Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 48,601 til 48,650 fra 59,374
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 48601 | Note(Kaj Schmidts slægtsbase indeholder denne note) Indskriften på Chresten Hansen Spangsbergs gravsten: Paa denne Sten findes udhugen og derunder er nedsat til hvile Den salige mand Den salige Kone døde Ao. 1747 døde Ao.1766 3. Aug. 19. Juli. Det som var dødelig af den i Livet ærbare og nu ved Døden salige meget agtbare og velfornemme Mand Chresten Hansen Spangsberg af Uglvig; Ejer og Petron til Bryndum Kirke og en Del Jorder, født udi Strandby Ao. 1697, 5. Januar. Kom udi Ægteskab Ao. 1717 den 15. December med den dydige og gudsfrygtige Kone og nu efterladte Enke Ingeborg Christensdatter, født udi Velbeck 1685 den 16. December, levede tilsammen udi Ægteskab i 30 Aar og imidlertid af Gud velsignet med 4 Børn, nemlig 2 Døtre og 2 Sønner, som og paa denne Sten tillige med deres kære Forældre findes udhugen. Den salige Mand med sin kære Hustru paakaldte altid Gud med Bøn og Sang og ellers brugte de ideligen efterfølgende Vers, som rettelig kan . . . . . . . deres Symbolium. O søde Gud, o gid jeg maa mit Hjærte ved dig dannet faa, at du kan helliges i mig, til jeg dig ser i Himmerig Hvor hellig, hellig, da jeg synger med Halleluja. Gud give ham med sin kære Hustru og Børn og alle Guds Udvalgte en glædelig og ærefuld Opstandelse paa den yderste Dag. Lig her de hugen Sten og vis hvo de bedækker, Til dommens store dag de Døde Gud opvækker, Da skal du lade ude de Ben her hvile sig Til livet de udgaar, naar Ild fortærer dig. Søren Christensen født 24. Novbr. 1722 Niels Christensen født 13. Marts 1727 Mette Christensdatter født 29. Marts 1719 død 10. Marts 1732 Edel Christensdatter født 23. Febr. 1726 død 2. Febr. 1732 Anno 1751 er denne Sten udhugen Gud alene til Lov, Pris og Ære. *** Noter fra Per Kejlberg: Uddrag af Hans Nielsens bog om Spangsberg slægten. citat - start "Christen Hansen Spangsberg, var den ældste af Hans Chr. Spangsbergs Sønner; hans Gravsten, der er den prægtiske af dem alle, giver os fuld Klarhed om hans Fødsel. I Kirkebogen findes et Hul, der hvor hans Daab har staaet, og man kan lige se, at der blandt Fadderne har været en Søren. Han er født i Strandby d. 5. Januar 1697. Den 5. December 1717 blev han viet til Ingeborg Christensdatter, f. 16. December 1685, Datter af Christen Christensen, Veldbæk. I Ægteskabet var 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre. Han ejede og beboede Uglviggaard i Jerne Sogn. Den 16. 4. 1738 købte han Lykkegaard af H. H. Kragh, Ribe, men afhændede Gaarden til dens Fæster Thomas Madsen. - Paa hans Gravsten har hans Efterladte anført, at han var Ejer og Patron til Bryndum Kirke og en Del Jorder. Om hans Køb af Bryndum Kirke fortælles følgende: Der var Auktion over Kirken, og blandt de købelystne var Chr. H. Spangsberg ogsaa mødt. Da han var bleven den højstbydende, spurgte Auktionsholderen ham i en noget barsk tone, om han kunne stille Kaution. Hertil skal Chr. H. Spangsberg have svaret, at hvis Auktionsholderen vilde vente, saa skulde han stille Christian og Frederik. Spangsberg drog saa hjem, og noget efter kom han ridende tilbage med en Tværsæk, fyldt med Pengene hvilende paa Hestens Ryg. Auktionsholderen skal have gjort store Øjne, da den tarveligt klædte Bonde kunde udbetale Kirkens Købesum i klingende Mønt. Chr. H. Spangsberg døde i en tidelig Alder i Aaret 1747, og hans Enke levede derefter hos Sønnen Søren i 20 Aar. Den ældste af hans Sønner, Niels Christensen Spangsberg, fødes i Uglvig d. 24. 