- Note (Norman Lee Madsen)
From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
April 3, 1676, page 50a: Øster Herretz restandtz for Anno 1675: . . .Øster Mk. Sogen: . . . 2. Niels Jensen, 2 Dr. 2 Mk. 12-1/2 Sk. . . .
January 22, 1677, pages 80a-80b: Hæderlig og Vellærde Mand Hlr. Jørgen Jensen och beuise med Mons Olsen och Hans Esbersen louglig till dag at hafue i rette stefnt Niels Jensen i Aaløse och hannnem till tallet forhand iche vill betalle eftter latte och egen hand paa sin daattermand Jachob Jacobs vegne penge 20 Sldr., med et aars forfalden rente 5 Mk. eftter i rette och er domb begierende Niels Jensen blef tvende gang paaraabt møtte blef forelagt at indfri sin hand inden neste ting eller dalide domb.
February 5, 1677, page 82a: Niels Jensøn udi Aaløese her i Øster Mk. Sogn møtte i dag efter forreleegelse og suarede imod Hlr. Jørgen Jensens i rette settelse og indstefning sitz forleeden ting, og her for retten benechtede veed sin eed iche at hafue caverit for sin daaterman sl. Jacob Jacobsen. Mens ombod herritzfougden att denne process og ditz afsigt møtte ophørre til i dag 8te dage, den 12 Febr. huor at skiftte skal efter til liusning vorde holden efter bemelte s. Jacob Jacobsen og daa skal Hlr. Jørgen Jensen tillige med de andre creditorer bekomme deris betalling som Niels Jensen her forre gifuer, huilchit Niels Jensens begiering Herritzfougden hafuer til den tid som tøcht.
February 19, 1677, page 83b: Hlr. Jørgen Jensen Sognepræst udi ØsterLaurskier sogn, for retten frem kom och i rette lagde sin formand sl. Her Olle Nielsens regnskabs bog, huor med Hlr. Jørgen beviste at Niels Jensen udi Aaløese her i Øster Mk. Sogn saa som en fuldkommen forløfuer for sin datermand sl. Jacob Jacobsen hafuer gaaid i løftte och cavering for 20Slete Dr. hoedstoel, huor Hlr. Jørgen Jensen satte nu for dommeren i rette, och eskede deom for hodstoelen och den resterende rente. Niels Jensen møtte, och nu efter bogens i rette leggelse iche kunde benechte samme sin haand och cavering. Dom, ehr derforre strax af Herritsfoudener Niels Jennsen tilfunden samme 20 Dr. nmed den resterende rente til Hlr. Jørgen Jensen at betalle. Sampt processens och dommens anvende bekostning inden 15 dage eller derforre at lide nam i sit boe och gotz efter recessen, och Niels Jensen igien at søge sin revantz och oprettning hoes sin datermand och hans fades arfuinger, som hafr tillige med Niels Jensen med verit udi denne løfttning.
February 18, 1678, page 131a: Østerherridz Restantz for Anno 1677. . .Østermarch sogen: . . . 2. Niels Jensen, 3 Dr. 3 Mk. 6-1/2 Sk. . . .
October 6, 1679, pages 224a-226a: Restandtz i Øster Herred for Anno1678: . . . Øster Mkr. Sogen: . . . 2. Niels Jensen, 2 Dr. 2 Mk. 13 Sk. .. .
