Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Anders Gagge

Mand


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller

Generation: 1

  1. 1.  Anders Gagge

    Notater:

    ?&2 Birgitte Frille=Fridløff Eggertdatter datter af Eggert Frille til
    Egede & Helvig Saxtrup.
    Stostrup i Skåne -1475-92-

    Familie/Ægtefælle/Partner: Else Andersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Erich Andersen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født før 1540 i Stostrup, Skåne; døde efter 1470.


Generation: 2

  1. 2.  Erich Andersen Gagge Efterkommere til dette punkt (1.Anders1) blev født før 1540 i Stostrup, Skåne; døde efter 1470.

    Familie/Ægtefælle/Partner: NN Hansdatter. NN (datter af Hans Eriksen og Marine Henningsdatter Podebusk) blev født før 1455 i Skjern, Jylland; døde efter 1470. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Jørgen Erichsen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født i 1470 i Bidstrup, Jylland; døde i 1551 i Prgd. Lehnsgård, Østerlars Sogn.

    Erich blev gift med Margrethe Pedersdatter Rud før 1499. Margrethe blev født før 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Claus Erichsen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født før 1500 i Bidstrup, Jylland; døde i 1556 i Rydsgård, Skåne.


Generation: 3

  1. 3.  Jørgen Erichsen Gagge Efterkommere til dette punkt (2.Erich2, 1.Anders1) blev født i 1470 i Bidstrup, Jylland; døde i 1551 i Prgd. Lehnsgård, Østerlars Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 15.51333 (Sommer)

    Notater:

    våbenskjold i Heraldisk tidsskrift nr.43 1981
    1522 Lehnsgård i Østerlars
    Kongens Jurisdiktfoged på Bornholm

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Henning Jørgensen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1502 i Prgd. Lehnsgård, Østerlars Sogn; døde den 29 jun. 1562 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn.
    2. 6. Peder Jørgensen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født før 1520 i Prgd. Lehnsgård, Østerlars Sogn; døde cirka 1560.

  2. 4.  Claus Erichsen Gagge Efterkommere til dette punkt (2.Erich2, 1.Anders1) blev født før 1500 i Bidstrup, Jylland; døde i 1556 i Rydsgård, Skåne.


Generation: 4

  1. 5.  Henning Jørgensen Gagge Efterkommere til dette punkt (3.Jørgen3, 2.Erich2, 1.Anders1) blev født cirka 1502 i Prgd. Lehnsgård, Østerlars Sogn; døde den 29 jun. 1562 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 15.25667 (Sommer)
    • Beskæftigelse: fra 1551 til 1562; Jurisdiktionsfoged på Bornholm

    Notater:

    Jurisdiktionsfoged 1551
    1555 26. sgd. Store Almegård i Knudsker
    Lehnsgård i Østerlars.
    Kure (Stoe Almegård 0g 26. sgd. Stæl, Knudsker Sogn)
    Henning Gagge fra Spidlegård i Aaker (som var ejer af Spidlegårdsgodset) giftede sig med datteren på gården Elsebeth Clausdatter Kames, som havde arvet Store Almegård, da faderen døde. Deres søn Jørgen Gagge arvede Store Almegård, da faderen døde i 1562. Se i øvrigt (BS) rk. 1, bind 21, side 23, M. K. Zarthmanns optegnelser over Almegård i Knudsker sogn.

    Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    The Reformation had penetrated the Scandinavian countries in the early 1500s; the introduction of Protestantism was supported by merchants and peasants, and by devout priests who had become followers of Martin Luther. King Frederik I (reigned 1523-1533), who became quite religious in his later years, strongly promoted the establishment of the Lutheran Church. He allowed the leading Danish religious reformer, Hans Tavsen, to preach in the church at Viborg and ordered many Catholic churches in the region destroyed, despite violent protests. It was King Christian III (reigned 1534-1559), son of Frederik I, who established the state Lutheran Church in Denmark. With the support of the Rigsrad – his advising council of lay members - the king ordered all Roman Catholic property turned over to the crown, and declared the Lutheran Church the national church of Denmark with the king as its head.

