Anebasen — Ole Thyge Plannthin

nn Hansdatter Myre

Kvinde ca. 1485 - 1575  (25 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller

Generation: 1

  1. 1.  nn Hansdatter Myre blev født cirka 1485 i 6. vgd. Fuglsangsgård, Klinteby, Ibsker Sogn; døde i fra 1510 til 1575 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn.

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    There is no known documentation on the identity of Oluf Ottesen Uf's wife. Much speculation has ensued over who it is that Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter were the owners of Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker, in 1574. Sigvard Mahler Dam speculates in his article "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm", part 1, (published in SAXO, 1987), that the position of chief justice on Bornholm was kept as an inherited family position by a small clique of Freemen families during the 1500s; and so he speculates that Oluf's wife might be the daughter of Hans Myre. This would also explain how his grandson Peder Hansen (Uf), and his wife Mette, managed to inherit the majority of the Myre-family's farms. A court document concerning a dispute over Fugslangsgård dated June 15, 1582 states that Mette Hansdatter was an heir of Hans Myre (died 1518). - Norman Lee Madsen, June 11, 2005.

    Question: How is it that the Uf-family came into the possession of the Myre-family farms? Mette Hansdatter and her husband Peder Hansen Uf hada pew-door made which dipicts two arms: "a shield with an upside down chevron (gavlsparre) design, and the other shield sporting a half lobster-claw (hummerklo). . ." And further, it appears that Jørgen Gagge and his wife Margrethe/Merete had a memorial made to honour her parents, Peder Hansen Uf and Mette Hansdatter. In 1601 they had cast a large church-bell (which later disappeared) for Klemensker Church. Laurids de Thurah states (in "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", 1756) that the large bell displayed two shields: one with a chevron (Sparre), the other with a pike's jawbone (Giedde Kieft). The Uf-family coat of arms displayed a chevron. This would seem to indicate that Mette Hansdatter's father's emblem displayed a pike's jawbone ("Giedde Kieft", a.k.a. "Hummerklo"). Yet, the Myre-family coat of arms displays 3 ants (3 myrer)!

    Conclusion: The fact that Margrethe Pedersdatter (the wife of Jørgen Gagge) came into the possession of the Myre-family farms places a great deal of weight in favour of one or the other of Margrethe's parents being a close relative (descendant?) of Hans Myre (died 1518) of Fuglsangsgård. Evidently Hans Myre's three sons all died without maleissue, so their estates would have gone to their daughters; and if any of the brothers did not have any children, then their heirs would have been one of their own siblings or the children of their siblings. The assertion that the coat of arms, on the Klemensker pew-door and church-bell, were dedicated to the parents of Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter points to Mette being the daughter of Hans Pedersen and his wife (Anne Hals and Poul Olsen's daughter) of Bjergegård in Vestermarie parish. So, possibly it is Margrethe's father Peder Hansen Uf who is the connection to the Myre-family? We have no information on the identity of either Peder Hansen Uf's mother nor Hans Olfusen Uf's mother. Either of these two women would provide a direct route by which Peder Hansen Uf and Mette Hansdatter (and later their daughter, Margrethe, and grandson Claus Gagge) obtained the Myre-family estate-farm, Fuglsangsgård. It must also be noted here that the gravestone of Truid Hansen Myre's wife in Olsker display's the "Geddekæft" image; so she is likely a relative of Laurids Pedersen and Hans Pedersen! Yet another close family connection for Peder Hansen Uf and Mette Hansdatter to the Myre-family! - Norman Lee Madsen, June 11,2005.

    Extracted from "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm, Del II" (The Chief Justice Patriciate on Bornholm, Part II), by: Sigvard Mahler Dam (SAXO,1988):

    Peder Hansen (Uf):

    Once again a member of the Uf-family is back in the judge's seat. TheUfs were coming on strong. In 1562 Henning Gagge had been replaced asbailiff by the former chief justice Mogens Uf. It seems the brothersOluf and Peder Hansen (Uf) took a great interest in the law; since 1552they had been active in the Landsting, and took part in various cases -some of which, of coarse, pertained to their own family. And now, onceagain, a new chief justice was needed and the appointment speaks foritself: on the 28th of March 1574 Johann Urne was appointed chiefbailiff, and he brought along with him a letter from the king concerningthe candidate for the judge's seat, which stated: "The king has learnedthat since Jacob Borringholm's death there has been no Landstinggathering, and therefore the people suffer under the bailiffs, who havenobody to answer to, but since Hans Persen (sic, Chancellery error!) isthought to be capable for this office, he is to be installed andestablish law and order".

    We can read all about the appointment in the letter the Lübeck bailiffsent home to the Lübeck council dated the 23rd of May 1574: "5 days ago anobleman came from Denmark, Johann Urne, who is to officiate over theecclesiastical jurisdictions. This nobleman has summoned 3 prominentpersons from every parish to a meeting at the tower in Klemen's Church(Peder Hansen was from Klemensker) and there they all gathered to witnessthe nomination of freeman Peder Hansen, officiated over by the noblemanon behalf of the king, as the new chief justice". At the end of theletter the Lübeck bailiff offers up a heartfelt sigh: "May he turn out tobe competent!"

    Peder Hansen was born in 1536 and died 60 years of age in 1596, a tabletwhich once hung in Klemen's Church stated this to remind thecongregation. His grandfather was Chief Justice Oluf Ottesen (Uf), andhis father's mother was possibly a sister of Chief Justice Jens Hansen(Myre). His wife, Mette Hansdatter, was a niece of Chief Justice LauridsPedersen; and his father's nephew was Chief Justice Mogens Uf.

    The colours of this old family's shield can still be seen on the couple'spreserved pew in Klemen's Church: a sinister red chevron on a whitefield, and on the helmet are 2 red vesselhorns; the wife's shield hasalready been described under Laurids Pedersen's entry. Peder Hansenapparently reversed the chevron in his shield to differentiate it fromthe emblem used by this brother Oluf Hansen, and his son Hans Olfusen -who was the "Lensmand" ( Feudal Lord) at Vardøhus (formerly employed bythe Royal Chancellery in København). (see note nr. 27)

    Peder Hansen (Uf) and family lived at Simlegård in Klemensker parish, afarm which still is one of the largest on Bornholm, and the family ownedvast estates. The couple had 2 daughters: Margrethe, who married JørgenGagge of Almegård in Knudsker parish; and Merete, married to Hans Grabowof Pederstrup, who came to Bornholm. The Uf-family estate was dividedbetween these two families, of which the Gagges are the only ones to stayon Bornholm, while Merete's stepson, Jochum Grabow, sold all his estateand moved away from the island. (see note nr. 28)

    (Note: I disagree with the above statement. I believe there was only onedaughter (known variously as: Margrethe, Marete, Merethe and Merete), whowas first married to Jørgen Gagge, then after his death was married toHans Grabow. - Norman Lee Madsen)

    Peder Hansen lived to experience the joyful moment of Bornholm's returnto Danish rule. Lübeck had wished to renew its lease on the island foranother 50 years. But the king protested vehemently, even though itappears that he had previously promised to agree to the extention.Manderup Parsberg came to Hammershus in 1576, but as he preferred to havean entailed estate on Jylland already by the 7th of July 1577 hetransferred his entailment to Mogens Gøie, and Peder Hansen was summonedto officiate on this occasion. Such summons were to be issued severalmore times, a show another side to the chief justice's duties: to upholdthe laws governing Hammershus fortress until a new commander arrived,receive him on behalf of Bornholm and brief him on the affairs of theisland. That same year, the 8th of August 1577, Peder Hansen receivedentailments on 13 farms in the ecclesiastical jurisdiction, withpermission to keep them for the duration of his term as chief justice.This is the first time that all the copyhold peasants were mentioned bytheir names: so that all the farms can be easily identified - and withonly a few exceptions they are the same farms which succeeding justiceswere entailed according to the land tax registry of 1598. Furthermore,the farms - which were tenant- (vornede) farms - were largely situated inthe very same parishes as the farms entailed to Chief Justice SevidNielsen in 1448, which might suggest that this farms were "inherited"along with the position.

    On the 27th of April 1580 Peder Hansen received a letter from the king tothe effect that he can freely reap the benefits of all his estates as hisparents before him. . . although his tenant-farmers had to deliver someof their harvest to Hammershus as they had done since Arild's time. Whyhe required this royal guarantee is not known.

