Niels Thomesen Lange

Notater:

Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
skal have ejet Lydum (V. Horne H.), beseglede 1405 sammen med (sin Broder) Oluf Thomesen til Vitterlighed med (deres Næstsøskendebarn) Christiern Pedersen, var 1406 sammen med (sin Broder) Esge Thomesen nærværende paa Kongens Retterting paa Lundenæs, nævnes 1416 i et Vidne af Varde Sysselting sammen med (sit Næstsøskendebarn) Hr. Oluf. Pedersen og (sin Søn?) Iver Nielsen.

Var gift med Anne Henriksdatter Reventlow, men skal siden have været gift to gange mere og ialt have haft 24 Børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Henriksdatter Reventlow. Anne døde efter 1420. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
blev 1442 af Biskop Christiern af Ribe forlenet med Trøjborg Slot, var 31 Marts 1443 Ridder og beseglede da til Vitterlighed med sin Broder Esge, var siden vistnok Høvedsmand på Riberhus, men 1460 og 1470 (sit Søskendebarn) Biskop Jens Iversens Høvedsmand på Aakjær, var 1468 Rigsråd, havde Varde og Vester Herred i Pant for Livstid.

Familie/Ægtefælle/Partner: Bege Madsdatter Gjordsen. Bege døde i 1477 i Varde; blev begravet i Varde Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
betænkes 1409 i Biskop Eskild af Ribes Testamente, var død 1443.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Esgesdatter Lange. Kirstine døde efter 1440. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ejer af Lydumgaard og bispens lensmand på Hennegaard
• Ane-nr.: Ane 17.123867 (Garde)

Notater:

Note (John Helt Green, side 234)
Mogens Nielsen Lange, f. omk. 1410, ejer af Lydumgaard og bispens lensmand på Hennegaard, g. m. Sidsel Jepsdatter Juel. Beseglede 1454 til vitterlighed med biskop Jep Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen Lange til vitterlighed med Erik Christiernsen Fasti. Var død 25/2 1486. Mogens Lange kunne tænkes at være opkaldt efter sin morfar Mogens Ebbesen Galt.

Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
til Hennegaard, som han dog kun havde i Forlening af Bispen, og Lydum, beseglede 1454 til Vitterlighed med Biskop Jens Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen til Vitterlighed med Erik Christiernsen (Fasti), var død 25 Febr. 1486.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Jensdatter Juel. Sidsel blev født i 1418; døde efter 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (Finn Holbek)
til Knudsbøl (Anst H.), som han 1503 købte af kongen, mon den Væbner af dette Navn, som 1480 var Høvedsmand på Næsbyhoved og da var tilstede paa Skovby Herredsting, havde 1484 Hennegaard i Forlening, var 1486 nærværende, da Biskop Hartvig Juel i Ribe afsagde en Dom ang. Darum Enge, beseglede 1500 Gavebrevet på Gården Storsbøl.
Siges at være falden i Ditmarsken 1500, hvilket dog konflikter med oplysningen om køb af Knudsbøl 1503.

Fødsel:
Skønnet.

Død:
Oplysningen er tvivlsom. Den kan i hvert fald ikke passe med køb af Knudsbøl 1503.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Knudsdatter Saxstrup. Anne blev født i 1460; døde i ET. 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død ung

Fødsel:
Skønnet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 16.61934 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 16.62402 (Søgård) og 16,63554 (Søgård)

Notater:

Måske dt. af Mogens Nielsen (Lange) og Sidsel Jepsdatter Juel,
kilde: John Helt Green

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Jepsen Buch. Knud (søn af Jep Nielsen Buch og Mette Anchersdatter) blev født cirka 1460 i Nagbøl, Skanderup Sogn; døde efter 1521 i Nagbølgård, Skanderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (Buch-puslespillet)
Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse.
Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner.

Note om Mogens Buch (Buch-puslespillet)
Er det den Mogens Buch, nævnt i Møsvrå 1589 iflg. ”Danske Domme”? måske født i Nagbøl o.1510

Fødsel:
Note (Ole Thyge Plannthin)
Usikker registrering. I Buch-puslespillet anført med fødselsår 1510. I John Helt Greens anetavle nævnt med fødselsår 1495.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: fra 1536 til 1553; Præst i Skanderup

Notater:

Note (Skanderup Præster):
1. Jens (Knudsen) Buch (ca.1536 - 1553)
Jens må være født ca. 1497 og formentlig på Nagbølgård, som søn af Knud Jepsen Buch og en datter af Mogens Lange. Det er usikkert, men kan udledes af gamle missiver.
Jens var før Reformationen munk, men blev derefter sognepræst i Skanderup indtil 1553.
Sønnen Søren Jensen Buch blev præst i Ølgod.

