| Notater |
Gift:
- I Kirkebogen for 1696 har Johannes Monrad indført nedenstaaende Optegnelser om sit Frieri til Giertrud Mussmann; det giver paa een Gang et lille kulturhistorisk Træk og et ingenlunde utiltalende Billede af denne gamle Aastrup-Præst. Ao. 1696 d. 6. Trin. gick ieg effter efftermiddags-prediken til Giertrud Sahl. Christoph Musmands Encke i hendiss huuss og i hendiss Moders Elsebe Justiss præsentz gaff hende tilkiende, at ieg nu i et Aar og nogle Uger hafde siddet i Enckemandsstand, mens efftersom ieg hafde besluttet for mine udragne Børnss og huus holdnings skyld at forandre mig i Guds naffn, og effter suck og Bøn til Gud, min Huu og Hjerte faIt til hendiss Person, wilde jeg erfare hendiss Mening, om hun sig tengte til at forandre, og forstaa sig til Egteskab med mig. da vilde ieg i fremtiden som en Erlig Mand hende Forsørge saalænge, som baade ieg og hun leffuede. jeg begierde huercken gods eller pendinger, menss ickun hendiss Person; og motte hun hendiss middel og formue gierne , til hendess børnss bedste anvende og beholde, thi jeg Intet deraf i i ringeste maade begierede. Huortil hun suarede: at hun tackede mig for et erligt tilbud. ! menss kunde i saadan vigtig Sag icke straxen suare med ja eller ney, hun vilde raadføre sig med Gud og gode Venner, og lade mig faa suar . 14 Dag dereffter, freddagen d. 9 Julij talede jeg atter med hende alleene udi kiercken, da hun vilde gaa ud af den nørre Dør; der hun lod sig forstaa, at hun hafde besluttet at forbliffue i hendiss Enckestand, og kunde icke forstaa sig til nogen vitløfftig huussholdning. Huortil ieg suarede: Saa Ønsker ieg aff Hjertet, at Gud fremdeliss vilde vere Ederss ligesom alle Enckerss forsuar og forsørgere! og vil ieg dog bliffue ederss ven og forbedere hos Gud og skiltiss fra huerandre. D. 9 Trinit: kom min Syster Rachel til mig i Johan BahnsensHuuss imod afftess, sagde at Magdalene Peterss og nogle andre gode venner hafde talet med hende om den Sag med Giertrud Musmandss, og huis ieg endnu var ved forrige sind, vilde hun tale med hende i hendiss Sønss Huuss paa Kierckewegen ? jeg sagde: Gack hen I Jesu naffn: der haffuer Du min nøgel, er der noget om, og det befal hende og hendiss folck. som ieg haffuer talet med hende, saa skjck mig nøgeln igien ved et bud og lad dig intet mercke, saa vil ieg kome selff derom. Om en stund kom pigen og bar mig nøgeln. Derfor gick jeg hen og talede med hende udi eenrum, og sagde: Om hun kunde hoffue det som ieg talede med hende i hendiss Huuss at jeg icke begierede godss eller middel (som huilcket hun gierne til hendis børnss bedste motte anvende og beholde) menss ickun hende ogi hendiss Person, som ieg som en erlig Præstemand vilde elske, ære og forsørge saalenge som hun leffuede, og effter min død skulde hun haffue hendiss rigelige underholdning, at hun inge skulde trenge till: alleniste at hun vilde være mig en tro Medhielp, og mine umyndige børn en god Moder, og hiælpe til at en aff dennem motte bliffue ved stedet. Huortil hun da svarede. at saasom det siuntiss at være forseet aff Gud, vilde hun sig til alt dette forstaa og sig nest Gud~ hiælp saalediss forholde imod mig og mine børn, at jegg skulde være tilfreds, og tacke hende gott. Huorpaa hun gaff mig haand. tog mig i fauffn, og vi kyste huerandre. Derpaa bleffue de andre indkallede og holte vi maaltid. Dette vore børn til effterretning. d. 5 August anno 1696. D. 10.septbr. bleffue vi, efftersom ieg tog Kongebreff copulerede udi Jost Mussmands huuss, og giorde oss et lidet menss honett bryllup. Søndagen dereffter d. 14 Trin. kom vi herhiem: Gud giffue i en lycksalig stund !
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Mand
Kvinde