    First occasion that Henning Gagge is named with good authority is as the king's "domsmand" (juror) in Nyborg on December 2, 1550. Henning Gagge was an courtier at the Royal Court in København when King Christian III, on July 21, 1551, proclaimed him as manager and bailiff over all the property on Bornholm formerly owned by the Roman Catholic Church; this included the responsibility of looking after the poor, and all the hospitals on Bornholm.

    Henning Gagge was a "Hofsinde" (Courtier) at King Christian III's court in København until 1551. In that same year, on the 21st of July, Henning was commissioned as the "Jurisdiktionsfoged" (Chief Bailiff) representing the crown as the manager all the property on Bornholm formerly owned by the Roman Catholic Church. Simultaneously the King Christian III also bestowed upon Henning Gagge the St. Jørgen Hospital-estate, with its 15 attached "skattegårde" (tax-property farms) to manage for the crown; this included the responsibility of looking after the poor. The King also gave to him Spidlegård (also spelled: Spillegård or Spitalsgård) in Åker parish for his personal use. This was quite a coup for Henning Gagge, for although he was of the Danish minor nobility he not in line for either a title or inheritance: he was not a wealthy man and needed such employment.

    In the letter, dated St. Marie Magdalene Evening (July 21) 1551, the king commanded all his peasants and servants, those not under the authority of Hammershus (controlled by the Lübeck regime), to answer to Henning Gagge. He was to dwell at Spidlegård and thereafter support the many poor "som rennthenn ther tilligger tole kanndt"; he shall hold the hospital's property - its authority and the workers which lie thereunder, follow good law and discretion, and not trouble them with new duties ornew oppressions; he shall protect the island's forests and prevent those not privileged to do so from cutting them; and finally he shall account for the (king's) tenth-portion of the jurisdiction, consisting of his share of: butter, grain, money, and from any second portion thereof he shall send half to the king and even himself enjoy the other half.

    Henning's brother, Peder Gagge, inherited their father's farm: Lensgård in Østerlars. The same year (1551) that the King installed Henning Gagge as bailiff he also proclaimed Peder Gagge as Co-Justice (Meddommer), together with Hans Berildsen, for Bornholm's governing body (the "Landsting", an institution which no longer exists). The king made this move in response to the Lübeck authorities appointing their own man, Hans Reymer the mayor of Rønne, as Bornholm's chief justice (landsdommer). As the King's faithful men, the two brothers built up strong legal defenses against Hanseatic League city of Lübeck; which had gained "temporary" legal control of Bornholm for 50 years, starting in 1525, as a result of Christian III's father Frederik I's inability to pay debts he owed to that city. They had the right to levy taxes upon the inhabitants, this they did unmercifully - i.e. in 1555 Lübeck was forced to return 4,000 units of silver it had obtained through over-taxation. The Bornholmers are recorded to have groaned under the Hansa's rule, and declared "they would rather be under the Turks, than under the German, Christian, imperial free-city."

    Henning and Elsebeth must have been married quite soon after Henning's return to the island, as their son Jørgen Gagge shows up as a young "væbner" (squire) at the "frimandsmødet" (freeman meeting) of September 6, 1572, and so he must have been at least 20 years old, thus born circa 1552 (if we assume that Henning was first married after his return to Bornholm in 1551).

    Both Henning and Peder Gagge were active fighters in support of their fellow free-men, and peasants, on Bornholm in their struggle for lower tax-payments to the Lübeck council. With King Christian III as their ally, the two brothers made considerable gains protecting the legal rights of the inhabitants, and in maintaining the right of ownership the danish crown had on Bornholm, during their dealings with the learned scholar in Roman Law and Lübeck representative: Herman Boitin, commander of Hammershus fortress. In fact Peder Gagge's behaviour was so aggressive that Commander Boitin complained to the Lübeck council that Peder Gagge wished to decide all matters his own way, and further more insited the people to disobey and riot against Lübeck and its representatives on Bornholm.

    During a meeting of the High-Court in København in the summer of 1553, a farmer named Hans Hintse of Rø parish presented a document, written and signed by Co-Justices Peder Gagge and Hans Berildsen, to the effect that he was granted ownership to a particular farm in question. This was approved by the court, even though Commander Boitin and Chief Justice Reymer had condemned Gagge's treatment of the case as highly improper and defiant. Spokesmen for Lübeck's council laid a complaint about Peder Gagge during a meeting with King Christian III in Kolding in October of 1553. Apparently the King must have put a stop to Peder Gagge's monopoly of decision-making, as not much was later heard from him in council-matters - even though he carried on as co-justice until his death in 1559.

