Gorm den Gamle

- 958

• Navn	Gorm den Gamle
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Konge af Danmark
  Ane-nr.	A30/31/32/33/34
  Død	958	Jelling, Jylland
  Person-ID	I1152	neobasen
  Sidst ændret	13 maj 2014

  
  

  Familie	Thyra Danebod   d. ca. 935
  Børn	1. Toke Gormsen   d. 985, Fyrisvall, Uppsala, Sverige     2. Harald 1. Blåtand,   f. før 936   d. 1 nov. 986, Jomsborg, Polen (Alder > 50 år)
  Familie-ID	F480	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	24 mar. 2025

  
  

• Notater

  Klik på pilen til venstre for at vise noten.

  Fra Bjarne Kofoeds database: Date of residence: 0916 Place of residence: Konge i Danmark Dansk konge med sæde i Jelling; havde også tilnavnet "Loge", d.v.s. "den dvaske". Han var gift med Thyra og rejste sten over hende i Jelling, hvor de begge begravedes i kæmpehøje. Sønnen Harald Blåtand rejste dem den store Jelling-sten. Det formodes at Gorm senere er flyttet ind i et gravkammer i den af Harald opførte stavkirke. Gravkammeret er fundet i den nuværende kirke. Til trods for al usikkerhed er Gorm den første danske konge efter 873, som er mere end et navn for os. Runestenene i Jelling bekræfter at Harald var hans søn og efterfølger og at Gorms hustru, Haralds mor, hed Tyre. Disse indskrifter og andre mindesmærker på stedet viser at Jelling var et vigtigt centrum for begge kongers virke. Gorm blev først begravet i den store nordlige Jellinghøj, men efter Haralds omvendelse blev liget flyttet og gravlagt under gulvet midt i den kirke, som Harald byggede i nærheden. Det meste af Gorms skelet er nylig blevet fundet, og det viser at han var 40 - 50 år gammel ved sin død. Han var ca. 172 cm. høj og ikke særlig kraftigt bygget. Efter undersøgelse af knogleresterne erklæres det, at han i lighed med de fleste midaldrende danskere led af osteoarthritis i den nederste del af rygsøjlen. Der er fundet 72 knoglestumper og 17 tænder. Man ved ikke præcis hvor langt Gorms kongerige strakte sig, men man kan med rimelighed regne med at han beherskede Hedeby og Danevirke, ligesom han kan have haft magten over hele Jylland og nabooerne. Om Gorms herkomst hersker der en del tvivl. Datidens kronikeskrivere anfører divergerende oplysninger; Det mest sandsynlige er, at Gorms far er Hardeknud; Adam af Bremen skriver "... da ærkebiskop Unni besøgte danerne i 936 var Hardeknuds søn Gorm konge". Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie III, side 219-221. Gorm er antageligt et kælenavn for Guttorm. Tilnavnet 'den gamle' har Gorm måske haft i levende live, for hans datter Gunhild opkalder sine to sønner Gorm og Gamle (ifølge hvem?). Han bliver konge af Danmark efter sin far Hardeknud, dvs engang efter 934. Ifølge Adam af Bremen var biskop Unni (- 936) på missionsrejse til Sverige i 935, og havde undervejs et møde med kong Gorm. Den beretning er dog for usikker, og kan ikke bruges til at tidsfæste Gorms regeringstid. (Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2) Ifølge Dudo's Normandi-kronike fra ca 1000, var der i årene op mod 842 løbende krig mellem Danmark og Sachsen, og Sachsens hertug Herman Billung var en overgang fange i Danmark og lærte her nordisk. Desværre ved vi ikke om det var Gnupa, Hardeknud, Gorm eller Harald der fangede ham. Også i Widukinds sachser-kronike er kampene omtalt. I 948 er der 3 (udenlandske) biskopper i Danmark, ifølge Adam på foranledning af kejser Otto den Store (- 973), så tyskerne må have vundet i den sidste ende. Danmark lå også i krig med Norge i denne tid. Erik Blodøkses sønner ville med dansk hjælp have kongemagten fra Håkon Adelstensfostre, men han slog dem og danskerne til lands og til vands, og krævede derefter skat af Danmark. Dette sker omkring 947. (Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2) Gorm er antageligt gravlagt i Jellings Nordhøj, og begravelsen er årringsdateret til 958. Graven er siden forstyrret, antageligt er Gorm gravet op af kristne efterkommere, og rimeligvis er det Gorms ben, der er fundet i en grav under Jelling kirkes gulv, men derom strides de lærde endnu. (Kilde: Knud J Krogh: Gåden om kong Gorms grav. 1993) (Kilde: Harald Andersen i Skalk 1995.1) (Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s 93-123) (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930) Fra Steen Thomsens database dec 1997 Undertvang sig Jylland omkring 880