| Notater |
- Note (fra Norman Lee Madsen)
From Bornholm's Jordebog og 1658, compiled during the Swedish occupationof the island:
Norre Häradh, Röe Sochn, Skattehemman, Nr. 11: Hans Fredrichsen. . . 18 Daler, 26 Öre, 18 Penningar.
From Bornholm's Jordebog og 1662:
Norre Herridt, Røe Sogn, Bunde, Nr. 11: Hans Fredrichsen.
From the Nørre Herred Tingbog 1678-1684:
September 3, 1680, page 84b:
Pouel Hansen i Rø Sogn forelagde sit indlæg for de 12 mand, der skulle syne den 3de og 11de gaard i sognet. Erich Rasmussen i Rø Sogn mødte paa sin søster Birgitte sal. Hans Friderichsens vegne i tiltalen fra Oluf Lauridsen vedrørende adkomsten til den 3de gaard i sognet. Erich Rasmussen fremlagde skrift fra 15 September 1656 og skiftebrev fra 18de Juni 1657 paa den 3de gaard. Samt udskrift fra Nørre Herreds tingbog 22 April 1658. Oluf Lauridsen ville føre skriftligt indlæg for de 12 mand paa næste ting.
September 17, 1680, page 88b:
Laurids Pedersen i Klemensker i rettelagde et skriftligt indlæg mod Hans Friderichsens arvinger i Rø Sogn. Herefter forlagte han dom i sagen. Sal. Peder Hyldebrands skrift fra 25Juni 1677 blev læst. Erich Rasmussen ville svare for arvingerne paa næste ting.
September 24, 1680, page 90b:
Dom - 12-mands kendelsen afsagt for den 3de og den 11de gaard i Rø Sogn. Den 3de gaards værdi blev sat til 152Sdr. og den 11de gaard til 81 Sdr. 1 Mark. Oluf Lauridsen i Klemensker, hvis fader havde ejet den 3de gaard, mente, at gaarden tilhørte ham. Erich Rasmussen af Rø Sogn udtalte sig som værge til Birgitte, enke efter afdøde Hans Friderichsen. Birgitte mente sig berettiget til afgifter baade af den 3de gaard og den 6de som hendes mand havde drevet og opbygget. Friderich Hansen af Rø Sogn udtalte sig som værge for den yngste broder Anders Hansen, at yngsteretten burde tilgodese Anders Hansen. En anden broder Poul Hansen mente, som den næstyngste, skulle havde det ringeste sæde (11de gaard). 12-mands kendelsen delte arven: Den tredje gaard skulle fradrages et pantebrev for 40 Sdr. til Claus Bohni Rønne. Dernæst deltes summe til 5 drenge og 1 pige. Den 11 gaard ligesaa. Dommen tilkendte enken at beholde begge gårde paa hendes livstid.
Extracted from the probate for Birgitte Rasmusdatter, December 17, 1691, page 107b:
Anno 1691 dend 17 December, er efter loulig giorde tilysning, holden registering, og vurdering, sampt skifte og deehling efter Hans Hansens sal. hustru Birgite Rasmusdaatter som til forn var i ekteskab med sal. Hans Friderichsen, som til forn er ved døden afgangne, og nu boede, og døde paa dend 8tende Jord Eiendegaard ligende udi Røe Sogn. Imellem dend sal. quindis efterlatte hosbonde bemelte Hans Hansen paa eene side, ogpaa anden side dend sal. quindis børn, som Hans Hansen er stif-fader til, som er 5 sønner, og en daatter. Dend eldste søn Fredrich Hansen boende i Røe Sogn. Dend anden søn Rasmus Hansen ibidem. Dend 3 sønnen Niels Hansen ibidem. Dend 4 søn Pouel Hansen og ibidem. Dend yngste søn Anders Hansen boende i Clemmedsker Sogn. Alle deris egen verge. Daatteren Karen Hansdaatter i ekteskab med Mons Joensen boende i Røe Sogn. . . Saa blef angifuen efterskrefue boer skyldige gield, huor til erudleg giort som følger, Kongl. Majst. Ambtsforvalter loed fordre somrester først som dend s. Hans Hansen i Rydsker Sogn, som siden her i RøeSogn døde, og hans fader forskrifuen Hans Hansen arfuede, og der forsuarer resteandzen som sønnen skyldig blef af bemelte gaard for Ao. 1690 efter commissariernis forretning. . . Hans Torsen i Nyekier Sogn, efter en hanskrift udgifuen til Peder Jørgensen i Rydsker Sogn af Hans Hansen dend 14 Dec. 1677 der efter er en