Svend 2. Estridsen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark
• Ane-nr.: Ane 29.xxx

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Date of residence: 1047
Place of residence: Konge af Danmark

Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav Svend arveret til den danske trone.
Blev født i England og fik som kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I 1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør, og Knud lod sin svoger dræbe.
Ifølge Adam af Bremen skal Svend som ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde 12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge.
Om end med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen
omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland og muligvis Bornholm.
Det sidste slag mellem Svend og Harald Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de lande, de nu havde.
Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed.
Fred i riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev kaldt Svend; men han døde som ung.
Om ægteskabet med Gunhild skriver Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru. Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten. Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver rasende og truer med at hærge Hamburg.
Pave Leo 9. intervenerede, og Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven, kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen.
"Boglige kundskaber" kan meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de eneste lyspunkter.
Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu valgt til konge.
Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed, men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter, men uden større held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup 'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Familie/Ægtefælle/Partner: Rannveig Tordsdatter. Rannveig blev født i 1035. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 28.xxx
• Beskæftigelse: Konge af Danmark

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Date of residence: 1085
Place of residence: Konge af Danmark

Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende. Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'. Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard. (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)

(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Konge af Danmark 1095-1103

Familie/Ægtefælle/Partner: Bodil. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark
• Ane-nr.: Ane 26.xxx

Notater:

Date of residence: 1080
Place of residence: Konge af Danmark
Knud må antages at være født omkring 1042 som den næstældste af Svend
Estridsens (Ulfsøn) mange frillesønner, hvilket vil sige, at moderens
navn er ukendt. Efter sin ældre halvbroders, Harald Hens, død i 1080
bliver han valgt til konge i Danmark, efter i sine yngre år, bla i
1067 og 1075, at have deltaget i togter mod England, idet faderen
fastholdt sit krav på den engelske krone. Han søgte at styrke
kongemagten langt ud over det dengang normale, og desuden at give
kirken privillegier, bla ved at indfore tiende (10% høstskat til
kirken). Hermed kom han i konflikt med landets gamle love, og fik et
stort jysk oprør imod sig. Han var stærk i troen, fastede strengt og
lod sig piske. Hans gavebrev 1085 til domkirken i Lund, hvor han
skænker den mange gårde, er det første danske skrift (udover
runeteksterne). Her skriver han sig Knud den 4': 'ego Cnuto quartus'.
(Kilde: NC Skouvig: Hardeknud I og Hardsyssel. 1977)

Den 10 jul 1086 bliver han dræbt foran alteret i Albanikirken i
Odense, og han jordes i den gamle trækirkes lerstampede gulv. I
foråret 1095 bliver han løftet af graven og henlægges i en
stensarkofag, som bliver nedsat midlertidigt i krypten til den
kvaderstenskirke, som han selv havde taget initiativ til at lade
opføre. Den 19 apr 1100 bliver hans jordiske rester som relikvier, i
forbindelse med hans kanonisering som helgen, overflyttet fra
stenkisten til det nyfremstillede helgenskrin på højalteret i den nu
færdigbyggede kirke, der indvies til Vor Frue, sankt Alban og sankt
Knud. I 1095 var der i stenkisten blevet nedlagt en metalplade, som
blev overført til helgenskrinet, med en tekst der uden tvivl er
udarbejdet af en af de engelske munke, der i årene før
århundredeskiftet var indkaldt fra benediktinerklostret Evesham i
England, og som på moderne dansk lyder således:
"År 1086 efter herrens menneskevorden måtte i byen Odense de danskes
berømmelige konge og førstemartyr Knud for sin iver for den
kristelige religion og sine retfærdighedsgerninger i den kirke, der
var viet til den hellige martyr Albanus, som kort forud ved ham selv
var overført fra England til Danmark, da han efter bekendelsen af
sine synder var styrket med Herrens legemes sakrament og foran
alteret, med armene udbredt på jorden i form af et kors, var blevet
stunget i siden med en lanse, den 10. Juli og den sjette ugedag lide
døden for Kristus og gik til hvile i ham. Dræbte blev også sammesteds


med ham hans broder, efter sit sit navn og ved martyriets nåde
Benedictus og hans 17 medstridere, nemlig Asmund, Blakke, Svend,
Agge, Thurgot, Bernhard, Gudmer, Æskil, Toke, Palne, Atte, Sune,
Rosten, Milo, Radulf, en anden Thurgot og Vilgrip. Ligesom alle disse


ved Guds nåde har været fæller med deres konge og herre i martyriets
lidelser, således skal de efter fortjeneste blive delagtige med ham i


trøsten og lønnen." Knuds biografi blev skrevet i 1120'erne af den
engelskfødte munk Ælnod.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
(Henv: Knudsbogen. 1986)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Knud blev gift med Adele af Flandern i 1081. Adele blev født i 1065 i Flandern, Holland; døde i apr. 1115 i Apulien, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark
• Ane-nr.: Ane 27.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Wikipedia)

Harald vandt stor magt og indflydelse allerede fra året 1102, sammen med biskop Asser, der netop stod til at blive Nordens første ærkebiskop ved ærkebispesædet i Lund. Harald gjorde flere gange krav på kronen og nåede også i 1134 at blive hyldet som konge af jyderne.