Note (Buch-puslespillet)
Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse.
Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner.

Note (John Helt Green, side 230)
Jens Knudsen Buch, f. omk. 1497, g. m. Lene Jørgensdatter, datter af sognepræst i Grimstrup og Årre Jørgen Jørgensen. Jens Knudsen Buch var før reformationen munk, derefter luthersk sognepræst i Skanderup til sin død i 1553, hvor han blev efterfulgt af sin brorsøn Knud Mogensen Buch, d. 29/8 1600. En datter af denne, Marine, blev gift 12/10 1600 med Poul Poulsen Paludan rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding (Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar). Knud Mogensens søn Jens Knudsen Buch var sognepræst i Skanderup 1600-1614. Dennes søn Jacob Jensen Buch sognepræst 1614-1654. Dennes søn Jens Jacobsen Buch sognepræst 1654-1687 og endelig dennes søn igen Nis Jensen Buch sognepræst 1687-1691.

Beskæftigelse:
Formentlig først munk, derefter fra ca.1536 til 1553 1. præst i Skanderup

Familie/Ægtefælle/Partner: Lene Jørgensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 15.31201 (Søgård) og 15.31777 (Søgård)

Notater:

Note om Jep Knudsen Buch (Buch-puslespillet
2-Jep Knudsen Buch (nævnt i Rigens Forfølgningsbog som lejer efter sine forældre af en otting Kirkejord 9.10.1543)
Nagbølgård 1543

Note (John Helt Green)
Jep Knudsen Buch, ejer af Nagbølgaard, livgedingstjener hos dronning Dorothea, herredsfoged f. omk. 1500. Tingsvidne på Anst herredsting i 1531 og 1538 som herredsfoged. 9/10 1543 fik han kongelig stadfæstelse på to breve udgivet af Skanderup sognestævne og Anst herredsting lydende, at nogle mænd havde vidnet, at den otting jord, som Jep Buch har af Skanderup kirke, den har hans forældre haft før ham og givet 8 skilling for i årlig leje. Den 5/7 1560 fik han og hustruen og deres to børn et såkaldt benådningsbrev fra dronning Dorothea. Af dette fremgik, at de også ejede en gård i Dollerup. De blev fritaget for ægt og arbejde m.m. fra disse gårde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 15.30967 (Garde)
• Beskæftigelse: fra 1531 til 1584; Præst i Egtved

Notater:

Note om Mads Buch (Buch-puslespillet)
Mads (Knudsen) Buch (ca.1505-1584) ~ Ursula (Caspersdatter),
præst i (sandsynligvis 4. søn af Knud Jepsen Buch) Egtved 1531

Note (John Helt Green, Side 205)
s. 205-207, 227-230
Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl, Skanderup, d. 1584 i Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe.
Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: “Egtved Mandag efter Kong Oles Dag”. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554. Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen. Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård.
Mads Buch blev ordineret til præst af “gamle Iver Munk” biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift.
Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: “Når Vorherre på dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg: Herre her er jeg! Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg: Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!”.
Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt ved reformationen.
Skødet er udfærdiget af Christian III på Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders “gunst og naade” ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på hertug Hans’s forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst.
Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem.
15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:
“Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af anneks- præstegaarden udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.”.
M.p.p. betyder “med påholden pen”. Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd.
I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet.

Fødsel:
Note (John Helt Green)
Angiver fødselsår som 1500/1505.

Beskæftigelse:
Katolsk præst før reformationen og derefter protestantisk præst.

Mads blev gift med Ursula Caspersdatter efter 1536 i Egtved Kirke. Ursula blev født cirka 1520; døde efter 1608 i Egtved Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ebbe blev gift med Anne Baggesdatter den 28 nov. 1574. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tolder og borgmester

