Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Niels Olufsen Bild

Mand før 1265 - eft. 1322  (> 59 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller

Generation: 1

  1. 1.  Niels Olufsen Bild blev født før 1265 i Danmark; døde efter 1322.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Chamberlain (Kammermester
    • Ane-nr.: Ane 21.1724681+

    Notater:

    Niels Olufsen Bild is the fore-father of the Danish Bild surname. In
    1304 he was Chamberlain (Kammermester) and "Drost" (?) for King Erik.
    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
    Ontario, copyright 1990-2001.
    Også Ane 21.1747209

    Niels blev gift med ??? Nielsdatter cirka 1305 i Sjælland, Danmark. ??? (datter af Niels Rani) blev født cirka 1290 i Sjælland, Danmark; døde efter 1305. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Joen Nielsen Bild  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1305 i Elkær, Vendsyssel, Jylland, Danmark; døde efter 1335 i Skåne.
    2. 3. Mathias Nielsen Drost  Efterkommere til dette punkt blev født før 1315 i Elkær, Vendsyssel, Jylland, Danmark; døde efter 1338.


Generation: 2

  1. 2.  Joen Nielsen Bild Efterkommere til dette punkt (1.Niels1) blev født cirka 1305 i Elkær, Vendsyssel, Jylland, Danmark; døde efter 1335 i Skåne.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 20.862341+

    Notater:

    Også Ane 20.873605

    Familie/Ægtefælle/Partner: ??? Larsdatter. ??? blev født før 1310; døde efter 1325. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Niels Joensen Bild  Efterkommere til dette punkt blev født før 1325 i Jylland, Danmark; døde den 5 feb. 1379 i Hammershus fortress, Bornholm, Danmark.
    2. 5. ??? Joensdatter Bild  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1325 i Jylland, Danmark; døde efter 1345.
    3. 6. Lars Joensen Bild  Efterkommere til dette punkt blev født før 1335 i Jylland, Danmark; døde før 1379.

  2. 3.  Mathias Nielsen Drost Efterkommere til dette punkt (1.Niels1) blev født før 1315 i Elkær, Vendsyssel, Jylland, Danmark; døde efter 1338.


Generation: 3

  1. 4.  Niels Joensen Bild Efterkommere til dette punkt (2.Joen2, 1.Niels1) blev født før 1325 i Jylland, Danmark; døde den 5 feb. 1379 i Hammershus fortress, Bornholm, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Clergyman (Præst)
    • Ane-nr.: note

    Notater:

    The first member of the noble Uf-family to appear in Bornholm'shistorical records was Hans Uf, who was appointed commander of Hammershusfortress by his mother's brother Niels Joensen (Bild).

    Archbishop Jakob died in 1361, and was buried on the 18th of February inLund. Niels Joensen, a clerk who is faithful to Valdemar and said tohave been from Jylland, is appointed his successor. Later that year theHansa offer Valdemar 1,200 marks for the return of their priviledges.Valdemar demands 4,000, and the Hansa agree. Then Valdemar conquersGotland, one of the Hansa's own territories. The Hansa allies itselfwith Magnus and Haakan and send a fleet up the sound. Valdemar defeatsit, then reaffirms his previous alliance with Magnus and Haakan.Haakan's intended bride, Elisabeth of Holstein, is intercepted on her wayto Sweden by Niels Joensen and held captive on Bornholm.

    In 1368 Valdemar leaves Denmark to his governor Henning Podebusk while hepursues support in Europe. Albrekt of Sweden attacks Skåne, takingcontrol of the north-west. He is supported by Tue Andersen Galen (nephewof Peder Jensen, the previous Archbishop), Anders Jakobsen Grim and HasseTuesen Galen. The war goes against Denmark. The cathedral compound inLund is conquered and Åhus is besieged. Niels Joensen flees to Bornholm.

    During a long winter stay at the fortress the Archbishop died on February5, 1379. Two days previously he had written his testament, wherein heleft to Hans Uf his large gilded silver-horn and two silver cups, also 40Marks in silver to cover expenses for flour, malt, and other items usedduring his stay. As well he received the rights to six dwellings inListed fishing-village, which he had had built for the Archbishop, andwhich brought in 6 Marks silver in yearly rent.

    During Hans Uf's long term of office he acquired land in the regionnorth-west of Svaneke. The Archbishop also thought of Hans Uf's daughterCecilie, leaving her a gold ring. She was later married three times, allof her husbands were noblemen from Skåne; she outlived them all.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, copyright 2006.


  2. 5.  ??? Joensdatter Bild Efterkommere til dette punkt (2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1325 i Jylland, Danmark; døde efter 1345.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 19.431171mv

    Notater:

    Også Ane 19.436803

    Familie/Ægtefælle/Partner: Lawe Uf. Lawe (søn af Nicolaus Uf og Cecilie Lavesdatter) blev født før 1315 i Skåne; døde efter 1345. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 7. Johannes Lawesen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1345 i Skåne; døde efter 1407 i Bornholm.
    2. 8. Marine Uf  Efterkommere til dette punkt blev født før 1350 i Skåne; døde efter 1379 i Skåne.
    3. 9. Katharina Uf  Efterkommere til dette punkt blev født før 1360 i Skåne; døde efter 1379 i Bornholm.

  3. 6.  Lars Joensen Bild Efterkommere til dette punkt (2.Joen2, 1.Niels1) blev født før 1335 i Jylland, Danmark; døde før 1379.


Generation: 4

  1. 7.  Johannes Lawesen Uf Efterkommere til dette punkt (5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1345 i Skåne; døde efter 1407 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Commander (Høvedsmand) of
    • Ane-nr.: Ane 18.215585mv

    Notater:

    The Hals-family's coat-of-arms (våben) is "en Krone" (a crown). Helmet:
    2 vesselhorns with a crown in between like the emblem in the shield.
    Peder Hals' wife Maren Clausdatter may possibly be a member of the
    Wiltfang-family.

    Adelsmand- en skånsk Ridderslægt. I stedet for Halsegård kan det være
    Gadegård ifl. Zahrtman Bind 1 side 94. Ifl. J.A. Jørgensen : Væbner, Adel
    og frimænd side 6 skødede hans enke i 1407 en gård, som den dag i dag
    kaldes Halsegård i Østermarie, med tilligende mølle til Ormer Herlugsen
    som medgift med hans trolovede Cathrine Peder Halsdatter. Medgiftern
    vidner om, at Peder Hals må have været en velhavende mand. (Source: Aage
    Kure)

    From the "Dansk adelsvåbener, en heraldisk nøgle", page 213, by Sven Tito
    Achen, Politikens Forlag, 1973, København:
    Hals "af Bornholm". En Krone. På hjelmen en krone mellem to
    Vesselhorn. Farver ukendt. Uradel, Bornholm. Peder Hals 1406; Jørgen
    Hals 1523. NDA side 112.

    (The above translated to English:)
    Hals "of Bornholm". A crown. On the helmet a crown between two
    vesselhorns. Colour not known. Noble origins: Bornholm. Peder Hals in
    1406; Jørgen Hals in 1523. See: NDA, page 112.

    The following has been extracted from a translation of the article
    "Landet Borringholm: Bornholmsk-skånske slægtskredse", part 2, by Sigvard
    Mahler Dam, published in SAXO, 1986:

    On January 7, 1407 Johannes Lawesen Uf and his assistant commander, Paul
    Degn, signed as witnesses on the oldest Bornholm deed-document to have
    survived time's gnawing teeth. The deed concerns the widow of large
    landowner Peter Hals, one Marine Clawesdatter (Wiltfang?), together with
    her son "Ødbjørn Petersen kaldet Hals", transferring to her daughter
    Katharina a farm and mill in Østermarie parish as her wedding dowry to
    Orm Herlichsen. The deceased Peter Hals must have left a huge
    inheritance, since the daughter's share consisted of both a farm and a
    mill.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
    Ontario, copyright 1990-2002.

    UF note
    Også Ane 18.218401

    Johannes blev gift med ??? ???datter cirka 1370. ??? blev født før 1355; døde cirka 1378 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 10. Cecilie Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1370 i (Skåne/Danmark); døde efter 1427.

    Johannes blev gift med Marine Pedersdatter Munk i 1379 i Bornholm. Marine blev født før 1360; døde efter 1380 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 11. Peder Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1380 i Bornholm; døde efter 1416 i Danmark.

  2. 8.  Marine Uf Efterkommere til dette punkt (5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født før 1350 i Skåne; døde efter 1379 i Skåne.

  3. 9.  Katharina Uf Efterkommere til dette punkt (5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født før 1360 i Skåne; døde efter 1379 i Bornholm.


Generation: 5

  1. 10.  Cecilie Uf Efterkommere til dette punkt (7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1370 i (Skåne/Danmark); døde efter 1427.

    Cecilie blev gift med Tue Pedersen Rani cirka 1387 i Bornholm. Tue (søn af Peder Tuesen Rani) blev født før 1365 i Hardeberga, Skåne; døde cirka 1391 i Hardeberga, Skåne. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 12. Peder Tuesen Rani  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1390 i Hardeberga, Skåne; døde efter 1420.

    Cecilie blev gift med Bent Pig cirka 1391 i Skåne. Bent blev født før 1375; døde cirka 1409 i Roserød Skåne. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 13. Bodil Bentsdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1400 i Roserød, Skåne.
    2. 14. Christine Bentsdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1405 i Roserød, Skåne.

    Cecilie blev gift med Hartvig Limbek cirka 1409 i Danmark. Hartvig blev født cirka 1365; døde før 1423. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 15. Henneke Limbek  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1410 i Nebbegård, Holmans district; døde i 1467 i Nebbegård.

  2. 11.  Peder Uf Efterkommere til dette punkt (7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1380 i Bornholm; døde efter 1416 i Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 17.107793 og 17.110601 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 18.143505 (Sommer)

    Notater:

    From the 1511 "testamente" of Anders Galen (died 1522):
    ". . . Mester Peder W Cannik i Lund, mijn kære Frende. . . Item myn kære
    Frende Anders W. . . Item Jørgen Hals, X-Marck, 1 wpret Segn, 1 Gryde,
    Anne Jørgen Halses Søster ligeledes, meth saadan Skell, ath the skwlle ey
    ydherre begære ath ærffwe mig. . . ."

    That Peder and Anders Uf are mentioned "frænde" (relatives) and heirs in
    the 1511 "testamente" (will) of Anders Andersen Galen of Lund (who died
    in 1522), leads to the conclusion that their mother is the sister of
    Anders Galen, and thus the daughter of Anders (Tuesen) Galen of Herrestad
    in Skåne. After the death of Anders Galen in 1522, his will of 1511 was
    contested by the children from his sister's first marriage: Jørgen Hals
    (born circa 1464) of "X-Marck" (= Øster Marker = Østermarie) and his
    sisters Anne and Else. Jørgen Hals was a freeman (frimand), and the
    Commander (Hovedmand) of Hammershus fortress. In "Landet Borringholm",
    Sigvard Mahler Dam quotes from the deposition made in 1522 contesting the
    will; it reads as follows.

    (In the original old Danish:)
    "Jag Niels Jiebsen (Bryske). . . gør vitterligt for alle med dette mit
    obne Breff, at denne Breffwisere Jørgen Hals er Anders Gallens som døde
    udi Lund. . . .rette ecte Søstersøn med ogsaa twenne Søstre som førnævte
    Jørgen Hals hafwer paa Borindholm, og hafwer jag spurgt i sandingen at
    førnævnte Anders Gallen ingen nærmere rette arvinger hafwer end disse
    fornævnte. . . ."

    (Which modernized reads approximately as follows:)
    "I, Niels Ibsen (Bryske). . . declare to all by means of this open Letter
    that the Plaintiff Jørgen Hals is Anders Galen's - who died in Lund. . .
    rightful Sister's son, as are his two Sisters whom the aforementioned
    Jørgen Hals has in Bornholm, and I have inquired about the truth that the
    aforementioned Anders Galen has no closer heirs than the aforementioned.
    . . ."

    Evidently Anders Galen's daughter had eloped with a member of the
    Bornholmer Hals-family, and her brother Anders refused to recognize the
    marriage as legitimate, and as a result disinherited her children from
    that marriage! Although it would seem that he approved of her marriage
    to Otte Pedersen Uf. The case was not settled until 1530, about 18 years
    later! In the end it was accepted that the children, and heirs, of n.n.
    Andersdatter Galen and (Ødbern, or Peder?) Hals had a legitimate claim on
    the estate of Anders Galen, as can be seen below.

    In Sigvard Mahler Dam's article "Over hals og hoved. Et romaskrig over
    Bornholms land", (SAXO, 1991), he speculates that Jørgen Hals sister
    "Else Ødberns" means that Else's (and therefore Jørgen's) father was an
    Ødbern Hals, son of Peder Hals. However, as Sigvard states, there is no
    record of there being an Ødbern Pedersen Hals; also it is just as
    reasonable to interpret "Else Ødberns" as meaning that Else was the wife
    of a man named Ødbern. The father of Jørgen, Anne, and Else could very
    easily be Peder Hals inheritor of Store Halsegård and Lille Halsegård,
    who can be found mentioned in records dating from 1443 and 1457.

    From the Landbohistorisk Selskab website (Adkomstregistering for the
    years 1513 through 1550), for the year 1530 (no. 243):
    1) Axel Poulsen adelig(?) på Bornholm, søn af Anne Poul Olsens, søster
    til Jørgen Hals og Anders Galens arving (søsterdatter).
    2) Oluf Due, adelig(?) på Bornholm (lever 1523), (er måske sønnesøn af
    Oluf Mortensen Due (1435)), gift med datter af Poul Olsen og Anne, Jørgen
    Hals's søster, Anders Galens arving.
    3) Anders Andersen Galen (Erlandsønnernes linje), (lever 1504 er død før
    9 December 1522), gift med n.n. Axelsdatter Saxtrup.
    4) Anne Hals (af Bornholm), gift med Poul Olsen og søster til Jørgen
    Hals og Else.
    5) Else Hals (af Bornholm), gift med Ødbern og søster til Jørgen Hals og
    Anne Poul Olsens.
    6) Jørgen Hals (af Bornholm), Bornholm (lever 9 December 1522).
    7) Hr. Hans, i Lille Marie kirke (= Vester Marie kirke?).
    8) Hr. Hans, præst i Øster Marie.
    9) Poul Olsen adelig(?), gift med Anne Hals, Anders Galens arving.
    10) Hr. Skjalm Berntsen, vikar i Lund, født i Blekinge.
    11) Hr. Mourids Jepsen Sparre (i Skåne), til Skurup, fra 1530 flyttet
    til Svaneholm, hovedmand på Københavns slot m.m. (død January 1, 1534),
    1' gang gift med Karine Pedersdatter Høeg Banner; 2' gang gift med Ide
    Thomesdatter Lange.
    12) Ødbern boede(?) på Bornholm, gift med Else, Jørgen Hals's søster.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
    Ontario, copyright 1990-2002.

    UF note
    Også Ane 17.109201

    Familie/Ægtefælle/Partner: ??? Lauridsdatter. ??? blev født i UNKNOWN; døde i UNKNOWN. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 16. Anders Uf  Efterkommere til dette punkt blev født før 1440; døde cirka 1487 i Bornholm.
    2. 17. Otte Pedersen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født før 1440 i Danmark; døde cirka 1498 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn.

    Peder blev gift med ??? Ottesdatter Bild cirka 1420 i Fyn, Danmark. ??? (datter af Otte Strangesen Bild) blev født før 1400 i Tange, Gudme district, Fyn, Danmark; døde efter 1420 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]



Generation: 6

  1. 12.  Peder Tuesen Rani Efterkommere til dette punkt (10.Cecilie5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1390 i Hardeberga, Skåne; døde efter 1420.

  2. 13.  Bodil Bentsdatter Efterkommere til dette punkt (10.Cecilie5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1400 i Roserød, Skåne.

  3. 14.  Christine Bentsdatter Efterkommere til dette punkt (10.Cecilie5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1405 i Roserød, Skåne.

  4. 15.  Henneke Limbek Efterkommere til dette punkt (10.Cecilie5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1410 i Nebbegård, Holmans district; døde i 1467 i Nebbegård.

  5. 16.  Anders Uf Efterkommere til dette punkt (11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født før 1440; døde cirka 1487 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Chief Justice (Landsdomme

    Anders blev gift med Anne Sevidsdatter før 1469. Anne (datter af Sevid Nielsen og Kirstine) blev født cirka 1445 i Bornholm; døde efter 1508 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 17.  Otte Pedersen Uf Efterkommere til dette punkt (11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født før 1440 i Danmark; døde cirka 1498 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
    • Ane-nr.: Ane 16.53897 og 16.55301 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 17.71753 (Sommer)

    Notater:

    Fra Bjarne Kofoeds database:

    Occupation: Land-owner (Proprietær)
    The respected Bornholm historian Dr. M.K. Zarthmann (published in
    1931) relates that Otte Pedersen Uf can be found mentioned in records


    dating from 1493 and 1497 in which he is mentioned as the owner of
    Skovsholm in Ibsker parish; and that it is thought that his wife was
    a member of the Galen family. They are attributed as having had at
    least four children:
    1) Oluf Ottesen, Chief Justice (Landsdommer) of Bornholm from 1508 to


    1522;
    2) Peder Uf, "Kannik"(?) in Skåne, 1505;
    3) Anders Uf, mentioned as "frænde" to Anders Galen in 1511, and
    known to have been alive in 1533;
    4) a daughter, given name unknown, married to Oluf Tuesen. (The word
    "frænde" can mean either "friend" or "relative".)
    Dr. Zarthmann attributes Gunhild Uf to be the "datterdatter"
    (daughter's daughter) of Otte Pedersen Uf, thus making her the
    daugher of Oluf Tuesen and the unkown Uf daughter. While in "1000
    Aner til en Skovgårdsslægt", by Edvard Skovgaard, Gunhild Uf is
    attributed to be the daughter of Anders Uf and Anne Sevidsdatter of
    St. Kannikegård in Bodilsker parish; in 1449, as a wedding present
    from her father Sevid Nielsen, they were given the ownership of St.
    Kannikegård. This would mean that Edvard Skovgaard's Anders Uf must
    have been at least 25 years old in 1449 (25 was the age at which a
    man could own land in that era), and thus born before 1426. If he
    was the same Anders Uf who was "frænde" to Anders Galen in 1511, then


    he would have been at least 107 years old in 1533. It is probable
    that Edvard Skovgaard has mistakenly attributed Anders Uf, the son of


    Otte Pedersen Uf, to be the same person as Anders Uf of St.
    Kannikegård. It has also been presented that Gunhild Uf and her
    brothers are the children of Otte Pedersen Uf's son Anders Uf, rather


    than that of his daughter and her husband Oluf Tuesen. Edvard
    Skovgaard has lain out an ancestry for Anders Uf, of St. Kannikegård,


    that leads back to the first King of a united Danmark: "Gorm den
    Gamle", or Gorm the Elder, and his wife Thyra Dannebod. History says


    that Thyra was the descendant of a long line of Kings in England,
    dating back to 400 A.D. It is an accepted fact that the present
    Queen of Danmark, Margrethe II, is a descendant of King Gorm; that
    all of the Danish royalty since then have numbered among his
    descendants. And thus through inter-marriage many of Europe's royal
    families, including the British, are his descendants. Edvard
    Skovgaard states that Anders Uf was the son of Otte Pedersen Uf (?-
    after 1497) and ??? Galen. That ??? Galen was the daughter of Tuve
    (Tue) Galen (before 1320-after 1400) of Næsbyholm in Skåne, who in
    1345 was made a Knight (Ridder), in 1364 Marschall, and from 1376-83
    was "Gældker" (Treasurer?); he married Ingefred Pedersdatter Urup on
    April 15, 1345. She was the daughter of Peder Holmgersen Urup (?-
    1378), who is a decendant of Cecilie - a daughter of King Knud
    (Canute) the Holy (who was a gr-gr-gr-grandson of Gorm the Elder).
    Edvard Skovgaard states they had five children. While in the
    book "Nachkommen Gorms des Alten" (Descendants of Gorm) by Siegfried


    Otto Brenner (published in 1978 by the Danish Genealogy Society),
    Tuve Galen is said to be a descendant of Gorm, it does not list ???
    Galen. He is recorded in that book as having four children:
    Anders Galen (?-after 1399); Peder Galen (?-after 1400); Ingefred
    Tuvesdatter Galen (?-1396) married to Johannes Absalonsen Ulfeldt (?-
    1396); and ??? Tuvesdatter Galen married to Conrad Isenvorde
    (Isenfurt) (?-1396/97), esquire in Skåne. It does NOT list a fifth
    child: the un-named Galen daughter married to Otte Pedersen Uf. I
    have not included Edvard Skovgaard's lineage of the Uf family in this


    database for the simple reason I found the dates and connections to
    be rather suspect. Working with those dates that were provided I
    found that the un-named Galen woman must have been born between 1345


    and 1380 (at the very latest!). As Edvard Skovgaard's Anders Uf was
    alive in 1533, it is doubtful that he was born before 1426. Given a
    limit to a woman's child-bearing years, by this calculation she could


    not (by any stretch of the imagination) have given birth to a child
    past 1430. This would mean that Anders Uf would have had to have
    lived to at least 105 years old, and have been fathering children at
    70-80 years old. Also, since Otte Pedersen Uf was still alive in
    1497, it is doubtful he was born before 1400. Meaning that Otte
    Pedersen Uf, at 20-30, would have been married to woman at least 20-
    30 years older than himself. This whole senario is remotely
    possible, but highly unlikely! The Anders Uf of St. Kannikegård was a


    nobleman (adelsmand) and is described as a "Storbonde"; I am not sure


    of the word's exact meaning, however: stor=great and bonde=farmer, so


    I suspect it means he was the holder of large amounts of land farmed
    by "vornedskabe" peasants. In the middle-ages the peasants had been
    declared "vornedskabe" (bound), this meant that the descendants of
    tenured peasants could be forced to stay on the "vornedegaard" they
    were working, and it gave the owner of the farms the right to recall
    a dead peasant's heir to take over working the land. By the 1500s
    those tenured peasants who lived on manor-owned farms worked off a
    portion of their taxes by service in the manor's fields. That said,
    it is still possible that the Uf-family of Bornholm is descended from


    Gorm; being as that they were of minor Danish nobility, and on
    account of the nobility's tendancy to inter-marry amongst themselves.