11. 1722. Den 10. December 1749 købte han paa Auktionen i Varde Sønderris Gaard og Mølle for 732 Rdl. 2 Mk. og 13 Sk. Hartkorn 14 Tdr. 7. Skp. 3 Fdk. og 2 Alb. Sælgeren var A. Barckmann. - Sønderris nævnes allerede i 1547. Ved et Syn over Gaarden i 1667 fandtes den at have følgende Bygninger: 13 Fag Salshus Nør i Gaarden, deraf var kun Vesterenden af Mur, ellers Lervægge, 3 Fag Bryggers Øst i Gaarden, Staldhuset Øst i Gaarden 14 Fag, Vesterhuset 10 Fag, Laden Syd i Gaarden 7 Gulv, det hele vurderet til 227 Sletdaler. Gaarden er altså steget betydelig i Værdi til 1749. Sammen med sin Broder Søren var Niels Chr. Spangsberg Ejer af Bryndum Kirke. Efter Reformationen holdtes der i over hundrede Aar Landemoder i Kirken, hvorfor den blev prydet med Biskoppernes Billeder, men allerede i 1760 var en Del af disse Billeder bleven overkalkede, og Resten skal være bleven det paa Foranledning af de to Brødre. Paa Alterkalken findes anført følgende: Denne Kalk og Disk tilhører Bryndum Kirke. Er omgjort af Kirkens Ejere, Niels SpangsBerg paa Synder-Riis og Søren SpangsBerg i Ugelvig. Den er forbedret med en Lod 1752. - Deres Forbedring af Alterkalken med 1 Lod Sølv kunne nu alligevel ikke opveje den Skade, der skete ved at berøve Kirken de Prydelser, som de gamle Kalkmalerier har været. Niels Chr. Spangsberg var gift med Anne Christensdatter, f. 1716. I Ægteskabet var 4 Børn, 2 Drenge og 2 Piger. Den Ældste af Sønnerne, Christen Nielsen Spangsberg, flyttede til Alslev, medens den anden Søn, Christen Lykke Spangsberg, overtog Sønderris. Ved sidstnævntes Død, der indtraf allerede 1790, døde Spangsbergnavnet ud i denne Linie; thi af de 4 Børn i Hans Ægteskab med Maren Hansdatter fra Spangsberg Mølle, 3 Sønner og 1 Datter, døde alle Sønnerne som smaa, og Datteren Anne skal i 1803 være bleven gift med Hans Vinfeld fra Ølufgaard. Efter Chr. Lykke Spangsbergs Død giftede Enken sig med Thomas Garner, Sønderris gik over paa andre Hænder, og Familien Spangsberg ophørte dermed at residere paa Gaarden. Af Sønderris er der jo kun lidt tilbage, men at der har hersket Velstand, da Spangsbergerne boede der, er sikkert. Sagnet fortæller da ogsaa, at da der var Bryllup, og Bruden - det har vel nok været Ingeborg Nielsdatter, der blev gift med Hans Hansen, Spangsberg Mølle - skulde forlade sit Hjem, løb Brudens Moder op paa Loftet og fyldte sit Forklæde med Sølvpenge, som hun gav til den unge Brud." citat - slut. Om kirkekøbet findes også en beretning fra bogen Bryndum / Vester Nebel af Holger Willadsen. citat - start "Bryndum Kirke ejedes 1697 af Amtmand over Bøvling Amt Jørgen Gubbe Kaas, og Hustru Birgitte Sofie Sehested, arvede saavel Ølufgaard og Bryndum og Nebel Kirke ved Skifte. Hans Søn, Admiral Kaas, bliver 1720 Ejer af saavel Ølufgaard som Bryndum og Vester Nebel Kirker og laaner samme Aar en sum penge af Søhelten Tordenskjold, som efter 20 Aars Forløb har nået den anselige Sum af 10537 Rdl. Admiral Kaas var kommen i stor gæld, og dennes Arvinger fik en Udlægsdom for ovenfornævnte Beløb og lod 1741 sælge Bryndum og V. Nebel Kirker ved Auktion. Ved nævnte Auktion var mange til Stede, og blandt disse var ogsaa mødt Kristen H. Spangsberg, som ejede den nordligste