Bertel Henriksen Thaulow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Provst i Hind herred
• Beskæftigelse: Sognepræst i Ringkøbing og Rindum

Bertel blev gift med Maren Hansdatter Paludan cirka 1652. Maren blev født cirka 1630 i Ringkøbing; døde efter MARTS 1700. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (John Helt Green side 119)
Johan Christian Bertelsen Thaulow, hof- og regeringsråd i Hildesheim, f. 1654, begr. 24/7 1732 fra St. Godehard kirke i Hildesheim, g. 1. gang m. Johanne Maria Rosenthal, d. før 1700, g. 2. gang m. Anna Margrethe Heising, f. omk. 1675. I 1683 blev han geheimesekretær hos fyrstbiskoppen i Hildesheim, senere grænse- og krigssekretær, oversekretær og til sidst hof- og regeringsråd. Han kaldte sig først Thaulow, men antog sin første hustrus navn Rosenthal. Hans søn Theodor Anton blev efter ansøgning i 1749 om adelspatent adlet under navnet Thaulow von Rosenthal. Ved dennes dåb i Hildesheim i 1702 var hans farbror borgmesteren i Varde Jens Bertelsen Thaulow fadder.
I følge adelspatentet døde Maren Paludans bror Søren i 1699 i Geldern i Holland, og da han var barnløs, var Maren og hendes søskende nærmeste arvinger. Den 1/3 1700 udstedte Maren en fuldmagt til sønnen Johan Christian, der heri omtales som “Hans Bertelsen Thaulow med tilnavn Rosenthal”.

Notater:

Note (John Helt Green, side 120)
Henrik Bertelsen Thaulow, f. 1655, d. 1717 i Moss? i Norge, g. 1. gang m. Anne Lund og 2. gang m. Maren Hansdatter (Hammer?). Han rejste som ung til Norge og blev huslærer i Trondheim. I 1682 blev han auktionsdirektør i Stavanger og Akershus stift, i 1685 tillige sorenskriver. Stamfader til den store norske patricierslægt, som bl.a. fostrede den verdenskendte maler Fritz Thaulow (dbt. Johan Frederik) (1847-1906). Fritz Thaulows far Harald Conrad Thaulow fik bevilling til at oprette Løve-apoteket i Oslo. Hjemmet blev kaldt “Løven”, og her mødtes den intellektuelle og radikale ungdom repræsenteret ved Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, Ole Bull, Edvard Grieg, Vinje, brødrene Sars og brødrene Bergslien. Til slægten i Norge hørte også Henrik Arnold Wergeland. Henrik Ibsen brugte apoteker Thaulow som model for doktor Stockmann i “En Folkefjende”.

Notater:

