Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 48,901 til 48,950 fra 59,369
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 48901 | Note(Kure opdateret 2024) Ibsker 7. sgd. Vasegård 12/3 1863 (Køb, skøbe SK&P side 335) Løjtnant Herman Magnus Hansen i Svaneke. købte i 1863 gården af sin mor, enken Margarethe Marie Holst i Svaneke. Der var skifte efter Benditte Georgine Elisabeth Bohn den 14.02.1880 og 18.04.1884 her på gården. Herman Magnus Hansen giftede sig igen med Louise Cathrine Georgine Stender, se næste *** 2. ægteskab Løjtnant Herman Magnus Hansen i Svaneke. købte i 1863 gården af sin mor, enken Margarethe Marie Holst i Svaneke. Han havde tidligere været gift med Benditte Georgine Elisabeth Bohn ovnefor. De flyttede til Svaneke, hvor han døde. Efter hans død flyttede hun til Rønne. | Hansen, Herman Magnus (I45784)
|
| 48902 | Note(Kure opdateret 2024) Ibsker prgd. Skovsholm, 1590 Peder Uf, som også kaldtes Mester Uf, havde fået en universitetsuddannelse. Han var den første sikre ejer af Skovsholmsgodset, som bestod af tre sædegårde. Foruden Skovsholm, Thygegård, og 1. Vdg. Nørregård. Kaasegård samt fire yderligere gårde. Hvem han arvede Skovsholmsgodset efter, ved man ikke. Men hans far, landsdommer og senere jurisdiktionsfoged Mogens Uf, har tilsyneladende ikke boet her. Han måtte flygte til sin fæstmø Berete Kyrnings gods i Skåne og var i landflygtighed i 3o år. Da Peder Uf døde i 1590, var det hans søster Margrethe Uf, gift med adelsmanden Christen Clausen Køller, på Store Hallegård i Olsker, der arvede Skovsholmsgodset. Hendes mand døde også i 1590. Hun lod Skovsholmsgodset, samt fæstet af Kannikkegårdsgodset, gå videre til sin yngste søn Christen Clausen Kjøller, samme navn som sin far.(se næste). Dog beholdt hun 1. Vdg. Nørregård som sit enkesæde, men ved hendes død var gården igen forenet med Skovsholmsgodset. *** Note(fra Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann) Jurisdiktsfoged Mogens Uf havde efterladt sig fire Sønner og fire Døttre, hvis hidsige Slægts blod hans Enke, Frue Berete Kiørning ikke evnede at dæmpe. Sindigst af dem var Peder Uf, som ejede Skovsholm i Ibsker med flere tilliggende Gaarde; som adelig Væbner sad han 1556 med i Landstinget, han søgte Universitetsdannelse, og som Mester Peder Uf deltog han i Frimændenes Møde 1572; inden Aarhundredets Udgang gik hans Gods i Arv til hans Søstersøn Christen Clausen eller Køller. *** Note(Væbnere Adel og Frimænd paa Bornholm) Omtrent i det Tidsrum, da Gaggerne boede, levede og færdedes paa Bornholm, var der paa den gamle bornholmske Proprietærgaard Skovsholm i Ibsker Sogn bosat en Række virkelige Adelsmænd. Den første, vi kender, var Peder Uf. Han var en Søn af Mogens Uf, som 1533 af Erkebispen i Lund blev forlehnet med Raagelundsgaard i Ibsker, 1535 blev han Landsdommer paa Bornholm og var samme Aar en af Lederne for Bornholmernes Opstand mod de Lybske, men da disse med Lethed undertrykkede Opstanden, maatte Mogens Uf skyndsomst flygte til Skaane for ikke at blive et Hoved kortere. Først 1562 kom han tilbage, men da som Kongens Jurisdiktionsfoged paa Bornholm. Han var gift med Berette Kjørning af en skaansk Familie, som endnu levede 1580, men da kaldtes Enke. Om ovennævnte Peder Uf vides ikke meget, kun dette, at han 1572 var iblandt de Frimænd, der vare indstævnte til Landsthing af en kongl. Kommission for at komme frem med Beviser paa, at de havde saadanne Friheder og Rettigheder, som de tiltoge sig (de havde imidlertid ingen Breve paa disse). Peder Uf var næppe gift, og efter hans Død gik Skovsholm i Arv til hans Søster Margrethe Uf. | Uf, Peder Mogensen (I6841)
|
| 48903 | Note(Kure opdateret 2024) Klemensker 11. sgd. Store Knudegård (KrK opsidder, jordebog?) Løjtnant Hans Knudsen giftede sig med enken efter Arist Hansen og sad formentlig som opsidder på gården. Hans Knudsen er nævnt i "Kongens Restancer for 1677" i Nørre Herreds Tingbog 1678-1684. Han var også registreret her på gården i (BAJ) for 1680-1681 og i 1688-1689. Mærkeligt nok er der i (BAJ) 1684 noteret Hans Mogensen. Der var skifte efter ham den 14.06.1701 her på gården. Elsebeth Pedersdatter giftede sig igen for tredje gang med Peder Ollufsen, se næste. | Knudsen, Hans (I46011)
|
| 48904 | Note(Kure opdateret 2024) Klemensker 11. sgd. Store Knudegård 1665 (KrK jordebog?) Arist Hansen har overtaget gården efter 1662, idet Peder Kurre er registreret i jordebog 1662. Gården er ikke fundet i jordebøger for perioden 1663 til 1675/76. Det kan betyde, at den er fæstegård og ikke selveje. Hans Knudsen er i "Kongens Restancer" 1677, se oplysninger om ham. Efter Arist Hansens død giftede Elsebeth Pedersdatter sig igen med Hans Knudsen, se næste. | Hansen, Arist (I46009)
|
| 48905 | Note(Kure opdateret 2024) Klemensker prgd. Baggård 1691 De har formentlig overtaget gården ved hendes fars død i 1691. Jørgen Hermansen Bohn var registreret her på gården i (BAJ) 1719. Der var Skifte efter Jørgen Hermansen Bohn den 12.02.1726 her på gården. *** Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 18. vgd. Baggegård ca 1660 (arv efter far) Jørgen Hermansen Bohn arvede ca. 1660 gården efter sin far, da han døde. Han har ikke boet her, man har haft forpagtere på gården. Han solgte gården i 1684 til Jørgen Jensen Sode (sognepræst i Hasle-Rutsker). *** Note(Familien Bohn fra Rønne, M.K. Zahrtmann 1998) En senere Mand af Slægten, Jørgen Hermansen Bohn, Borger i Rønne, bortskødede 1684 28/2 Bakkegaarden i Østerlarsker Sogn, hvilken han havde arvet efter sin Fader Herman Klavsen Bohn, og som hans Forfædre, den ene efter den anden, havde arvet, saa vidt længst erfares kunde. Jørgen Bohn tilhørte Slægtens fjerde bornholmske Led, og hans Udtalelse her: saa vidt længst erfares kan behøver ikke at strække sig over mere end hundrede Aar. Heraf modbevises da ikke Formodningen om, at Lensherrens Harmenn Bonne fra 1586 var en indvandret Mand paa Bornholm. | Bohn, Jørgen Hermansen (I781)