From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
February 25, 1680, pages 178a-179b: Dom. Efttersom Jens Munch udi Østermarie Sogen haffuer bevise med vidnesbiurd, som inden Øster HerritzTing vundet haffuer dend 8 December sidst forleeden aar 1679 eftter derom udstede tings vinders formelding, saa og med Velfornhme Borgemester Pouel Koefodz skrifttlige testification og vinde, til Landsting bekreffet at eftter da Køniche Pedersdaatters mand, Jørgen Nielsen ved døden var affganget, haffuer hendes fader Peder Jensen udi Velbemelte Borgemester Pouel Kofoed, sampt udi Kongl. Mayts. Byefoeget Poul Hartuigs udi Suaniche, og Lasse Ibsens i forhen Øster Marie Sogen, deris offuerverelse, paa ermelte sin daatter Køniches veigne, dend 13 Janvary Anno 1668, giort een venlig foreening, med Michel Nielsen og Niels Christensen som var tilstede, paa Kirsten sl. Niels Michelsens og samptlige dend sahl. mands arffuingers veigne, anlangende forhen sahl. Jørgen Nielsens eftterlatte middel, huor meged hans hustru Kiønniche schulle beholde, og hues hans moder og arffuinger, der aff skulle haffue, som vidnesbiur og berørte tings vidner u-trøcheligen forklarer, og da skiftte er vorden holdet eftter bemelte sahl. Niels Michelsen dend 6 og 7Aprilis, samme aar 1668 haffuer Peder Jensen, ydermere confirmerit, forligningen med Niels Michelsens hustru og arffuinger. Saaleedes, at ingen skulle haffue noget der paa klage, eller ancke, i nogen maader, og er hannem bleffuen paa skiftted bevilged een koe, som hand strax med sig bekomed haffuer. Huilchet skifttebreffuet videre udviser. End og bevises med Lauridz Pedersen som den 24 February 1679 inden tinge vundet haffuer, at dend tid Niels Christensen med fleere, var til Peder Jensenssom Kiøniche haffde sin boepeel, og vil hente af sahl. Jørgen Nielsens korn, da der de haffde leffueret, Køniches festen haffue udi Peder Jensens stuckue, saa vidste Peder Jensen baade Niels Christensen, og demed hannem var, huor meget korn sahl. Jørgen Nielsen tilhørde (eftter deris forligning) og Peder Jensen gaff dennem for loff at tage det boet. Iligemaader haffuer Jens Laursen paa bemelte Øster Herritz Ting forhen 8December vundet, at Peder Jensen, Køniches fader, haffuer giffuet hannem med de andre forlof til, at hente korned hos hannem som var Jørgen Nielsens. Huilche forskreffne tuende mend (Lauridz Pedersen og Jens Laursen) vidnesbiurd og kommer, offuer eens med bemelte giorde foresning. Huad sig belanger at Køniche haffuer fore giffet det hun skulle haffue fød et drenge barn, de end anden nat eftter at hendes mand Jørgen Nielsen var død, som skulle leffue een time eftter fødzelen, og hendes moder, Anne Peder Jensens skulle døbt det, og til saadan sin andgiffuende at vil bestørcke, haffuer hun ført, udi sagen bemelte sin moder Anne Peder Jensens. Item sin moders søster Kirsten Mads Laursens og Ellene Suend Eeners, og der ved vil Kønniche formeenet samme foster skulle arffue, der fore Køniche og paastaar, at ingen forligning at hendes fader burde at giøres med meere, som hun haffuer ladet protestere. Huor til Jens Munch suarer, at Køniche iche skal haffue veret udi echteskab med Jørgen Nielsen lenger endsom udi eluffue uger, formeener der for at forstent, iche kunde vere leffuendes fød, og beviste med Hans Madzen udi Lidsted, om vundet haffuer, inden forskrefne HerridzTing dend 24 November Anno 1671 at hand var til sahl. Niels Michelsens, der Jørgen Nielsen var død bleffuen, da kom Kønniche den sahl. mands hustrue, der neder med sit foster, loed hannem see det, og skal haffue sagt, det var hendes foster, som hun til sahl. Jørgen Nielsen indlagte udi Kisten, da var det meget lidet, og ej siuntes nogen tid at haffue veret i liffue, med videre som hans vidnesbiurd er at see, disligeste haffuer Jens Munck, og der om ført til