1102, kort før Erik Ejegods pilgrimsfærd til Jerusalem, får Harald vide beføjelser som rigets vogter, og ihukommes mange hundrede år senere som rigsforstander. Hos Saxo beskrives Harald som en hårdhændet voldsmand, der derfor blev vraget som konge. Som traditionen lyder valgte de danske høvdinge i stedet Niels en af Svend Estridsens sønner til konge i 1104, efter Erik Ejegods død 1103 på Cypern.

Harald fulgte med kongen på hærtogt mod abodritterne hvor han blev hårdt såret. Herefter har Harald holdt til på Roskilde-egnen og holdt sig til bedste med rigdommen blandt de handelsdriftige borgere i Roskilde, hvor han lod bygge borganlægget Haraldsborg. Måske først engang i 1120'erne kom det til en strid mellem Erik Emune og Harald over noget arvegods fra Erik Ejegod. Erik hærgede da Haralds gårde og flygtede med godset til Arnakke. Men Harald vidste sig ikke sikker og brændte sit eget gods. Knud Lavard siges at have mæglet på tinge til Eriks fordel.

1131, efter drabet på Knud Lavard, var der urolige tider. Harald og Erik Emune trådte på tinge og "fordrede hævn over drabsmanden Magnus og hans far kong Niels". Men forbundet mellem Erik og Harald blev kortvarigt, muligvis foranlediget af skåningernes valg af Erik Emune til konge. Erik havde også støtte hos Bodil-slægten, Hvide-slægten og Trund-slægten, og rasede år 1133 mod Haraldsborg, med hjælp fra tyske håndværkere der kunne bygge en blide.

1134 står Harald i forbund med Niels og Magnus den Stærke, der nu er blevet kronet til konge af kejser Lothar i påskedagene - Knud Lavard havde også stået i troskab til Lothar. 2. pinsedag i juni opsøger de Erik Emune ved dennes bastion i Hammer - Erik står her sammen ærkebiskop Asser og, efter sigende, 300 tyske riddere. Slaget ved Fodevig er afgørende, og Harald må flygte med kong Niels. Niels blev kort efter henrettet i Slesvig by, men forinden havde han gjort Harald til samkonge, og traditionelt fortælles det også at Harald efter Niels' død skal have ladet sig hylde på Urnehoved Tingsted i Sønderjylland. I 1135 bliver Harald ved vintertide overrumplet af Erik ved landsbyen Skiping (i dag Skibet) ved Vejle Å, sammen med alle sine sønner, og Harald bliver halshugget på stedet.

Død:
Dræbt af slægtninge

Familie/Ægtefælle/Partner: Ragnhild af Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: fra 1134 til 1137; Konge af Danmark

Notater:

Død:
Dræbt under tingmøde i Urnehoved, efter sigende af en herremand ved navn Sorte Plov.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 25.xxx

Notater:

Date of residence: 1131
Place of residence: Florina
Efter Knuds drab, fulgte hun med hans bror Erik (senere Ejegod) til
Sverige, hvor hun blev gift med en svensk Erik, der senere blev jarl
af Falster.
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Jarl af Götaland. Erik blev født før 1086. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 24.5490213 (Plannthin)
• Ane-nr.: Ane 26.xxx
• Beskæftigelse: Konge af Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Sofie af Novgorod. Sofie blev født i 1140; døde i 1198. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Dansk Biografisk Leksikon)

Bjørn Jernside, d. 1134, kongesøn. Harald Kesja havde tolv sønner hvoraf Bjørn Jernside var en af de ældste. Efter mordet på Knud Lavard sluttede han sig til sin farbror Erik Emune og støttede aktivt dennes oprør mod kong Niels. Til trods herfor blev såvel Bjørn Jernside som hans brødre ryddet af vejen da Erik havde fået magten efter Niels' død fordi de måtte anses for potentielle tronkrævere. Sven Aggesen beretter begejstret i sin Danmarkshistorie om sin fars og Bjørn Jernsides indsats i kampen for Erik ved Onsild bro 1132 hvor Bjørn Jernsides tapperhed skaffede ham tilnavnet Jernside. Roskildekrøniken beskriver Bjørn Jernside og hans bror Eriks fængsling og drukning i Slien. Knytlingasaga betegner også Bjørn Jernside med tilnavnet der bringer Regnar Lodbrogs søn, Bjørn Jernside, i erindring.

