Jens Bertelsen Thaulow

1658 - 1733  (75 år)

• Navn	Jens Bertelsen Thaulow
  Fødsel	1658	Ringkøbing   [1]
  Køn	Mand
  Død	30 aug. 1733	Varde
  Begravelse	8 sep. 1733  [1]
  Person-ID	I24369	anebasen
  Sidst ændret	16 maj 2016

  
  

  Far	Bertel Henriksen Thaulow,   f. 1627, Taulov Sogn d. 1664, Ringkøbing (Alder 37 år)
  Mor	Maren Hansdatter Paludan,   f. ca. 1630, Ringkøbing d. eft. MARTS 1700 (Alder > 70 år)
  Ægteskab	ca. 1652
  Notater	Note (John Helt Green) Bertel Henriksen Thaulow, provst i Hind herred og sognepræst i Ringkøbing og Rindum, f. 1627 i Taulov, d. 1664 i Ringkøbing, g. omk. 1652 m. Maren Hansdatter Paludan, f. omk. 1630 i Ringkøbing, levede endnu i marts 1700, g. 2. gang med efterfølgeren i embedet provst i Hind herred og sognepræst Søren Anchersen Colding, dbt. 6/5 1638 i Kolding, d. 3/2 1690 i Ringkøbing, søn af provst i Brusk herred og sognepræst i Kolding Ancher Sørensen (1608-1682) og Maren Nielsdatter Bøgvad (1618-1639). Bertel Henriksen Thaulow og Søren Anchersen Colding har fælles stamfader i Niels Bøgvad (1470-1550), ane nr. 15232. Søren Anchersen Coldings halvbror fra faderens 2. ægteskab var Ancher Anchersen, biskop i Ribe, g. m. Maren Pedersdatter Udesen, (se under ane nr. 386-387 a.). Søren Anchersen Colding blev indskrevet ved universitetet i København fra Sorø akademi 22/9 1660. Før embedet som sognepræst i Ringkøbing, var Søren Anchersen Colding først rektor ved latinskolen i Ringkøbing og derefter rektor ved latinskolen i Kolding. Bertel Henriksen Thaulow blev 22/7 1647 indskrevet ved universitetet i København. Indskrevet 13/8 1649 som student ved universitetet i Wittenberg. Efter den teologiske embedseksamen kom han til Ringkøbing og blev medhjælper hos sin senere svigerfader, provst Hans Hansen Paludan. Efter dennes død 28/8 1652 blev han 20/3 1653 sognepræst i Ringkøbing og Rindum og omkring 1659 provst i Hind herred. I årene 1657-60 hærgedes landet jo af både fjender og allierede, og nøden var til sidst så stor, at hr. Bertel ikke i flere år kunne skaffe vin til altergang. Han fik Bølling og Sæddings sognetiende af kongen, da denne havde været fornøjet med sit logement hos ham. Allerede i 1660 var han så svagelig, at han med magistratens og borgerskabets samtykke måtte kalde Peder Christensen Buch til sin personlige kapellan. 10/1 1661 er han medunderskriver af suverænitetsakten for Danmark, og her anvender han et segl med Agnus Dei i skjoldet og flammende hjerte ovenover i stedet for hjelm samt foroven bogstaverne B.H.T. ** billede af segl ** To store portrætter af Bertel Thaulow og Maren Paludan kan i dag ses på Thaulowmuseet , som indgår i Norsk Folkemuseum på Bygdø ved Oslo. Fra året 1765 foreligger der en præsteindberetning om Bertel Henriksen Thaulow til biskoppen i Ribe skrevet af daværende sognepræst i Ringkøbing Hans Jacob Hansen Buch, der støttede sig til oplysninger fra rådmand Oluf Nielsen Franck (se under ane nr. 59): “Den første omspurgte Bertel Thaulow kom hertil som student og blev sognepræst. Navnet har han uden tvivl af et sogn her i Jylland kaldet Taulov; enten om han har været en collega scholæ forhen eller en proceptor eller hovmester for store folks børn, kan ej siges til visse. Men dette er vist, at han var en meget velstuderet mand og velyndet hos store og små. Han var brunagtig, havde sorte øjenbryn og bar efter tidens mode fipskæg, som hans herværende skilderi udviser, og han fik til ægte forrige sognepræst i Ringkøbing mag. Hans Kiær hans datter, navnlig Maren Hansdatter. Med hende avlede han 3 