Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 8,351 til 8,400 fra 56,079
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 8351 | Cecilie Margrethe Pedersen, født Sommer eller Rasmussen, gift med fraværende Steenhugger Mads Peter Pedersen, Nexø | Sommer, Cecilie Margrethe (I11154)
|
| 8352 | Centrale Soldatregistret HOLM Peter Släktnamn: Samuelsson Född: 1775 Död: 1809 Antagen: 1802 Avsked: 1808 Aktnummer: KR-01-0135-1802 Regemente: Kronobergs regemente Rote: Askeberga Kompani: LIV KOMPANIET Socken: ÖSTRA TORSÅS Torpnummer: KR-01-0135 KR-01-0135-1811 ROS Johannes 1791 1865 ÖSTRA TORSÅS KR-01-0120-1809 ROS Johannes Petter 1778 ÖSTRA TORSÅS KR-01-0135-1808 SKRUF Daniel 1809 ÖSTRA TORSÅS | Holm, Petter Samuelsson (I31487)
|
| 8353 | Centrale Soldatregistret: https://soldat.elektronikhuset.it/soldatregister/dbrecord.sv.aspx?id=209863 FRID Anders Släktnamn: Simonsson Född: 1808 Död: - Antagen: 1837 Avsked: 1866 Aktnummer: SS-08-0025-1837 Regemente: Södra skånska infanteriregementet Rote: Tolånga 13 Kompani: Albo Socken: Tolånga Torpnummer: SS-08-0025 | Frid, Anders Simonsson (I36676)
|
| 8354 | Charlemagne, King of Franks, Emperor of the Romans was born on 2 Apr 742in Aachen. Died in 814 in Aix-la-Chapelle. Charlemagne, in LatinCarolus Magnus (Charles the Great) (742-814), king of the Franks(768-814) and Emperor of the Romans (800-14), who led his Frankish armiesto victory over numerous other peoples and established his rule in mostof western and central Europe. He was the best-known and most influentialking in Europe in the Middle Ages. Early Years: Charlemagne was born probably in Aachen (Aix-la-Chapelle), on April 2,742, the son of the Frankish king Pepin the Short and the grandson ofCharles Martel. In 751 Pepin dethroned the last Merovingian king andassumed the royal title himself. He was crowned by Pope Stephen II in754. Besides anointing Pepin, Pope Stephen anointed both Charlemagne andhis younger brother Carloman (751-71). Within the year Pepin invaded Italy to protect the pope against theLombards, and in 756 he again had to rush to the pope's aid. From 760 on,Pepin's main military efforts went into the conquest of Aquitaine, thelands south of the Loire River. Charlemagne accompanied his father onmost of these expeditions. Campaigns: When Pepin died in 768, the rule of his realms was to be shared betweenhis two sons. Charlemagne sought an alliance with the Lombards bymarrying (770) the daughter of their king, Desiderius (reigned 757-74).In 771 Carloman died suddenly. Charlemagne then seized his territories,but Carloman's heirs took refuge at the court of Desiderius. By that timeCharlemagne had repudiated his wife, and Desiderius was no longerfriendly. In 772, when Pope Adrian I appealed to Charlemagne for helpagainst Desiderius, the Frankish king invaded Italy, deposed hiserstwhile father-in-law (774), and himself assumed the royal title. Hethen journeyed to Rome and reaffirmed his father's promise to protectpapal lands. As early as 772 Charlemagne had fought onslaughts of theheathen Saxons on his lands. Buoyed by his Italian success, he now (775)embarked on a campaign to conquer and Christianize them. That campaignhad some initial success but was to drag on for 30 years, in which timehe conducted many other campaigns as well. He fought in Spain in 778; onthe return trip his rear guard, led by Roland, was ambushed, a storyimmortalized in The Song of Roland. In 788 he subjected the Bavarians tohis rule, and between 791 and 796 Charlemagne's armies conquered theempire of the Avars (corresponding roughly to modern Hungary andAustria). Coronation: Having thus established Frankish rule over so many other peoples,Charlemagne had in fact built an empire and become an emperor. Itremained only for him to add the title. On Christmas Day, in 800,Charlemagne knelt to pray in Saint Peter's Basilica in Rome. Pope Leo IIIthen placed a crown upon his head, and the people assembled in the churchacclaimed him the great, pacific emperor of the Romans. Charlemagne's biographer, Einhard, reported that the king was surprisedby this coronation and that had he known it was going to happen, he wouldnot have gone into the church that day. This report has led to muchspeculation by historians. Charlemagne probably desired and expected toget the imperial title and he subsequently used it. In 813 he designatedhis sole surviving son, Louis, as his successor, and personally crownedhim. Administration: Charlemagne established a more permanent royal capital than had any ofhis predecessors. His favorite residence from 794 on was