| Notater |
- Note(Kopieret fra Henning Jensens slægtsdatabase)
Niels Madzsen Rasch (den ældre) (søn af Mads Rasch den ældre og Anne ?) Født ca 1557 og død 25 Feb 1658 i Brandsbjerg, Janderup over 100 år gl.
Begravet 28/2 1658
http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=15&sort=s&ret=14&vis=2&nr=364355
Han blev gift med Maren Bertelsdatter, datter af Bertel Christensen og Dorrett Bertels.
Nævnes i 1588 som fæster i "Bandsberig" i Janderup i et mageskifte fra Frederick Munk til Oxvang af 26.11.1588 til "Prlater, Canicher oc Menige i Capitel udi Riber Dommkirche". Gården var altså "Kapitelsgods", men blev dog senere udlagt som ryttergård. Det fremgår af samme dokument, at Niels Rask årligt i landgilde betaler 1/2 tønde smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg og et svin.
1613 må Niels for V. Horne ting, fordi han har truet Eske Christensen i Hyllerslev med et spyd. Det var sket ved herredstinget, hvor de var blevet uenige. Vidner havde hørt Niels sige at spyddet "den skulle smage". Mens han selv "beretter med oprakte fingre, at han ikke truede eller undsagde Eske Christensen, hverken med ond hu eller ond hånd."
Samme år er Niels Rasch vidne i en sag om trolddom. Kirsten Poulsdatter er mistænkt, og Niels kan fortælle, at han har været i skænderi med hende om et medlem af hendes slægt, der skulle være blevet forlokket af hans kones bror, og "siden havde han mistet meget af hans fæmon". Flere andre kan også huske beretninger om hendes misgerninger, og helt galt bliver det nok, da Ane Niels kone (gift med en anden beboer på Bandsbjerg?) kan aflægge følgende vidneudsagn den 20. november:
"Ane Nielskone i Bandsbjerg vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at hun imod jul nu en to år, da kom Kirsten Poulsdatter ind til deres og spurgte, om Ane Nielskone levede endnu den gamle djævel.
Da svarede Ane Nielskone og sagde: Ja, hvi skulle hun ikke leve ; og da sad Maren Nielskone på køllen og rørte noget malt.Der hu n kom ned af køllen, da sagde hun til Kirsten Poulsdatter: Du "tørste" ikke kalde mig en gammel djævel, du est selv en gammel troldkone, du får skam, gjorde jeg din ret jeg fulgte dig ud af døren med en tyr.
Da svarede Kirsten Poulsdatter og sagde til Maren Nielskone: Der for skal du få en djævels færd.
Og lidet derefter, mellem jul og kyndelmisse, gik Maren Nielskone ud en søndag aften, sund og karsk, efter noget trøv til hendes ild, og da faldt nogle tørv på hende og slog hende, så hun levede ikke længere, end de bar hende derfra og i hendes eget hus."
Den omtalte Maren Nielskone er Niels Rasch' kone, der altså tidligt dør fra en stor børneflok. Niels gifter sig derefter med Bodil, som vi kun kender som Nielskone. Det er dog ikke uden problemer at gifte sig igen. En svigersøn, Niels Nielsen Giedberg borg er i Varde stævner den 26. januar 1622 Niels Rasch for 20 dlr. , som er hans kone, Anne Nielsdatters mødrene arv. Han finder det rimeligt at arven bliver udbetalt, mens Rasch hævder, at han som fader og rette værge har ret til at beholde disse penge. Tinget er ikke enig med ham; han bliver dømt til at udbetale dem.
Mads er i den tids "menighedsråd". I 1626 skal sognet have ny præst, og Mads og tre andre (bl.a. hans svigerfar) er med til at kalde ham. Deres segl ses på kaldsbrevet, og som den eneste har Mads også forsynet det med sin egenhændige underskrift.
1600-rene er urolige, præget af krige med især svenskerne. I januar 1644 trænger general Lennart Torstensson fra hertugdømmerne Slesvig-Holsten op i Jylland og besætter i løbet af kort tid hele landsdelen. Mens han venter på at den svenske flåde skal nå frem og hjælpe ham videre til øerne, huserer tropperne i Jylland. To svenske ryttere, som ligger i Varde, møder op hos Niels Rasch, som man kan læse i V. Horne herreds tingbog den 19. september 1646:
"Thomis Hansen i Strudvad og Peder Rasch i Hieboe vidnede med oprakte fingre og ed, at de nærvrende hos var ved en 14 dages tid for Sct.Hansdag midsommer 1644 og da så, at der kom to af svenskens ryttere, som lå i Varde, op til Bandsbjerg, og da med vold og magt tog en sort gilding hos Niels Rasch i forne Bandsbjerg , imod hans vilje og minde; og gav ham da ingen betaling for den . Og samme tid drog forne ryttere fra Bandsbjerg med alle de heste og hopper de havde med sig, såvel som forne sorte gilding, som de tog fra forne Niels Rasch.
