- Note(Gårddatabasen)
Klemensker 43. sgd. Skindemyregård før 1688 (jordebog 1688/89)
Anders Hansen var registreret her på gården i (BAJ) 1688-1689, 1696 og 1719. (I 1719 nok fordi gården stadig er i skatterestancer til Kronen.) Han købte gården af sin broder Thor Hansen ovenfor. De to brødre var i øvrigt gift med to søstre fra Tyndekullegård i Klemensker. Ifølge (NHT) var Anders Hansen i skatterestancer til Kronen i 1690-1695, og ligeledes i 1700. (www.vang-hansen.dk) Der var skifte efter Anders Hansen den 26.11.1716. her på gården. [5]
- Note(kopieret fra Norman Lee Madsen)
Probate was held on Skindermyregård, 43' Slg. in Klemensker parish after the death of Anders Hansen in 1716. The date his wife Karen Hansdatter died is not certain, however she was alive for the probate hearing proceedings and died sometime between 1716 and 1729.
Extracted from the probate Anders Hansen, November 26, 1716, page 119:
Salig Anders Hansen boede og døde i Skinnermyre udi Clemmensker Sogn. . .hustru Karen Hansdatter. . . laugværge Lars Hansen boende i Biørnegaard i Clemmensker Sogn. . . 5 sønner og femte døttre. Eldste søn Hans Andersen, boende i Aacker Sogn, egen værge og møtte. 2de søn Peder Andersen, hieme hos moderen, egen værge. 3de søn Thor Andersen, hieme hos moderen, egen værge. 4de søn Jens Andersen, hieme hos moderen, 22aar gammel, til sins værge Peder Larsen boende i Baken. 5de og yngste søn Lars Andersen 20 aar gammel, værge Lars Thoersen boende i Vestermark Sogn. Eldste daatter Boel Andersdatter i egteskab med Peder Andersen boende i Rydsker Sogn. 2de daatter Anna Andersdatter i egteskab med Christen Koefoed i Clemmensker Sogn. 3de daatter Kiersten Andersdatter i egteskab med Hans Madsen boende i Clemmensker Sogn. 4de datter Barbara Andersdatter 23 aar gammel, værge hendes faderbroder Lars Hansen i Rydsker Sogn, 31 Jord Eiendoms gaard. 5de og yngste daatter Elsebye Andersdatter, 17 aar gammel, værge hendes eldste broder Hans Andersen.
From "Trolddom i Klemensker?" (Witchcraft in Klemensker?) by Jesper Vang Hansen:
"Spøttet i Haanden tre gange og tog om Patterne paa toe kiøer, og dedn tredie tog hun om Hornene . . ."
Sådan anklagede Hans Larsen nabokonen Karen at have gjort mod hans madmors køer. Hans Larsen var tjenestedreng Strangegård og Karen var nabokone på Skindermyregård i Klemensker på Bornholm. Hvorfor blev tjenestedrengens ord minutiøst gengivet i Nørre Herreds tingbog den 28.oktober 1692?
Ordene var nemlig en indirekte beskyldning for at have brugt trolddomskunst.
Umiddelbart handlede sagen om vold af særdeles grov karakter. Opfordret af sin mand Anders Hansen lod Karen ikke tjenestedrengens beskyldninger gå upåagtet hen. Hun slog drengen i ansigtet med hånden og derefter med riven, så blodet flød og han faldt omkuld. Slagsmål skulle anmeldes til øvrigheden, der ikke tålte vold af denne karakter. Landet skulle opbygges som et retssamfund, konflikter skulle løses ved domstolen og kongen skulle have indtægt ved en bøde.
På grund af høstarbejdet var der mange vidner til Karens voldsomme angreb på drengen. Alle kunne fortælle om drengens beskyldninger mod gårdmandskonen. Når man er blevet klar over ordenes betydning, står det klart, at vidnerne vidste hvad de betød. Drengens blødende sår blev behandlet ved hjælp af et stykke flæsk.
Tjenestedrengens madmor hed Birgitte, enke efter Mads Olsen, hvis køer historien handlede om. En af køerne havde øjensynlig mistet evnen til at give mælk. Tjenestedrengens forklaring var trolddom og tilsyneladende havde enkens søn, Esper Madsen, også sagt det offentligt. Karens mand kunne ikke acceptere et sådant rygte, derfor indkaldte han vidner på tinget den 4. november, som havde hørt ham sige, at Karen havde taget køerne om patterne. Esper Madsen nægtede hårdnakket, at han havde sagt noget i den retning.
Voldsagen blev fortrængt af anklagen om trolddom. Anders Hansen nærmest opfordrede modparten til at anmelde trolddomssag mod sin egen hustru. Det ville man vel ikke gøre, hvis man tvivlede på udfaldet?
Sagen ender i et forlig mellem naboerne på Strangegård og Skindermyregård. Begge parter fremstod den 23. december 1692 på tinget og udtalte offentligt, at de betragtede hinanden, som ærlige og kristelige mennesker, som de kun vidste godt om. Her sluttede voldsagen, drengen fik ikke erstatning og kongen sin bøde.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 2020 [3]
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
ca. 1638 - 1716 (78 år)