    On the 13th of September 1583 a captain had stranded his boat near Nexø,but the trade-licensed citizenry would only salvage his cargo if theycould keep half as their salvage-fee. . . way more than was allowed undermaritime law. The king ordered the citizens to appear before the chiefjustice and three assistant judges, all belonging to the island's chiefjustice patrician families: Jens Kofoed of Kyndegård (a future chiefjustice, and Peder Hansen Uf's sister's stepson), Christen Clausen(Køller) of Hallegård (the father of a future chief justice, and marriedto Peder Hansen Uf's cousin), and Bendt Hansen of Vellensgård (the nephewof a previous chief justice: Laurids Pedersen, and the brother of PederHansen Uf's wife, Mette)!

    It was not always easy to pass sentences on the tempermental, hot-headedislanders, and on farmer, Morten Pedersen, had appeared several timesbefore the Landsting "and uttered numerous nasty swear words at the chiefjustice," and when Peder Hansen's judgement went against him, MortenPedersen became so enraged that inspite of grave warnings from theestate-holders and the bailiff, he finally attacked the justice while atthe Landsting, all the while shouting that the justice was a liar. Thejustice had to halt the proceedings, and Morten Pedersen was arrested andtaken to Hammershus to await court summons. His brother Hans andbrother-in-law H. Simonsen put up bail, so Morten was set free afterpromising to appear in court at the appointed time, but on the 23rd ofSeptember 1585 he failed to show up; and since he had probably fled theisland, his brother and brother-in-law were summoned to court in hisstead!

    On the 13th of April 1587 a new commander arrived on the island, andbefore his arrival the chief justice and Jens Kofoed were ordered toregister all inventory at Hammershus, to examine the fortress' state ofrepair and supply of military hardware, as well as the condition of theisland's forests, and finally to audit the land registry taxpayer booksand accounts

    By then Peder Hansen was 52 years old and wished to enjoy his retirementwithout too much trouble, so he stepped down from the chief justiceseat. His successor, who was appointed on the 25th of August 1588 issomeone we have already met: Jens Kofoed, a relative of Peder Hansen, whohad probably been given a good recommendation by his predecessor.However, the two of them continue to appear together officially, onlywith a roll reversal. For instance on the 28th of January 1594 whenCommander Falk Giøe died, and his widow was absen, both chief justiceJens Kofoed and Peder Hansen were summoned at once to Hammershus to"uphold the proper law of the fortress". Later that same year both ofthem were again summoned to Hammershus for the installation of the newcommander.

    During Jens Kofoed's time as chief justice, we find several cases wherePeder Hansen participates, often we see him at the Landsting whensentences had been appealed. During the 8 year period following hisretirement from the judge's seat we often find him acting as a witness onprivate deed documents, and he most certainly was always valued as anadviser.

    Notes:
    Nr. 27) Peder Hansen (Uf)'s seal found in Bidstrup's "Stamtavle overFamilien Koefoed A", pub. København, 1886, page 181 (same as in A.Thiset's "Samlinger på kort" in RA, from 1886). An drawing of his pewseat, same as description of the family's coat of arms, see "HeraldiskTidsskrift" nr. 46, October 1982. On the genealogy same as: "SAXO" 1986,page 733 ff. Seals in "Danske Adelig Sigler" by Thiset, under L.lxv. nr.4: Cecilie Jensdatter, 1423-37 (daughter of nr. 20); nr. 5: Hr. Peder Uf,canon, 1501 (son of M.95); nr. 20: Johannes Lagesen, 1407 (father of nr.4); nr. 21: Hans Olufsen, 1599 (son of M.95); M.95: Otte Persen W,1493-97 (son's son of nr. 20).

    Nr. 28) Merete Pedersdatter had 4 children, who all died before her,therefore her husband and step-son inherited all her farmsteads.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    nn blev gift med Oluf Ottesen Uf cirka 1505. Oluf (søn af Otte Pedersen Uf) blev født cirka 1475 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Hans Olufsen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1510 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1574 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn.


Generation: 2

  1. 2.  Hans Olufsen Uf Efterkommere til dette punkt (1.nn1) blev født cirka 1510 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1574 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Proprietær
    • Ane-nr.: Ane 14.13475+826 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 15.17939 (Sommer)

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    Hans Olufsen (Uf) was a secretary in the king's chancellery from 1592 until 1597, and later the "Lensmand" (Feudal Lord) at Vardøhus (in Vardø parish, Finnmark county, Norway) in 1599. Hans Olufsen was the owner of Gyldensgård, 17' Vdg. Østermarie; which he later sold to his father's brother Peder Hansen (Uf) of Simlegård in Klemensker parish. Hans Olufsen died in 1601, the last male member of the so called "Sparre-Uf" branch of the family. The seal (arms and helmet) he used in 1599 is identical to that used by Oluf Ottesen (Uf) in 1522.

    * * *

    Hans Olsen was appointed the district governor for Finnmark in 1597. Christen Skredder was brought before the court at Vardøhus Castle in 1601. He was as a wealthy man who owned 80 daler, he also owned a turfhut, a boathouse and som outbuildings at Østersanden, as well as threedrying racks for fish and some sticks for building drying racks. He was accused of practising witchcraft together with the Sami Morten Olsen, of casting a fatal spell on District Governor Hans Olsen in May 1601. He was convicted of the practice of witchcraft. His estated devolved to the King, and was to be brought to Vardøhus Castle. Sentenced to death by fire at the stake.

    Note: the following article incorrectly identify Hans Olufsen (Uf) as being a member of the Kofoed-family.

    From the article "Exporting the Devil across the North Sea: John Cunningham and the Finnmark Witch-Hunt", by Liv Helene Willumsen, p. 52, in "Scottish Witches and Witch-Hunters" edited by Julian Goodare (Reader in History, University of Edinburgh), 2013:

    The next district governor of Finnmark, therefore, was a good seafarer, a man who could take quick decisions and deal with unexpected problems, and a loyal servant. In addition, he was a person who was trusted to deal with the witches of the north - a problem of which the king had become aware during his visit to the northernmost parts of his kingdom, Finnmark and Kola, in 1599. The ethnic conditions in the very north of King Christian's kingdom were distinctive, with Norwegian and Sami populations living side by side. Sami males had a reputation for sorcery all over Europe at the time, being particularly well versed in selling wind to seafarers. The new century made the king even more concerned about the danger of sorcery. The sudden death in 1601 of the governor of Finnmark, Hans Olsen Kofoed, was blamed on Sami sorcery, and the result was the first two witchcraft trials in Finnmark of Christen the Tailor and the Sami Morten Olsen. No wonder that Christian IV in 1609 wrote to the next district governor, Claus Gagge, warning him to beware of witchcraft, especially Sami sorcery, and to show no mercy in such cases.

    From "Images, Representations and the Self-Perception of Magic among the Sami Shamans of Arctic Norway, 1592-1692", chapter 14, by Rune Blix Hagenin "Contesting Orthodoxy in Medieval and Early Modern Europe: Heresy, Magic and Witchraft", editors Louise Nyholm Kallestrup and Raisa Maria Toivo, 2017:

    As we have seen, the Danes knew of the strong rumours concerning Sami sorcery, as did many others throughout early modern Europe. Even though numerous witches had been put to death at the stake throughout Norway and Denmark, at the end of the sixteenth century no one had yet instigated asimilar policy of persecution directed at the Sami for their particular skills. But not too many years would elapse before King Christian IV turned into a monarch agitated by demons and eager to pursue and hunt down all kinds of sorcery - including Sami sorcery. As a collective group, the Sami posed a threat to the territorial expansion of Denmark-Norway, its state building and its endeavours to spread civilization and Christianity in the far North.

    Since Christian IV turned the northern regions into his first major foreign adventure, he made sure that an efficient and energetic commanding officer was stationed at Vardøhus. The Dane Hans Olsen Koefoed was endowed with Vardøhus Fortress, and the county of Finnmark, in June 1597. The man travelled across great expanses of land in northern Norway in the winter of 1597/98 and the supsequent winter to investigate Swedish taxation of the Sami. Conscientiously, he presented his findings to the king. It is likely that Koefoed's report on the Swedish drive towards the coast of north Norway was what convinced Christian IV himself to sail northwards. . . ."