    On September 10, 1555 he placed his seal on a document which describes him as being "til Almegordt" (of [Store] Almegård in Knudsker parish). Henning Gagge was instrumental in organizing an important meeting at Maglegård in Østermarie parish, between the Danish and Lübeck councils, wherein complaints were settled and strict rules on future taxation were hammered out. Henning Gagge had married Elsebeth Kames, the sister of Claus Kames - a burgher in Rønne. Of Henning's wife not much is known other than that on the 15th of July 1562 the widow "Elline" received an order to report the accounts for the last two years takings, which her deceased husband had not yet remaindered.

    J.A. Jørgensen named Henning Gagge's wife as "Elline" (see: "Væbner, adelog frimænd", pages 28 and 29). While Bornholm historian and genealogist Dr. M.K. Zahrtmann gives her name as either Elline or Elsebet, they were married before 1552. One of her brother's descendants is the Mayor (Borgmester) and Militia Captain (Borgerkaptajn) Claus Kames. In 1555 the couple moved to Store Almegård, a proprietairgård (later combinedwith 26 Slg.) in Knudsker parish. Their son Jørgen Gagge later inherited Store Almegård. It was there that Henning Gagge passed away in 1562, and where "Elsebeth" died in 1578. Elsebeth Kames was buried, together with her husband, in front of the alter of the church in Rønne. Even up until "Amtmand" (Prefect) Johan Christian Urne's time, in 1756, their gravestone could still be seen in the church, it read: "1562 29 Jun. Døde S. Henning Gagge. 1578 23 Oct. Døde S. Elsebet Kams"; later there was added: "Denne sten oc sted hører Henning Bon oc Clawes Bon og begge deres arvinger. A. 1622."

    In "Borringholmerens Historiebog" M.K. Zahrtmann states the following on page 134:
    Henning Gagge var efter Grevefejden den første kongeligt satte Øvrighedsmand med Bopæl paa Landeet selv og tog mangen Dyst med den lybske Høvidsmand paa Hammershus. Han ægtede inden 1555 Elsebet Clausdatter Kames af den kendte Raadmandsslægt i Rønne og fik med hende flere Gaarde; Ægteparret bosatte sig paa den største af disse, Almegaard i Knudsker, hvor han døde 29 Juni 1562 og hun 23 Okt. 1578.

    On September 7, 1575, Frederik II (the son of Christian III) informed Lübeck, "that the fifty years' possession, accorded to them by his grandfather, would have expired on the 19th of the month, and he intended to retake possession of the island." The city replied that the "Peace of Hamburg" extended their rights of possession which they held for unpaid Danish debts. Frederik replied the treaty was invalid since his father, who had made it, was not crowned at the time, and he himself had not been consulted in the matter. Complain as they might the Lübeck'ers had neither the power nor the ability to stop the take over.

    Peder Gagge's son, also named Peder Gagge, inherited his father's farm: Lensgård in Østerlars. Peder (Pedersen) Gagge is reputed to have been a very brutal man, who had killed a number of people, both on Bornholm and in other locations, for which he was finally seized and installed in Hammershus. The island's vassal, Falcon Giøe, asked the four councilors of the realm, who governed the kingdom during King Christian IV's minority, what he should do with Peder Gagge, who after all was a freeman; whether he should be jailed or sent to Draxholm, where one of the councillors lived. The answer Giøe received was that it was not recommended to jail him, since Peder Gagge was a freeman, but only to hold him in custody in Hammershus until judgment was passed upon him. The judgement handed down in 1590 was that Peder Gagge was to lose his neck.

    (Sources: Dansk Adelsårbog, volume XX, page 147; for his coat of arms (våbenskjold) see "Heraldisk tidsskrift", nr. 43, 1981.)

