Kong Erik 1. Ejegod af Danmark

Notater:

Date of residence: 1085
Place of residence: Konge af Danmark
Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed


mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik
bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne
pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen
og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som


vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at


styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere


heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev
kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i
Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde
han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til
et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at
danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det
første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i
Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på


Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi
han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende.
Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'.
Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder
og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Konge af Danmark 1095-1103

Familie/Ægtefælle/Partner: Bodil Thrugotsdatter. Bodil (datter af Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter) blev født i 1056; døde i 1103 i Jerusalem, Israel. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Konge af Venden
Lavard = Jarl
Jarl af Sønderjylland. Myrdet af Magnus (søn af Kong Niels) der
frygtede en medbejler helgenkårret 1169. Opfostret hos Skjalm Hvide
(vel i Fjenneslev) og hos hertug Lothar af Sachsen. 1115 blev han
grænsejarl i Sønderjylland, under sin farbror kong Niels. Han
forsvarede grænsen effektivt mod venderne, bla ved at befæste byen
Schleswig - en af de første bybefæstninger i Norden. Vendernes fyrste


Henrik (søstersøn af Erik Ejegod som havde indsat ham) fortsatte
overfaldene på de danske kyster, indtil Knud havde gjort
tilstrækkelig gengæld. Henrik søgte fred, og da Knud så skaffede ham
sin mødrendearv blev de gode venner. I de urolige tider havde mange
forøget deres indtægter ved røveri, men Knud gennemførte
straffeaktioner mod både store og små. Deraf fik han sit tilnavn, som


er den nordiske form af den engelske titel 'lord' = herre. Han
udskiftede selv sin jarl-titel med det mere moderne (tyske) 'hertug',


og indførte tyske skikke ved sit hof i Schleswig. 1127 døde Henrik af


Venden, og hans sønner og sønnesønner fik slået hinanden ihjel i kamp


om magten. Knud købte sig så titlen som vendisk knes af den tyske
konge - hans gamle fosterfar Lothar. Venderne synes ikke om
arrangementet, men Knud nedkæmpede modstanden. Hans magt var nu
blevet stor, og hans stilliung tvetydig, idet han var vasal under
både den danske og den tyske konge. Dertil kom at han ansås for et
mere velegnet kongsemne end Niels og hans arvinger. Kong Niels
bebrejdede ham at han (som knes) førte sig frem som ligeværdig med
sin herre og konge, men Knud fik snakket sig ud af klemmen. Kong
Niels' søn Magnus lavede en sammensværgelse, og myrdede ham i et
baghold i Haraldsted Skov ved Ringsted. Det resulterede i borgerkrig.


Som populær fyrste og mordoffer blev han snart anset for hellig, og
der skete undere ved hans grav. Han søn Valdemar fik ham 1169
kanoniseret som helgen. Knud regnes for en dygtig, tapper og
ridderlig personlighed, ligesom hans efterkommere Valdemarerne. Han
blev banebryder for tysk kulturel indflydelse i Danmark.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Henv.: Robert af Ely: Biografi af Knud - ikke bevaret men grundlag
for:)
(Hnev.: Vita Canutus - helgen-levnedsskildring)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Hertug blev gift med Ingeborg af Kiev i 1116. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Harald Kesja was born in 1080, known to have been married to
Ragnhild, and possibly had other wives or mistresses. Harald died in
1135; he was murdered, along with two of his
sons, by his half-brother while aboard a ship in Vejle Fjord. Eight
more of his sons were taken prisoner and moved to Skåne, where they
too were murdered. The only surviving son
was Oluf, who later became king of Skåne.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
Ontario, copyright 1990-2000.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Gutormsdatter. Helena blev født før 1175 i Sverige; døde i 1211. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Niels (Valdemarsen) af Halland Titel: greve af Halland, g. Ida. Niels
døde 00.__.1218. fik 1216 Halland i forlening, kaldes da domicellus,
fik 1217 halvparten af amtet Schwerin i pant for sin hustrus medgift,
DAÅ 1916/421.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Niels (Nicolaus) (Skarsholm) f. 00.__.1218, Titel: greve af Nørre-
Halland, g. Cecilie Johansdatter eller Jensdatter, g. N.N.
(datter af Otto af Ravensberg), g. "Slegfred". Niels døde
00.__.1251, begravet: Sorø. havde 1226 kong Valdemar Sejr til værge,
som tog det schwerinske pant i besiddelse, hvoraf grev Henrik af
Schwerin tog anledning til overfaldet på Lyø, og kongen måtte ved sin
løsladelse af fangeskabet fraskrive sig alt krav på pantet, til
vederlag fik Niels 1241 Nørre-Halland til ejendom, DAÅ
1916/421.