Familie/Ægtefælle/Partner: Katarina Ingesdotter. Katarina (datter af Inge den äldre Stenkilsson og Helena Torildsdotter) blev født cirka 1107 i Götaland, Sverige; døde efter 1170 i Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: fra 1140 til 1143; Konge over Skåneland

Notater:

Note(Wikipedia)

Da Erik Emune i 1135 overrumplede Harald Kesja i Skiping uden for Vejle var Oluf den eneste af Haralds sønner, der undslap med livet i behold. Da Oluf i 1137 forlangte sin ret til Danmarks trone blev han afvist som søn af en landsforræder. Han gjorde et forsøg på hævn ved at overfalde Erik, da han befandt sig i en kongsgård i det sydøstlige Skåne. Det mislykkedes imidlertid, og Oluf måtte flygte til Sverige, hvorfra han siden kom tilbage og indledte en blodig borgerkrig, der pågik i fire år og blev udkæmpet først på Sjælland og siden i Skåne.

På det nordlige Sjælland vandt Roskildebiskoppen Rike et slag over Oluf ved Bydinge å, men Oluf vandt senere 1139 i et slag i Ramløse ved Arresø, hvor biskoppen blev slået ihjel. Det gjorde, at Oluf blev bandlyst af paven, og da Oluf siden gjorde et indfald i Skåne, forsøgte ærkebiskop Eskil at hindre ham med våbenmagt, men blev besejret og måtte overlade Lund til Oluf. Eskil flygtede til Erik Lam og forsøgte siden i spidsen for den kongelige hær at gøre landgang i Skåne, men måtte endnu en gang se sig besejret. Ved det tidspunkt havde Oluf, som i 1140 var blevet hyldet på Sankt Libers høj som konge og nu regerede et selvstændigt Skåneland fra Lund, vundet skåningernes hjerter for sin sag, og beruset af sin succes lod han på egen hånd udnævne en ny ærkebiskop og opføre et kongepalads ved Dalby. Erik Lam havde dog ikke opgivet kampen, og i slaget ved Glumstrup øst for Lund lykkedes det ham endelig i 1142 at vinde over Oluf. Oluf trak sig tilbage til Halland, men vendte tilbage til Skåne året efter (1143), hvor krigen kulminerede i slaget ved Tjute Å, hvor Oluf og de fleste af hans mænd faldt, og der blev fred over "hele det danske land". I Roskildekrøniken er Oluf betegnet som "et uhyre med mange hoveder", men i det østensundske Danmark så man helt anderledes på ham.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 24.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Asser Skjalmsen Rig. Asser (søn af Skjalm Tokesen Hvide og Signe Asbjørnsdatter) blev født før 1084; døde cirka 1151 i Sorø, Sjælland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 25.xxx
• Beskæftigelse: Konge af Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Berengaria. Berengaria døde i 1224. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 24.2745108 (Plannthin)

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Knutsson af Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 26.10980546 (Plannthin)
• Alias: Ulfhilde Bjørnsdatter av Sverige

Familie/Ægtefælle/Partner: Jarl Bengt Snivel (Folkesson). Jarl (søn af Earl of Östergötland Folke den Digre Ingevaldsson (Bjälboätten) og Princess Ingegerd Knutsdotter of Denmark) blev født i 1110 i Varnhem, Skaraborg; døde i 1175 i Varnhems kloster, Skaraborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik den Hellige. Erik blev født cirka 1120 i Västergötland; døde den 18 maj 1160 i Faldt ved Uppsala. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 23.xxx

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds Database:

Place of residence: Dansk Høvding og Hærfører
Som Skjalm Hvides andre efterkommere, støttede Esbern Valdemarerne,
og hans tilnavn kommer af hans mod og hurtige beslutsomhed i kamp på
vendertogterne. Han byggede Kalundborg Slot og Kirke. Kirken fra ca
1170 er et arkitektonisk unikum med sine 4 hjørnetårne og et stort
centraltårn. Der findes ingen magen til i Europa. Konstruktionen er
mere end dristig: centraltårnet står på 4 piller og hvælvinger for
resten, men det holdt alligevel 700 år før det faldt sammen. Esbern
nævnes som den første herremand på Søbygård ved Tissø, og sagnet vil
vide at han døde her, ved et fald ned ad trappen.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Esbern Snare byggede borgen ved Kalundborg ca. 1150 og Kalundborg
Kirke. Skænkede som sjælegave for sin hustru Sorø Kloster to andre
kirkebyer: Munke-Bjergby og Bromme med en mansio i den første.

Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Gutormsdatter. Helena (datter af Gutorm) døde i 1211. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark
• Ane-nr.: Ane 23.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Samberia. Margrethe døde i 1282. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 23.1372554 (Plannthin)

Notater:

Note(Geni tree)

Märta Bonde är en historisk person vars existens är omtvistad. Märta Bonde är nämnd av kung Karl Knutsson (Bonde) i Karlskrönikan som syster till kung Erik den läspe och halte och gift med Nils till Tofta. Detta skulle innebära att hon var dotter till kung Erik Knutsson.

Historikern Dick Harrison skriver i boken Karl Knutsson - En biografi: Karl Knutsson (Bonde) var en stor propagandist. Han påstod sig ha kungliga anor och sade, att anfadern Nils av Tofta skulle varit gift med Märta, en påstådd syster till Erik Eriksson "läspe och halte". Historiker känner dock endast till två systrar till Erik Eriksson: Ingeborg Eriksdotter, som var gift med Birger jarl och Sofia, gift med Henrik III av Rostock. Karl Knutssons uppgifter är därför troligtvis falska, men hade uppgifterna varit sanna, skulle Karl Knutsson härstammat från Erik den helige.

Familie/Ægtefælle/Partner: Nils Sixtensson, Sparre av Tofta. Nils (søn af Sixten Sixtenson Sparre) blev født cirka 1188 i Stockholm; døde cirka 1250 i Tofta, Adelsö, Uppland (Stockholm Län). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 25.5490273 (Plannthin)

Notater:

Død:
Killed in battle near Lena

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 22.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Strangesen Ulfeldt. Peder (søn af Strange Ulfeldt) blev født i 1170 i Kalundborg, Sjælland; døde i 1241. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark
• Ane-nr.: Ane 22.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Agnes af Brandenburg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 22.686277 (Plannthin)

Notater:

Note(Geni tree)

Sparre av Tofta: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Sparre_av_Tofta

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingrid Abjörnsdotter, till Våxtorp. Ingrid blev født efter 1218 i Våxtorp, Laholm, Halland; døde efter 1310 i Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 24.2745137 (Plannthin)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 21.xxx

Notater:

Reference: Brenner 222

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Erlandsen Galen. Niels (søn af Erland og Cecilie Herlogsdatter Galen) blev født i Ellinge, Skåne, Sverige; døde i 1282 i Ellinge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark
• Ane-nr.: Ane 21.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Jomfru Junge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 21.343139 (Plannthin)
• Beskæftigelse: Riksråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Lucia Mattsdotter, Äldre Oxenstierna. Lucia blev født før 1280 i Kvidinge, Skåne County, Sweden; døde efter 1337. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 23.1372569 (Plannthin)
• Ane-nr.: Ane 24. 2745177 (Plannthin)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Ellinge
Reference: Brenner 333

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 20.xxx

Notater:

Ridder til Næsbyholm i Skåne

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine xxx. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 20.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 20.171570 (Plannthin)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 22.686285 (Plannthin)
• Ane-nr.: Ane 23.1372589 (Plannthin)

Notater:

Västergötlands lagmanslängd https://wadbring.com/historia/sidor/vglag2.htm

Familie/Ægtefælle/Partner: Hafrid Sigtryggsdotter Boberg. Hafrid blev født i 1229 i Skaraborg; døde efter 20 OKT 1286. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ellinge, ridder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Jensdatter Galen. Ingeborg (datter af Jens Nielsen Galen og Christine xxx) døde efter 1351. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 19.xxx

Notater:

1316 - 1349 Godsejer i Næsbyholm

Anders blev gift med , Torbernsdatter Galen efter 1315. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ærkebiskop i Lund 1336-55

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Nielsen Due. Anders (søn af Niels Andersen Due) døde efter 1366. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Alias: Jacob Jensen Galen

Notater:

Ridder på Markie, høvedsmand på Bornholm

Notater:

Reference: Brenner 552

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Jakobsen Hak. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ejede Araslöv i Skåne

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 19.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Johansdatter Rantzau. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 19.85785 (Plannthin)
• Beskæftigelse: Riddare

Notater:

Noter(Wikipedia om Halsten Peterssons ätt)

Halsten Peterssons ätt, också kallad halv lilja, är ett nutida konventionellt namn på en svensk medeltida frälseätt som fått sitt namn från stamfadern, riddaren och fogden Halsten Petersson. Ätten utdog innan Sveriges Riddarhus grundades 1625, varför den aldrig introducerades där som adelsätt. Ättens medlemmar förde en röd styckad skyld, med en halv gyllene lilja lagd balkvis i övre fältet.

