Notater |
- Louis I Holy Roman Emperor,King of France,Germany,Aquitane was born inAug 778 in Chassenueil, Aquitaine, France. Baptized on 15 Apr 781 inRome. Died on 20 Jun 840 in Ingelheim, Germany. Reigned in 814/840.Louis I (Holy Roman Empire), called The Pious (778-840), Holy Romanemperor (814-40), king of France (814-40), king of Germany (814-40), andking of Aquitaine (781-840). He was the son of Charlemagne, king of theFranks.
In 817 Louis made plans providing for the posthumous division of theCarolingian Empire among his three surviving sons, Lothair I, Holy Romanemperor, Louis II, king of Germany, and Charles II, Holy Roman emperor.His reign, however, was troubled by quarrels with his sons, who weredissatisfied with his arrangements for the succession. Louis wasphysically strong but was easily influenced and was unequal toadministering the large empire that he inherited from his father.
He married Judith of Bavaria. Judith of Bavaria was born in Altdorf,Bavaria. Died on 19 Apr 843 in Tours, Indre-et-Loire, Touraine, France.
They had the following children:
+30 i. Charles II the Bald, Holy Roman Emperor, King of France
+31 ii. Gilsela de Baviere
He also married Ermengarde d'Esbay in 794. Ermengarde d'Esbay, died in818.
They had the following children:
+32 i. Lothair I Holy Roman Emperor
+33 ii. Louis II King of Germany
34 iii. Pepin I
He also married.
He also had the following children:
35 i. Arnulf was born in 794.
Ludvig blev allerede i 813 faderens medkejser. Da han 814 fik meddelelsenom
faderens død, begav han sig til Aachen, hvor han lod Karl den Storesrådgivere
og tjenere udskifte med sine egne. Hans vigtigste inspirationskilde bleven
meget from mand, den hellige Benedikt fra Aniane. Mens der om faderen blev
sagt, at han prægedes af en folkelig fromhed, var Ludvig den Fromme kende-
tegnet ved en overdreven dyrkelse af præster og munke. Han fik også siden
tilnavnet "den Godmodige".
Som Kejser af Frankerriget havde han stor retfærdighedssans, men somfaderens
efterfølger var han i enhver henseende middelmådig og for svag til atbevare
riget intakt. Han var ikke interesseret i at udvide sit rige, menbestræbte
sig i stedet for på at varetage Kirkens og den kristne morals sag, hvadder
igen bevirkede, at Kirkens stilling blev styrket.
Frem for alt iværksatte Ludvig en udrensning i, hvad han anså for hoffets
letfærdige liv, og med dette formål sendte han sine søskende, fætre ogkusiner
i kloster på livstid og udskiftede de ledende embedsmænd. I 816 gav hanpave
Stefan 4. en storslået modtagelse, og kort efter kronede paven - ved enhøj-
tidelighed i domkirken i Reims - Ludvig og hans dronning til kejser ogkejser-
inde. Ludvig udstedte en række kirkelige kapitularier, der garanteredeKirken
dens jordbesiddelser og andre privilegier, samt stadfæstede Benedikt af
Nursias klosterregel som den eneste rettesnor for rigets klostre. Iegenskab
af Kirkestatens beskytter beholdt kejseren kontrol medcentraladministrationen
også i Rom.
Ludvig ville forene frankernes arvelovgivning med ideen omet enestekejserrige
ved i 817 at dele arveriget mellem sine sønner. Den ældste søn Lotharskulle
have kejsertitlen og rigets centrale områder, Pipin den vestlige del,
kongeriget Aquitanien, og den yngste søn Ludvig fik Bayern, dvs. deøstlige
områder. Delingen forudsatte at kongerne styrede deres lande som kejserens
undersåtter, med andre ord som "underherskere". Ordningen kom til at skabe
alvorlige konflikter.
Efter sin første hustrus død giftede Ludvig sig anden gang med denbayerske
prinsesse Judith, der var berømt for sin skønhed og åndfuldhed, og i 823fik
de sammen en ny arving, Karl. Hermed opstod der behov for en nyarvefordeling
for at sikre sønnen så stor en del af riget som muligt. Vedrigsforsamlingen i
Worms i 829 meddelte kejseren, at hans yngste søn Karl skulle have et
hertugdømme af den ældste søn Lothars arvedel.
Sønnerne af første ægteskab var stridslystne og gjorde oprør imod ham,hvorfor
han afstod tronen til Lothar, men da undersåtterne var utilfredse meddenne,
vendte Ludvig efter et halvt år tilbage til tronen, og Judith forlodklosteret
og fik sin frihed og indflydelse tilbage.
Hun arbejdede ihærdigt på at trænge de 3 brødre af første ægteskab ud til
fordel for sin egen søn Karl, men brødrene gjorde igen oprør 833. Ludvigtabte
efter et slag ved Colmar og afgav tronen til Lothar. Der opstod imidlertid
strid mellem Lothar og Ludvig, bl.a. på grund af Lothars nedværdigende
behandling af faderen. Lothar måtte flygte, og faderen kom igen på tronenind-
til sin død i 840. [3]
|