sønner og en datter; en som blev sorenskriver i Norge, hvis afkom endnu er til, og dels er sorenskrivere og dels fogeder udi riget. Den anden søn kom til krigsvæsenet og blev commandant på en liden fæstning eller fort i Nederlandene. Den tredie Jens Berthelsen Thaulow blev borgmester og tolder i Varde, hvis afkom ved hans hustru Maren Bjørn er utallige. Datteren Dorthe Berthelsdatter Thaulow min kones moder havde til ægte afgangne højærværdige Christen Agerholm, rector scholæ og capellan for Ringkøbing og Rindom menigheder. En curieux omstændighed angående hr. Bertel Thaulow må ikke forbigås. Han fik Bølling og Sædding sognetiende lagt til Ringkøbing kald, ved den lejlighed at en konge af Oldenborg stamme fandt sig fornøjet med logement hos sognepræsten og derfor efter forlangende og kongelig ordre og nådes tilbud skænkede ham disse tiender etc.” Hans Jacob Buch. Oluf Franck. Denne præsteindberetning, som har fundet sted omk. 100 år efter Bertel Henriksen Thaulows død, er forkert på følgende punkt: Det var Maren Paludans bror Søren, der blev kommandant i Nederlandene. Maren Paludans søn Johan Christian nævnes ikke (se neden for under a.). Ligeledes skal det understreges, at udtrykket “min kones moder” siges af Oluf Franck. Fra dette anepar nedstammer kunstmaleren Johan Frederik (kaldet Fritz) Thaulow og digteren Henrik Arnold Wergeland, begge norske, samt digteren og professoren Poul Martin Møller, søn af biskop Rasmus Møller og Bodil Marie Thaulow. [1]
  Familie-ID	F8755	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  Note (John Helt Green, side 97) Jens Bertelsen Thaulow, kgl. tolder og borgmester i Varde, f. 1658 i Ringkøbing, d 30/8 og begr. 8/9 1733 i Varde, g. 1686 i Varde m. Maren Jacobsdatter Bjørn, f. omk. 1658 i Varde, d. 14/5 og begr. 22/5 1745 i Varde 87 år gammel. Maren havde tidligere været g. m. tolder Morten Christensen Friede, d. 1686 i Varde. Hun fik 10/9 1686 bevilling til at undlade skifte mod at give sin søn 533 rigsdaler og hver datter 266 rigsdaler. Under epitafiet i St. Nicolaj kirke over tolder og rådmand Jacob Bjørnsen og hans to hustruer (se under ane nr. 246) blev der 1733 påhæftet en tavle for datteren Maren og hendes anden mand: “Jens Bertelsen Thaulow til Frøstrup, som var Borgmester i Warde 25 Aar og Tolder udi Warde Toldsted udi 40 Aar og Kirkeværge for Jacobi Kirke i 11 Aar og St. Nikolai Kirke i 25 Aar, døde her den 30te Augusti 1733, 75 Aar og 5 Maaneder gammel, og hans Hustrue Maren Jacobsdatter Biørn, som døde den 14de Maji 1745, gammel 87 Aar, havde tilsammen i 46 Aars Ægteskab 13 Børn, 5 Sønner og 8 Døttre, hun havde forhen været i Ægteskab med forrige Tolder Morten Friede, som døde 1686, og havde med ham 2 Sønner og 2 Døttre”. Epitafierne over familien er afskrevne og nedtegnede i tegneren Abildgaards dagbøger, som findes på Nationalmuseet. ** billede af våbenmærke ** Borgmester Thaulows arvinger henlagde ifølge kirkeregnskabet 1750-51 en kapital på 13 rigsdaler og 2 mark til kirken til vedligeholdelse af “tavlen over deres forfædres begravelse” og til lys til den tilhørende lysearm. Den blev også kaldt den “thaulowske arvebegravelse”. Her blev flere familiemedlemmer gravsat. Jens Bertelsen Thaulow blev 11/3 1682 kirkeskriver i Ribe stift, en stilling han fik oprettet efter en ansøgning af 29/1 1682, som i øvrigt findes endnu. Han fik stillingen på trods af stiftamtmand og biskop, der mente, at stillingen var overflødig. 