- NOTE(Bjarne Nørgaard-Pedersens tingbogsuddrag)
* 1/7 1626 var skikket Jørgen Olufsen Krag, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Mørk på den ene og havde stævnet hr Oluf Danielsen, kapellan i Vrå, på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 13/6 sidst forleden har ladet forhverve over hans mor Dorte Pedersdatter sst, hvori hun er tildømt at betale hr Oluf Danielsen for hvis prædiken og kirketjeneste, han har haft videre end hans egen kirketjeneste kunne tilkomme, uanseet hr Oluf Danielsen har sted sig med sin salig far hr Oluf Krag for en kapellan: så og efterdi det befindes Dorte Pedersdatter at have børn og medarvinger efter salig Oluf Krag, og ikke de navnligen med deres medarvinger for samme vidner er givet varsel, Anne Frandsdatter og Maren Mogensdatter og eragtes vildige vidner, af årsag den ene er hr Oluf Danielsens hustru, den anden hans pige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derefter dømt er, så lovlig, at de bør nogen magt at have.
* (185) 12/8 1626 var skikket Jørgen Olufsen Krag, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Anne Frandsdatter og hendes pige Maren Mogensdatter sst på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 8/6 sidst forleden imod hans mor, Dorte Pedersdatter, i Vrå præstegård vidnet har, Anne Frandsdatters egen husbond hr Oluf Danielsen, der sst, til vilje i hans og deres egen sag, at Dorte Pedersdatter skulle sagt til Anne Frandsdatter, dersom hr Oluf Danielsen ville tage sig alle kirketjenester over i alle tre kirker, Vrå, Serridslev og Em, imidlertid hendes nu salig husbond hr Oluf Krag lå syg, da skulle hun vel betale ham for hans umage, hvilke ord Dorte Pedersdatter højligen benægter aldrig at have haft til hende: så og efterdi det befindes, fornævnte vidnesbyrd tilforn at være hid stævnet, og deres vidne da er undersagt, alene formedelst ulovlig varsel, og at vidnesbyrd eragtes vildig, og ikke formedelst nogen løgnagtighed er underkendt, samme vidner og stod ved deres fuldmagt, der herredsfogden sin dom derefter har udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidnesbyrd, ej heller fornævnte
|