Anebasen — Ole Thyge Plannthin
xxx von Lepel
før 1475 -1. xxx von Lepel blev født før 1475 i Pommern, Tyskland. Notater:
Reference: KJ
Familie/Ægtefælle/Partner: Claus von Köller. Claus blev født før 1450 i Pommern, Tyskland; døde efter 1494 i Pommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 2. Hans von Köller blev født før 1500 i Pommern, Tyskland; døde efter 1568 i Pommern, Tyskland.
Generation: 2
2. Hans von Köller (1.xxx1) blev født før 1500 i Pommern, Tyskland; døde efter 1568 i Pommern, Tyskland. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 14.13477 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 14.13654 (Garde)
Notater:
Side 367. 1791. 27. Juni.
Hedevig Gregersdatter, enke, 15. Sg.g. Nylars.
Afg. Michael Icomand.
3 døt.
A: Marie Michelsdatter, gm. Jørgen Jørgensen, Kong. Tj. Værge:
Svoger, Søren Jørgensen
B: Sidselle Michel/ Icomandsdatter, ( begge navne står der) gm.
Søren Jørgensen, udb. 14 0g 16. Sg.g. Nylars.
C: Johanne Michelsdatter, gm. Herman Pedersen, udb. 12. Sg.g.
Nylars.
Ane 14.13653Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 3. Claus Köller blev født cirka 1525 i Pommern, Tyskland; døde efter 1586 i Bornholm.
- 4. Rasmus Köller blev født cirka 1530 i Pommern, Tyskland; døde efter 1574 i Bornholm.
Generation: 3
3. Claus Köller (2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1525 i Pommern, Tyskland; døde efter 1586 i Bornholm. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 13.6739 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 13.6827 (Garde)
Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe von Schinckel. Margrethe blev født cirka 1535 i Tyskland; døde i 1598 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 5. Christen Clausen Kjøller blev født cirka 1555 i Bornholm; døde cirka 1628 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn.
- 6. Hans Clausen Kjøller blev født cirka 1560 i Bornholm; døde i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn.
- 7. Jacob Clausen Kjøller blev født cirka 1565 i Bornholm; døde i 1632 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn.
- 8. xxx Clausdatter Kjøller blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn.
- 9. Kirsten Clausdatter Kjøller blev født i 1583 i Bornholm; døde i 1665 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn.
4. Rasmus Köller (2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1530 i Pommern, Tyskland; døde efter 1574 i Bornholm. Notater:
Occupation: Farm-owner (Gårdejer)
Reference: note
Rasmus Köller had no children. He owned Kjøllergård, 13' Slg. in
Ibsker from circa 1562-74.
Generation: 4
5. Christen Clausen Kjøller (3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1555 i Bornholm; døde cirka 1628 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. 6. Hans Clausen Kjøller (3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1560 i Bornholm; døde i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn. Notater:
Occupation: Farm-owner (Gårdejer)
Reference: note
Hans Kjøller was the owner of Kjøllergård, 13' Slg. Ibsker. No
children.7. Jacob Clausen Kjøller (3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1565 i Bornholm; døde i 1632 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. Notater:
Occupation: Farm-owner (Gårdejer)
Reference: note
Jacob Clausen Kjøller inherited Skovholm estate in Ibsker parish
after his brother Christen Kjøller. Obtained the rank of Major in
the army.8. xxx Clausdatter Kjøller (3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 12.3370 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 12.3414 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 13.4486 (Sommer)
xxx blev gift med Hans Madsen Kofoed før 1585. Hans (søn af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Uf) blev født cirka 1550 i Rønne; døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 10. Jacob Hansen Kofoed blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.
- 11. Mads Hansen Kofoed blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
- 12. Claus Hansen Kofoed blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.
- 13. Oluf Hansen Kofoed blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
- 14. Peder Hansen Kofoed blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.
- 15. Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedsgård, Østermarie Sogn.
- 16. Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedsgård, Østermarie Sogn.
9. Kirsten Clausdatter Kjøller (3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født i 1583 i Bornholm; døde i 1665 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn.
Generation: 5
10. Jacob Hansen Kofoed (8.xxx4, 3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn. Notater:
Side 748. 1798. 9. Marts.
Friderich Johansen Frost, Arnager.
Barbara Kirstine Hansdatter Kofod. Laugv: Jens Kofod, løjtnant, -
Sognenavn.
2 døt.
A: Johanne Kirstine ?, f. 1784.
B: Bergithe Friderichsdatter, f. 1788.