16/1 1686 blev han ansat som tolder, omk. 1690 ansat som postmester og 15/10 1692 konstitueret som byfoged, da daværende byfoged blev anklaget for uregelmæssigheder. Denne blev dog frikendt og overtog atter sit embede i 1694. Fra 1692 til 1694 var han konstitueret herredsfoged i Vester Horne herred. Thaulow blev så 1/1 1696 udnævnt til kgl. tolder. I slutningen af 1600tallet flyttede toldstedet fra Varde til Hjerting, men Thaulow blev ved med at bo i Varde. Tolddistriktet gik fra Skjern Å i nord til skellet mellem Tjæreborg og Jerne sogn i syd. Det var vanskeligt at kontrollere dette store område, og smugleriet florerede både til lands og til vands. Dette tolderembede blev varetaget fra 1651 til 1674 af Jacob Bjørnsen (ane nr. 246), som afstod det til sin svigersøn kgl. lakaj Morten Christensen Friede. Han sad i embedet i 11 år. Hans enke giftede sig så med Thaulow, der så fik bestallingen. Denne gik så videre til Thaulows svigersønner Søren Sørensen Vedel og Walter Seyer, der delte embedet i 1726. Hans datter Maren medførte tolderembedet den 14/7 1759 til sin kommende mand Michael Müller, der døde i 1794. Familien sad således på dette tolderembede i omk. 150 år! Ligeledes skal det bemærkes, at Thaulows toldergerning tidsmæssigt falder sammen med skipper Søren Jessens rederivirksomhed i Hjerting. De døde begge i 1733. Thaulows foretagsomhed strakte vidt. 6/11 1700 indgav han ansøgning om privilegium på en vejrmølle, som han ville bygge på Gårdsmarken, som han ejede. Marken svarede skat af 4 tdr. og 2 skp. hartkorn, foruden en afgift på 14 slettedaler til Holstebro latinskole. 23 vardeborgere støttede ham, og 30/4 1701 fik han bevillingen, som pålagde Varde by mølletvang til Thaulows mølle. Møllen solgtes af arvingerne i 1718. Den blev flyttet til byens grund på Arnbjerg. 26/4 1708 blev han efter ansøgning borgmester, hvilket embede han bestred lige til sin død. Ejeren af Frøstrupgaard, Christoffer Hvas, havde lånt penge af Thaulow, og da han ikke kunne betale til forfaldsdagen, fik Thaulow dom over ham den 19/2 1708 og gjorde udlæg i gården. Ved auktionen blev Thaulow ejer af gården for 7200 rigsdaler, hvor han mod pant i gården lånte 3900 rigsdaler af købmand Just Arctander i Viborg. Gården var dengang på 29 tdr. hartkorn hovedgårdstakst, samt 205 tdr. bøndergods. Den solgtes af Thaulows børn til borgmester Riis i Kolding og Jens Damgaard. Thaulow boede dog altid i Kræmmergade i Varde, hvor han ejede både denne ejendom og naboejendommen på hjørnet af torvet, samt tillige fra år 1700 “Kongens Gaard” uden for Varde med tilhørende laksegård, agerjord og eng. Ligeledes ejede han en fjerdepart af Donslund mølle. 1/9 1712 fik han pantekrav på 200 rigsdaler fra sin svoger Morten Stephansen, vejer og måler ved Varde toldsted, mod pant i en halvgård i Hjerting. 227/ 1719 skødede han en halvgård i Tange by, Thorstrup sogn, til Stephan Ehrenfeld til Endrupholm og Lunderupgaard. 1721 fik han af Kronen skøder på Kronens korntiende i Lunde sogn, i Horn sogn ½ boel i Bonum by, ½ boel i Malleby og 5 halve boel i Transbølleby. I Ansager sogn Kvie by en gård. I Lunde sogn skøde på 6 gårde for 1347 rigsdaler. I Guldager sogn en gård. I 1728 solgte han et hus i Yderik til præstesønnen Bagge M. Friis. 1/8 1732 fik han kgl. bevilling på, at så længe han betjente borgmesterembedet måtte han fremdeles nyde og beholde de 6 tdr. sædeland i hver af byens marker, også det endnu usolgte stykke eng på Øster Skibskrog på samme måde, som det har været den forrige borgmester bevilget. Samme år forpagtede han også Varde bro.

  
  

• Kilder

  [S1348] John Helt Green, Greens anetavler, (januar 2009).