| Notater |
- Note (John Helt Green, side 170)
Søren Poulsens anden søn (Ancher Sørensen) var sognepræst i Kolding og provst i Brusk herred Ancher Sørensen, f. 21/6 1608 i Egtved, d. 26/11 begr. 30/11 1682 i Kolding, g. 1. gang 23/7 1637 m. Maren Nielsdatter Bøgvad, f. 1618 i Kolding, datter af slotsskriveren på Koldinghus Niels Jepsen Bøgvad. Ancher Sørensen fik af kancelliet lov til at indbyde flere gæster til sit bryllup end forordningen tillader. Maren døde i barselsseng efter at have født Søren Anchersen Colding og blev begr. 7/11 1639. Søren Anchersen Colding blev sognepræst i Ringkøbing og provst i Hind herred og g. m. enken Maren Hansdatter Kjær (Paludan). (Se under anepar Bertel Henriksen Thaulow og Maren Hansdatter Kjær).
Ancher Sørensen blev g. 2. gang 7/11 1641 m. Anne Jeremiasdatter Wulf, f. 1624, d. 21/4 1700, datter af tolder og slotsskriver på Koldinghus Jeremias Hansen Wulf og Anneke Hermansdatter Reiminck. Anne Jeremiasdatter Wulf er en søster til professor Jørgen Thaulows anden hustru Margrethe Jeremiasdatter Wulf. (Se under ane Bertel Iversen og Ellen Jørgensdatter). Sognepræst Ancher Sørensen blev således stamfader til den kendte slægt Anchersen med bl.a. to bisper i Ribe, flere professorer og andre lærde folk.
Søren Poulsen er begravet med begge sine hustruer i Søren Poulsens ligstue i Egtved kirke. Stenen med dansksproget indskrift, der tidligere dækkede hans grav, står nu fastgjort op ad korets nordvæg. Et epitafium over dem, der var ophængt i kirken er gået tabt, men den latinske tekst er bevaret i afskrift og oversat til dansk af dr. phil. Fr. Moth, Kolding. Her gengivet således:
Under Guds ledende hånd af mit liv ni åringer yded Kolding; til musernes kunst otte Herlovia gav, Roskilde seks, to skolen den høje, så fædrendestadens lærdomsanstalt, til sidst Leipzigerstudiet to. Hid jeg kaldtes af fromheds hverv, der ikke blev frugtløst. Vidner er fattig og rig, uven i fællig med ven. Femti solhverv og tvende dertil mit øje har skuet, medens som præst og som provst kaldet jeg røgtede her. Åringer tre gange ni jeg i ægteskab leved med Mette Stephansdatter, og børn to gange fire jeg fik. Derpå knyttet til Inger, af Niels en datter, men barnløs var jeg i åringer to, fulgt af tre gange syv. Syvti og otte åringers tal blev mig givet til herberg, livets trælsomme bo, hyllet i mørke og mulm. Herren med legeme og sjæl og i tro mine pligter at yde. Ingen at træde for nær derpå min stræben gik ud. Børn jeg mistede seks, kun tvende jeg lader tilbage. Slægten med afkom dog øget, i tallet en snes. Lev, men i Gud, min hustru, I børn og børnebørns skare. Levet uselvisk i Gud livet alene har værd. Sjælen til himlene steg for triumfer evigt at fejre. Hisset den venter en gang hylstret, der lagdes i muld. P. Eliassen meddeler, at det fortælles om Søren Poulsen, at han engang på en af sine sognerejser dræbte en ulv med en sten godt hjulpet af sin tjener med en vognkæp. En sten, der opbevaredes i præstegården, bar følgende indskrift: "Med denne Sten og Bøgegren blev dræbt Graaben i Agerren". Søren Poulsen var aflønnet med kronens part af korn- og kvægtienden af Egtved sogn. [3]
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
1608 - 1682 (74 år)