|
| 48906 | Note(Kure opdateret 2024) Klemensker prgd. Baggård, 1570 Oluf Bagge arvede gården efter sin far, da han døde. Han drev gården sammen med sin mor Anna Blasholtz, Han var Herredsfoged for Nørre Herred. Læs i øvrigt Bornholmske Samlinger 1. rk, bind 16, side 125-126 og 147-149. *** Ekstrakt fra Bornholmske Samlinger: 1. rk, bind 16, Bornholms Frimænd, En Stump dansk Adelshistorie ved M.K. Zahrtmann Side 149: Ildefaren blev Oluf Bagge; han havde som Herredsfoged 1570 fældet en ubillig Dom, og Herredagen i København havde 1572, 12. Juni, herfor dømt ham æreløs; han havde en Tid lang siddet i Blaataarn og da maattet købe sin Ære tilbage af Kongen, inden han var sluppet hjem til Baggegaard. Her tiltalte nu Lensmanden Mogens Giøe ham for Herredstinget for at have tiltaget sig Vragret, og den nye Herredsfoged fradømte ham 1578, 10. Juli, Stranderi paa Baggestrand (D. Kancelli, indkomne Breve 1606, 29. Febr. | Bagge, Oluf (I2060)
|
| 48907 | Note(Kure opdateret 2024) Klemensker prgd. Baggård, 1595 Niels Bagge overtog gården efter sin far, da han døde. Han boede og ejede gården til 1605, så solgte han den til Peder Kofoed på 23. Slg. Kofoedgård i Østermarie, se næste. Se i øvrigt Bornholmske Samlinger 1. rk. bind 16, side 126-136-152. *** Ekstrakt fra Bornholmske Samlinger: 1. rk, bind 16, Bornholms Frimænd, En Stump dansk Adelshistorie ved M.K. Zahrtmann Side 126: Hans (Olaf Bagge) Søns Sønnesøn Niels Bagge, tiltalt 1605 for at have tilranet sig adelig Frihed, førte da heller ikke Bispebrevet frem til sit Forsvar; det blev liggende i sit Skrin paa Baggegaard, hvor det endnu halvandet Hundred Aar senere laa vel forvaret hos Gaardens daværende Ejer Herman Jørgensen Bohn (nu i Rigsark., he,raldisk Samling) Side 135: Hvor kildent Spørgsmaalet om Rostjeneste var for, Frimændene, kom frem i Niels Bagges Svar derpaa 1605: "Des ligeste have mine Forældre ladet dem fund en imod Rigets Fjender, baade der Hammershus blev erøvet af de Lybske [1522], og siden i den svenske Fejde [1563-70] som ærlige Mænd; hvad Hest og Harnisk anlangendes, have fremfarne Konger og Danmarks Riges Raad vel anseet Lejligheden dermed her paa dette Land" (D. Kane., ind k. Breve 1606, 29. Febr.!) | Bagge, Niels (I2059)
|
| 48908 | Note(Kure opdateret 2024) Klemensker prgd. Baggård, 24/6 1468 Baggegård kaldes i dag Baggård. Navnet har den fået, fordi der her boede en "Adelsmand" ved navn Oluf Bagge. Han skulle have fået dette Adelsbrev af ærkebiskop Tue i Lund i året 1468. Læs i øvrigt Bornholmske Samlinger 1. rk, bind 16, side 125-126. *** Ekstrakt fra Bornholmske Samlinger: 1. rk, bind 16, Bornholms Frimænd, En Stump dansk Adelshistorie ved M.K. Zahrtmann 1468, 24. Juni. Ærkebisp Tuve Nielsen skænker sin Tjener Oluf Bagge og alle hans ægte Børn Frihed med Skjold og Hjelm, saaledes som fribaarne Mænd pleje at have, med saadant Mærke: en hvid Sild i et blaat Felt med to Horn, et blaat og et hvidt, paa Hjelmen; "dog vort Bondegods og Købstadsgods undtaget paa vort Land Borindholm, og skal Oluf Bagge være os og vore Efterkommere Ærkebiskoper i Lund tro og til Tjeneste, saa længe han bliver paa vort Land Borindholm." - 1480,22. Juni, stadfæster Ærkebisp Jens Brostrup i Rønne Bagges Frihedsbrev (Hilbertz,23. - Den nygjorte Bispevæbner skrev sig 1490: Jeg Oluf Bagge a wapn udi St. Klemmeds Sogn). | Bagge, Olaf (I2054)
|
| 48909 | Note(Kure opdateret 2024) Klemensker prgd. Simblegård + 53. sgd. Peder Hansen Uf overtog gården efter sin broder Oluf Hansen Uf. Han blev udnævnt til Landsdommer på Bornholm den 28.03.1574. Han var Landsdommer 1574-1588. Ejede sammen med sin hustru omkring 50 gårde på Bornholm. (Se Bornholmske Samlinger 1. rk. bind 11, side 111 og bind 16, side 137) Peder Hansen Uf medbragte ca. 25 gårde og Mette Hansdatter Myhre ligledes ca. 25 gårde i ægteskabet. De er dem, der har ejet flest gårde på Bornholm. | Uf, Peder Hansen (I4294)
|
| 48910 | Note(Kure opdateret 2024) Knudsker 26. sgd. Almegård før 1624 (jordebog) Michel Hartvig var registreret her på gården i (BAJ) 1624, 1628 og 1633. Han sad 1584-1634 som borgmester i Rønne. Omkring 1596 købte han Proprietærgården Store Almegård, hvor han bosatte sig. Dermed blev de to gårde lagt sammen og har været det fremover. Han har formentlig i de første år haft en forpagter på gården, således nævnes i (BAJ) for 1662 en Peder Hansen og i (BAJ) for 1680-1681 nævnes Kirstine, salig Hans Christensen. I (BAJ) 1684 er det Kirstine, salig Hans Pedersens der er registreret her på gården. I (BAJ) for 1688-1689 noteres at gården ligger øde. *** Fra Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm af K. Thorsen. Side 227: Broderen Michel Hartwig, nævnt 1612, var Borgmester i Rønne i 1623 ifølge Indskrift paa den hos Thura nævnte Prædikestols- opgang. Han nævnes atter i et Dokument af 1630, et Gavebrev hvorved Raadmand i Rønne, Holger Madsen, paa sin afdøde Hustrusøsters Vegne skænker en Gaard i Olsker Sogn til Rønne Kirke og Hospital »og hafuer wenlig ambedet Erlige og Welagte Mænd Michel Hartuig Borgemester, Jörgen Franck, Claus Hermandsen og Morten Bohn, Raadmand, og Knud Jensen, Byeskrifuer med mig til Witterlighed at besegle og vnderskrifue, Datum Rønne den 8de Martij Anno 1630.« Borgmesteren underskriver sig: »Michel Hartwig. Egen Handt.