af Uglviggaarden ved Esbjerg, og som var Søn af Hans Kr. Spangsbjerg, Strandby Kro. Nævnte Spangsbjerg var yderst tarvelig klædt og havde et Halmbaand om Livet for at faa Kjolen til at slutte om Kroppen. Da han blev den højstbydende, spurgte Auktionsholderen, der ikke kunne tro, at denne Mand kunne betale en Kirke, om han kunne stille Kaution, hvortil Spangsbjerg svarede at hvis han vilde vente lidt, saa kunne han stille med Kristian og Frederik. Han tog hjem, og det varede ikke længe, inden han kom tilbage og udbetalte Købesummen i klingende Mønt, som var præget med Kristians og Frederiks Billede. Auktionsholderen blev forbavset og kunne næppe tro sine egne Øjne, da han saa, at den lurvede klædte Bonde kunne udbetale saa store Beløb. Kirken gaar i Arv og ejedes 1810 af Chr. Lykke Spangsbjerg, Sønderris, hvis Enke gifter sig med Thomas Garner, som overtager Sønderris og Bryndum Kirke. Thomas Garner overdrager Bryndum Kirke til Boghandler Kloster, Varde, hvis Enke 1875 sælger Kirken til en Del Mænd i Sognet." citat - slut Kilde Jerne-Skads kirkebog | Spangsberg, Christen Hansen (I8800)
|
| 48602 | Note(Kenneth Alexia Bergman) Finns med sonen i Blindhanstorp: Dalby (S) AI:3 (1757-1766) Bild 122 / sid 116 -- Mackartjärn i Södra Finnskoga: Mackaretjärn ¼ skatte; finskt namn Nikkarila. Snickar Lars är den förste omnämnde på denna plats. I tiondelängden 1651 och 1655 är upptagna Lars och Mattes. 1657 är första året, då någon är upptagen i mantalslängden: Mattes, tillsammans 3 personer, 1658, 1661 med 2 egna och 6 husfolk. 1659 är 3 personer mantalsskrivna: hustru, son och dotter. 1660 är Mackartjärn antecknat öde. I mantalslängden 1673 står 10 och 1676 står 2 i mantal. 1676 och 1677 låg gården spolierad av fienden. Redan från början bor i Mackartjärn släkterna Snickar Lasse och Mattes av släkten Hyttian, som hade anhöriga i Mulltjärn och ägde hälften var i Mackartjärn. Mackartjärn, som varit ett nybygge, skattlades 1656 till ¼ hemman, beläget på Södra Transtrands utägor. Snickar Lasse hade tre kända barn: sonen Mattes och döttrarna Lisbet och Kerstin, Mattes hade sonen Henrik Mattson. | Hyttiänen, Annika Eriksdotter (I37390)
|
| 48603 | Note(Kenneth Alexis Bergman) Fryksdals hd domb 1, 1663ht 23 Mårten Höffners änka Karin Svensdotter testamenterar allt lösöre till mågen Anders Olofsson i Långerud och dottern Katarina Höffner. | Svensdotter, Katarina (I35043)
|
| 48604 | Note(Kenneth Alexis Bergman) Annika Steffensdatter Mullikka f 1641 i Sandsjö, Orsa, d 1695 i Risberget, Våler. Hon växte upp i Vålberget, Grue finnskog, endast några kilometer från Röjdoset i Östmark, där hennes andra make, Anders Eriksson Purainen bodde. | Mulikka, Annikka Steffensdatter (I27685)
|
| 48605 | Note(Kenneth Alexis Bergman) Her er registreret børn og afskrifter fra domböcker. | Porkka, Lars Klemetsson (I34821)
|
| 48606 | Note(Kenneth Alexis Bergman) I note knyttet til Daniel Johansson Veteläinen er bl.a. anført: Lisbet Danielsdotter Veteläinen, gift med Henrik Matsson Kymöinen 1730-31 Dalby (S) AI:1 (1716-1743) Bild: 160 Sida: 19 (v10574a.b160.s19) Dieknliden Påhl Carlsson Huusf: Per Andersson frå Hiereld H: Lispet Carlsdr m.fl. Henrik Mattsson Huusf: Per Tommasson frå Påhl Carlsson H: Karin Carlsdr | Familie: Henrik Mattsson Kymöinen / Lisbeth Danielsdotter Veteläinen (F11126)
|
