| Notater |
- Note(Kopieret fra Henning Jensens database)
Historien om Morten Nielsen kan høres på museet i Oksby:
http://vardemuseerne.dk/museum/tirpitz/
I bogen "Gamle sydvest jyske fiskerlejer" af H.K.Kristensen kan læses, at Morten Nielsen har været en af de mest omtalte
personer på fiskerlejet Sønderside i Ho sogn.
I 1581 og 1585 ejer hans fader Niels Mortensen ved Sønderside et skib. Da han døde, efterlod han en gæld til en Ribeborger, som Morten Nielsen betalte.
I 1598 findes Morten selv i lensregnskabets lister. Han ejer da både et hvillingskib og 6 skullerskibe, så han var den største reder på lejet. Selv var han ikke styresmand, han drev handel, både med fisk, tømmer, hamp, tjære o.s.v. Han ejede endog tre huse i Sønderside. Han må have taget borgerskab i Varde, hvor han sagsøges af sin egen broder Mikkel Nielsen, Sønderside, først for 21 daler, Mikkel havde købt tømmer for i Norge til ham og ladet sit skib med; dernæst for en gæld på 18 daler, og for Mikkels tønde, som Morten havde slået i stykker i Mikkels eget hus, hvor han også havde taget en pung med penge og regnskabet "over samme skibshandel" og sluttelig jaget ham ud af sit eget hus. (Varde tingbog 1596)
I 1605 måtte Morten, Svend og Niels Nielsen bøde for forprang.
I 1607 har Morten endnu 6 skibe, hvillingskibet nævnes ikke, måske bruges det udelukkende til handel. Senere fik han endnu en stor mulkt (bøde på 80 daler) for forprang, så han har ikke stoppet den åbenbart givtige forretning. (Forprang = opkøb af varer med salg for øje.)
Begribelig var han. Engang købte han fisk af to fiskere, der i forvejen havde solgt til Anders Nielsen, Hebo, hvilket denne havde kvitteringer for. (Kærgård tingbog 1599)
At han jævnlig inddriver tilgodehavender ved rettens hjælp er der næppe noget at sige til; det gjorde så mange, og det var nok nødvendigt. Værre var det, at hans kniv sad temmelig løs i skeden. 1599 brugte han den mod J. Jessen i Rejsby og fik en mulkt på 5 rigsdaler. Kort efter stak han præsten hr. Knud i Ho. Fornøjelsen kostede ham en mulkt på 30 daler. Hr. Knud led forresten mere overlast; en mand fra Bredmose både slog og huggede ham på hans ben, men han slap med 5 rigsdaler til lensmanden - han har næppe ejet flere. Præsten kunne i øvrigt nok slå fra sig. 1605 måtte han "tinge" 25 rigsdaler, fordi han slog Th. Jørgensen ved Sønderside.
En langvarig sag havde Morten om bordag med Hans Munks bonde Jep Pedersens bonde på "kongens fiskerleje". sandemændene gjorde "tov" to gange, det ene tvært imod det andet, og da det sidste frikendte Morten og det andet var forældet, måtte lensmanden Albret Skeel til kongen om et oprejsningsbrev, og så endte det da med, at Morten dømtes, og lenet kunne indkassere en bøde. (Kancelliets Brevbøger)
I 1611 brugte Morten atter kniv, nu mod Jep Jensen fra Bredmose, og han rykkede Mads Jensens krave i sønder.
Selv når han på sine handelstogter kom til Hamborg, kunne han ikke dy sig. Engang rykkede han noget skæg af en Vardeborger, som også var dernede. (Kærgård tingbog 18.12.1612)
På et tidspunkt sker der det frygtelige, at Maren Sørens i Oxby, der var dømt som troldkvinde, udlagde ham som medskyldig, og kort efter gjorde den stakkels Bodil Harchis i Ribe det samme. Da staklen slap løs, tilbagekaldte hun ganske vist udlæggelserne, men da hun atter kom under bødlens tortur, måtte hun gentage dem. Flere andre pinte udlagde ham også. Der rejstes sag mod ham, der afsagdes nogle "uendelige" domme, som udsatte eller frikendte ham.
