| Notater |
- Note(kopieret fra Norman Lee Madsen)
Jacob Jensen is named in 1643, 1644-45 (for circa 1642) and 1647 as the taxpayer for Bakkegård, 14' Vdg. Nyker, which was part of the estate of the deceased Chief Justice Mads Kofoed (c.1582-1646), which was one of the island's "Fri Vornedegaarde" (free copyhold farms). In 1658 he is named as the taxpaying "Fæstebonde" (Copyhold Farmer) for the farm, inherited by Mads Kofoed's son, the "Frimand" (Freeman) Hans Kofoed (c.1620-1654). At some later date (circa 1660?) Jacob must have taken over Bakkegård as a "Selvejerbonde" (Freehold Farmer).
From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1640-1645:
Mandtal och Forklarings Register offuer Baadtzmends schatten, aff Hammershus Lehn. Som thil Johannj 1643 er forfalden. . . . Nykier Sogen:. . . Worneder: . . . Jacob Jensen. . . . Noch affkortis effterschreffne Worneder eller Feste Bønder aarlige, som frjmend saa uel som Boergerne och Kiercker, thilhører, som ingen Baatzmends Trebution vdgiffuer: . . .Nykier Sogen: . . . Jacob Jensen.
Mandtal och Forclarings Register offuer Baatzmend schatten aff Hammershus Lehn, thil Johannj 1644 och thil Johannj 1645 forfalden. . . . Nykier Sogen: . . . Worneder: . . . Jacob Jensen.
[Note: The above "mandtal og forklaring register over bådsmænd skatten" (census and register of the sailor's tax) appears to be based on taxpayers for the listed farms circa 1642, not 1644-45.]
From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Jordebog paa di Fri Mends Goedtz paa Boringholmb, som di schulle giffue aff huer tønde hart korn di besider en liv ørt; efter Hans Kongl. Maytts. breff, at schulle leffueris paa Hans Maytts. Rendte Cammer dend 1 December Ao. 1647. . . . Berild Hanszens Jordebog, som følger: . . . Nyckier Sogen: . . . En Vdbyger till Beckegaarden schylder aarlig: Smør -1 pund, 12 Mk. . . . Førige Landsdommers Jordegoedz: . . . En gaard ibid. [Nyckier Sogen], som Jacob Jensen paa boer schylder aarligen: Smør - 4pund, Lamb - 1, Gies - 1, Høns - 1, Faar - 1.
From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall, paa Baadsmands skatten, aff Hammerhuus Lehn paa Borringholmb, fra Johanni 1651 och till Aarsdagen Anno 1652. . . . Affkortis for effterskreffne vaarneder eller fest bønnder, aarligen, som er frj mennd, saa uel som dj gaarder borger och kiercker till hørrer, som ingenn baadsmannds contribution vdgiffuer: . . . Nycker Sogn: . . . Jacob Jennssenn.
Jorde Boeg thill Vellings Gaard som føllger: Først Vellings Gaard, som ieg Hans Koefoed paa boer, er satt och thaxsered i sydschen skiftte ved ald gaarsens herlighed, for - 12 td. hart korn. Noch en gaard ibid. Som Jacob Jensen vdj boer, er beregned, och satt vdj sydschen skiftte paa - 4td. hart korn. Noch en gaard ibid. som Rasmus Jebsen vdj boer, er beregned, och satt vdj sydschen skiftte paa - 6 td. hart korn. Beløber till sammen vdj hart korn in summa - 22 td. Er vdj penge - 11 Mk. Eftter Kongl. Mayt. breff begenet 18 Sk. aff huer thønde som mig vnderschreffne schall vdgiffue, Actum Vellings Gaard, dend 14 Marty Anno 1652: Hans Koefoed.
Mandtall: Offuer Baadtzmandtz Schatten aff Hammershuusis Lehn paa Borringholm, fra Johanni Anno 1652 och till Aarszdaugen Anno 1653. . . . Affkortes for effterschreffne Waarneder, eller Festebønder aarligen, som er Frimend, saa uel som di gaarder, Borger och Kircker tilhører, som ingen contribution udgiffuer: . . . Nycher Sogen: . . . Jacob Jenssen.