Ydermere vidnede forne Thomis Hansen og Peder Rasch, at de den næste fredag for Vor Fruedag sidst forleden da så de, at forne sorte gilding kom selv ene drivende hjem i forne Niels Rasches gård. Hjemlede Christen Nielsen i Bandsbjerg og Christen Christensen tjenende i Strudvad med oprakte fingre og ed, at de i dag 8 dage gav Oluf Nielsen borger udi Varde og Tomis Jensen der sammesteds, varsel for Jens Nielsen Borgmesters dør, for dette vidne forne Niels Rasch i dag her til forne ting agtede at tage beskrevet.
Mads Nielsen på sin faders vegne tog vidne."
Ugen efter bliver det afklaret at hesten blev brugt til ægt (fæstebøndernes pligtkørsel med hest og vogn):
"Jacob Hansen i Janderup vidnede med oprakte fingre og ed, at den tid han var heden med svenskens folk år 1644 i den lange ægt , da blev der en hest taget fra Niels Rasch i Bandsbjerg, og en fra Mads Pedersen i Nørhebo, som heden var i forne ægt for en vogn for deres fælles lægdsgårde, og da samme tid havde Mads Pedersen i Nørhebo en hest heden i forne ægt for samme vogn.
Udi lige måde vidnede Jørgen Christensen i Nørhebo, at det var ham vitterligt udi sandhed, at forne Mads Pedersens hest var heden i forne ægt for forne vogn for deres fælles lægdsgårde; og da den kom hjem igen var den fordærvet, og døde en otte dages ti d derefter."
Niels' kone nr. 2, Bodil (eller Bould, som det hedder på egnen) , dør i august 1654, og så skal der skiftes. "Først kvæg og køret er udi gården: En lille grå gilding for 19 sdl., en lille grå plag for 11 sdl., en sort gl. anget hoppe 11 sdl., en gl. brun hoppe for 9 sdl., en gråsort ko for 10 dlr., nok en gråsort for 9 d lr., en sorthoved ko for 6 dlr., en gl. rød ko 5 sdl., en sortstjernet stud for 12 1/2 dlr., en sortkoldet stud 11 1/2 dlr., en gråkoldet kvie 3 1/2 dlr., en kviekalv for 2 dlr. 1 mk., en galtsvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., en sosvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., otte gl. får stk. sat for 2 1/2 mk. er 5 dlr., 2 lam for 3 mk., 5 g s 14 sk. er 1dlr. 6 sk. Vognredskab: En vogn med sin tilbehøring, leier, hammel, kabel, puder og tømme for 4 dlr., nok en vogn med hauffer, hammel, puder, kabel og tømme og sin behøring for 2 dlr., en bagplov med jernhjul, stel, drette og al sin behring og en harve 3 dlr., fire møjfjæl 2 mk., et par plovhammel 1 2 sk.", osv. I salshuset finder man de uundværlige redskaber: kærne, øltønder, spande, brændevinskedel (beskrives som ubrugelig og bråden) og en gruekedel. Desuden fade, krus og tallerkener . Møbler har det været sparsomt med; der opregnes et par borde og tre stole, foruden senge. I laden er der avlen, rug, byg, hvede og i pæne mængder. Ialt vurderes boet til 281 dlr. 2 mk . 8 sk., men herfra skal trækkes en del gæld - det ser bl.a. ud til at børnene fra første ægteskab ikke i alle tilflæde har få et udbetalt deres mødrene arv. En tjenestedreng har hele 6 dlr . af sin løn til gode, og til begravelsen er udlagt sølle 2 mk . Rytteren på gården skal have løn (1 mk.) og "kong. majsts. skat" udgør 7 mk. 2 sk. Når alt er gjort op, er der 96 sdl. 10 sk . tilbage til deling mellen Niels og hans børn af andet ægteskab , heraf får far halvdelen, og resten deles mellem børnene, så sønnen Christen får 32 sdl. 3 sk. og datteren Anne må tage til takke med 16 sdl. 2 sk. Dog får hun uden for skifte bevilget sin mors klæder og kiste, mens "derimod skal Niels Rasch selv beholde hans "liffschorne" klæder, hans seng og en ark uden skifte"
Kilde: Katrine Tobiasen
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
ca. 1557 - 1658 (101 år)
[1]