    The following according to Sigvard Mahler Dam, 2013:
    Laurids de Thurah published a description of Bornholm and Christiansø in 1756, and the author of many of the details was "Amtmand" (Prefect) Urne[= Johan Christian Urne (1705-1787), Prefect for Bornholm from 1740]. He received a copy of the book in which he made corrections and additions to the text - this copy can be found in manuscript collection in the Royal Library, New Royal colletion 726b-4o. In this book, Henning Gagge and Elsebeth's tombstone was drawn in a rough sketch, in which can be seen Henning Gagge's coat-of-arms, and next to it is Elsebeth's, and which is basically a mirror image of his own - which must mean that his wife's family did not have had a coat-of-arms. Incidentally, there are no sources mentioning that the couple died at Store Almegård (Zahrtmannagain!). So it is strange that they were buried in Rønne Church. If Elsebeth was a from a wealthy burgher family in Rønne, then it's probably more likely that she had brought her husband a merchant's house in Rønne as dowry, rather than Store Almegård, and the couple have probably lived there. This farm was probably passed down to their daughter of unknown name, who married Herman Bohn, whose sons also inherited the Gagge's burial site in Rønne church. After Henning Gagge's death the king sent are quest to his widow on July 15, 1562, to finalize the financial statements for the Royal property Spidlegård, his widow is named here as "Elline" or Ellen. However, on her headstone her name is Elsebeth, so this can easily be a mistake which occurred in the chancellery.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Henning blev gift med Elisabeth Elline Clausdatter Kames i 1552. Elisabeth (datter af Claus Kames) blev født i 1518/1530 i Rønne; døde den 23 okt. 1578 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 7. Jørgen Henningsen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1552 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1606 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn.
    2. 8. Elsebeth Henningsdatter Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1554 i 20. vgd. Spidlegård, Åker Sogn; døde i 1585 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.
    3. 9. NN Henningsdatter Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1554 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1622 i Rønne.

  2. 6.  Peder Jørgensen Gagge Efterkommere til dette punkt (3.Jørgen3, 2.Erich2, 1.Anders1) blev født før 1520 i Prgd. Lehnsgård, Østerlars Sogn; døde cirka 1560.

    Notater:

    Occupation: Co-Justice (Meddommer)



Generation: 5

  1. 7.  Jørgen Henningsen Gagge Efterkommere til dette punkt (5.Henning4, 3.Jørgen3, 2.Erich2, 1.Anders1) blev født cirka 1552 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1606 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn.

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament (Landsting) to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance:
    1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

    In his youth Jørgen Gagge is known to have travelled to Germany. He joined the Danish Navy, in which service he stayed until 1589. After his return home he married the highly esteemed, and wealthy, Chief Justice Peder Hansen Uf's daughter Margrethe. At a farm of his in Hasle, on August 9, 1592, he played host to a German diplomat from Saxony, Hr. von Schwerin, who was on his way to Stockholm; who, after many days at sea, preferred to travel by road across Bornholm, before once again setting sail to Skåne.

    While residing at Store Almegård the couple donated an artistically exquisite alter-wall tablet to St. Knud's Church in 1596; the tablet is preserved in the Danish National Museum in København. Jørgen Gagge inherited the family-estate of Store Almegård from his parents; he also managed the estate-farm Simlegård, a "proprietairgård" in Klemensker, after his father-in-law's death. In 1601 he had a church-bell cast for Klemensker Church. Through his wife he also became the owner of the freeman's estate-farm Store Myregård (10' Slg. & 2' Vdg.) and Sortegård (3' Slg.), both in Åker parish.

    From "Aktstykker til Bornholm Historie" by Hübertz, nr. 249:

    1572 6. September Åkirkeby. Om frimændene på Bornholm.