Værge: Farbror, Peder Johansen Frost, Arnager. Tilsynsv: Farfar,
Johan Friderichsen Frost, Arnager.Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Olufsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 17. Peder Jacobsen Kofoed døde i 1684 i 28. sgd. Skovgård, Nyker Sogn.
11. Mads Hansen Kofoed (8.xxx4, 3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 12.2243 (Sommer)
Notater:
Note(Kure opdateret)
Pedersker, Prgd Eskildsgård + 9. vgd Lillegård
Mads Hansen Kofoed blev udnævnt til landsdommer den 05.02.1629. Han ejede Vellensgård i Nyker og Eskildsgård i Pedersker, som hans kone Karen Jørgensdatter havde arvet, samt flere andre gårde. Han var også officer. I 1645 gik general Wrangel i land i Nexø, men på grund af Mads Koefoed og hans to brødres vandærende indsats, blev alle tre brødre landsforvist, sammen med flere andre officerer. Alle tre brødre døde inden de blev benådet af Kongen. De to andre brødre var borgmester Peder Hansen Kofoed i Rønne, som var far til den senere kendte Jens Kofoed fra opstanden 1658. Den tredje bror var Jacob Hansen Koefoed fra Kyndegård i Nyker. De tilhørte Rønnelinien af Koefoedslægten. Fra Klindts bog ved vi, at Mads Hansen Koefoed som landsdommer blev aflønnet med elleve gårde. Men da han blev landsforvist i 1646 blev dommerhvervet frataget ham, og dermed også de elleve gårde som hans aflønning. De gik tilbage til Kronen. (Se Borringholmernes Historiebog I, side 234.
***
Nyker, Prgd Vellensgård
Hans Madsen Kofoed var landsdommer 1629-1645. Karen Jørgensdatter arvede Vellensgård i Nyker og Eskildsgård i Pedersker. Han betegnede sig selv som frimand i 1608 og førte det Koefoedske våben i sit segl. Han var med til at overgive Bornholm til general Wrangel i 1645, hvorfor han blev dømt til at rømme riget (landsforvist). Efter hans død fik enken kongelig tilgivelse for mandens begåede forbrydelse.
Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)
Mads Kofoed is thought to have been born sometime between 1580-90. He was the "Proprietær" of Vellensgård in Nyker and Eskesgård in Pedersker parish, both of which he got through marriage with Karen Jørgensdatter. Mads Kofoed purchased the rights to Eskesgård, and to Skadegård, 12' Vdg. Pedersker, on January 30, 1608 from his brother-in-law Esbern Kofoed. Vellensgård and Eskesgård are both classified as "friegårds", later called "proprietair" farms. Mads Kofoed's name is often mentioned during his long term in office as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm.
Mads Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He, along with four other Bornholmers, took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.
Their written authorization to attend reads as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."
The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. Mads Kofoed used his"sparre" (chevron) seal on the document.
From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Indtegt och wdgifft paa Hammershus Slott paa Bornholmb paa Kong. Maiitz. wegne fra Philippi dag Anno 1607 och till Philippi Jacobi dag Anno 1608.. . . Indtegt pending for driftt: . . . Opboridt aff Ridefogden Bertill Hansenn for itt driftte skiud Madtz Koefoed fich eftter wurderings breffs liudelse - 2 Dr.
The above entry translated to English:
Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on His Royal Majesty's behalf from May 1, 1607 until May 1, 1608. . . . Revenue from straying livestock: . . . Received from County Court Bailiff Bertel Hansen for a straying bullock Mads Kofoed obtained from the affidavit ofa letter of assesment - 2 Rigsdaler.
On February 5, 1629 he obtained the position of Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm; along with the position he received the profits from the crown owned farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie. On "Mortensdag" (November 11) 1637 he presented 50 silver Daler to Rønne Hospital in gratitude for their having nursed him back to health after he survived a storm at sea.
In 1629 King Christian IV had Mads Kofoed, as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm, swear his allegiance to the new Commander at Hammershus fortress: Holger Rosenkrans; in return he received, like other county judges before him, the rights to a number of farms "to enjoy and keep freely, as long as he is Chief Justice." These farms were: three (3) farms in Klemensker parish (one of them Duebjerggård); one (1) farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie; one (1) farm in Rutsker parish; five (5) farms in Østermarie parish (one of them Lyrsbygård); and one (1) farm, Klintebygård, in Ibsker parish.
