Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Kong Erik 1. Ejegod af Danmark

Kong Erik 1. Ejegod af Danmark

Mand 1056 - 1103  (47 år)

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle

  • Navn Kong Erik 1. Ejegod af Danmark 
    Fødsel 1056  Slangerup, Sjælland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 10 jul. 1103  Paphos, Cypern Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I6763  anebasen
    Sidst ændret 27 maj 2001 

    Far Kong Svend 2. Estridsen af Danmark,   f. ca. 1019, England Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 28 apr. 1074, Søderup, Jylland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 55 år) 
    Mor Rannveig Tordsdatter,   f. 1035 
    Familie-ID F2752  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Bodil Thrugotsdatter,   f. 1056   d. 1103, Jerusalem, Israel Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 47 år) 
    Børn 
    +1. Hertug Knud Lavard af Danmark,   f. 12 mar. 1095, Roskilde, Sjælland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 7 jan. 1130 (Alder 34 år)
    Familie-ID F2750  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 23 aug. 2024 

    Børn 
     1. Harald Eriksen Kesja af Danmark,   f. 1080   d. 1135 (Alder 55 år)
    Familie-ID F2777  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 2 okt. 2023 

  • Notater 
    • Date of residence: 1085
      Place of residence: Konge af Danmark
      Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed


      mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik
      bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
      tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne
      pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen
      og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som


      vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at


      styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere


      heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev
      kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i
      Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde
      han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til
      et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at
      danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
      Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
      til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det
      første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i
      Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
      nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på


      Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi
      han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende.
      Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'.
      Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder
      og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard.
      (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
      (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
      Fra Steen Thomsens database dec 1997

      Konge af Danmark 1095-1103