Christen Hansen Riber

1567 - 1642  (75 år)

• Navn	Christen Hansen Riber
  Fødsel	1567	Ribe   [1]
  	Anvendte navnet Christen Hansen Riber på grund af fødslen i Ribe.
  Køn	Mand
  Bopæl	fra 1586 til 1590	Hos Tyge Brahe på Hven   [1]
  	Var beskæftiget med matematik og geodæsi
  Professor	fra 1602 til 1610  [1]
  	Professor ved Københavns Universitet
  Biskop	fra 1610 til 1642
  	Biskop i Ålborg
  Død	11 apr. 1642	Ålborg, Budolfi Sogn   [1]
  	Kirkebog Budolfi FVD 1626 - FVD 1647(Enestebog), AOL-239 1642, den 19 Aprilis M. Christen Hansen Superintendent
  Begravelse	19 apr. 1642
  Person-ID	I46683	anebasen
  Sidst ændret	10 apr. 2025

  
  

  Familie 1	Elisabeth Pedersdatter Hegelund,   f. 29 aug. 1577, Viborg d. 7 mar. 1641, Ålborg, Budolfi Sogn (Alder 63 år)
  Ægteskab	1631
  Alder ved vielsen	Han: ~ 64 år - Hun: ~ 53 år og 4 måneder.
  Familie-ID	F17260	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	10 apr. 2025

  
  

  Familie 2	Mette Mathiesen,   f. ca. 1591   d. 1630, Ålborg (Alder 39 år)
  Familie-ID	F17261	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	30 mar. 2025

  
  

• Begivenhedskort	Klik for at vise
  		Fødsel - 1567 - Ribe Bopæl - fra 1586 til 1590 - Hos Tyge Brahe på Hven Død - 11 apr. 1642 - Ålborg, Budolfi Sogn  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Notater

  Klik på pilen til venstre for at vise noten.

  Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Nationalleksikon Christen Hansen Riber, Christen Hansen, 1567-11.4.1642, biskop. Født i Ribe, død i Ålborg, begravet sst. (Budolfi k.). R. træffes 1586 som famulus hos Tyge Brahe på Hven hvor han var beskæftiget med matematik og geodæsi og opholdt sig til 1590. Derefter rejste han udenlands og besøgte universiteterne i Rostock (1590), Wittenberg (1591) og Zerbst (1592); under et ophold hjemme 1594 tog han magistergraden i Kbh., træffes 1597 i Strasbourg, og efter endnu et besøg i Danmark dec. 1597 rejste han med Eske Seefeld til Leiden (imm. 1598) og Franeker (1599). 1602 blev han i Kbh. professor i pædagogik, n.å. i matematik, 1607 i græsk og n.å. i dialektik. En række disputatser fra hans hånd omhandler astronomiske forhold, og nogle vedrørende logikken afspejler en aristotelisk farvet eklekticisme (som hos H. P. Resen). Fra 1610 til sin død var R. biskop over Vendelbo stift. Han var tidligere blevet mistænkt for at være "en arg calvinist" og kan på Hven være påvirket i den retning; i hvert tilfælde tilhørte han under forhandlingerne 1614 om H. P. Resens lærestandpunkt bispernes venstrefløj. Efter 1615 og i de ligprædikener han udgav – over bl.a. Citzel Lunge (1614) og Jørgen Lunge (1620), Otte Skeel (1635) og Sophie Brahe (1639) – formidler han dog blot tidens opbyggelige fællesgods uden dogmatiske særmeninger, især mht. "pønitensefromheden". I perioder var hans stilling vanskelig, således efter 1627 da fjendernes indfald medførte trange kår. Omtrent samtidig havde han ligesom sognepræsten ved Budolfi k. N. P. Schandorph mange genvordigheder med den stejle og uredelige hospitalsforstander i byen, hr. Niels Christensen, og skønt en kgl. rettertingsdom i 1634 i det væsentlige støttede biskoppen og de øvrige tilsynsmænd, var hans del i sagen næppe helt uangribelig. R. synes i øvrigt at have næret særlig interesse for det latinske skolevæsen, specielt i Ålborg. Selv glemte han ikke sin ungdoms astronomiske studier og blev i et par tilfælde inddraget i tidens begyndende kartografiske og arkæologiske undersøgelser. Han forsynede Ole Worm med flere runeindskrifter og opstillede et runealfabet; derimod ser det ikke ud til at han fik udarbejdet den "landtavle" over Jylland med angivelse af alle derværende lokaliteter som han 1625 fik kgl. befaling til at bringe i stand.

  
  

• Kilder

  [S609] Dansk Biografisk leksikon (Gyldendals encyklopædi).