Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Claus Hansen Kofoed

Mand ca. 1582 - ca. 1658  (76 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller

Generation: 1

  1. 1.  Claus Hansen Kofoed blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.

    Notater:

    Note (Norman Lee Madsen)
    Claus Kofoed had held Almegård, 26 Slg. Knudsker, and Vallegård, 15Vdg. Nyker (a "frivornedegård"), and also Ladegård, 50 Slg. Klemenskerparish. According to Jørn Klindt in "På spor de første Kofod'er" hisson, Jens Kofoed, inherited Almegård - however, he died not long afterhis father.

    Claus Kofoed and Giertrud had at least five children: Jens, died 1657;Kirsten, married to Rasmus Andersen Bleking; Hans, died young; Oluf, diedyoung; Karen, died young.

    From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
    December 14, 1681, page 264a: Dom. Efttersom af processen er fares, atHans Koefod Olsen haffr inden Nøreherritz ting, dennd 16 Aprili 1675 forretten er bødet, at ville betalle Lauridz Mickelsen, hans rette krauf medrede penge, naar hand fremlegges pantebreffuet og høyeste rettes dom, doghaffuer Lauridz Mickelsen. Huerchen till Hiem eller Landz ting eftterkommed, ej heller nogen tid fremlagt pantebreffuet, siden høyeste rettesdom. Imellem dennem dennd 17 July 1673 er ganget, mens Hans Koefodhaffuer indløst høyeste rettes dom, og den for mig udi Landztings rettenproducerit. Huor udi findes, at for høyeste ret er bleffuen udi rettelagt forhen pantebreff, som Giertrud Claus Koefoedz haffuer udgiffuettill Lauridz Michelsen. Liudende paa it Hundrede og forge TiuffueSlettedr., for huilchen summa hannem er forsichred, og pandtsatLadegaarden udi Clemmidskersogen for haffued summen, og ald eftterstaaendes rentte. Eftter pantebreffued dateret Clemmidskersogen, dennd16 Juny 1665. End og haffuer forhen Hans Koefod, til Landzting sig erbødet, at naar bemelte pantebreff fremkommer, hand høyeste rettes dom,vill fyllest giøre, ogsaa lenge formeener at vere fri for LauridzMichelsens tiltalle. Huilcken Hans Koefoedz meening eller begiering,iche kand bifaldes. Thi om end skiønt pantebreffued ej kand vere tillstede. Saa for medelst at høyeste rettes dom indholder, at sammepantebreff der for høyeste ret haffuer verret udi rette, og høyesterettes dombs slutning formelder, at imod det Hans Koefoed er till kiendtberørte gaard till eyendom at beholde, bør hand panthaffueren LauridzMichelsen eftter pantebreffuer liudelse skadesløs at fornøye og HansKoefod iche noget der paa haffuer betalt. Mens pengene endnu udi forhengaard bestaar. Huor fore ieg iche, retter kund uid denne sag kiende.Endsom Hans Koefod skal betalle till Lauridz Mickelsen bemelte capital ogder aff for faldene rentte, indtil dennd 17 Juli 1673 høyeste rettes domer bleffuen affsagde siden den tid. Kand ej til finde Hans Koefod nogenrentte at udgiffue, fordi at Lauridz Mickelsen selff haffuer for aarsagetat pengene tilforn iche er vorden erlagt udi det at hand ej haffuerpandte breffued fremskattet, eftter paa eskning. Da for videre trette atfore komme, skal Lauridz Michelsen udi rentten docourtere og got giøreHans Koefod, dennd førrige billige bekostning, som høyeste rettes domhannem til holder. Og dersom Hans Koefod iche hør sammelig eftter kommerhøyeste bemelte høyeste rettes dom. Strax uden nogen ophold contenterer,till Lauridz Mickelsen hoffuedstoel og alt hues som resterer, paa rentenat hand kand vere skadesløs. Da haffuer Lauridz Michelsen ved lougligmed fart, at søge sin behahlning udi panted ved indførsel, som C4 Recess15 Capital, udviser, i det offrige skal Hans Koefod erstatte til LauridzMichelsen billig paa denne processis indvendte bekostning og om saaskeer, at Lauridz Michelsen iche kunde pantebreffued tilstede bring. Danaar hand til børlig erlenger sin betahlning og bliffuer for nøyet eftterhøyeste rettes dom, saa skal pantebreffued, vere død og magtesløs. Huordet findes, og aldrig komme Hans Koefod eller hans hustru, børn, ogarffuinger, til hinder eller skade udi nogen maader. Dette till endeligpaa kiendelse udi denne indsteffnte sag. Detz till vindesbiurd.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Kirstine Clausdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1620; døde efter 1681.


Generation: 2

  1. 2.  Kirstine Clausdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (1.Claus1) blev født i 1620; døde efter 1681.

    Notater:

    Note (Norman Lee Madsen)
    Mention of Kirstine Clausdatter Kofoed, and son-in-law Rasmus Jensen(Marcher), in the probate for Michel Berildsen, October 1, 1681, page 18b: "Anno 1681 dend første Octobris, er efter loulig giorde tillysning holden rigistering og vurdering sampt skifte og deehling efter sl. Michel Bereldsen, som boede og døde paa en Frie Vornede gaard som er dend 15 i tallet liggende udj Nyecher Sogn her paa Borringholmb. . . Endnu frembkom Hl. Rasmus Jensen udi Vestermarie Sogn, paa sin hustruis moders nafnlig: Chirsten Claues Koefods daatters veigne, og til skurde, samptlig sl. Michel Bereldsens arfuinger, omede hafde nogen loulig laug bydelse paa denne 15tende gaard at frembirise. . . Hl. Rasmus Jensen paa bemelte sin hustru moders veigne, nemblig, at Chirstene Claus Koefoeds daatter, er neste arfuing til samme sl. Michel Berreldsens omrørte gaard, da Hl. Rasmus Jensen paa sin hustru moders veigne, at hafue prætention paa samme gaard og ejendom. . . ."

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

    Kirstine blev gift med Rasmus Andersen Bleking i 1646. Rasmus (søn af Anders) blev født cirka 1616 i Rønneby, Blekinge; døde den 1 jun. 1673 i Vestermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Lisbeth Rasmusdatter Bleking  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1650 i Præstegården, Vestermarie Sogn.


Generation: 3

  1. 3.  Lisbeth Rasmusdatter Bleking Efterkommere til dette punkt (2.Kirstine2, 1.Claus1) blev født cirka 1650 i Præstegården, Vestermarie Sogn.

    Lisbeth blev gift med Rasmus Jensen Marcher den 7 sep. 1673 i Vestermarie Kirke. Rasmus blev født den 21 aug. 1647 i Rønne; døde den 3 feb. 1727 i Vestermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]