Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Peder Hansen Uf

Mand ca. 1536 - 1596  (60 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller

Generation: 1

  1. 1.  Peder Hansen Uf blev født cirka 1536 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1596 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; blev begravet den 25 jul. 1696.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Alias: Peder Hansen
    • Beskæftigelse: fra 1574 til 1588; Landsdommer

    Notater:

    Kure (prgd. Simblegård + 53. sgd. Klemensker)

    Peder Hansen Uf overtog gården efter sin broder Oluf Hansen Uf. Han blev udnævnt til Landsdommer på Bornholm den 28.03.1574. Han var Landsdommer 1574-1588. Ejede sammen med sin hustru omkring 50 gårde på Bornholm. (Se Bornholmske Samlinger 1. rk. bind 11, side 111 og bind 16, side 137) Peder Hansen Uf medbragte ca. 25 gårde og Mette Hansdatter Myhre ligledes ca. 25 gårde i ægteskabet. De er dem, der har ejet flest gårde på Bornholm.

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

    A document dated March 28, 1574 tells us that Peder Hansen (Uf) was the Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm. A Freeman (Frimand), he was the owner of Simlegård, an estate-farm (frigård) in Klemensker parish; which he took over after his brother's death. He also owned Fuglsangsgård (later known as: Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6'Vdg. in Ibsker - which was later passed down to his daughter's son Claus Gagge.

    On August 30, 1577 Peder Hansen (Uf) was endowed with thirteen farms that were under ecclesiastical jurisdiction, namely: six farms in Østermarie, one farm in Ibsker, two farms in Vestermarie, three farms in Klemensker, and one farm in Rutsker parish. A letter of declaration (dated April 27, 1580) confirmed that he had property-rights equal to that other freemen on Bornholm. A drawing in Heraldry Periodical, nr. 43, 1981 edition, shows that his arms displayed a chevron (gavlsparre).

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit aff Per Esbørnssen y Vester Mk. sognn, før hand offuirfald Hendrich Brahe och landzdommeren med erørigeord inden landzthing - 2 Daller.

    The above entry translated to English:
    Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions: . . . Received from Peder Espersen of Vestermarie parish, because he attacked Hendrich Brahe and the chief justice [= Peder Hansen] with abusive words during the county council meeting - 2 Rigsdaler.

    From "Aktstykker til Bornholm Historie" by Jens Rasmussen Hübertz, nr. 249:

    1572 6. September Åkirkeby. Om frimændene på Bornholm.

    Vi efterskrevne Biørn Kaas til Starupgaard, Biørn Andersen til Stenholt, Jørgen Marsvin til Dybek kiendes och hermed for alle vitterliggjør, at Aar efter Guds byrd 1572 den 6te Dag Septembris, det første vi kom paa Landet Boringholm, da lode vi bestille Landsting, og paa Landstinget gave Kongl. Maysts. befaling og vor bestilling tilkiende, og da vi alting der bestillet havde, toge vi alle de fri Mænd, der vare, ind i Kirken, og der forelagde vi dennem en Dag, de sig [sagde] fri [at være] og frelse at have, at de skulle møde om Løverdagen derefter med deres Brev og Seigl, huormed de kunde bevise sig fri at være. Dets imidlertid talede vi med Svend Ketting, og gav hannem tilkiende, at Kongl. Majst. var kommen udi Forfaring, at der skulle være mange paa Boringholm, som gav sig ud [for] fri at være, som dog ikke findes skulle, og dermed skede Kongl. Majst. forkort, paa hans Majsts. Kongskat og andet, huorfore vi og begierede afforskrevne Sven Ketting, at han ville hos være samme Dag, som vi forskrevne Frimænd, paa Kongl. Majsts. wegne, for os beskeede og havde, hvor han og til det første lovede. Men om morgenen, som Adelen var beskeet at komme tilstede, og forskrevne Sven Ketting havde sagt at ville derhos udi slig handel være tilstede, og forskrevne Sven Ketting haver da sendt os bud med sin tiener Jens Knap, som nu er Landstingsskriver, at han begierer at drage til Slottet, og der opsøge nogle fine breve, og derhos lod berette, at han udi ingen Maader vidste sig noget at have med samme Adels-mænd at giøre, men at den beskeed, derom var, havde han længe siden berettet Mester David udi Lund, og han havde den handel alt sammen opskreven.