    They seem to have been connected to families, (i.e. the Galen-
    family) known to be descended from Gorm; however, the possible
    connection is far from certain and will probably remain that way! The


    first member of the noble Uf-family to appear in Bornholm's
    historical records was Hans Uf, who was appointed commander of
    Hammershus fortress by his mother's brother Niels Jonsen, who was
    Archbishop of Lund from 1361-1379. During a long winter stay at the
    fortress the Archbishop died on February 5, 1379. Two days
    previously he had written his testament, wherein he left to Hans Uf
    his large gilded silver-horn and two silver cups, also 40 Marks in
    silver to cover expenses for flour, malt, and other items used during


    his stay. As well he received the rights to six dwellings in Listed
    fishing-village, which he had had built for the Archbishop, and which


    brought in 6 Marks silver in yearly rent. During Hans Uf's long term
    of office he acquired land in the region north-west of Svaneke. The
    Archbishop also thought of Hans Uf's daughter Cecilie, leaving her a
    gold ring. She was later married three times, all of her husbands
    were noblemen from Skåne. She outlived them all and in 1427 she
    bestowed a gilded silver-chalice to Nyker Church, which is still in
    use, it bears the Uf-family coat-of-arms - with its characteristic
    truss (sparren) - and the inscription: "Madame Cecilie gave this
    chalice to All-Saints Church, pray for my soul." This indicates that


    the Uf-family had a home-farm in Nyker parish.

    UF-note
    Også Ane 16.54601

    Otte blev gift med ??? Andersdatter Galen cirka 1467. ??? (datter af Anders Galen og Karine Jepsdatter Rani) blev født cirka 1435 i Herrestad, Skåne; døde cirka 1475 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 18. Peder Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1470 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1520.
    2. 19. Anders Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1475 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1533.

    Otte blev gift med , Olufsdatter cirka 1475. blev født før 1460; døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 20. Oluf Ottesen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1475 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1522.
    2. 21. Margrethe Ottesdatter Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1478 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1505.


Generation: 7

  1. 18.  Peder Uf Efterkommere til dette punkt (17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1470 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1520.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Dean (Domprovst) for Lund
    • Ane-nr.: note

    Notater:

    Peder Uf never married; he was the Dean (Domprovst) in Lund from
    1497-1518. His name can be found in records from 1505 and 1511 as canon
    (kannik) in Lund.
    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
    Ontario, copyright 1990-2001.


  2. 19.  Anders Uf Efterkommere til dette punkt (17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1475 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1533.

  3. 20.  Oluf Ottesen Uf Efterkommere til dette punkt (17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1475 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1522.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 15.26949 og 15.27651 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 16.35877 (Sommer)
    • Beskæftigelse: fra 1508 til 1522; Landsdommer

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    Oluf Ottesen (Uf) was a freeman (frimand), and was Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm from 1508-1522, this during the period in which Hanseatic League free-city of Lübeck was in control of Bornholm. In 1510 he was ordered to travel to Lübeck, and on July 16th he was asigner of the "Landets Overenskomst" agreement, in which the Lübeck'ers demanded extortionary amounts of tax-payments from Bornholm's populace. He probably lived on Simlegård (a.k.a. Simblegård) in Klemensker. According to Zarthmann he can be found mentioned in documents dating from 1508 and 1522. (Source: Bornholmske Samlinger, volume 16, page 139.)

    From the "Dansk adelsvåbner, en heraldisk nøgle", by Sven Tito Achen, Politikens Forlag, 1973, København:
    Uf "I". Våben: En sparre (rød i hvidt? se Heraldisk Tidsskrift nr. 23, 1971, side 111). (Arms: A chevron (red on white?) see H.T.) Hjelmfigur ukendt. (Helmet unknown.) Uradel, Skåne. (Noble origins: Skåne.) Niels Uf, 1302; Oluf Ottesen, landsdommer på Bornholm 1522. NDA side 299.

    Oluf Ottesen (Uf) is known to have been alive in 1522, and is recorded asbeing deceased in a document dated October 2, 1546.

    The following has been extracted from a translation of the article "Landsdommer-patriciatet på Bornholm", part 1, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1987:

    As an institution the Danish Landsting (High Court or Parliament) probably stems from the old Germanic tradition of the folkeforsamling (gathering of the people), wherein all the arms bearing warriors met to talk over their common concerns and make necessary decisions. Later, during the Middle Ages, the High Court was the meeting place only for Frie Mænd, which constituted the kingdoms upper-class of frimænd (freemen) and selvejerbønderne (freehold farm-owners); the fæstebønder (copyhold peasants) and trælle (slaves), which constituted the vast majority of the Danish populace, were not allowed to participate. Needles to say, the king had the ultimate say on any given issue.

    However, during the 1200s things changed: the king probably became too busy and therefore he appointed a substitute to oversee each county's gathering. By the 1300s the man chosen by the king to represent him in each of the counties was known as a Landsdommer (Chief Justice); further, the king now also appointed a group of 8 to 12 men from each county to sit alongside that county's judge on 4 stokke (benches); they were known as the Tingmændene (or Stokkemændene).

    Under each county's Landsting were a number of lower courts, the Herredsting (District Court). Bornholm had its own Landsting, which was situated in the middle of the island near Aa Kirke (Aa Church) – this probably had a great impact on the growth of Åkirkeby, which was the only township on the island without a harbour. The judgement of a Landsting could only be overruled during a Herredag (Herre: Gentleman, Master, or Lord; and dag: day), wherein the king himself presided. Each county's Landsting also functioned as a local Herreting, for a freeman could not be judged by his local Herredsting, but rather only by his county's Landsdommer, who - as another freeman - was his social equal. This obviously favoured the kingdom's freemen over their fellow citizens – and they often took advantage of this situation. (see note nr. 1)

    During this period of transition Bornholm's Landsting issued a document on May 24th 1319. (note 2) From this document we can see that Bornholm's ting (gathering of people) still looked much like the old Germanic folketing: there was as yet no judge chosen by the King, as documents from that time shows was the case for Sjælland's Landsting. A few of the King's men are noted as being present, perhaps on account of the particulars of the case in question - unfortunately there are no other documents to compare with, so we can not know for certain. At the May 1319 meeting of the Landsting the participants ask for the King's intervention against the Archbishop's encroachments, and at the same time promising to help their king with all their might: ". . . vi der bebor fornævnte land alle som en er kommet sammen, vi har med alles enstemmige raad og samtykke ved vor tro lovet nævnte vor herre kongens udsending paa samme konges vegne med mod himlen hævede hænder og svoret, at vi i fasthed vil staa nævnte herre konge bi mod all og tro tjene ham. . . til vidnesbyrd herom har vi ladet nævnte lands segl og de gode mænd, ridder Jens Kandes, ridderne Tule Mus' og Peder Mogensens segl hænge under dette brev." (. . . we who live here have all come together and agreed to swear our allegiance with our hands outstretched up to Heaven to our king as faithful servants. . . and as witness to above we place our land's sealand the good men, Knight Jens Kande's, and the Knights Tule Mus' and Peder Mogensen's seals are placed onto this document.)

    We can easily imagine them gathered on that beautiful day in May under the open sky by Aa Church, whereupon they discussed the state of affairs and finally all as one, with their hands stretched towards Heaven, asked their king to come to their aid. We also find that, as is the case for each township, Bornholm's Landsting had its own seal. Later it became the norm for only the Landsdommer and Tingmændene to seal documents, and so the Bornholmer Landsting seal was never seen again.

    Queen Margrethe's Laws of 1396 bestowed far greater responsibility and influence to the Landsdommer than ever before: ". . . landsdommeren skal dømme alle ret og skel imellem, som han vil forsvare det for Gud og kongen" (. . . the chief justice must set forth a just verdict for every case, a verdict worthy of God and king). Still it was seldom for the judge to act alone, as was commonly seen only after the Reformation. Maybe this is why the Lübeckers (who ruled Bornholm from 1525-1575) complained when the king chose two "bisiddere" (besiddere: officials) to sit alongside their chosen judge because of his partiality and bias. Finally, on November 16th 1597 (note 3) a decree was issued that the chief justice and his official clerk could only issue judgements.

    The Right to choose the "Landsdommer":
    As a rule it was the king's privilege to choose, which of course stemmed from the custom of having an official of the crown present at the Landsting - we have only a few instances wherein a "Lensmand" (Feudal Lord) has chosen the judge, probably with the king's approval. (note 4) This might very well be the case on Bornholm, which was the archbishop's lien, and so the Archbishop of Lund had the right to choose the judges. The first known chief justice for Bornholm, Peter Bosen, had been made a nobleman by the archbishop on account of his faithful service, and on June 6th 1443 he swore allegiance to the archbishop. This, of course, does not prove anything - but does look to be suspicious. A judge received taxes from several farmsteads on top of his income as a judge, which supposedly would make it unnecessary for him to take bribes. The farms in question belonged to the archbishopric during the 1400s. After the Reformation the king took back the Church's possessions, and Bornholm had been described in the early tax books as being under "den gejstlige jurisdiktion" (ecclesiastical jurisdiction) (note 5), and it is interesting to note that it was always the property previously under the Church's jurisdiction that were given as lien to the chief justice – and we can even see that it is mostly the same farms given in lien down through the years, from the first lien document of 1448 until the last in 1629! Even in the tax protocols the residents of these Vornede-gaarde (peasant farms) are named as being "Landsdommer bønder" (the chief justice's peasants).

    So we can presume that the Archbishop of Lund had the right to choose the chief justice up to the time of the Reformation. After that event the king confiscated the Church's estates and thus should have the right to choose the island's Landsdommer, but by then Bornholm had been given as lien to the free-city of Lübeck. Early on we find that a couple of the king's chosen justices receiving some of the formerly ecclesiastical estates, however they supported an open rebellion against Lübeck. As the next two justices seemed to be friendly towards Lübeck we might suspect that the right of choosing had been taken over by the Lübeckers. Which is probably why we next find the king's foged (bailiff) confiscating the ecclesiastical estates from the Lübeck friendly Landsdommer. Leaving us with the situation wherein the estate lands farmed by the "Landsdommerbønder" were under the jurisdiction of the king's bailiff, and therefore not obliged to pay taxes to Lübeck or their representative!

    The Status of the Island's Chief Justices:
    The legislations of 1513 and 1523 stated explicitly that chief justices had to be noblemen - none the less we often see it written that on Bornholm the chief justice often was not a freeman. However, this is a mistake based on two out-dated treatises written on Bornholm's freemen by Jørgensen and Zarthmann (note 6), which suffers greatly from something you could call "a Bornholmer inferiority complex"! Many a hair has turned grey and much paper has been wasted trying to explain why Bornholm's freemen could not be noblemen, even though they were tax exempt and served valiantly to defend their island. The freemen were remnants of the past. After the end of the Viking era the nobility began to take form: as a reward for performing military duty a man was given freeman status, which meant having tax free status on your farm. As time went by some men acquired more land and farmsteads, and they became known as "høj adelen" (high nobility); others had only one tax-free farm, and they often served as fogeder (bailiffs) for the king or were lensmændene (feudal lords), and they became known as "lav adelen" (low nobility). The difference between the low nobility and the selvejerbønder (freehold farm-owners) was not a great distinction, and many inter-marriages took place, and not only on Bornholm! The Bornholmer freemen were known as low nobility, and they did not disappear until the middle of the 1600s -and therefore lasted for nearly 100 years longer than their counterparts in the rest of Denmark. The coronation ceremonies of the 1600s show us that Bornholm is the only place in all of Denmark where the freemen performed the ceremony separately from the peasantry, and also from the Commandant of Hammershus Fortress (who was of the high nobility). The Bornholm officers were not able to keep pace with the development of the nobility in the rest of the country because they were prohibited from founding dynasties with counts and barons. The frigårdene (freemen's farms) could no longer keep their distinct status, and at the death in 1668 of the last freeman, Berild Hansen, they disappeared to be swallowed up among the freehold farm-owners.

    In the following we will see that the island's chief justices were ranked among the nobility (only in the 1650s do we first see a chief justice of common heritage) and what is more: they formed a local upper-class which inter-married. We can trace from the earliest known chief justices up to Mads Kofoed who died in 1646. Some of the justices could even trace their ancestry back to the commanders of Hammershus in the Middle Ages.

    Peter Bosen:
    The first known chief justice on Bornholm, Peter Boesen, was the faithful servant of the Archbishop of Lund. Peter was made a freeman on April 26th 1412, and as well the archbishop conferred free status on all his legitimate male descendants. (note 7) At the same time he was issued a coat of arms, which was similar to that of the Drefeldt family – which can be seen by their seals on documents. The above newly minted freeman officer, Peter Bosen, was probably already married and with children, as in 1429 he appears to have a son of legal age, Bo Pedersen, an officer in Pedersker parish who owned a part of a farmstead together with Officer Hans Bentsen from the neighbouring Bodilsker parish. The only freeman's farm in Pedersker is the later named Eskesgård, and since a family which used "Bent" as a prominently re-occuring name resided at Eskesgård later on, it seems very probable that the farm which Bo Pedersen had a deed of convience on in 1429 was an inheritance after his mother, and that his mother must be from the "Bent-family", as it looks like Peter Bosen's family-line stopped with his son Bo, who even died before his father, which would indicate that some of Peter Bosen's sibling's children inherited their farms.

    On March 29th 1416 Peter Bosen paid 5 silver Mark for a deed of conveyance on some land in Åby, in Nyker parish, from "væbner Splid"; the Åby land consisted of two freehold farms (nr. 23 and 24) (note 8), on both sides of Åby Brook - later called Muleby Brook. Not too far from Åby is Kyndegård, a freeman's estate; signifying that this was "tingsted" (a gathering place for Tingmændene). Kyndegård was a farm for the herredfoged (the district's bailiff), which leads us to presume that Peter Bosen was the bailiff for Rønne Herred (later called Vestre Herred) before he was appointed the island's chief justice. (note 9)

    As chief justice we find Peter Bosen mentioned in two documents dated June 5th 1429 and July 13-20th 1429 wherein he places his seal on two private deeds of conveyance, which is where we first encounter his son Bo. On November 7th 1433 he undersigns a High Court judgement, and on June 6th 1443, alongside other freemen, he swore his allegiance to the Archbishop of Lund. He probably reached a very old age before he passed away sometime within the next five years.

    Sevid Nielsen:
    In a document dated July 16th 1448 we first encounter the next chief justice for Bornholm, and he must have been only recently appointed, as in that document he acknowledges receiving from the Archbishop in Lund a lifetime deed given to him, and his wife Kirstine, to a hovedgård (manorfarm) and its 8 vornedegårder (copyhold peasant farms) spread out over five parishes. These farms are probably the same ecclesiastical estatelands that we later find under the pervue of following island's chief justices. This is the first chief justice deed of conveyance document known on Bornholm.

    From their daughter's arms we can see that the family's shield is vertically divided into two fields, with the first field displaying a half fleur-de-lis attached to the partition - exactly the same shield as that used by the Clausen-Køller family!

    During Sevid Nielsen's time there are long gaps in the historical record, and the next time he is mentioned is also the last before his death: on February 2nd 1469 the archbishop commanded "Sevidh Landsdommer" to summon Peder Lauridsen's heirs in Ibsker parish to court vs. Per Lang of "Walløse" (Vollsjö in Færs district, Skåne). Twenty years as chief justice is a long time, and soon after this Sevid Nielsen died.

    Anders Uf:
    Anders Uf, the son of Otte Pedersen Uf and his wife from the Galen-family, had married Sevid Nielsen's daughter, Anne, and we have an undated document stating that the couple had been deeded the manor farmand its 8 attached copyhold peasant farms previously belonging to Sevid Nielsen. The old deed of 1448 stated that Sevid Nielsen could occupy the manor until his death, meaning that by now he must have passed away, and his son-in-law Anders Uf had been appointed as his successor. However, no documents were saved from his time as chief justice. An "Anders Uf min kære frænde" (Anders Uf my dear relative) is mentioned in Anders Galen's will of 1511, but since Chief Justice Anders Uf was dead for many years, the person mentioned must be his son, who in 1499 - after studying in Lund - was admitted on November 26th to Greifswald University: "Andreas U de Bornholm"; on that same day the son of Lund citizen was also admitted: "Tycho Nicolai de civitate Lundensi", they achieved Baccalaureate (Bachelor's degree) in 1500 and were probably fellow travellers. The "Hr. Peder Uf, min kære frænde" mentioned in Anders Galen's will, must have been the son of the younger Anders Uf's father's brother; there seems to be no other possibilities, since Anders Galen is not related to the rest of the Uf-family. Anders Galen's sister had three children in another marriage: Jørgen Hals and his sisters Anne and Else, but Anders Galen would not accept them, and according to several documents he considered them illegitimate. (note 10)

    (Note: I disagree with the above assertion that the Anders Uf who was married (before 1469) to Anne Sevidsdatter is the son of Otte Pedersen Uf (-1493-1497-); I believe it more likely that Chief Justice Anders Uf is the brother of Otte Pedersen Uf. And that the Anders Uf and Peder Uf mentioned in the 1511 will are brothers, the sons of Otte Pedersen Uf and his wife from the Galen-family; that the very reason they are mentioned in the will is because they are the nephews of Anders Galen. – Norman Lee Madsen, September 19, 2003)

    Jacob Split:
    Anders Uf's widow, Anne Sevidsdatter, now married Jacob (or Jep) Split, who immediately thereafter became the next chief justice for Bornholm!!!Maybe their marriage had taken place in 1487 when officials in Lund deeded "Jacobus Splijt" four farms on Bornholm - perhaps they were several of the "Landsdommerbønder" (the chief justice's peasants). The first time he is mentioned as chief justice is in letters dated: August 14th 1490, next on July 2nd 1491, and then on July 10th 1493; the letters all concerned the personal affairs of Per Lang of Vollsjö, and it's indeed thanks to Per Lang's private archives that these few documents concerning Bornholm have been preserved.

    On August 10th 1497 yet another farm was deeded to Per Lang, and the deed of conveyance document was witnessed by a varied group from the upperclass: Chief Justice Jep Split, Per Truelsen (of the Baad-family in Halland - probably a cousin of Split), Otte Pedersen Uf, and Oluf Ottesen Uf (Otte' son, and a future chief justice)! Jep Split's seal can still be recognized under several of these documents, it displayed a "geddekæft" (a pike's jawbone, aka: "halv hummerklo" = half lobster claw) on the shield, and in his seal is written: "Andreas Split", so he must have inherited his father's seal (on June 6th 1443 Andreas is referred to as Andreas "Splid Ipsen").

    Both of Anne Sevidsdatter's husbands could count among their ancestors commanders of Hammershus. Jep Split descended from a daughter of Jacob Split (originally Splitaf), an faithful military officer under King Valdemar Atterdag. Jacob Split was from Jylland, and was installed as commander of Hammershus after it was retaken in 1361. (note 11) The following commander, Jens Uf, was the great-grandfather of Chief Justice Anders Uf, and they all were counted among the nobility. There is no evidence that Anne Sevidsdatter gave birth to any children, and the Split-family seems to have died out. Later, in the 1500s, a family: "The Bjergegaard-family" appears, using the exact same arms as that belonging to Jep Split. They can not be direct descendants of Jep Split, so it seems likely that they are a branch of the family which stopped using the Split family-name during the 1400s. Chief Justice Laurids Pedersen, whom we will meet later, was a member of that branch.

    A key document dating from July 10th 1508 concerning the above two justices is Anne Sevidsdatter's gift to the cathedral in Lund in the amount of 200 Lübeck-Mark to honour her family. Anne's seal can be found on the document, which mentions both of her deceased husbands, and it is canon Peder Uf of Lund who manages the donation to the cathedral, which states that if the church neglects the saying of Mass for her soul, then the Uf-family can rightfully take back the 200 Mark - the Reformation is on the way! Her other relations also act as witnesses: Oluf Ottesen(Uf), who by this time was himself chief justice and that half brother of the younger Anders Uf (common father), Jørgen Hals was next (he was Anders Uf's half brother - common mother), and freeman Jens Olsen of Klemensker (possibly Oluf Ottesen's mother's brother?), and finally Oluf Jensen of Bjergegård in Vestermarie (his son was married to a niece of Jørgen Hals).

    Oluf Ottesen (Uf):
    Oluf, Otte Pedersen Uf's youngest son (from a second marriage to the sister of Jens Olsen of Klemensker?), had a sister, whose name likewise is not known, but who is known to have been married to freeman Oluf Tuesen of Klemensker; the fact that neither of these siblings are mentioned in Anders Galen's will of 1511 (while their brothers Anders Uf and Peder Uf are mentioned), must mean that Otte Pedersen Uf was married twice. Oluf Ottesen is first mentioned, alongside his father, as a witness to a private deed of conveyance on August 10th 1497, and he was so young that he did not have a seal of his own and so he placed his father's seal under his signature; later he would cease using Uf family-name altogether.

    This was a rough period for Bornholm's chief justice! King Christian II tried to prevent the Hanseatic Merchant League's free trade by strengthening the native merchants. The Hansa hit back with a massive war effort: on August 31st 1509 the Hansa navy landed on Bornholm and threatened the populace with murder and fire, which the Bornholmers chose not to risk. They agreed to pay a fire-tax of 4,000 Lübeck marks and to hand over eight hostages. (note 12) The following year Denmark was in open conflict with the Hansa, who responded by sending a fleet of 30 vessels to Bornholm. But this time the islanders mobilized and met the fleet with fortifications around Nexø, however things turned out badly: the archbishop's commander turned tail and ran, he jumped on his horse and retreated to Hammershus fortress, and the Bornholmers fled like frightened sheep. Nexø was burned down until only three houses were left standing, and in Åkirkeby fires were also started before negotiatons were started. Over in the rest of Denmark it was rumoured that all of Bornholm had been burned down - it was not that bad, but its coffers had to be emptied to avoid that fate! On July 12th 1510 a treaty was signed with humiliating conditions: 4,000 gold coins - a huge sum of money, and 8,000 measures of pure silver. Also, three hostages were given over until the debt was fully paid, they were: Pastor Peder Laurentsen of Ibsker parish, "Peter Kovoth" (Peder Kofoed, who was from Lübeck), and Jens Skaaning. (note 13) Chief Justice Oluf Ottesen acted as there presentative for Bornholm, since the Commander of Hammershus was still hiding in the fortress!

    Oluf is mentioned several more times in the following years in his official capacity as chief justice, the last time on May 22nd 1522 when he, together with a number of "good men" from the Landsting, witnessed that Jørgen Hals and his two sisters, Anne and Else, are legitimate and rightful heirs after Anders Galen of Lund. Below this document his sealis well preserved, and we can see the Uf-family arms, with its "sparre"(chevron) on the shield, and the helmet with its two vessel-horns.

    Oluf Ottesen probably married a daughter of Hans Myre, of Klinteby in Ibsker, and along with her inherited her family-farm, which became part of the Uf-family property for several generations. Their only child was named Hans Olufsen.

    Notes:
    1) Regarding the nordic landsting: "Kulturhistorisk Lexicon for Nordisk Middelader", under "Landsting" and "Domare". See also W. Christensen's "Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede", København, 1903.