Da udlægges han 7. gang, og lensmanden rejser sagen påny.
Forinden lykkedes det Morten at flygte, hvorpå nævningene 3. februar 1615 svor ham som skyldig. (Kjærgård tingbog 1615)
Senere gør hans broder i Ribe et mislykket forsøg på at få dommen omstødt.
Kunne man ikke få fat i Morten selv, kastede man sig over godset, hvoraf konen dog måtte beholde en part. Mads diønesen ved Sønderside stævnes, fordi han ved mikkelsdagstid havde indskibet 13 tønder sild til Hamborg på en krogbåd, og af dem var 7 tønder borte. Ligeledes gøres han ansvarlig for noget hør og hamp, der ligeledes var indskibet i Hamborg. Albret Skeel mente, han som Mortens betroede mand måtte føre det tilstede eller stande til rette. Mads Diønesen
mødte ikke. Et halvt års tid efter måtte han på tinget love at oplyse forholdet.
Morten Nielsens bo var forlængst forseglet, og i oktober blev det vurderet. Der var 3 store egetræer, 102 egefjælde,
nogle fyrreballinger. Hans hus, 6 fag, på Storlejet sattes til 9 rigsdaler, det vesterste hus på Føinæring med 2 nagelfaste senge 50 rigsdaler, et på Sønderside, som hans kone beboede, var 8 fag og havde 5 fag kvist 64 rigsdaler, endvidere en fiskerevert, Jak Madsen i Hjerting førte, der var også garn og tilbehør, men værdien anføres ikke, "en liden afsat skude" lå på landet og sattes til 9 rigsdaler, en gammel båd med tov, anker og årer, Knud Jensen i Ho førte, 5 rigsdaler, endnu en evert, Mikkel Adsersen i Ho førte, 20 rigsdaler, 1 liden kreger på 23 læster med 2 ankere, tov og sejl 24 rigsdaler, "deraf udi kgl.Majestæts lod 7 snese rigsdaler". så var der fiskegarn, vod og kroqe, tønder oa kabler. en hel del indbo og desuden en tjærekedel, skethamp og 4 tønder "ebelle" (æbler?), "som udi forgangen år kom fra Hamborg", 1 rigsdaler, en ko og en kalv. Desuden blev der udlagt til fogedpenge (svarende til 1/10 af værdien), bl.a. 4 stk. kroget egetræ, 28 vrange og endnu 12 egetræer, 4 lange årer 6 mark, 24 små 2 1/2 daler, 10 fyrresparrer m.m., tømmer, 3 tønder år gammel, forgemt sild, dog sat for 4 1/2 daler, 2 tønder tjære, 10 alen farvet klæde og 3 1/2 kvarter rødt klæde samt 450 favne gamle liner.(Kærgård tingbog 1615)
Sidste gang Morten Nielsen nævnes, er i Riiberhuus lensregnskaber 1622-23, hvor der under rubrikken: Annammet oc Opboridt for forbrøtt oc Rømnings Guods aff Kiergaards Birk:
Morten Nielsen ved Sønderside hans hovedlod var forfalden til kgl. majst. for trolddomskunster, som han havde brugt.
Siden er hans bo registreret, hvorudaf er annammet holdt, og derfor opbåret, som jeg her fører til indtægt 200 daler.
Hvad videre af forne bo er at bekomme, skal udi næste efterfølgende års regnskab blive ført til indtægt, og tingsvidne, om behov gøres, såfremt senere penge ellers kunne komme imidlertid.
Hvad blev der af Morten, hvor opholdt han sig efter 1615? Tog han ved lære af den beskyldning, der blev rettet mod ham? Hans kone fortsatte forretningen, og hun nævnes i Riiberhuus lens toldregnskaber med et eller flere skibe, der fisker fra Sønderside. Hun har sikkert sendt ham forsyninger hvor han opholdt sig.
Kilde: Karsten Hjort Sørensen
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