Släkttavla (Två jordbyten från 1377 och 1380 ger god inblick i flera medlemmars inbördes släktskap)

1. generation

Halsten Petersson, riddare (1355), godsägare och fogde. Hans ursprung är okänt, men en (halv)bror är nämnd, Arvid Petersson, vilken förde en sparre i vapnet. 1336 och 1338 gods som tack för trogen tjänst. fick han av kung Magnus Eriksson men deltog i kung Erik Magnussons uppror mot sin far, och omtalas bland Eriks fem löftesmän 1357, men uppges avliden 1 mars 1358.[3] Gift med Märta (Margareta) Knutsdotter (Tre Rosor till Mörby), dotter till Knut (Tre Rosor till Mörby) och Kristina Bengtsdotter i Haneström, dotter till lagmannen i Västergötland Bengt Hafridsson.[4] [5]

2. generation

1. Johan Halstensson

3. generation
1. Halsten Johansson. Enligt Peder Månsson Utter (1566-1623) i (Collectanea genealogica) förde Halsten Johansson en styckad sköld med övre halvan av en delad (ej kluven) lilja ginbalksvis i övre fältet. Enligt samma källa var Halsten far till Håkan Halstensson.[6] [7]
1.1 Håkan Halstensson, riddare, nämnd 1346-1380. [8] Gift med Bengta, dotter till riddaren och riksrådet Sigge Magnusson (Vinstorpaätten, Håkan Tunessons ätt) och Ramborg. [9] [10]
1.1.1 NN Håkansdotter, gift med Ulf Bengtsson (Sparre av Hjulsta och Ängsö), föräldrar till bland andra biskp Sigge i Strängnäs.
2. Sven Jonsson (halv lilja) til Dinglevik, Steneby, död omkring 1484, var en väpnare och skrev sig till Dingelvik, vilket var en frälsegård, senare ett säteri i (Steneby socken), och gifte sig den 5 oktober 1449[11] på Stola med en Ingeborg Bytesdotter, troligtvis dotter till Tore Byting. Tre barn är kända:
2.1 Ragnhild Svensdotter (halv lilja) til Dinglevik, Steneby
2.2 Karin Svensdotter (halv lilja)
2.3 Botilla Svensdotter (halv lilja)
2. Thord Halstensson
3. Knut Halstensson (halv lilja) var gift med Katarina Guttormsdotter, dotter till Guttorm Toresson (kluven sköld) och Inga Gregersdotter (Malstaätten)[5]
4. Håkan Hallstensson. [5] Fick under inbördeskriget 1364 sina gods indragna av kung Håkan Magnusson, vilka Håkan gav till Nils Bengtsson (Lejonansikte, Bengt Nilssons ätt)[5]

Källor
* Äldre svenska frälsesläkter I, s. 101
* H. Gillingstam, Ätterna Oxenstierna och Vasa under medeltiden (1952), s. 47 f. och s. 739 med not 58

Familie/Ægtefælle/Partner: Märta Knutsdotter Tre rosor till Mörby. Märta (datter af Knut Jönsson Tre rosor og Kristina Bengtsdotter) blev født efter CA. 1315; døde den 13 jun. 1385. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 21.343143 (Plannthin)
• Ane-nr.: Ane 22.686295 (Plannthin)

Notater:

Note om Bengt Hafridssons ätt: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Bengt_Hafridssons_%C3%A4tt#TAB_1

En okänd man (möjligen med namnet Gustav). Var gift med Hafrid Sigtryggsdotter, som levde ännu 21.10 1286 och var dotter till Sigtrygg Bengtsson (Boberg) troligen i äktenskap med en halvsyster till Birger jarl. Hafrids dotter Ramfrid är tydligen identisk med Ramfrid Gustavsdotter, som blev gift först med en Ulvase och sedan med lagmannen i Tiundaland Israel Andersson (And), och det är tänkbart, att Ramfrid Gustavsdotter var helsyster till Hafrids nedan nämnde son, men de båda syskonens användande av patronymikon respektive matronymikon tyder kanske snarast på att de voro halvsyskon. Antagandet att Hafrid varit gift först med västgötalagmannen Gustav och sedan med dennes efterträdare Peter Näf, är obestyrkt.

Son till Hafrid Sigtryggsdotter:

Familie/Ægtefælle/Partner: Margareta Bengtsdotter. Margareta blev født før 1260 i Östergötland; døde efter 1315 i Västergötland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noter(Geni Tree)

Kristina Gustavsdotter (Näf)

Björn Näf ingick äktenskap med en "syster(dotter Sic!)" till Bengt hafridsson, lagman i Västergötland. Av kronologiska skäl förefaller det stämma, det förefaller även troligt att binamnet "näf" tagits från hustruns sida.