From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
Borringholmb Slodtz. Regenschab paa Indtegt och vdgifft bereignidt fra den 31 Octob. 1645 thill Philipi Jacobi Dag Anno 1646. . . . Indtegt pendinge for aure som bønderne vdj Pederscher Sogen haffuer restered med til Madz Koefouget førige Landzdommer paa Borringholmb eftter Kong. Maytt. naadigst befalning hoes eftterschreffne: Rasmus Jørgensen 4 Schppr.; Jenns Munck - 4 Schpr.; Niells Jennsen - 4 Schpr.; Suend Ibsen -4 Schppr.; Claus Madsen - 1 Td.; Jørgen Koefuoget leffuerred aff samme restantz - 5 Td. 3 Schpr.; Bereignit 5 Mk. for 1 Td. ehr for 9 Td. 4Schpr.
Paa Erlig och Velbiurdig Mand, Herr Jochum Gierstorff till Lundbyeholm, Ridder, Danmarchis Riges Raad, Stadtholder och Befalningsmannd offuer Borringholm, min gunstige herre, hans vegnne, er annamett som Erlig och Velbiurdigmand Her Ebbe Vldfeldt till Offuisholm, Ridder, och førrige Befalningsmannd her sammesteds haffuer ladet leffuere, her paa Hammershuus den 12 May 1651. Huilcket aff goedemannd, som eftter kongelig befalning, er hid for ventendes, videre kannd efttersees, en fortigelsse, den huis som paa Hammershuus fannttes, der den Suenske Commendant Joen Burdon det quitterede, den 31 October 1645 aff Velbiurdigemend Her Siguertt Vrnne till Raarup, Ridder, och Her Fleming Vlffeldt till Gundersløffholm, Ridder, vnderschreffuene, disligese en gammell invetariumbs register, till Velb. Holger Rossenkrandtz, da hand Slotted annamede, leffuered forseiglet och vnderschreffuenn aff Christen Clausen til Skouffsgaard, och Madtz Koufoed, daterit Hammershuus der 1-14 Augusti, 1625. Med sampt en deell Kongebreffue, som udi en boginquarto. Er noget om derres indhold korteligenn indførtt, och breffuenevdj convaluter sammen bundenn. Huilcken bog med offuer leffuerede inventariums register, aff Velb. Christen Errichsen och Hendrich Einden ower vnderschreffuen: . . . . Er udj Synderlighted en Jordebog offuerleffueritt aff Carl Mattissenn, førige Slodschriffuer, som hand selff haffuer vnderskreffuitt den 24 Jully 1646. Huilcken hannd bereter, sigverre leffuerit och vnderskreffuen aff Hans Jenssen tilfornne haffuer verret Velb. Holger Rossenkrandtzes Skriffuer, her paa Hammershuuss. Huor eftter hand sig och haffuer forholdet och rettedt. Datum Hammershuus vt Supra: Paa min Gunstige herris vegne Lauritz Vinter.
Nr. 6095 - København 15 Mai 1647. Dombog 47, Fol. 335R-336V:
Karen Jørgensdatter mod Landsdommer Hans Pedersen. Arv og skifte arv (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, gods, handel, arv) Kongen fraværende; 11 fraværende fra rådet - 2. instans. Udfald: Domfældelse ændring af dom v. Bornholms Landsting. Retsgrundlag: Skøder. Resume:Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 9 September 1646 havde tildømt kronen halvdelen af tidligere Landsdommer Mads Kofoeds gods, da det blev anset for købegods.
From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Jordebog paa di Fri Mends Goedtz paa Boringholmb, som di schulle giffueaff huer tønde hart korn di besider en liv ørt; efter Hans Kongl. Maytts. breff, at schulle leffueris paa Hans Maytts. Rendte Cammer dend 1 December Ao. 1647. . . . Førige Landsdommers Jordegoedz: Hofuedtgaarden kaldis Wallingsg[aard] vdi Nyekier Sogen; som Karen sal. Madz Koefoedz paa boer er sat vdi sødschende schiftte for smør - 1 td. - En gaard ibid., som Rasmus Ibsen paa boer schylder aarlig: Smør - 1/2 td., Foernøed - 1. - En gaard ibid., som Jacob Jensen paa boer schylder aarligen: Smør - 4 pund, Lamb - 1, Gies - 1, Høns - 1, Faar - 1. -Tvende Vdhuus ibid. som Rasmus Lauridzen och Esber Jensen paa boer schylder aarlig: Smør - 3-1/2 pund. - En gaard i Pederschier Sogenn som Claus Sckøtte paa boer, schylder aarlig: Smør - 1 td. - 1 gaard ibid. som Jens Biørnsen paa boer, schylder aarlig: Smør 4 pund. Summa beløbber forschrefne Landzdommers goedz: Smør - 3 td. 4-1/2 pund, Lamb -1, Gies - 1, Høns 2, Foernøed - 1. - Beløber vdi hartkorn - 39 td.5-1/2 scheppe, 1 fjerring. - Deraf gifuet penge - 9 Rdr. 3 Ort 1 Mk. 5Sk.
