Hans Madsen Koefoed

Notater:

Koefoed-stamtavle A side 42.
Major. HMK var stor og kraftig af skikkelse, med en myndig og værdig
optræden uden mange ord. Det fortælles at han i ¿ret 1834 ved sin
rolige og myndige optræden hindrede en planlagt gentagelse af optøjer


mod Adolf Sonne, Loftsgård, der havde vakt harm ved at ville sætte
hegn om sine marker. Det var på den tid skik og brug efter høst at
lade kreaturerne gå til græsning uden hensyn til markskel. Han var
tillige nøjsom og sparsommelig. Når han som rigsdagsmand ved
samlingens begyndelse rejste til København, medbragte han en fjerding


spegesild til eget brug. Han blev da også en formuende mand. Ved
salget i 1863 ejede han Lauegård gældfrit, selv om han efter sigende
havde givet sine mange børn udstyr og medgift til en samlet værdi af
mere en tre gange gårdens værdi.
Til yderligere belysning af ham som menneske skal anføres et par
småtræk: Hans hustru havde en gang under hans fraværelse vævet et
gulvtæppe og lagt det på gulvet i den bedste stue. I stedet for at
blive glad, da han så det, udbrød han: "Ded tæpped må du tâ væk,
moer; jâ vil ønte trø på toj, når monga fattia folk fryza". Han holdt


strengt på at dørene ikke måtte låses om natten, idet han sagde:
"Sjikkelia folk ska hâ lov ¿ komma inj, skârnsfolk komma inj ilæl".
I en alder af 17 ¿r blev han sekondløjtnant ved Bornholms Milits. I
1818-19 gennemgik han uddannelse ved officersskolen i Næstved,
hvorefter han vendte tilbage til den Bornholmske Milits. Her
avancerede han efterhånden til tjenstgørende major ved dragonerne i
1855. Han tog sin afsked som officer i 1863.

Står som stamfader til det der i dag kaldes Lauegårdsfamilien.