atAix-la-Chapelle. He had a church and a palace constructed there, based inpart on architectural borrowings from Ravenna and Rome. At his court hegathered scholars from all over Europe, the most famous being the Englishcleric Alcuin of York, whom he placed in charge of the palace school. Administration of the empire was entrusted to some 250 royaladministrators called counts. Charlemagne issued hundreds of decrees,called capitularies, dealing with a broad range of topics from judicialand military matters to monasteries, education, and the management ofroyal estates. The empire did not expand after 800; indeed, already in the 790s theseacoasts and river valleys experienced the first, dreaded visits of theVikings. Charlemagne ordered a special watch against them in everyharbor, but with little effect. He died before their full, destructiveforce was unleashed on the empire. Evaluation: Charlemagne is important not only for the number of his victories and thesize of his empire, but for the special blend of tradition and innovationthat he represented. On the one hand, he was a traditional Germanicwarrior, who spent most of his adult life fighting. In the Saxoncampaigns he imposed baptism by the sword, and he retaliated againstrebels with merciless slaughter. On the other hand, he placed his immensepower and prestige at the service of Christian doctrine, the monasticlife, the teaching of Latin, the copying of books, and the rule of law.His life, held up as a model to most later kings, thus embodied thefusion of Germanic, Roman, and Christian cultures that became the basisof European civilization. He married Desiderata in 770; annulled. He also married Hildegarde of Lizgau in 771. Hildegarde of Lizgau wasborn in 758. Died in 783. They had the following children: 16 i. Charles the Younger was born in 772. Died in 811. +17 ii. Pepin King of Italy 18 iii. Adelaide was born in 772. Died in 774. 19 iv. Rotrud, died in 810. +20 v. Louis I Holy Roman Emperor,King of France,Germany,Aquitane 21 vi. Lothar was born in 778. +22 vii. Bertha He also married Fastrada in 783. Fastrada, died in 794. They had the following children: 23 i. Theodrada He also married Liutgard. He also married Madelgard. He also married Gersvind. He also married Regina. They had the following children: 24 i. Drogo was born in 801. Died in 855. 25 ii. Hugh, died in 844. He also married Adalind. They had the following children: 26 i. Richbod was born in 800/805. Died in 844. 27 ii. Theodoric was born in 807. He also married Himiltrud. They had the following children: 28 i. Pepin the Hunchback, died in 811. Efter faderens bestemmelse skulle Karl dele tronen med broderen Karloman,men da denne døde ung, blev Karl enehersker. Han var stor og stærk (sigesat have kunnet rette en hestesko ud med hænderne), var en dygtig rytterog svømmer og en ivrig jæger. Sagde heller ikke nej til kvinder, muntrefester og god mad og drikke. Men frem for alt var han en fremragendehærfører og administrator. Han var i besiddelse af en stærk vilje, somhan rettede mod det ene mål at skabe et stærkt og mægtigt Frankerrige. På Pavens anmodning om hjælp mod longobarderne drog Karl i 743 med en hærover Alperne og besejrede longobarderne, tog sin tidligere svigerfar tilfange og kronede sig selv som Konge af Lombardiet. I Rom blev Karl kårettil patricier, og byen modtog ham som en redningsmand. I den gamlePeterskirkes krypt svor konge og pave hinanden evig troskab. Karl lovedeat beskytte kirkestatens territorium, og paven at være sin tro beskyttersvasal. 772 angreb han sakserne, ødelagde deres gamle helligdom "Irminsul"(verden-saltets søjle) i Westphalen og rykkede frem til Weser. 775underlagde han sig Sakserriget, som han derefter bestræbte sig på atkristne. Sakserne rejste sig bestandig til oprør. I 782 kom Widukindtilbage og førte an i en ny frihedskamp, da den frankiske hær befandt sigi øst for at underkue den slaviske sorber-stamme. Karl fremskyndedekrigen, besejrede saksernes armé endnu engang, og han tog en frygtelighævn: på en eneste dag henrettede han 4500 oprørske saksere. I defølgende år gentog sakserne deres forsøg med frisernes hjælp, menfrankerne var langt de stærkeste. I 785 bøjede også Widukin sig og bad omfred. I julen sluttede han sig under Karls overhøjhed - og lod sig døbe.Efter nye oprør underlagde Karl sig 804 hele saksernes rige. Kortforinden var det lykkedes Karl også at undertvinge Bayern, der blev enfrankisk provins. Avarerne var Karls sidste farlige fjender. De boede ved Tisza-flodensbredder i det nuværende ungarn, hvorfra de havde hersket over mangeslaviske og germanske stammer. De havde samlet store rigdomme. 