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Gunhild Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1525 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1552 i Bornholm.
    2. 4. Oluf Hansen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1532 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde cirka 1570 i Bornholm.
    3. 5. Peder Hansen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1536 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1596 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; blev begravet den 25 jul. 1696.


Generation: 3

  1. 3.  Gunhild Uf Efterkommere til dette punkt (2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1525 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1552 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 13.6738 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.6826 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 14.8970 (Sommer)

    Notater:

    The parentage of Gunhild Uf is uncertain and disputed. She must have
    been born between 1500 and 1532. What seems to be agreed is that she is
    the descendant of Otte Pedersen Uf, the owner of Skovsholm in Ibsker
    parish. Some say she is his daughter's daughter (datterdatter). Other's
    that she is the daughter of his son Anders Uf, from Otte's first marriage
    to Kirsten Galen. It has also been suggested by Sigvard Mahler Dam that
    she is the daughter of Otte Pedersen Uf's grandson Hans Olufsen Uf
    (1510-1574); possibly because she gave her son with Mads Jensen Kofoed
    the name Hans - after her father?

    It is known that in 1547 Gunhild's husband Mads Jensen Kofoed represented
    her in a legal dispute with Mogens Uf (died 1565) concerning inherited
    property from the estate of the deceased Oluf Tuesen. This implies that
    there is a close relationship with Mogens Uf; some have suggested they
    are brother and sister, others that they are cousins. Considering that
    Oluf Tuesen died in 1500, it seems unlikely that Gunhild is his daughter
    - as she would have been approaching 50 at the time of the birth of her
    son, Hans Madsen Kofoed. Possibly she is the daughter of Oluf Tuesen's
    brother-in-law Oluf Ottesen Uf? Or, as Sigvard Mahler Dam has suggested,
    the daughter of Oluf's son Hans?

    * * * * *
    The following has been extracted from a translation of the article
    "Landet Borringholm: Bornholmsk-skånske slægtskredse", by Sigvard Mahler
    Dam, published in SAXO, 1986:

    After the murder of Mogens Ufs' father Oluf Tuesen, his widow
    (Margrethe?) went through hard times, but her brothers helped her prove
    to Commander van Haffn which of the farms were her own inheritance, and
    these were eventually given back to her. Her brothers helped with the
    management, but then a pivotal event took place, which later caused a
    devastating family feud over inheritance. Apparently Oluf Ottesen
    purchased some property from the widow, and in the later court case some
    letters and documents supposedly were proof thereof, but her son, Mogens
    Uf, maintained that the family had unlawfully confiscated said property.

    In 1547 Mogens Uf, still exiled from Bornholm, came to blows with his own
    family and took them to the highest court in the land:

    (In the original old Danish)
    "Mogens W til Odersbiergh citat hustru Gunildt, Mattis Kofoedt paa
    Bornholm med deres medarvinger for noget jordegods som de gør dem
    forhindring paa smst. efter Oluf Tuesens død smst."

    The case concerns Mogens Uf's inheritance from his mother, against
    Gunhild Uf, who must be a descendant of his mother's brother, Oluf
    Ottesen. Gunhild's husband, Mads Jensen Kofoed, sailed to København on
    behalf of his wife and her co-heirs (who were under-aged). Mads won the
    case and returned home able to keep the deeds to the farms contested by
    Mogens Uf. But in 1552 Mogens Uf is back again to haunt Gunhild's family
    (78):

    (In the original old Danish)
    "Oluff Hansz paa sine egne og metarfvingers Otte Persz arfvinger vegne,
    beretter at Mogens W forfølger dem for noget jordegods og skifte, og de
    have forfulgt sagen og bragt den for Rigets Kantsker, og til den ende
    afsendt Mads Kofoedt med deres breve og beviser, men han er drunknet paa
    veien og Brevskaberne forkomne, hvorfor det paalægges landsdommeren Hans
    Reymer, at han er dem behjælpelig til endnu engang at faa beskrevet hvad
    der er gaaet for sig i sagen."

    "Mogens W" had sued Oluf Hansen and Otte Pedersen's heirs for some
    property and Mads Kofoed had again been sent to København with
    documents. Sadly, Mads drowned underway and the documents were lost.

    That same day the king sent a letter to his bailiff on Bornholm, Henning
    Gagge, requesting that he quickly settle the case between Mogens Uf and
    Otte Pedersen's heirs. It had become bothersome to the king, the very
    men he depended upon to resist the Lübeckers were about to destroy
    everything with their family feuding. How the court case ended is not
    known, but it seems that Mogens Uf lost again.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
    Ontario, copyright 1990-2002.

    Gunhild blev gift med Mads Jensen Kofoed cirka 1547 i Bornholm. Mads (søn af Jens Madsen Kofoed og Johanne Thygesdatter) blev født i 1513 i Lund, Skåne, Malmöhus Län; døde i 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 6. Hans Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1550 i Rønne; døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

  2. 4.  Oluf Hansen Uf Efterkommere til dette punkt (2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1532 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde cirka 1570 i Bornholm.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 7. Hans Olufsen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født før 1565; døde efter 1601 i Vardøhus, Skåne.

  3. 5.  Peder Hansen Uf Efterkommere til dette punkt (2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1536 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1596 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; blev begravet den 25 jul. 1696.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Alias: Peder Hansen
    • Beskæftigelse: fra 1574 til 1588; Landsdommer

    Notater:

    Kure (prgd. Simblegård + 53. sgd. Klemensker)

    Peder Hansen Uf overtog gården efter sin broder Oluf Hansen Uf. Han blev udnævnt til Landsdommer på Bornholm den 28.03.1574. Han var Landsdommer 1574-1588. Ejede sammen med sin hustru omkring 50 gårde på Bornholm. (Se Bornholmske Samlinger 1. rk. bind 11, side 111 og bind 16, side 137) Peder Hansen Uf medbragte ca. 25 gårde og Mette Hansdatter Myhre ligledes ca. 25 gårde i ægteskabet. De er dem, der har ejet flest gårde på Bornholm.

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

    A document dated March 28, 1574 tells us that Peder Hansen (Uf) was the Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm. A Freeman (Frimand), he was the owner of Simlegård, an estate-farm (frigård) in Klemensker parish; which he took over after his brother's death. He also owned Fuglsangsgård (later known as: Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6'Vdg. in Ibsker - which was later passed down to his daughter's son Claus Gagge.

    On August 30, 1577 Peder Hansen (Uf) was endowed with thirteen farms that were under ecclesiastical jurisdiction, namely: six farms in Østermarie, one farm in Ibsker, two farms in Vestermarie, three farms in Klemensker, and one farm in Rutsker parish. A letter of declaration (dated April 27, 1580) confirmed that he had property-rights equal to that other freemen on Bornholm. A drawing in Heraldry Periodical, nr. 43, 1981 edition, shows that his arms displayed a chevron (gavlsparre).

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit aff Per Esbørnssen y Vester Mk. sognn, før hand offuirfald Hendrich Brahe och landzdommeren med erørigeord inden landzthing - 2 Daller.

    The above entry translated to English:
    Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions: . . . Received from Peder Espersen of Vestermarie parish, because he attacked Hendrich Brahe and the chief justice [= Peder Hansen] with abusive words during the county council meeting - 2 Rigsdaler.

    From "Aktstykker til Bornholm Historie" by Jens Rasmussen Hübertz, nr. 249:

    1572 6. September Åkirkeby. Om frimændene på Bornholm.

    Vi efterskrevne Biørn Kaas til Starupgaard, Biørn Andersen til Stenholt, Jørgen Marsvin til Dybek kiendes och hermed for alle vitterliggjør, at Aar efter Guds byrd 1572 den 6te Dag Septembris, det første vi kom paa Landet Boringholm, da lode vi bestille Landsting, og paa Landstinget gave Kongl. Maysts. befaling og vor bestilling tilkiende, og da vi alting der bestillet havde, toge vi alle de fri Mænd, der vare, ind i Kirken, og der forelagde vi dennem en Dag, de sig [sagde] fri [at være] og frelse at have, at de skulle møde om Løverdagen derefter med deres Brev og Seigl, huormed de kunde bevise sig fri at være. Dets imidlertid talede vi med Svend Ketting, og gav hannem tilkiende, at Kongl. Majst. var kommen udi Forfaring, at der skulle være mange paa Boringholm, som gav sig ud [for] fri at være, som dog ikke findes skulle, og dermed skede Kongl. Majst. forkort, paa hans Majsts. Kongskat og andet, huorfore vi og begierede afforskrevne Sven Ketting, at han ville hos være samme Dag, som vi forskrevne Frimænd, paa Kongl. Majsts. wegne, for os beskeede og havde, hvor han og til det første lovede. Men om morgenen, som Adelen var beskeet at komme tilstede, og forskrevne Sven Ketting havde sagt at ville derhos udi slig handel være tilstede, og forskrevne Sven Ketting haver da sendt os bud med sin tiener Jens Knap, som nu er Landstingsskriver, at han begierer at drage til Slottet, og der opsøge nogle fine breve, og derhos lod berette, at han udi ingen Maader vidste sig noget at have med samme Adels-mænd at giøre, men at den beskeed, derom var, havde han længe siden berettet Mester David udi Lund, og han havde den handel alt sammen opskreven.

