| Notater |
- Note (John Helt Green)
Mette Staffensdatter Veerst, d. 1617, g. 1588/89 m. sognepræst i
Egtved og Ødsted, provst i Slaugs herred Søren Poulsen (Paludan?), f.
561 i Kolding, d. 1640 i Egtved, søn af rådmand og tolder i Kolding
Poul Jensen fra dennes andet ægteskab m. Else Pouls. (Nogle
slægtsforskere mener, at Else er datter af borgmester Søren Paludan i
Kolding. Dog er dette tidsmæssigt problematisk. Men både Søren
Poulsen og hans bror Poul Poulsen har hæftet navnet Paludan på sig ).
Else blev g. 2. gang m. borgmester og tolder i Kolding Ancher
Mogensen Buch. Efter Mettes død giftede Søren Poulsen sig i 1618
med Inger Nielsdatter Buch, d. 1662, datter af forrige præst i Egtved
Niels Madsen Buch, I sidste ægteskab ingen børn, men i første var der
8 børn, hvoraf to sønner overlevede deres far. Den ene var sognepræst
i Hjarup og Vamdrup Poul Sørensen, f. 1596 i Egtved, død under
pesten i Kolding og begr. 24/6 1659 i Kolding, g. 1. gang i 21 år m.
Dorthe Hansdatter (3 børn), g. 2. gang 1645 m. Maren Godskesdatter,
d. 1647, (1 barn). Søren Poulsens anden søn var sognepræst i Kolding
og provst i Brusk herred Ancher Sørensen, f. 21/6 1608 i Egtved, d.
26/11 begr. 30/11 1682 i Kolding, g. 1. gang 23/7 1637 m. Maren
Nielsdatter Bøgvad, f. 1618 i Kolding, datter af slotsskriveren på
Koldinghus Niels Jepsen Bøgvad. Ancher Sørensen fik af kancelliet
lov til at indbyde flere gæster til sit bryllup end forordningen tillader.
Maren døde i barselsseng efter at have født Søren Anchersen Colding
og blev begr. 7/11 1639. Søren Anchersen Colding blev sognepræst i
Ringkøbing og provst i Hind herred og g. m. enken Maren Hansdatter
Kjær (Paludan). (Se under anepar 238-239). Ancher Sørensen blev g.
2. gang 7/11 1641 m. Anne Jeremiasdatter Wulf, f. 1624, d. 21/4
1700, datter af tolder og slotsskriver på Koldinghus Jeremias Hansen
Wulf og Anneke Hermansdatter Reiminck. Anne Jeremiasdatter Wulf
er en søster til professor Jørgen Thaulows anden hustru Margrethe
Jeremiasdatter Wulf. (Se under ane nr. 390-391). Sognepræst Ancher
Sørensen blev således stamfader til den kendte slægt Anchersen med
bl.a. to bisper i Ribe, flere professorer og andre lærde folk. (Se også
under 386-387 a.). Søren Poulsen er begravet med begge sine hustruer
i Søren Poulsens ligstue i Egtved kirke. Stenen med dansksproget
indskrift, der tidligere dækkede hans grav, står nu fastgjort op ad
korets nordvæg. Et epitafium over dem, der var ophængt i kirken er
gået tabt, men den latinske tekst er bevaret i afskrift og oversat til
dansk af dr. phil. Fr. Moth, Kolding. Her gengivet således:
Under Guds ledende hånd af mit liv ni åringer yded Kolding; til musernes
kunst otte Herlovia gav, Roskilde seks, to skolen den høje, så
fædrendestadens lærdomsanstalt, til sidst Leipzigerstudiet to. Hid jeg
kaldtes af fromheds hverv, der ikke blev frugtløst. Vidner er fattig og
rig, uven i fællig med ven. Femti solhverv og tvende dertil mit øje har
skuet, medens som præst og som provst kaldet jeg røgtede her.
Åringer tre gange ni jeg i ægteskab leved med Mette Stephansdatter,
og børn to gange fire jeg fik. Derpå knyttet til Inger, af Niels en
datter, men barnløs var jeg i åringer to, fulgt af tre gange syv. Syvti
og otte åringers tal blev mig givet til herberg, livets trælsomme bo,
hyllet i mørke og mulm. Herren med legeme og sjæl og i tro mine
pligter at yde. Ingen at træde for nær derpå min stræben gik ud. Børn
jeg mistede seks, kun tvende jeg lader tilbage. Slægten med afkom dog
øget, i tallet en snes. Lev, men i Gud, min hustru, I børn og
børnebørns skare. Levet uselvisk i Gud livet alene har værd. Sjælen til
himlene steg for triumfer evigt at fejre. Hisset den venter en gang
hylstret, der lagdes i muld. P. Eliassen meddeler, at det fortælles om
Søren Poulsen, at han engang på en af sine sognerejser dræbte en ulv
med en sten godt hjulpet af sin tjener med en vognkæp. En sten, der
opbevaredes i præstegården, bar følgende indskrift: "Med denne Sten
og Bøgegren blev dræbt Graaben i Agerren".
Søren Poulsen var aflønnet med kronens part af korn- og kvægtienden af Egtved sogn.
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
- 1617