1788stormede de vestpå, men blev standset ved Donau. Karl besluttede ateliminere den avariske trussel, og i 791 rykkede hans hær ind i deresland, dog uden at opnå afgørende resultat. Fire år senere fornyedesangrebet med en større styrke og med hjælp fra slaviske stammer.Avarernes vognfæstning blev stormet og erobret, og deres enorme skatteblev som krigsbytte ført til Frankerriget. Avarernes tid var forbi, meenKarls rige ekspanderede helt til Pannonien og Kroatien. Frankerriget varnu en stormagt. Karl havde på forskellig vis skaffet sig herredømmet over størstedelen afdet tidligere romerske kejserrige, og i virkeligheden herskede han som enkejser i og med, at han sad inde med den højeste verdslige magt i sitrige. Ydermere styrede han Kirken i sin egenskab af pavens beskytter.Karl nærede dog ikke noget ønske om at blive Roms kejser, da kejseren afByzans havde en hævdvunden ret til den romerske kejsertitel, og den villeKarl ikke anfægte. Skæbnen ville imidlertid, ar Karl skulle blive kejserimod sin vilje. Pave Leo 3.'s livsførelse gav anledning til et oprør mod ham i Rom 799.Han flygtede og søgte beskyttelse hos Karl. Karl bragte paven tilbage tilRom og ved hjælp af Karl tog paven påny magten kort før jul år 800. DaKarl siden deltog i julemessen i Peterskirken, overrumplede paven ham,ved at sætte kronen på hans hoved, mens koret sang og folket deltog ikejserhyldningen og ønskede Karl fremgang som "Guds udkårne store ogfredbringende kejser af Rom". Han blev kanoniseret 1165. At han var en stor/høj mand sås, da man i 1800-tallet i Aachen åbnedehans relikvieskrin. En måling viste, at han havde været 192 cm. høj. Kilde: Politikens verdenshistorie, ved Erling Bjøl, bind 8, "Europasfødsel". | _____, Charlemagne (I5463)
|
| 8355 | Charles II the Bald, Holy Roman Emperor, King of France was born in 823in Frankfurt-am-Main, Germany. Died on 6 Oct 877 in Avrieux, Dauphine,France. Charles II (Holy Roman Empire), called The Bald (823-77), HolyRoman emperor (875-77), and, as Charles I, king of France (843-77), bornin Frankfurt-am-Main, Germany. He was the fourth son of Holy RomanEmperor Louis I; his mother, Louis's second wife, was Judith of Bavaria. Judith's determination to secure a kingdom for her only son led to civilwar with Louis's other two surviving sons, Holy Roman Emperor Lothair Iand King Louis II of Germany. The war ended with the signing of theTreaty of Verdun in 843. Charles received the western portion of theempire, which from this time may be called the kingdom of France, or theWest Frankish Kingdom. Charles was a weak ruler; the great nobles were rapidly becomingindependent, and the Vikings pillaged the country without meeting muchresistance from Charles, who preferred to buy them off. Nevertheless,when Holy Roman Emperor Louis II died in 875, Charles received theimperial crown through the favor of Pope John VIII. Charles was succeededas king of France by his son, Louis II (846-79), but the imperial thronewas vacant until 881. He married Ermentrude d'Orleans. Ermentrude d'Orleans was born on 27 Sep830 in France. Died on 6 Oct 869 in Saint-Denis, Seine, Ile-de-France,France. They had the following children: +38 i. Louis II King of France, the Stammerer | _____, Charles II the Bald (I5397)
|
| 8356 | Chatrine Nielsdtr ( Cathrine Nielsdtr ) i Rorby 2 Aug 1769 pg 731 HUSB: Clemmen Jorgensen gmd ½ SIS: Malene Madsdtr home i Udbye Karen Madsdtr (dod) = Hans Hansen hmd i Udbye CH: Niels Hansen ½ gd: Niels Nielsen Skov gmd i Rorbye [Lerchenborg gods, Holbaek; Bk 2 1761-76; film 41286] | Nielsdatter, Kathrine (I32893)
|
| 8357 | Chefen for Orlogsværftet Divisionsbøger for 1. division (mandskabsfortegnelse) 1852-1856, AOL-108 1/2 bfrn Constabel Artellerie-Corpset No. 196 Henrik Adrian (Valdemar), ? 1/4 1855 fra N 253 Død Vestindien Martz 1856 *** Nyboder Husbøger 1853-1878 (bnd 17) Løvegaden 12a AOL-66 Overconstabel Peter Christian Adrian 26 Aar )Fra samme gade d 16/6 58 Sylt paa Føhr Konen Caroline Petrine Ringberg 24 Aar )19B 19/4 53 Datter Elna Christiane Caroline 16/6 53 Huusvertens Broder Hendrik Valdemar Adrian 18 Aar Fra Rigensgade 472 d. 5/3 56 død Huusv: Søn Ferdinand Carl Christian 3/6 55 | Adrian, Henrik Valdemar (I34518)
|
| 8358 | Chefen for Orlogsværftet, Divisionsbøger (mandskabsfortegnelse) Peter Adrian 1809: 5. november antagen som dreng, no. 85 1814: Dreng i 2. classe, no. 99 1817: Dreng i 1. classe, no. 16 1818: Artillerie Lærling, no. 191 1820: Karl 1820: Artillerie Corpset, Halvbefaren Constabel, no. 157 1826: Artillerie Corpset, Helbefaren Constabel, no. 92 1836: 2det Compagnie, Arsenal Arbeidsmand, no. 32 1841: Artilleri Corpset, Helbefaren Constabel, no. 127 1848: 1ste Compagnie, Arsenal Arbejdsmand, no. 351 1849: 1ste Compagnie, Arsenal Arbejdsmand, no. 36 1849: Død i tjenesten på Vestindien, no. 36 | Adrian, Peter (I34512)
