- Note(Gårddatabasen)
Klemensker 50. sgd. Ladegård
Var først bestyrer for sin far af 26. sg St. Almegaard Knudsker, senere overtog han St. Almeggard. Jens døde samme år som sin fader, så det blev Kirstine Pedersdatter, der arvede begge gaarde, hun giftede sig 2. gang med Lavrids Brodersen. (AaK)
***
Knudsker prgd Store Almegård
Claus Hansen Kofoed var en ældre bror til Peder Hansen Kofoed ovenfor. Han ejede og boede på 50. Slg. Ladegård i Klemensker. Efter at have overtaget Store Almegård efter sin svigerinde Elisabeth Madsdatter Ravn, lod han sin søn flytte ind som bestyrer på gården. (AaK) Se i øvrigt (BS) rk. 1, bind 21, side 23, M. K. Zarthmanns optegnelser over Almegård i Knudsker sogn. [3]
- På¨spor af de første Kofod_er af Jørn Klindt
Claus Kofoed (?-1658)
En søn fra Blykobbegård, Claus Kofoed, bestyrede flere af familiens gårde, indtil han slog sig ned på Ladegård i Klemensker, hvor han boede i ubemærkethed, til sin død omkring 1658. Hans søn Jens kom til at bestyre Almegård i Knudsker for familien, men døde også omkring 1658.
Det blev brodersønnen Hans Olufsen Kofoed, der kom til at overtage Ladegård, og videreføre den i slægten. [4]
- Note(kopieret fra Norman Lee Madsen)
Claus Kofoed had held Store Almegård, Propr. Knudsker, and Vallegård, 15'Vdg. Nyker (a "frivornedegård"), and also Ladegård, 50' Slg. Klemenskerparish. According to Jørn Klindt in "På spor de første Kofod'er" his son, Jens Kofoed, inherited Store Almegård - however, he died not long after his father.
Claus Kofoed and Giertrud had at least five children: Jens, died 1657; Kirsten, married to Rasmus Andersen Bleking; Hans, died young; Oluf, died young; Karen, died young.
***
From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1623-1628:
Mandtall paa Borringholmb som giffuer Kongskat thill Martinii dag Anno1623. . . . Disse effterschreffne festebønder fortrøcker sig med bemeltKongskatt, och formener sig icke forpligtig, dend adt wdgiffue, huor ommed dennem, tinge proceteris, och naar domb er gangen, skall der omrightig bescheed, wdj Kongl. Mayetz. rentterj worde indstilled: . . .Knuds Kiercke Sougnn: Claus Kofod, Hans Graaboes tienner.
From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
December 14, 1681, page 264a: Dom. Efttersom af processen er fares, atHans Koefod Olsen haffr inden Nøreherritz ting, dennd 16 Aprili 1675 forretten er bødet, at ville betalle Lauridz Mickelsen, hans rette krauf medrede penge, naar hand fremlegges pantebreffuet og høyeste rettes dom, doghaffuer Lauridz Mickelsen. Huerchen till Hiem eller Landz ting eftterkommed, ej heller nogen tid fremlagt pantebreffuet, siden høyeste rettesdom. Imellem dennem dennd 17 July 1673 er ganget, mens Hans Koefodhaffuer indløst høyeste rettes dom, og den for mig udi Landztings rettenproducerit. Huor udi findes, at for høyeste ret er bleffuen udi rettelagt forhen pantebreff, som Giertrud Claus Koefoedz haffuer udgiffuettill Lauridz Michelsen. Liudende paa it Hundrede og forge TiuffueSlettedr., for huilchen summa hannem er forsichred, og pandtsatLadegaarden udi Clemmidskersogen for haffued summen, og ald eftterstaaendes rentte. Eftter pantebreffued dateret Clemmidskersogen, dennd16 Juny 1665. End og haffuer forhen Hans Koefod, til Landzting sig erbødet, at naar bemelte pantebreff fremkommer, hand høyeste rettes dom,vill fyllest giøre, ogsaa lenge formeener at vere fri for LauridzMichelsens tiltalle. Huilcken Hans Koefoedz meening eller begiering,iche kand bifaldes. Thi om end skiønt pantebreffued ej kand vere tillstede. Saa for medelst at høyeste rettes dom indholder, at sammepantebreff der for høyeste ret haffuer verret udi rette, og høyesterettes dombs slutning formelder, at imod det Hans Koefoed er till kiendtberørte gaard till eyendom at beholde, bør hand panthaffueren LauridzMichelsen eftter pantebreffuer liudelse skadesløs at fornøye og HansKoefod iche noget der paa haffuer betalt. Mens pengene endnu udi forhengaard bestaar. Huor fore ieg iche, retter kund uid denne sag kiende.Endsom Hans Koefod skal betalle till Lauridz Mickelsen bemelte capital ogder aff for faldene rentte, indtil dennd 17 Juli 1673 høyeste rettes domer bleffuen affsagde siden den tid. Kand ej til finde Hans Koefod nogenrentte at udgiffue, fordi at Lauridz Mickelsen selff haffuer for aarsagetat pengene tilforn iche er vorden erlagt udi det at hand ej haffuerpandte breffued fremskattet, eftter paa eskning. Da for videre trette atfore komme, skal Lauridz Michelsen udi rentten docourtere og got giøreHans Koefod, dennd førrige billige bekostning, som høyeste rettes domhannem til holder. Og dersom Hans Koefod iche hør sammelig eftter kommerhøyeste bemelte høyeste rettes dom. Strax uden nogen ophold contenterer,till Lauridz Mickelsen hoffuedstoel og alt hues som resterer, paa rentenat hand kand vere skadesløs. Da haffuer Lauridz Michelsen ved lougligmed fart, at søge sin behahlning udi panted ved indførsel, som C4 Recess15 Capital, udviser, i det offrige skal Hans Koefod erstatte til LauridzMichelsen billig paa denne processis indvendte bekostning og om saaskeer, at Lauridz Michelsen iche kunde pantebreffued tilstede bring. Danaar hand til børlig erlenger sin betahlning og bliffuer for nøyet eftterhøyeste rettes dom, saa skal pantebreffued, vere død og magtesløs. Huordet findes, og aldrig komme Hans Koefod eller hans hustru, børn, ogarffuinger, til hinder eller skade udi nogen maader. Dette till endeligpaa kiendelse udi denne indsteffnte sag. Detz till vindesbiurd.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 2020 [1]
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
ca. 1582 - ca. 1658 (76 år)
[1] 
Søskende