Ancher blev gift med Else Sørensdatter Kjær cirka 1573 i Kolding. Else (datter af Søren Mortensen Kjær) blev født cirka 1535 i Kolding; døde den 27 feb. 1625 i Kolding, Sct. Nicolaj Sogn; blev begravet den 3 mar. 1625 i Sct. Nicolai Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (Skanderup Præster)
2. Knud Mogensen Buch (1553 - 1604)
Må være født omk. 1533 som søn af Mogens Knudsen Buch, der sandsynligvis var bror til den forrige præst. Der er uenighed om hvornår han er død. Der forekommer både datoen 29. Aug. 1600 og 12. Okt. 1604.
Knud var sognepræst i Skanderup 1553-1600. Han overtog kaldet efter Jens Buch der formodes at være hans farbror og han blev stamfar til de følgende 4 generationer af præster i Skanderup.
Knud var gift med Maren/Marine Jensdatter. Nogle mener at familieforbindelsen til den forrige præst var, at Marine var formandens datter. De fik mindst 5 børn : Jens, Inger, Marine, Hans og Karen.
Det fortælles om ham at han var Bondefødt og gjorde bondearbejde til sit 18. år. Han skildres som "meget brav". Men det fortælles også, at han var trættekær og han fik 1572 et tilsagn fra kong Frederik II, om at holde sig fra klammeri, uenighed og trætte, hvis han ikke ville afsættes:
18. November 1572 (Koldinghus): Til M. Hans Laugssen, Superintendent i Riiber Stift. Kongen har erfaret, at Hr. Knud Monssen i Nobøl [Nagbøl], Sognepræst i Skanderup Kirke, stadig ligger i Kiv og Trætte paa Tinge og Stævne, hvilket ingenlunde passer sig for en Guds ords Tjener, hvorfor Kongen ogsaa havde ventet, at M. Hans havde ført bedre opsigt dermed og ikke set gennem Fingre med de Præster i hans Stift, som snarere ere at finde paa Herredsting og Landsting i Færd med at forfølge verdslige Sager end hjemme ved deres Bog. Det befales ham straks at kalde Hr. Knud Monssen for sig og give ham alvorlig Ordre til fuldstændig at afholde sig fra alle Trætter og, hvis han har saadanne, da at henvende sig til Lensmanden, som har ham i Forsvar. Vedbliver Hr. Knud alligevel med saadan verdslig Bestilling og med at føre Trætter paa Herredsting og Landsting, skal M. Hans straks afsætte ham.
Knud er åbenbart heller ikke tilfreds med sit udkomme:
14. Marts 1580 (Koldinghus): Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup, der for nogen Tid siden har fæstet Kirkens Korntiende af Skanderup Sogn paa Livstid, men siden har klaget over, at Afgiften af Tienden var sat for højt, maa herefter nøjes med at svare den Afgift, 20 Ørt. Rug og 14 Ørt. Byg som Erich Løcke paa Riberhus nu har sat Tienden til.
20. Januar 1588 (Gamsted): Befaling til Caspar Markdanner. Da Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup Sogn, har klaget over, at Skanderup Kirketiende, som han har i Fæste, er sat for højt i Afgift, skal Caspar Markdanner undersøge sagen og, hvis Afgiften er for høj, nedsætte den, dog saaledes, at Kirken ikke kommer til kort.
Om præstegården og dens tilliggender på den tid meddeles i "et åbent brev" af 6. april 1580: "Nedennævnte Jorder og Ejendomme, som Folk i fordums tid i Følge de af Hr. Knud Mogensen i Nagbøl, Sognepræst i Skanderup, fremlagte Vidisser af Skanderup Kirkes Bog og gamle Missale have givet til Skanderup Præstegaard i Nagbøl, herefter altid skal høre til denne Præstegaard, nemlig en Jord vest paa Vaiberg, som Knud Buch og Ancher Buch 1480 have givet til den daværende Sognepræst Hr. Anders Pedersens underhold, Frepe Toft, som Tuli Mørch har givet, for hvilken han har 3 Agre i Thamisbølle, 2 Agre, kaldede Kleingsmedtz Toft, som Tuli Mørch 1397 har givet, Remmerstoft i den nordre Del af Lunderskouf Mark og 3 Ottinger Jord i Nagbøl og Dollerup og den fjerde til Vederlag for Gunderlille Otting, som Ebbe Nielsen og hans søster, Osse Nielskone 1480 have givet, en Toft i Skanderup Mark nord for Karlsbygge, som Ifuer Nielsen i Skanderup 1479 har givet, og en ager i den første Toft i den østre Del af Nagbøl Mark, som Else, Esbern Anderssens Enke i Dollerup har givet Præsten til Forøgelse af hans Toft til Bogbyagger"
Knud Buch var hans farfar og Ancher Buch dennes bror og Tuli Mørch må have været deres oldefar.
Knud opførte Præstegårdens vestlige længe "auxelio Jesu et propriis impensis" (ved Guds hjælp og egen bekostning). Pastoren lod også indsætte små rimede gudelige indskrifter på kirkeloftets bjælker o. lign. steder i Kirken, f. eks. "Al min Elænd haver ieg Heden vend udi Guds Haand. Sub Christi custodia nulla sunt pericula, 1586 Canutus Magni." [under Kristi beskærmelse er intet at frygte, 1586 Knud Mogensen]. Dette sidste latinske er overført til en nyskæring i alterbordet, der er fra samme tid, men restaureret i 1934. En anden af hans sentenser lyder "Hvad du begynder og tager for Hænde, Lad Gud være Begyndelse og Ende. Vandre varlig, tær sparlig, Tiden er farlig, Døden kommer snarlig". Disse er nu forsvundet. Et minde om ham er der dog på prædikestolen fra 1589, hvor hans navnetræk "Chanuto Magni" ses sammen med Lensmand Kaspar Markdanners. Stolestadegavlene er også fra hans tid.
Knud Mogensen og hans hustru ligger formentlig begravet ved alterets sydende og iflg. "Danmarks Kirker" er han først død i 1604, men sønnen overtog embedet fra omkring 1600.
Datteren Karen blev gift med Peder Poulsen, vistnok ældste søn af Poul Jensen, rådmand og købmand i Kolding.
Datteren Marine, blev gift med Peder Poulsens bror Poul Poulsen Paludan, rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding. Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar.
Datteren Inger blev gift med præsten i Vonsild Anton Madsen.
Sønnen Hans kom ulykkeligt af dage. Han studerede ved Københavns Universitet hos Thyco Brahe, men blev en aften i 1586 dræbt af et stenkast af en anden student.
Sønnen Jens Knudsen Buch efterfulgte sin far som sognepræst i Skanderup fra 1600.