|
| 8359 | Chefen for Orlogsværftet, Mandtalsbøger for håndværkerstokken 1797 AOL-21, Tømmermand i 5te Classe, 139 Christian Adrian, Antaget Dreng d 21 Janr 1785 Kiøbenhavn 24 Aar, til 4 Cl No 170 Chefen for Orlogsværftet: Divisionsbøger for 2. division (mandskabsfortegnelser) 1829-1835 AOL-33, Fødested Kiøbenhavn 1769 Antaget 28 Jan 1785 som Dreng 6Cl No 79 Blev Karl 15 Jan 1790 i 7de Classe No 125 Hidsat 1 Jan 1829 fra 1 Comp no 30 Skal tjene saa længe han er Duelig | Rønnow, Christian Adrian (I34545)
|
| 8360 | Chefen for Orlogsværftet: Divisionsbøger for 2. division (mandskabsfortegnelser) 1829-1835 AOL-33, Christian Adrian Rønnov Skriver 1st Comp 1st Classe No 30 1836-1842 AOL-28, Christian Adrian Rønnov Skriver 1st Comp 1st Classe No 30 Fødested Kiøbenhavn 1769 Comp 1st Classe No 30 Antaget 28 Jan 1785 som Dreng 6Cl No 79 Blev Karl 15 Jan 1790 i 7de Classe No 125 Hidsat 1 Jan 1829 fra 1 Comp no 30 Skal tjene saa længe han er Duelig Afgaaet til 2S 1Cl fra 1/1 1843 1843-1856 AOL-25, Christian Adrian Rønnov Skriver 1st Classe 1st Comp No 30 Hæderstegnet for god Tieneste 1832 Afgaaet til 4Cp 199 1 Jan 1844 (Pensionist) | Rønnow, Christian Adrian (I34545)
|
| 8361 | Childeric, son of Merovech, was a chief or king of the Salian Franks of Tournai circa 460. He was crowned king of the Frankish kingdom in 460, and as such he became the founder of the Merovingian House which ruled that kingdom for almost 300 years. | _____, Childeric I (I5693)
|
| 8362 | Christen Brich Han boede i "Brichgaard" ved Børsmose i Aal Sogn i sidste halvdel af 1500'tallet, idet en søn Christen Christensen Brich nævnes i Riberhuus Toldregnskaber 1598-99, at lande fisk ved Sønderside i Ho Sogn. Men da Brichgaard ikke var krongods ses gården ikke lensregnskaberne, som er en afvores få bevarede kilder fra den tid. Kilder: Riberhus Toldregnskaber 1598-99, nu i Rigsarkivet, (kopier Lokalhistorisk Værksted). Gert Ravn om Brichgaard ved Børsmose: | Brich, Christen (I40684)
|
| 8363 | Christen Christensen gmd i Herfolge 15 Jul 1760 pg 743 2WIFE: Ane Christensdtr (?=2. Christen Nielsen gmd hendes faestmand) CH: Birthe Christensdtr 3 wks 1WIFE: Margrethe Mortensdtr (dod) CH: Morten Christensen 14 Christen Christensen 8 Hans Christensen 6 hos afg Hans Mortensen 's enke i Skovhuuset, Herfolge Ole Christensen 5 hos afg Svend Ibsen kroemands enke i Herfolge Maren Christensdtr 22 tiene i Billesborg Kirsten Christensdtr 19 hiemme Marie Christensdtr 16 hos MORBRO Niels Mortensen i Herfolge Inger Christensdtr 14 hos MORBRO Lars Mortensen i Store Linded Johanne Christensdtr 7 hos FARBRO Mads Christensen i Svansberg BRO: Mads Christensen Niels Christensen ungkarl i Eyoye 1WIFE.BRO: Niels Mortensen bondef i Herfolge Lars Mortensen i Store Linded 2WIFE.BRO: Jens Christensen ungkarl i Orslov wgd: Peder Jensen vaever i Herfolge [Vallo Stifte gods skpr; Book 16 1757-1763; FHL film 50865] | Christensen, Christen (I26483)
|
| 8364 | Christen Christensen i Kr.Flinterup 13 Aug 1728 pg 584 2WIFE: Maren Rasmusdtr CH: Christen Christensen 5 Hans Christensen 1 - all home 1WIFE: CH: Jens Christensen 12 Ane Christensdtr 10 Kirsten Christensdtr 6 [Soro Akademi; Book 2 1715-1736; film 52289] | Christensen, Christen (I44287)
|
| 8365 | Christen Christensen tjenestekarl ungkarl i Nyerup 12 Feb/12 Apr 1760 pg 433 BRO: Hans Christensen gmd i Vielsted ½ SIS: Maren Jacobsdtr = Poul Nielsen gmd i Alkestrup bye ½ BRO: Mikkel Jacobsen tiene i N.Jernlose ½ SIS: Karen Jacobsdtr tiene i Hannerup bye [Soro Akademie; Book 5 1754-1761; film 52291] | Christensen, Christen (I44286)
|
| 8366 | Christen Druchens Søn | Christensen, Lars (I18338)
|
| 8367 | Christen Druchens Søn | Christensen, Mads (I18339)
|
| 8368 | Christen Druchens Søn | Christensdatter, Maren (I18340)
|
| 8369 | Christen Druckers Søn | Christensen, Christen (I18341)
|
| 8370 | Christen Druckers Søn | Christensen, Erich (I18342)
|
| 8371 | Christen Hansen Tranberg bliver ved ægteskabet 1833 med Ellen Marie Pedersdatter bestyrer af Lille Myregård. Det fremgår af kirkebogen, at han inden ægteskabet var tjenestekarl på gården. Det fremgår af folketællingen 1845 af | Familie: Kristen Hansen Tranberg / Ellen Marie Pedersdatter (F4269)
|