Mandtall, offuer Baadsmands Skatten, aff Hammershuus Lehn, paa Boringholm, fra Johannj Ao. 1653 och til Aarsdagn Anno 1654. . . . Imod forschreffne summa, er til aarlig affkortning som følger: . . . Affkorttis, for eftterschreffne vaarneder, eller festebønder, aarligen, som ehr frjmend, saauelsom di gaarder, borger och kiercker tilhører, som ingen baadsmends contribution udgiffuer. . . . Nyekierche Sogn: . . . Jacob Jensen.
Mandtall, offuer Baadtzmands skatten, aff Hammershuus Lehn, paa Borringholmb, fra Johanni Anno 1654. . . . Affkortis for eftterschreffne worneder, eller feste bønder aarligen, som er frj mend saauelsom de gaarder, borger och kircher till hørrer, som ingen baadtzmands contribution vdgiffue: . . . Nyeckier Sogen: . . . Jacob Jensen.
Mandtall: offuer Baadtzmands Skatten, aff Hammershuus Lehn, paa Borringholmb, fra Johanni Anno 1655. . . . Affkortis for eftterschreffne vaarneder, eller feste bønder aarligen, som er frimend saauelsom de gaarder, borger, och kirche til hører, som ingen baadtzmands contribution vdgiffuer. . . . Nycker Sogen: . . . Jacob Jensen.
Mandtal. Offuer Baadsmandschatten. Aff Hammershuusz Lehn. Paa Borringholm. Johanni 1656 [och til Aarssdagen Anno 1657 (crossed out)].. . . Imoed forschrefne, summa er til aarlig kortning som følger: . . . Affkortis for effterschrefne Vorneder eller Festebønder. Aarligen som er friemend. Saauelsom de gaarder, borger och kircher tilhørrer, som ingen Baadsmands contribution vdgiffue. . . . Nyekiercke Sogn: . . . Jacob Jensen.
Mandtal. Ouffuer Baadsmands schatten af Hammershuusz Lehn paa Borringholm fra Johanni 1657. . . . Affkortis for effterschreffne vorneder eller festebønder, aarligen, som er frimend saauelsom de gaarder, borger och kirche tilhørrer, som ingen baadsmands contribution vdgiffuer. . . . Nyekier Sogn: . . . Jacob Jensen.
From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Väster Häradh, Nykier Sochn, Frälssehemman: Jacob Jensen (Frimman Hans Koofot). . . 3 Daler, 21 Öre, 12 Penningar.
From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtal och forklaringh register offuer Baadzmend Schatten och Spindpenge aff Hammershus Lehn bereignet fra Philipi Jacobi 1658 til Phil. 1659. . .. Nykier sogen: . . . Worneder: . . . Jacob Jensen. . . . Noch affkortis effterschreffne Fæste Bønder aarligen som Frjmend saauelsom Borgere och Kierchen Tilhører, som ingen Baadzmands Tribulation vdgiffuer. . . . Nykiersogen: . . . Jacob Jensen.
[Note: The above "mandtal og forklaring register over bådsmænd skatten og spindepenge" (census and register of the sailor's tax and spinning wages) appears to be based on taxpayers for the listed farms circa 1642, not 1658-59.]
Regenschab offuer Wester herridtz restandtz for 1658. . . . Nycher Sogn:. . . Vaarnøder: . . . Jacob Jennsen - 2 Mk. 12 Sk.
From Bornholm's Jordebog of 1662:
Vester Herridt, Nykier Sogen, Vaarneder: Jacob Jensen.
From Bornholm's Jordebog of 1689:
Vester Herridt, Nykier Sogen, Vaarneder, Nr. 14: Jacob Jensen.
From Bornholm's Jordebog of 1691:
Vester Herridt, Nykier Sogen, Nr. 14: Jacob Jensen, et frj Vaarnede.
From the Nyker kirkebog:
October 23, 1693: Mandagen den 23 October blef begraven Jacob Jensen, hans alder 85 aar.