1 Björn näfs ätt. Den förste, som veterligen i vårt land fört två korslagda färlor i vapnet, är riddaren och riksrådet Björn näf) (säkert belagd 1276—96), som på sin ännu bevarade gravsten i Varnhems kloster uppges ha tjänat Birger jarl och varit konung Magnus ladulås' lärare. Hans hustru var systerdotter till västgötalagmannen Bengt Hafridsson och befryndad med kungaätten.

https://sok.riksarkivet.se/Sbl/Presentation.aspx?id=14612

Kan hon ha hetat Ragnfrid, Katarina, Tove eller Kristina

SDHK-nr: 1353

Utfärdat: 12861021, Baltak Innehåll: Håfrid Sigtryggsdotter upprättar sitt testamente; till nunneklostret i Gudhem skänker hon sina gods i Espered(?)1 med alla tillägor samt sitt kapell vid den heliga Katarinas altare på samma plats, där hon även väljer sin gravplats, till klostret i Varnhem 1 mark lödigt, till vart och ett av klostren i Västergötland 1 mark lödigt, till hospitalen i Lödöse och Skara 1 mark lödigt vardera, till varje sockenpräst i de socknar, där hon äger gods, 1 mark penningar och till kyrkan i ”anguthorp” 1 åker. Vidare friger hon Tove och hennes två spädbarn samt stadfäster ånyo en gåva till sin dotter Kristina från Gudhem. Hon kungör dessutom att hon gjort ett jordabyte med sin son herr Bengt, varvid hon tilldelat honom sina gårdar ”hualstadhi” och ”hørydhær” och i utbyte fått gårdarna ”grafryd” och ”espiryd” ur hans farsarv; därefter skänkte hon nämnda ”grafryd” till sin dotter Ragnfrid. Medlare i denna överenskommelse var herr Håkan Tunesson, herr Magnus Knutsson, herr Ormer, herr Peter från ”anguthorp” m.fl. Sigillanter är kung M(agnus) av Sverige, biskopen i Skara, herr Magnus Knutsson, prästen Peter i ”anguthorp” och utfärdaren.

SDHK-nr: 1698

Utfärdat: 12960600 Innehåll:Björn ”Neff” och hans hustru Kristina, Tomas Jonsson och hans hustru Katarina, Karl Gregersson och hans hustru Ragnburg samt Ragnvald ”Vlwasæ son” kungör att de givit fru Ragnfrid, änka efter lagmannen Israel i Tiundaland, sitt godkännade och sin tillåtelse att under hennes livstid fritt förfoga över det gods i ’norra’ Sverige i sin helhet, som hon fått i morgongåva och ärvt efter sin son och sin make, på villkor att allt hennes fäderne- och möderneärvda gods i övriga Sverige i sin helhet lämnas till dem själva eller dem, som är fru Ragnfrids lagliga arvingar vid hennes död. Sigillanter är utfärdarna, kung B(irger), marsken Th. Knutsson, lagmannen Bengt i Västergötland, Lars Boberg och domprosten Andreas i Uppsala

Notater:

Noter(Geni tree)

Mellan liljan och sjöbladet (2008 & 2009) Författare: Bo J Theutenberg Förlag: Skara stiftshistoriska sällskap (www.skarastiftshistoriska.nu).
Del 1:1 (ISBN 978-91-977365-2-7 utkom 2008 (790 sidor.)
Del 1:2 (ISBN 978-91-977366-1-9 utkom 2009 (514 sidor). Del 1:2 innehåller bilagor, 537 noter, 29 kartor, 31 genealogiska tabeller och ett omfattande personregister till Del 1:1.

Om fru Ramfrid däremot skulle avlida i Västergötland (in vesgocia), hennes hembygd, föreskriver hon i sitt testamente att hon önskade bli begravd hos sin far (Gustav) i Vårfrukyrkan i Skara, alltså Skara domkyrka. Med intill visshet gränsande sannolikhet är hennes far Västergötlands lagman (1260-1270-talet) Gustav Petersson (troligen lejon), som bör vara son till Västergötlands lagman 1246-1253 Peter Näf (lejon). Fru Ramfrids bror Bengt Hafridsson (lejon), som benämns med metronymikon efter sin mor Hafrid Sigtryggsdotter /Boberg/), var Västergötlands lagman ca 1291-ca 1307). Man ser här en rad av Västergötlands lagmän med Folkungasläktens lejon-vapen, vilken släkt fru Ramfrid således tillhörde. (Om fru Ramfrid Gustavsdotter se Theutenbergs artikel "Västergötlands lagmän - Algotssöner och Folkungar" publicerad i Biskopen och törntaggen, Skara 2004, sid 245-321).