    Vi efterskrevne Biørn Kaas til Starupgaard, Biørn Andersen til Stenholt, Jørgen Marsvin til Dybek kiendes och hermed for alle vitterliggjør, at Aar efter Guds byrd 1572 den 6te Dag Septembris, det første vi kom paa Landet Boringholm, da lode vi bestille Landsting, og paa Landstinget gave Kongl. Maysts. befaling og vor bestilling tilkiende, og da vi alting der bestillet havde, toge vi alle de fri Mænd, der vare, ind i Kirken, og der forelagde vi dennem en Dag, de sig [sagde] fri [at være] og frelse at have, at de skulle møde om Løverdagen derefter med deres Brev og Seigl, huormed de kunde bevise sig fri at være. Dets imidlertid talede vi med Svend Ketting, og gav hannem tilkiende, at Kongl. Majst. var kommen udi Forfaring, at der skulle være mange paa Boringholm, som gav sig ud [for] fri at være, som dog ikke findes skulle, og dermed skede Kongl. Majst. forkort, paa hans Majsts. Kongskat og andet, huorfore vi og begierede af forskrevne Sven Ketting, at han ville hos være samme Dag, som vi forskrevne Frimænd, paa Kongl. Majsts. wegne, for os beskeede og havde, hvor han og til det første lovede. Men om morgenen, som Adelen var beskeet at komme tilstede, og forskrevne Sven Ketting havde sagt at ville derhos udi slig handel være tilstede, og forskrevne Sven Ketting haver dasendt os bud med sin tiener Jens Knap, som nu er Landstingsskriver, athan begierer at drage til Slottet, og der opsøge nogle fine breve, og derhos lod berette, at han udi ingen Maader vidste sig noget at have med samme Adels-mænd at giøre, men at den beskeed, derom var, havde han længesiden berettet Mester David udi Lund, og han havde den handel alt sammen opskreven.

    Saa er for os kommen, den forskrevne 6. September; disse efterskrevne fri og frelse Mænd, nemlig: Jacob Jversen Landsdommer, Mester Peder W, Peder Hanssen og Bent Hanssen, Brødre, Jørgen Pedersen, Peder Koefoed, Oluf Madssen, Oluf Bagge, Mogens Hanssen på hans Søns Hans Mogenssens Vegne, som tiener til Hove, Peder Myre, Jørgen Bagge [sic, s.b. Gagge], Berent Hanssen, Laurids Pedersen, Jens Koefoed, Christen Kiøller, Peder Hanssen, Hans Koefoed. Hvilke vi da efter Kongl. Maists. befaling haver alvorligen tiltalet, hvortil de have svaret, at de haver dennem ingen frihed ydermere tilholdet, end som de af fader og forældre arvet haver, og haver de dennem ingen ydermere Rettighed tilholdet, end deres Fader og Forældre havde før dennem, og berettede, at de Lybsker tilforn havde Sal. Og Høilovlig Koning Christiern og sligt foregivet, saadan deres Adels Frihed og Rettighed at vilde forvende, da haver Høistbemeldte Kongl. Maist. dennem privilegeret, eftersom Adelen i Danmark havde deres Gods, og vidste dennom udi ingen maade at have forbrudt, men udi denne feide ladet dennem finde at bruge til Skibs, komme selv udi egen Person, og somme giort Folk ud, og enhver ladet sig finde villig efter sin formue, og dermed tilhjelpe at forsvare deres eget Land, saa Gud skee lov at fienderne dennem ingen Skade eller Afbreck giort haver, og dersom der var nogen, der vidste dennem at beskylde, at de ikke var fri og frelse Mænd, da begierede de, at de maatte komme tilstede, da vilde de holde dem food, og derhos begierer af Kongl. Maist. paa det allerunderdanigste, at de maatte beholde den Frihed, som deres Forældre før dennem haft haver, de vilde med Gods og Blod, og hvis de formaaede være Kongl. Majst. Tro tienere, efter deres ringe Formue, ligesom de tildes været haver og pligtig kiendes, og forsee sig også til Kong. Majst., som til deres rette Herre og Konge, hvilken der altid havde fremdraget forige Adel, at Hans Kongl. Majst. udi ingen Maader ville lade sig over dennem forføre af Sven Ketting eller nogen anden; thi de kunde vel tænke, at de Lybsker og deres Befalingsmænd stod efter, at de kunde og bringe dennem under deres Trældom, som de ellers giort haver ved Landet. Det skulle Gud allermægtigste belønne Hans Kongl. Majst., hvilket de altid troligen vil ønske. At saaledes er passeret, det vidner vi med vores Zigneter her undertrykte. Datum Boringholm ut supra 1572 den 6. September.

    (The above Langebek transcription is held in the Diplomatarium in the Geheime Archive together with another copy - the original had 3 seals attached to the bottom.)