« Gavebrevet findes i Afskrift i Jordebogsregnskabet 1737, ... Denne Michel Hartwig, junior, nævnes sidste Gang i 1640 i en Indskrift paa Rønne Kirkes »Daab«, et Gitter om Døbefonten: »Anno 1640 regierede Kong KRISTIAN den Fierde, Holger Rosenkrantz til Glimminge SlotsHerre, Michel Hartwig, Jens Sørensen, Borgemestre, Jørgen Francke, Peder Kofod, Raadmænd, Christen Larsen, Bye-Foged.« (Thura). Den sidstnævnte, Byfoged Christen Larsen, var gift med Claus Hartwigs Enke Boel Pedersdatter Koefoed. Side 229: Michel Hartwig junior, der som Borgmester døde ved Aar 1645, nævnes i 1634 at have ejet den 26. Selvejergaard i Knudsker Sogn, og derefter hans Søn Michel Michelsen Hartwig. I 1647 var Gaarden øde og avledes under Rønne. I 1651 ejes den af Carl Mathiessen i Nexø, der 1661 nævnes Borgmester i denne By. Det er mere end sandsynligt, at denne Nexøborgmester har faaet nævnte Gaard i Knudsker ved Giftermaal med en Datter af Michel Hartwig. Desværre kendes ikke Navnet paa nogen af Borgmester Michel Hartwigs Døtre, hverken den der maa antages gift med Borgmester Carl Mathiessen, eller den betydelig ældre Datter, som med Sikkerhed vides at have været gift med Borgmester i Rønne Mads Ravn. Han nævnes 1598 99 Borger, Købmand og Skipper i Rønne. I forannævnte Prinsehylding i 1608 er »Madz Raffn« første Raadm and i Rønne, og siden blev han Borgmester. Han turde være en Søn af den M ads Ravn, der nævnes Sognepræst i Poulsker Sogn paa Bornholm i Aarene 1577 1600, da han afgik ved Døden. (I. A . Jørgensen. Series Pastorum eller Fortegnelse over Præsterne paa Bornholm, 1907, Side 96). | Hartwig, Michel Michelsen (I169)
|
| 48911 | Note(Kure opdateret 2024) Knudsker 26. sgd. Almegård før 1624 (jordebog) Michel Hartvig var registreret her på gården i (BAJ) 1624, 1628 og 1633. Han sad 1584-1634 som borgmester i Rønne. Omkring 1596 købte han Proprietærgården Store Almegård, hvor han bosatte sig. Dermed blev de to gårde lagt sammen og har været det fremover. Han har formentlig i de første år haft en forpagter på gården, således nævnes i (BAJ) for 1662 en Peder Hansen og i (BAJ) for 1680-1681 nævnes Kirstine, salig Hans Christensen. I (BAJ) 1684 er det Kirstine, salig Hans Pedersens der er registreret her på gården. I (BAJ) for 1688-1689 noteres at gården ligger øde. | Hartwig, Michel (I45655)
|
| 48912 | Note(Kure opdateret 2024) Knudsker 8. vgd. Kirkebogård før 1680 (jordebog 1680/81) Rasmus Jensen var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681, 1684, 1688-1689, 1692-1693, 1696 og 1699-1700. I (BAJ) 1680-1681 noteres "Kaldes Kirkeboligen". Gården var en Kongsgård, der tilhørte Kronen. Der var skifte efter Rasmus Jensen den 05.02.1701 og den 15.02.1701 her på gården. | Jensen, Rasmus (I26304)
|
| 48913 | Note(Kure opdateret 2024) Nyker 5. vgd. Saltholmsgård 29/1 1735 (Fæster, fæstebrev FæP) Michel Michelsen fik i 1735 fæstebrev på gården som var en Kongsgård. Han købte den 19.04.1745 gården ved Kongelig auktion over bornholmske gårde for 255 Sld. | Michelsen, Michel (I45913)
|
| 48914 | Note(Kure opdateret 2024) Nyker prgd Vellensgård 1654 (KrK) Claus Michelsen Hartvig var Brugspanthaver af gården. Det var Hans Madsen Koefoeds datter Kirstine der arvede gården, da hendes forældre døde af pest i 1654, men da hun kun var omkring 5 år gammel, så blev det hendes fars søster Martha Madsdatter Koefoed, der fik et Brugspant på gården, indtil hun selv kunne overtage den. De flyttede på et tidspunkt før 1670 til Baggegård i Klemensker. *** Klemensker prgd. Baggård 1664 (køb) Claus Michelsen Hartvig købte formentlig omkring 1664 Baggegård i Klemensker. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1671 og 1687. De kom fra Vellensgård i Nyker. Efter hendes død giftede Claus Michelsen Hartvig sig igen med Dorothea Pedersdatter Grove, se næste. *** 2. ægteskab Claus Michelsen Hartvig købte formentlig omkring 1664 Baggegård i Klemensker. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1671 og 1687. Han havde tidligere været gift med Martha Madsdatter Koefoed. Dorothea Pedersdatter Grove var enke efter Toldforvalter L. Mikkelsen Handberg på Kannikegård i Bodilsker. Hun døde kort tid efter vielsen, og Claus Michelsen Hartvig giftede sig for tredje gang med Karen Gudmandsdatter, se næste. *** 3. ægteskab Claus Michelsen Hartvig købte formentlig omkring 1664 Baggegård i Klemensker. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1671 og 1687. Han havde tidligere været gift med Martha Madsdatter Koefoed og Dorothea Pedersdatter Grove ovenfor. Han har på et tidspunkt erhvervet 3. Vdg. Toftegård i Klemensker, idet der i (JB) 1680/81 nævnes at Toftegård er en fæstegård under Baggegård i Klemensker. Der var skifte efter Claus Michelsen Hartvig den 29.04.1691 og 30.04.1691, og efter Karen Gudmandsdatter samme dato her på gården. Landsogne bog 4, side 169. I skiftet kaldes hun for Karen Gudbersdatter! *** Vornedegårde, som Claus Michelsen Hartwig ejede Klemensker 3. vgd. Toftegård før 1680 (jordebog) Claus Michelsen Hartvig på Baggegård i Klemensker købte på et tidspunkt før 1680 gården, som blev lagt ind under Baggegård som en fæstegård. Der nævnes ikke noget navn, men ejer af Baggegård var på det tidspunkt Claus Michelsen Hartvig. Der nævnes ikke noget om hvem der fæstede gården. *** Rutsker 7. vgd Tyskegård Ikke nævnt af Kure med Claus Hartwig som ejer, men han ejede i henhold til skifte efter hans død gården (se note fra Norman Lee Madsen). *** Noter(Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm af K.Thorsen) Dette er sidste Gang, Claus Hartvig nævnes. Hans Virke kan saaledes følges gennem 33 Aar. Hans Dødsaar er ikke kendt. Kun vides, at en Datter Ide Hartwig blev Frue paa Baggegaard i Ægteskab med Jørgen Hermansen Bohn, Søn af Raadmand i Rønne Herman Clausen Bohn og Hustru Kirstine Madsdatter. | Hartwig, Claus Michelsen (I44555)