--------------------------

En fråga om Fru Ramfrid Gustavsdotter (lejon). I sin testament av den 28-02-1302 (DS 1373) föreskrev (enligt Bo Theutenberg) “att om hon skulle avlida i ‘övre Sverige’ (superiori swecia), hon ville begravas invid sin 2:e make Upplands lagman Israel Andersson (And) i Uppsala domkyrka, närmare bestämt i S:t Nicolai kapell …. Om fru Ramfrid däremot skulle avlida i Västergötland (in vesgocia), hennes hembygd, föreskriver hon … att hon önskade bli begravd hos sin far (Gustav) [Petersson] i Vårfrukyrkan i Skara, alltså Skara domkyrka.” Vet man hennes begravningsplats?

http://aforum.genealogi.se/discus/messages/44/418490.html?1410568228

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulsåse. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Israel Andersson And. Israel blev født før 1260; døde i 1289 i Uppsala. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 18.xxx

Notater:

Ejer af Næsbyholm.
Han var Marskal fra 1364 og Gældker i Skåne 1376-83, men blev fjernet
af Kong Oluf, fordi han havde vist sympati for Mecklenburgerne.
Der blev ikke udnævnt nogen efterfølger i embedet.
Kilde: 1000 aner til en Skovgaardslægt og Politikens Danmarkshistorie.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 18.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 18.42893 (Plannthin)

Notater:

Noter(Wikipedia om Halsten Peterssons ätt)

Halsten Peterssons ätt, också kallad halv lilja, är ett nutida konventionellt namn på en svensk medeltida frälseätt som fått sitt namn från stamfadern, riddaren och fogden Halsten Petersson. Ätten utdog innan Sveriges Riddarhus grundades 1625, varför den aldrig introducerades där som adelsätt. Ättens medlemmar förde en röd styckad skyld, med en halv gyllene lilja lagd balkvis i övre fältet.

Släkttavla (Två jordbyten från 1377 och 1380 ger god inblick i flera medlemmars inbördes släktskap)

1. generation

Halsten Petersson, riddare (1355), godsägare och fogde. Hans ursprung är okänt, men en (halv)bror är nämnd, Arvid Petersson, vilken förde en sparre i vapnet. 1336 och 1338 gods som tack för trogen tjänst. fick han av kung Magnus Eriksson men deltog i kung Erik Magnussons uppror mot sin far, och omtalas bland Eriks fem löftesmän 1357, men uppges avliden 1 mars 1358.[3] Gift med Märta (Margareta) Knutsdotter (Tre Rosor till Mörby), dotter till Knut (Tre Rosor till Mörby) och Kristina Bengtsdotter i Haneström, dotter till lagmannen i Västergötland Bengt Hafridsson.[4] [5]

2. generation

1. Johan Halstensson

3. generation
1. Halsten Johansson. Enligt Peder Månsson Utter (1566-1623) i (Collectanea genealogica) förde Halsten Johansson en styckad sköld med övre halvan av en delad (ej kluven) lilja ginbalksvis i övre fältet. Enligt samma källa var Halsten far till Håkan Halstensson.[6] [7]
1.1 Håkan Halstensson, riddare, nämnd 1346-1380. [8] Gift med Bengta, dotter till riddaren och riksrådet Sigge Magnusson (Vinstorpaätten, Håkan Tunessons ätt) och Ramborg. [9] [10]
1.1.1 NN Håkansdotter, gift med Ulf Bengtsson (Sparre av Hjulsta och Ängsö), föräldrar till bland andra biskp Sigge i Strängnäs.
2. Sven Jonsson (halv lilja) til Dinglevik, Steneby, död omkring 1484, var en väpnare och skrev sig till Dingelvik, vilket var en frälsegård, senare ett säteri i (Steneby socken), och gifte sig den 5 oktober 1449[11] på Stola med en Ingeborg Bytesdotter, troligtvis dotter till Tore Byting. Tre barn är kända:
2.1 Ragnhild Svensdotter (halv lilja) til Dinglevik, Steneby
2.2 Karin Svensdotter (halv lilja)
2.3 Botilla Svensdotter (halv lilja)
2. Thord Halstensson
3. Knut Halstensson (halv lilja) var gift med Katarina Guttormsdotter, dotter till Guttorm Toresson (kluven sköld) och Inga Gregersdotter (Malstaätten)[5]
4. Håkan Hallstensson. [5] Fick under inbördeskriget 1364 sina gods indragna av kung Håkan Magnusson, vilka Håkan gav till Nils Bengtsson (Lejonansikte, Bengt Nilssons ätt)[5]

Källor
* Äldre svenska frälsesläkter I, s. 101
* H. Gillingstam, Ätterna Oxenstierna och Vasa under medeltiden (1952), s. 47 f. och s. 739 med not 58
* Halsten Peterssons ätt på roskildehistorie.dk

Familie/Ægtefælle/Partner: Margareta Knutsdotter Tre Rosor. Margareta (datter af Knut Halstensson Halv lilja og Katarina Guttormsdotter (split shield)) blev født cirka 1400; døde cirka 1473. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noter(Wikipedia om Halsten Peterssons ätt)