    Saa er for os kommen, den forskrevne 6. September; disse efterskrevne fri og frelse Mænd, nemlig: Jacob Jversen Landsdommer, Mester Peder W, Peder Hanssen og Bent Hanssen, Brødre, Jørgen Pedersen, Peder Koefoed, Oluf Madssen, Oluf Bagge, Mogens Hanssen på hans Søns Hans Mogenssens Vegne, som tiener til Hove, Peder Myre, Jørgen Bagge [sic, s.b. Gagge], Berent Hanssen, Laurids Pedersen, Jens Koefoed, Christen Kiøller, Peder Hanssen, Hans Koefoed. Hvilke vi da efter Kongl. Maists. befaling haver alvorligen tiltalet, hvortil de have svaret, at de haver dennem ingen frihed ydermere tilholdet, end som de af fader og forældre arvet haver, og haver de dennem ingen ydermere Rettighed tilholdet, end deres Fader og Forældre havde før dennem, og berettede, at de Lybsker tilforn havde Sal. Og Høilovlig Koning Christiern og sligt foregivet, saadan deres Adels Frihed og Rettighed at vilde forvende, da haver Høistbemeldte Kongl. Maist. dennem privilegeret, eftersom Adelen i Danmark havde deres Gods, og vidste dennom udi ingen maade at have forbrudt, men udi denne feide ladet dennem finde at bruge til Skibs, komme selv udi egen Person, og somme giort Folk ud, og enhver ladet sig finde villig efter sin formue, og dermed tilhjelpe at forsvare deres eget Land, saa Gud skee lov at fienderne dennem ingen Skade eller Afbreck giort haver, og dersom der var nogen, der vidste dennem at beskylde, at de ikke var fri og frelse Mænd, da begierede de, at de maatte komme tilstede, da vilde de holde dem food, og derhos begierer af Kongl. Maist. paa det allerunderdanigste, at de maatte beholde den Frihed, som deres Forældre før dennem haft haver, de vilde med Gods og Blod, og hvis de formaaede være Kongl. Majst. Tro tienere, efter deres ringe Formue, ligesom de tildes været haver og pligtig kiendes, og forsee sig også til Kong. Majst., som til deres rette Herre og Konge, hvilken der altid havde fremdraget forige Adel, at Hans Kongl. Majst. udi ingen Maader ville lade sig over dennem forføre af Sven Ketting eller nogen anden; thi de kunde vel tænke, at de Lybsker og deres Befalingsmænd stod efter, at de kunde og bringe dennem under deres Trældom, som de ellers giort haver ved Landet. Det skulle Gud allermægtigste belønne Hans Kongl. Majst., hvilket de altid troligen vil ønske. At saaledes er passeret, det vidner vi med vores Zigneter herunder trykte. Datum Boringholm ut supra 1572 den 6. September.

    (The above Langebek transcription is held in the Diplomatarium in the Geheime Archive together with another copy - the original had 3 seal sattached to the bottom.)

    Simlegård, in Klemensker parish, is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, which is the highest of the three farm classifications:

    1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member ofthe nobility (adelsmand).

    2) Selvejergård (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde".

    3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could be owned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "fæstebonde" (copyhold peasant).

    A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Peder blev gift med Mette Hansdatter cirka 1554 i Bornholm. Mette (datter af Hans Pedersen Myhre og NN Poulsdatter) blev født cirka 1530 i 47. sgd. Bjergegård, Vestermarie Sogn; døde efter 1555 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 8. Margrethe Pedersdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1555 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1624 i Simblegård, Klemensker Sogn.


Generation: 4

  1. 6.  Hans Madsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (3.Gunhild3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1550 i Rønne; døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
    • Ane-nr.: Ane 12.3369 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 12.3413 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.4485 (Sommer)

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database9

    Hans Kofoed, as the owner of Heslegård, 21 Vdg. a "fri vornedegård" (freehold farm), and Knæbjerghus, both in Østerlars parish, participated in the Freeman status meeting in 1572. In 1586 he is recorded as living in Rønne, and in 1590 and 1608 as the owner of the Freeman's estate Blykobbegård in Nyker parish.

    Hans Kofoed is recorded in Bornholm's Jordebog as the taxpayer for Rosmannegård, 27' Slg. Knudsker, in 1611; and as the taxpayer for 26'Slg. Knudsker (part of the Store Almegård estate) in 1617, and in the Hammershus Regnskaber, 1617-1631 as being "Hans Koefoed aff Knudsker Sogen", one of the men presiding on February 14, 1625 over the division of the estate of Christopher Olsen's wife Seigne, who had been beheaded for witchcraft.

    Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO, 1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died 1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans (Madsen)Kofoed, states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store Hallegård in Olsker.

    Sigvard notes that Hans Kofoed named a son Claus, and another son Jacob, which up to that point had not been given names used by the Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob, Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller (junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chiefjustice, which concerned the Kofoed family. (This information was first published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.)

    Based on the above, Sigvard suggests that Hans Kofoed's wife may have been the daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter Uf. (Or possibly it is Hans Olufsen Kofoed's mother Sidsele who is the relative of Christine Kiøller? - Norman Madsen)

    However, it seems just as possible that Hans Kofoed's wife was the half-sister of Christen Clausen Køller (died circa 1582, of Store Hallegård in Olsker). According to Edvard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt" (pub. 1989), Christen Clausen Køller is the son of a Claus Köller (from Pomerania) and Margarete von Schinckel. Possibly "Margarete von Schinckel" is the same person as the wife of Claus Clausen Kames, namely "Margrethe" (died May 10, 1693) of Rønne? Claus Clausen Kames and Margrethe are said to be the grandparents of the Claus Kames mentioned in the 1666 court case. - Norman Lee Madsen, January 28, 2003.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

    Hans Kofoed is known to have been living in Rønne in 1586, and to have been to owner of Heslegård, 21' Vdg. Østerlars parish. Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He also, along with Peder (Poulsen) Kofoed (1548-1616), took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

    Their written authorization to attend is stated as follows:
    "We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

    The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting – while Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which easily made blotches!)

    From the seven seals affixed we can see that Jens Kofoed and Hans Kofoed, and Hans Kofoed's son Mads, used the "Sparre" (Chevron) image in their seals, but Peder Kofoed did not -- his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and "Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København (Copenhagen).

    In 1595 Hans Kofoed had incorporated the image of a chevron (gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals. The "sparre" was the symbol used by his mother Gunhild's family in their coat of arms. His eldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants (the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was referred to by Julius Bidstrup) used it as well.

    Hans Kofoed at one point held the position of churchwarden (kirkeværge) for Nyker parish. He lived long enough to see his children prosper; they were privileged to have been born as freemen and have wealthy and influential relations. Through marriages they further built up their family position.

    The "Danish Coat of Arms" registry includes no less than 18 familie scarrying the "sparre" (chevron) as part of their coat of arms. The image of the chevron used by the Rønne branch of the Kofoed-family seems to have come to it via the Uf-family of Skåne province. Noblemen of the Uf-family settled on Bornholm around the year 1400, and when the Mads Kofoed married into that family it seems that his descendants adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre" (chevron). Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with the cow-foot image of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (-1549-1572-) of Kofoedgård in Østermarie parish.

    From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens Forlag, 1973, København:
    Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.

    (Translated to english:)
    Kofod. On the shield a cow-foot. Colours and eventual helmet-design unknown. Markvard Kofod, arms carrier in 1378; no known descendants. NDA page 151.