    2) "Danmarks Riges Breve"/DRB, 2nd edition, volume 8, nr. 103; regarding further happenings on Bornholm see also SAXO 1985 yearbook, page 45.

    3) "Kancelliets Brevbøger", see the date mentioned.

    4) "Kult. Lex." (see note nr. 1), volume 3, page 154, shows one example, but we surmise that in the mid-1400s on Bornholm it was the right of the archbishop, and in the mid-1500s, in a few cases, it was the right of the Lübeckers - see the following.

    5) The ecclesiatical jurisdiction entailed the management of all farms which before the 1536 Reformation belonged to the Lund Archbishopric, and which were later taken over by the king and managed by his bailiff. The take over of church property took place while the Lübeckers had Bornholm under their 50 year lease, and since the king wished to take away as much power from the Lübeckers as possible, he used his bailiff (as well as the island's chief justice) as his resistance fighters.

    6) "Væbnere, adel og frimand på Bornholm", by J.A. Jørgensen, Rønne, 1905, is hopelessly out of date, and only refers to "Hübertz Aktstykker til Bornholms Historie"/Hüb. and that only superficially; the author did not even try to document family relationships, the only family researched by him is the Kofoed-family, and his family tree is incorrectly written down and not even verified by "Hüb.", in spite of this it later found its way into "Danmarks Adels Årbog"/DAA, 1906 edition, under "Kofoed". Not a milestone in Bornholm's historical literature! "Bornholms Frimænd" by M.K. Zahrtmann in "Bornholmske Samlinger", volume 16, Rønne, 1920, pages 120-159, is a bit better, although still out of date. Some of the "Væbnere" (arms carriers) have been incorrectly documented, something easily avoided if the author had checked their seals. He insisted that it was impossible to trace a Bornholm officer-family over three generations, which is indeed nonsense. Further mistakes include Jacob Køller's seal (see under "Sevid Nielsen", this article), where he states that Jacob carried the Brahe-family arms (which is displays a pole instead of a half fleur-de-lis!). Also, that Captain Anders Hansen (in the 1600s) belonged to the Lang-family (coat of arms: three oak-leaves), even though it had been over 100 years since the family had been on Bornholm, and that Anders Hansen carried a rose in his arms. A further mistake is that of Mette Hansdatter's arms (the wife of Chief Justice Peder Hansen Uf), he changed her half lobster claw (aka pike's jawbone) to one ant in order to make her fit into his faulty hypothesis, etc.,etc.

    7) "Svensk Diplomatarium"/SD, 2nd volume, nr. 496.

    8) Østre (Eastern) and Vestre (Western) Åbygård, but it is not likely that the "væbner" (arms carrier) bought these freehold farms; for these freemen were only allowed to buy "frigods" (free-estates) or "vornedegårde" (copyhold peasant farms), otherwise their entire landholdings were subject to be heavily taxed as per an old ecclesiastic (archbishopric) law.

    9) "Bornholms Stednavne", København 1950-51, volume 1, (Nyker parish, Vestre district); Kyndegård: a name derived from the old-danish "kynde" (bekyndtgøre = make a statement). Possibly this was a "tingsted" (meeting place for the court) and the residence for the district's bailiff.

    10) "Kirkehistoriske Samlinger", 4th edition, VI, page 373, ("Danske og Norske Studenter i Greifswald"). Anders Galen's will of November 19th 1511 ("Repertoriet" / Rep. Dipl. II edition, Nr. 11962) and witnessed by Commander Niels Jepsen (Bryske) in 1522, recorded in Bornholm's Landstingmeeting on May 22nd 1522 (in "Hüb." nr. 62 and 64: the originals with seals in Mogens Gyldenstjerne's private archives, packet F.9. in Rigsarkivet/RA); a parish testimonial of 1530? mentions the two sisters ("Hüb." nr. 78 - Topographisk Samlinger RA, Bornholm, nr. 119). For further information see in the yearbook "SAXO", 1986, page 79.

    11) "SAXO", 1986, page 71.

    12) Jørn Klindt's excellent book: "På spor af de første Kofod'er", Rønne, 1979; he states his source as "Hanserecesse III.5, 31 Aug. 1509".

    13) As with note nr. 12: "Hanserecesse III.6", note on page 97; July 5th 1510, July 16th 1510, November 20th 1510, and August 15th 1511. See also "Hüb." nr. 42.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Oluf blev gift med nn Hansdatter Myre cirka 1505. nn (datter af Hans Pedersen Myre) blev født cirka 1485 i 6. vgd. Fuglsangsgård, Klinteby, Ibsker Sogn; døde i fra 1510 til 1575 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 22. Hans Olufsen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1510 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1574 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn.

  4. 21.  Margrethe Ottesdatter Uf Efterkommere til dette punkt (17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1478 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1505.

    Margrethe blev gift med Oluf Tuesen cirka 1498. Oluf blev født før 1475; døde i 1500 i Kravhavegård, Klemensker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]



Generation: 8

  1. 22.  Hans Olufsen Uf Efterkommere til dette punkt (20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1510 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1574 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Proprietær
    • Ane-nr.: Ane 14.13475+826 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 15.17939 (Sommer)

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    Hans Olufsen (Uf) was a secretary in the king's chancellery from 1592 until 1597, and later the "Lensmand" (Feudal Lord) at Vardøhus (in Vardø parish, Finnmark county, Norway) in 1599. Hans Olufsen was the owner of Gyldensgård, 17' Vdg. Østermarie; which he later sold to his father's brother Peder Hansen (Uf) of Simlegård in Klemensker parish. Hans Olufsen died in 1601, the last male member of the so called "Sparre-Uf" branch of the family. The seal (arms and helmet) he used in 1599 is identical to that used by Oluf Ottesen (Uf) in 1522.

    * * *

    Hans Olsen was appointed the district governor for Finnmark in 1597. Christen Skredder was brought before the court at Vardøhus Castle in 1601. He was as a wealthy man who owned 80 daler, he also owned a turfhut, a boathouse and som outbuildings at Østersanden, as well as threedrying racks for fish and some sticks for building drying racks. He was accused of practising witchcraft together with the Sami Morten Olsen, of casting a fatal spell on District Governor Hans Olsen in May 1601. He was convicted of the practice of witchcraft. His estated devolved to the King, and was to be brought to Vardøhus Castle. Sentenced to death by fire at the stake.

    Note: the following article incorrectly identify Hans Olufsen (Uf) as being a member of the Kofoed-family.

    From the article "Exporting the Devil across the North Sea: John Cunningham and the Finnmark Witch-Hunt", by Liv Helene Willumsen, p. 52, in "Scottish Witches and Witch-Hunters" edited by Julian Goodare (Reader in History, University of Edinburgh), 2013:

    The next district governor of Finnmark, therefore, was a good seafarer, a man who could take quick decisions and deal with unexpected problems, and a loyal servant. In addition, he was a person who was trusted to deal with the witches of the north - a problem of which the king had become aware during his visit to the northernmost parts of his kingdom, Finnmark and Kola, in 1599. The ethnic conditions in the very north of King Christian's kingdom were distinctive, with Norwegian and Sami populations living side by side. Sami males had a reputation for sorcery all over Europe at the time, being particularly well versed in selling wind to seafarers. The new century made the king even more concerned about the danger of sorcery. The sudden death in 1601 of the governor of Finnmark, Hans Olsen Kofoed, was blamed on Sami sorcery, and the result was the first two witchcraft trials in Finnmark of Christen the Tailor and the Sami Morten Olsen. No wonder that Christian IV in 1609 wrote to the next district governor, Claus Gagge, warning him to beware of witchcraft, especially Sami sorcery, and to show no mercy in such cases.

    From "Images, Representations and the Self-Perception of Magic among the Sami Shamans of Arctic Norway, 1592-1692", chapter 14, by Rune Blix Hagenin "Contesting Orthodoxy in Medieval and Early Modern Europe: Heresy, Magic and Witchraft", editors Louise Nyholm Kallestrup and Raisa Maria Toivo, 2017:

    As we have seen, the Danes knew of the strong rumours concerning Sami sorcery, as did many others throughout early modern Europe. Even though numerous witches had been put to death at the stake throughout Norway and Denmark, at the end of the sixteenth century no one had yet instigated asimilar policy of persecution directed at the Sami for their particular skills. But not too many years would elapse before King Christian IV turned into a monarch agitated by demons and eager to pursue and hunt down all kinds of sorcery - including Sami sorcery. As a collective group, the Sami posed a threat to the territorial expansion of Denmark-Norway, its state building and its endeavours to spread civilization and Christianity in the far North.

    Since Christian IV turned the northern regions into his first major foreign adventure, he made sure that an efficient and energetic commanding officer was stationed at Vardøhus. The Dane Hans Olsen Koefoed was endowed with Vardøhus Fortress, and the county of Finnmark, in June 1597. The man travelled across great expanses of land in northern Norway in the winter of 1597/98 and the supsequent winter to investigate Swedish taxation of the Sami. Conscientiously, he presented his findings to the king. It is likely that Koefoed's report on the Swedish drive towards the coast of north Norway was what convinced Christian IV himself to sail northwards. . . ."

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 23. Gunhild Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1525 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1552 i Bornholm.
    2. 24. Oluf Hansen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1532 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde cirka 1570 i Bornholm.
    3. 25. Peder Hansen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1536 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1596 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; blev begravet den 25 jul. 1696.


Generation: 9

  1. 23.  Gunhild Uf Efterkommere til dette punkt (22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1525 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1552 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 13.6738 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.6826 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 14.8970 (Sommer)

    Notater:

    The parentage of Gunhild Uf is uncertain and disputed. She must have
    been born between 1500 and 1532. What seems to be agreed is that she is
    the descendant of Otte Pedersen Uf, the owner of Skovsholm in Ibsker
    parish. Some say she is his daughter's daughter (datterdatter). Other's
    that she is the daughter of his son Anders Uf, from Otte's first marriage
    to Kirsten Galen. It has also been suggested by Sigvard Mahler Dam that
    she is the daughter of Otte Pedersen Uf's grandson Hans Olufsen Uf
    (1510-1574); possibly because she gave her son with Mads Jensen Kofoed
    the name Hans - after her father?

    It is known that in 1547 Gunhild's husband Mads Jensen Kofoed represented
    her in a legal dispute with Mogens Uf (died 1565) concerning inherited
    property from the estate of the deceased Oluf Tuesen. This implies that
    there is a close relationship with Mogens Uf; some have suggested they
    are brother and sister, others that they are cousins. Considering that
    Oluf Tuesen died in 1500, it seems unlikely that Gunhild is his daughter
    - as she would have been approaching 50 at the time of the birth of her
    son, Hans Madsen Kofoed. Possibly she is the daughter of Oluf Tuesen's
    brother-in-law Oluf Ottesen Uf? Or, as Sigvard Mahler Dam has suggested,
    the daughter of Oluf's son Hans?

    * * * * *
    The following has been extracted from a translation of the article
    "Landet Borringholm: Bornholmsk-skånske slægtskredse", by Sigvard Mahler
    Dam, published in SAXO, 1986:

    After the murder of Mogens Ufs' father Oluf Tuesen, his widow
    (Margrethe?) went through hard times, but her brothers helped her prove
    to Commander van Haffn which of the farms were her own inheritance, and
    these were eventually given back to her. Her brothers helped with the
    management, but then a pivotal event took place, which later caused a
    devastating family feud over inheritance. Apparently Oluf Ottesen
    purchased some property from the widow, and in the later court case some
    letters and documents supposedly were proof thereof, but her son, Mogens
    Uf, maintained that the family had unlawfully confiscated said property.

    In 1547 Mogens Uf, still exiled from Bornholm, came to blows with his own
    family and took them to the highest court in the land:

    (In the original old Danish)
    "Mogens W til Odersbiergh citat hustru Gunildt, Mattis Kofoedt paa
    Bornholm med deres medarvinger for noget jordegods som de gør dem
    forhindring paa smst. efter Oluf Tuesens død smst."

    The case concerns Mogens Uf's inheritance from his mother, against
    Gunhild Uf, who must be a descendant of his mother's brother, Oluf
    Ottesen. Gunhild's husband, Mads Jensen Kofoed, sailed to København on
    behalf of his wife and her co-heirs (who were under-aged). Mads won the
    case and returned home able to keep the deeds to the farms contested by
    Mogens Uf. But in 1552 Mogens Uf is back again to haunt Gunhild's family
    (78):

    (In the original old Danish)
    "Oluff Hansz paa sine egne og metarfvingers Otte Persz arfvinger vegne,
    beretter at Mogens W forfølger dem for noget jordegods og skifte, og de
    have forfulgt sagen og bragt den for Rigets Kantsker, og til den ende
    afsendt Mads Kofoedt med deres breve og beviser, men han er drunknet paa
    veien og Brevskaberne forkomne, hvorfor det paalægges landsdommeren Hans
    Reymer, at han er dem behjælpelig til endnu engang at faa beskrevet hvad
    der er gaaet for sig i sagen."

    "Mogens W" had sued Oluf Hansen and Otte Pedersen's heirs for some
    property and Mads Kofoed had again been sent to København with
    documents. Sadly, Mads drowned underway and the documents were lost.

    That same day the king sent a letter to his bailiff on Bornholm, Henning
    Gagge, requesting that he quickly settle the case between Mogens Uf and
    Otte Pedersen's heirs. It had become bothersome to the king, the very
    men he depended upon to resist the Lübeckers were about to destroy
    everything with their family feuding. How the court case ended is not
    known, but it seems that Mogens Uf lost again.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
    Ontario, copyright 1990-2002.

    Gunhild blev gift med Mads Jensen Kofoed cirka 1547 i Bornholm. Mads (søn af Jens Madsen Kofoed og Johanne Thygesdatter) blev født i 1513 i Lund, Skåne, Malmöhus Län; døde i 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 26. Hans Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1550 i Rønne; døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

  2. 24.  Oluf Hansen Uf Efterkommere til dette punkt (22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1532 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde cirka 1570 i Bornholm.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 27. Hans Olufsen Uf  Efterkommere til dette punkt blev født før 1565; døde efter 1601 i Vardøhus, Skåne.

  3. 25.  Peder Hansen Uf Efterkommere til dette punkt (22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1536 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1596 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; blev begravet den 25 jul. 1696.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Alias: Peder Hansen
    • Beskæftigelse: fra 1574 til 1588; Landsdommer

    Notater:

    Kure (prgd. Simblegård + 53. sgd. Klemensker)

    Peder Hansen Uf overtog gården efter sin broder Oluf Hansen Uf. Han blev udnævnt til Landsdommer på Bornholm den 28.03.1574. Han var Landsdommer 1574-1588. Ejede sammen med sin hustru omkring 50 gårde på Bornholm. (Se Bornholmske Samlinger 1. rk. bind 11, side 111 og bind 16, side 137) Peder Hansen Uf medbragte ca. 25 gårde og Mette Hansdatter Myhre ligledes ca. 25 gårde i ægteskabet. De er dem, der har ejet flest gårde på Bornholm.

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

    A document dated March 28, 1574 tells us that Peder Hansen (Uf) was the Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm. A Freeman (Frimand), he was the owner of Simlegård, an estate-farm (frigård) in Klemensker parish; which he took over after his brother's death. He also owned Fuglsangsgård (later known as: Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6'Vdg. in Ibsker - which was later passed down to his daughter's son Claus Gagge.

    On August 30, 1577 Peder Hansen (Uf) was endowed with thirteen farms that were under ecclesiastical jurisdiction, namely: six farms in Østermarie, one farm in Ibsker, two farms in Vestermarie, three farms in Klemensker, and one farm in Rutsker parish. A letter of declaration (dated April 27, 1580) confirmed that he had property-rights equal to that other freemen on Bornholm. A drawing in Heraldry Periodical, nr. 43, 1981 edition, shows that his arms displayed a chevron (gavlsparre).

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit aff Per Esbørnssen y Vester Mk. sognn, før hand offuirfald Hendrich Brahe och landzdommeren med erørigeord inden landzthing - 2 Daller.

    The above entry translated to English:
    Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions: . . . Received from Peder Espersen of Vestermarie parish, because he attacked Hendrich Brahe and the chief justice [= Peder Hansen] with abusive words during the county council meeting - 2 Rigsdaler.

    From "Aktstykker til Bornholm Historie" by Jens Rasmussen Hübertz, nr. 249:

    1572 6. September Åkirkeby. Om frimændene på Bornholm.

    Vi efterskrevne Biørn Kaas til Starupgaard, Biørn Andersen til Stenholt, Jørgen Marsvin til Dybek kiendes och hermed for alle vitterliggjør, at Aar efter Guds byrd 1572 den 6te Dag Septembris, det første vi kom paa Landet Boringholm, da lode vi bestille Landsting, og paa Landstinget gave Kongl. Maysts. befaling og vor bestilling tilkiende, og da vi alting der bestillet havde, toge vi alle de fri Mænd, der vare, ind i Kirken, og der forelagde vi dennem en Dag, de sig [sagde] fri [at være] og frelse at have, at de skulle møde om Løverdagen derefter med deres Brev og Seigl, huormed de kunde bevise sig fri at være. Dets imidlertid talede vi med Svend Ketting, og gav hannem tilkiende, at Kongl. Majst. var kommen udi Forfaring, at der skulle være mange paa Boringholm, som gav sig ud [for] fri at være, som dog ikke findes skulle, og dermed skede Kongl. Majst. forkort, paa hans Majsts. Kongskat og andet, huorfore vi og begierede afforskrevne Sven Ketting, at han ville hos være samme Dag, som vi forskrevne Frimænd, paa Kongl. Majsts. wegne, for os beskeede og havde, hvor han og til det første lovede. Men om morgenen, som Adelen var beskeet at komme tilstede, og forskrevne Sven Ketting havde sagt at ville derhos udi slig handel være tilstede, og forskrevne Sven Ketting haver da sendt os bud med sin tiener Jens Knap, som nu er Landstingsskriver, at han begierer at drage til Slottet, og der opsøge nogle fine breve, og derhos lod berette, at han udi ingen Maader vidste sig noget at have med samme Adels-mænd at giøre, men at den beskeed, derom var, havde han længe siden berettet Mester David udi Lund, og han havde den handel alt sammen opskreven.

    Saa er for os kommen, den forskrevne 6. September; disse efterskrevne fri og frelse Mænd, nemlig: Jacob Jversen Landsdommer, Mester Peder W, Peder Hanssen og Bent Hanssen, Brødre, Jørgen Pedersen, Peder Koefoed, Oluf Madssen, Oluf Bagge, Mogens Hanssen på hans Søns Hans Mogenssens Vegne, som tiener til Hove, Peder Myre, Jørgen Bagge [sic, s.b. Gagge], Berent Hanssen, Laurids Pedersen, Jens Koefoed, Christen Kiøller, Peder Hanssen, Hans Koefoed. Hvilke vi da efter Kongl. Maists. befaling haver alvorligen tiltalet, hvortil de have svaret, at de haver dennem ingen frihed ydermere tilholdet, end som de af fader og forældre arvet haver, og haver de dennem ingen ydermere Rettighed tilholdet, end deres Fader og Forældre havde før dennem, og berettede, at de Lybsker tilforn havde Sal. Og Høilovlig Koning Christiern og sligt foregivet, saadan deres Adels Frihed og Rettighed at vilde forvende, da haver Høistbemeldte Kongl. Maist. dennem privilegeret, eftersom Adelen i Danmark havde deres Gods, og vidste dennom udi ingen maade at have forbrudt, men udi denne feide ladet dennem finde at bruge til Skibs, komme selv udi egen Person, og somme giort Folk ud, og enhver ladet sig finde villig efter sin formue, og dermed tilhjelpe at forsvare deres eget Land, saa Gud skee lov at fienderne dennem ingen Skade eller Afbreck giort haver, og dersom der var nogen, der vidste dennem at beskylde, at de ikke var fri og frelse Mænd, da begierede de, at de maatte komme tilstede, da vilde de holde dem food, og derhos begierer af Kongl. Maist. paa det allerunderdanigste, at de maatte beholde den Frihed, som deres Forældre før dennem haft haver, de vilde med Gods og Blod, og hvis de formaaede være Kongl. Majst. Tro tienere, efter deres ringe Formue, ligesom de tildes været haver og pligtig kiendes, og forsee sig også til Kong. Majst., som til deres rette Herre og Konge, hvilken der altid havde fremdraget forige Adel, at Hans Kongl. Majst. udi ingen Maader ville lade sig over dennem forføre af Sven Ketting eller nogen anden; thi de kunde vel tænke, at de Lybsker og deres Befalingsmænd stod efter, at de kunde og bringe dennem under deres Trældom, som de ellers giort haver ved Landet. Det skulle Gud allermægtigste belønne Hans Kongl. Majst., hvilket de altid troligen vil ønske. At saaledes er passeret, det vidner vi med vores Zigneter herunder trykte. Datum Boringholm ut supra 1572 den 6. September.

    (The above Langebek transcription is held in the Diplomatarium in the Geheime Archive together with another copy - the original had 3 seal sattached to the bottom.)

    Simlegård, in Klemensker parish, is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, which is the highest of the three farm classifications:

    1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member ofthe nobility (adelsmand).

    2) Selvejergård (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde".

    3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could be owned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "fæstebonde" (copyhold peasant).

    A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Peder blev gift med Mette Hansdatter cirka 1554 i Bornholm. Mette (datter af Hans Pedersen Myhre og NN Poulsdatter) blev født cirka 1530 i 47. sgd. Bjergegård, Vestermarie Sogn; døde efter 1555 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 28. Margrethe Pedersdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1555 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1624 i Simblegård, Klemensker Sogn.


Generation: 10

  1. 26.  Hans Madsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1550 i Rønne; døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
    • Ane-nr.: Ane 12.3369 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 12.3413 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.4485 (Sommer)

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database9

    Hans Kofoed, as the owner of Heslegård, 21 Vdg. a "fri vornedegård" (freehold farm), and Knæbjerghus, both in Østerlars parish, participated in the Freeman status meeting in 1572. In 1586 he is recorded as living in Rønne, and in 1590 and 1608 as the owner of the Freeman's estate Blykobbegård in Nyker parish.

    Hans Kofoed is recorded in Bornholm's Jordebog as the taxpayer for Rosmannegård, 27' Slg. Knudsker, in 1611; and as the taxpayer for 26'Slg. Knudsker (part of the Store Almegård estate) in 1617, and in the Hammershus Regnskaber, 1617-1631 as being "Hans Koefoed aff Knudsker Sogen", one of the men presiding on February 14, 1625 over the division of the estate of Christopher Olsen's wife Seigne, who had been beheaded for witchcraft.

    Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO, 1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died 1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans (Madsen)Kofoed, states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store Hallegård in Olsker.