|
| 48915 | Note(Kure opdateret 2024) Nyker prgd. Kyndegård 1588 (KrK) Jens Kofoed var den første vi med sikkerhed ved boede på Kyndegård. Han skænkede Nyker Kirke den lysekrone som stadig findes i koret med hans adelsvåben. De blev begravet inde i Rønne kirke, men gravstenen findes ikke mere. Den havde begge ægtefællers adelsvåben indhugget i stenen. Hendes adelsvåben var en polsk hue og hans var et spær. De døde barnløse. Jens Kofoed blev den 25. august 1588 udnævnt til landsdommer på Bornholm. Det var han til 1623. De boede på Kyndegård og han blev betragtet som adelsmand. Han var gift med den adelsbyrdige Anne Spendt og arvede i 1618 hendes adelige gods i Jylland. Han nedlagde sit dommerhverv i 1623, og han døde som enkemand i 1625 på Kyndegård. Jens Kofoed har formodentligt som løn haft indtægter for de under Peder Hansen Ufs nævnte 11 gårde. Da disse gårde fulgte embedet som landsdommer som aflønning. Han byggede Kyndegård som den første gård med teglsten og med tegltag. Hørte til Kofoederne af "Rønnelinien" og efter ham ofte kaldt "Kyndegårdslinien".. *** Note(Frimandsslægten Kofoeds ældste Led Ved M.K. Zahrtmann) Jens Kofoed (Giessings Stamtavle) ejede Frigaard (15. Vorned) i Vestermarker (B. A., 162), deltog 1572 i det bornholmske Frimandsmøde (H. 381) og sattes 13. Sept. 1583 ind i en kongelig Kommission (H 493). Havde da til Sædegaard Kyndegaard (Paa Kynge) i Nøkker, hvilken han 1590 lod opbygge, mure og med Tegltag omhænge (Ravns Borringholm Krønike 145); gav 1594 Sognekirken en pragtfuld Lysekrone med gavlsparren til Vaabenmærke Frölen, Nordens Rundkyrker, 2. B., 92). Kongen udnævnte 25. Aug. 1588 »Os elskelig Jens Koefougit, Vor Mand og Tjener« til Landsdommer paa Bornholm (B. A., 178). Laa i Lensmandens Forfald i Slotsloven 1588, 91, 94 og 1621. Deltog 1610 i Adelens Hylding af Prins Christian i Lund (D. Kane. Indk. Breve, u. D.) Gift med den adelige Frue Anna Spendt, som døde i Nov. 1618 uden Børn; blev gjennem hende Ejer af Adelsgods i Salling sammen med sin jyske Svoger Hans Pors til Nørgaard (D. Kane., Adelens Rostjeneste 1617, Salling N. Herred). Nedlagde 1623 Landsdommeriet og døde 9. Febr. 1625. Hans Gravsten i Rønne Kirke (Resen, Bornholm, 18) kendetegnede ham som »ærlig og velbyrdig«. Adelsmand med Gavisparren til Vaabenmærke. Hans Arvinger blev hans Broder (7) Hans Kofoeds Børn (B. A., 180). | Kofoed, Jens Madsen (I156)
|
| 48916 | Note(Kure opdateret 2024) Olsker 13. sgd. Smedegård 31/5 1722 (opsidder, ved ægteskab) Anders Friderichsen giftede sig med enken Boel Hansdatter ovenfor, og sad som opsidder på gården. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1727, 1730, 1737 og 1741. Der var skifte efter Anders Friderichsen den 07.01.1754 her på gården. | Friderichsen, Anders (I46031)
|
| 48917 | Note(Kure opdateret 2024) Olsker 13. sgd. Smedegård før 1686 (jordebog 1686) Anders Larsen Smid var registreret her på gården i (BAJ) 1686 med følgende bemærkning: saaed Rug 8 skepper, i for Raad 10 tønder biug, 2 tønder aure. Behøver: biug 4 tønder, Aure 4 tønder.Videre i 1688-1689, 1704-1705 og 1719. Der var skifte efter Zeigne Hansdatter den 12.11.1686 her på gården. Anders Larsen Smid giftede sig igen med Boel Rasmusdatter, se næste. *** 2. ægteskab Anders Larsen Smid var registreret her på gården i (BAJ) 1686 med følgende bemærkning: saaed Rug 8 skepper, i for Raad 10 tønder biug, 2 tønder aure. Behøver: biug 4 tønder, Aure 4 tønder.Videre i 1688-1689, 1704-1705 og 1719.. Anders Larsen Smid var tidligere gift med Zeigne Hansdatter ovenfor. Der var skifte efter Boel Rasmusdatter den 09.06.1705 her på gården. Han giftede sig igen for tredje gang med Boel Hansdatter, se næste. *** 3. ægteskab Anders Larsen Smid var registreret her på gården i (BAJ) 1686 med følgende bemærkning: saaed Rug 8 skepper, i for Raad 10 tønder biug, 2 tønder aure. Behøver: biug 4 tønder, Aure 4 tønder.Videre i 1688-1689, 1704-1705 og 1719. Anders Larsen Smid var tidligere gift med Zeigne Hansdatter og senere med Boel Rasmusdatter ovenfor. Der var skifte efter fhv. Leiutenant Anders Larsen Smid den 01.04.1721 her på gården. | Smid, Anders Larsen (I46028)
|
| 48918 | Note(Kure opdateret 2024) Oluf Tuesen blev henrettet af høvedsmand Kristiern van Haffn omkring år 1500. Ærkebiskop Byrge havde indraget hans jordegods som var 22. Slg. Raageskovsgård og 23. Slg. Knarregård i Ibsker, samt 20. Slg. Store Krashavegård i Klemensker. Det var på grund af skatterestancer at gårdene blev midlertidigt inddraget. Sønnen Mogens Uf, som også ejede Rogholmsgård (hedder i dag 4. Vdg. Store Frigård i Østermarie) fik i 1533 de tre inddragne gårde tilbage. Oluf Tuesen boede på 20. Slg. Store Krashavegård i Klemensker, som han antagelig havde arvet efter sin far den bornholmske væbner Tue Pedersen. se Zahrtmann "Borringholms Historie", bind 1, side 120. | Tuesen, Oluf (I5754)
|
| 48919 | Note(Kure opdateret 2024) Pedersker 5. sgd. Sommeregård 12/6 1744 (Ved ægteskab) Enken Anne Nielsdatter var tidligere gift med Anders Jensen Hjorth. | Jensen, Jens (I10784)
|
