Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 8,801 til 8,850 fra 56,079
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 8801 | Date of residence: 1623 Place of residence: 25.sgd. Valnøddegård i Olsker | Pedersen, Rasmus (I621)
|
| 8802 | Date of residence: 1662 Place of residence: 3.vgd. Knarregård i Rutsker | Pedersen, Erich (I608)
|
| 8803 | Date of residence: 1678 Place of residence: 6.sgd. Egesgård i Bodilsker måske søn af Laurits Arristsen 6.sgd.BO | Larsen, Hans (I6462)
|
| 8804 | Date of residence: 1695 Place of residence: Degn i Bodilsker 6.vgd. Langedeby i Bodilsker blev indsat som degn i Bodilsker-Nexø 22.4.1694, tre uger efter faderens begravelse. | Erichsen, Joseph (I6447)
|
| 8805 | Date of residence: 1734 1.vgd. Hjortegård i Pedersker Degn i Pedersker | Hjorth, Hans Hansen (I6351)
|
| 8806 | Date of residence: 940 - 0986 Place of residence: Konge af Danmark Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest). Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne" Tilnavnet Blåtand har næppe noget med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50 år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at han i 15 år regerede sammen med Gorm.Historien beretter at biskop Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene), og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin. Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på kalkmalerier mm langt ned i Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Århus fuld skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til Harald. Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg (980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejle ådal (979 1). Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til at befæste denne magt, dvs forhindre oprør. Annalerne skriver at Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske kejser Otto i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen) indlemmes i Sachsen. I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025. Teksten på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse): 'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne kristne'. Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et samlet rige længe for Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og Bornholm har sin egen konge. (Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983) Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd som har revet sig løs under borgerkrigen. Men teksten kan også oversættes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over tyskerne i 983. Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han flygter til Jomsborg og dør der. Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin / Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders østlige munding, 20 km ø for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet er antageligt 986 eller 987. (Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s 115-123) (Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld... 1993) Fra Steen Thomsens database dec 1997 Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne. Han erobrede Norge ca. 960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved Hjørungavåg, hvorved Norge igen gik tabt. | Danmark, Kong Harald 1. Blåtand af (I6795)
|
| 8807 | Date of residence: 986 Place of residence: Konge af Danmark Konge i Danmark 986-1014. Han vandt herredømmet over Norge ca. 1002 efter at han sammen med Erik Jarl og Kong Olof af Sverige besejrede Olaf Trygvesen i slaget ved Svold. Han foretog mange togter til England og erobrede det meste af dette land 1013. Det antages, at han anlagde vikingeborgene Aggersborg, Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken. Om Svend er søn af Tove eller af en frille, er ganske uvist. Efter at have slået faderen omkring 986 bliver Svend konge i Danmark, fra 1002 tillige i Norge og fra 1013 endelig også i England. Svends omdømme iflg kirkelig tradition er dårligt, men dette skyldes nok, at han gjorde kraftig modstand mod at give sig ind under Bremer-kirken, hvis organisation bryder sammen efter den handlekraftige ærkebiskop Adaldags død i 988. Tværtimod indkaldte han præster og munke fra England. 988 udstedes et nyt privillegiebrev til bisperne i Århus, Ribe, Schleswig og Odense: De må bosætte sig hvor de vil i det tyske rige - så Svend må have smidt dem på porten. Omkring årtusindskiftet var der tilbage i Danmark kun bispen i Ribe, Odinkar, der var i slægt med kongehuset, men som havde fået en fuld kirkelig uddannelse både i England, Frankrig og Bremen. Han var energisk og fik samlet alle bispestolene i Danmark under sig. Svends væsentlige virke lå i England, som det lykkedes ham endeligt at erobre i 1013. Under de mange kampe blev vikingehærene flere gange købt bort med 'danegæld' i stadig større beløb, i 1005/6 således ca 10 tons sølv. Svend var dog også hjemme, bla for at klare de politiske stridigheder med kong Olav Trygveson af Norge. Det endte med slaget ved Svold i år 1000, hvor Svend i en forenet flåde med Erik jarl af Norge og Olov Skötkonung af Sverige slog Olav Trygvesons flåde, og hvor denne blev dræbt. Svolds beliggenhed er ikke lokaliseret, måske ligger den i nærheden af Rügen, måske er det Ven i Øresund. Svend var gift et par gange og havde sandsynligvis nogle friller. Fra Steen Thomsens database dec 1997 Toke Palnatoke Palnesens plejeson Konge af England 1013 - 1014 | Danmark, Kong Svend 1. Tveskæg af (I6786)