| 8372 | Christen Hansen, Drejø, IV-251b, 02.10.1724, +83 år oo1 Johanne Madsdatter, oo1 Hanse, se skifte 23.03.1713 1) Anders Christensen, Skarø oo2 Johanne Nielsdatter, værge sn. Henning Jensen, forpagter Skjoldemose 1) Niels Christensen, tj. Drejø: morbror Rasmus Nielsen, Drejø 2) Kirsten Christensdatter, sammesteds | Hansen, Christen (I21478)
|
| 8373 | Christen Jensen af Agedrup og Boel Mortensdatter af Holøf | Familie: Chresten Jensen / Bodil Mortensdatter (F7294)
|
| 8374 | Christen Jeppesen 26 Aar, Bondehaandtering i Lundøe, Inger Cathrine Andersdatter, Bondehaandtering i Lundøe, Forlovere: Jens Pedersen og Hans Jeppesen paa Lundøe. | Familie: Christen Jepsen / Inger Cathrine Andersdatter (F6479)
|
| 8375 | Christen Koefoed, Brændevinsbrænder | Kofoed, Christian Lind (I15337)
|
| 8376 | Christen Larsen gmd i Borup under Sostrup sogn 8 Feb 1822 #2 pg 919 WIFE 1: Meertine Jensdtr CH: Lars Christensen gmd i Maarsoe Soren Christensen gmd i Ostrup Anders Christensen gmd i Tudse WIFE 2: Giertrud Andersdtr (alive) CH: Jens Christensen home, of age Ane Christensdtr = Peder Larsen hmd i Kisserup Kirsten Christensdtr = Jorgen Olsen hmd i Tingtved Broe (signed as Jorgen Nielsen) Marthe Christensdtr = Jens Mortensen gmd i Tingtved (she dod) CH: Niels Jensen 20 Hans Jensen 14 Marthe Jensdtr unmd Karen Jensdtr " wgd: Christen Jensen gmd i Borup [Lovenborg, Baroni gods skpr; Bk 4 1799-1822; film 41309] | Larsen, Christen (I15193)
|
| 8377 | Christen Madsen Brich Under ham er de to gårdsdele af Brichgaard tilsyneladende igen blevet lagt sammen, og kommet til at høre under Hesselmed. - Han var gift med Karen Hansdatter, der døde før 16.5.1679, da der denne dag blev indført et skifte efter hende i Kjærgaard Birks Tingbog. Fra tingbøgerne gengives et udpluk af de mange sager, han var indblandet i, nemlig først i Kjærgaard Birks Tingbog 26.4.1622: Se Henning Jensens database. | Brich, Christen Madsen (I40681)
|
| 8378 | Christen Mortensen af Høysløf og Maren Nielsdatter Præstgaard af Starup | Familie: Christen Mortensen / Maren Nielsdatter Præstgaard (F6506)
|
| 8379 | Christen Mortensen bor 1763 i Bording, hvor han giver afkald på arv efter morbroderen Thyge Mortensen. | Christensen, Morten (I34395)
|
| 8380 | Christen og Dorthe var fæstere på ryttergården Bandsberg, hvor Dorothea forfædre havde været fæstere i flere generationer. De havde børnene Maren, Niels (ane nr. 10), Eske, Else, Lisbeth, Anne, Simon samt en søn Anders hvis dåb ikke er indført i kirkebogen, men blev begravet i 1732, 22 år gl. Christen Eskesen fik fæstebrev 1698, der lyder sådan: 3.august 1698 er Niels Madsens halve part af Bandsbjerggaard i Janderup sogn, som han formedelst svagheds skyld godvilligt opladt haver til Christen Eskesen, forundt for indfæstning 2 rigsdaler.(Se filmrulle M-44499=l.Jydske nationale regiments kasseregnskab, i Rigsarkivet). I familie- og folkeskattelisterne (filmrullerne M-44.513-516) nævnes Dorothe og hendes søster Anne som værende hjemme hos forældrene. I kop- og udskiftningskat 15/2 1700 for ryttergods findes følgende: Bandsbjerg, hartkorn 3-2-0-0, Christen Eskesen og hustru, en pige samt to gamle bedagede folk Niels Madsen og hustru.(Se filmrullerne M-44.510-13= ekstraordinære skatter for 1.Jydske nationale regiment, i Rigsarkivet). Ved auktionen over ryttergods 1719 blev Bandsbjerg solgt til Andreas Friderich Opitz til Lydumgaard, og fæsterne var Christen Eskesen og Jens Bachensen, og hartkornet for hele gården var 8 tdr. 2 skpr.(Se B9-1194 i Landsarkivet, Viborg). Bandsbjerg må umiddelbart efter være solgt til Hennegaard, for i 1720 den 12.juni findes et skifte efter Christen Eskesen i Bandsbjerg, som er indført i Hennegaards skifteprotokol side la til 2b, og da er ejeren Peder Nielsen.(Se G458-3 i Landsarkivet, Viborg). I dette skifte nævnes, at Christen og Dorothe var ejer af en sølvstob og en sølvskål der tilsammen vejede 6 lod, og blev sat til 3 rigsdaler. Men boets indtægter imod udgifterne afslørede, at der var underskud. Til at reparere fæstegården blev af boets masse taget 2 rigsdaler til stuehuset, 2 rigsdaler 2 mark til det vestre hus og 1 rigsdaler 1 mark til ladehuset, medens det østre hus ikke behøvede reparation. Til skyld og landgilde til Martinidag resterede 10 rigsdaler og 4 mark, og til begravelsen medgik 6 rigsdaler og 4 mark. Enken Dorothe blev tilspurgt, om hun ville forblive ved stedet og svare til dets besætning, såvelsom kongl. skatter og husbonds skyld og landgilde, hvortil hun svarede ja.(Se side 31-32). | Eskesen, Christen (I40154)
|
| 8381 | Christen Pedersen fra Påby | Familie: Christen Pedersen / Anne Jacobsdatter (F8692)
|
| 8382 | Christen Pedersen og Mette Christensdatter er begge født i Sahl Sogn, hvor de også bliver gift. Han er gårdman i Agerbæk 1 km øst for Sahl By. | Familie: Christen Pedersen / Mette Christensdatter (F9858)