    Saa er for os kommen, den forskrevne 6. September; disse efterskrevne fri og frelse Mænd, nemlig: Jacob Jversen Landsdommer, Mester Peder W, Peder Hanssen og Bent Hanssen, Brødre, Jørgen Pedersen, Peder Koefoed, Oluf Madssen, Oluf Bagge, Mogens Hanssen på hans Søns Hans Mogenssens Vegne, som tiener til Hove, Peder Myre, Jørgen Bagge [sic, s.b. Gagge], Berent Hanssen, Laurids Pedersen, Jens Koefoed, Christen Kiøller, Peder Hanssen, Hans Koefoed. Hvilke vi da efter Kongl. Maists. befaling haver alvorligen tiltalet, hvortil de have svaret, at de haver dennem ingen frihed ydermere tilholdet, end som de af fader og forældre arvet haver, og haver de dennem ingen ydermere Rettighed tilholdet, end deres Fader og Forældre havde før dennem, og berettede, at de Lybsker tilforn havde Sal. Og Høilovlig Koning Christiern og sligt foregivet, saadan deres Adels Frihed og Rettighed at vilde forvende, da haver Høistbemeldte Kongl. Maist. dennem privilegeret, eftersom Adelen i Danmark havde deres Gods, og vidste dennom udi ingen maade at have forbrudt, men udi denne feide ladet dennem finde at bruge til Skibs, komme selv udi egen Person, og somme giort Folk ud, og enhver ladet sig finde villig efter sin formue, og dermed tilhjelpe at forsvare deres eget Land, saa Gud skee lov at fienderne dennem ingen Skade eller Afbreck giort haver, og dersom der var nogen, der vidste dennem at beskylde, at de ikke var fri og frelse Mænd, da begierede de, at de maatte komme tilstede, da vilde de holde dem food, og derhos begierer af Kongl. Maist. paa det allerunderdanigste, at de maatte beholde den Frihed, som deres Forældre før dennem haft haver, de vilde med Gods og Blod, og hvis de formaaede være Kongl. Majst. Tro tienere, efter deres ringe Formue, ligesom de tildes været haver og pligtig kiendes, og forsee sig også til Kong. Majst., som til deres rette Herre og Konge, hvilken der altid havde fremdraget forige Adel, at Hans Kongl. Majst. udi ingen Maader ville lade sig over dennem forføre af Sven Ketting eller nogen anden; thi de kunde vel tænke, at de Lybsker og deres Befalingsmænd stod efter, at de kunde og bringe dennem under deres Trældom, som de ellers giort haver ved Landet. Det skulle Gud allermægtigste belønne Hans Kongl. Majst., hvilket de altid troligen vil ønske. At saaledes er passeret, det vidner vi med vores Zigneter herunder trykte. Datum Boringholm ut supra 1572 den 6. September.

    (The above Langebek transcription is held in the Diplomatarium in the Geheime Archive together with another copy - the original had 3 seal sattached to the bottom.)

    Simlegård, in Klemensker parish, is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, which is the highest of the three farm classifications:

    1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member ofthe nobility (adelsmand).

    2) Selvejergård (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde".

    3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could be owned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "fæstebonde" (copyhold peasant).

    A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Peder blev gift med Mette Hansdatter cirka 1554 i Bornholm. Mette (datter af Hans Pedersen Myhre og NN Poulsdatter) blev født cirka 1530 i 47. sgd. Bjergegård, Vestermarie Sogn; døde efter 1555 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Margrethe Pedersdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1555 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1624 i Simblegård, Klemensker Sogn.


Generation: 2

  1. 2.  Margrethe Pedersdatter Efterkommere til dette punkt (1.Peder1) blev født cirka 1555 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1624 i Simblegård, Klemensker Sogn.

    Margrethe blev gift med Jørgen Henningsen Gagge cirka 1570. Jørgen (søn af Henning Jørgensen Gagge og Elisabeth Elline Clausdatter Kames) blev født cirka 1552 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1606 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Claus Jørgensen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1570 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn.


Generation: 3

  1. 3.  Claus Jørgensen Gagge Efterkommere til dette punkt (2.Margrethe2, 1.Peder1) blev født cirka 1570 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Claus blev gift med Margrethe Wortenberg i 1594. Margrethe blev født før 1575; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Margrethe Clausdatter Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født før 1620 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.


Generation: 4

  1. 4.  Margrethe Clausdatter Gagge Efterkommere til dette punkt (3.Claus3, 2.Margrethe2, 1.Peder1) blev født før 1620 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

    Notater:

    Hun døde af pest.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Madsen Kofoed. Hans (søn af Mads Hansen Kofoed og Karen Jørgensdatter) blev født cirka 1605 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Kirstine Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født før 1645 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1712 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.


Generation: 5

  1. 5.  Kirstine Hansdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (4.Margrethe4, 3.Claus3, 2.Margrethe2, 1.Peder1) blev født før 1645 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1712 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

    Notater:

    Fra Bjarne Kofoeds database.

    Kirstine blev gift med Hans Jensen Sode den 23 sep. 1664. Hans (søn af Jens Hansen Sode og Margrethe Hansdatter Kofoed) blev født i 1633 i Hasle; døde den 13 sep. 1685 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Kirstine blev gift med Albert Hartvig efter 1685. Albert blev født i 1661 i Svaneke; døde i 1703 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]