|
| 8808 | Datering baseret på begravelse af Anders Christensens 1. hustru og børns fødselsår. | Familie: Anders Christensen / Anne Thomasdatter (F14951)
|
| 8809 | Datering baseret på børns fødselsår. | Familie: Knud Nielsen / Inger Larsdatter (F8609)
|
| 8810 | Dateringen af flytningen er baseret på, at udflytningslisten i Tryggelev og indflytningslisten i Besser er ført frem til sommeren 1875, og familien er ikke registreret her. Datteren Jensine er konfirmeret i Besser oktober 1876. Familien må derfor være flyttet i perioden fra sommer 1875 til oktober 1876. | Familie: Gomme Frederik Brandt / Hansine Nielsen (F6013)
|
| 8811 | Dateringen baseret på oplysninger ved begravelsen 16. december 1710 af Påfel Börjesons 2. hustru. Hun begraves sammen med hendes stedbarn på 16 år og egne børn på 13år og 11år begraves sammen med hende. | Gislesdotter, Elin (I29042)
|
| 8812 | Dateringen baseret på oplysninger ved begravelsen 16. december 1710, hvor hendes stedbarn på 16 år og egne børn på 13år og 11år begraves sammen med hende. | Familie: Påfel Börjeson / Lizabeth Svensdotter (F10666)
|
| 8813 | Dateringen baseret på, at hun er 6 uger gammel ved begravelsen samt de dele af det læsbare i kirkebogen. | Franzdatter, Ellen (I18401)
|
| 8814 | Dateringen er meget usikker, alene baseret på GENI data | Glud, Gertrud Sørensdatter (I1126)
|
| 8815 | Dato (dagen) ulæselig i kirkebog. | Erichsdatter, Bodil (I7079)
|
| 8816 | Dato anført ved begravelsen | Smed, Rasmus Sørensen (I30326)
|
| 8817 | Dato anført ved konfirmation | Povelsen, Morten (I19206)
|
| 8818 | Dato anført ved konfirmation. | Sejersen, Rasmus (I10418)
|
| 8819 | Dato angivet ved konfirmation | Hansen, Hans (I1364)
|
| 8820 | Dato baseret på alder ved begravelse. | Andersdatter, Maren (I19043)
|
| 8821 | Dato baseret på alder ved begravelsen. | Michelsdatter, Anna (I22704)
|
| 8822 | Dato baseret på alder ved begravelsen. | Frandsdatter, Karen (I23050)
|
| 8823 | Dato baseret på alder ved begravelsen. | Andersen, Torben (I24036)
|
| 8824 | Dato baseret på konfirmation i Bøvling | Christensen, Mariane (I1510)
|
| 8825 | Dato baseret på konfirmation i Bøvling | Christensen, Lars Christian (I1549)
|
| 8826 | Dato baseret på skifteregistrering. | Rasch, Claus Clausen (I16706)
|
| 8827 | Dato er angivet som hjemmedåsdatoen | Madsdatter, Kirsten (I19042)
|
| 8828 | Dato er lidt usikker, men det er i hvert fald ultimo maj eller juni | Peitersdatter, Johanne (I18386)
|
| 8829 | Dato er usikker pga. kirkebogens tilstand (troloved 24. november 1754) | Familie: Ole Hansen / Anna Pedersdatter (F6934)
|
| 8830 | Dato for begravelse er ikke anført i kirkebogen. | Hansen, Hans (I21826)
|
| 8831 | Dato for dåb/fødsel kan ikke findes, idet kirkebog for Rø Sogn først eksisterer fra 1801. Kirstine Pedersdatter er 14½ år gammel, da hun bliver konfirmeret oktober 1804. Hun er derfor født foråret 1790. Da Kirstine Pedersdatter dør 1869 er hun ca 80 år gammel og ingen ved tilsyneladende, hvem der var hendes far! I kirkebogen ved begravelsen skriver præsten hendes navn som Kirstine Ipsen, hvor Ipsen stammer fra svigerfaderen Peder Ipsen Sommer. | Pedersdatter, Kirstine (I2321)
|
| 8832 | dato for fremstilling i kirken er ikke anført. | Nielsen, Rasmus (I19297)
|
| 8833 | Dato for fødsel baseret på alder ved begravelse. | Ugle, Else Christensdatter (I16170)
|
| 8834 | Dato for vielse er ikke fundet i kirkebogen | Familie: Sven Johan Munthe / Magdalena Ulrika Hellichia (F11258)
|
| 8835 | Dato for vielse kan ikke læses pga. kirkebogens tilstand | Familie: Henrich Christensen / Maren Christensdatter (F6967)
|
| 8836 | Dato fremgår af FT-1940 | Familie: Oluf Valdemar Hansen / Dagmar Marie Larsen (F712)
|
| 8837 | Dato fremgår af husförhörslängd. | Pälläinen, Britta Danielsdatter (I30575)
|
| 8838 | Dato fremgår af lægsrulle | Hansen, Ole (I1448)
|
| 8839 | Dato fremgår af registrering af konfirmation | Olsen, Jens (I6028)
|
| 8840 | Dato fremgår af registrering af konfirmation | Bertelsen, Adelaide Salome (I688)
|
| 8841 | Dato fremgår af registrering af konfirmation, hvor fødested er anført som Næstelsø. Det har ikek været muligt at finde dåben. | Jensdatter, Maren (I1289)
|
| 8842 | Dato fremgår af sag og dom i tingbog 1672. | Pedersdatter, Ellene (I25453)
|
| 8843 | Dato fremgår af skiftet | Nielsdatter, Maren (I19253)
|
| 8844 | Dato fremgår af skiftet. | Povelsen, Morten (I3821)
|
| 8845 | Dato fremgår af vielsen. | Lenger, Nis Andreas Christiansen (I38656)
|
| 8846 | Dato fremgår ved konfirmationen. | Nielsen, Lars (I26393)
|
| 8847 | Dato i henhold til konfirmation | Pedersen, Morten (I26390)
|
| 8848 | Dato lidt usikker (blækklat). | Krag, Johanne Augusta (I16305)
|
| 8849 | Dato nævnt i skifte | Jensdatter, Anne Dorthea (I20734)
|
| 8850 | Dato nævnt i skifte, det er ikke nødvendigvis identisk med vielsesdatoen. | Familie: Esper Jensen / Nicoline Elisabeth Sommer (F6815)
|