Note (John Helt Green, side 97)
Jens Bertelsen Thaulow, kgl. tolder og borgmester i Varde, f. 1658 i Ringkøbing, d 30/8 og begr. 8/9 1733 i Varde, g. 1686 i Varde m. Maren Jacobsdatter Bjørn, f. omk. 1658 i Varde, d. 14/5 og begr. 22/5 1745 i Varde 87 år gammel. Maren havde tidligere været g. m. tolder Morten Christensen Friede, d. 1686 i Varde. Hun fik 10/9 1686 bevilling til at undlade skifte mod at give sin søn 533 rigsdaler og hver datter 266 rigsdaler. Under epitafiet i St. Nicolaj kirke over tolder og rådmand Jacob Bjørnsen og hans to hustruer (se under ane nr. 246) blev der 1733 påhæftet en tavle for datteren Maren og hendes anden mand:
“Jens Bertelsen Thaulow til Frøstrup, som var Borgmester i Warde 25 Aar og Tolder udi Warde Toldsted udi 40 Aar og Kirkeværge for Jacobi Kirke i 11 Aar og St. Nikolai Kirke i 25 Aar, døde her den 30te Augusti 1733, 75 Aar og 5 Maaneder gammel, og hans Hustrue Maren Jacobsdatter Biørn, som døde den 14de Maji 1745, gammel 87 Aar, havde tilsammen i 46 Aars Ægteskab 13 Børn, 5 Sønner og 8 Døttre, hun havde forhen været i Ægteskab med forrige Tolder Morten Friede, som døde 1686, og havde med ham 2 Sønner og 2 Døttre”.
Epitafierne over familien er afskrevne og nedtegnede i tegneren Abildgaards dagbøger, som findes på Nationalmuseet.
** billede af våbenmærke **
Borgmester Thaulows arvinger henlagde ifølge kirkeregnskabet 1750-51 en kapital på 13 rigsdaler og 2 mark til kirken til vedligeholdelse af “tavlen over deres forfædres begravelse” og til lys til den tilhørende lysearm. Den blev også kaldt den “thaulowske arvebegravelse”. Her blev flere familiemedlemmer gravsat.
Jens Bertelsen Thaulow blev 11/3 1682 kirkeskriver i Ribe stift, en stilling han fik oprettet efter en ansøgning af 29/1 1682, som i øvrigt findes endnu. Han fik stillingen på trods af stiftamtmand og biskop, der mente, at stillingen var overflødig. 16/1 1686 blev han ansat som tolder, omk. 1690 ansat som postmester og 15/10 1692 konstitueret som byfoged, da daværende byfoged blev anklaget for uregelmæssigheder. Denne blev dog frikendt og overtog atter sit embede i 1694.
Fra 1692 til 1694 var han konstitueret herredsfoged i Vester Horne herred. Thaulow blev så 1/1 1696 udnævnt til kgl. tolder. I slutningen af 1600tallet flyttede toldstedet fra Varde til Hjerting, men Thaulow blev ved med at bo i Varde. Tolddistriktet gik fra Skjern Å i nord til skellet mellem Tjæreborg og Jerne sogn i syd. Det var vanskeligt at kontrollere dette store område, og smugleriet florerede både til lands og til vands.
Dette tolderembede blev varetaget fra 1651 til 1674 af Jacob Bjørnsen (ane nr. 246), som afstod det til sin svigersøn kgl. lakaj Morten Christensen Friede. Han sad i embedet i 11 år. Hans enke giftede sig så med Thaulow, der så fik bestallingen. Denne gik så videre til Thaulows svigersønner Søren Sørensen Vedel og Walter Seyer, der delte embedet i 1726. Hans datter Maren medførte tolderembedet den 14/7 1759 til sin kommende mand Michael Müller, der døde i 1794. Familien sad således på dette tolderembede i omk. 150 år!
Ligeledes skal det bemærkes, at Thaulows toldergerning tidsmæssigt falder sammen med skipper Søren Jessens rederivirksomhed i Hjerting. De døde begge i 1733.
Thaulows foretagsomhed strakte vidt. 6/11 1700 indgav han ansøgning om privilegium på en vejrmølle, som han ville bygge på Gårdsmarken, som han ejede. Marken svarede skat af 4 tdr. og 2 skp. hartkorn, foruden en afgift på 14 slettedaler til Holstebro latinskole. 23 vardeborgere støttede ham, og 30/4 1701 fik han bevillingen, som pålagde Varde by mølletvang til Thaulows mølle. Møllen solgtes af arvingerne i 1718. Den blev flyttet til byens grund på Arnbjerg.
26/4 1708 blev han efter ansøgning borgmester, hvilket embede han bestred lige til sin død.
Ejeren af Frøstrupgaard, Christoffer Hvas, havde lånt penge af Thaulow, og da han ikke kunne betale til forfaldsdagen, fik Thaulow dom over ham den 19/2 1708 og gjorde udlæg i gården. Ved auktionen blev Thaulow ejer af gården for 7200 rigsdaler, hvor han mod pant i gården lånte 3900 rigsdaler af købmand Just Arctander i Viborg. Gården var dengang på 29 tdr. hartkorn hovedgårdstakst, samt 205 tdr. bøndergods. Den solgtes af Thaulows børn til borgmester Riis i Kolding og Jens Damgaard.
Thaulow boede dog altid i Kræmmergade i Varde, hvor han ejede både denne ejendom og naboejendommen på hjørnet af torvet, samt tillige fra år 1700 “Kongens Gaard” uden for Varde med tilhørende laksegård, agerjord og eng. Ligeledes ejede han en fjerdepart af Donslund mølle. 1/9 1712 fik han pantekrav på 200 rigsdaler fra sin svoger Morten Stephansen, vejer og måler ved Varde toldsted, mod pant i en halvgård i Hjerting. 227/ 1719 skødede han en halvgård i Tange by, Thorstrup sogn, til Stephan Ehrenfeld til Endrupholm og Lunderupgaard. 1721 fik han af Kronen skøder på Kronens korntiende i Lunde sogn, i Horn sogn ½ boel i Bonum by, ½ boel i Malleby og 5 halve boel i Transbølleby. I Ansager sogn Kvie by en gård. I Lunde sogn skøde på 6 gårde for 1347 rigsdaler. I Guldager sogn en gård. I 1728 solgte han et hus i Yderik til præstesønnen Bagge M. Friis. 1/8 1732 fik han kgl. bevilling på, at så længe han betjente borgmesterembedet måtte han fremdeles nyde og beholde de 6 tdr. sædeland i hver af byens marker, også det endnu usolgte stykke eng på Øster Skibskrog på samme måde, som det har været den forrige borgmester bevilget. Samme år forpagtede han også Varde bro.

Notater:

Se John Helt Green!