| 48607 | Note(Kenneth Alexis Bergman) Kom från Stöde i Medelpad. Bosatte sig i Ulvsjön där det ni fanns två bosatta finnar, han skattade för sammanlagt 36 mål. 1621 hade Klemet två ston, fem kor, tre kvigor, en tjur, 13 får, en get, fyra svin samt en tunna utsäde på åker. Därtill hade han inte mindre än fyra tunnor utsäde i svedjeråg. De två finnarna blev ofta bötfällda för hysande av lösfinnar, 40 mark styck. | Porkka, Klemet Persson (I34819)
|
| 48608 | Note(Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Bosatt i Lemhola, anlade gården Lemhola 1559 | Lehmoinen, Paavali Pekanpoika (I36871)
|
| 48609 | Note(Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Bosatt i Lukaa, Rautalampi, nämnd 1552 "skall bygge och bo i Finni i Lukaa,Rautalampi" | Lehmoinen, Pekka (I30404)
|
| 48610 | Note(Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Nämnd 1561-1589, anlade gården Kärkkälä. | Lehmoinen, Heikki Pekanpoika (I36872)
|
| 48611 | Note(Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Registrering for Matti Heikinpoika Lehmoinen (p82322cea) Enligt Sääksmäki härads jordebok, Tavastlands fogderäkenskaper finns en Matts Lehmoinen nämnd i byn Petruma, Laukaa socken, Finland exempelvis åren 1590, 1597 och 1601. År 1604 är skattegården öde. De två andra husbönderna Anders och Pål Lehmoinen omnämns på var sin landbohemman utan bynamn dock under ett frälsegods. Byn Petruma ligger vid en insjö med samma namn inom Heinävesi kommun. *** Note(Bjarne Persson) Omtalt i Bjarne Perssons bog Oluff Koo den förste nybyggaren i Dalby finnskog. Uplysningerne er baseret på og delvist afskrevet fra andre slægtsforskere, der ligeledes omtaler Olof Matsson Lehmoinen. | Lehmoinen, Matti Heikkinpoika (I30403)
|
| 48612 | Note(Kirsti April Fønhus) Hun er nævnt i skiftet efter faderen i 1707; da nævnt som Stine Hendrichsdatter. I 1720 var hun - "Barnemoderens Daatter Anna Chirstine Hr. Friderichs af Lundforlune" - gudmor til halvsøsteren Bente Chathrine datter af Hans Henrich Korn og Inger Bertelsdatter i Skælskør. Ved hendes mands død i 1737 er anført, at han var i ægteskab med hende i 7 år, og at de havde én søn. Hun blev begravet i Hobroefamiliens åbne gravsted i Lundforlund kirke. I skiftet efter fasteren Marie Christensdatter Pram i 1726 er nævnt, at en datter af Henrich Pram hvis navn "ej vides" boede på Sjælland. Det må være Anne Kirstine, der da havde været død i 2-3 år. Sønnen Henrich er ikke nævnt. Der må ikke have været den store kontakt familiemedlemmerne imellem, når man ikke vidste at hun - niecen og præstekonen - var død. | Pram, Anne Kirstine Hendrichsdatter (I16181)
|
| 48613 | Note(kopi fra Poul Anchers efterslægt udarbejdet af Aneklubben) Mads Engel og Karen Ancher døde med nogle få måneders mellemrum efter 54 års ægteskab. Kort før Karens død afstod de købmandsgården i Hasle og hele deres mangeartede bedrift til svigersønnen Mads Kofoed, gift med den yngste datter Karen og sandsynligvis medhjælper i forretningen og avlsbruget, Mads Kofoed forpligtede sig til at have svigerforældrerne på aftægt i resten af deres liv, og siden lade dem begrave i Hasle kirke, give loo sldr. til en lægter eller pulpitur i kirken samt loo sldr. til byens fattige. Det var også i orden, men da han ved skiftet efter begge de gamle 24-2-1766 fremlagde et køb- og skødebrev af 13-9-1765 på 3200 daler Dansk Courant, som udelukkede taksering og registrering af boet, blev de øvrige arvinger (svigersønner og børnebørns Værger) misfornøjede med handelen. Meget lang diskussion herom. I "Kjøllergårdsskiftet" (BS II 7/75-215) findes der en del oplysninger om Mads Clemen(sen) Engel, der optrådte på sin svigerfader provstens vegne, da denne i 1721 blev indstævnet til Nørre herreds ting i anledning af Hans Svendsens gavebrev. | Engel, Mads Clemen (I45618)