    From the "Urkunden zur Geschichte der Insel Bornholm 1327-1621: 1566 -1621", by Jens Rasmussen Hübertz, Volume 2, page 532:
    Nr. 377. 1598 3 Juli. Peder Koefod skal have sit Gods frit. Chr. IV etc. Peder Koefoed har ladet andrage, at han havde ægtet en fri Quinde, og med hende faaet noget Jordegods, og efter hendes Død arvet samme med hans Børn, og siden efter deres Død arvet disse; men hans Hustrues Broder, som er en Riddermands Mand, har gjort Fordring paa samme Gods. Da der imidlertid er giort dem en Contract imellem, at han maa beholde bemeldte Gods, om Kongen vil unde ham det, saa bevilges ham dette "och hand och hands Arffuinger dett saa friit att beholde, som andre derpaa Landet der frie Folch ere", etc. (Langeb. og en anden Affkr. i Diplom. i Geh. Arch. Conf. Skaanske Reg. Nr. 3 fol. 70. a.)

    The above mentioned "Hustrues Broder" must be Jørgen Gagge, and thus is described in 1598 as being a "Riddermands Mand" [in modern Danish a "væbner" (squire, a nobleman who has not received a knighthood).

    The following is from "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid – noget nyt om deres våbener", by Sigvard Mahler Dam, Heraldisk Tidsskrift, 1982:

    In Laurids de Thurah's "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe" from 1756, on page 70 - he was a Bornholm official, can be found the following: "In the church of this parish (Saint Knud's Church i Knudsker parish) the altar-tablet has been preserved in excellent condition and on it is engraved:

    "Anno 1596, da gav Jörgen Gagge og hans Hustrue Mette Peder Hansdatter denne Tavle til St. Knuds Kirke. Begge Givernes Vaabener staaer der ved udhugne."

    Translated to english:
    "The year 1596, Jörgen Gagge and his wife Mette Peder Hansen's daughter donated this tablet to St. Knud's Church. Both donor's arms have been engraved into the tablet."

    This led me to believe I hopefully would find some coloured arms. Jørgen Gagge's wife being a member of the Sparre-Uf family.

    The name of Jørgen Gagges wife was really Margrethe and she was the daughter of Peder Hansen (Uf). She and her sister(?) Merete (married in 1606 to Hans Grabow, owner of Simlegård from 1609 through 1625, of Pederstrup (on Lolland)) were the two last members of the Sparre-Uf's. Note that the year the altar-tablet was given to the church: 1596, is the year Peder Hansen (Uf) died.

    Peder Hansen (Uf)'s arms seem to have brought some confusion for researchers, because it appears that Jørgen Gagge and his wife Margrethe put up yet another memorial to honour Peder Hansen (Uf) and Mette Hansdatter. In 1601 they had cast a new large church-bell (which later disappeared) for Klemensker Church. Thurah quotes that the engraving reads:

    "Anno 1601 Lod Claus Kames denne Klokke støbe til St. Clemmens Kirke paa Bornholm, efter Velbyrdige Hr. Jörgen Gages og Hr. Lars Nielsens i den Tiid Sogne-Herres Befalning, af Rheinholt Benning i Lübeck".

    (Translated to English:)
    "In 1601 Claus Kames cast this bell for St. Clemen's Church of Bornholm after the request of the Well-Born Mr. Jörgen Gage and Mr. Lars Nielsen.. .)

    Jørgen Gagge (the younger) is of the Bornholm-branch of that family; Gagge III in "Danske Adelsvåbener". In the year-book from 1893 you find their family-tree, but it's wrong in several instances. At the time this is written, I just now found the following in P.N. Skovgaard's "Beskrivelse over Bornholm", København, 1804, page 315:

    "Paa Altertavlen læses: 'Ao. 1596 da gaf Jörgen Gage oc hans hustru Merete Peder Hans datter denne altertafle til st. Knudskirke, vort haab til Gud alene'. Derved ere begge Giveres Vaabner udhgne." (Gagges Vaaben er et Gavlspænde, et halvt Kaggehjul o.s.v. Hendes Vaaben: et Gavlsspænde omvendt, i rødprikket Feldt.)