    Sigvard notes that Hans Kofoed named a son Claus, and another son Jacob, which up to that point had not been given names used by the Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob, Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller (junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chiefjustice, which concerned the Kofoed family. (This information was first published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.)

    Based on the above, Sigvard suggests that Hans Kofoed's wife may have been the daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter Uf. (Or possibly it is Hans Olufsen Kofoed's mother Sidsele who is the relative of Christine Kiøller? - Norman Madsen)

    However, it seems just as possible that Hans Kofoed's wife was the half-sister of Christen Clausen Køller (died circa 1582, of Store Hallegård in Olsker). According to Edvard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt" (pub. 1989), Christen Clausen Køller is the son of a Claus Köller (from Pomerania) and Margarete von Schinckel. Possibly "Margarete von Schinckel" is the same person as the wife of Claus Clausen Kames, namely "Margrethe" (died May 10, 1693) of Rønne? Claus Clausen Kames and Margrethe are said to be the grandparents of the Claus Kames mentioned in the 1666 court case. - Norman Lee Madsen, January 28, 2003.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

    Hans Kofoed is known to have been living in Rønne in 1586, and to have been to owner of Heslegård, 21' Vdg. Østerlars parish. Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He also, along with Peder (Poulsen) Kofoed (1548-1616), took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

    Their written authorization to attend is stated as follows:
    "We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

    The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting – while Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which easily made blotches!)

    From the seven seals affixed we can see that Jens Kofoed and Hans Kofoed, and Hans Kofoed's son Mads, used the "Sparre" (Chevron) image in their seals, but Peder Kofoed did not -- his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and "Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København (Copenhagen).

    In 1595 Hans Kofoed had incorporated the image of a chevron (gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals. The "sparre" was the symbol used by his mother Gunhild's family in their coat of arms. His eldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants (the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was referred to by Julius Bidstrup) used it as well.

    Hans Kofoed at one point held the position of churchwarden (kirkeværge) for Nyker parish. He lived long enough to see his children prosper; they were privileged to have been born as freemen and have wealthy and influential relations. Through marriages they further built up their family position.

    The "Danish Coat of Arms" registry includes no less than 18 familie scarrying the "sparre" (chevron) as part of their coat of arms. The image of the chevron used by the Rønne branch of the Kofoed-family seems to have come to it via the Uf-family of Skåne province. Noblemen of the Uf-family settled on Bornholm around the year 1400, and when the Mads Kofoed married into that family it seems that his descendants adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre" (chevron). Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with the cow-foot image of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (-1549-1572-) of Kofoedgård in Østermarie parish.

    From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens Forlag, 1973, København:
    Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.

    (Translated to english:)
    Kofod. On the shield a cow-foot. Colours and eventual helmet-design unknown. Markvard Kofod, arms carrier in 1378; no known descendants. NDA page 151.

    According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", (Heraldisk Tidsskrift, 1982), the Kofoed-family's arms carried a blue chevron on a red background, with 2 white vesselhorns on the helmet, and that "Danmarks Kirker", volume 7, Bornholm, tells the same, but incorrectly lists the arms as the belonging to the Gagge-family.

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit ieg aff Hans Sabell ibidem [Rønde]før hand slo Hanns Kuofoedh ibidem [Rønde] - 1-1/2 Daller.

    The above entry translated to English:
    Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions:. . . I received from Hans Sabell of Rønne because he struck Hans Kofoedof Rønne - 1-1/2 Rigsdaler.

    From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
    Wy effterskreffne Peder Andersøen, aff Nelausker Sogen, Herridtsfogitt paa Borrenholm Peder Andersøen, Mads Jensøen, Hans Koefoed aff Knudsker Sogen, bekiender och witterligtt gør for alle, och aff Knud Jensøen Kongl. May. Ridefogitt her sammestedts, att werre tikriste och befallid att verre tilstede paa skifftte som bemeltte Knud Jensøen, paa Kongl.May. och sin gunstige horris wegne loid holde, med Cristoffer Olsøen aff Knudsker Sogen efftter sin hustru som wdj troldomb wor kyndige, och derforre bleff dømbtt och heden rett. Huor ouffuer hindis houffuedloid komb wdj Kongens werge, saa ere wj bemeltte mend wdj Jens Søffrensøn Borgemester wdj Rønde, Fock Saffraff Raadmand ibid., samme fleregottfolck derris neruerilse den 14 February neruerende aar 1625 i forhne Cristoffer Olsøns gaard, forsamblede fornhe ørinde, och vereff attwdrotte. - Och for dett første ør wdj worris neruerilse oprognitt huiswitterlig gield och børnegoeds som med rette aff fellidsboe kundefordris. Huilkid er wdj tre ware korn och en partt fæ, forloddiswdtagitt, och siden er boed mitt; the skifft, och Kongl. May. part straxpersileris andteginde och aff os worderrid, som følger: . . . . Naar affforhne summa penge fratagis huis som paa Seyne Cristoffers er bekostidoch anvoret for hun først bleff behofftid, och indtil hun bleff hedenrettid, saa och fogdens penninge: . . . Erlige och welarte mend, Jens Søfrensøn Borgemester och Fock Saffraff Raadmand i Rønde, som och hoisworre, medois till witterlighed att beseylle, Datum Rønde den 15 FebruaryAnno 1625.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Hans blev gift med xxx Clausdatter Kjøller før 1585. xxx (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel) blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 29. Jacob Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.
    2. 30. Mads Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    3. 31. Claus Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.
    4. 32. Oluf Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
    5. 33. Peder Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.
    6. 34. Karine Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.
    7. 35. Karine Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

  2. 27.  Hans Olufsen Uf Efterkommere til dette punkt (24.Oluf9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født før 1565; døde efter 1601 i Vardøhus, Skåne.

  3. 28.  Margrethe Pedersdatter Efterkommere til dette punkt (25.Peder9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1555 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1624 i Simblegård, Klemensker Sogn.

    Margrethe blev gift med Jørgen Henningsen Gagge cirka 1570. Jørgen (søn af Henning Jørgensen Gagge og Elisabeth Elline Clausdatter Kames) blev født cirka 1552 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1606 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 36. Claus Jørgensen Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1570 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn.


Generation: 11

  1. 29.  Jacob Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.

    Notater:

    Side 748. 1798. 9. Marts.
    Friderich Johansen Frost, Arnager.
    Barbara Kirstine Hansdatter Kofod. Laugv: Jens Kofod, løjtnant, -
    Sognenavn.
    2 døt.
    A: Johanne Kirstine ?, f. 1784.
    B: Bergithe Friderichsdatter, f. 1788.
    Værge: Farbror, Peder Johansen Frost, Arnager. Tilsynsv: Farfar,
    Johan Friderichsen Frost, Arnager.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Olufsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 37. Peder Jacobsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt døde i 1684 i 28. sgd. Skovgård, Nyker Sogn.

  2. 30.  Mads Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 12.2243 (Sommer)

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    Mads Kofoed is thought to have been born sometime between 1580-90. He was the "Proprietær" of Vellensgård in Nyker and Eskesgård in Pedersker parish, both of which he got through marriage with Karen Jørgensdatter. Mads Kofoed purchased the rights to Eskesgård, and to Skadegård, 12' Vdg. Pedersker, on January 30, 1608 from his brother-in-law Esbern Kofoed. Vellensgård and Eskesgård are both classified as "friegårds", later called "proprietair" farms. Mads Kofoed's name is often mentioned during his long term in office as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm.

    Mads Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He, along with four other Bornholmers, took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

    Their written authorization to attend reads as follows:
    "We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

    The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. Mads Kofoed used his"sparre" (chevron) seal on the document.

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Indtegt och wdgifft paa Hammershus Slott paa Bornholmb paa Kong. Maiitz. wegne fra Philippi dag Anno 1607 och till Philippi Jacobi dag Anno 1608.. . . Indtegt pending for driftt: . . . Opboridt aff Ridefogden Bertill Hansenn for itt driftte skiud Madtz Koefoed fich eftter wurderings breffs liudelse - 2 Dr.

    The above entry translated to English:
    Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on His Royal Majesty's behalf from May 1, 1607 until May 1, 1608. . . . Revenue from straying livestock: . . . Received from County Court Bailiff Bertel Hansen for a straying bullock Mads Kofoed obtained from the affidavit ofa letter of assesment - 2 Rigsdaler.

    On February 5, 1629 he obtained the position of Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm; along with the position he received the profits from the crown owned farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie. On "Mortensdag" (November 11) 1637 he presented 50 silver Daler to Rønne Hospital in gratitude for their having nursed him back to health after he survived a storm at sea.

    In 1629 King Christian IV had Mads Kofoed, as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm, swear his allegiance to the new Commander at Hammershus fortress: Holger Rosenkrans; in return he received, like other county judges before him, the rights to a number of farms "to enjoy and keep freely, as long as he is Chief Justice." These farms were: three (3) farms in Klemensker parish (one of them Duebjerggård); one (1) farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie; one (1) farm in Rutsker parish; five (5) farms in Østermarie parish (one of them Lyrsbygård); and one (1) farm, Klintebygård, in Ibsker parish.

    From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
    Borringholmb Slodtz. Regenschab paa Indtegt och vdgifft bereignidt fra den 31 Octob. 1645 thill Philipi Jacobi Dag Anno 1646. . . . Indtegt pendinge for aure som bønderne vdj Pederscher Sogen haffuer restered med til Madz Koefouget førige Landzdommer paa Borringholmb eftter Kong. Maytt. naadigst befalning hoes eftterschreffne: Rasmus Jørgensen – 4 Schppr.; Jenns Munck - 4 Schpr.; Niells Jennsen - 4 Schpr.; Suend Ibsen -4 Schppr.; Claus Madsen - 1 Td.; Jørgen Koefuoget leffuerred aff samme restantz - 5 Td. 3 Schpr.; Bereignit 5 Mk. for 1 Td. ehr for 9 Td. 4Schpr.

    Paa Erlig och Velbiurdig Mand, Herr Jochum Gierstorff till Lundbyeholm, Ridder, Danmarchis Riges Raad, Stadtholder och Befalningsmannd offuer Borringholm, min gunstige herre, hans vegnne, er annamett som Erlig och Velbiurdigmand Her Ebbe Vldfeldt till Offuisholm, Ridder, och førrige Befalningsmannd her sammesteds haffuer ladet leffuere, her paa Hammershuus den 12 May 1651. Huilcket aff goedemannd, som eftter kongelig befalning, er hid for ventendes, videre kannd efttersees, en fortigelsse, den huis som paa Hammershuus fannttes, der den Suenske Commendant Joen Burdon det quitterede, den 31 October 1645 aff Velbiurdigemend Her Siguertt Vrnne till Raarup, Ridder, och Her Fleming Vlffeldt till Gundersløffholm, Ridder, vnderschreffuene, disligese en gammell invetariumbs register, till Velb. Holger Rossenkrandtz, da hand Slotted annamede, leffuered forseiglet och vnderschreffuenn aff Christen Clausen til Skouffsgaard, och Madtz Koufoed, daterit Hammershuus der 1-14 Augusti, 1625. Med sampt en deell Kongebreffue, som udi en boginquarto. Er noget om derres indhold korteligenn indførtt, och breffuenevdj convaluter sammen bundenn. Huilcken bog med offuer leffuerede inventariums register, aff Velb. Christen Errichsen och Hendrich Einden ower vnderschreffuen: . . . . Er udj Synderlighted en Jordebog offuerleffueritt aff Carl Mattissenn, førige Slodschriffuer, som hand selff haffuer vnderskreffuitt den 24 Jully 1646. Huilcken hannd bereter, sigverre leffuerit och vnderskreffuen aff Hans Jenssen tilfornne haffuer verret Velb. Holger Rossenkrandtzes Skriffuer, her paa Hammershuuss. Huor eftter hand sig och haffuer forholdet och rettedt. Datum Hammershuus vt Supra: Paa min Gunstige herris vegne Lauritz Vinter.

    Nr. 6095 - København 15 Mai 1647. Dombog 47, Fol. 335R-336V:
    Karen Jørgensdatter mod Landsdommer Hans Pedersen. Arv og skifte – arv (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, gods, handel, arv) – Kongen fraværende; 11 fraværende fra rådet - 2. instans. Udfald: Domfældelse •ændring af dom v. Bornholms Landsting. Retsgrundlag: Skøder. Resume:Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 9 September 1646 havde tildømt kronen halvdelen af tidligere Landsdommer Mads Kofoeds gods, da det blev anset for købegods.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
    Jordebog paa di Fri Mends Goedtz paa Boringholmb, som di schulle giffueaff huer tønde hart korn di besider en liv ørt; efter Hans Kongl. Maytts. breff, at schulle leffueris paa Hans Maytts. Rendte Cammer dend 1 December Ao. 1647. . . . Førige Landsdommers Jordegoedz: Hofuedtgaarden kaldis Wallingsg[aard] vdi Nyekier Sogen; som Karen sal. Madz Koefoedz paa boer er sat vdi sødschende schiftte for smør - 1 td. - En gaard ibid., som Rasmus Ibsen paa boer schylder aarlig: Smør - 1/2 td., Foernøed - 1. - En gaard ibid., som Jacob Jensen paa boer schylder aarligen: Smør - 4 pund, Lamb - 1, Gies - 1, Høns - 1, Faar - 1. -Tvende Vdhuus ibid. som Rasmus Lauridzen och Esber Jensen paa boer schylder aarlig: Smør - 3-1/2 pund. - En gaard i Pederschier Sogenn som Claus Sckøtte paa boer, schylder aarlig: Smør - 1 td. - 1 gaard ibid. som Jens Biørnsen paa boer, schylder aarlig: Smør 4 pund. – Summa beløbber forschrefne Landzdommers goedz: Smør - 3 td. 4-1/2 pund, Lamb -1, Gies - 1, Høns 2, Foernøed - 1. - Beløber vdi hartkorn - 39 td.5-1/2 scheppe, 1 fjerring. - Deraf gifuet penge - 9 Rdr. 3 Ort 1 Mk. 5Sk.

    The above entry, translated to English, informs us that "the previous Chief Justice's country estate: the estate is called Vellensgård in Nyker Parish; where Mads Koefoed's widow Karen is living, which sits under aprobate involving relatives" The above mentioned farms are: 1) Frigård, 4' Vdg. Nyker; 2) Bakkegård, 14' Vdg. Nyker; 3) Skyttegård, 3' Vdg. Pedersker; and 4) Lillegård, 9' Vdg. Pedersker.

    According the the 1651 Jordebog the deceased Mads Kofoed's estate held two (2) farms in Åker parish:
    Sl. Madz Koufoedz Gaarde.
    Lauridz Jiuell. Wdbygger: Niels Mogenssøn. (Lille Loftsgård, 25 Vdg.)
    Hans Peiterssønn. Gadehuuss: Rassmus Anderssøn. (Hjulmagergård, 17 Vdg.)

    A judge had to be well educated, and economically independent, in order to pass fair and unbiased judgement. In return the King offered him total support: contempt for the judge's office was nothing less than an insult against His Majesty, and could bring on the death penalty. Chief Justice Mads Kofoed performed his task cleverly and with care. Many of his cases went to the Highest Court in København, and most of them were upheld. He enjoyed the well-deserved honour of being described as: "Ourfellow, servant, and Chief Justice upon our land - Bornholm".

    In "På spor af de første Kofod'er" we are told of a case that Mads Kofoed presided over, along with a 14 man jury: it seems that an Ingeborg, wife of Peder Møller, was sentenced to leave her home and country because of her "witchcraft". The case suggests that she must have been a most disagreeable woman, who caused great uproar in Pedersker parish.

    When in 1636 Mads received yet another farm in Vestermarie - meant as arest-stop along the way to the Bornholm Council meetings - you cannot help but become a bit suspicious that maybe he was suffering from farm collecting mania!

    The life of a Chief Justice was not always easy - during on of the many required sea-voyages to København he nearly drowned. Luckily, King Christian IV issued an open decree in 1638 to the effect that during winter-time no county judge could be summoned to attend High Court in København, with special note that on "the land of Bornholm" you could encounter dangerous sea-voyages! As a thank you gift for being rescued, he donated a bond worth 50 Rigsdaler to the Hospital for the Poor in Rønne, which returned an interest of 10 Mark per year, for "as long as the money stays in my name."

    Sweden, along with their Dutch allies, began a war against Denmark in 1643. The Swedish Commander, Lennart Torstensson, crossed the Danish southern frontier in December of 1643 and quickly occupied Jylland peninsula, while Louis DeGeer's army, based in Stockholm, seized the province of Skåne. This two-pronged attack took the Danes by surprise, but the elderly King Christian IV managed to rise to the challenge. The 67 year old king was tireless in organizing his navy and in raising forces, and the next April the Danish fleet met and defeated the Dutch navy, which was preparing to carry Torstensson's troops from the peninsula to the islands of Fyn and Sjælland. The defeated Dutch sailed back to Holland, but in June a Swedish fleet of forty ships appeared in the western Baltic. King Christian engaged the enemy in a ten-hour long battle in which he lost an eye and was wounded in thirteen places. The Swedish fleet was forced to flee to Kiel where it combined with the Dutch to attack the Danes near the island of Lolland. In this battle the Danish, who were outnumbered by two to one, lost fifteen of their seventeen ships by sinking or capture, and King Christian was forced to sue for peace.

    The Baltic island of Bornholm found out to its detriment the extent of the Swedes rule over the Baltic Sea at that time. The Swedish troops landed on the 9th of June 1645 just to the south of the Bornholm township of Svaneke; the town suffered 4 hours of plundering after its surrender to the Swedish Commandant Wrangel. Mads Kofoed, and the other elderly men in command, were unable to properly lead the Bornholmer troops. He was blamed for the surrender of Hammershus to the Swedes on the 17th of June; and as a result Mads Kofoed had the misfortune of being partly responsible for the total collapse of Bornholm's defenses and the Swedish General Wrangel's conquering of the entire island, even though at first Wrangel had only threatened to burn down all of Nexø as a personal revenge against a couple of skipper's from Nexø who had stolen one of his ships!

    In the resulting peace treaty negotiated in Brömsebro in August of 1645 obliged Denmark to surrender Jämtland and Härjedal, Gotland and the island of Ösel. It was agreed that the captured island of Bornholm was to be returned to Danish rule. As a guarantee for the exemption of Swedish shippinf from Danish shipping tolls, Sweden took possession of the province of Halland for a period of thirty years - however it was never returned.

    The officers in the Bornholm militia who were judged to have betrayed their country were sentenced to death, but the king benevolently conveyed the sentence to one of exile. Mads Kofoed, and his brothers Peder and Jacob, were judged traitors and banished. The exact place and circumstances of Mads Kofoed's death are not known, only that he died while abroad (udlandet) in 1646; possibly he fled into exile along side Peder Kofoed, and like him, died in Lübeck.

    A High Court case (Dombog 48, page 835R-838R) of July 5, 1649 involving Ebbe Ulfeldt, a nobleman from Ovesholm in Träne parish, Kristianstad county, against the deceased "Mads Kofoeds arvinger" (Mads Kofoed's heirs) regarding a case from July 21, 1641, because "Mads Kofoed havde henvist en sag om en kvindes død til endelig afgørelse ved herredstinget og derved underkendt en nævningekendelse, der fandt Hans Lauridsen skyldig i kvindens død" (Mads Kofoed had requested the matter of a woman's death to be the final decision of the District Court, and thereby overruled a jury verdict which had found a Hans Lauridsen guilty of the woman's death).

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Mads Kofoed:blev udnævnt til landsdommer 5. febr. 1629. Han havde ejet Vællensgård i Nyker og Eskesgård, som hans kone Karen Jørgensdatter havde arvet, samt flere andre gårde. Han var også officer. I 1645, hvor general Wrangel var gået i land i Nexø, og på grund af hans og også hans 2 brødre vandærende indsats, blev alle 3 brødre landsforvist sammen med flere andre officerer. Alle 3 brødre døde inden de blev benådet. De 2 brødre var borgmester Peder Hansen Kofoed, Rønne, som bl.a havde en søn, den senere Jens Kofoed kendt fra opstanden 1658, den 3. bror var Jacob Kofoed fra Kyndegård i Nyker, alle 3 tilhørte Rønnelinien af Kofoedslægten. Fra Klindts bog ved vi, at Mads Kofoed som landsdommer blev aflønnet med 11 gårde. Men da han blev landsforvist i 1646 blev dommerhvervet frataget ham og dermed også de 11 gårde som hans aflønning gik tilbage til kronen. Se Borringholmernes historiebog I side 234

    Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jørgensdatter. Karen (datter af Jørgen Pedersen) blev født cirka 1585 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde den 20 sep. 1650 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 38. Hans Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1605 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    2. 39. Elsebeth Madsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1607 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1676 i 6. sgd. Øster Skovgård, Egeby, Åker Sogn; blev begravet den 20 okt. 1676.
    3. 40. Jørgen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1610 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    4. 41. Mads Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1615 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    5. 42. Mads Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1615 i Vellensgård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1660 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark.
    6. 43. Martha Madsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1617 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

  3. 31.  Claus Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.

    Notater:

    Note (Norman Lee Madsen)
    Claus Kofoed had held Almegård, 26 Slg. Knudsker, and Vallegård, 15Vdg. Nyker (a "frivornedegård"), and also Ladegård, 50 Slg. Klemenskerparish. According to Jørn Klindt in "På spor de første Kofod'er" hisson, Jens Kofoed, inherited Almegård - however, he died not long afterhis father.

    Claus Kofoed and Giertrud had at least five children: Jens, died 1657;Kirsten, married to Rasmus Andersen Bleking; Hans, died young; Oluf, diedyoung; Karen, died young.