|
| 48614 | Note(kopieret dele fra Norman Lee Madsens database) Extracted from the probate for Peder Sandersen Lesler, September 20 & 21,1688, page 149b: Anno 1688 dend 20 og 21 September er efter louglig giorde tillysning, holden rigistering, og vurdering, sampt skifte og deehling efter Erlig, og achtbahre Mand nu s. Peder Zandersen som boede, og ved døden afgich paa Kyndegaard i Nyekier Sogn. Imellem dend s. mands efterlatte hustru, dend Dyd Elskende Matrona, Marte Jens Datter med hendis laug værge, og forsuar, paa eene side, og paa dend anden side. Begge derris sammen auflede børn, som er en søn og 4 døttre. Dend eldste daatter Margrette Pedersdaatter som er i echteskab med Veluise Hr. Borgemester Olluf Suensen Broch i Rønne som self var her tilstede. Dend anden daatter Sidzele Pedersdaatter 17 aar gammel, for hende verger efter begiering Hederlig og Vellærde mand Herr Jørgen Jensen Soede, Sogneprest i Østerlaursker Sogn. Dend tredie daatter Anne Pedersdaatter paa 15de aar gammel, for hende verger Hederlig og Vellærde mand Herr Jacob Jensen Soede, Sogneprest i Olsker Sogn. Dend yngste daatter Martte Magrete Pedersdaatter paa 7de aar gammel, for hende verger Zander Andersen i Hasle. Sønnen Jens Pedersen paa 11te aar gammel, for hannem verger Hl. Jørgen Jensen Soede. . . Som vi efter benefnte fire mænd, og ind vaanere Her paa Landed Borringholm, nemblig, Albert Hartvig, paa Vellingsgaard i Nyker Sogn, Christen Hansen paa Bieregaard i Vestermarie Sogn, Peder Toersen paa Gadebyegaard i Østermarie Sogn, og Rasmus Nielsen paa Store Kannichegaarden i Boehlsker Sogn udi retten inden Borringholms Landsting, of Edele, og Velb. Hr. Vice Landzdommer Sr. Ancher Müller, efter Erlig og mandhaste Lieutnant nu sahl. Peder Zandersens efterlatte enkes hendis laugverge og forsuar, giorde begiering; med forregaaende, loulige gifue kald og varsel, til ved kommende med arfuinger, og for myndere. . . Efter it kiøb og skiødebref Dateret dend 3 Janv. 1682, udgifuen af Capitain Jens Koefoed Pedersen paa Maglegaard i Østermarie Sogn, og nu s. Borgemester Poul Koefoed til vitterlighed da under skrefued, indeholdende at s. Peder Zandersen har kiøbt, og betalt, en Jord Eiendegaard, og land gilden med, som er dend 37 i Jordebog talled udi Rydsker Sogn efter des viedere formelding, og er andsat for penge 150 Sldr. Efter skrefne firre dannemænd, nemblig Jørgen Høg, Bendt Andersen, Claus Jensen, og Troels Hansen, hauer sat og taxceret, en sterboet til førrende veier mølle bestaaende for kiøbsteden Hasle, med sampt nu dend af Borgemester og Raad og samptlig Borgerskabed dend 26 Maj Anno 1681 beuilgede mølle, og hus pladz, sampt mølle hus i alt med behør rig møllerend skab, for penge 300 Sldr. . . som melte at bemelte Olluf Nielsen Skølle være formyndere for it af s. Capit. Claus Jensens børn i Hasle nafnlig, Magrette Clausdaatter, huilken s. Peder Zandersen tilforn var til ordned a verge forre, og som forhen s. mand intted af bemelte myndligs til faldene arfue goeds hauer til sig annammed, saa her med