| 48920 | Note(Kure opdateret 2024) Pedersker 5. sgd. Sommeregård før 1730 (jordebog 1730) Anders Jensen var registreret i (BAJ) 1730. De kom fra et hus i Listed, hvor han var udbygger. Der var skifte efter Kirstine Christophersdatter den 10.12.1734 her på gården. Anders Jensen giftede sig igen med Anne Nielsdatter, se næste. *** 2. ægteskab Anders Jensen havde tidligere været gift med Kirstine Christophersdatter ovenfor. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1730. Der var skifte efter ham den 15.11.1743 her på gården, hvor hans søn Peder Andersen Hjorth boende på 16. Vdg. Lille Kalbygård i Aaker arvede Sæde- og Adkomstretten til gården. Anne Nielsdatter giftede sig igen med Jens Jensen, som har siddet som opsidder på gården. Peder Andersen Hjorth solgte 1777 gården til Herman Bendixen, se næste. | Hjorth, Anders Jensen (I6419)
|
| 48921 | Note(Kure opdateret 2024) Pedersker prgd Eskildsgård *** Nyker prgd. Vellensgård 1646 (KrK) Han ejede også Eskildsgård i Pedersker, hvor han muligvis boede. Begge døde af pest i 1654. En datter der hed Kirsten overlevede og arvede flere af gårdene, bl.a. Vellensgård i Nyker. | Koefoed, Hans Madsen (I762)
|
| 48922 | Note(Kure opdateret 2024) Rutsker 9. sgd. Almegård 2/8 1780 (opsidder ved ægteskab Hans Andersen Schou giftede sig med enken Karen Rasmusdatter ovenfor, og sad som opsidder på gården, indtil han den 12.01.1804 købte gården af sin stedsøn Peder Hansen Almegaard ovenfor. Kendelsespenge blev betalt den 13.01.1804. Efter Karen Rasmusdatters død i 1814 solgte Hans Andersen Schou gården til sin søn Anders Hansen Schou, men blev boende på aftægt. *** Folketællinger Bornholm, Nørre, Rutsker, , 9.Selvejergård. Almegård, 11, FT 1787, A1053 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Hans Andersen Skov 33 gift Husbond Bonde gårdbeboer og sergeant Karen Rasmusdatter 40 gift Hustru Rasmus Hansen 18 ugift Hendes børn af første ægteskab Peder Hansen 14 ugift Hendes barn af første ægteskab Hans Hansen 12 ugift Hendes barn af første ægteskab Anne Marie Hansdatter 16 ugift Hendes barn af første ægteskab Anders Hansen 4 ugift Barn Karen Hansdatter 6 ugift Barn Else Margrethe Hansdatter 1 ugift Barn Karen Mognsdatter 24 ugift Tieneste pige Bornholm, Nørre, Rutsker, , , 11, FT-1801, B1587 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Hans Andersen Skou 45 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer, Corporal ved Herredscomp. Karen Rasmusdatter 52 Gift Hans Hustrue Peder Hansen 25 Ugift Hustruens Søn af 1ste Ægteskab Anders Hansen 17 Ugift Deres Barn Karen Kirstine Hansdatter 19 Ugift Deres Barn Else Margrethe Hansdatter 15 Ugift Deres Barn Kirstine Hansdatter 12 Ugift Deres Barn | Schou, Hans Andersen (I17736)
|
| 48923 | Note(Kure opdateret 2024) Vestermarie 30. sgd. Store Dalbygård før 1719 (Jordebog 1719 Bertel Hellisen var registreret her på gården i (BAJ) 1719 og 1727. De flyttede til Bodilsker, | Hellisen, Bertel (I45878)
|
| 48924 | Note(Kure opdateret 2024) Vestermarie 36. sgd. Ringebygård 2/1 1729 (opsidder ved ægteskab) Peder Mortensen giftede sig med enken Elna Ibsdatter og sad som opsidder på gården. Der var skifte efter hende den 18.04.1750 på et hus på Kongens Mark i Vestermarie. I (KP) 1737-1741 er der i 1737 skrevet følgende: "Beboer Gaarden i Hustruens Livstid, siden hendes Søn Niels Jørgensen, 16 Aar". I 1746 arvede Peder Mortensen sin fødegård, 47. Slg. Knarregård i Østerlars efter sin far, da han døde. Den solgte han i 1747 til Poul Clausen Hiorth, som var blevet gift med hans fars anden kone Dorothea Poulsdatter. *** Ibsker 22. sgd. Raageskovgård 1746 (arv efter sin far) Peder Mortensen arvede i 1746 gården efter sin far, da han døde. Han boede på 36. Slg. Ringebygård i Vestermarie. De flyttede ikke her til gården, idet han i 1747 solgte gården til sin stedmor Dorothea Poulsdatters anden mand, Poul Clausen Hiort, se næste. | Mortensen, Peder (I45945)
|
| 48925 | Note(Kure opdateret 2024) Vestermarie 47. sgd. På Bjerget før 1598 (jordebog 1598) Jep Pedersen var registreret her på gården i (BAJ) 1598, 1610, 1614, 1617, 1622, 1624 og 1628. | Pedersen, Jep (I25155)
|
| 48926 | Note(Kure opdateret 2024) Vestermarie 47. sgd. På Bjerget før 1633 (jordebog 1633) Hans Ibsen var registreret her på gården i (BAJ) 1633, og i Printzenskölds Jordebok for 1658, samt igen i (BAJ) for 1662, | Ibsen, Hans (I2183)
|
| 48927 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 10. sgd. Gamlevælde 18/6 1749 (opsidder ved ægteskeb) Anders Pedersen giftede sig med enken Bodil Michelsdatter, og sad som opsidder på gården. Hun havde tidligere været gift med Lars Hansen og Berild Jensen ovenfor. Der var skifte efter Bodil Michelsdatter den 04.02.1751 her på gården. I 1752 købte Anders Pedersen 39. Slg. Hakonsgård i Vestermarie, hvor han samme år giftede sig med Margrethe Hermansdatter Sode. *** Vestermarie 39. sgd. Hakonsgård 3/8 1752 (Køb, kendelsespenge) Anders Pedersen købte i 1752 gården af Jens Hansen ovenfor. Margrethe Hermansdatter Sode havde tidligere været gift med degnen Jesper Michelsen Lund i Klemensker. Han havde tidligere været gift med Bodil Michelsdatter, som var enke efter Bærild Jensen på 10. Slg. Gamlevælde i Østerlars. Han solgte gården til Lars Michelsen Lund juli 1757. De flyttede herefter til 45. Slg. Væbogård i Rutsker. *** Rutsker 45. sgd. Væbogård 1757(køb) Anders Pedersen købte i 1757 gården ved en offentlig auktion for 805 Sld. De kom fra 39. Slg. Hakonsgård i Vestermarie. | Pedersen, Anders (I45678)
|
| 48928 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 10. sgd. Gamlevælde 26/3 1738(opsidder ved ægteskab) Berild Jensen var tidligere gift med Birgitte Laursdatter, som var enke efter Hans Pedersen på 24. Slg. Buskegård i Østermarie. Berild Jensen var flyttet ind hos hende som opsidder i 1698. Berild Jensen ejede nabogården 25. Slg. Sivertgård i Østermarie. Nu var han flyttet ind som opsidder hos Bodil Michelsdatter her på gården. Efter hans død i 1749 giftede Bodil Michelsdatter sig igen for tredje gang med Anders Pedersen, se næste. Det var hendes søn Hans Larsen som havde arvet Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far, da han døde. Han var dog kun 4 år gammel, så det var hans mor, Bodil Michelsdatter, som havde beboelsesretten til gården i sin livstid, som med sine to næste ægtemænd tog sig af driften. | Jensen, Berild (I9909)