    According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", (Heraldisk Tidsskrift, 1982), the Kofoed-family's arms carried a blue chevron on a red background, with 2 white vesselhorns on the helmet, and that "Danmarks Kirker", volume 7, Bornholm, tells the same, but incorrectly lists the arms as the belonging to the Gagge-family.

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit ieg aff Hans Sabell ibidem [Rønde]før hand slo Hanns Kuofoedh ibidem [Rønde] - 1-1/2 Daller.

    The above entry translated to English:
    Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions:. . . I received from Hans Sabell of Rønne because he struck Hans Kofoedof Rønne - 1-1/2 Rigsdaler.

    From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
    Wy effterskreffne Peder Andersøen, aff Nelausker Sogen, Herridtsfogitt paa Borrenholm Peder Andersøen, Mads Jensøen, Hans Koefoed aff Knudsker Sogen, bekiender och witterligtt gør for alle, och aff Knud Jensøen Kongl. May. Ridefogitt her sammestedts, att werre tikriste och befallid att verre tilstede paa skifftte som bemeltte Knud Jensøen, paa Kongl.May. och sin gunstige horris wegne loid holde, med Cristoffer Olsøen aff Knudsker Sogen efftter sin hustru som wdj troldomb wor kyndige, och derforre bleff dømbtt och heden rett. Huor ouffuer hindis houffuedloid komb wdj Kongens werge, saa ere wj bemeltte mend wdj Jens Søffrensøn Borgemester wdj Rønde, Fock Saffraff Raadmand ibid., samme fleregottfolck derris neruerilse den 14 February neruerende aar 1625 i forhne Cristoffer Olsøns gaard, forsamblede fornhe ørinde, och vereff attwdrotte. - Och for dett første ør wdj worris neruerilse oprognitt huiswitterlig gield och børnegoeds som med rette aff fellidsboe kundefordris. Huilkid er wdj tre ware korn och en partt fæ, forloddiswdtagitt, och siden er boed mitt; the skifft, och Kongl. May. part straxpersileris andteginde och aff os worderrid, som følger: . . . . Naar affforhne summa penge fratagis huis som paa Seyne Cristoffers er bekostidoch anvoret for hun først bleff behofftid, och indtil hun bleff hedenrettid, saa och fogdens penninge: . . . Erlige och welarte mend, Jens Søfrensøn Borgemester och Fock Saffraff Raadmand i Rønde, som och hoisworre, medois till witterlighed att beseylle, Datum Rønde den 15 FebruaryAnno 1625.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Hans blev gift med xxx Clausdatter Kjøller før 1585. xxx (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel) blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 9. Jacob Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.
    2. 10. Mads Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    3. 11. Claus Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.
    4. 12. Oluf Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
    5. 13. Peder Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.
    6. 14. Karine Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.
    7. 15. Karine Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

  2. 7.  Hans Olufsen Uf Efterkommere til dette punkt (4.Oluf3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født før 1565; døde efter 1601 i Vardøhus, Skåne.

  3. 8.  Margrethe Pedersdatter Efterkommere til dette punkt (5.Peder3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1555 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1624 i Simblegård, Klemensker Sogn.

    Margrethe blev gift med Jørgen Henningsen Gagge cirka 1570. Jørgen (søn af Henning Jørgensen Gagge og Elisabeth Elline Clausdatter Kames) blev født cirka 1552 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1606 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 16. Claus Jørgensen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1570 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn.


Generation: 5

  1. 9.  Jacob Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (6.Hans4, 3.Gunhild3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.

    Notater:

    Side 748. 1798. 9. Marts.
    Friderich Johansen Frost, Arnager.
    Barbara Kirstine Hansdatter Kofod. Laugv: Jens Kofod, løjtnant, -
    Sognenavn.
    2 døt.
    A: Johanne Kirstine ?, f. 1784.
    B: Bergithe Friderichsdatter, f. 1788.
    Værge: Farbror, Peder Johansen Frost, Arnager. Tilsynsv: Farfar,
    Johan Friderichsen Frost, Arnager.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Olufsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 17. Peder Jacobsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt døde i 1684 i 28. sgd. Skovgård, Nyker Sogn.

  2. 10.  Mads Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (6.Hans4, 3.Gunhild3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 12.2243 (Sommer)

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    Mads Kofoed is thought to have been born sometime between 1580-90. He was the "Proprietær" of Vellensgård in Nyker and Eskesgård in Pedersker parish, both of which he got through marriage with Karen Jørgensdatter. Mads Kofoed purchased the rights to Eskesgård, and to Skadegård, 12' Vdg. Pedersker, on January 30, 1608 from his brother-in-law Esbern Kofoed. Vellensgård and Eskesgård are both classified as "friegårds", later called "proprietair" farms. Mads Kofoed's name is often mentioned during his long term in office as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm.

    Mads Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He, along with four other Bornholmers, took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

    Their written authorization to attend reads as follows:
    "We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

    The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. Mads Kofoed used his"sparre" (chevron) seal on the document.

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Indtegt och wdgifft paa Hammershus Slott paa Bornholmb paa Kong. Maiitz. wegne fra Philippi dag Anno 1607 och till Philippi Jacobi dag Anno 1608.. . . Indtegt pending for driftt: . . . Opboridt aff Ridefogden Bertill Hansenn for itt driftte skiud Madtz Koefoed fich eftter wurderings breffs liudelse - 2 Dr.

    The above entry translated to English:
    Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on His Royal Majesty's behalf from May 1, 1607 until May 1, 1608. . . . Revenue from straying livestock: . . . Received from County Court Bailiff Bertel Hansen for a straying bullock Mads Kofoed obtained from the affidavit ofa letter of assesment - 2 Rigsdaler.

    On February 5, 1629 he obtained the position of Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm; along with the position he received the profits from the crown owned farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie. On "Mortensdag" (November 11) 1637 he presented 50 silver Daler to Rønne Hospital in gratitude for their having nursed him back to health after he survived a storm at sea.

    In 1629 King Christian IV had Mads Kofoed, as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm, swear his allegiance to the new Commander at Hammershus fortress: Holger Rosenkrans; in return he received, like other county judges before him, the rights to a number of farms "to enjoy and keep freely, as long as he is Chief Justice." These farms were: three (3) farms in Klemensker parish (one of them Duebjerggård); one (1) farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie; one (1) farm in Rutsker parish; five (5) farms in Østermarie parish (one of them Lyrsbygård); and one (1) farm, Klintebygård, in Ibsker parish.

    From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
    Borringholmb Slodtz. Regenschab paa Indtegt och vdgifft bereignidt fra den 31 Octob. 1645 thill Philipi Jacobi Dag Anno 1646. . . . Indtegt pendinge for aure som bønderne vdj Pederscher Sogen haffuer restered med til Madz Koefouget førige Landzdommer paa Borringholmb eftter Kong. Maytt. naadigst befalning hoes eftterschreffne: Rasmus Jørgensen – 4 Schppr.; Jenns Munck - 4 Schpr.; Niells Jennsen - 4 Schpr.; Suend Ibsen -4 Schppr.; Claus Madsen - 1 Td.; Jørgen Koefuoget leffuerred aff samme restantz - 5 Td. 3 Schpr.; Bereignit 5 Mk. for 1 Td. ehr for 9 Td. 4Schpr.

    Paa Erlig och Velbiurdig Mand, Herr Jochum Gierstorff till Lundbyeholm, Ridder, Danmarchis Riges Raad, Stadtholder och Befalningsmannd offuer Borringholm, min gunstige herre, hans vegnne, er annamett som Erlig och Velbiurdigmand Her Ebbe Vldfeldt till Offuisholm, Ridder, och førrige Befalningsmannd her sammesteds haffuer ladet leffuere, her paa Hammershuus den 12 May 1651. Huilcket aff goedemannd, som eftter kongelig befalning, er hid for ventendes, videre kannd efttersees, en fortigelsse, den huis som paa Hammershuus fannttes, der den Suenske Commendant Joen Burdon det quitterede, den 31 October 1645 aff Velbiurdigemend Her Siguertt Vrnne till Raarup, Ridder, och Her Fleming Vlffeldt till Gundersløffholm, Ridder, vnderschreffuene, disligese en gammell invetariumbs register, till Velb. Holger Rossenkrandtz, da hand Slotted annamede, leffuered forseiglet och vnderschreffuenn aff Christen Clausen til Skouffsgaard, och Madtz Koufoed, daterit Hammershuus der 1-14 Augusti, 1625. Med sampt en deell Kongebreffue, som udi en boginquarto. Er noget om derres indhold korteligenn indførtt, och breffuenevdj convaluter sammen bundenn. Huilcken bog med offuer leffuerede inventariums register, aff Velb. Christen Errichsen och Hendrich Einden ower vnderschreffuen: . . . . Er udj Synderlighted en Jordebog offuerleffueritt aff Carl Mattissenn, førige Slodschriffuer, som hand selff haffuer vnderskreffuitt den 24 Jully 1646. Huilcken hannd bereter, sigverre leffuerit och vnderskreffuen aff Hans Jenssen tilfornne haffuer verret Velb. Holger Rossenkrandtzes Skriffuer, her paa Hammershuuss. Huor eftter hand sig och haffuer forholdet och rettedt. Datum Hammershuus vt Supra: Paa min Gunstige herris vegne Lauritz Vinter.