|
| 8383 | Christen Pedersens datter Karen. | Christensdatter, Karen (I1665)
|
| 8384 | Christen Rasmussen og Maren Pedersdatter Copulerede, Caut: Hans Hiulmand i Rynkebye og Søren Hansen i Hundslev af Ulriksholm Gods | Familie: Christen Rasmussen / Maren Pedersdatter (F7331)
|
| 8385 | Christen Smeds hustru i Boeslum | Jacobsdatter, Karen (I14206)
|
| 8386 | Christen Sørensen Smed i Boeslum 95 år | Sørensen, Christen (I8023)
|
| 8387 | Christen, han bliver møller i Bækken. Oplysningerne om Christen Hellesøe og hans efterkommere har jeg 14. maj 2006 modtaget af Lars Bolet. Oplysninger om Christen Jørgens Hellesøe og hans forfædre kan findes i »Slægten Hellesøe fra Nordborg Sogn om Peter Hellesøe, hans forfædre og efterkømmere«, Øernes Slægtsforskning, Kolding 1979. Oplysninger om Bække Sogn (Anst Herred, Ribe Amt) kan findes hos John Kvist »Bække Sogn«, udgivet af Historisk Udvalg for Bække Sogn, 1936. Oplysninger om Gesten Sogn (Anst Herred, Ribe Amt) og om Røjgaard kan findes hos August F. Schmidt »Gjesten Sogns Historie«, udgivet af Gjesten Kommune, 1955 samt hos August F. Schmidt »Fra Røj og Ravnholt Med nogle Oplysninger om ven folkelige Vækkelses Historie i Kodingegnen«, Jens Thomsens Trykkeri, Viborg 1931. Kildegrundlaget er især dels forannævnte tilgængelige bøger, dels indtastede folketællinger, dels arkivalier, der er tilgængelige på internettet, dels oplysninger fra Hans Grue, der også har anvendt Aug. F. Schmidts bøger. CHRISTEN JØRGENSEN HELLESØE, møller, er født den 30. april 1786 i Holm, Nordborg Sogn (Als Nordre H, Sønderborg A). Han er søn af boelsmand Jørgen Jørgensen Hellesøe og hustru Ingeborg Lauridsdatter. Ved FT 1803 nævnes han som møllerkærling på Grubbemøllen i Sønderborg. Christen Jørgensen Hellesøe er viet den 1. juli 1814 i Ensted Kirke (Lundtoft H, Aabenraa A) til Anna Hansdatter. Ensted Kirkebog, 1767-1850 [AO-opslag 538]: Ægteviede 1814. ? 4. d. 1 Julii, Christian Hellesøe, Forpagter paa Laxmøllen, en Søn af Jørgen Hellesøe paa Holm i Nordborg Sogn, fød d. 30. Apr. 1786 og afg. Ingeborg Lauritzes und Pigen Anna Hansen af Kiøbenhoed i Rødding Sogn, en Datter af Hans Olesen og Anna Maria fød Matzen. Bruden nu ved Stübbæk Strand hjemme i Huset efter produceret Concession sub Dato Tønder-Amtsstue den 24. Mai 1814. 2 børn kendt. Christen Jørgensen Hellesøe døde efter 1855, og antagelig før 1860. Christen Hellesøe er ikke fundet i FT-1860 for Bække Sogn. Christen Jørgensen Hellesøe står i FT-1803 som »Hausvater, Notburger Parzelist« i Pøhl, Nordborg Sogn. Fra FT-1834 står han som møller i Bække. Christen Jørgensen Hellesøe var forpagter af Laks Mølle, Ensted Sogn. Han overtog Bække Mølle (Anst H, Ribe A), o. 1815 og opførte Bække Ny Mølle samt Bække Møllegaard, 1847. Christen Jørgensen Hellesøe overdrog o. 1850 Bække Mølle til sin søn Hans Jørgen Hellesøe. ANNA HANDATTER er 1786 født i Skrave Sogn (Frøs H, Haderslev A). Hun er datter af Hans Olufsen og hustru Anne Marie Madsdatter. Hun er døbt den 19. marts 1786 i Skrave Kirke. Anna Hansdatter er viet til Christen Jørgensen Hellesøe. Anna Hansdatter døde 1845-1850. | Hellesøe, Christen (I16507)
|
| 8388 | Christen/Kristen Hegelund was probably born sometime between 1470 and 1480. His father was possibly Morten (Christensen?) Hegelund, born circa 1440, a "borger" in Viborg. Christen Hegelund's wife Ofvens/Offvents/Agnes Pedersdatter evidently is the daughter of adaughter of Jess Mattisen Sochfod. "Diplomatarium Viborgense J. 146", page 360, states that: (In the original Danish:) "Offvents Pedersdatter Hegelunds sønner: Morten Hegelund, rådmand, Peder Hegelund, borger i Viborg, Jens Hegelund, borger i Ribe og Søren Hegelund, gav i 1537 noget jord beliggende øst til bastue jord, kalledes "Alle Helgens boder", som Jess Mattisøn Sochfod, hendes morfar gav til messers opholdelse for Alle Helgens Alter i Viborg Domkirke". Under King Valdemar II, reigned 1202-1241, the kingdom reached its greatest size. He conquered Pomerania, Estonia, and parts of Mecklenburg; was sovereign over all of Danmark, the south-western coastal provinces on the Svensk/Swedish peninsula, and had dominion over the entire Baltic Sea coast-line. The Union of Kalmar, in 1397, united the kingdoms of Danmark, Sverige and Norge for 126 years. Sverige and a portion of Finland seceded in 1523; Norge declared itself independence in 1814; and Island/Iceland became independent in 1944. KalaallitNunat/Greenland and the Føroyar/Faeroes are still under Danish rule. The Svensker/Swedes