    Translated to english:
    "On the altar-tablet you'll read: "In 1596 Jørgen Gagge and his wife Merete Peder Hansen's daughter gave this altar-tablet to St. Knud's Church, our Hope in God only." Both of their arms are carved into the tablet." (Gagge's arms shows a chevron and a half millwheel. Her arms: an upside down chevron, on a red-dotted background.)

    If the red-dotted background is on both of their emblems is difficult toascertain.

    Note: The fact that Margrethe is referred to as "Merete Peder Hansdatter" on the tablet commemorating her father's death in 1596, and that 1606 - the year that "Merete" married Hans Grabow - is the same year as the death of Jørgen Gagge leads me to believe that Margrethe and Merete are in fact be the same person, and not sisters. Furthermore, Sigvard Mahler Dam states that Merete Pedersdatter had 4 children, all of whom died before her, and thus all her property went to her husband and step-son! I find it interesting that Jørgen Gagge and Margrethe had 4 sons: Claus, Peder, Hans and Sivert! - Norman Lee Madsen, September 1,2003.

    Mention of a document dated November 15, 1654 extracted from the probate for Hans Olufsen Kofoed, November 16, 1694, page 18:
    Anno 1694 dend 16 November, med paa folgende dato er efter loulig giorde tillysning inden Herritsting, og Langsting, holden registering, og vurdering, sampt schifte, og deeling efter Erlig, og Mandhaste nu sal. Corporal Hans Koefoed Ollufsen som boede, og døde paa dend 50 Jordejendomgaard kaldis Ladegaarden beliggende udi Clemmedsker Sogn. . . Én forfetning som sal. Zigvart Gagge til Myrregaard, Mads Koefoed Madsen til Eskesgaard, Suend Ollsen paa Baggegaard, Berrild Hansen paa Bieregaarden hafuer giort, og paa Hart Korn bereg med, og sat berørte 15 Worned og dens landgielde, som er skeed den 8 November 1654, som er af følgende indhold. Wi efterskrivene Zigvart Gagge til Myrregaard uid Aachier Sogn, Mads Koefoed Madsen til Eskisgaarden i Pederskier Sogn, Suend Oelsen paa Baggegaarden i Clemmedskier Sogn, og Berreld Hansen paa Bieregaarden udi Aaekier Sogn, kiendes, og giør vitterligt, at efter som vi erre opmelt indnu Vester Herrits Ting, at ville vurdering taxsere en vornedegaard udi formelte Herrit som sal. Olluf Koefoed til Blyekobbegaard i Nøcher Sogn til førde og Laurids Lassen udi boede. . . .

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Jørgen blev gift med Margrethe Pedersdatter cirka 1570. Margrethe (datter af Peder Hansen Uf og Mette Hansdatter) blev født cirka 1555 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1624 i Simblegård, Klemensker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 10. Claus Jørgensen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1570 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn.

  2. 8.  Elsebeth Henningsdatter Gagge Efterkommere til dette punkt (5.Henning4, 3.Jørgen3, 2.Erich2, 1.Anders1) blev født cirka 1554 i 20. vgd. Spidlegård, Åker Sogn; døde i 1585 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

    Notater:

    Reference: note
    Elsebeth Gagge bore five children: 1 son and 4 daughters; all died in
    1585, same year as their mother.

    Elsebeth blev gift med Peder Poulsen Kofoed i 1575. Peder (søn af Poul Kofoed og nn Ibsdatter) blev født i 1548 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1616 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  3. 9.  NN Henningsdatter Gagge Efterkommere til dette punkt (5.Henning4, 3.Jørgen3, 2.Erich2, 1.Anders1) blev født efter 1554 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1622 i Rønne.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 14.12834 (Sommer)

    Notater:

    Reference: 9273

    Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Bohn. Herman blev født i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 11. Henning Hermansen Bohn  Efterkommere til dette punkt blev født i 1575 i Rønne; døde efter 1631 i Rønne.
    2. 12. Herman Hermansen Bonde  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1575 i Rønne; døde den 25 feb. 1625 i Nexø.
    3. 13. Claus Hermansen Bohn  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1580 i Rønne; døde i 1622.