Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Hertug Knud Lavard af Danmark

Hertug Knud Lavard af Danmark

Mand 1095 - 1130  (34 år)

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle

  • Navn Hertug Knud Lavard af Danmark 
    Fødsel 12 mar. 1095  Roskilde, Sjælland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 7 jan. 1130 
    Person-ID I6757  anebasen
    Sidst ændret 27 maj 2001 

    Far Kong Erik 1. Ejegod af Danmark,   f. 1056, Slangerup, Sjælland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 10 jul. 1103, Paphos, Cypern Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 47 år) 
    Mor Bodil Thrugotsdatter,   f. 1056   d. 1103, Jerusalem, Israel Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 47 år) 
    Familie-ID F2750  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Ingeborg af Kiev 
    Ægteskab 1116 
    Børn 
     1. Margrethe Knudsdatter af Danmark
    Familie-ID F2776  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 2 okt. 2023 

    Børn 
    +1. Kong Valdemar 1. Knudsen den S. Danmark,   f. 14 jan. 1131, Slesvig Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 12 maj 1182, Vordingborg, Sjælland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 51 år)
    Familie-ID F2748  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 23 aug. 2024 

  • Notater 
    • Place of residence: Konge af Venden
      Lavard = Jarl
      Jarl af Sønderjylland. Myrdet af Magnus (søn af Kong Niels) der
      frygtede en medbejler helgenkårret 1169. Opfostret hos Skjalm Hvide
      (vel i Fjenneslev) og hos hertug Lothar af Sachsen. 1115 blev han
      grænsejarl i Sønderjylland, under sin farbror kong Niels. Han
      forsvarede grænsen effektivt mod venderne, bla ved at befæste byen
      Schleswig - en af de første bybefæstninger i Norden. Vendernes fyrste


      Henrik (søstersøn af Erik Ejegod som havde indsat ham) fortsatte
      overfaldene på de danske kyster, indtil Knud havde gjort
      tilstrækkelig gengæld. Henrik søgte fred, og da Knud så skaffede ham
      sin mødrendearv blev de gode venner. I de urolige tider havde mange
      forøget deres indtægter ved røveri, men Knud gennemførte
      straffeaktioner mod både store og små. Deraf fik han sit tilnavn, som


      er den nordiske form af den engelske titel 'lord' = herre. Han
      udskiftede selv sin jarl-titel med det mere moderne (tyske) 'hertug',


      og indførte tyske skikke ved sit hof i Schleswig. 1127 døde Henrik af


      Venden, og hans sønner og sønnesønner fik slået hinanden ihjel i kamp


      om magten. Knud købte sig så titlen som vendisk knes af den tyske
      konge - hans gamle fosterfar Lothar. Venderne synes ikke om
      arrangementet, men Knud nedkæmpede modstanden. Hans magt var nu
      blevet stor, og hans stilliung tvetydig, idet han var vasal under
      både den danske og den tyske konge. Dertil kom at han ansås for et
      mere velegnet kongsemne end Niels og hans arvinger. Kong Niels
      bebrejdede ham at han (som knes) førte sig frem som ligeværdig med
      sin herre og konge, men Knud fik snakket sig ud af klemmen. Kong
      Niels' søn Magnus lavede en sammensværgelse, og myrdede ham i et
      baghold i Haraldsted Skov ved Ringsted. Det resulterede i borgerkrig.


      Som populær fyrste og mordoffer blev han snart anset for hellig, og
      der skete undere ved hans grav. Han søn Valdemar fik ham 1169
      kanoniseret som helgen. Knud regnes for en dygtig, tapper og
      ridderlig personlighed, ligesom hans efterkommere Valdemarerne. Han
      blev banebryder for tysk kulturel indflydelse i Danmark.
      (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
      (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
      (Henv.: Robert af Ely: Biografi af Knud - ikke bevaret men grundlag
      for:)
      (Hnev.: Vita Canutus - helgen-levnedsskildring)
      Fra Steen Thomsens database dec 1997