    From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
    December 14, 1681, page 264a: Dom. Efttersom af processen er fares, atHans Koefod Olsen haffr inden Nøreherritz ting, dennd 16 Aprili 1675 forretten er bødet, at ville betalle Lauridz Mickelsen, hans rette krauf medrede penge, naar hand fremlegges pantebreffuet og høyeste rettes dom, doghaffuer Lauridz Mickelsen. Huerchen till Hiem eller Landz ting eftterkommed, ej heller nogen tid fremlagt pantebreffuet, siden høyeste rettesdom. Imellem dennem dennd 17 July 1673 er ganget, mens Hans Koefodhaffuer indløst høyeste rettes dom, og den for mig udi Landztings rettenproducerit. Huor udi findes, at for høyeste ret er bleffuen udi rettelagt forhen pantebreff, som Giertrud Claus Koefoedz haffuer udgiffuettill Lauridz Michelsen. Liudende paa it Hundrede og forge TiuffueSlettedr., for huilchen summa hannem er forsichred, og pandtsatLadegaarden udi Clemmidskersogen for haffued summen, og ald eftterstaaendes rentte. Eftter pantebreffued dateret Clemmidskersogen, dennd16 Juny 1665. End og haffuer forhen Hans Koefod, til Landzting sig erbødet, at naar bemelte pantebreff fremkommer, hand høyeste rettes dom,vill fyllest giøre, ogsaa lenge formeener at vere fri for LauridzMichelsens tiltalle. Huilcken Hans Koefoedz meening eller begiering,iche kand bifaldes. Thi om end skiønt pantebreffued ej kand vere tillstede. Saa for medelst at høyeste rettes dom indholder, at sammepantebreff der for høyeste ret haffuer verret udi rette, og høyesterettes dombs slutning formelder, at imod det Hans Koefoed er till kiendtberørte gaard till eyendom at beholde, bør hand panthaffueren LauridzMichelsen eftter pantebreffuer liudelse skadesløs at fornøye og HansKoefod iche noget der paa haffuer betalt. Mens pengene endnu udi forhengaard bestaar. Huor fore ieg iche, retter kund uid denne sag kiende.Endsom Hans Koefod skal betalle till Lauridz Mickelsen bemelte capital ogder aff for faldene rentte, indtil dennd 17 Juli 1673 høyeste rettes domer bleffuen affsagde siden den tid. Kand ej til finde Hans Koefod nogenrentte at udgiffue, fordi at Lauridz Mickelsen selff haffuer for aarsagetat pengene tilforn iche er vorden erlagt udi det at hand ej haffuerpandte breffued fremskattet, eftter paa eskning. Da for videre trette atfore komme, skal Lauridz Michelsen udi rentten docourtere og got giøreHans Koefod, dennd førrige billige bekostning, som høyeste rettes domhannem til holder. Og dersom Hans Koefod iche hør sammelig eftter kommerhøyeste bemelte høyeste rettes dom. Strax uden nogen ophold contenterer,till Lauridz Mickelsen hoffuedstoel og alt hues som resterer, paa rentenat hand kand vere skadesløs. Da haffuer Lauridz Michelsen ved lougligmed fart, at søge sin behahlning udi panted ved indførsel, som C4 Recess15 Capital, udviser, i det offrige skal Hans Koefod erstatte til LauridzMichelsen billig paa denne processis indvendte bekostning og om saaskeer, at Lauridz Michelsen iche kunde pantebreffued tilstede bring. Danaar hand til børlig erlenger sin betahlning og bliffuer for nøyet eftterhøyeste rettes dom, saa skal pantebreffued, vere død og magtesløs. Huordet findes, og aldrig komme Hans Koefod eller hans hustru, børn, ogarffuinger, til hinder eller skade udi nogen maader. Dette till endeligpaa kiendelse udi denne indsteffnte sag. Detz till vindesbiurd.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 44. Kirstine Clausdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1620; døde efter 1681.

  4. 32.  Oluf Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1707 (Garde)

    Notater:

    Note (Norman Lee Madsen)
    Oluf Kofoed owned the freeman's estate-farm of Blykobbegård in Nykerparish from 1616, and also Frigård, 15 Vdg. in Vestermarie parish. Louise Skovgaard wrote "Af Oluf Koefoeds efterslægt" (Of Oluf Koefoed's Descendants).

    Blykobbegård is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms: Proprietair (Propr.), Selvejergård (Slg.) and Vornedegård (Vdg.). The surname "Blykop" is connected to this farm.

    From Bornholm's Jordebog of 1662:
    Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Peder Rasmussen - OlleKoefoeds bunde. (5 Vdg.)
    Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Anders Hansen, Olle Koefoedsbunde. (4 Vdg.)
    Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Arist Hansen, Olle Koefoedsbunde. (8 Vdg.)
    Vester Herridt, Vestermarck Sogn, Vaarneder: Laurids Madsen - OeleKoefods bunde. (15 Vdg.)
    Vester Herridt, Nykier Sogen, Vaarneder: Peder Mortensen - Oele Kofoedsbunde. (10 Vdg.)

    According to Evdard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt", it is likely that Sidsel died circa 1670. This seems to be based on thefact that the youngest surviving son, Hans Olufsen Kofoed, sold Blykobbegård in January of 1671 to Ernst Canseler.

    Kure's farm-listing for Blykobbegård gives Oluf Kofoed's wife's name as Sidsel Hansdatter; while the listing for Frigård names her as Sidsel Madsdatter and gives her death as 1670.

    The November 3, 1700 probate for Niels Terchildsen, who was first married to Oluf Kofoed's daughter Kirstine Olufsdatter Kofoed (died 1683) mentions an item with the initials: O.K. - S.M.D.; it seems likely that this would be for Niels Terchildsen's deceased in-laws: Oluf Kofoed - Sidsel MadsDatter.

    From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
    August 24, 1690: Liig, Nr. 2, 24 Aug. Mats Kofods qvinde Gertrud afBacchegaar.

    November 27, 1701: Liig, Nr. 4, 27 Nov. Matz Kofod Olssøn gl. 78 aar.

    Mention of sons Hans and Mads Kofoed Olufsen in the probate for Elsebeth Olufsdatter, April 25, 1753, pages 183b-186b:
    Anno 1753re dend 25de April. . . skifte og deeling it holde efter Sr. Povel Koefoeds ved døden afgangne hustru navnlig Elsebeth Olsdaatter som boede og døde paa Blykoppegaarden i Nyeker Sogn. . . paa denne gaard Blykoppegaarden kaldet de vilde fremvise der paa blev fremvist et kiøbebrev udgivet af Hans Koefoed Olsen paa Engne og broder Mads Kofoed Olsens vegne med videre til Erns Cansler fordum Capitain Lieutnant her paa Bornhollm. Hvorren de selger og fra skiøde til bemelte Cansler Blyekoppegaarden med dends til liggende ejendomb og herlighed med videre berørte brev indholdt som er datered 11de January og 1te February 1671. .. .

    The seal (segl) of Oluf Kofoed's son Hans Kofoed Olufsen (died 1694), of Blykobbegård in Nyker parish, combines both the chevron (sparre) image of the Rønne-branch of the Kofoed-family with the Bjergegaard-family's pike's jawbone (geddekæft) image. In his article "Over Hals og hoved" Sigvard Mahler Dam speculates that Hans Kofoed Olufsen's mother may have been a member of the Bjergegaard-family; and that in that period the daughter's of Jørgen Pedersen (died 1588) are the most probable candidates. Of Jørgen Pedersen's 3 daughters only one is a likely candidate: Elline Jørgensdatter, who is known to have been married to Esbern Kofoed, of Poulsker parish, in 1608 and 1618. Elline received 3 farms from her father's estate: Frigård, 12 Vdg. Poulsker parish; Tuegård i Egeby, 6 Vdg. Åker parish; and Mæbygård, 1 Vdg. Nykerparish. Sigvard notes that in Bornholm's Land-Tenancy Book for the period 1622-1625 there were 2 farms in Poulsker and 1 in Åker (possibly Julegård, 14 Vdg.?) held by an Oluf Kofoed. Sigvard speculates that Esbern Kofoed had died 1618-1622, and Oluf Kofoed had married his widow, namely Elline Jørgensdatter.

    From "På spor af de første Kofod'er" by Jørn Klindt, published 1979:
    On the 31st of May 1563 the war started up with a terrible sea battle off the Rønne shoreline. Later that same year the Danish-Lübeck fleet, under the command of Peder Skram, patrolled the sea between Bornholm and Øland- wherein, as was the custom, they went ashore and requesitioning heavy taxes. Amid all the skirmishes a small Bornholm fishing boat was trapped by the Swedes of Øland. The Swedish Admiral, Jacob Bagge, had also been taken prisoner by the Lübeck commander of Hammershus, Sweder Ketting; whourged his prisoner to write a letter to his superior officer at Kalmar Castle to suggest an exhange of the four Bornholmer fishermen with four Swedish prisoners on Bornholm. In another letter sent at the same time to the Swedish king, he writes: "We are treated well - but for God's sake give the Danish prisoners humane treatment - some are of the nobility and respected men." We find that one of the Bornholm fishermen (the ship's captain?) was named "Æsbiörnn Kofoth" (Esbern Kofod).

    The war was full of cruelties on all sides, from the Bornholm shore witnesses viewed the Swedes tie up their Lübeck prisoners on thier own ship and then set it on fire. Prisoners of war were slit open and thrown over board, and the Lübeck commander Sweder Ketting was horrified to find their remnants washed ashore the next day, writing: "God Almighty help us that we should not alow such horrible transgressions go unpunished." The Danish admiral, Herluf Trolle, was also shocked by the terrible cruelty committed by the Swedes against their prisoners, and together with Jacob Bagge formulated a request to the Swedish king: "Your Royal Majesty's navy has subjected its prisoners to a most cruel, inhumane treatment unheard of in any warring nation. Your Royal Majesty must know that Godwill surely render His punishment." However, the Swedish king was going insane at that time, so we do not know if the request was heeded.

    The cruelties of the war caused an uproar throughout Europe - especially since Lübeck, a free-city in the Hoy Roman Empire, was involved. It is not known if the request did any good; it is doubtful that the exchange of prisoners ever took place, nor is it known if "Æsbiörnn Kofoth" ever returned home. Although the researcher M.K. Zarthmann thought that he must be identical to the Esbern Kofod who was a customs officer and later mayor of Rønne until 1623. I have not been able to find any other justification for this hypothes is than the fact that they were both seamen; if Esbern, for example, was 20 years old when taken prisoner in 1563, he would still have been in the office of mayor at age 80 - which seems unlikely. Age-wise a more probable connection is that of the Esbern Kofod, who in 1569 lived at "Kofodgaard" (later known as Frigård, 15 Vdg.) in Vestermarie parish - we do not know anything about him, butat least we can allow ourselves the fantasy that he just could be "Æsbiörnn Kofoth", who survived cruel imprisonment and later on abandoned his life at sea to settle on a farm.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 45. Mariche Olufsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1617 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1670 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; blev begravet den 9 apr. 1670.
    2. 46. Elisabeth Olufsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1619 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1703; blev begravet den 26 feb. 1703.
    3. 47. Kirstine Olufsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1620 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1683.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Elline Jørgensdatter. Elline (datter af Jørgen Pedersen) blev født cirka 1575 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde cirka 1620 i 13. vgd. Frigårdby, Povlsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 48. Mads Olufsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
    2. 49. Hans Olufsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1625 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 16 nov. 1694 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Madsdatter. Sidsel blev født i 1598; døde i 1670 i 15. vgd. Frigård, Vestermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 50. Claus Olufsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1635 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1660 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

  5. 33.  Peder Hansen Kofoed Efterkommere til dette punkt (26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1685 (Garde)

    Peder blev gift med Elisabeth Madsdatter Ravn den 17 jan. 1619. Elisabeth (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig) blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 51. Oluf Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1624 i Rønne.
    2. 52. Mads Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1626 i Rønne; døde den 11 okt. 1677 i Rønne.
    3. 53. Hans Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1627 i Rønne; døde før 1681 i Rønne.
    4. 54. Jens Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 3 nov. 1628 i Rønne; døde den 23 maj 1691 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    5. 55. Claus Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1630 i Rønne; døde efter 1650.
    6. 56. Jørgen Pedersen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1632 i Rønne.
    7. 57. Maren Karrine Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1634 i Rønne; døde i 1700.
    8. 58. Boel Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1635 i Rønne.
    9. 59. Lisbeth Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1637 i Rønne; døde i 1678 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn.
    10. 60. Christopher Hansen  Efterkommere til dette punkt

  6. 34.  Karine Hansdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

    Notater:

    Occupation: Land-owner (Proprietær)

    Karine blev gift med Mads Pedersen Kofoed cirka 1620. Mads (søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter) blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 61. Peder Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1622 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1687 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 18 maj 1687 i Svaneke Churchyard, Bornholm.
    2. 62. Johanne Madsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1625 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1648-1691 i Kjøllergård, Østermarie, Bornholm, Danmark.
    3. 63. Poul Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1630 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1686 i Svaneke.
    4. 64. Hans Madsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 24 dec. 1634 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1704 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 21 jan. 1704.
    5. 65. Hans Kofoed Madsen  Efterkommere til dette punkt blev født den 24 dec. 1634 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1704 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 21 jan. 1704 i Østermarie Churchyard, Bornholm.
    6. 66. Elsebye Madsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1637 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde den 3 feb. 1672 i Svaneke, Bornholm, Danmark.

  7. 35.  Karine Hansdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: KG2

    Karine blev gift med Mads Pedersen Kofoed cirka 1620 i Bornholm. Mads (søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter) blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 36.  Claus Jørgensen Gagge Efterkommere til dette punkt (28.Margrethe10, 25.Peder9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1570 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Claus blev gift med Margrethe Wortenberg i 1594. Margrethe blev født før 1575; døde i 1654 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 67. Margrethe Clausdatter Gagge  Efterkommere til dette punkt blev født før 1620 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.


Generation: 12

  1. 37.  Peder Jacobsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (29.Jacob11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) døde i 1684 i 28. sgd. Skovgård, Nyker Sogn.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Terchildsdatter. Kirstine (datter af Terkild Pedersen og Dorothea Nielsdatter) blev født cirka 1645 i 67. sgd. Sigård, Klemensker Sogn; døde i 1684 i 28. sgd. Skovgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 68. Magrethe Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1671; døde den 9 mar. 1741 i Nyker Sogn.
    2. 69. Dorthe Pedersdatter Koefoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1675 i 28. sgd. Skovgård, Nyker Sogn; døde i 1696 i 22. sgd. Vestre Hullegård, Nyker Sogn; blev begravet den 21 sep. 1696.

  2. 38.  Hans Madsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (30.Mads11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1605 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

    Notater:

    Proprietær på Vellensgård, Nyker Sogn

    Occupation: Land-owner (Proprietær)
    Reference: note
    Hans Madsen Kofoed was married to the daughter of Claus Gagge and his

    wife Sophie Pors; Claus Gagge was feudal lord (lensmand) of Sjælland.

    They both died of plague in 1654. The Gagge family-line was of the
    titled nobility; their coat-of-arms depicts a vertically divided
    shield with half of a black mill-cogwheel on the left half, and a
    silver truss on the right; on top of the shield is a helmet with two
    vesselhorns in silver and black.

    Ejer af:
    6. vrgd. Klinteby, Ibsker
    1. vrgd. Ll. Myregård, Åker
    5. vrgd. Smyggegård, Åker
    11. vrgd. Grødbygård, Åker
    11. vrgd. Vestergård, Pedersker

    Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Clausdatter Gagge. Margrethe (datter af Claus Jørgensen Gagge og Margrethe Wortenberg) blev født før 1620 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 70. Kirstine Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født før 1645 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1712 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

  3. 39.  Elsebeth Madsdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (30.Mads11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1607 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1676 i 6. sgd. Øster Skovgård, Egeby, Åker Sogn; blev begravet den 20 okt. 1676.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1122 (Sommer)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Jep Svendsen. Jep døde i 1662-1676 i 6. sgd. Øster Skovgård, Egeby, Åker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 71. Jens Ipsen  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1633; døde i 1717 i 6. sgd. Øster Skovgård, Egeby, Åker Sogn; blev begravet den 25 okt. 1717.

  4. 40.  Jørgen Kofoed Efterkommere til dette punkt (30.Mads11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1610 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

  5. 41.  Mads Madsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (30.Mads11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1615 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter. Anne blev født cirka 1615; døde i 1695 i Pedersker Sogn; blev begravet den 14 okt. 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 42.  Mads Madsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (30.Mads11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1615 i Vellensgård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1660 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
    • Ane-nr.: note
    • Alias: Mads Kofoed Madsen

    Notater:

    Mads Kofoed Madsen was an Alderman (Rådmand) for Hasle in 1646, by 1648he was the Mayor (Borgmester) for Hasle. Around 1650 he purchased theinheritance rights for Eskesgård from his brother Jørgen and threebrothers-in-law. He was named a "fribøren mand" (free-born man) inBornholm's "Frimænd" list of 1655. Authority was given to him, andChristian Maccabæus, to attend the election of Prince Christian as thenext King of Denmark - this event was held in København. Mads Kofoed isthought to have died sometime between 1658 and 1662. Eskesgård isclassified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, thehighest of the three farm classifications.

    From the "Diverse etats-, adels- og rangfortegnelser, 1536-1692" (FLHfilm nr. 0559503):
    1646, Nr. IX, Borringholm - Hasle: Madz Madzen Kofod, Raadmand.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
    Fortegnelse paa Rentepenge som eftter Hans Kongelig Maytz. breff paabudenvar at skulle vdgiffues och leffueris till den 1 December 1647. . . .Noch Eftterschreffne, ere aff kiøbsterne frembkommen, och angiffuet somfølger: . . . Madz Koefoed i Hasell angaff, att haffue rendte penge 400Sldr. der aff penge - 8 Sldr.

    The above entry translated to English: "Mads Koefoed in Hasle declaresinterest from 400 Slettedaler, therefore pays - 8 Slettedaler."

    Lauridtz Hanssen i Klemmidskier Sogn, Thingfouget i Nørreherridt paaBorringholm, Peder Oelsen Skriffuer ibm., Hans Mognsen, Peder Frendesen iKlemmidschier Sogn, Hans Rasmussen, Hans Laursen i Røedschier Sogn, JensMortensen, Jens Oelsen i Oellschier Sogn, Laurs Rasmussen och NielsJensen i Røe Sogn giør vitterligt at aar eftter Gudsbiurd 1648 Frædagenden 24 Marty inden forschreffne herredz ting vaar schicht och vdj rettefremkom Madz Høg Sandemand, Peder Laursen i Rosendall, Niels Andersen ochHans Jensen i Røedschier Sogn, som eftter lougen ved Helgens eed haffuerbekiendt och bekreftt vdj Erlig och Velacht Madz Holst Ridefouget tillHammershus, hans neruærellse och paahør, at eftterschreffne i samme derisSogn, vaare saa forarmet och er formuendes, at de iche videre aff dendnest paabudden Kongschat kunde formaa at vdgiffue (om de ellers ved derisgaarder schulde bliffue och videre schatter aff sted komme at vdgiffue,enten jordebogs schat eller kiendet) end som eftterføllger: . . . 39. Erøde, it halftt boe, och ingen hus paa, bruges i Hasle, kand inttetvdgiffue, om det maa stedes for des ringhed schyld. (Er iblant denaarlig afkortning.)

    The above entry translated to English: "39. Is deserted, a half domicile,and with no house, used in Hasle, can not disburse, which must be donefor because of debt. (Is included in the annual debt deductions.)"

    Mandtals register paa dend almindelig pendinge schatt; som Kongl. Maytts.och Adellens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Boringholmbschulle vdgiffue dend halffue part till Michaelis och dend halffue parttill Martini 1647. . . . Ryedschier Sogen: . . . 39. Øde.

    Mandtall och Skatte Register paa dend Almindelige Pennge Skatt som Kongl.Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammerszhus Leehnn paaBorringholmb vdgaff thil Michelij och Martinj Ao. 1648. . . . RydschierSogen: . . . 39. Øde - B. Madtz Koefoed. . . . Effterschrefne befindeseffter hoes ligennde Thingsuinders formeldinng, saa forarmed at de sammeKong schatt iche formaatte at kunde vdgiffue. Nemblig: . . . RydschierSogen: . . . 39. Øde - 4 Rdr.

    The above entry translated to English: "39. Deserted - M[ayor] MadsKoefoed. . . . The following have been found, after the previous courttestimony's registration, so impoverished that the same Royal tax can notbe paid. Namely: . . . 39. Deserted - 4 Rigsdaler."

    Lauridtz Hanszen i Clemmidschier Sogn, Thingfougett i Nørreherridt paaBornholm, Hans Mognsen, Peder Frendesen i formelte Sogn, Hans Rasmusen iRydschier Sogn, Jens Mortensen, Jens Oelsen i Oellschier Sogn, LaursRasmusen och Niels Jensen i Røe Sogn, samptlige thingbude och forordnedemend till stocke. Giør vitterligt at aar eftter Guds biurd 1649 Fredagenden 3 Augustj inden forschreffne Herredzting, for os och Dannemend fleeresom tillstede vaar, fremkom Erlig och Mandhafttig Captein Johan Lillie,forordnet Commendant her paa Bornholm, som eftter voris gunstige herSlodsherrids schriffuelser och betalning, som er lest och paaschreffuettlod lese och paaschriffue it forseiglet thingsvidne, her aff thingetvdsted den 9 Marty nest forleden, anlangende om de forarmede till forschaadzell for nest paa budden Kongschat, forfalden Anno 1648.Begierende meenige Herredzmend som i dag eftter befalning ochtilliusning, tillsted vaar, deris suar her paa, om de samme thingsvidneville eller kunde vedstaa, om en huer der vdj indfort, kunde meere,mindre, eller inttet videre aff samme forfalden Kongschat vdgiffue. Daaer der till aff os suaret, at saauidt om samme things vidne i tingbogener indført och for os vurdet, vill och ere vj saauidt gestendige, och nyvidere. Besønderlig Laurs Rasmusen den 8 i talet i Røe Sogn, effterdjband i formelte thingsvidne er indført iche at formaa noget. Bekienderdog i dag for retten at hand sin Kongschat haffde yt och vdgiffuet, somhand kunde beuise. De forarmede aff huer Sogn, till forschandzell forformelte Kongschat, ere eftter formelte thingsvidnes indhold som følger:. . . Rydschier Sogn: . . . 39. Øde.

    The above entry translated to English: "39. Deserted."

    Mandtall oc Register paa dend Almindelig Pendinge Skatt, som Kongl.Maytt. och Adellens Bønder oc Tiennere vdi Hammershuus leen paaBorringholmh. Wdgaff till 14 dage effter St. Michaell Anno 1649. . . .Rydschier Sogen: . . . 39. B. Madtz Koefoed.

    The above entry translated to English: "39. M[ayor] Mads Koefoed."

    Mandtals Register paa Kong. Maytz. Pendinge Schatt som Bønderne ochMeninge allmue vdi Hammershuus Lehn paa Boringhollum. Effter Kon. Ma.breff haffuer wdgiffuit och till St. Martini Anno 1650 paabøden. . . .Rydscher Sogen: . . . 39. Madtz Koefoed.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
    Mandtall paa den almindelige pengeschatt, som aff Bønder och MeenigeAlmue, paa Borringholmb, till Hammershuus liggende, er wdgiffuen ochoppeboren, bedaggen till Martinj 1651. . . . Effterskreffne Befindis,Effter hoes liggennde tings vinders formelding, saa for armede och ødde,at de icke forschreffne Kongschatt, kannd, eller formaar at vdgiffue. . .. Rydschier Sogn. Skatte bønder: . . . Den 39 øde - 2 Rdr.