Barn af Halsten Petersson: nævnt Thord Halstensson

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 19.85787 (Plannthin)

Notater:

Noter(Wikipedia om Halsten Peterssons ätt)

Barn af Halsten Petersson: Knut Halstensson (halv lilja) var gift med Katarina Guttormsdotter, dotter till Guttorm Toresson (kluven sköld) och Inga Gregersdotter (Malstaätten)

***

SDHK-nr: 10897
Svenskt Diplomatariums huvudkartotek över medeltidsbreven

Knut Halstensson kungör att han i närvaro av Gisle Uddsson och Nils Petersson i Länna på sin hustru Katarina Guttormsdotters vägnar överenskommit med ärkebiskop Birger (Gregersson) i Uppsala och Kettil Johansson angående det gods och de ägodelar som hans hustru ärvt efter sin moder Inga Gregersdotter, fru Katarina (Johansdotter) i Sund och biskop Tomas i Växjö, samtliga framlidna. Utfärdaren och hans hustru får 6 markland och 6 1/2 öresland jord, nämligen i Utlunda i (Roslags-)Bro socken 22 öresland och fem torp därunder samt ön Idö i Vätö socken, i Morberga i Bälinge socken 14 öresland, i Malsta (i Malsta socken) 1 markland, i Sund i (Roslags-)Bro socken 6 öresland samt i Torsholma i Frösunda socken 4 1/2 öresland. Utfärdaren erkänner sig på sin hustrus vägnar ha uppburit allt detta och kvitterar ärkebiskop Birger och Kettil Johansson.

Brevet beseglas av riddarna Karl Ulfsson, lagman i Uppland, Arvid Gustavsson, lagman i Österland, samt väpnarna Gisle Uddsson och Nils Petersson.

Familie/Ægtefælle/Partner: Katarina Guttormsdotter (split shield). [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noter(Wikipedia om Halsten Peterssons ätt)

Barn af Halsten Petersson: Håkan Hallstensson. Fick under inbördeskriget 1364 sina gods indragna av kung Håkan Magnusson, vilka Håkan gav till Nils Bengtsson (Lejonansikte, Bengt Nilssons ätt)

***

Halsten Peterssons Æt Halv lilje: https://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/svenske/Halsten/Halsten.htm

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 20.171572 (Plannthin)

Notater:

Note om Bengt Hafridssons ätt: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Bengt_Hafridssons_%C3%A4tt#TAB_2

Kristina. Nämnes som levande endast 1346 och kallas då »domina» och var alltså då gift med eller änka efter en riddare. Hon torde vara mor till Johan Knutsson (Tre rosor) eftersom denne och hans syster Märta nämna Ramfrid Bengtsdotter som sin moster och Johan Knutssons son sedermera västgötalagmannen Knut Jonsson 1432 nämner sin farmor såsom fru Kristina i Hanaström, nu Haneström, i Fuxerna sn i Flundre hd i Västergötland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Knut Jönsson Tre rosor. Knut blev født cirka 1290; døde efter CA. 1345. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 17.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 17.21447 (Plannthin)
• Beskæftigelse: Våbensmed

Notater:

Noter(Geni tree)

Mange oplysninger

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Toresdotter Byting, Til Stola. Ingeborg blev født efter CA. 1410 i Stola Herrgård, Strö Sokn, Lidköping, Västergötland; døde efter 1460 i Håberg herrgård i Flo Sokn, Grästorp, Västergötland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 18.42894 (Plannthin)

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Halstensson Halv lilja. Johan (søn af Halsten Petersson Halv Lilja og Märta Knutsdotter Tre rosor till Mörby) blev født cirka 1360 i Sverige; døde efter 1420 i Dal Herregård, Dingelvik, Bengtsfors, Älvsborgs län (Västra Götalands län). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 19.85786 (Plannthin)
• Ane-nr.: Ane 20.171574 (Plannthin)

Familie/Ægtefælle/Partner: Halsten Petersson Halv Lilja. Halsten (søn af Ingrid Asbjörnsdotter) blev født cirka 1316; døde den 1 mar. 1398. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Magnus Uddolfsson Oxpanna. Magnus døde efter 1365. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1359; Domprovst i Skara

Notater:

Adelsvapen-Wiki: Tre rosor https://www.adelsvapen.com/genealogi/Tre_rosor

TAB 2
Jon Knutsson (son av Knut Tab. 1). Gift 1:o före 1360 med en dotter till Nils Tyrgilsson (Färla) och Ingeborg Eskilsdotter (Lejonlilja). Gift med Märta Jönsdotter (som gifte om sig före 1386 med Björn Elefsson), dotter av riddaren och riksrådet Jöns Hiärne och Christina Nilsdotter (Rane Jonssons ätt).

Barn

2. Knut Jonsson Se Tab. 3