    Nr. 6095 - København 15 Mai 1647. Dombog 47, Fol. 335R-336V:
    Karen Jørgensdatter mod Landsdommer Hans Pedersen. Arv og skifte – arv (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, gods, handel, arv) – Kongen fraværende; 11 fraværende fra rådet - 2. instans. Udfald: Domfældelse •ændring af dom v. Bornholms Landsting. Retsgrundlag: Skøder. Resume:Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 9 September 1646 havde tildømt kronen halvdelen af tidligere Landsdommer Mads Kofoeds gods, da det blev anset for købegods.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
    Jordebog paa di Fri Mends Goedtz paa Boringholmb, som di schulle giffueaff huer tønde hart korn di besider en liv ørt; efter Hans Kongl. Maytts. breff, at schulle leffueris paa Hans Maytts. Rendte Cammer dend 1 December Ao. 1647. . . . Førige Landsdommers Jordegoedz: Hofuedtgaarden kaldis Wallingsg[aard] vdi Nyekier Sogen; som Karen sal. Madz Koefoedz paa boer er sat vdi sødschende schiftte for smør - 1 td. - En gaard ibid., som Rasmus Ibsen paa boer schylder aarlig: Smør - 1/2 td., Foernøed - 1. - En gaard ibid., som Jacob Jensen paa boer schylder aarligen: Smør - 4 pund, Lamb - 1, Gies - 1, Høns - 1, Faar - 1. -Tvende Vdhuus ibid. som Rasmus Lauridzen och Esber Jensen paa boer schylder aarlig: Smør - 3-1/2 pund. - En gaard i Pederschier Sogenn som Claus Sckøtte paa boer, schylder aarlig: Smør - 1 td. - 1 gaard ibid. som Jens Biørnsen paa boer, schylder aarlig: Smør 4 pund. – Summa beløbber forschrefne Landzdommers goedz: Smør - 3 td. 4-1/2 pund, Lamb -1, Gies - 1, Høns 2, Foernøed - 1. - Beløber vdi hartkorn - 39 td.5-1/2 scheppe, 1 fjerring. - Deraf gifuet penge - 9 Rdr. 3 Ort 1 Mk. 5Sk.

    The above entry, translated to English, informs us that "the previous Chief Justice's country estate: the estate is called Vellensgård in Nyker Parish; where Mads Koefoed's widow Karen is living, which sits under aprobate involving relatives" The above mentioned farms are: 1) Frigård, 4' Vdg. Nyker; 2) Bakkegård, 14' Vdg. Nyker; 3) Skyttegård, 3' Vdg. Pedersker; and 4) Lillegård, 9' Vdg. Pedersker.

    According the the 1651 Jordebog the deceased Mads Kofoed's estate held two (2) farms in Åker parish:
    Sl. Madz Koufoedz Gaarde.
    Lauridz Jiuell. Wdbygger: Niels Mogenssøn. (Lille Loftsgård, 25 Vdg.)
    Hans Peiterssønn. Gadehuuss: Rassmus Anderssøn. (Hjulmagergård, 17 Vdg.)

    A judge had to be well educated, and economically independent, in order to pass fair and unbiased judgement. In return the King offered him total support: contempt for the judge's office was nothing less than an insult against His Majesty, and could bring on the death penalty. Chief Justice Mads Kofoed performed his task cleverly and with care. Many of his cases went to the Highest Court in København, and most of them were upheld. He enjoyed the well-deserved honour of being described as: "Ourfellow, servant, and Chief Justice upon our land - Bornholm".

    In "På spor af de første Kofod'er" we are told of a case that Mads Kofoed presided over, along with a 14 man jury: it seems that an Ingeborg, wife of Peder Møller, was sentenced to leave her home and country because of her "witchcraft". The case suggests that she must have been a most disagreeable woman, who caused great uproar in Pedersker parish.

    When in 1636 Mads received yet another farm in Vestermarie - meant as arest-stop along the way to the Bornholm Council meetings - you cannot help but become a bit suspicious that maybe he was suffering from farm collecting mania!

    The life of a Chief Justice was not always easy - during on of the many required sea-voyages to København he nearly drowned. Luckily, King Christian IV issued an open decree in 1638 to the effect that during winter-time no county judge could be summoned to attend High Court in København, with special note that on "the land of Bornholm" you could encounter dangerous sea-voyages! As a thank you gift for being rescued, he donated a bond worth 50 Rigsdaler to the Hospital for the Poor in Rønne, which returned an interest of 10 Mark per year, for "as long as the money stays in my name."

    Sweden, along with their Dutch allies, began a war against Denmark in 1643. The Swedish Commander, Lennart Torstensson, crossed the Danish southern frontier in December of 1643 and quickly occupied Jylland peninsula, while Louis DeGeer's army, based in Stockholm, seized the province of Skåne. This two-pronged attack took the Danes by surprise, but the elderly King Christian IV managed to rise to the challenge. The 67 year old king was tireless in organizing his navy and in raising forces, and the next April the Danish fleet met and defeated the Dutch navy, which was preparing to carry Torstensson's troops from the peninsula to the islands of Fyn and Sjælland. The defeated Dutch sailed back to Holland, but in June a Swedish fleet of forty ships appeared in the western Baltic. King Christian engaged the enemy in a ten-hour long battle in which he lost an eye and was wounded in thirteen places. The Swedish fleet was forced to flee to Kiel where it combined with the Dutch to attack the Danes near the island of Lolland. In this battle the Danish, who were outnumbered by two to one, lost fifteen of their seventeen ships by sinking or capture, and King Christian was forced to sue for peace.

    The Baltic island of Bornholm found out to its detriment the extent of the Swedes rule over the Baltic Sea at that time. The Swedish troops landed on the 9th of June 1645 just to the south of the Bornholm township of Svaneke; the town suffered 4 hours of plundering after its surrender to the Swedish Commandant Wrangel. Mads Kofoed, and the other elderly men in command, were unable to properly lead the Bornholmer troops. He was blamed for the surrender of Hammershus to the Swedes on the 17th of June; and as a result Mads Kofoed had the misfortune of being partly responsible for the total collapse of Bornholm's defenses and the Swedish General Wrangel's conquering of the entire island, even though at first Wrangel had only threatened to burn down all of Nexø as a personal revenge against a couple of skipper's from Nexø who had stolen one of his ships!

    In the resulting peace treaty negotiated in Brömsebro in August of 1645 obliged Denmark to surrender Jämtland and Härjedal, Gotland and the island of Ösel. It was agreed that the captured island of Bornholm was to be returned to Danish rule. As a guarantee for the exemption of Swedish shippinf from Danish shipping tolls, Sweden took possession of the province of Halland for a period of thirty years - however it was never returned.

    The officers in the Bornholm militia who were judged to have betrayed their country were sentenced to death, but the king benevolently conveyed the sentence to one of exile. Mads Kofoed, and his brothers Peder and Jacob, were judged traitors and banished. The exact place and circumstances of Mads Kofoed's death are not known, only that he died while abroad (udlandet) in 1646; possibly he fled into exile along side Peder Kofoed, and like him, died in Lübeck.

    A High Court case (Dombog 48, page 835R-838R) of July 5, 1649 involving Ebbe Ulfeldt, a nobleman from Ovesholm in Träne parish, Kristianstad county, against the deceased "Mads Kofoeds arvinger" (Mads Kofoed's heirs) regarding a case from July 21, 1641, because "Mads Kofoed havde henvist en sag om en kvindes død til endelig afgørelse ved herredstinget og derved underkendt en nævningekendelse, der fandt Hans Lauridsen skyldig i kvindens død" (Mads Kofoed had requested the matter of a woman's death to be the final decision of the District Court, and thereby overruled a jury verdict which had found a Hans Lauridsen guilty of the woman's death).