declared war on Danmark in 1643, invaded Jylland and Skåne and on June 29, 1644 defeated the Danish fleet. In the resulting "Peace of Brömsebro" of 1645, Danmark ceded to Sverige/Sweden the islands Ösel and Gotland, the provinces Jämtland, Härjedalen and Halland - the latter for thirty years (however, it was never returned). Later Skåne, Blekinge, and Bohus, all Danish provinces for 500 years, were lost to Sverige as a result of the "Peace of Roskilde", signed in 1658. The territory of Skåne now comprises the counties (läns) of Malmöhus and Kristianstad. In Danmark, a person did not become a citizen by virtue of being born there. Citizenship was a valuable privilege that included: the right to engage in business in a community; rights and protections under the law; permission to reside in a community without being expelled. Citizenship was extended by individual communities to some of their inhabitants, primarily those who wanted to engage in business, and did not pertain to citizenship in the country as a whole. Until the twentieth century, only males of the middle and upper classes, mostly merchants and tradesmen, were granted citizenship. * * * * Hegelund, Offven Pedersdatter: Levde omkring 1500 i Viborg, Danmark. Offven oppgis å være datterdatter til Jess Mattissøn Sochfod. Ifølge informasjon fra Bjarne A. Kofoed, Bornholm, og Norman Madsen, Toronto, het hun Agnes [kan være samme navn] Pedersdatter og var datter til Peder Jessen Sochfod. Peders far, Jess Mattison Sochfod ble født ca.år 1400. Offven og Christen hadde følgende barn (minst): Ca. 1500: Morten, rådmann i Viborg. Peder, borgermester i Viborg 1550-1589, gift ca. 1561 med MarineLaugesdatter. Ca. 1500: Jens, rådmann i Ribe 1544 og borgermester samme sted1554-1571, døde i Ribe 18.03.1571, gift med I. Anne Pedersdatter, II. Marine Christensdatter Klyne. Søren, omtales i Diplomatarium Vibergense som sønn til Christen. Sønnen Jens var far til biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe (1542 - 1614)som skrev de kjente "Almanakoptegnelser 1565 - 1613". Peder, som i 1560-årene studerte ved universitetene i Leipzig og Wittenberg, begynte 24 år gammel å gjøre dagbokslignende notater og fortsatte med dette livet ut. Til notatene benyttet han et av tidens almanakk hefter i lommeboksformat, 10 x 7 cm, det ble ialt 49 almanakker. * * * * * Hegelund, Christen Mortensen: Borger. Født omkring 1470. Viborg Købstads Historie angir under rådmenn: "Peder Christensen Hegelund, 1550-1589. afløste Jens Kat; Borgmester medNiels Andersen til 1571, derefter med Gunde Skriver. Nævnes i 1581, 1585. G. m. Karen Pedersdatter, Datter af Borgmester PederJensen Trane". Chr. Bokkenheuser skrev 1931 i Viborg Folkeblad: "Christen Hegelund var i Christian den Andens Tid Borger i Viborg. Hanhavde med sin Hustru, der var Datterdatter af Jess Mattissøn Sochfod, 4 Sønner, Morten, Peder, Jens og Søren". Biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe skriver i sine "Almanakoptegnelser": 10.02.1565: "Jeg skrev til Kristen (Mortensen) Hegelund i Prag. Ifølge løse rygter, der stammer fra usikker hjemmelsmand, er der meddelt nogetom, at Frederik II, konge af Danmark, skulle være død, ligeledes, atBohus og Elfsborg skal være belejret af svenskerne, og at pesten raser iKøbenhavn. Ligeledes om en farlig ildebrand i det slot, hvor hertug Adolfaf Holsten fejrede sit bryllup o.s.v." Kommentar: "Kristen Mortensen Hegelund var søn af Morten Kristensen Hegelund, borger og rådmand i Viborg, en broder til Jens Kristensen Hegelund, borgmester iRibe, Peder Hegelunds fader. 06.01.1561 blev Christianus Høgelius, Danusimmatrikulert ved Universitetet i Wittenberg". 23.03.1565: "Det blev meddelt os om den umådelige skat, som skal udredes af vore landsmænd, at Ribe-borgerne alene skulle betale 8ooo thaler i krigsskat og kannikerne 3ooo. Så også at hver tiende bonde er undervåben, og at blomsten af Danmarks ungdom om kort tid skal sendes modsvenskerne. Det blev også meddelt, men med mindre sikre hjemmelsmænd, omen kamp, der havde fundet sted, i hvilken en ikke ublodig sejr var tilfaldet vore; thi af svenskerne var der faldet 18.ooo og af vore10.ooo. Jeg har skrevet til fader". Kommentar: "Peder Hegelunds fader var Jens Kristensen Hegelund, søn af Kristen Hegelund, borger i Viborg, og dennes hustru Offens Pedersdatter. Sønneraf dem var den allerede omtalte Morten Kristensen Hegelund, rådmand iViborg, Peder Kristensen Hegelund, borgmester i Viborg 1550-89, Jens Kristensen Hegelund, rådmand i Ribe 1544 og borgmester samme sted1554-71, gift 1. gang med Anne Pedersdatter, datter af Peder Ibsen ogmoder til Peder Hegelund; hun døde 06.04.1562, gift 2. gang med Marine Kristensdatter Klyne, datter af Kristen Pedersen, borger i Ålborg, enke efter Jens Klyne, borger og storkøbmand i Ribe; hun blev 15.09.1566 gift med Jens Kristensen Hegelund". 