The above entry, translated to English, informs us that "the previous Chief Justice's country estate: the estate is called Vellensgård in Nyker Parish; where Mads Koefoed's widow Karen is living, which sits under aprobate involving relatives" The above mentioned farms are: 1) Frigård, 4' Vdg. Nyker; 2) Bakkegård, 14' Vdg. Nyker; 3) Skyttegård, 3' Vdg. Pedersker; and 4) Lillegård, 9' Vdg. Pedersker.
According the the 1651 Jordebog the deceased Mads Kofoed's estate held two (2) farms in Åker parish:
Sl. Madz Koufoedz Gaarde.
Lauridz Jiuell. Wdbygger: Niels Mogenssøn. (Lille Loftsgård, 25 Vdg.)
Hans Peiterssønn. Gadehuuss: Rassmus Anderssøn. (Hjulmagergård, 17 Vdg.)
A judge had to be well educated, and economically independent, in order to pass fair and unbiased judgement. In return the King offered him total support: contempt for the judge's office was nothing less than an insult against His Majesty, and could bring on the death penalty. Chief Justice Mads Kofoed performed his task cleverly and with care. Many of his cases went to the Highest Court in København, and most of them were upheld. He enjoyed the well-deserved honour of being described as: "Ourfellow, servant, and Chief Justice upon our land - Bornholm".
In "På spor af de første Kofod'er" we are told of a case that Mads Kofoed presided over, along with a 14 man jury: it seems that an Ingeborg, wife of Peder Møller, was sentenced to leave her home and country because of her "witchcraft". The case suggests that she must have been a most disagreeable woman, who caused great uproar in Pedersker parish.
When in 1636 Mads received yet another farm in Vestermarie - meant as arest-stop along the way to the Bornholm Council meetings - you cannot help but become a bit suspicious that maybe he was suffering from farm collecting mania!
The life of a Chief Justice was not always easy - during on of the many required sea-voyages to København he nearly drowned. Luckily, King Christian IV issued an open decree in 1638 to the effect that during winter-time no county judge could be summoned to attend High Court in København, with special note that on "the land of Bornholm" you could encounter dangerous sea-voyages! As a thank you gift for being rescued, he donated a bond worth 50 Rigsdaler to the Hospital for the Poor in Rønne, which returned an interest of 10 Mark per year, for "as long as the money stays in my name."
Sweden, along with their Dutch allies, began a war against Denmark in 1643. The Swedish Commander, Lennart Torstensson, crossed the Danish southern frontier in December of 1643 and quickly occupied Jylland peninsula, while Louis DeGeer's army, based in Stockholm, seized the province of Skåne. This two-pronged attack took the Danes by surprise, but the elderly King Christian IV managed to rise to the challenge. The 67 year old king was tireless in organizing his navy and in raising forces, and the next April the Danish fleet met and defeated the Dutch navy, which was preparing to carry Torstensson's troops from the peninsula to the islands of Fyn and Sjælland. The defeated Dutch sailed back to Holland, but in June a Swedish fleet of forty ships appeared in the western Baltic. King Christian engaged the enemy in a ten-hour long battle in which he lost an eye and was wounded in thirteen places. The Swedish fleet was forced to flee to Kiel where it combined with the Dutch to attack the Danes near the island of Lolland. In this battle the Danish, who were outnumbered by two to one, lost fifteen of their seventeen ships by sinking or capture, and King Christian was forced to sue for peace.
The Baltic island of Bornholm found out to its detriment the extent of the Swedes rule over the Baltic Sea at that time. The Swedish troops landed on the 9th of June 1645 just to the south of the Bornholm township of Svaneke; the town suffered 4 hours of plundering after its surrender to the Swedish Commandant Wrangel. Mads Kofoed, and the other elderly men in command, were unable to properly lead the Bornholmer troops. He was blamed for the surrender of Hammershus to the Swedes on the 17th of June; and as a result Mads Kofoed had the misfortune of being partly responsible for the total collapse of Bornholm's defenses and the Swedish General Wrangel's conquering of the entire island, even though at first Wrangel had only threatened to burn down all of Nexø as a personal revenge against a couple of skipper's from Nexø who had stolen one of his ships!