    The above entry translated to English: "Rutsker Parish. TaxpayingFarmers: . . . The 39th [farm], deserted - 2 Rigsdaler."

    Bønder, aff derres fri goeds, och ellers derret formue, dj paa renttehaffuer vdestaaendis, effter derris egenn angiffuennde, bedaget tilFebruary vdganngh, Anno 1652. . . . Indtegtt: . . . Den 21 Marty: . . .Annamet som Mads Koufoed i Pederscher Sogen, effter sinn jordebogsformelding haffuer erlagt, pennge - 2 Sdr. 1 Mk.

    Jordeboeg thill Esches Gaard som følger: Først Eschesgaard, som ieg MadzKoefoed, paa boer, som er hoffuedgaarden, er sat och thaxsered, vdjsyschen skiftte for smør - 1 Mk. Noch en gaard ibd. som Jens Biørsen vdjboer, schylder aarlig till mig smør - 4 Mk. Noch thuende vdhuse dersamme stedz schylder aarligen till mig smør - 4 Mk. Er beregned ochandslaged vdj hartt korn, eftter rosthienestens thax till 18 thønder. Ervdj penge eftter Kongl. Mays. breff, 8 Sk. aff huer thønde, ind summa - 9Mk S. Som ieg vnderschreffne schall vdgiffue Actum Eschesgard dend 19Marty Ao. 1652: Matz Koffoed, egen hand.

    The above mentioned properties are: 1) Eskesgård, proprietærgård inPedersker; 2) Lillegård, 9' Vdg. Pedersker; and 3) two tenant farmerhouses in Pedersker parish.

    Regenschab. Paa huis penge, som er annammet aff Adell, Friimend, Borgeroch Bøndere, aff dieris friigodtz, och ellers dieris formuffue, de paarente haffuer udstaaendis paa Borringholm, effter dieris egenangiffuende, bedaget till Februarj udgang Anno 1653. . . . Indtegt: . . .No. 4; Madz Koufod i Perscher Sogn leffuerit effter sin jordbogsformelding. Pennge - 2 Dr. 1 Mk.

    Regenschab paa huis penge som er annammedt aff Adel, Frimend, Borgere ochBynder aff deris fri goeds och ellers deris formuffue. Dee paa rentehaffuer vdstaaendis paa Boringholmb. Effter deris egen angiffuende,bedaget til February vdgang Anno 1654. . . . Indteigt. . . . Mads Koefoedi Pederscher Sogen betalt, eftter sinn jord bogs formelding, penge - 2Sdr. 1 Mk.

    From "Rasmus Pedersen Ravns Borringholms krønike 1671", Johannes Knudsen,1926, page 189:
    Anno 1653. . . . D. 16. do. [Juli] og derefter udi nogle dage var en ildpaa Slettemarken udi St. Peders Sogn ved Eskesgaarden, som brændteomkring paa en stor plads, og ikke nogen kunde vide, hvorfra ilden kom.

    Mention of a document dated November 15, 1654 extracted from the probatefor Hans Olufsen Kofoed, November 16, 1694, page 18:
    Anno 1694 dend 16 November, med paa folgende dato er efter loulig giordetillysning inden Herritsting, og Langsting, holden registering, ogvurdering, sampt schifte, og deeling efter Erlig, og Mandhaste nu sal.Corporal Hans Koefoed Ollufsen som boede, og døde paa dend 50 Jordejendomgaard kaldis Ladegaarden beliggende udi Clemmedsker Sogn. . . Eenforfetning som sal. Zigvart Gagge til Myrregaard, Mads Koefoed Madsen tilEskesgaard, Suend Ollsen paa Baggegaard, Berrild Hansen paa Bieregaardenhafuer giort, og paa Hart Korn bereg med, og sat berørte 15 Worned ogdens landgielde, som er skeed den 8 November 1654, som er af følgende indhold. Wi efterskrivene Zigvart Gagge til Myrregaard uid Aachier Sogn,Mads Koefoed Madsen til Eskisgaarden i Pederskier Sogn, Suend Oelsen paaBaggegaarden i Clemmedskier Sogn, og Berreld Hansen paa Bieregaarden udiAaekier Sogn, kiendes, og giør vitterligt, at efter som vi erre opmeltindnu Vester Herrits Ting, at ville vurdering taxsere en vornedegaard udiformelte Herrit som sal. Olluf Koefoed til Blyekobbegaard i Nøcher Sogntil førde og Laurids Lassen udi boede. . . .

    From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupationof the island:
    Sönder Häradh, Pederskier Sochn, Frälssehemman: Jens Biörnsen (MatsKoofots under Eskesgården). . . 2 Daler, 14 Öre, 0 Penningar.
    Sönder Häradh, Pederskier Sochn, Säte og Frygård: Frymman Mats KoofotsSategård: Eskesgården. . . 0 Daler, 0 Öre, 0 Penningar.

    From Bornholm's Jordebog of 1662:
    Sønder Herridt, Pederschier Sogn, Vaarneder: Jens Biørnsen.
    Peder Koefoed førige Landsdommer goedts, som till hans Ma. af larnen blefforteut. Pederschier Sognn: Dog Jokum Grubbis, Christopher Bipes, ochafgangne Mads Koefoeds goeds. Serdelis at giøre rigtig heed forre.

    From Bornholm's Jordebog of 1680-81:
    Sønder Herred, Pedersker Sogn, Vorneder, Nr. 9: Anne Mads Koefoeds.

    From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
    December 20, 1682, page 298a: Dom. Eftter som sahl. Berild Hansen,haffuer pandtsat till Mickel Pedersen hans gaard, kaldes Bieregaardbeliggendis udi Aackiersogen, med ald sin til hørende eyendom og trendeudbygger huuse, for 650 Slettedr. Huilcken gaard og dendz tilliggelse,Michel Pedersen skal haffue som eet brugeligt pant og besidde, udi sextenaar, og naar forhen sexten aar var forløben da skulle Berild Hansen ellersine arffuinger, betalle til Michel Pedersen eller hans arffuingerbemelte 650 Slettedr. gangbahr mynt udi thrende terminer, som pandtebreffuet om formelder, daterit dennd 18 May 1663 og aff Berild Hansenvedstaad inden Synder Herritz ting dennd 19 nest eftter, som det der paaudsted de thingsvidne om formelder, og eftter at forhen 16 aar er forbiganget, haffuer Johanne sahl. Michel Pedersen ved sin laug vergeBorgemester Christen Gregersen, till Hiemting og Landzting ladet laugbiude berørte Bierregaard, og esked pengene, till huilchen laug biudelseog eskning. Anne sahl. Madz Koefoedz udi Pederskersogen, med sinlaugverge, som skal vere udi slegt og biurd till sahl. Berild Hansen, erlovlig citerit. Ogsom ingen aff dennd sahl. mands arffuinger, ellernogen af slegten ej endnu haffuer vildet lade dem finde med penge till atindløse forhen gaard, vil Johanne sahl. Michel Pedersens haffue gaardentill eyendom, om hun iche eftter loulig eskning og lovbydelse erlangersine penge. Da dersom sahl. Berild Hansens arffuinger eller slegt icheind frier bemelte gaard med penge inden 2de maaneders forløb. Da gaardenJohanne sahl. Michel Pedersens og arffuinger eftter lovlig med fart, ogtaxering, eftter recessen at følge gaarden till eyendomb. Detz tillvindesbiurd etc.

    The above court judgment of December 20, 1682 states that Mads KofoedMadsen's widow Anne Jensdatter "som skal vere udi slegt og biurd tillsahl. Berild Hansen". Which in modern Danish would be: "som skal være islægt og byrd til salig Berild Hansen", which translates as: "who isrelated and in kinship to the blessed (deceased) Berild Hansen". TheBerild Hansen in question is "Frimand" (Freeman) Berild Hansen (died1668) of Bjergegård, 24' Vdg. Åker, and Lille Halsegård in Østermarie,the son of Hans Berildsen (-1608-), the previous owner of those samefarms. Since we know that Anne Jensdatter's parents are Jens Bendtsenand Karen Berildsdatter of Rønne, it seems very probable that Anne andBerild Hansen's family relationship is that they are cousins. That HansBerildsen is the brother of Anne's mother Karen Berildsdatter. - NormanLee Madsen, April 10, 2015.

    From the Pedersker kirkebog:
    October 14, 1695: Den 14 October bleff Anne s. Mas Kofod begraven, somvar 80 aar gammel.

    July 3, 1697: Løfverdagen den 3 July blef Mads Koefod begrafue g. 57 aar.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

    Bopæl:
    Eskesgård, Propr. & 9' Vdg. Pedersker, Bornholm

    Mads blev gift med Anne Jensdatter cirka 1639 i Bornholm. Anne blev født cirka 1615 i Bornholm; døde i 1695 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark; blev begravet den 14 okt. 1695 i Pedersker Churchyard, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 72. Mads Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1640 i Hasle, Bornholm, Danmark; døde i 1697 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark; blev begravet den 3 jul. 1697 i Pedersker Churchyard, Bornholm.
    2. 73. Hans Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1642 i Hasle, Bornholm, Danmark; døde den 1 nov. 1722 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark; blev begravet den 11 nov. 1722 i Pedersker Churchyard, Bornholm.
    3. 74. Jens Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1654 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark; døde i 1717 i Ågård, Pedersker, Bornholm, Danmark; blev begravet den 18 jun. 1717 i Pedersker Churchyard, Bornholm.
    4. 75. Karen Madsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1657 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark; døde i 1727 i Store Loftsgård, Pedersker, Bornholm, Danmark; blev begravet den 2 maj 1727 i Pedersker Churchyard, Bornholm.
    5. 76. Berild Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1658 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark; døde i 1740 i Bjerregård, Poulsker, Bornholm, Danmark; blev begravet den 9 jan. 1740 i Poulsker Churchyard, Bornholm.

  7. 43.  Martha Madsdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (30.Mads11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1617 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

  8. 44.  Kirstine Clausdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (31.Claus11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født i 1620; døde efter 1681.

    Notater:

    Note (Norman Lee Madsen)
    Mention of Kirstine Clausdatter Kofoed, and son-in-law Rasmus Jensen(Marcher), in the probate for Michel Berildsen, October 1, 1681, page 18b: "Anno 1681 dend første Octobris, er efter loulig giorde tillysning holden rigistering og vurdering sampt skifte og deehling efter sl. Michel Bereldsen, som boede og døde paa en Frie Vornede gaard som er dend 15 i tallet liggende udj Nyecher Sogn her paa Borringholmb. . . Endnu frembkom Hl. Rasmus Jensen udi Vestermarie Sogn, paa sin hustruis moders nafnlig: Chirsten Claues Koefods daatters veigne, og til skurde, samptlig sl. Michel Bereldsens arfuinger, omede hafde nogen loulig laug bydelse paa denne 15tende gaard at frembirise. . . Hl. Rasmus Jensen paa bemelte sin hustru moders veigne, nemblig, at Chirstene Claus Koefoeds daatter, er neste arfuing til samme sl. Michel Berreldsens omrørte gaard, da Hl. Rasmus Jensen paa sin hustru moders veigne, at hafue prætention paa samme gaard og ejendom. . . ."

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

    Kirstine blev gift med Rasmus Andersen Bleking i 1646. Rasmus (søn af Anders) blev født cirka 1616 i Rønneby, Blekinge; døde den 1 jun. 1673 i Vestermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 77. Lisbeth Rasmusdatter Bleking  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1650 i Præstegården, Vestermarie Sogn.

  9. 45.  Mariche Olufsdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (32.Oluf11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1617 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1670 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; blev begravet den 9 apr. 1670.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 10.854 (Garde)

    Notater:

    Begravet:
    Peder Ibsen, Sandemand, 53 år

    Mariche blev gift med Niels Hansen cirka 1640. Niels blev født før 1620; døde i 1648 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 78. Dorothea Nielsdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1646 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; døde i 1705 i 49. sgd. Lille Bukkegård, Åker Sogn; blev begravet den 3 feb. 1705.
    2. 79. Oluf Nielsen  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1644 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; døde i 1719 i 26. sgd. Skovgård, Åker Sogn; blev begravet den 18 feb. 1719.

    Mariche blev gift med Niels Nielsen cirka 1648. Niels blev født cirka 1610 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; døde i 1653 i 33. sgd. Kuregård, Strandby, Åker Sogn; blev begravet den 18 apr. 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 80. Hans Nielsen  Efterkommere til dette punkt døde i 1652 i 33. sgd. Kuregård, Strandby, Åker Sogn; blev begravet den 23 dec. 1652.
    2. 81. datter  Efterkommere til dette punkt døde i 1654 i 33. sgd. Kuregård, Strandby, Åker Sogn; blev begravet den 23 apr. 1654.
    3. 82. søn  Efterkommere til dette punkt døde i 1654 i 33. sgd. Kuregård, Strandby, Åker Sogn; blev begravet den 23 apr. 1654.
    4. 83. Johanne Nielsdatter  Efterkommere til dette punkt blev født i 1653 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; blev døbt den 20 nov. 1653; døde i 1654 i 33. sgd. Kuregård, Strandby, Åker Sogn; blev begravet den 23 apr. 1654.

    Mariche blev gift med Peder Ibsen den 7 jan. 1655 i Aa Kirke. Peder (søn af Jep Pedersen og Maren Pedersdatter Brand) blev født cirka 1624 i 25. vgd. Lille Loftsgård, Åker Sogn; døde den 2 jul. 1687 i 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn; blev begravet den 9 jul. 1687. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 84. Kirstine Pedersdatter  Efterkommere til dette punkt blev født i 1655 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; blev døbt den 9 dec. 1655; døde i 1726 i 16. sgd. Strandbygård, Østerlars Sogn; blev begravet den 26 mar. 1726.
    2. 85. Niels Pedersen  Efterkommere til dette punkt blev født i 1658 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; blev døbt den 14 nov. 1658.
    3. 86. Peder Pedersen Brandt  Efterkommere til dette punkt blev født i 1661 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; blev døbt den 24 mar. 1661; døde i 1694 i 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn.

  10. 46.  Elisabeth Olufsdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (32.Oluf11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født i 1619 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1703; blev begravet den 26 feb. 1703.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Hansen Juul. Jens blev født cirka 1610; døde i 1659 i 35. sgd. Stangegård (Strandby), Åker Sogn; blev begravet den 3 aug. 1659. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 87. Margrethe Jensdatter Juul  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1640 i 35. sgd. Stangegård, Åker Sogn; døde i 1683 i 42. sgd. Vasegård, Åker Sogn.
    2. 88. Oluf Jensen Juul  Efterkommere til dette punkt blev født i 1647 i 35. sgd. Stangegård, Åker Sogn; døde i 1736 i 24. vgd. Bjergegård, Åker Sogn; blev begravet den 1 sep. 1736.

    Elisabeth blev gift med Peder Olufsen den 20 apr. 1663 i Aa Kirke. Peder (søn af Oluf Pedersen) blev født cirka 1640; døde i 1685 i 35. sgd. Stangegård, Åker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  11. 47.  Kirstine Olufsdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (32.Oluf11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1620 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1683.

  12. 48.  Mads Olufsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (32.Oluf11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

  13. 49.  Hans Olufsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (32.Oluf11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1625 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 16 nov. 1694 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.

    Notater:

    Arvede Frigård i Vestermarie efter faderen

    Hans blev gift med Maren Ibsdatter den 9 mar. 1662 i Aa Kirke. Maren (datter af Jep Pedersen og Karen Jensdatter) døde efter 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 89. Oluf Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1662 i Klemensker Sogn; døde i 1706 i 15. sgd. Kuregård, Vestermarie Sogn.
    2. 90. Hans Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1684 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn; døde i 1743 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev begravet den 13 nov. 1743.

  14. 50.  Claus Olufsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (32.Oluf11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1635 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1660 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

  15. 51.  Oluf Pedersen Kofoed Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1624 i Rønne.

    Notater:

    OPK døde ugift.
    Reference: note
    Oluf Pedersen Kofoed died unmarried.


  16. 52.  Mads Pedersen Kofoed Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født i 1626 i Rønne; døde den 11 okt. 1677 i Rønne.

    Mads blev gift med Maren Jensdatter før 1642. Maren blev født før 1623. [Gruppeskema] [Familietavle]


  17. 53.  Hans Pedersen Kofoed Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1627 i Rønne; døde før 1681 i Rønne.

    Hans blev gift med Mette Absolonsdatter Bagge i 1648 i Rønne. Mette blev født cirka 1625; døde cirka 1690. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 91. Elisabeth Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i Rønne; døde i 1707 i 8. vgd. Vestergård, Vestermarie Sogn.

  18. 54.  Jens Pedersen Kofoed Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født den 3 nov. 1628 i Rønne; døde den 23 maj 1691 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 10.843 (Garde)

    Notater:

    Dansk Biografisk Lexikon, Projekt Runeberg

    Koefoed (Kofod), Jens Pedersen, 1628-91, bornholmsk Patriot,
    er født 3. Nov. 1628 i Rønne og Søn af derværende
    Borgmester Peder Hansen K. Moderen hed Elisabeth Madsdatter Ravn.
    Om hans første Ungdom enten tie Kilderne eller bringe upaalidelige
    Efterretninger, men han synes at have været af en hidsig og stridbar
    Natur, og 26 Aar gammel havde han et Drab paa sin
    Samvittighed. Maaske for at undgaa Følgerne heraf synes K., der
    Aaret i Forvejen (1653) havde giftet sig med Margrethe Sander
    (d. 28. Juli 1678), at være tyet over til Skaane, og han indtraadte
    her 1657 som menig Rytter i Axel Urups Regiment. Dette blev i
    Begyndelsen af 1658 ført over til Sjælland og senere i Følge
    Roskildefreden overleveret til Carl Gustav, men K. maa paa en eller
    anden Maade have unddraget sig svensk Krigstjeneste, thi i Nov.
    s. A. var han vendt tilbage til Bornholm og blandt sine Landsmænd,
    da disse, ophidsede ved trykkende Skattepaalæg og
    hensynsløs Udskrivning og opildnede af Opraab fra Frederik III,
    besluttede at afkaste det dem, ligeledes ved Roskildefreden,
    paalagte Aag. Det kan være tvivlsomt, om Planen til Befrielsesværket
    er udgaaet fra K., saaledes som det almindelig antages, og om
    den ikke snarere skyldes Hædersmanden Poul Ancker, Sognepræst
    i Hasle og Rutsker (I, 214), i Forening med Borgmester
    Peder Olsen i Hasle, men K. har i hvert Fald spillet en Hovedrolle
    ved den lige saa behjærtede som kløgtige Udførelse af
    Sammensværgelsen. Som bekjendt begyndte Rejsningen med, at K. i
    Spidsen for nogle medsammensvorne 8. Dec. trængte ind til den
    svenske Gouvernør og Kommandant paa Hammershus, Oberst Johan
    Printzenskøld, der under en Tjenesterejse var taget ind til
    Borgmester Peder Lauridsen i Rønne, og bemægtigede sig hans Person.
    Da Printzenskøld forsøgte at undløbe, blev han nedskudt paa Gaden
    af K.s Svoger Villum Clausen. Den følgende Dag droge alle de
    sammensvorne, nu efterfulgte af store Hobe bevæbnede Borgere og
    Bønder, mod Hammershus, hvis Besætning, forskrækket over Printzenskølds
    Skæbne, lod sig skræmme og overgav Klippefæstningen.
    Dermed var i Virkeligheden Øen tilbagevundet, og 12. Dec. kunde der
    igjen, som det hedder, "bedes fra Prædikestolen for den danske
    Konge". K. i Forbindelse med 2. Borgmester i Rønne, Claus
    Kam, overtog foreløbig Befalingen over Slottet og Landet, medens
    Borgmester Peder Olsen blev sendt til Kjøbenhavn for at overgive
    Øen i Frederik III's Hænder. Som Løn for K.s Færd lod Kongen
    først udstede et "Fredebrev", der fritog K. for retslig Tiltale for
    Drabet, og udnævnte ham dernæst til Kapitajn i Bornholms Milits
    med aarlig Sold af 200 Rdl. og afgiftsfri Benyttelse af den store Ejendom
    Maglegaard i Øster Mariæ Sogn. Selve Opstanden gjennemførtes
    med forholdsvis faa Ofre af Menneskeliv uden unødvendig
    Grusomhed. Maaske var dette ikke efter K.s Hoved, thi han
    nærede et glødende Had til Svenskerne. Udslag heraf gav sig
    senere til Kjende under den Skaanske Krig, hvor han, da den
    svenske Flaade 1678 led Skibbrud ved Bornholm, i Modsætning til
    Kommandanten stærkt holdt paa, at alle ilandkomne uden Naade
    og Barmhjærtighed skulde ihjelslaas.

    K. giftede sig anden Gang (1680) med en Adelsdame, Elisabeth
    Akeleye (f. 27. Marts 1654 d. 13. Febr. 1739), Datter af Gabriel A.
    til Bjellerup og Beate Clausdatter Machabæus. Hans eget, af ham
    og Efterslægt paastaaede, Adelskab er det derimod ikke lykkedes
    at føre Bevis for. Med begge sine Hustruer havde han ikke færre
    end 24 Børn, 12 Sønner og 12 Døtre. Han døde paa Maglegaard
    16. Maj 1691.

    Jens blev gift med Margrethe Sandersdatter Lesler den 3 nov. 1653 i Hasle. Margrethe (datter af Sander Pedersen Lesler og Sidsel) blev født den 18 maj 1635 i Hasle Sogn; døde den 28 jul. 1678 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 92. Margrethe Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1654 i Hasle; døde i 1692 i 30. sgd. Brogård, Østermarie Sogn; blev begravet den 15 apr. 1692.
    2. 93. Sidsele Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1656 i Hasle; døde i jan. 1711 i 14. vgd. Julegård, Åker Sogn.
    3. 94. Anne Sophie Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i jan. 1658 i Hasle Sogn; døde den 30 maj 1678 i Østermarie Sogn.
    4. 95. Lisebeth Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i jan. 1658 i Hasle; døde den 13 dec. 1719 i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn.
    5. 96. Peder Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1660 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1676 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    6. 97. Sander Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1661 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1664 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    7. 98. Magdalene Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1663 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; blev døbt den 13 okt. 1663; døde i 1690 i 30. sgd. Helletsgård, Ibsker Sogn; blev begravet den 10 nov. 1690.
    8. 99. Hans Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 1 nov. 1664 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde den 10 jul. 1741 i 57. sgd. Kofodgård, Vestermarie Sogn.
    9. 100. Barbara Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1665 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1681 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    10. 101. Zander Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1666 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde efter 1691 i Udenlands.
    11. 102. Jørgen Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 12 apr. 1667 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde den 12 mar. 1709 i Christiansø.
    12. 103. Detlef Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1668 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde efter 1690 i Østindien.
    13. 104. Charlotte Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1669 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1671 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    14. 105. Christian Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1669 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    15. 106. Christence Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    16. 107. Kirstine Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde efter 1700 i Svaneke.
    17. 108. Mathias Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1671 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde den 1 jan. 1741 i Christiansø.
    18. 109. Christian Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1672 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1675 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    19. 110. Johanne Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i aug. 1675 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1727 i Svaneke; blev begravet den 2 jan. 1727.
    20. 111. Karen Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i aug. 1675 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1715 i Rønne.
    21. 112. Peter Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1676 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1677 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.