transport giort af Peder Jørgensen tilforhen Hans Torsens verge, og broder Peder Torsen dend 10 Janv. 1681. . .Hans Hansen fremblagde skiftebrefued dateret den 9 Juny 1680. . . Hans Hansen og arfuingerne beretted at Anders Hansen denne sal. mands søn. . .blef bort død førend Hans Hansen kom i ekteskab med enken, og strax efterskifte var holden. . . blef bemelte Hans Hansen, og forend hansstif-sønner, og -daattermand for eened og forligte denne arf efter forskrifune deris sal. moder angaaende, at stif børnen skulle nyde i alttil arf, og skifte af løsøre og Jordegoeds, dend anpart af dend 3de og 11gaarde i Røe Sogn, som deris sal. moder tilkom efter en sambfrender dompaa samme gaarde for retted dateret dend 11 Juny Ao. 1680. Huor udi Hans Hansen paa sin part iegen lod og deehl skal hafue, men beholde sit eget jordegods der imod, som er den 8tende gaard i Røe Sogn til sig og sinneegene børn, fri og u-bekind ret for hans stif-børn paatale eller anke i alle maader, der paa befuerede Hans Hansen tilsinne stif børn bemeltederis sal. faders Hans Frederichsens skiftebref, og sambfrender domb somdi ogskal beholde quit. . . .
Senere i skiftet oplyses det, at Hans Frederiksen, da han døde i 1680, ejede i alt 3 selvejergårde, nemlig nr. 3., 8. og 11. alle i Rø. En samfrændedom fra 11. juni 1680 fastslog hvordan ejerforholdene blev fordelt mellem enken og børnene, og hvis enken giftede sig igen blev der aftalt hvordan dette nye familiemedlem skulle indgå i ejendomsfordelingen. De fastlagte regler sørgede for at fordelingen af gårdene efter Birgitte Rasmusdatters død gik gnidnings-løst: Hans Hansen beholdt sit jordegodssæde som var 8. gård og børnene fik 3. og 11. gård. Løsøreværdien blev opgjort til i alt 120 sld. Et ikke særligt imponerende resultat, specielt fordi løsgælden og omkostningerne ved døds-faldet og skifteafholdelsen overgik løsøreværdien med 8 sld.
Det tyder på at der til den 8. gård hørte en del skovbrug. Sammen med Køller-gårds ejer Jep Kjøller ejedes en "tømr sauf" - som antagelig varen sav til opskæring af træer til bjælker. Flere kreditorer skyldte boetfor træbjælker, stolper, løsholter og sparre. Til gården hørte i alt 9 heste og 3 vogne, hvilket er flere end på tilsvarende gårde.
Til boet hørte tre udhuse, et på hver af gårdene. Værdien er gennemgående 3-4 sld, hvilket svarer til værdien af en ko. Lars Mikkelsen som boede i en af disse udhuse. Han skyldte 9 mark for leje af huset indtil påske 1692, dertil skulle lægges 2 1/2 dags mejning til 1 mk9 sk, 1/2 dag agning af møg 8 sk., 1 dags rafstning (?) til 6 sk. I alt11 mark og 7 sk. Denne arbejdsydelse var almindelig for udhusenes beboere, de var en væsentlig del af selvejergårdenes arbejdskraft. Desværre er det sjældent, at man i skifterne får at vide hvor omfattende husmændenes/indsiddernes pålagte arbejdsbyrde var. Noget tyder på at lejerne af husene på disse gårde yder en arbejdsindsat, der svarer til husenes værdi- altså 3-4 sld. Stervboet havde i alt 5 køer og en tyrekalv, samt 4 stude opstaldet på 26. selvejergård!
Boets største gæld var til Anna sal. Anders Pedersen, Rø på i alt 46 sld.14 sk. Det var en nye gældspost fra 10 januar 1690. Et gammelt pantebrev fra 29 Nov. 1661 med pant i den 3 gård på i alt 40 sld. blev krævet af Elisabeth sal. Claus Bohn i Rønne. Gældsposten fandtes også i skifte brevet efter Hans Frederiksen dat. 9 Juni 1680 og gælden fik lov at stå i gården, blot de resterende renter og "boggæld" på i alt 7 sld. blev betalt ved udlæg på en broged stud og 2 lam.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016. [4]
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
- 1680