In the resulting peace treaty negotiated in Brömsebro in August of 1645 obliged Denmark to surrender Jämtland and Härjedal, Gotland and the island of Ösel. It was agreed that the captured island of Bornholm was to be returned to Danish rule. As a guarantee for the exemption of Swedish shippinf from Danish shipping tolls, Sweden took possession of the province of Halland for a period of thirty years - however it was never returned.
The officers in the Bornholm militia who were judged to have betrayed their country were sentenced to death, but the king benevolently conveyed the sentence to one of exile. Mads Kofoed, and his brothers Peder and Jacob, were judged traitors and banished. The exact place and circumstances of Mads Kofoed's death are not known, only that he died while abroad (udlandet) in 1646; possibly he fled into exile along side Peder Kofoed, and like him, died in Lübeck.
A High Court case (Dombog 48, page 835R-838R) of July 5, 1649 involving Ebbe Ulfeldt, a nobleman from Ovesholm in Träne parish, Kristianstad county, against the deceased "Mads Kofoeds arvinger" (Mads Kofoed's heirs) regarding a case from July 21, 1641, because "Mads Kofoed havde henvist en sag om en kvindes død til endelig afgørelse ved herredstinget og derved underkendt en nævningekendelse, der fandt Hans Lauridsen skyldig i kvindens død" (Mads Kofoed had requested the matter of a woman's death to be the final decision of the District Court, and thereby overruled a jury verdict which had found a Hans Lauridsen guilty of the woman's death).
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jørgensdatter. Karen (datter af Jørgen Pedersen) blev født cirka 1585 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde den 20 sep. 1650 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 18. Hans Madsen Kofoed blev født cirka 1605 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
- 19. Elsebeth Madsdatter Kofoed blev født cirka 1607 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1676 i 6. sgd. Øster Skovgård, Egeby, Åker Sogn; blev begravet den 20 okt. 1676.
- 20. Jørgen Kofoed blev født cirka 1610 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
- 21. Mads Madsen Kofoed blev født cirka 1615 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
- 22. Mads Madsen Kofoed blev født cirka 1615 i Vellensgård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1660 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark.
- 23. Martha Madsdatter Kofoed blev født cirka 1617 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde cirka 1670 i Baggegård, Klemensker Sogn.
12. Claus Hansen Kofoed (8.xxx4, 3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn. Notater:
Note (Norman Lee Madsen)
Claus Kofoed had held Almegård, 26 Slg. Knudsker, and Vallegård, 15Vdg. Nyker (a "frivornedegård"), and also Ladegård, 50 Slg. Klemenskerparish. According to Jørn Klindt in "På spor de første Kofod'er" hisson, Jens Kofoed, inherited Almegård - however, he died not long afterhis father.
Claus Kofoed and Giertrud had at least five children: Jens, died 1657;Kirsten, married to Rasmus Andersen Bleking; Hans, died young; Oluf, diedyoung; Karen, died young.
From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
December 14, 1681, page 264a: Dom. Efttersom af processen er fares, atHans Koefod Olsen haffr inden Nøreherritz ting, dennd 16 Aprili 1675 forretten er bødet, at ville betalle Lauridz Mickelsen, hans rette krauf medrede penge, naar hand fremlegges pantebreffuet og høyeste rettes dom, doghaffuer Lauridz Mickelsen. Huerchen till Hiem eller Landz ting eftterkommed, ej heller nogen tid fremlagt pantebreffuet, siden høyeste rettesdom. Imellem dennem dennd 17 July 1673 er ganget, mens Hans Koefodhaffuer indløst høyeste rettes dom, og den for mig udi Landztings rettenproducerit. Huor udi findes, at for høyeste ret er bleffuen udi rettelagt forhen pantebreff, som Giertrud Claus Koefoedz haffuer udgiffuettill Lauridz Michelsen. Liudende paa it Hundrede og forge TiuffueSlettedr., for huilchen summa hannem er forsichred, og pandtsatLadegaarden udi Clemmidskersogen for haffued summen, og ald eftterstaaendes rentte. Eftter pantebreffued dateret Clemmidskersogen, dennd16 Juny 1665. End og haffuer forhen Hans Koefod, til Landzting sig erbødet, at naar bemelte pantebreff