January 26, 1694: Fredagen den 26 Janv. blef troloved Hans Nielsen oc Kiersten sl. Jacob Jensens.
February 25, 1694: Den første Søndag i Faste blef indviet i ecteskab Hans Nielsen oc Kiersten sl. Jacob Jensens.
From Bornholm's Landstingbog 1693-1701:
October 10, 1694, pages 30b-31b: Her Vice Prousten Her Jens Morsing og Lars Larsen i Rønne, stefnt Hans Bistrup, med sine med følgere andgaaende nogen jord som skal vere ved Vallegaard, som Albert Hartuig, till Vellingsgaard, og Mogens Clausen nu om thuister. Huilchen jord Her Jens Morsing formeender at vere beligende til Kyndegaard i Nychersogen som Her Jens nu til hører, med videre stefningen om formelder, og var og stefntend deel vindes biurd, med videre stefningen af dato 27 September 94 lestog paaskrefuet. Albert Hartuig og Mogens Clausen begge af Nychersogen møtte og imod Vice Prousten Hederlig og Vellærdemand Her Jens Morsingsthagene Landztings stefning, som de formeender i mange poster at vere uret mestig, og loven og Kongl. forordninger imod strider, begierer derfore een contra stefning, af Her Landzdommer, til neste Landzting. Saa vilde de til neste Landzting der ved og videre som sagen kand vedkomme remonstere desen beskaffnhed, og Her Jenses formeendende u loug medsige med fart. Thil videre Her Landzdommers paa kiendelse. Velbr. Her Landzdommer meldede. Eftterdi Her Jens Morsing besuerger sig, at hand er høylig for aarsaged, at lade dise vidnesbiurd til Landztinget indstefne, da som ieg befinder nod vendig, at vidnesbiurdene blefuer ført, saa kand ieg iche negt ioe at lade Her Jens Morsing føre sine vidnesbiurd paa det hinder at forekomme formanden Hans Bistrup i rettelagde 10 documenter som blef lest og paaskrefuet. Da fremstod Hans Andersen og Zander Andersen og Jørgen Høg af Hasle, og Bendt Jacobsen af Nychersogen, og Morten Jacobsen af Clemedskersogen, Hans Jacobsen af Aachersogen [sic, should be Nyker] og Jens Jacobsen af Knudskersogn. Huilched vedstod som følger, at Kyndegaard, holt sig til af dend felledz gaards Valdemarch, fra den vestere lestolpe, og langs paa nør paa udgierdet til een kraged eeg, som Thomas Pedersen paa boer til norden for huuset og ret øster paa til én stor steen som liger synden for nogle smaa vand myrer, og siden gaar det synde paa igien mit igien nom den store gres mye, og til refue høye og fra refue høye, og til aalle doms østre ende, og till vester paa langs udmed dommen, og til gaufl gierdet mellem Kyndegaard og Valdegaard, ogsaa nør paatoegs ud med ryndlyche gierdet, ogsaa langs ud med gierdet indtil de kommer til dend østre leestolpe, og Kragge myr æd hafue vered til Kyndegaard alt saa lenge hand kand mindes paa een 40 aar, og saa vit hand her om hafuer vidnet om denne march, hafuer de brugt at hugge eene paa, paa een huers fortoug. Jens Jacobsen berettede at hues som hand her for Landztings retten har laded indfør ved staar hand, de indstefnte vidner vedstaar som Her Jens for dennem her oplest, som er saaleedis liudendes, at Hans Andersen ungefehr 40 aar, Sander Andersen ved 40 aar, Bendt Jacobsen 44 aar, Morten Jacobsen ofuer 30 aar, og Hans Jacobsen 50 aar, har holdet sig aff dend fælletz udmarch, kalles Vallemarch, fra den vestre loed stolpe, udaf Kyndegaards leed, for Vallemarch og saa langs ud med udgierdet ogsaa langt i nør til dend Kroged eeg, som staar nestn orden ved Kyndegaards udhuus, som Thomas Hansen i boer ogsaa siden derfra dend Kroged eeg, thuert ofuer i østre og saa langt i øster, som til een stor steer, liggendes synden fra nogle vand myrer, og siden fra dend store