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Mads Kofoed:blev udnævnt til landsdommer 5. febr. 1629. Han havde ejet Vællensgård i Nyker og Eskesgård, som hans kone Karen Jørgensdatter havde arvet, samt flere andre gårde. Han var også officer. I 1645, hvor general Wrangel var gået i land i Nexø, og på grund af hans og også hans 2 brødre vandærende indsats, blev alle 3 brødre landsforvist sammen med flere andre officerer. Alle 3 brødre døde inden de blev benådet. De 2 brødre var borgmester Peder Hansen Kofoed, Rønne, som bl.a havde en søn, den senere Jens Kofoed kendt fra opstanden 1658, den 3. bror var Jacob Kofoed fra Kyndegård i Nyker, alle 3 tilhørte Rønnelinien af Kofoedslægten. Fra Klindts bog ved vi, at Mads Kofoed som landsdommer blev aflønnet med 11 gårde. Men da han blev landsforvist i 1646 blev dommerhvervet frataget ham og dermed også de 11 gårde som hans aflønning gik tilbage til kronen. Se Borringholmernes historiebog I side 234

    Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jørgensdatter. Karen (datter af Jørgen Pedersen) blev født cirka 1585 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde den 20 sep. 1650 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 18. Hans Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1605 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    2. 19. Elsebeth Madsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1607 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1676 i 6. sgd. Øster Skovgård, Egeby, Åker Sogn; blev begravet den 20 okt. 1676.
    3. 20. Jørgen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1610 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    4. 21. Mads Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1615 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    5. 22. Mads Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1615 i Vellensgård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1660 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark.
    6. 23. Martha Madsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1617 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

  3. 11.  Claus Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (6.Hans4, 3.Gunhild3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.

    Notater:

    Note (Norman Lee Madsen)
    Claus Kofoed had held Almegård, 26 Slg. Knudsker, and Vallegård, 15Vdg. Nyker (a "frivornedegård"), and also Ladegård, 50 Slg. Klemenskerparish. According to Jørn Klindt in "På spor de første Kofod'er" hisson, Jens Kofoed, inherited Almegård - however, he died not long afterhis father.

    Claus Kofoed and Giertrud had at least five children: Jens, died 1657;Kirsten, married to Rasmus Andersen Bleking; Hans, died young; Oluf, diedyoung; Karen, died young.

    From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
    December 14, 1681, page 264a: Dom. Efttersom af processen er fares, atHans Koefod Olsen haffr inden Nøreherritz ting, dennd 16 Aprili 1675 forretten er bødet, at ville betalle Lauridz Mickelsen, hans rette krauf medrede penge, naar hand fremlegges pantebreffuet og høyeste rettes dom, doghaffuer Lauridz Mickelsen. Huerchen till Hiem eller Landz ting eftterkommed, ej heller nogen tid fremlagt pantebreffuet, siden høyeste rettesdom. Imellem dennem dennd 17 July 1673 er ganget, mens Hans Koefodhaffuer indløst høyeste rettes dom, og den for mig udi Landztings rettenproducerit. Huor udi findes, at for høyeste ret er bleffuen udi rettelagt forhen pantebreff, som Giertrud Claus Koefoedz haffuer udgiffuettill Lauridz Michelsen. Liudende paa it Hundrede og forge TiuffueSlettedr., for huilchen summa hannem er forsichred, og pandtsatLadegaarden udi Clemmidskersogen for haffued summen, og ald eftterstaaendes rentte. Eftter pantebreffued dateret Clemmidskersogen, dennd16 Juny 1665. End og haffuer forhen Hans Koefod, til Landzting sig erbødet, at naar bemelte pantebreff fremkommer, hand høyeste rettes dom,vill fyllest giøre, ogsaa lenge formeener at vere fri for LauridzMichelsens tiltalle. Huilcken Hans Koefoedz meening eller begiering,iche kand bifaldes. Thi om end skiønt pantebreffued ej kand vere tillstede. Saa for medelst at høyeste rettes dom indholder, at sammepantebreff der for høyeste ret haffuer verret udi rette, og høyesterettes dombs slutning formelder, at imod det Hans Koefoed er till kiendtberørte gaard till eyendom at beholde, bør hand panthaffueren LauridzMichelsen eftter pantebreffuer liudelse skadesløs at fornøye og HansKoefod iche noget der paa haffuer betalt. Mens pengene endnu udi forhengaard bestaar. Huor fore ieg iche, retter kund uid denne sag kiende.Endsom Hans Koefod skal betalle till Lauridz Mickelsen bemelte capital ogder aff for faldene rentte, indtil dennd 17 Juli 1673 høyeste rettes domer bleffuen affsagde siden den tid. Kand ej til finde Hans Koefod nogenrentte at udgiffue, fordi at Lauridz Mickelsen selff haffuer for aarsagetat pengene tilforn iche er vorden erlagt udi det at hand ej haffuerpandte breffued fremskattet, eftter paa eskning. Da for videre trette atfore komme, skal Lauridz Michelsen udi rentten docourtere og got giøreHans Koefod, dennd førrige billige bekostning, som høyeste rettes domhannem til holder. Og dersom Hans Koefod iche hør sammelig eftter kommerhøyeste bemelte høyeste rettes dom. Strax uden nogen ophold contenterer,till Lauridz Mickelsen hoffuedstoel og alt hues som resterer, paa rentenat hand kand vere skadesløs. Da haffuer Lauridz Michelsen ved lougligmed fart, at søge sin behahlning udi panted ved indførsel, som C4 Recess15 Capital, udviser, i det offrige skal Hans Koefod erstatte til LauridzMichelsen billig paa denne processis indvendte bekostning og om saaskeer, at Lauridz Michelsen iche kunde pantebreffued tilstede bring. Danaar hand til børlig erlenger sin betahlning og bliffuer for nøyet eftterhøyeste rettes dom, saa skal pantebreffued, vere død og magtesløs. Huordet findes, og aldrig komme Hans Koefod eller hans hustru, børn, ogarffuinger, til hinder eller skade udi nogen maader. Dette till endeligpaa kiendelse udi denne indsteffnte sag. Detz till vindesbiurd.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 24. Kirstine Clausdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1620; døde efter 1681.

  4. 12.  Oluf Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (6.Hans4, 3.Gunhild3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1707 (Garde)

    Notater:

    Note (Norman Lee Madsen)
    Oluf Kofoed owned the freeman's estate-farm of Blykobbegård in Nykerparish from 1616, and also Frigård, 15 Vdg. in Vestermarie parish. Louise Skovgaard wrote "Af Oluf Koefoeds efterslægt" (Of Oluf Koefoed's Descendants).

    Blykobbegård is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms: Proprietair (Propr.), Selvejergård (Slg.) and Vornedegård (Vdg.). The surname "Blykop" is connected to this farm.

    From Bornholm's Jordebog of 1662:
    Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Peder Rasmussen - OlleKoefoeds bunde. (5 Vdg.)
    Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Anders Hansen, Olle Koefoedsbunde. (4 Vdg.)
    Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Arist Hansen, Olle Koefoedsbunde. (8 Vdg.)
    Vester Herridt, Vestermarck Sogn, Vaarneder: Laurids Madsen - OeleKoefods bunde. (15 Vdg.)
    Vester Herridt, Nykier Sogen, Vaarneder: Peder Mortensen - Oele Kofoedsbunde. (10 Vdg.)

    According to Evdard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt", it is likely that Sidsel died circa 1670. This seems to be based on thefact that the youngest surviving son, Hans Olufsen Kofoed, sold Blykobbegård in January of 1671 to Ernst Canseler.

    Kure's farm-listing for Blykobbegård gives Oluf Kofoed's wife's name as Sidsel Hansdatter; while the listing for Frigård names her as Sidsel Madsdatter and gives her death as 1670.

    The November 3, 1700 probate for Niels Terchildsen, who was first married to Oluf Kofoed's daughter Kirstine Olufsdatter Kofoed (died 1683) mentions an item with the initials: O.K. - S.M.D.; it seems likely that this would be for Niels Terchildsen's deceased in-laws: Oluf Kofoed - Sidsel MadsDatter.