|
| 48929 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 18. vgd. Bakkegård før 1652 (jordebog og KrK) Herman Klausen Bohn var skipper, rådmand, købmand og kirkeværge. De boede i Grønnegade i Rønne. Se (BS), 1.rk. side 165. Oplysninger fra (IT) Da han døde arvede hans søn Jørgen Hermansen Bohn boende i Rønne, men ejer af Baggegård i Klemensker gården. Han solgte gården i 1684 til Jørgen Jensen Sode. | Bohn, Herman Clausen (I9164)
|
| 48930 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 19. vgd. Lauegård før 1680 (Fæster, jordebog 1680/81) Hellis Mefuesen var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681, 1684, 1688-1689 og 1696. Gården var en Kongsgård, som tilhørte Kronen. Der var skifte efter Karen Pedersdatter den 11.11.1699 her på gården. Hellis Mefuesen giftede sig igen med Karen Ibsdatter, se næste. *** 2. ægteskab Hellis Mefuesen var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681, 1684, 1688-1689 og 1696. Han havde tidligere været gift med Karen Pedersdatter ovenfor. Gården var en Kongsgård, som tilhørte Kronen. | Mefeusen, Hellis (I25687)
|
| 48931 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 47. sgd. Knarregård 4/3 1747 (Køb, skøde SK&P side 359) Poul Clausen Hiort giftede sig med enken Dorothes Poulsdatter, som var enke efter Morten Olsen ovenfor. I 1747 købte Poul Clausen Hiort gården af rette arving Peder Mortensen, som boede på 36. Slg. Ringebygård i Vestermarie. Skødebrev blev læst ved Øster Herreds Ting den 07.08.1747. Kendelsespenge blev betalt den 15.08.1747. I 1776 solgte de gården til deres søn, se næste, Selv flyttede de til et hus på 47. Slg. Gr. i Østerlarrs. Efter hendes død giftede Poul Clausen Hiort sig igen med enken Giertrud Hansdatter, der var enke efter Mogens Michelsen på 48. Slg. Østerlars. Efter hendes død i 1782, giftede han sig for tredje gang med Margrethe Jensdatter, der var enke efter Jens Michelsen i Østerlars. *** *** Oeders efterretninger 1771 Mandens navn: Poul Clausen Mandens erhverv: Bonde, avler Gaarden Mandens alder: 54 Mand død (ja/nej): Nej Mandens civilstand: Gift Mandens nr. ægteskab: 1 Hustrus alder: 62 Hustru død (ja(nej): Nej Hustrus civilstand: gift Hustrus nr. ægteskab: 2 Sogn: Østerlarsker Herred: Øster Amt: Bornholm Stednavn: 47. Selveiergaard *** Folketællinger Bornholm, Øster, Østerlarsker, , 47. selvejergård, 1. familie, ft 1787, A7702 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Claus Poulsen 36 gift Hosbonde Gårdbeboer og dragon Ane Kirstine Pedersdatter 28 gift Madmoder Ellen Kirstine Clausdatter 8 ugift Børn af sidste ægteskab Else Cathrine Clausdatter 6 ugift Børn af sidste ægteskab Kirsten Clausdatter 4 ugift Børn af sidste ægteskab Elisabeth Clausdatter 3 ugift Børn af sidste ægteskab Anne Kirstine Clausdatter 1 ugift Børn af sidste ægteskab Karen Hansdatter 17 ugift Tjenestefolk Anne Hansdatter 13 ugift Tjenestefolk ==>Poul Clausen Hiorth 69 enke Hosbondens fader Ved Herreds Comp. Bornholm, Øster, Østerlarsker, , 2. Udbygger paa 47. Selveyers Grund, 139, FT-1801, B6833 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Margrethe Poul Clausens 49 Enke(mand) Huusmoder Eyer af Huus uden Jord og har lidet Undentag Poul Poulsen 13 - hendes Børn Hans Poulsen 11 - hendes Børn Margrethe Poulsdatter 9 - hendes Børn | Hiort, Poul Clausen (I45920)
|
| 48932 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 48. sgd. Stangegård 21/11 1727 (Opseidder ved ægteskab) Hans Michelsen giftede sig med enken Seine Pedersdatter ovenfor, og sad som opsidder på gården. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1727. I (BAJ) 1737-1741 er i 1737 noteret følgende: "Gaarden tilhører hans Stiftdatter Giertrud Hansdatter efter Moderens Død, 18 Aar gammel". Videre noteres i 1741 følgende: "Tilkidendt Giertrud Hansdatter, Værge er Lars Espersen i Røe Sogn, beboes alene af Hans Mickelsen i Hustruens Livstid". Der var skifte efter Seine Pedersdatter den 23.05.1761 her på gården. | Michelsen, Hans (I45916)
|
| 48933 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 48. sgd. Stangegård 21/11 1727 (Opseidder ved ægteskab) | Michelsen, Mogens (I45914)
|
| 48934 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 48. sgd. Stangegård 25/6 1742 (Arv, kendelsespenge) Giertrud Hansdatter arvede gården. Kendelsespenge blev betalt den 25.06.1742 af hendes stedfar og værge Hans Michelsen. I (BAJ) for 1737-1741 noteres følgende under stedfaderen Hans Michelsen: "Gaarden tilhører hans Stiftdatter Giertrud Hansdatter efter Moderens Død, 18 Aar gammel". Videre noteres i 1741 følgende: "Tilkidendt Giertrud Hansdatter, Værge er Lars Espersen i Røe Sogn, beboes alene af Hans Mickelsen i Hustruens Livstid". De kom omkring 1765 fra 22. Vdg Rodholmsgård i Østerlars, hvor Mogens Michelsen tidligere havde været gift med Karen Hansdatter. Der var skifte efter Mogens Michelsens den 23.09.1777 her på gården. Giertrud Hansdatter giftede sig igen med Poul Clausen Hiort på 47. Slg. Knarregård i Østerlars. | Hansdatter, Giertrud (I45919)
|