steer, og til dennd grøne kuld, og fra dend grøne kuld, og thuerds ofuer igiennem greds myrren og til refue høye, og fra refue høy, og till dend østre ende, af een dom kaldes aalle dom. Siden fra dend østre ende af aalle dammen, og langs med begge damme, i vester, til Kyndegaards og Vallegaards gaufl gierde, og saa der fra, og eftter dend grøftt, som begyndes, og alt saa vester paa til det marche skiel, som liger ved dend dige, dend Schouf Abel paastaar, og der fra langs med gierdet, til forhen forhen Kyndegaardz leed stolpe igien. Og vedstod forskrefuet mænd, at det hus som Thomas Persen nu i boer er først bygt af een quinde ved nafn Vef Benten, og det huus som har staat thet synden for forhen Vef Bentens hus var bygt af en mand ved nafn Jacob Thysk, ogsaa lenge det stod der, og hand boede der hafue suared til Kyndegaard, saa uel som de da har boet i det huus Thomas Pedersen i boer fra dens første begydelse, og intil denne dag, at hafue suaret til Kyndegaard, og aldrig saa lenge di kand mindes at hafue veret, enten eet eller thuende udhuus til dend 14de vaarned gaard Jacob Jensen beboede og fra døde. Morten Jacobsen og Bendt Jacobsen bege brødere for retten fremkom og bekiende at deris fader som boede paa dend 14 v. gaard, i 54 aar, suarede for og holt sig til atrifue eene af Vallemarch, fra den Krogede eeg, norden for Thomas Persen hus, som hør Kyndegaard till ogsaa lige i øster, som op til een stor steen som ligger synden for nogle smaa vand myrer, ogsaa lige i nør tillige imod Hans Anders u-lyche gierdes hiørne, og til spurde vice proubsten dennem ad om de ref anden strodz eene paa Vallemarch, eed som paa ofuen bemelte anddeel til dend 14 vaarned gaard. Huor til de snarede iche andenstedz at hafue refuet eene i deris minde. Her Jens til spurde Hans Clausen, om hand iche var hos, ogsaa, at hans broder Mogens Clausen slog Hendrich Skreder ved sit huus, den store aldmindelig bededag, eftter som hand inted her om har vundet til sit verneting eftter indstefning, Hans Clausen her til suarede at hand inted hafuer seet det slags maal som Her Jens forgifuer, som hand til forn hafuer om suared til hiemb tinged, huilche hand ved forblifuer, huilched hand og ved ed af lagde. Der nest fremstillede vice proubsten Jens Hendrichsen og til spurde hannem om det samme, som hand var 17 aar gammel, at hand dend store almindelig bededag, slog hans fader Hendrich Skreder i hans hofued med een peel, saa bladet gich ud af hofuedet, og det skeede om eftter middagen hen i mod queld, ved Mogens Claus roug lyeche gierde thet østen for huuset, og sagde Hans Clausen slaae ihiel dennd gamel schielm, Hans Clausen suarede, huad Hendrich Snidderes hørre vidnede var u-sanferdigt som hand foregaf, i mod min eed som ieg hafuer aflagt, efttersom hand var eet barn, som iche kunde af legge sin æed. Endelig til spurde Her Jens, Hans Olsen udi Nyekersogen om hand iche saa, at Mogens Clausen slog Hendrich Snider den store almindelige dag i mod afttenen. Huor til hand suarede, at hand kom ridendes udi engen, østen for Claus Hansens vand, da hørde hand at di skieldes ud paa udmarchen ved rug løche gierdet thet ved huuset, og der hand kom igienen vaad, saa hand at Mogens Clausen og Hendrich Schreders quinde droges om een pall, og huer hafde om sin ende, og Mogens Clausen vandt pallen, og Hendrich Snider sprang ofued Mogens Claus rug girede eftter sine faar, og Mogens Clausen gich eftter hannem. siden kom de under een høye, der eftter saae hand inted af dem, og saa Hans Clausen gaae fra gaarden op til dem, dend tid de schieldes, der