30.01.1570: "Min farbroder Peder Hegelund kom til Ribe". Kommentar: "Peder Kristensen Hegelund var borgmester i Viborg (1550-89), gift med Karen Pedersdatter, en datter af den højt ansette rådmand i Viborg Peder Jensen Trane". 16.11.1571: "Marine Peder Mortensen (Hegelunds) aborterede". Kommentar: "Peder Mortensen Hegelund blev ca. 1561 gift med Marine Laugesdatter, datter af rådmand i Ribe Lauge Steffensen og søster til Ribebispen Hans Laugesen". This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 1990-2003. | Hegelund, Kristen (I196)
|
| 8389 | Christensøn Olluf Rønnebæk, gård, Fæste 1719 1/4 Fol 1a | Christensen, Oluf (I18297)
|
| 8390 | Christian 5.s matrikel, Markbøger, nr. 891-102, fol 12 AOL-322 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16522553#126324,19092544 Riiberhus ambt Hammerum Herret Assinge Sogn Hareschou er en Eeniste gaard tilhør Andreas Christophersn i Fyen oc beboes af Christen Nielsen, Niels Jepsen og Jørgen Christensen Christian 5.s matrikel, Matrikelbøger dannet 1688-1691, nr. 1820, fol 215 AOL-12 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21658914#408363,75703011 Assing Sogn, Harreschouf, hartkorn ny matrikel 7-2-1-1 Proprietarius: Anders Christophersen udi Fyen, Fæstere: Christen Nielsen, Niels Jepsen og Jørgen Christensen | Christensen, Jørgen (I3865)
|
| 8391 | Christian 5s matrikel, Matrikelbøger Almind Bye: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21658914#408361,75702847 | Hansen, Iver (I33716)
|
| 8392 | Christian Anders Møller Ungkarl Smedemester 29½ Aar af Kjøbenhavn St. Kongensgade 56 Jomfru Johanne Marie Sophie Møller 27½ Aar af Kjøbenhavn, ibid. Forlovere C.P. Øtterberg Guldsmedemester, H. Møller Grovsmedemester. | Familie: Christian Andersen Møller / Johanne Marie Sophie Møller (F5717)
|
| 8393 | Christian Andersen Møller er grovsmedemester i København. Han er født i St. Kongensgade 56 som søn af smedemester Hans Møller. Han bor stadig hjemme, da han bliver gift med sin kusine Johanne Marie Sophie Møller i 1857. Hun er sandsynligvis også født i København - datter af høker Mads Henrik Møller. Familien bor ved folketællingen 1870 og 1880 Store Kongensgade 65 (matr. 56). Ved folketællingen 1885 er de flyttet til Ravnsborg Tværgade 4, hvor og 1890 smedemester . Søge borgerskab og politimandtalller 1890 og fremefter. | Familie: Christian Andersen Møller / Johanne Marie Sophie Møller (F5717)
|
| 8394 | Christian Andersen Smed i Stompedamshuus 14 Jun 1750 pg 123 WIFE: Kirsten Pedersdtr CH: Karen Christiansdtr 8 Johanne Christiansdtr 6 Ane Christiansdtr 2 BRO: Hemming Andersen i Himlingoye (dod) WIFE.FAD: Peder Nielsen skovfoged i Grubbeholmshuus wgd: Niels Andersen skovfoged i Abildgaardshuus [Valle Stifts Gods; Book 15 1748-1756; FHL film 50864] | Andersen, Christian (I12861)
|
| 8395 | Christian d. 5. matrikel, Markbøber 1681-1683 Øster Horne herred, Lundenæs Amt, Ølgod sogn S 6187, 857 AOL-113 Lundeenes Ampt, Øster Herridt, Øllgoed Soggen, Agersnap Bye 1. Meddemgaard 2. Beiergaard 3. Øsster Lisste Gaard 4. Vesster Lisste Gaard AOL-114 Proprietasje Hr Hendrik Juel till Lindbierregaard (Lindbjerg Hovedgård) * Henrik Jensen Juel (1629-1707), søn af Jens Pedersen Juel og Ide Henriksdatter Gøye. Overtog Lindbjerg fra moderen (enke) i 1654. 1. Niels Nielsen ½ gaard 2. Lars Thomsen 3. Ib Pedersen og Christen Isprsen 4. Christen Pedersen, Povel Ibsen, Laurs Ibsen og Hans Laursen AOL-430 Agersnap Bye, Proprietarius Hr Henrich Juel til Lindbierregaard AOL-451 til AOL-459 Opgørelse over Gaard no. 4 tilhørende Christen Pedersen | Pedersen, Christen (I928)
|
| 8396 | Christian Frederichsens Skomagersvends Søn Frederich Mathias i fattiges Jord gml 5 Uger | Christiansen, Frederich Mathias (I16725)
|
| 8397 | Christian Frederik Lund, Forældre: F. Pottemager Hans Christian Lund St. Jørgensgade M. Anne Cathrine Christensen, Maadelige Kundskaber, Meget godt Forhold. | Lund, Christian Frederik (I16692)
|
| 8398 | Christian Garde, Toldbetienten Wilhelmine Jørgensdatter. | Familie: Christian Hansen Garde / Vilhelmine Jørgensdatter Reerslev (F482)
|
| 8399 | Christian Hansen Garde, Visiteur Anna Lauritzdatter, P(ige) Brylluppet hos Jens Pedersen Tømmermand i Fiolstræde | Familie: Christian Hansen Garde / Anna Lauritzdatter (F483)
|
| 8400 | Christian Hansen Lund, forhen Eier af Askous Mølle 63 Aar | Lund, Christian Hansen (I16037)
|