Kong Knud 2. den Hellige af Danmark

Notater:

Date of residence: 1080
Place of residence: Konge af Danmark
Knud må antages at være født omkring 1042 som den næstældste af Svend
Estridsens (Ulfsøn) mange frillesønner, hvilket vil sige, at moderens
navn er ukendt. Efter sin ældre halvbroders, Harald Hens, død i 1080
bliver han valgt til konge i Danmark, efter i sine yngre år, bla i
1067 og 1075, at have deltaget i togter mod England, idet faderen
fastholdt sit krav på den engelske krone. Han søgte at styrke
kongemagten langt ud over det dengang normale, og desuden at give
kirken privillegier, bla ved at indfore tiende (10% høstskat til
kirken). Hermed kom han i konflikt med landets gamle love, og fik et
stort jysk oprør imod sig. Han var stærk i troen, fastede strengt og
lod sig piske. Hans gavebrev 1085 til domkirken i Lund, hvor han
skænker den mange gårde, er det første danske skrift (udover
runeteksterne). Her skriver han sig Knud den 4': 'ego Cnuto quartus'.
(Kilde: NC Skouvig: Hardeknud I og Hardsyssel. 1977)

Den 10 jul 1086 bliver han dræbt foran alteret i Albanikirken i
Odense, og han jordes i den gamle trækirkes lerstampede gulv. I
foråret 1095 bliver han løftet af graven og henlægges i en
stensarkofag, som bliver nedsat midlertidigt i krypten til den
kvaderstenskirke, som han selv havde taget initiativ til at lade
opføre. Den 19 apr 1100 bliver hans jordiske rester som relikvier, i
forbindelse med hans kanonisering som helgen, overflyttet fra
stenkisten til det nyfremstillede helgenskrin på højalteret i den nu
færdigbyggede kirke, der indvies til Vor Frue, sankt Alban og sankt
Knud. I 1095 var der i stenkisten blevet nedlagt en metalplade, som
blev overført til helgenskrinet, med en tekst der uden tvivl er
udarbejdet af en af de engelske munke, der i årene før
århundredeskiftet var indkaldt fra benediktinerklostret Evesham i
England, og som på moderne dansk lyder således:
"År 1086 efter herrens menneskevorden måtte i byen Odense de danskes
berømmelige konge og førstemartyr Knud for sin iver for den
kristelige religion og sine retfærdighedsgerninger i den kirke, der
var viet til den hellige martyr Albanus, som kort forud ved ham selv
var overført fra England til Danmark, da han efter bekendelsen af
sine synder var styrket med Herrens legemes sakrament og foran
alteret, med armene udbredt på jorden i form af et kors, var blevet
stunget i siden med en lanse, den 10. Juli og den sjette ugedag lide
døden for Kristus og gik til hvile i ham. Dræbte blev også sammesteds


med ham hans broder, efter sit sit navn og ved martyriets nåde
Benedictus og hans 17 medstridere, nemlig Asmund, Blakke, Svend,
Agge, Thurgot, Bernhard, Gudmer, Æskil, Toke, Palne, Atte, Sune,
Rosten, Milo, Radulf, en anden Thurgot og Vilgrip. Ligesom alle disse


ved Guds nåde har været fæller med deres konge og herre i martyriets
lidelser, således skal de efter fortjeneste blive delagtige med ham i


trøsten og lønnen." Knuds biografi blev skrevet i 1120'erne af den
engelskfødte munk Ælnod.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
(Henv: Knudsbogen. 1986)
Fra Steen Thomsens database dec 1997