    From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
    August 24, 1690: Liig, Nr. 2, 24 Aug. Mats Kofods qvinde Gertrud afBacchegaar.

    November 27, 1701: Liig, Nr. 4, 27 Nov. Matz Kofod Olssøn gl. 78 aar.

    Mention of sons Hans and Mads Kofoed Olufsen in the probate for Elsebeth Olufsdatter, April 25, 1753, pages 183b-186b:
    Anno 1753re dend 25de April. . . skifte og deeling it holde efter Sr. Povel Koefoeds ved døden afgangne hustru navnlig Elsebeth Olsdaatter som boede og døde paa Blykoppegaarden i Nyeker Sogn. . . paa denne gaard Blykoppegaarden kaldet de vilde fremvise der paa blev fremvist et kiøbebrev udgivet af Hans Koefoed Olsen paa Engne og broder Mads Kofoed Olsens vegne med videre til Erns Cansler fordum Capitain Lieutnant her paa Bornhollm. Hvorren de selger og fra skiøde til bemelte Cansler Blyekoppegaarden med dends til liggende ejendomb og herlighed med videre berørte brev indholdt som er datered 11de January og 1te February 1671. .. .

    The seal (segl) of Oluf Kofoed's son Hans Kofoed Olufsen (died 1694), of Blykobbegård in Nyker parish, combines both the chevron (sparre) image of the Rønne-branch of the Kofoed-family with the Bjergegaard-family's pike's jawbone (geddekæft) image. In his article "Over Hals og hoved" Sigvard Mahler Dam speculates that Hans Kofoed Olufsen's mother may have been a member of the Bjergegaard-family; and that in that period the daughter's of Jørgen Pedersen (died 1588) are the most probable candidates. Of Jørgen Pedersen's 3 daughters only one is a likely candidate: Elline Jørgensdatter, who is known to have been married to Esbern Kofoed, of Poulsker parish, in 1608 and 1618. Elline received 3 farms from her father's estate: Frigård, 12 Vdg. Poulsker parish; Tuegård i Egeby, 6 Vdg. Åker parish; and Mæbygård, 1 Vdg. Nykerparish. Sigvard notes that in Bornholm's Land-Tenancy Book for the period 1622-1625 there were 2 farms in Poulsker and 1 in Åker (possibly Julegård, 14 Vdg.?) held by an Oluf Kofoed. Sigvard speculates that Esbern Kofoed had died 1618-1622, and Oluf Kofoed had married his widow, namely Elline Jørgensdatter.

    From "På spor af de første Kofod'er" by Jørn Klindt, published 1979:
    On the 31st of May 1563 the war started up with a terrible sea battle off the Rønne shoreline. Later that same year the Danish-Lübeck fleet, under the command of Peder Skram, patrolled the sea between Bornholm and Øland- wherein, as was the custom, they went ashore and requesitioning heavy taxes. Amid all the skirmishes a small Bornholm fishing boat was trapped by the Swedes of Øland. The Swedish Admiral, Jacob Bagge, had also been taken prisoner by the Lübeck commander of Hammershus, Sweder Ketting; whourged his prisoner to write a letter to his superior officer at Kalmar Castle to suggest an exhange of the four Bornholmer fishermen with four Swedish prisoners on Bornholm. In another letter sent at the same time to the Swedish king, he writes: "We are treated well - but for God's sake give the Danish prisoners humane treatment - some are of the nobility and respected men." We find that one of the Bornholm fishermen (the ship's captain?) was named "Æsbiörnn Kofoth" (Esbern Kofod).

    The war was full of cruelties on all sides, from the Bornholm shore witnesses viewed the Swedes tie up their Lübeck prisoners on thier own ship and then set it on fire. Prisoners of war were slit open and thrown over board, and the Lübeck commander Sweder Ketting was horrified to find their remnants washed ashore the next day, writing: "God Almighty help us that we should not alow such horrible transgressions go unpunished." The Danish admiral, Herluf Trolle, was also shocked by the terrible cruelty committed by the Swedes against their prisoners, and together with Jacob Bagge formulated a request to the Swedish king: "Your Royal Majesty's navy has subjected its prisoners to a most cruel, inhumane treatment unheard of in any warring nation. Your Royal Majesty must know that Godwill surely render His punishment." However, the Swedish king was going insane at that time, so we do not know if the request was heeded.

    The cruelties of the war caused an uproar throughout Europe - especially since Lübeck, a free-city in the Hoy Roman Empire, was involved. It is not known if the request did any good; it is doubtful that the exchange of prisoners ever took place, nor is it known if "Æsbiörnn Kofoth" ever returned home. Although the researcher M.K. Zarthmann thought that he must be identical to the Esbern Kofod who was a customs officer and later mayor of Rønne until 1623. I have not been able to find any other justification for this hypothes is than the fact that they were both seamen; if Esbern, for example, was 20 years old when taken prisoner in 1563, he would still have been in the office of mayor at age 80 - which seems unlikely. Age-wise a more probable connection is that of the Esbern Kofod, who in 1569 lived at "Kofodgaard" (later known as Frigård, 15 Vdg.) in Vestermarie parish - we do not know anything about him, butat least we can allow ourselves the fantasy that he just could be "Æsbiörnn Kofoth", who survived cruel imprisonment and later on abandoned his life at sea to settle on a farm.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 25. Mariche Olufsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1617 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1670 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; blev begravet den 9 apr. 1670.
    2. 26. Elisabeth Olufsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1619 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1703; blev begravet den 26 feb. 1703.
    3. 27. Kirstine Olufsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1620 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1683.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Elline Jørgensdatter. Elline (datter af Jørgen Pedersen) blev født cirka 1575 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde cirka 1620 i 13. vgd. Frigårdby, Povlsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 28. Mads Olufsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
    2. 29. Hans Olufsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1625 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 16 nov. 1694 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Madsdatter. Sidsel blev født i 1598; døde i 1670 i 15. vgd. Frigård, Vestermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 30. Claus Olufsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1635 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1660 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

  5. 13.  Peder Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (6.Hans4, 3.Gunhild3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1685 (Garde)

    Peder blev gift med Elisabeth Madsdatter Ravn den 17 jan. 1619. Elisabeth (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig) blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 31. Oluf Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1624 i Rønne.
    2. 32. Mads Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1626 i Rønne; døde den 11 okt. 1677 i Rønne.
    3. 33. Hans Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1627 i Rønne; døde før 1681 i Rønne.
    4. 34. Jens Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 3 nov. 1628 i Rønne; døde den 23 maj 1691 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    5. 35. Claus Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1630 i Rønne; døde efter 1650.
    6. 36. Jørgen Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1632 i Rønne.
    7. 37. Maren Karrine Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1634 i Rønne; døde i 1700.
    8. 38. Boel Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1635 i Rønne.
    9. 39. Lisbeth Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1637 i Rønne; døde i 1678 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn.
    10. 40. Christopher Hansen  Efterkommere til dette punkt

  6. 14.  Karine Hansdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (6.Hans4, 3.Gunhild3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

    Notater:

    Occupation: Land-owner (Proprietær)

    Karine blev gift med Mads Pedersen Kofoed cirka 1620. Mads (søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter) blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 41. Peder Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1622 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1687 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 18 maj 1687 i Svaneke Churchyard, Bornholm.
    2. 42. Johanne Madsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1625 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1648-1691 i Kjøllergård, Østermarie, Bornholm, Danmark.
    3. 43. Poul Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1630 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1686 i Svaneke.
    4. 44. Hans Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 24 dec. 1634 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1704 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 21 jan. 1704.
    5. 45. Hans Kofoed Madsen  Efterkommere til dette punkt blev født den 24 dec. 1634 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1704 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 21 jan. 1704 i Østermarie Churchyard, Bornholm.
    6. 46. Elsebye Madsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1637 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde den 3 feb. 1672 i Svaneke, Bornholm, Danmark.

  7. 15.  Karine Hansdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (6.Hans4, 3.Gunhild3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: KG2

    Karine blev gift med Mads Pedersen Kofoed cirka 1620 i Bornholm. Mads (søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter) blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 16.  Claus Jørgensen Gagge Efterkommere til dette punkt (8.Margrethe4, 5.Peder3, 2.Hans2, 1.nn1) blev født cirka 1570 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Claus blev gift med Margrethe Wortenberg i 1594. Margrethe blev født før 1575; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 47. Margrethe Clausdatter Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født før 1620 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.