fremkommer, hand høyeste rettes dom,vill fyllest giøre, ogsaa lenge formeener at vere fri for LauridzMichelsens tiltalle. Huilcken Hans Koefoedz meening eller begiering,iche kand bifaldes. Thi om end skiønt pantebreffued ej kand vere tillstede. Saa for medelst at høyeste rettes dom indholder, at sammepantebreff der for høyeste ret haffuer verret udi rette, og høyesterettes dombs slutning formelder, at imod det Hans Koefoed er till kiendtberørte gaard till eyendom at beholde, bør hand panthaffueren LauridzMichelsen eftter pantebreffuer liudelse skadesløs at fornøye og HansKoefod iche noget der paa haffuer betalt. Mens pengene endnu udi forhengaard bestaar. Huor fore ieg iche, retter kund uid denne sag kiende.Endsom Hans Koefod skal betalle till Lauridz Mickelsen bemelte capital ogder aff for faldene rentte, indtil dennd 17 Juli 1673 høyeste rettes domer bleffuen affsagde siden den tid. Kand ej til finde Hans Koefod nogenrentte at udgiffue, fordi at Lauridz Mickelsen selff haffuer for aarsagetat pengene tilforn iche er vorden erlagt udi det at hand ej haffuerpandte breffued fremskattet, eftter paa eskning. Da for videre trette atfore komme, skal Lauridz Michelsen udi rentten docourtere og got giøreHans Koefod, dennd førrige billige bekostning, som høyeste rettes domhannem til holder. Og dersom Hans Koefod iche hør sammelig eftter kommerhøyeste bemelte høyeste rettes dom. Strax uden nogen ophold contenterer,till Lauridz Mickelsen hoffuedstoel og alt hues som resterer, paa rentenat hand kand vere skadesløs. Da haffuer Lauridz Michelsen ved lougligmed fart, at søge sin behahlning udi panted ved indførsel, som C4 Recess15 Capital, udviser, i det offrige skal Hans Koefod erstatte til LauridzMichelsen billig paa denne processis indvendte bekostning og om saaskeer, at Lauridz Michelsen iche kunde pantebreffued tilstede bring. Danaar hand til børlig erlenger sin betahlning og bliffuer for nøyet eftterhøyeste rettes dom, saa skal pantebreffued, vere død og magtesløs. Huordet findes, og aldrig komme Hans Koefod eller hans hustru, børn, ogarffuinger, til hinder eller skade udi nogen maader. Dette till endeligpaa kiendelse udi denne indsteffnte sag. Detz till vindesbiurd.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 24. Kirstine Clausdatter Kofoed blev født i 1620; døde efter 1681.
13. Oluf Hansen Kofoed (8.xxx4, 3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 11.1707 (Garde)
Notater:
Note(Kure opdateret)
Nyker, Prgd Blykoppegård
Oluf Hansen Koefoed arvede Blykobbegård. Da han døde i 1641, blev den overtaget af hans yngste søn Claus, som imidlertid døde kort efter. Herefter blev gården overtaget af Oluf Hansen Koefoeds to andre sønner, som beholdt den til 1671, hvorefter den gled ud af slægtens eje og overgik til arvet proprietærstatus. Kure har ikke disse personer med. Oplysningerne stammer fra Klindts: "De første Koefoeder" side 86. Oluf Hansen Koefoed ejede også 15. Vdg. Frigård i Vestermarie.
Note (Norman Lee Madsen)
Oluf Kofoed owned the freeman's estate-farm of Blykobbegård in Nykerparish from 1616, and also Frigård, 15 Vdg. in Vestermarie parish. Louise Skovgaard wrote "Af Oluf Koefoeds efterslægt" (Of Oluf Koefoed's Descendants).
Blykobbegård is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms: Proprietair (Propr.), Selvejergård (Slg.) and Vornedegård (Vdg.). The surname "Blykop" is connected to this farm.
From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Peder Rasmussen - OlleKoefoeds bunde. (5 Vdg.)
Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Anders Hansen, Olle Koefoedsbunde. (4 Vdg.)
Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Arist Hansen, Olle Koefoedsbunde. (8 Vdg.)
Vester Herridt, Vestermarck Sogn, Vaarneder: Laurids Madsen - OeleKoefods bunde. (15 Vdg.)
Vester Herridt, Nykier Sogen, Vaarneder: Peder Mortensen - Oele Kofoedsbunde. (10 Vdg.)
According to Evdard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt", it is likely that Sidsel died circa 1670. This seems to be based on thefact that the youngest surviving son, Hans Olufsen Kofoed, sold Blykobbegård in January of 1671 to Ernst Canseler.
Kure's farm-listing for Blykobbegård gives Oluf Kofoed's wife's name as Sidsel Hansdatter; while the listing for Frigård names her as Sidsel Madsdatter and gives her death as 1670.
