| Notater |
- Note (Skanderup Præster)
2. Knud Mogensen Buch (1553 - 1604)
Må være født omk. 1533 som søn af Mogens Knudsen Buch, der sandsynligvis var bror til den forrige præst. Der er uenighed om hvornår han er død. Der forekommer både datoen 29. Aug. 1600 og 12. Okt. 1604.
Knud var sognepræst i Skanderup 1553-1600. Han overtog kaldet efter Jens Buch der formodes at være hans farbror og han blev stamfar til de følgende 4 generationer af præster i Skanderup.
Knud var gift med Maren/Marine Jensdatter. Nogle mener at familieforbindelsen til den forrige præst var, at Marine var formandens datter. De fik mindst 5 børn : Jens, Inger, Marine, Hans og Karen.
Det fortælles om ham at han var Bondefødt og gjorde bondearbejde til sit 18. år. Han skildres som "meget brav". Men det fortælles også, at han var trættekær og han fik 1572 et tilsagn fra kong Frederik II, om at holde sig fra klammeri, uenighed og trætte, hvis han ikke ville afsættes:
18. November 1572 (Koldinghus): Til M. Hans Laugssen, Superintendent i Riiber Stift. Kongen har erfaret, at Hr. Knud Monssen i Nobøl [Nagbøl], Sognepræst i Skanderup Kirke, stadig ligger i Kiv og Trætte paa Tinge og Stævne, hvilket ingenlunde passer sig for en Guds ords Tjener, hvorfor Kongen ogsaa havde ventet, at M. Hans havde ført bedre opsigt dermed og ikke set gennem Fingre med de Præster i hans Stift, som snarere ere at finde paa Herredsting og Landsting i Færd med at forfølge verdslige Sager end hjemme ved deres Bog. Det befales ham straks at kalde Hr. Knud Monssen for sig og give ham alvorlig Ordre til fuldstændig at afholde sig fra alle Trætter og, hvis han har saadanne, da at henvende sig til Lensmanden, som har ham i Forsvar. Vedbliver Hr. Knud alligevel med saadan verdslig Bestilling og med at føre Trætter paa Herredsting og Landsting, skal M. Hans straks afsætte ham.
Knud er åbenbart heller ikke tilfreds med sit udkomme:
14. Marts 1580 (Koldinghus): Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup, der for nogen Tid siden har fæstet Kirkens Korntiende af Skanderup Sogn paa Livstid, men siden har klaget over, at Afgiften af Tienden var sat for højt, maa herefter nøjes med at svare den Afgift, 20 Ørt. Rug og 14 Ørt. Byg som Erich Løcke paa Riberhus nu har sat Tienden til.
20. Januar 1588 (Gamsted): Befaling til Caspar Markdanner. Da Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup Sogn, har klaget over, at Skanderup Kirketiende, som han har i Fæste, er sat for højt i Afgift, skal Caspar Markdanner undersøge sagen og, hvis Afgiften er for høj, nedsætte den, dog saaledes, at Kirken ikke kommer til kort.
Om præstegården og dens tilliggender på den tid meddeles i "et åbent brev" af 6. april 1580: "Nedennævnte Jorder og Ejendomme, som Folk i fordums tid i Følge de af Hr. Knud Mogensen i Nagbøl, Sognepræst i Skanderup, fremlagte Vidisser af Skanderup Kirkes Bog og gamle Missale have givet til Skanderup Præstegaard i Nagbøl, herefter altid skal høre til denne Præstegaard, nemlig en Jord vest paa Vaiberg, som Knud Buch og Ancher Buch 1480 have givet til den daværende Sognepræst Hr. Anders Pedersens underhold, Frepe Toft, som Tuli Mørch har givet, for hvilken han har 3 Agre i Thamisbølle, 2 Agre, kaldede Kleingsmedtz Toft, som Tuli Mørch 1397 har givet, Remmerstoft i den nordre Del af Lunderskouf Mark og 3 Ottinger Jord i Nagbøl og Dollerup og den fjerde til Vederlag for Gunderlille Otting, som Ebbe Nielsen og hans søster, Osse Nielskone 1480 have givet, en Toft i Skanderup Mark nord for Karlsbygge, som Ifuer Nielsen i Skanderup 1479 har givet, og en ager i den første Toft i den østre Del af Nagbøl Mark, som Else, Esbern Anderssens Enke i Dollerup har givet Præsten til Forøgelse af hans Toft til Bogbyagger"
Knud Buch var hans farfar og Ancher Buch dennes bror og Tuli Mørch må have været deres oldefar.
Knud opførte Præstegårdens vestlige længe "auxelio Jesu et propriis impensis" (ved Guds hjælp og egen bekostning). Pastoren lod også indsætte små rimede gudelige indskrifter på kirkeloftets bjælker o. lign. steder i Kirken, f. eks. "Al min Elænd haver ieg Heden vend udi Guds Haand. Sub Christi custodia nulla sunt pericula, 1586 Canutus Magni." [under Kristi beskærmelse er intet at frygte, 1586 Knud Mogensen]. Dette sidste latinske er overført til en nyskæring i alterbordet, der er fra samme tid, men restaureret i 1934. En anden af hans sentenser lyder "Hvad du begynder og tager for Hænde, Lad Gud være Begyndelse og Ende. Vandre varlig, tær sparlig, Tiden er farlig, Døden kommer snarlig". Disse er nu forsvundet. Et minde om ham er der dog på prædikestolen fra 1589, hvor hans navnetræk "Chanuto Magni" ses sammen med Lensmand Kaspar Markdanners. Stolestadegavlene er også fra hans tid.
Knud Mogensen og hans hustru ligger formentlig begravet ved alterets sydende og iflg. "Danmarks Kirker" er han først død i 1604, men sønnen overtog embedet fra omkring 1600.
Datteren Karen blev gift med Peder Poulsen, vistnok ældste søn af Poul Jensen, rådmand og købmand i Kolding.
Datteren Marine, blev gift med Peder Poulsens bror Poul Poulsen Paludan, rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding. Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar.
Datteren Inger blev gift med præsten i Vonsild Anton Madsen.
Sønnen Hans kom ulykkeligt af dage. Han studerede ved Københavns Universitet hos Thyco Brahe, men blev en aften i 1586 dræbt af et stenkast af en anden student.
Sønnen Jens Knudsen Buch efterfulgte sin far som sognepræst i Skanderup fra 1600. [1]
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
ca. 1533 - 1600 (67 år)