vismeer belte Olluf Nielsen til s. Claus Jensens sterboe og efter hannem ergangne skiftebref sig lade giøre reede og ret. . . her for uden giorde Olluf Nielsen er inddring om fembten Sldr., som de fattige i Rønne i Kyndegaard har bestaaende efter hand skrift af s. Anders Hansen ud gifueddend 3 Febr. Ao. 1655, som forblifuer i Kyndegaard bestaaende til lougligop sigelse paa enen af siderne, og betallis 15 Sldr. . . Liqvideret er ibehold og til deehling, imellem moderen og børnen penge 1949 Sldr. 3 Mk.8 Sk., deraf moderen til kommer dend halfue paart som er penge 974 Sldr.3 Mk. 12 Sk., dend anden halfue part deehlis imellem en søn og 4 døttre, og er sønnens andpart 324 Sldr. 3 Mk. 14-2/3 Sk. og huer daatters loedpenge 162 Sldr. 1 Mk. 15-1/3 Sk. . . til sterboet er pantsat, af Else s. Hl. Hansis dend halfue deehl, som er 33 Sldr. 1 Mk. af dend 37 gaard iRydsker Sogn. . . . From the Åker-Åkirkeby kirkebog: June 25, 1697: Communiceret, 25 Jun. døde Martha Jensdatter Sode,Vice-Provstens Hl. Jensis hustru, hun døde paa Kyndegaard i Nykersogn ogblef begraven i Nykirke den 1 Julii. From the Nyker kirkebog: June 30, 1697: Den 30 Junj blef begrafven Martha Hl. Jens Morsings somdøde paa Kyndegaard, alder 50 aar. Kyndegård, Nyker parish, is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms: Proprietair (Propr.), Selvejergård (Slg.) and Vornedegård (Vdg.). This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 2006. | Lesler, Peder Sandersen (I6823)
|
| 48615 | Note(Kopieret fra anetavle Vester Nebel Sognearkiv) Begivenheder i hans liv: Beskæftigelse: Gårdfæster Ribe Hospitalsgård HK 4.2.2.1.: Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt. Thomas blev gift med Ellen Pedersdatter, datter af Peder Jepsen og Kirsten Olufsdatter. (Ellen Pedersdatter blev født i 1664 i Maade, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt og døde i 5-1727 i Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt..) | Hansen, Thomas (I4648)
|
| 48616 | Note(kopieret fra Anetavle, Vester Nebel Sognearkiv) ** Notater: Var 1637 bosat (fæster/forpagter??) på Sønderriis. Men hans søn Hans Nielsen står ved skiftet 1654 anført som født i Esbjerg - men han må være født på Sønderriis eller andet sted. Vistnok først bosat på Esbjerggård ca. 1649. 1648 var Niels Hansen stadig bosat på Sønderriis, idet der blev foretaget taksationsforretning (tingbog 1648 s 17). 1649 nævnes han bosat på Esbjerggård, hvor der var taksationsforretning (tingbog 1649 s 28). Under alle omstændigheder er Niels Hansens børn af første ægteskabs fødselssted uklar. Iflg tingbogen vidnede hans enke 6/8 1694, at det var over 40 år siden, at hun havde boet på Sønderriis, og at det dengang var en almindelig bondegård. Den hørte dengang ind under Endrupholm. Afkald tingbog 1654 s79b. Skifte i tb 1654 f 82b (i dette skifte står, at Joen Hansen var børnenes farbror). ** Begivenheder i hans liv: Beskæftigelse: Fæster/forpagter: Sønderriis, Guldager sogn, Skast herred i Ribe amt. Niels blev gift med Maren Christensdatter, datter af Christen NN og Ukendt, omkring 1624. (Maren Christensdatter blev født omkring 1600, døde i 1637 i Sønderriis, Guldager sogn, Skast herred i Ribe amt. og blev begravet i Guldager, Guldager sogn, Skast herred i Ribe amt..) Niels blev derefter gift med Dorthe Christensdatter, datter af Christen Pedersen og Maren Thomasdatter, omkring 1624. (Dorthe Christensdatter blev født omkring 1620 i Sjælborg, Hostrup sogn, Skast herred i Ribe amt, dåb i Hostrup sogn, Skast herred i Ribe amt, døde omkring 1700 i Esbjerg, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt og blev begravet i Jerne, Jerne sogn i Skast herred, Ribe amt.) | Hansen, Niels (I41290)