The November 3, 1700 probate for Niels Terchildsen, who was first married to Oluf Kofoed's daughter Kirstine Olufsdatter Kofoed (died 1683) mentions an item with the initials: O.K. - S.M.D.; it seems likely that this would be for Niels Terchildsen's deceased in-laws: Oluf Kofoed - Sidsel MadsDatter.
From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
August 24, 1690: Liig, Nr. 2, 24 Aug. Mats Kofods qvinde Gertrud afBacchegaar.
November 27, 1701: Liig, Nr. 4, 27 Nov. Matz Kofod Olssøn gl. 78 aar.
Mention of sons Hans and Mads Kofoed Olufsen in the probate for Elsebeth Olufsdatter, April 25, 1753, pages 183b-186b:
Anno 1753re dend 25de April. . . skifte og deeling it holde efter Sr. Povel Koefoeds ved døden afgangne hustru navnlig Elsebeth Olsdaatter som boede og døde paa Blykoppegaarden i Nyeker Sogn. . . paa denne gaard Blykoppegaarden kaldet de vilde fremvise der paa blev fremvist et kiøbebrev udgivet af Hans Koefoed Olsen paa Engne og broder Mads Kofoed Olsens vegne med videre til Erns Cansler fordum Capitain Lieutnant her paa Bornhollm. Hvorren de selger og fra skiøde til bemelte Cansler Blyekoppegaarden med dends til liggende ejendomb og herlighed med videre berørte brev indholdt som er datered 11de January og 1te February 1671. .. .
The seal (segl) of Oluf Kofoed's son Hans Kofoed Olufsen (died 1694), of Blykobbegård in Nyker parish, combines both the chevron (sparre) image of the Rønne-branch of the Kofoed-family with the Bjergegaard-family's pike's jawbone (geddekæft) image. In his article "Over Hals og hoved" Sigvard Mahler Dam speculates that Hans Kofoed Olufsen's mother may have been a member of the Bjergegaard-family; and that in that period the daughter's of Jørgen Pedersen (died 1588) are the most probable candidates. Of Jørgen Pedersen's 3 daughters only one is a likely candidate: Elline Jørgensdatter, who is known to have been married to Esbern Kofoed, of Poulsker parish, in 1608 and 1618. Elline received 3 farms from her father's estate: Frigård, 12 Vdg. Poulsker parish; Tuegård i Egeby, 6 Vdg. Åker parish; and Mæbygård, 1 Vdg. Nykerparish. Sigvard notes that in Bornholm's Land-Tenancy Book for the period 1622-1625 there were 2 farms in Poulsker and 1 in Åker (possibly Julegård, 14 Vdg.?) held by an Oluf Kofoed. Sigvard speculates that Esbern Kofoed had died 1618-1622, and Oluf Kofoed had married his widow, namely Elline Jørgensdatter.
From "På spor af de første Kofod'er" by Jørn Klindt, published 1979:
On the 31st of May 1563 the war started up with a terrible sea battle off the Rønne shoreline. Later that same year the Danish-Lübeck fleet, under the command of Peder Skram, patrolled the sea between Bornholm and Øland- wherein, as was the custom, they went ashore and requesitioning heavy taxes. Amid all the skirmishes a small Bornholm fishing boat was trapped by the Swedes of Øland. The Swedish Admiral, Jacob Bagge, had also been taken prisoner by the Lübeck commander of Hammershus, Sweder Ketting; whourged his prisoner to write a letter to his superior officer at Kalmar Castle to suggest an exhange of the four Bornholmer fishermen with four Swedish prisoners on Bornholm. In another letter sent at the same time to the Swedish king, he writes: "We are treated well - but for God's sake give the Danish prisoners humane treatment - some are of the nobility and respected men." We find that one of the Bornholm fishermen (the ship's captain?) was named "Æsbiörnn Kofoth" (Esbern Kofod).
The war was full of cruelties on all sides, from the Bornholm shore witnesses viewed the Swedes tie up their Lübeck prisoners on thier own ship and then set it on fire. Prisoners of war were slit open and thrown over board, and the Lübeck commander Sweder Ketting was horrified to find their remnants washed ashore the next day, writing: "God Almighty help us that we should not alow such horrible transgressions go unpunished." The Danish admiral, Herluf Trolle, was also shocked by the terrible cruelty committed by the Swedes against their prisoners, and together with Jacob Bagge formulated a request to the Swedish king: "Your Royal Majesty's navy has subjected its prisoners to a most cruel, inhumane treatment unheard of in any warring nation. Your Royal Majesty must know that Godwill surely render His punishment." However, the Swedish king was going insane at that time, so we do not know if the request was heeded.
