Oluf Haraldsen

ca. 1100 - 1143  (43 år)

• Navn	Oluf Haraldsen
  Fødsel	ca. 1100
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	fra 1140 til 1143
  	Konge over Skåneland
  Død	1143	Skåne
  Person-ID	I44019	anebasen
  Sidst ændret	25 maj 2024

  
  

  Far	Harald Kesja,   f. 1080   d. 1135, Vejle (Alder 55 år)
  Mor	Ragnhild af Norge
  Familie-ID	F16116	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  Note(Wikipedia) Da Erik Emune i 1135 overrumplede Harald Kesja i Skiping uden for Vejle var Oluf den eneste af Haralds sønner, der undslap med livet i behold. Da Oluf i 1137 forlangte sin ret til Danmarks trone blev han afvist som søn af en landsforræder. Han gjorde et forsøg på hævn ved at overfalde Erik, da han befandt sig i en kongsgård i det sydøstlige Skåne. Det mislykkedes imidlertid, og Oluf måtte flygte til Sverige, hvorfra han siden kom tilbage og indledte en blodig borgerkrig, der pågik i fire år og blev udkæmpet først på Sjælland og siden i Skåne. På det nordlige Sjælland vandt Roskildebiskoppen Rike et slag over Oluf ved Bydinge å, men Oluf vandt senere 1139 i et slag i Ramløse ved Arresø, hvor biskoppen blev slået ihjel. Det gjorde, at Oluf blev bandlyst af paven, og da Oluf siden gjorde et indfald i Skåne, forsøgte ærkebiskop Eskil at hindre ham med våbenmagt, men blev besejret og måtte overlade Lund til Oluf. Eskil flygtede til Erik Lam og forsøgte siden i spidsen for den kongelige hær at gøre landgang i Skåne, men måtte endnu en gang se sig besejret. Ved det tidspunkt havde Oluf, som i 1140 var blevet hyldet på Sankt Libers høj som konge og nu regerede et selvstændigt Skåneland fra Lund, vundet skåningernes hjerter for sin sag, og beruset af sin succes lod han på egen hånd udnævne en ny ærkebiskop og opføre et kongepalads ved Dalby. Erik Lam havde dog ikke opgivet kampen, og i slaget ved Glumstrup øst for Lund lykkedes det ham endelig i 1142 at vinde over Oluf. Oluf trak sig tilbage til Halland, men vendte tilbage til Skåne året efter (1143), hvor krigen kulminerede i slaget ved Tjute Å, hvor Oluf og de fleste af hans mænd faldt, og der blev fred over "hele det danske land". I Roskildekrøniken er Oluf betegnet som "et uhyre med mange hoveder", men i det østensundske Danmark så man helt anderledes på ham.