vidne udi sagen, nemblig Rasmus Erichsen, i Østermarchier Sogen, og Giertrud Lasse Ibsens, som tingsvidne dato forhen 24 November, formelder, og videre om samme foester, er at for nehme, aff Karen Jens Jensens udi Suaniche, hendes bekiendelse, som hun for thuende mend haffuer giordt, som paa rettens veigne, haffuer vered befahled hendis ord at høre, og meere der om er passerit, der forkand Køniches moder og moder søster, saa og Ellene Suend Eeners deris foregiffuende eller vidne, udi denne sag iche for gyldig optages. Jens Munch eller sahlig Niels Michelsens arfuinger til hinder eller skade, i nogen maader. Heldst fordi at Køniche Pedersdaatter, iche eftter lougen haffuer kundet saa louglig bevise, som det sig burde, med u-partiske vidnesbiurd, at hendes foster skulle haffue veret leffuendes fød, eller bleffuet døbt. Huad det angaar, at Peder Jensen, som udi sin daatters, og saa som egne sag, vundet hafuer, og de andre som Køniche haffuer ført till vinde, sin fader broder Niels Jensen, hendes moder søester mand Madz Laursen, og fleere, huilche kand iche vere hende. Her udi denne sag tilgoede, eller Jens Munch, og Niels Michelsens arfuinger till nogen præjudiz, for medelst at dend tid Peder Jensen paa sin daatters veigne, haffuer giort foreening, med Niels Michelsens arffuinger, om sahl. Jørgen Nielsens formue, da ald jering eller thrette i mellem dennem, at var tilende, og opheffued, og Peder Jensen sielf haffuer giffued dem forlof til at de maatte annamme og bort tage aff sahl. Jørgen Nielsens korn og middel som med vindes biurd bevist er, thi haffde Køniche eller hendes fader haftt noget med rette at kunde fordret hos Niels Michelsens hustrue eller arffuinger, udi een eller anden maade, haffde de burdt sligt paaschiftted eftter sahlig Niels Michelsen at andgiffuet (huilchet icheskeed ehr). Mens da haffuer veret benøyet, og tilfridz, til med udaff processen ej kand befindes at Køniche eller Niels Poulsen, som hun haffde til echte, huilchen og ved døden er henden kaldet, nogen tid at haffue ancked, paa forhen forligning, som Peder Jensen paa hendes veigne, med Niels Michelsens hustru og arffuinger haffuer indgaaet, forrind at hun med denne process haffuer andfanget. Eftter slig beskaffenhed kand ie giche andeleedis her paa kiende, end som dend foreening som Peder Jensen for 12 aars siden, efter loug faste vidnesbiurd, og schiftebrefs formelding, med sahl. Niels Michelsens hustrue, og dend sahlig mandz arffuinger, paa sin daatter Køniches veigne, haffuer giort joe bør at staae forfulde, og udi saa maader, findes Jens Munch, hanns hustrue og Niels Michelsens arffuinger, for Køniche Pedersdaatter og hendes fuldmegtiges tiltalle fri at vere, og den herom indsteffnt Herritz tingsdom, kiendes død og magtesløs, og Herritzfogden Hans Eylertsen at giffue Jens Munch, till kost og tæring 1 Rixdr. og der som Peder Jensen iche haffuer leffueret til sine daatter Køniche, alt hues som forligningen hinder tilholder, da hafuer hand at suare hinde, til hues der paa kand restere, og der som det iche udi mindelighed aff Peder Jensen eftterkommes, da hand der fore at søges ved rettens middel. Belangende at dend eene aff parterne, vil formeene sig, af dend anden, at vere for nær, gaaed med u-beskedelige ord, imidlertid denne sag er ved rettergang dreffuet, huilchet er een bisag, som iche haffued sagen vedkommer, da om nogen videre der paa vil prætendere, hen vises det til hiembting, først med louglig med fart, at paa kiendes, og huem sig saa offuer hiembtingsdømmen kand haffue at besuerge. Steffne dend indtil Landzting, skal saa skee, der udi, saa vit lou og ret, kand tilholde, detz til vidnesbiurdetc.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 12 Jun 2016. [1]
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
ca. 1623 - 1690 (67 år)
[1] 