Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Kong Svend 2. Estridsen af Danmark

Kong Svend 2. Estridsen af Danmark

Mand ca. 1019 - 1074  (55 år)

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle

  • Navn Kong Svend 2. Estridsen af Danmark 
    Fødsel ca. 1019  England Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 28 apr. 1074  Søderup, Jylland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I6772  anebasen
    Sidst ændret 27 maj 2001 

    Far Jarl Ulf Torkelsen af Danmark   d. 25 dec. 1026, Roskilde, Sjælland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Mor Estrid Svendsdatter   d. 9 maj 1074 
    Ægteskab 1018 
    Familie-ID F2756  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Rannveig Tordsdatter,   f. 1035 
    Børn 
    +1. Kong Erik 1. Ejegod af Danmark,   f. 1056, Slangerup, Sjælland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 10 jul. 1103, Paphos, Cypern Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 47 år)
    Familie-ID F2752  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 23 aug. 2024 

    Børn 
     1. Kong Knud 2. den Hellige af Danmark,   f. ml. 1043 og 10   d. 10 jul. 1086, Odense, Fyn Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 43 år)
    Familie-ID F2779  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 2 okt. 2023 

  • Notater 
    • Date of residence: 1047
      Place of residence: Konge af Danmark
      Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin
      mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav
      Svend arveret til den danske trone. Blev født i England og fik som
      kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at


      hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I
      1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør,


      og Knud lod sin svoger dræbe. Ifølge Adam af Bremen skal Svend som
      ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde
      12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i
      Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder
      jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med
      Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit
      han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge. Omend
      med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen


      omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald


      til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland


      og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og Harald
      Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden
      kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en
      fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de


      lande, de nu havde. Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom
      et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed. Fred i
      riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift
      med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev
      kaldt Svend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver
      Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru.


      Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend
      Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske
      kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten.


      Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet
      opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver


      rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9. intervenerede, og
      Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men
      fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams
      værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel
      vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt


      fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt
      kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin
      rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven,
      kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kan


      meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen
      også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
      verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven


      Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel


      periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de


      eneste lyspunkter. Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han
      havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den
      Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i
      Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
      Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i
      England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under
      Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en
      del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev
      ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år
      gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu
      valgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i
      landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed,
      men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
      Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i
      Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik
      noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter,
      men uden større held.
      Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i
      sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som


      piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup
      'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det


      nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at
      dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
      (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
      (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
      (Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
      (Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
      (Henv.: Gregersen -> Saxo)
      (Kilde: O.H. Toftegaards samling)
      Fra Steen Thomsens database dec 1997