The cruelties of the war caused an uproar throughout Europe - especially since Lübeck, a free-city in the Hoy Roman Empire, was involved. It is not known if the request did any good; it is doubtful that the exchange of prisoners ever took place, nor is it known if "Æsbiörnn Kofoth" ever returned home. Although the researcher M.K. Zarthmann thought that he must be identical to the Esbern Kofod who was a customs officer and later mayor of Rønne until 1623. I have not been able to find any other justification for this hypothes is than the fact that they were both seamen; if Esbern, for example, was 20 years old when taken prisoner in 1563, he would still have been in the office of mayor at age 80 - which seems unlikely. Age-wise a more probable connection is that of the Esbern Kofod, who in 1569 lived at "Kofodgaard" (later known as Frigård, 15 Vdg.) in Vestermarie parish - we do not know anything about him, butat least we can allow ourselves the fantasy that he just could be "Æsbiörnn Kofoth", who survived cruel imprisonment and later on abandoned his life at sea to settle on a farm.Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 25. Mariche Olufsdatter Kofoed blev født cirka 1617 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1670 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; blev begravet den 9 apr. 1670.
- 26. Elisabeth Olufsdatter Kofoed blev født i 1619 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1703; blev begravet den 26 feb. 1703.
- 27. Kirstine Olufsdatter Kofoed blev født cirka 1620 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1683.
Familie/Ægtefælle/Partner: Elline Jørgensdatter. Elline (datter af Jørgen Pedersen) blev født cirka 1570 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde cirka 1620 i 13. vgd. Frigårdby, Povlsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 28. Mads Olufsen Kofoed blev født cirka 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
- 29. Hans Olufsen Kofoed blev født cirka 1625 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 16 nov. 1694 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.
Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Madsdatter. Sidsel blev født i 1598; døde i 1670 i 15. vgd. Frigård, Vestermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 30. Claus Olufsen Kofoed blev født cirka 1635 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1660 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
14. Peder Hansen Kofoed (8.xxx4, 3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 11.1685 (Garde)
Peder blev gift med Elisabeth Madsdatter Ravn den 17 jan. 1619. Elisabeth (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig) blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 31. Oluf Pedersen Kofoed blev født cirka 1624 i Rønne.
- 32. Mads Pedersen Kofoed blev født i 1626 i Rønne; døde den 11 okt. 1677 i Rønne.
- 33. Hans Pedersen Kofoed blev født cirka 1627 i Rønne; døde cirka 1675 i Rønne.
- 34. Jens Pedersen Kofoed blev født den 3 nov. 1628 i Rønne; døde den 23 maj 1691 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; blev begravet den 4 jun. 1691.
- 35. Claus Pedersen Kofoed blev født i 1630 i Rønne; døde efter 1650.
- 36. Jørgen Pedersen Kofoed blev født i 1632 i Rønne.
- 37. Maren Karrine Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1634 i Rønne; døde i 1700.
- 38. Boel Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1635 i Rønne.
- 39. Lisbeth Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1637 i Rønne; døde i 1678 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn.
- 40. Christopher Hansen
15. Karine Hansdatter Kofoed (8.xxx4, 3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedsgård, Østermarie Sogn. Notater:
Occupation: Land-owner (Proprietær)
Karine blev gift med Mads Pedersen Kofoed cirka 1620. Mads (søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter) blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 41. Peder Kofoed blev født cirka 1622 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1687 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 18 maj 1687 i Svaneke Churchyard, Bornholm.
- 42. Johanne Madsdatter Kofoed blev født cirka 1625 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1648-1691 i Kjøllergård, Østermarie, Bornholm, Danmark.
- 43. Poul Madsen Kofoed blev født cirka 1630 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1686 i Svaneke.
- 44. Hans Madsen Kofoed blev født den 24 dec. 1634 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1704 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 21 jan. 1704.
- 45. Hans Kofoed Madsen blev født den 24 dec. 1634 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1704 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 21 jan. 1704 i Østermarie Churchyard, Bornholm.
- 46. Elsebye Madsdatter Kofoed blev født cirka 1637 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde den 3 feb. 1672 i Svaneke, Bornholm, Danmark.
16. Karine Hansdatter Kofoed (8.xxx4, 3.Claus3, 2.Hans2, 1.xxx1) blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedsgård, Østermarie Sogn. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: KG2
Karine blev gift med Mads Pedersen Kofoed cirka 1620 i Bornholm. Mads (søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter) blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]