| 48935 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars 5. sgd. Nørregård før 1680 (jordebog 1680781) Niels Jørgensen var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681, 1684, 1685-1686, 1688-1689, 1696 og 1704-1705. I 1685-1685 noteres følgende: "Saad Rug 2 tønder, till for Raad 3 tønder biug og 3 tønder Aure .. Behøver Sædbiug 3 tønde, brød Korn 2 tønder". Der var skifte efter Kiøniche Hansdatter den 05.02.1700. og efter Niels Jørgensen den 30.01.1704. Begge skifter var her på gården. | Jørgensen, Niels (I2196)
|
| 48936 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars prgd. Lehnsgård 16/101798 (Køb, skøde SK&P side 6) Ungkarl Ole Hansen købte i 1798 gården af sin mor Bodil Kirstine Olsdatter for 2.000 Sld. til overtagelse til Midfaste år 1800. Skødebrev blev læst ved Øster Herreds Ting den 29.10.1798. Kendelsespenge blev betalt den 17.11.1798. Der var skifte efter aftægtskonen Margrethe Espersdatter den 05.07.1845 og 05.08.1845, her på gården. | Hansen, Ole (I2086)
|
| 48937 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars prgd. Lehnsgård ca 1551 Han arvede formentlig gården efter sin far Jørgen Erichsen Gagge. Hans bror var også adelsmand, Jurisdiktionsfoged Henning Gagge. Selv var han bisiddende Landsdommer. *** Note(Væbnere Adel og Frimænd paa Bornholm) Peder Gagge. Han var Broder til Henning Gagge og fik Lehnsgaard efter Faderen. 1551 beskikkedes han til sammen med Hans Berrettsen »wore mendt oc tienere« »at sidde udi Dom og Ret«, naar der var noget, der skulde paadømmes »til ting«. Han kom snart i Strid med Lybækkernes Høvedsmand, Herman Boiting, om Jagten, samt om hans Virksomhed som Bisidder i Retten (Landsthinget). Boiting beklagede sig saaledes over, at Peder Gagge ikke vilde nøjes med som Bisidder at have Del i Dommen, men »han vil have alt efter sit Hoved« (wil alles nha sinen kop allen hebben. Striden mellem dem blev jo længere, jo hæftigere. 1553 klagede saaledes Herman Boiting over Peder Gagge, der er Retten tilforordnet, og hans Lige; de gjorde megen Urigtighed, foraarsagede Mytteri og Ulydighed og misbrugte Retten. | Gagge, Peder (I6704)
|
| 48938 | Note(Kure opdateret 2024) Østerlars prgd. Lehnsgård ca. 1560 Peder Gagge arvede formentlig gården efter sin far Peder Gagge. På "Herredagen" i Kolding blev han den 03.08.159 dømt til døden.Han blev henrettet på Øster Herreds rettersted, vest for Østermarie Kirke. Læs yderligere i Aage Kures hefte, "Sædegårde" side 12. Det var hermed slut på Gaggefamiliens tid på Lehnsgård i Østermarie. *** Note(Væbnere Adel og Frimænd paa Bornholm) Peder Gagge til Lehnsgaard. Han var en Søn af ovennævnte Jørgen Gagge, var en i høj Grad brutal Person, som havde ihjelslaaet nogle Personer, baade paa Bornholm og andre Steder, hvorfor han endelig blev anholdt og indsat paa Hammershus. Lehnsmanden, Falk Giøe, forespurgte de 4 Rigsraader, som i Christian d. 4des Mindreaarighed styrede Riget, hvad han skulde gøre med Peder Gagge, som var en Frimand, om han kunde lade ham indmure (fængsle), eller om han skulde sende ham til Draxholm, hvor en af dem boede. Svaret, han fik, gik ud paa, at man ikke kunde tilraade at indmure ham, efterdi han var en Frimand, men blot holde ham i Forvaring paa Hammershus, indtil der var gaaet Dom over ham. Dommen blev, at han skulde miste sin Hals. | Gagge, Peder (I45692)
|
| 48939 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 11. vgd. Vestergård før 1680 (Fæster, jordebog 1680/81) Hans Zandersen var fæster på gården, som var en Kongsgård, der tilhørte Kronen. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681 og 1684. Hvornår han fik fæstebrev vides ikke. Der var skifte efter Hans Zandersen den 07.06 1686 & 28.06.1686 her på gården. Elisabeth Clausdatter Kjøller giftede sig igen for anden gang med Niels Mogensen, se næste. | Sandersen, Hans (I6836)
|
| 48940 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 16. sgd. Søgård Efter hans død giftede Kirstine Ibsdatter sig igen med Albert Hey. se næste. | Pedersen, Michel (I24792)
|
| 48941 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 16. sgd. Søgård før 1684 (jordebog 1684) Peder Michelsen var registreret her på gården i (BAJ) 1684, 1688-1689, 1696 og 1719. | Michelsen, Peder (I24795)
|
| 48942 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 19. sgd Søgård før 1598 (jordebog) Michel Jensen var registreret her på gården i (BAJ) 1598 og 1610. | Jensen, Michel (I45815)
|
| 48943 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 19. sgd. Søgård Albert Hey giftede sig med enken Kirstine Ibsdatter ovenfor, og sad som opsidder på gården. Der var skifte efter Albert Hey den 28.06.1688 i Ibsker sogn. Der var skifte efter Kirstine Ibsdatter den 04.03.1718 her på gården. | Hey, Albert (I24794)
|
| 48944 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 20. vgd. Søhjem før 1692 (Fæster, jordebog 1692/93) Esper Laursen/Larsen/Lassen var registreret her på gården i (BAJ) 1692-1693, 1696, 1699-1700, 1704-1705 og 1709. Gården var en Kongsgård, som tilhørte Kronen. Der var noteret følgende: "Kongens Hus af Giøes Goeds". Der var skifte efter Inger Sadsersdatter den 28.10.1705 her på gården. Næste fæster Erik Hansen, fæstebrev 3/12 1712 | Larsen, Esper (I24849)
|
| 48945 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 21. sgd. Ypnestedsgård før 1622 (jordebog 1622) Lauritz/Laurids/Laurs Andersen var registreret her på gården i (BAJ) 1622, 1624, 1628, 1633, 1637, 1642, 1650, samt i Printzenskölds Jordebok 1658, igen i (BAJ) for 1662 og 1667-1668. | Andersen, Laurids (I24842)
|
| 48946 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 21. sgd. Ypnestedsgård før 1680 (jordebog 1680/81) Peder Lauridsen var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681, 1684, 1688-1689 og 1696. Der var skifte efter Margrethe Hansdatter den 23.06.1682. Peder Lauridsen giftede sig igen med Sissele Monsdatter, se næste. *** 2. ægteskab Peder Lauridsen var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681, 1684, 1688-1689 og 1696.. Han havde tidligere været gift med Margrethe Hansdatter ovenfor. Der var skifte efter Sidsele Monsdatter den 06.12.1695. | Laursen, Peder (I24840)
