| Notater |
- Note (John Helt Green)
Bertel Henriksen Thaulow, provst i Hind herred og sognepræst i Ringkøbing og Rindum, f. 1627 i Taulov, d. 1664 i Ringkøbing, g. omk. 1652 m. Maren Hansdatter Paludan, f. omk. 1630 i Ringkøbing, levede endnu i marts 1700, g. 2. gang med efterfølgeren i embedet provst i Hind herred og sognepræst Søren Anchersen Colding, dbt. 6/5 1638 i Kolding, d. 3/2 1690 i Ringkøbing, søn af provst i Brusk herred og sognepræst i Kolding Ancher Sørensen (1608-1682) og Maren Nielsdatter Bøgvad (1618-1639). Bertel Henriksen Thaulow og Søren Anchersen Colding har fælles stamfader i Niels Bøgvad (1470-1550), ane nr. 15232. Søren Anchersen Coldings halvbror fra faderens 2. ægteskab var Ancher Anchersen, biskop i Ribe, g. m. Maren Pedersdatter Udesen, (se under ane nr. 386-387 a.). Søren Anchersen Colding blev indskrevet ved universitetet i København fra Sorø akademi 22/9 1660. Før embedet som sognepræst i Ringkøbing, var Søren Anchersen Colding først rektor ved latinskolen i Ringkøbing og derefter rektor ved latinskolen i Kolding. Bertel Henriksen Thaulow blev 22/7 1647 indskrevet ved universitetet i København. Indskrevet 13/8 1649 som student ved universitetet i Wittenberg. Efter den teologiske embedseksamen kom han til Ringkøbing og blev medhjælper hos sin senere svigerfader, provst Hans Hansen Paludan. Efter dennes død 28/8 1652 blev han 20/3 1653 sognepræst i Ringkøbing og Rindum og omkring 1659 provst i Hind herred. I årene 1657-60 hærgedes landet jo af både fjender og allierede, og nøden var til sidst så stor, at hr. Bertel ikke i flere år kunne skaffe vin til altergang. Han fik Bølling og Sæddings sognetiende af kongen, da denne havde været fornøjet med sit logement hos ham. Allerede i 1660 var han så svagelig, at han med magistratens og borgerskabets samtykke måtte kalde Peder Christensen Buch til sin personlige kapellan. 10/1 1661 er han medunderskriver af suverænitetsakten for Danmark, og her anvender han et segl med Agnus Dei i skjoldet og flammende hjerte ovenover i stedet for hjelm samt foroven bogstaverne B.H.T.
** billede af segl **
To store portrætter af Bertel Thaulow og Maren Paludan kan i dag ses på Thaulowmuseet , som indgår i Norsk Folkemuseum på Bygdø ved Oslo. Fra året 1765 foreligger der en præsteindberetning om Bertel Henriksen Thaulow til biskoppen i Ribe skrevet af daværende sognepræst i Ringkøbing Hans Jacob Hansen Buch, der støttede sig til oplysninger fra rådmand Oluf Nielsen Franck (se under ane nr. 59):
Den første omspurgte Bertel Thaulow kom hertil som student og blev sognepræst. Navnet har han uden tvivl af et sogn her i Jylland kaldet Taulov; enten om han har været en collega scholæ forhen eller en proceptor eller hovmester for store folks børn, kan ej siges til visse. Men dette er vist, at han var en meget velstuderet mand og velyndet hos store og små. Han var brunagtig, havde sorte øjenbryn og bar efter tidens mode fipskæg, som hans herværende skilderi udviser, og han fik til ægte forrige sognepræst i Ringkøbing mag. Hans Kiær hans datter, navnlig Maren Hansdatter. Med hende avlede han 3 sønner og en datter; en som blev sorenskriver i Norge, hvis afkom endnu er til, og dels er sorenskrivere og dels fogeder udi riget. Den anden søn kom til krigsvæsenet og blev commandant på en liden fæstning eller fort i Nederlandene. Den tredie Jens Berthelsen Thaulow blev borgmester og tolder i Varde, hvis afkom ved hans hustru Maren Bjørn er utallige. Datteren Dorthe Berthelsdatter Thaulow min kones moder havde til ægte afgangne højærværdige Christen Agerholm, rector scholæ og capellan for Ringkøbing og Rindom menigheder. En curieux omstændighed angående hr. Bertel Thaulow må ikke forbigås. Han fik Bølling og Sædding sognetiende lagt til Ringkøbing kald, ved den lejlighed at en konge af Oldenborg stamme fandt sig fornøjet med logement hos sognepræsten og derfor efter forlangende og kongelig ordre og nådes tilbud skænkede ham disse tiender etc.
Hans Jacob Buch. Oluf Franck.
Denne præsteindberetning, som har fundet sted omk. 100 år efter Bertel Henriksen Thaulows død, er forkert på følgende punkt:
Det var Maren Paludans bror Søren, der blev kommandant i Nederlandene. Maren Paludans søn Johan Christian nævnes ikke (se neden for under a.). Ligeledes skal det understreges, at udtrykket min kones moder siges af Oluf Franck.
Fra dette anepar nedstammer kunstmaleren Johan Frederik (kaldet Fritz) Thaulow og digteren Henrik Arnold Wergeland, begge norske, samt digteren og professoren Poul Martin Møller, søn af biskop Rasmus Møller og Bodil Marie Thaulow. [1]
|
| Børn |
| | 1. Johan Christian Bertelsen Thaulow, f. 1654, Ringkøbing  d. 1732, St. Godehard kirke i Hildesheim (Alder 78 år) |
| | 2. Henrik Bertelsen Thaulow, f. 1655, Ringkøbing d. 1717, Moss Sogn, Østfold, Norge (Alder 62 år) |
| | 3. Jens Bertelsen Thaulow, f. 1658, Ringkøbing d. 30 aug. 1733, Varde (Alder 75 år) |
| | 4. Dorothea Bertelsdatter Thaulow, f. 1662, Ringkøbing d. 27 jan. 1751, Alslev Sogn (Alder 89 år) |
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
1627 - 1664 (37 år)