Død:
I dokument om Skanderup præster anføres:
Der er uenighed om hvornår han er død. Der forekommer både datoen 29. Aug. 1600 og 12. Okt. 1604.

Familie/Ægtefælle/Partner: Marine Jensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Alias: Olle Jepsen Buch

Notater:

Kolding Rytterdistrikts Selvejere.
Hans Knudsen.

Bilag II, Skøderne på gård nr. 2 i Nagbøl

Nr. 8
1576 Torsdagen næst efter Dominica invocum [l]
Anm (Formodentlig Fejllæsning for Dominica invocavit, Iste Søndag i Fasten, 1576 11. Marts, Tingsvidnets Dato altsaa 15. Marts.)

Tingsvidne af Anst Herreds Ting.
„At Olle Buck i .Nagbøl han lydeligen fremgik for Tingdom paa sin Hustru Gunder Jensdatters Vegne med hendes Villie, fuld Beraad og Samtykke . . . solgte og afhændede fra sig og sin fornte Hustru og begge deres Arvinger og ind til fornte Anders Iversen og hans Hustru Sidsel Jensdatter og begge deres Arvinger til evindelig Eje og Ejendom al den Lod og Part, som fornte Gunder Jensdatter er til Arv falden efter hendes si. Fader Jens Jørgensen udi den Bondegaard og Gaards Ret i Nagbøl, som fornte Anders Iversen nu udi bor, som er en fuld Søsterlod og Part, som er hendes Part af al samme Gaard og Gaardsens rette Tilliggelse,som er udi Huse og Jord, Ager, Eng, Skov og Mark, Jord udi Tofter og Enemærker, Stub og Stykke, Forte, Fælledog Fiskevand, vaadt og tørt, i hvad som (helst fornte Gunder Jensdatters Lod og Part kan findes udi samme og Gaardens rette Tilliggelse, som nu tilligger samme Gaard eller til bør at ligge med Rette intet undtagen i nogen Maader, som er baade paa Nagbøl og Dollerup Mark og paa Bønstrup Mark alle fire Vegne til Markemode og udi et Enemærke paa Bønstrup Mark, saa stor som den nu er indgærdet eller bør at være med Rette, forn*« Anders Iversen og hans fornte IHustru og begge deres Arvinger at nyde bruge og beholde for et frit Køb til evindelig Eje, og kender fornte Olle Buck" med Hustru og Arvinger ikke mere at have Lod eller Del i Gaarden, men oppebaaret Penge og fuld Værd for den. Tulle Iversen og Peder Jensen vidnede endvidere, at Gunder Jensdatter overfor dem havde bekræftet,at det var med hendes Villie, at hendes Mand havde solgt Gaarden. Lovbydning havde fundet Sted.

Oluf blev gift med Gunder Jensdatter før 1576. Gunder (datter af Jens Jørgensen) blev født i Ejeseje, Nagbøl, Skanderup Sogn; døde efter 1580. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 14.15601 (Søgård) og 14.15889 (Søgård)
• Bopæl: 1578, Hjarupgård, Hjarup Sogn

Notater:

Note (Buch puslespillet)
Knud Buch på Hjarupgård (må næsten være søn af herredsfoged Jep Knudsen Buch)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Præst i Egtved

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: fra 1570 til E.1619; Præst i Gauerslund

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Larsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Lambert Sørensen Riber den 17 jun. 1576. Lambert blev født cirka 1530 i Ribe; døde den 2 aug. 1601 i Øse-Næsbjerg Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 14.15484 (Garde)

Notater:

Død:
Der bor en Maren hr. Staffens i præstegården i 1635.

Maren blev gift med Stephan Sørensen cirka 1560. Stephan (søn af Søren) blev født i 1540/50; døde i 1619 i Veerst Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 16.8319 (Detlefsen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Madsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]