op imod dennem, Mons siden imod afttenen kom Hendrich Snider og hans quinde til Kyndegaard, da saa Hans Olsen, at Hendrich var blødig men. Clamerriet med dennem var noget for aftten, mens iche hand saae at Mogens Clausen slog hannem. Mogens Clausen benegted iche at hafue slaget Hendrich Snider, eller nogen anden paa dend almindelig bededag, og referer sig at vil suare videre udi sin contra stefning, som i dag med Albert Hartuig erbegierendes imod Her Jenses prætentioner. Jens Jensen og Hans Larsen af Nyelarskersogn fremstod og vandt at de var hen og stefnde Magdaleene Hans Hansens [sic, should be Hans Larsens] i Rydskersogen for vice proubsten. Som vi sade i blant andet om alder snachede, sagde hun at vere 71 aar oget half og sagde at hendes søster Elsebe Claus Hansens var paa 6 eller 7aar ungere end hun, og saa snachede om Valdemarch, og da sagde hun at diud huuse iche var paa Vallemarch, i hendes første minde nemelig det som nuom thuistes, og hun sagde hun vidste iche huor dant det gich med Vallemarch, ofrdi Vallemarch, var iche skiftt eller deelt. Her Landzdommer paa raabte Magdalene Hans Hansens [sic, should be Hans Larsens] i Rydskersogen og Elsebe Claus Hansens i Nychersogen, om de var eftter indstefning her til stede, Lars Hansen suarede paa sin moders vigne, at hun var siug, og vedstod hues hun hafuer vidnet for de 3 mænd, Elsebet Claus Hansens i Nychersogen lod ved hendes søn Hans Clausen suarede, at hun var suag og sengeliggende, og bekiende at hued hun hafuer vidnet for de 3 mænd vedstoed hun. Her Jens til spurde Pouel Rasmussen paa Blesberg huem der forhneufuede den dom, udi huilchen at Anders Kurre hafde af dømbt, 2de huuse enten Olle Nielsen i Rønne eller Michel Berildsen forhuerfued dend dom her til suarede hand, at hand iche ved huor mange der deeled om, samme huus mens huuset hørte hand ate blef afdømte af Anders Kurre, mens iche hørte huem grunden til hørdte og videre forblifuer ved sit vidnesbiurd, som hannd hafuer vidnet til Vesterherridz Ting, mens iche veed, om samme marech er skiftt eller deelt, og ellersagde Pouel Rasmussen at di paa Vallegaard og sl. Jacob Jens gaard altidsaa lenge hand mintes at hafue haftt deris klefgang paa Vallemarch Her Landzdommers forelagde Magdalene Hans Hansens [sic, should be Hans Larsens] i Rydskersogen, Elsebe Claus Hansens i Nyekersogen, Jørgen Clausen og Marine Jens Aristsens i Nychersogen, Anders Kuure i Vestermarksogen og Lars Hansen, Hans Hansen og Pouel Rasmussen møtte eftter indstefning, og vedstod alt hues de inden Vesterherridz Ting eftter de 2de quinder, Magdalene Hans Lars, og Elsebe sl. Claus Hansens for dennem om vundet hafuer Vallemarch andgaaende. Esber Pedersen i Nyekersogen vandt og ved staad dend dom di om det huus som Thomas Persen i boer paa Vallemarch, nemblig at i pestens thid og siden pestens thid hafuer di som hafuer boet i forhen huus, Thomas i boer, hafuer ydt derris skat til Kyndegaard, mens Per Olsen sagde, at udi pestens tid hand thiente paa Kyndegaard, da gaf dend sin rettighed til Kyndegaard, Capitain Hans Kofod Madzen fremkom, og vedstod sit vidne, som hand har vidnet til hiemb ting. Iligemaader Peder Mogensen vedstod det samme som er om vundet til hiemb tinged.
Note: the above "Magdalene Hans Hansens" is Magdalene Berildsdatter (c.1621-1706), the widow of Hans Lauridsen (c.1610-1671) of Engegård, 31'Slg. Rutsker. - Norman Lee Madsen, November 18, 2016.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 2020
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
ca. 1608 - 1693 (85 år)
[2]