|
| 48617 | Note(Kopieret fra Anetavle, Vester Nebel Sognearkiv) Dorthe blev gift med Niels Hansen, søn af Hans Sørensen og Ukendt, omkring 1624. (Niels Hansen blev født omkring 1595, døde i 1654 i Esbjerggård, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt (Skast herreds tingbog, Tingbog 1654 s 79b.) og blev begravet i Jerne, Jerne sogn i Skast herred, Ribe amt.) Dorthe blev derefter gift med Peder Sørensen, søn af Søren Hansen og Use, omkring 1658. (Peder Sørensen blev født omkring 1625 i Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt, døde efter 1701 i Esbjerggård, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt og blev begravet i Jerne, Jerne sogn i Skast herred, Ribe amt) | Christensdatter, Dorthe (I41289)
|
| 48618 | Note(kopieret fra Anetavle, Vester Nebel Sognearkiv) Familieforhold fremgår af tingbog 10/2 1686. Tjente i Tjæreborg omkr. 1656 (iflg. tingbog 2/11 1686 tjente han for 30 år siden i Tjæreborg). 21/7 1691 vidnede han, at han tjente i Tjæreborg for ca. 37 år siden tjente ca. 2 år i Tjæreborg (dvs. 1654 - 56). Ejede et hus i Gjesing. | Sørensen, Peder (I41288)
|
| 48619 | Note(kopieret fra Anetavle, Vester Nebel Sognearkiv) ** Notater: At hun var datter af Jørgen Pedersen og Bodel Enevoldsdatter, ses ved arveafkald 4/2 1690 til Morten Jørgensen ses, at Jørgen Pedersen og hustru havde en datter ved navn Anne Jørgensdatter, som var ugift på dette tidspunkt. (om dette afkald ses mere nedenfor). I sag 1709 (bl. . tingbog s 94b) vedr. Knud Sørensen i Nourup, står at hans kone Anne Jørgensdatter var søster til Morten Jørgensen i Nourup. Anne blev gift med Knud Sørensen, søn af Søren Lauridsen og Maren Knudsdatter, før 1686. (Knud Sørensen blev født omkring 1659 i Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt. og døde i 7-1738 i Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt. 2.) *** Mortensens Sedler nr. LXXIV282 Skast herreds tingbog - nr. 28 - 1688 - 1692 - side 79, 1690 Morten Jørgensen i Nourup et afkald: Peder Mortensen i Årre, Mads Jørgensen i Nourup og Jens Sørensen i Årre ... at vores kære søster og hustruers søster Anne Jørgensdatter i Nourup har fået af hendes kære bror Morten Jørgensen i Nourup al arv efter hendes kære far salige Jørgen Pedersen i Nourup og mor Boeld Enevoldsdatter, når Gud hende ved døden bortkalder. Note(Ole Thyge Plannthin) Af denne note kan udledes. 1. Anne Jørgensdatter er datter af Jørgen Pedersen og Boeld Enevoldsdatter. 2. Peder Mortensen er søster til Anne Jørgensdatter reelt halvsøster, idet han er søn af Morten Nissen fra Boeld Enevoldsdatters første ægteskab. 3. Mads (skal være Morten) Jørgensen i Nourup er gift med søster til Anne Jørgensdatters nemlig Ellen Mortensdatter. 4. Jens Sørensen i Årre er gift med søster til Anne Jørgensdatter nemlig halvsøsteren Maren Mortensdatter. | Jørgensdatter, Anne (I4658)
|