    Jens blev gift med Elisabeth Gabrielsdatter Akeleye den 19 jun. 1680 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. Elisabeth blev født den 27 mar. 1654 i Bjellerup, Skåne, Sverige; døde den 13 feb. 1739 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 113. Margrethe Elisabeth Jensdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1681 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1762 i Østermarie Sogn.
    2. 114. Gabriel Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1683 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1690 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    3. 115. Christian Jensen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1689 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1690 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.

  19. 55.  Claus Pedersen Kofoed Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født i 1630 i Rønne; døde efter 1650.

    Notater:

    Reference: note
    Claus Pedersen Kofoed is mentioned as Captain Brabant (for a province
    in the Netherlands, which in 1648 temporarily freed itself from the
    Hapsburg's reign).


  20. 56.  Jørgen Pedersen Kofoed Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født i 1632 i Rønne.

  21. 57.  Maren Karrine Pedersdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1634 i Rønne; døde i 1700.

    Maren blev gift med Willum Clausen Kelou efter 1653. Willum blev født i 1630 i Rønne; døde i 1679 i Rønne. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 116. Karen Villumsdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1665 i 16. sgd. Rabækkegård, Knudsker Sogn; døde i 1735 i Nyker Sogn; blev begravet den 16 apr. 1735.
    2. 117. Gertrud Villumsdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1670; døde den 18 apr. 1735 i Rønne; blev begravet den 22 apr. 1735.

  22. 58.  Boel Pedersdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1635 i Rønne.

  23. 59.  Lisbeth Pedersdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1637 i Rønne; døde i 1678 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn.

    Lisbeth blev gift med Anders Hansen Fyhn før 1663. Anders (søn af Hans Andersen Fyhn) blev født cirka 1633 i Rønne; døde i 1690 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn; blev begravet den 28 feb. 1690. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 118. Peder Andersen Fyhn  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1665 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn; døde i 1740; blev begravet den 19 jul. 1740.

  24. 60.  Christopher Hansen Efterkommere til dette punkt (33.Peder11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1)

    Notater:

    Fra Norman Lee Madsens database.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Barbara Andreasdatter Rosman. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 119. Kirstine Christoffersdatter  Efterkommere til dette punkt blev født i aug. 1684 i Rønne; døde den 14 okt. 1728 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

  25. 61.  Peder Kofoed Efterkommere til dette punkt (34.Karine11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1622 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1687 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 18 maj 1687 i Svaneke Churchyard, Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Alderman (Rådmand) for Svaneke
    • Ane-nr.: note
    • Alias: Peder Kofoed Madsen

    Notater:

    From Bornholm's Militia register of 1678:
    Rictig fortegnelse af mandtall paa Svanniche Borgerschab som følger.Først Byens Øffrighed: Povell Koefoed - Borgermester, Peder Koefoed -Raadmand, Hans Lejedring - Raadmand, David Wolsen - Raadmand ochCapetain, Anders Thiesen - Raadmand och Lieutenant, Hans Dich - Fendrich,Bent Mortensen - Sargiant, Mads Andersen - Corporall, Anders Hop -Corporal, Lauridz Erichsen - Tambuer. Constabler: Sander Dich, PederOlufsen, Jens Erichsen, Peder Andersen. Rodemester: Jochum Thiesen. . . .

    Mention of Peder Kofoed in the probate for Mogens Kjøller, April 9, 1685,page 150b:
    Skifte, og Deehling, efter s. Mons Køllere, som boede, og døde paa den 39gaard i Jordebog kalled ligende udi Østermarie Sogn. . . Raadman PederKoefoed i Suaniche fordred efter sin sedel. . . .

    From the Svaneke kirkebog:
    May 18, 1687: Nr. 3, den 18 (Majus) begraf jeg Raad-Manden, Peder Kofod,i sin alders 65 aar.

    December 23, 1705: Nr. 19, den 23 (December) begraf jeg Elsebe sl. PederKofods, 69 aar, 8 maaneder, 1 uger, 4 dage, og 11 timer gammel.

    From the Svaneke probate for Elsebeth Jacobsdatter, March 26, 1706, page169b:
    Ellze enke efter afgangen Peder Koefoed af Svaniche.
    Arvinger: 2 sønner og 3 døttre.
    A: Jacob Kofoed Pedersen, Svaniche.
    B: Hans Kofoed Pedersen, Friderichsborg, værge: Jørgen Ancher, Sognepræstpaa Østerlars.
    C: Karen Peder Koefoedsdatter, værge: Landsdommer Ancher Müller.
    D: Elsebe Peder Koefoedsdatter, værge: Mads Koefoed Poulsen, Svaniche.
    E: Hanna Peder Koefoedsdatter, værge: Jørgen Ancher.

    From the Svaneke kirkebog:
    January 7, 1724: Nr. 2, den 7 (Januarius) viedis uden forregaaendetrolovelse hiemme i huset Vel Edle og Mandhaste Hl. Lieutenant TygeFriderich Stibolt og Dyd-ædle og ærbaares Mademoiselle ElsebethPedersdaatter Kofod.

    August 25, 1732: Den 25 Aug. begravedis Leutenant Jacob Kofod [??? ???].. . æt. 73.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

    Bopæl:
    Svaneke, Bornholm

    Peder blev gift med Elsebeth Jacobsdatter cirka 1657 i Bornholm. Elsebeth blev født cirka 1636 i Bornholm; døde i 1705 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 23 dec. 1705 i Svaneke Churchyard, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 120. Jacob Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1659 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1732 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 25 aug. 1732 i Svaneke Churchyard, Bornholm.
    2. 121. Karen Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1669 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1709 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 11 nov. 1709 i Svaneke Churchyard, Bornholm.
    3. 122. Hans Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1672 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde efter 1706.
    4. 123. Elsebeth Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1675 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1758.
    5. 124. Johanne Elisabeth Pedersdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1679 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1762 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 2 apr. 1762 i Svaneke Churchyard, Bornholm.

  26. 62.  Johanne Madsdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (34.Karine11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1625 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1648-1691 i Kjøllergård, Østermarie, Bornholm, Danmark.

    Johanne blev gift med Mogens Ibsen Møller cirka 1645 i Østermarie Church, Bornholm. Mogens blev født cirka 1600 i Bornholm; døde cirka 1680 i 39. sgd. Kølleregård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 125. Karen Mogensdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1647 i Kjøllergård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1691 i Kjøllergård, Bodilsker, Bornholm, Danmark; blev begravet den 9 sep. 1691 i Bodilsker Churchyard, Bornholm.

  27. 63.  Poul Madsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (34.Karine11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1630 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1686 i Svaneke.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Borgmester i Svaneke
    • Skifte: 13 aug. 1686, Svaneke

    Notater:

    Kure (7. vgd. Store Egebygård i Åker)
    Poul Madsen Kofoed var borgmester og købmand i Svaneke. Betragtedes som øens rigeste mand. Har ikke boet her på gården. Efter Elsebeth Hermansdatter Bohns død giftede han sig igen med Magdalene Margrethe Heseler.

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    In 1673 Poul Kofoed, as mayor of Svaneke, used a seal with the cow-footimage in the arms, above which sat a tiny, not too martial-looking helmet sprouting (spirende) three flowers, and the initials "P.K.F.M." for: Poul KoFoed Madsen. Poul Kofoed was the taxpayer for Svanegård, 8' Vdg. Ibsker, in 1674.

    From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
    January 11, 1675, page 7b: . . . for Anno 1674: . . . Ibschier sogen: . .. Waarneder: . . . 8. Pouel Koefoed, 9 Dr. 3 Mk. 2 Sk. . . .

    March 12, 1677, page 88a-88b: Øster Herridtz Restandz, for Anno 1676: .. . Ibskier Sogen: . . . Varneder: . . . 8. Poul Kofoed, 9 Dr. 2 Mk. 15Sk. . . .

    From Bornholm's Militia register of 1678:
    Rictig fortegnelse af mandtall paa Svanniche Borgerschab som følger. Først Byens Øffrighed: Povell Koefoed - Borgermester, Peder Koefoed -Raadmand, Hans Lejedring - Raadmand, David Wolsen - Raadmand och Capetain, Anders Thiesen - Raadmand och Lieutenant, Hans Dich - Fendrich, Bent Mortensen - Sargiant, Mads Andersen - Corporall, Anders Hop -Corporal, Lauridz Erichsen - Tambuer. Constabler: Sander Dich, Peder Olufsen, Jens Erichsen, Peder Andersen. Rodemester: Jochum Thiesen. . . .

    From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
    July 13, 1662: Communiceret, Dnc. 7 Trin. Povel Kofod af Svaneche holdt Brøllup med Elsebe Hermandsdat. Bohne i Rønne.

    June 4, 1669: Communicantes, 4 Jun. Povl Kofods af Svaneke og Malene Margrete Hesslers festensøe paa Slottet.

    Mention of Poul Kofoed and his son Herman Kofoed in the probate for Erich Jacobsen, March 3, 1693, page 1215b:
    Anno 1693 dend 3 Marty er efter loulig giorde tillysning, holden registering og vurdering sampt skifte og deeling, efter sal. Erich Jacobsen, som boede, og døde paa dend 20 Jord Eiendoms gaard beliggende udi Boelsker Sogn. . . Hermand Koefoed i Suaniche lod og fordre som ham skal være tilfalden efter sin sal. fader sal. Borgemester Poul Koefoed. .. .

    Mention of Poul Kofoed and his son Morten Kofoed in the probate of Hans Olufsen, June 19, 1700, page 63:
    Anno 1700 den 19 Juny er efter louglig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt schifte og liquidation evter salig Hans Ollufsen som boede og døde paa denne 33 Jord Eyendombs gaard beliggende i Pillene udi Boelsker Sogn. . . Stads Capitanen i Suanicke Segr. Morten Kofod fremlagte it Pandtebref, udgifuet til hans sal. fader Borgemester Pouel Kofod, datterit dend 17 Febr. 1679, med denne sal. mand Hans Ollufsens egen haand underskrefuen. . . .

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Skifte:
    Skiftet kendes ikke, men det er nævnt i skifte efter Christian Maccabeus 1688.

    Poul blev gift med Elsebye Hermansdatter Bohn den 13 jul. 1662 i Rønne Kirke. Elsebye (datter af Herman Mortensen Bohn og Barbara Jørgensdatter) blev født cirka 1643 i Rønne; døde cirka 1669 i Svaneke. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 126. Mads Poulsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1663 i Svaneke; døde i 1736 i Svaneke; blev begravet den 29 okt. 1736.
    2. 127. Morten Poulsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1665 i Svaneke; døde i 1750 i Svaneke.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Margrethe Heseler. Magdalene (datter af NN NNsen Heseler og Elisabeth Hansdatter Schröder) blev født i aug. 1652 i Haderslev, Jylland; døde i 1706 i Svaneke; blev begravet den 6 dec. 1706. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 128. Hans Poulsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1670 i Svaneke; døde i 1713 i Svaneke.
    2. 129. Herman Poulsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1671 i Svaneke; døde den 19 jun. 1727 i Svaneke; blev begravet den 26 jun. 1727.
    3. 130. Johan Poulsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1674 i Svaneke; blev døbt den 1 jul. 1674; døde den 6 jan. 1750 i Nexø; blev begravet den 15 jan. 1750.
    4. 131. Peder Poulsen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1678 i Svaneke; døde i 1717 i Nexø; blev begravet den 4 okt. 1717.
    5. 132. Hedevig Poulsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1681 i Svaneke; døde i 1745 i Rønne; blev begravet den 29 okt. 1745.
    6. 133. Elsebeth Poulsdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1683 i Svaneke; døde cirka 1724 i Rønne.

  28. 64.  Hans Madsen Kofoed Efterkommere til dette punkt (34.Karine11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født den 24 dec. 1634 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1704 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 21 jan. 1704.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Skifte: 23 jan. 1704, 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn

    Notater:

    Kure(23. sgd. Kofodsgård, Østermarie)
    Han var sandemand i Østerlars og Østermarie fra ca 1695-1704. Kaptajn, deltog i mødet med Frederik d. 3. da Bornholm igen blev afleveret til kongen. Køber nabogaarden 22 Slg. Sjælegard i 1682. Gifter sig for 2. gang i 1694 med Karen Hermansdatter Bohn. Hans far havde store økonomiske problemer, men takket være egen dygtighed og store medgifter fra sine 2 hustruer, endte han som en velhavende mand på sin fædrendegård, 23. Slg. i Østermarie. Der er skifte efter Karen Clausdatter Kjøller den 22.01.1694, og der er skifte efter Hans den 23.01.1704. (AaK) fra Sandemandsbogen.
    Karen Hermansdatter Bohn var først gift med Mads Wolfsen i Svaneke. (AaK) fra sandemandsbogen.

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    Hans Kofoed Madsen held the rank of Captain for the East District (Øster Herred) company, and the esteemed position of Reeve (Sandemand), also with the East District. He became a very wealthy man through his ownhard work, plus what his wife brought into the marriage with her. Karen Clausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. For his second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15, 1702, no children in their marriage.

    From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
    Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 23: Hans Koofodt (Forpantet till Rasmus Hillekrands arfvinger i Kiöpenhampn). . . 19 Daler, 12 Öre, 4 Penningar.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
    Richtig forteignelse, paa huis til mig er ytt och leffuerit, aff Øster och Nørre Herridtz resstantz, som resterit och forfalden var udj de Suensches regerings tid som var før Anno 1658. . . . Østermarcher Sogen:. . . Den 23. Hans Kofod, penge - 2 Mk.

    From Bornholm's Jordebog of 1662:
    Øster Haridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 23: Mougns Christensen (Udlagt till Karen Hr. Rasmus Hellekrandis i Kiøbenhafn).

    Evidently Hans Madsen Kofoed alternated paying taxes on Koefoedgård, 23' Slg. Østermarie, with his step-mother Karine Hansdatter's second husband Mogens Christensen.

    From Bornholm's Militia register of 1678:
    Borringholm Østerherridt Anno 1678 den 3de April. Richtig rulla och mandtall ofuer Øster Herridtz mænd och bønder, som døchtige er till att berre gevhr, med ditz Officerer, nemblig: Captain Hans Koefoed Madzøn, Leutenant Mons Ibsønn, Fenrich Rasmus Køller, Munsterschriver Hans Zanderssøn, Captein de Armes Peder Hansøn, Sargiant Monns Køller, Sargiant Hans Pederssøn, Corporal Henrich Møller, Corporal Niels Hansøn, Corporal Isser Hanssøn, Corporal Lodvig Laursøn, Tambur Anders Rasmussøn, Tambur Peder Hansøn, Felt Piber Jens Filpessøn.

    From Bornholm's Jordebog of 1689:
    Øster herridt, Østermarie Sogen, Bunde, Nr. 23: Hans Koefod.
    Øster herridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 9: Karen sal. Dauid Woelsens.

    From Bornholm's Jordebog of 1691:
    Øster Herridt, Øster Marie Sogen, Nr. 23: Hans Koefoed, er SelfEjergaard.

    From the Østermarie kirkebog:
    May 19, 1693: Karen Hans Kofods begraved, 57 aar gl.

    Extracted from the probate record for Karen Clausdatter Kjøller, January 22, 1694, page 203:
    Anno 1694 den 22 Janvary, er berammet at holde endelig, schifte, og deehling, efter Erlig, og Mandhaste Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede, og ved døde afgich paa Koefoedsgaard, beliggende udi Østermark Sogn. Imellen den sal. Matrones efterlatte hosbonde Capitain Hans Koefoed paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede børn, som er 4 sønner, og 3 døttre. Som er, dend eldste søn Mads Koefoed paa Almegaard i Knudsker Sogn. Dend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard i Østermaria Sogn. Dend tredje søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge. Dend yngste søn Jørgen Koefoed paa 17 aar gammel, for hannem verger faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter, i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgaard i Persker Sogn. Dend yngste daatter Kirstene Koefoedsdaatter, som og faderen self er verge for. . . Imod denne sal. quindes udfart tilkommer Capit. Hans Koefoed 50 Sldr. Imod de forhen udgifte børns hiemgift af boet til kommer de 3de ugifte børn som er Pouel og Jørgen Koefoed, sampt Kirstene Koefoedsdaatter ligesom de anden sødskende tilforne her af boeet bekommed hafuer. Huer søn, it half hunderede Sldr. og daatteren it hundrede Sldr. er 200 Sldr. . . Huis Jørgen Koefoed tilkommer efter sin sal. mormoder sal. Boehl Claus Kølleris i Østermariæ Sogn suarer og faderen til efter skiftebrefuets indhold. Kirstene Koefoedsdaatter annammed self huis hende efter hendes mormoder til kom. Huis jordegodsed angaar, som er Koefoedsgaard med gaard sins frihed, og dend 22 gaard i Østermark Sogn som sterfboet. . . (Probate witnessed by: Hans Kofoed Madsen - eg. hd., Mads Koefoed Hansen, Claus Koefoed, Jens Munk, Poul Hansøn Koefoed, Per P.L Larsen, Mattias Karlsøn, Hans Koefoed Madsen.)

    From the Svaneke kirkebog:
    January 31, 1694: Nr. 3, Den 31 (Januarius) wiede jeg Capitain Hans Kofod, og Karen Hermansd.

    From Bornholm's Landstingbog 1693-1701:
    January 26, 1698, pages 199a-200a: Anno 1696 dend 8 Janvary hafuer ieg Hans Koefoed Madsen, Capitain ved it Provincial Compagnie her paa Borringholm, og boende udi Østermarie Sogen paa dend gunstige øffrighedz gode behag, indgaaed, indgaaed opretted og sluted een venlig contract og foreening med mine børn og arfuinger, om huorleedes her eftter skal forholdes med mit jordgoedz, som ieg beboer, som er een min self eyendoms gaard, beliggende i bemelte Østermarie Sogen, og er eftter jordebogen dend 23 udi tallet, efttersom samme gaard er falden i arf mellem mig og mine børn, eftter min sahl. hustrue Karen Clausdatter Kiøller, nemblig 4 sønner og 3 døttre. Dend elste søn Madz Kofod Hansen paa Almegaard. Dend anden søn, Claus Kofod Hansen paa Maglegaard, Fendrich ved det Andet National Compagnie her paa Landet. Dend thredie søn Pouel Koefod Hansen Borger og Handelsman i Rønne. Dend fierde søn, Jørgen Kofod Hansen, som er endnu er hiemme hos mig, Hans Koefod Madsen paa Eskesgaard, Capitain ved eet Provincial Compagnie her paa Landet, som hafuer till egte min daatter ved nafn Hanne Kofod Hansdaatter. Hans Kofod Jensen bestalter Lieutnant, ved it Mariniske Compagnie under Brigardier Gerdorfs Regimente, som hafuer min daatter Kirsten Kofod Hansdaatter til egte. Matthias Carlsen Raadmand og Fendrich udi Nexøe som hafde min daatter Karine Kofod Hansdaatter til egte, og er ved døden afgangen, hues part til falder hendes eftterlatte børn. Da hafuer vi indbiurdis testimeritofuen bemelte min i boende gaard med huus biugning, ager, eng, skouf, march, fiske vand, fægang lejlighed, og herlighed, sampt skatten som er fri kiøbt paa penge Eet Tusende Slettedaler, huor af ofuen melte mine børn skall hafue dend halue part till deeling, som er Fem Hundrede Slettedr., og skal det staa i min villie, at udløs, og gifue huer, af mine børn sin deel i mit lefuende lif, eftter advenant af gaarden. Mens som det skulle hende sig, at ieg iche, medens ieg lefuer, udløser huer af min børn. Da er det saaleedes af talt og sluted, at min yngste søn Jørgen Koefod Hansen, eftter min dødelige afgang skal hafue prioriteten, og dend rette tilgang, til bemelte min gaard, og hafue magt at gifue og udløs. Huor sit sødskend, baade saa vit huer end da kand hafue til rest i gaarden af møderne. Saa ogsaa at gifue huer sit sødskend sin lod af de 500 Slettedr. som ieg self i gaarden hafuer, som mine børn ogsaa eftter min død skal hafue og vere berettiged, eftter dend contract. Som ieg Hans Kofod Madsen, med min nu hafuende hustru Karen Hermandsdaatter, og hendes børn og arfuinger, og retted hafuer; og naar da min yngste søn Jørgen Kofod Hansen i saa maader een huer af sine sødskende baade for fæderne og møderne har for nøyelig udløs. Da skal hand niude og beholde, samme gaard grund; lejlighed og herlighed till evindelig arf og eye, liggsom ieg den self hafuer, u-paa anched, og u-paa kiert, af nogen de andre mine børn eller arfuinger i nogen eller aller ringeste til fælde. Saa og at beboe, bruge og beholde, og udi alt nyttdig giøre, som hand best ved, vil og kand. At vi saaleedes denne contract fri villigen med huer andre paa begge parter hafue indgaaed, og opretted, som og af os till sammen i alle sine ord og pungter fast og u-ryggelig holdes skall till ydermeeere bekrefttelse, skriffue vi vore nafn, med egne hender herneden under, og vore zigneter hos trøgt. Datum Kofodsgaard i Øster Marie Sogen, Anno A. Die ut Supra: Hans Kofod Madsen eg.hdr., Pouel Hansen Kofod, M.H. Kofoed, Hans Kofod Madsen, Claus Koefoed, H.J. Koefoed.

    From the Østermarie kirkebog:
    February 7, 1702: Den 7 Febr. Karne Capt. Hans Kofods begraved, 58 aargl.

    January 21, 1704: Den 21 Jan. Capt. Hans Kofod begraved, 69 aar gl.

