| Notater |
- Succeeded Magnus 'the Good' to the throne in 1047. Svend had to fightagainst King Harald Haardraade of Norway in order to keep his throne.During his reign the church became a dominant factor in Denmark. AfterKing Svend Estridsen's death in 1074, Denmark is from time to time splitbetween his sons. The "Thing" (roughly: Parliament) in Skåne supportsKnud den Hellige ("the Holy") against whom the Jutes revolt in 1086 andKing Knud is murdered.
Svend II Estridsøn f. omk 1019 (Danmarks konger og droninger af KayNielsen), Titel: Konge af Danmark, g. (1) Gunhild, g. (2) Gyde, g. (3)- -1068 (Danmarks konger og droninger af Kay Nielsen), ThoraThorbergsdatter (Arnung), g. (4) Ellisef, og Friller til SvendEstridsøn. Svend døde 28-04-1074, Søderup i Sønderjylland (Danmarkskonger og droninger af Kay Nielsen), begravet: Trefoldighedskirken iRoskilde. Konge af Danmark 1047 - 1074 Skilt fra Gunhild på grund af fornært slægtsskab (Biskoppen af Bremen).
Svend Estridsen er den enete danske konge, der er opkaldt efter sin mor.Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav Svendarveret til den danske trone. Blev født i England og fik som kristentdåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at hans farUlf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I 1026overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør, og Knudlod sin svoger dræbe.
Ifølge Adam af Bremen skal Svend som ung have gjort tjeneste hos densvenske kong Arnund Jacob i samfulde 12 år. Det kan næppe være rigtigt iden forstand, at Svend var i Sverige så længe uden afbrydelser, da hanifølge andre kilder jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47og derefter med Harald Haarderaade frem til 1050. Under disse kampe kanSvend "saa tit han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenskekonge.
Omend med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev SvendEstridsen omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (ihvert fald til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne,Halland og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og HaraldHårderåde udkæmpedes til søs i 1062. De norrøne skjalde besang siden kongHaralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en fredsslutning, somskulle blive varig. Begge konger skulle beholde de lande, de nu havde.Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom et samlet dansk-norskrige kunne true svensk selvstændighed.
Fred i riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend giftmed en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev kaldtSvend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver Adam fraBremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru. Dette varkorrekt: Gunhild var oldebarn af af Svends mormor, Svend Tveskægsdronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske kong ErikSejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten. Følgeligkræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-
Bremen ægteskabet opløst under trussel om bandlysning af kongen, somifølge Adam bliver rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9.intervenerede, og Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrigsiden et nyt. Men fik med flere forskellige kvinder mange børn.
Det fremgår af Adams værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belæreaf kongen, såvel vedrørende danernes historie, som om tilstande ogtildragelser blandt fjerntboende folkeslag. Svend roses for at haveudbredt kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sinrolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven,kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kanmeget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen ogsåsynes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens verdslige,og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven Aggesen ogpaven.
Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel periode. Adam afBremens beretning og nogle pavebreve er stort set de eneste lyspunkter.
Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han havde mangebesværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den Helliges søn, Magnusden Gode, der 12 år gammel var blevet konge i Norge i 1036, efter kongHardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden iEngland, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under Hardeknud(1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047).
Han kæmpede en del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, menblev ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 årgammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nuvalgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i landet.Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhøjhed, men detlykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget iNisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik nogetud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter, men udenstørre held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i sitværk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som piger,og vi ved, at 5 af drengene bliver konger.
Han dør i Søderup 'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysklandsting på det nærliggende Urnehoved. Han var en intilligent ogvidende mand - at dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 [2]
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
ca. 1019 - 1074 (55 år)
[1]