Niels blev gift med Cecilie Jensdatter Galen cirka 1240. Cecilie (datter af Jens Jacobsen Galen) blev født før 1215; døde i 1260 i Halland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jacob (Skarsholm) af Halland Titel: greve af Nørre-Halland, d. ca
1309, begravet: Sorø. Var 1276 med marsk Stig anfører for det
krigsfolk, der undsatte de svenske hertuger Erik og Magnus, beseglede
1277 sammen med domicellus Ericus til vitterlighed med hertug
Thommæssum og begge atter 1280 med Petrus Gyurtsun, oplod 1278 med
samtykke af sin onkel Otto, greve af Ravensberg, David Thorstensen og
flere sine slægtninge og venner til Niels Manderup sit gods i Venslev
for gods i Kyndeløse, som han straks efter gav til søstrene i St.
Clare Kloster, fik 1283 ved hjælp af sine schwerinske frænder
anerkendelse af sin arveret til Nørre-Halland, var 1284 nærværende på
kongens danehof i Nyborg, skønt han alt året før havde sluttet sig
til hertug Valdemar af Sønderjylland, marsk Stig og de øvrige
misfornøjede, blev 1285 slået til ridder af den norske konge, dømtes
ved Danehoffet i maj 1287 fredløs som en af hovedmændene for kong
Erik Glippings drab, deltog derefter i de norske tog mod Danmark,
byggede Varberg og Hunehals, som 1294 blev belejret af de danske, der
plyndrede Nørre-Halland, fik ved forliget 1295 sin fred igen, afstod
1305 Nørre-Halland til den norske konge, da han i Helsingborg påny
var dømt
skyldig i kongemordet, DAÅ 1916/421.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Euphemia blev gift med Henning van Podebusk cirka 1315. Henning (søn af Tetze de Podebusk) blev født før 1290 i Borantenhagen, Tyskland; døde cirka 1352 i Rügen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gisela blev gift med Henning van Podebusk før 1364. Henning (søn af Borante van Podebusk) blev født før 1330 i Putbus, Tyskland; døde cirka 1387 i Egholm, Sjælland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Nævnt 1381 og 1412. Væbner 1380, Ridder 1397, Rigsråd 1398.
Christina: Hendes far Christiern Vendelbo var Høvedmand på
Skanderborghus, hendes farfar hed Peder Vendelbo og var den Peder
Vendelbo, der belejrede Hammershus i 16 måneder og senere blev
høvedsmand på Hammershus1325 i en kort periode.

Hans blev gift med Christina Christiernsdatter Vendelbo før 1390. Christina (datter af Christiern Pedersen Vendelbo og Ellene Nielsdatter Bugge) blev født cirka 1360 i Skjern, Jylland; døde i 1401 i Hovedgård, Jylland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henning Podebusk Titel: til Skjern, g. Kirsten Jensdatter Falk,
Titel: til Vallø og Skjern. DAÅ 1908/p. 361. var 1414 ridder og
kaldes da unge Henning van Podebusk. Henning og Kirsten trolovet i
1409.
Ridder 1413. Nævnt 1414, 1419. Godsejer til Bidstrup og Skjern (1409)
i Jylland.

Henning blev gift med Kirsten Jensdatter Falk cirka 1409. Kirsten blev født cirka 1403 i Vallø, Sjælland; døde cirka 1455 i Vallø, Sjælland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Eriksen. Hans blev født før 1425 i Skjern, Jylland; døde efter 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]