    Extracted from the probate for Hans Kofoed Madsen, January 23, 1704, page420b:
    Anno 1704, dend 23 Janvary er efter advarsel til ded ved kommende holden registering, og vurdering sampt skifte og liqvidation efter Erlig, og mand Haste nu sahlig mand Hans Koefoed Madsen fordum bestalter Capitain ofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgaard belliggende udi Østermariæ Sogn. Imellem denne s. mands efterlefvende børn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døttre. Hvor af den eldste søn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegaard i Knudsker Sogn sin egen værge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuer Øster Herrds Compagnie. Dend 3de søn er Pouel Koefoed, handelsmand og borger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boende paa Koefoedsgaard i Østermark Sogn. Dend eldste daatter var afgangne Karne Hans Koefoeds daatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boende i Nexøe og nu ved døden afgangne, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2 døttre: hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge; dend anden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er tilforn anordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskesgaarden i Pedersker Sogn; dend eldste daatter er Elsebeth Mathiasdaatter nu paa 15de aar gl., for hende er Pouel Koefoed hendes moderbroder boende i Rønne værge; dend yngste daatter er Kirstene Mathiasdaatter nu paa 12 aar gl., for hende er forhen til værge anordned hendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegaard i Knudsker Sogn. Dend anden denne s. mands daatter er Johanna Hans Koefoeds daatter i echteskab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgaard i Pedersker Sogn. Dend yngste denne s. mands daatter var afgangne Kirstene Hans Koefoeds daatter som var i echteskab med Lieutenant Hans Koefoed Jensen boende i Østermark Sogn, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 3 døttre: hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa 7de aar gl.; dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gl.; den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9de aargl.; dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter, paa 5te aar gl.; den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar; for dennem er faderen self værge efter louen. . . denne s. mands forhen efter sin sidste s. kieriste, Karne Herman Bohnis paa skifted efter skiftebrefuis indhold først datered den 15 Febr. Aar 1702. . . .

    Laurids de Thurah's writes in his "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", from 1756, page 61, that over the pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung a banner with the family's cow-foot emblem and the following inscription:

    "Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634 Juleaften, død 1704 d. 1de Februarii." (Hereunder rests the noble Gentleman Captain, Hans Madsen Kofoed, born Christmas Eve 1634, died in 1704 on the 1st of February.)

    Note: The above given date of death seems to be in error - as the Østermarie parish register states that Hans Kofoed Madsen's burial was on January 21, 1704. His probate hearing was held only a couple of days later, on January 23, 1704.

    Mention of children Poul and Johanne in the probate for Edvard Olufsen Sonne, March 18, 1727, page 345b:
    Anno 1727 dend 18de Marty er effter lovlig giorde tillysning over det heele land for at holde registering og vurdering sampt skiffte og deeling effter Edle og Mandhastte nu salig Evert Olsen Sonne fordum Lieutnant over Cavaleriet ved Rytteriet, og det i mellem denne sl. mands eftterlevende kieriste Karen Hansdaatter Kofoed for hende eftter hendes begiering er til laug verge antagen Sr. Johan Holst i Rønne paa eene, og paa anden side denne sl. mands eftter levende børn som er først at regnehand haver aufled med sin forhen afdøde sl. hustru Karen Henningsdaatter Bohn. . . . Sr. Povl Hansen Kofod i Rønne paa sin søster Johanne sl. Capitain Hans Kofods producerede it pantebref af dato 26 Nouember 1710 udgiven af sl. Lieutnant Evert Olsen Sonne til salig Hr. Capit. Hans Kofoed Madsen, hans hustru, børn og arvinger lydende paa capital 100 Dr. og der fore er i pant satt den 28 gaard i Aakier sogen kaldes Lofttsgaarden som sl. Evert Olsen i boede med videre som samme pantebrefvit løfttigere udviiser og omfor melder som blef les og paa skreven og Sr. Poul Kofod igien levert Monsr. Hans Kofod Hansen i Persker sogen for skiftte retten producerede it til hannem af Karen sl. Evert Ols tilligemed hendes loug verge. . . .

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

    Skifte:
    Nr. 18.
    Side 50. 1704. 23. Jan.
    Hans Kofoed Madsen, enkemand, capitain, Kofodgård, Østermarie.
    4 søn. 3 døt.
    A: Mads Kofoed Hansen, egen værge, Almegård, Knudsker.
    B: Claus Kofoed Hansen, egen værge, capitain, Øster Herred.
    C: Poul Kofoed Hansen, handelsmand, Rønne.
    D: Jørgen Kofoed Hansen, Kofodgård, Østermarie.
    E: Karen Hans Kofoedsdatter, død, var gm. Mathias Carlsen, Nexø. 2 søn. 2 døt.
    1: Carl Mathiasen, egen værge.
    2: Poul Mathiasen, f. 1686. Værge: Morbror, Claus Kofoed og fastermand, Hans Kofoed Madsen.
    3: Elsebeth Mathiasdatter, f. 1689. Værge: Morbror, Poul Kofoed.
    4: Kirstene Mathiasdatter, f. 1692. Værge: Morbror, Mads Kofoed.
    F: Johanne Hans Kofoedsdatter, gm. Hans Kofoed Madsen, capitain, Eskegård, Pedersker.
    G: Kirstene Hansdatter, død, var gm. Hans Kofoed Jensen, løjtnant, Østermarie. 2 søn. 3 døt.
    1: Jens Kofoed Hansen, f. 1697.
    2: Hans Kofoed Hansen, f. 1703.
    3: Margrethe Elisabeth Hans Kofoedsdatter, f. 1695.
    4: Cathrine Kirstine Hans Kofoedsdatter, f. 1699.
    5: Kirstine, Hans Kofodsdatter, f. 1703.
    Værge: Far.

    Hans blev gift med Karen Clausdatter Kjøller cirka 1655. Karen (datter af Claus Hansen Kjøller og Boel Svendsdatter) blev født cirka 1636 i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn; døde i 1693 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 19 maj 1693. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 134. Mads Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 13 dec. 1657 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde den 21 sep. 1735 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; blev begravet den 28 sep. 1735.
    2. 135. Karen Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1659 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1695 i Nexø; blev begravet den 30 jan. 1695.
    3. 136. Johanne Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1659 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1738 i Prgd. Eskildsgård, Pedernsker Sogn; blev begravet den 13 aug. 1738 i Pedersker Churchyard, Bornholm.
    4. 137. Claus Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 7 jul. 1663 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde den 11 feb. 1743 i Maglegård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet i feb. 1743 i Østermarie Churchyard, Bornholm.
    5. 138. Kirstine Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1665 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1703 i Sjælegård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 3 dec. 1703 i Østermarie Churchyard, Bornholm.
    6. 139. Poul Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født den 12 sep. 1674 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde den 29 okt. 1734 i Rønne; blev begravet den 5 nov. 1734 i Rønne Churchyard, Bornholm.
    7. 140. Jørgen Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1677 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1737 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 19 jul. 1737.
    8. 141. Poul Hansen Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født i 1674 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev døbt den 12 sep. 1674; døde den 29 okt. 1734 i Rønne; blev begravet den 5 nov. 1734.

    Hans blev gift med Karen Hermansdatter Bohn den 31 jan. 1694 i Svaneke Kirke. Karen (datter af Herman Clausen Bohn og Kirstine Madsdatter) blev født i 1644 i Rønne; døde i 1702 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 7 feb. 1702. [Gruppeskema] [Familietavle]


  29. 65.  Hans Kofoed Madsen Efterkommere til dette punkt (34.Karine11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født den 24 dec. 1634 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1704 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 21 jan. 1704 i Østermarie Churchyard, Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Freehold Farmer (Selvejerbonde)
    • Ane-nr.: KG2 note
    • Alias: Hans Kofoed
    • Skifte: 23 jan. 1704, Yes

    Notater:

    Hans Kofoed Madsen held the rank of Captain for the East District (ØsterHerred) company, and the esteemed position of Reeve (Sandemand), alsowith the East District. He became a very wealthy man through his ownhard work, plus what his wife brought into the marriage with her. KarenClausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. Forhis second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15,1702, no children in their marriage.

    From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupationof the island:
    Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 23: Hans Koofodt(Forpantet till Rasmus Hillekrands arfvinger i Kiöpenhampn). . . 19Daler, 12 Öre, 4 Penningar.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
    Richtig forteignelse, paa huis til mig er ytt och leffuerit, aff Østeroch Nørre Herridtz resstantz, som resterit och forfalden var udj deSuensches regerings tid som var før Anno 1658. . . . Østermarcher Sogen:. . . Den 23. Hans Kofod, penge - 2 Mk.

    From Bornholm's Jordebog of 1662:
    Øster Haridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 23: Mougns Christensen (Udlagttill Karen Hr. Rasmus Hellekrandis i Kiøbenhafn).

    Evidently Hans Madsen Kofoed alternated paying taxes on Koefoedgård, 23'Slg. Østermarie, with his step-mother Karine Hansdatter's second husbandMogens Christensen.

    From Bornholm's Militia register of 1678:
    Borringholm Østerherridt Anno 1678 den 3de April. Richtig rulla ochmandtall ofuer Øster Herridtz mænd och bønder, som døchtige er till attberre gevhr, med ditz Officerer, nemblig: Captain Hans Koefoed Madzøn,Leutenant Mons Ibsønn, Fenrich Rasmus Køller, Munsterschriver HansZanderssøn, Captein de Armes Peder Hansøn, Sargiant Monns Køller,Sargiant Hans Pederssøn, Corporal Henrich Møller, Corporal Niels Hansøn,Corporal Isser Hanssøn, Corporal Lodvig Laursøn, Tambur Anders Rasmussøn,Tambur Peder Hansøn, Felt Piber Jens Filpessøn.

    From Bornholm's Jordebog of 1689:
    Østerherridt, Østermarie Sogen, Bunde, Nr. 23: Hans Koefod.
    Østerherridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 9: Karen sal. Dauid Woelsens.

    From Bornholm's Jordebog of 1691:
    Øster Herridt, Øster Marie Sogen, Nr. 23: Hans Koefoed, er SelfEjergaard.

    From the Østermarie kirkebog:
    May 19, 1693: Karen Hans Kofods begraved, 57 aar gl.

    Extracted from the probate record for Karen Clausdatter Kjøller, January22, 1694, page 203:
    Anno 1694 den 22 Janvary, er berammet at holde endelig, schifte, ogdeehling, efter Erlig, og Mandhaste Capitain Hans Koefoed Madsens sal.hustru Karne Clausdaatter, som boede, og ved døde afgich paaKoefoedsgaard, beliggende udi Østermark Sogn. Imellen den sal. Matronesefterlatte hosbonde Capitain Hans Koefoed paa eene side, og paa andenside deris sammen auflede børn, som er 4 sønner, og 3 døttre. Som er,dend eldste søn Mads Koefoed paa Almegaard i Knudsker Sogn. Dend andensøn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard i Østermaria Sogn. Dend trediesøn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge. Dend yngste søn Jørgen Koefoedpaa 17 aar gammel, for hannem verger faderen. Dend eldste daatter KarneKoefoedsdaatter, i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend andendaatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paaEskisgaard i Persker Sogn. Dend yngste daatter Kirstene Koefoedsdaatter,som og faderen self er verge for. . . Imod denne sal. quindes udfart tilkommer Capit. Hans Koefoed 50 Sldr. Imod de forhen udgifte børnshiemgift af boet til kommer de 3de ugifte børn som er Pouel og JørgenKoefoed, sampt Kirstene Koefoedsdaatter ligesom de anden sødskende tilforne her af boeet bekommed hafuer. Huer søn, it half hunderede Sldr. ogdaatteren it hundrede Sldr. er 200 Sldr. . . Huis Jørgen Koefoed tilkommer efter sin sal. mormoder sal. Boehl Claus Kølleris i ØstermariæSogn suarer og faderen til efter skiftebrefuets indhold. KirsteneKoefoedsdaatter annammed self huis hende efter hendes mormoder til kom.Huis jordegodsed angaar, som er Koefoedsgaard med gaard sins frihed, ogdend 22 gaard i Østermark Sogn som sterfboet. . . (Probate witnessed by:Hans Kofoed Madsen - eg. hd., Mads Koefoed Hansen, Claus Koefoed, JensMunk, Poul Hansøn Koefoed, Per P.L Larsen, Mattias Karlsøn, Hans KoefoedMadsen.)

    From the Svaneke kirkebog:
    January 31, 1694: Nr. 3, Den 31 (Januarius) wiede jeg Capitain HansKofod, og Karen Hermansd.

    From Bornholm's Landstingbog 1693-1701:
    January 26, 1698, pages 199a-200a: Anno 1696 dend 8 Janvary hafuer iegHans Koefoed Madsen, Capitain ved it Provincial Compagnie her paaBorringholm, og boende udi Østermarie Sogen paa dend gunstige øffrighedzgode behag, indgaaed, indgaaed opretted og sluted een venlig contract ogforeening med mine børn og arfuinger, om huorleedes her eftter skalforholdes med mit jordgoedz, som ieg beboer, som er een min self eyendomsgaard, beliggende i bemelte Østermarie Sogen, og er eftter jordebogendend 23 udi tallet, efttersom samme gaard er falden i arf mellem mig ogmine børn, eftter min sahl. hustrue Karen Clausdatter Kiøller, nemblig 4sønner og 3 døttre. Dend elste søn Madz Kofod Hansen paa Almegaard.Dend anden søn, Claus Kofod Hansen paa Maglegaard, Fendrich ved det AndetNational Compagnie her paa Landet. Dend thredie søn Pouel Koefod HansenBorger og Handelsman i Rønne. Dend fierde søn, Jørgen Kofod Hansen, somer endnu er hiemme hos mig, Hans Koefod Madsen paa Eskesgaard, Capitainved eet Provincial Compagnie her paa Landet, som hafuer till egte mindaatter ved nafn Hanne Kofod Hansdaatter. Hans Kofod Jensen bestalterLieutnant, ved it Mariniske Compagnie under Brigardier GerdorfsRegimente, som hafuer min daatter Kirsten Kofod Hansdaatter til egte.Matthias Carlsen Raadmand og Fendrich udi Nexøe som hafde min daatterKarine Kofod Hansdaatter til egte, og er ved døden afgangen, hues parttil falder hendes eftterlatte børn. Da hafuer vi indbiurdis testimeritofuen bemelte min i boende gaard med huus biugning, ager, eng, skouf,march, fiske vand, fægang lejlighed, og herlighed, sampt skatten som erfri kiøbt paa penge Eet Tusende Slettedaler, huor af ofuen melte minebørn skall hafue dend halue part till deeling, som er Fem HundredeSlettedr., og skal det staa i min villie, at udløs, og gifue huer, afmine børn sin deel i mit lefuende lif, eftter advenant af gaarden. Menssom det skulle hende sig, at ieg iche, medens ieg lefuer, udløser huer afmin børn. Da er det saaleedes af talt og sluted, at min yngste sønJørgen Koefod Hansen, eftter min dødelige afgang skal hafue prioriteten,og dend rette tilgang, til bemelte min gaard, og hafue magt at gifue ogudløs. Huor sit sødskend, baade saa vit huer end da kand hafue til resti gaarden af møderne. Saa ogsaa at gifue huer sit sødskend sin lod af de500 Slettedr. som ieg self i gaarden hafuer, som mine børn ogsaa efttermin død skal hafue og vere berettiged, eftter dend contract. Som iegHans Kofod Madsen, med min nu hafuende hustru Karen Hermandsdaatter, oghendes børn og arfuinger, ogretted hafuer; og naar da min yngste sønJørgen Kofod Hansen i saa maader een huer af sine sødskende baade forfæderne og møderne har for nøyelig udløs. Da skal hand niude og beholde,samme gaard grund; lejlighed og herlighed till evindelig arf og eye,liggsom ieg den self hafuer, u-paa anched, og u-paa kiert, af nogen deandre mine børn eller arfuinger i nogen eller aller ringeste til fælde.Saa og at beboe, bruge og beholde, og udi alt nyttdig giøre, som handbest ved, vil og kand. At vi saaleedes denne contract fri villigen medhuer andre paa begge parter hafue indgaaed, og opretted, som og af ostill sammen i alle sine ord og pungter fast og u-ryggelig holdes skalltill ydermeeere bekrefttelse, skriffue vi vore nafn, med egne hender herneden under, og vore zigneter hos trøgt. Datum Kofodsgaard i Øster MarieSogen, Anno A. Die ut Supra: Hans Kofod Madsen eg.hdr., Pouel HansenKofod, M.H. Kofoed, Hans Kofod Madsen, Claus Koefoed, H.J. Koefoed.

    From the Østermarie kirkebog:
    February 7, 1702: Den 7 Febr. Karne Capt. Hans Kofods begraved, 58 aargl.

    January 21, 1704: Den 21 Jan. Capt. Hans Kofod begraved, 69 aar gl.

    Extracted from the probate for Hans Kofoed Madsen, January 23, 1704, page420b:
    Anno 1704, dend 23 Janvary er efter advarsel til ded ved kommende holdenregistering, og vurdering sampt skifte og liqvidation efter Erlig, ogmand Haste nu sahlig mand Hans Koefoed Madsen fordum bestalter Capitainofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgaardbelliggende udi Østermariæ Sogn. Imellem denne s. mands efterlefvendebørn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døttre. Hvor af den eldstesøn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegaard i Knudsker Sogn sin egenværge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuerØster Herrds Compagnie. Dend 3de søn er Pouel Koefoed, handelsmand ogborger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boendepaa Koefoedsgaard i Østermark Sogn. Dend eldste daatter var afgangneKarne Hans Koefoeds daatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boendei Nexøe og nu ved døden afgangne, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2døttre: hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge; dendanden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er tilfornanordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans KoefoedMadsen boende paa Eskesgaarden i Pedersker Sogn; dend eldste daatter erElsebeth Mathiasdaatter nu paa 15de aar gl., for hende er Pouel Koefoedhendes moderbroder boende i Rønne værge; dend yngste daatter er KirsteneMathiasdaatter nu paa 12 aar gl., for hende er forhen til værge anordnedhendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegaard i Knudsker Sogn.Dend anden denne s. mands daatter er Johanna Hans Koefoeds daatter iechteskab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgaardi Pedersker Sogn. Dend yngste denne s. mands daatter var afgangneKirstene Hans Koefoeds daatter som var i echteskab med Lieutenant HansKoefoed Jensen boende i Østermark Sogn, efter hende igien lefuer 2sønner, og 3 døttre: hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa7de aar gl.; dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gl.;den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9de aargl.; dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter, paa 5teaar gl.; den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar; fordennem er faderen self værge efter louen. . . denne s. mands forhen eftersin sidste s. kieriste, Karne Herman Bohnis paa skifted efterskiftebrefuis indhold først datered den 15 Febr. Aar 1702. . . .

    Laurids de Thurah's writes in his "Omstændelig og tilforladeligBeskrivelse over Bornholm og Christiansøe", from 1756, page 61, that overthe pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung abanner with the family's cow-foot emblem and the following inscription:

    "Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634Juleaften, død 1704 d. 1de Februarii." (Hereunder rests the nobleGentleman Captain, Hans Madsen Kofoed, born Christmas Eve 1634, died in1704 on the 1st of February.)

    Note: The above given date of death seems to be in error - as theØstermarie parish register states that Hans Kofoed Madsen's burial was onJanuary 21, 1704. His probate hearing was held only a couple of dayslater, on January 23, 1704.

    Mention of children Poul and Johanne in the probate for Edvard OlufsenSonne, March 18, 1727, page 345b:
    Anno 1727 dend 18de Marty er effter lovlig giorde tillysning over detheele land for at holde registering og vurdering sampt skiffte og deelingeffter Edle og Mandhastte nu salig Evert Olsen Sonne fordum Lieutnantover Cavaleriet ved Rytteriet, og det i mellem denne sl. mands eftterlevende kieriste Karen Hansdaatter Kofoed for hende eftter hendesbegiering er til laug verge antagen Sr. Johan Holst i Rønne paa eene, ogpaa anden side denne sl. mands eftter levende børn som er først at regnehand haver aufled med sin forhen afdøde sl. hustru Karen HenningsdaatterBohn. . . . Sr. Povl Hansen Kofod i Rønne paa sin søster Johanne sl.Capitain Hans Kofods producerede it pantebref af dato 26 Nouember 1710udgiven af sl. Lieutnant Evert Olsen Sonne til salig Hr. Capit. HansKofoed Madsen, hans hustru, børn og arvinger lydende paa capital 100 Dr.og der fore er i pant satt den 28 gaard i Aakiersogen kaldesLofttsgaarden som sl. Evert Olsen i boede med videre som samme pantebrefvit løfttigere udviiser og omfor melder som blef les og paa skrevenog Sr. Poul Kofod igien levert Monsr. Hans Kofod Hansen i Perskersogenfor skiftte retten producerede it til hannem af Karen sl. Evert Olstilligemed hendes loug verge. . . .

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

    Bopæl:
    Koefoedgård, 23' Slg. Østermarie, Bornholm

    Hans blev gift med Karen Clausdatter Kjøller cirka 1655 i Bornholm. Karen blev født cirka 1636 i Kjøllergård, Ibsker, Bornholm, Danmark; døde i 1693 i Kofoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 19 maj 1693 i Østermarie Churchyard, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  30. 66.  Elsebye Madsdatter Kofoed Efterkommere til dette punkt (34.Karine11, 26.Hans10, 23.Gunhild9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født cirka 1637 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde den 3 feb. 1672 i Svaneke, Bornholm, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Skifte: 20 mar. 1672, Probate of Andreas Thiesen, November 11, 1696

    Elsebye blev gift med Andreas Thiesen cirka 1655 i Østermarie Church, Bornholm. Andreas blev født cirka 1631; døde i 1696 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 27 okt. 1696 i Svaneke Churchyard, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 142. Cathrine Andreasdatter Thiesen  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1657 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1712 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 23 okt. 1712 i Svaneke Churchyard, Bornholm.
    2. 143. Karen Andreasdatter Thiesen  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1659 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1727 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 3 nov. 1727 i Svaneke Churchyard, Bornholm.
    3. 144. Hanne Andreasdatter Thiesen  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1662 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1735 i Kuregård grund, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 29 maj 1735 i Østermarie Churchyard, Bornholm.
    4. 145. Inger Andreasdatter Thiesen  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1667 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1745 i Svaneke, Bornholm, Danmark.
    5. 146. Elsebeth Andreasdatter Thiesen  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1669 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1727 i Nexø, Bornholm, Danmark; blev begravet den 5 jan. 1727 i Nexø Kirkegård.
    6. 147. Ursula Andreasdatter Thiesen  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1671 i Svaneke, Bornholm, Danmark; døde i 1739 i Nexø, Bornholm, Danmark; blev begravet den 11 jan. 1739 i Nexø Kirkegård.

  31. 67.  Margrethe Clausdatter Gagge Efterkommere til dette punkt (36.Claus11, 28.Margrethe10, 25.Peder9, 22.Hans8, 20.Oluf7, 17.Otte6, 11.Peder5, 7.Johannes4, 5.???3, 2.Joen2, 1.Niels1) blev født før 1620 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

    Notater:

    Hun døde af pest.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Madsen Kofoed. Hans (søn af Mads Hansen Kofoed og Karen Jørgensdatter) blev født cirka 1605 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 70. Kirstine Hansdatter Kofoed  Efterkommere til dette punkt blev født før 1645 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1712 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.