|
| 48947 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 23 sgd. Koefoedgård 25/7 1737 (arv efter far, skifte) Jørgen Kofoed arvede i 1737 Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far, da han døde. Jørgen Kofoed var yngste søn og jorddrot til gården. Han var kun ca. 11 år da hans far døde, så det var hans ældre broder Peder Kofoed (se ovenfor) der overtog driften af gården, til Jørgen Kofoed var gammel nok. Margrethe Pedersdatter havde tidligere været gift med Jep Nielsen på 22. Slg. Raageskovsgård i Ibsker, som hun havde fået tilkendt ved en 8 mandsdom den 11.10.1752. Samme dag som dommen falder, betaler de kendelsespenge for overtagelse af 23. Slg. Kofoedsgård, som de måske allerede har overtaget, da de blev gift. | Kofoed, Jørgen Jørgensen (I45767)
|
| 48948 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 23 sgd. Koefoedgård ikke ejer (forpagter/bestyrer) Peder Kofoed forpagtede/bestyrede gården for sin yngre broder Jørgen Kofoed, som arvede Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far, da han døde, men som kun var ca. 11 år gammel. De flyttede til Svaneke, hvor de begge to døde. | Kofoed, Peder (I45726)
|
| 48949 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 23. sgd Kofoedgår 23/1 1704 (arv, skifte efter sin far) Jørgen Hansen Kofoed arvede formrntlig i 1704 Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far, da han døde. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1704-1705 og 1719. Kirsten Christophersdatter døde i barselsseng kun 44 år gammel. Der var skifte efter hende den 03.11.1728 her på gården. Der var skifte efter Jørgen Hansen Kofoed den 25.07.1737 her på gården. Fra Bornholmske Samlinger, 13. bnd 1920 De bornholske Udmarksjorder, J. Paludan Side 160: ... Baade Thura, Skovgaard og Jul. Bidstrup fortæller, at der over Prædikestolen i 0stermarie Kirke har hængt en Fane, hvorpaa saas et Vaaben med en Kofod i Skjoldet og denne Indskrift : "Herunder hviler velædle Herre Captaine Hans Madsen Koefoed, fød 1634 Juuleaften, død 1704 den l stc Februarii." Ovennævnte Herre efterlod sig følgende Børn, som alle havde Karen Clausdatter Kjøller til Moder: 1. Mads osv ... Den 7en~ og sidste var Jørgen Hansen Koefoed, der ægtede Kierstine Christophersdatter Hansen og fik som yngste Søn Fædrenegaarden i Arv. Jørgen Hansen Koefoed var født c. 1677 og døde allerede 1737, saa han maatte nøjes med 60 Aars Levetid. Om ham vides heller ikke andet end lidt om hans Familie- og Formuesforhold. Ved Skiftet efter hans Faders Død 1704 blev Koefoedgaarden med Jorder vurderet til 1000 Slettedaler, som han altsaa maatte tilsvare; og Ejendomspriserne maa have været noget konstante den Gang, for 24 Aar efter, da Jørgen Hansen Koefoed holdt Skifte efter sin Hustrus Død 1728, blev Gaarden sat til samme Værdi; men medens der ved hans Faders Overtagelse af Kofoedgaard næsten intet Løsøre fandtes, saa var der ved sidstnævnte Skifte en forbavsende Mængde Husdyr og Sager, som blev vurderede, ... (her følger en detaljeret afskrift ikke kopieret) Side 168: Hele Løsøret med Husdyr, Udbo og Indbo blev efter den anførte Taksering regnet til at have en Værdi af 968 Daler; og da Gaarden med alt Tilliggende af Skov, Mark og Eng som før nævnt blev sat til 1000 Daler, udgjorde hele Koefoedgaardens Ejendomsværdi i løst og fast 1968 Daler. Ifølge Skiftebrevet havde Jørgen Hansen Kofoed ingen Gæld paa sin Gaard, og det er muligt, at han til Overflod har haft en Del Penge; thi han lovede ved Skiftet at tilsvare Børnene ikke blot Halvdelen af ovennævnte Sum, men desforuden 100 Daler samt en Seng med Sengeklæder og "slig Behov" til hver af sine Sønner og ligesaa meget til Døtrene, uagtet der efter Loven kun tilkom disse halv Arvelod; men da kun de to næstældste Sønner var myndige (den ældste var døvstum), blev de andre Børns Arvelodder dog ikke udbetalt straks, men kom foreløbig til at staa rentefri i Gaarden. Det fremgaar ogsaa af Skiftebrevet, at der var et godt Forhold mellem Fader og Børn; og skønt Jørgen Hansen Koefoed holdt Skifte efter sin Hustrus Død, giftede han sig ikke igen, men forblev Enkemand til sin Død 1737. Hans Hustru Kierstine havde født ham 11 Børn, hvoraf nogle var døde som smaa. De efter- levende var: 1. Christopher Koefoed ... Nr. 8 var Jørgen Koefoed, der blev viet til Margrethe Peders- datter Ipsen og overtog Fædrenegaarden. Jørgen Koefoed, der kom til Verden 1726 og døde 1778, var altsaa kun 11 Aar, den Gang hans Fader døde. Derfor maatte hans ældre Broder Peder tage Fædrenegaarden i Forpagtning og, drive den, til han blev myndig. "Gaarddrønten" (Arvingen) giftede sig imidlertid i 24 Aars Alderen og fik med sin oven- omtalte Hustru Raageskovsgaard i Ibsker til Eje, saa det gjaldt jo om at faa den afhændet, inden han skulde overtage Faderens Gaard; og dette Forhold blev efter alt at dømme ordnet omkring ved 1751. | Kofoed, Jørgen Hansen (I2699)
|
| 48950 | Note(Kure opdateret 2024) Østermarie 23. sgd. Koefoedgård 10/2 1857 (Køb, skøde SK&P realregister) Jeppe Jørgen Kofoed købte i 1857 gården af sin moder, enken Elisabeth Cathrine Kofoed ovenfor. Skødebrev blev læst ved Øster Herreds Ting den 14.02.1857. I 1876 købte han 70. Slg. Duegård i Østermarie af Peder Nielsen, men solgte den tilbage igen i januer 1877. De flyttede senere til Svaneke, hvor begge døde. | Kofoed, Jeppe Jørgen (I45779)
|