Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Frille

Kvinde


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller

Generation: 1

  1. 1.  Frille

    Notater:

    Fra Bjarne Kofoeds database:

    Date of residence: 1085
    Place of residence: Konge af Danmark

    Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
    tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
    Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
    til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
    nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende. Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'. Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard. (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)

    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Konge af Danmark 1095-1103

    Familie/Ægtefælle/Partner: Erik 1. Ejegod. Erik (søn af Svend 2. Estridsen og Rannveig Tordsdatter) blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland; døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Erik II Emune  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1090 i Danmark; døde den 18 sep. 1137 i Urnehoved i Slesvig.


Generation: 2

  1. 2.  Erik II Emune Efterkommere til dette punkt (1.Frille1) blev født cirka 1090 i Danmark; døde den 18 sep. 1137 i Urnehoved i Slesvig.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: fra 1134 til 1137; Konge af Danmark

    Notater:

    Død:
    Dræbt under tingmøde i Urnehoved, efter sigende af en herremand ved navn Sorte Plov.