| 48620 | Note(kopieret fra Claus Rønlev) https://www.andersaner.dk/getperson.php?personID=I1964&tree=Tree1 Jens Nielsen Bang, Købmand, Borgmester, Ca. 1465 1531 Assens, 66 år Første gang nævnt i 1496. Han deltager dette år og frem til 1515 i Assens kirkes administration. 1514-1526 er der bevaret et stort antal breve med hans segl: et skjold med en lodret pil forsynet med en tværstreg. Hans efterkommere anvender som våben tre stjerner over en halvmåne. I et regnskab over Kronens indtægter 1523-24 omfattende en række adelige personer, byen Odense og et par kirkelige institutioner findes Jens Bang anført for 6 mark og 6 skilling. Dette tyder på, at han havde adelig status. I 1511 betegnes han rådmand, og han får Kancelliets tilladelse til at udføre 200 øxne. Det følgende år får han brev på at måtte udføre 100 øxne. Fra omkring 1514 og til sin død 1531 var han borgmester, afbrudt kun af en kort periode som »skultus« i Christian II's sidste regeringsår. Fik 1530 livsbrev på det gods, som lå til Sanct Gertruds alter i Assens, og det følgende år (uden dato) fik »Elsze Bangs«, Jens Bangs efterleverske, forleningsbrev på tre haver i Assens, som hendes husbond havde haft. | Bang, Jens Nielsen (I36246)
|
| 48621 | Note(kopieret fra Dansk Biografisk Leksikon) Christopher Heerfordt, 1609-29.6.1679, apoteker. Født i Schlossdorff, Ungarn, død i Kbh., begravet i Nykøbing F. H. nævnes første gang her i landet 1634 da han fik overladt en gård i Nykøbing F.; sikkert har han allerede dengang været hofapoteker hos prins Christian, en stilling han indtog til hoffets opløsning 1652. 1656 fik han kgl. bevilling på at holde apotek i Nykøbing, og n.å. blev han desuden indehaver af apoteket i Nakskov; 1663 afstod han disse til to svigersønner da han fik privilegium på at anlægge et nyt apotek i Kbh., Svaneapoteket i det daværende Højbrostræde. H. har været en dygtig og virksom mand der var med til at udarbejde apotekertaksten fra 1672. -Mest kendt er H. blevet som botaniker; endnu opbevares på Botanisk museum et herbarium på 343 ualmindelig godt bestemte planter som han selv havde indsamlet. Desuden findes i Det kgl. bibliotek et Herbarium Danicum sempervivum, en samling smukt malede afbildninger af 140 planter som han har ladet to udenlandske kunstnere udføre. Begge disse herbarier samt et tredje, bestående af planter fra Brasilien, var gaver fra ham til Frederik III ca. 1656. Tillige har han været behjælpelig med at indsamle materiale til den kendte plantefortegnelse, Viridarium Danicum, af P. Kylling fra 1688. 1670 bekostede han udgivelsen af Anders Arrebos efterladte prædikensamling, Torcular Christi. Svaneapoteket overdrog han 1673 til en søn af samme navn (164291). Familie: Forældre: præst i Schlossdorff Johannes H. (15821624). Gift 1. gang ca. 1650 med Dorthea Dobsin, født i Kappeln, Holsten, død ca. 1658. Gift 2. gang 26.6.1660 med Margarethe Bentzen, født 15.6.1617 i Husum (?), død 24.2.1681 (el. 87?) (gift 1 . gang med gehejmesekretær og kanonikus i Lübeck Daniel Friedenreich, død 1645). Bibliografi: E. Wiedemann i Pers.hist. t. 8.r. II, 1923 21924 (om slægten). J. Lind i Bot. t. XXXVI, 1919 119. E. Dam og Aa. Schæffer: Danske apotekers hist. I, 1925 56366. J. Anker i Fund og forskning IV, 1957 8697. | Heerfordt, Christopher Johannessen (I36456)
|
| 48622 | Note(kopieret fra Danske Adelsslægter ved Finn Holbek) Jørgen Jensen Sadolin var født i Viborg, hvorfor han undertiden skrev sig Vibergius, medens Navnet Sadolinus ikke brugtes af ham selv, men synes lavet af hans ovennævnte Søn med Hensyn til, at Familien, der stammede fra Mors, i ældre Led havde baaret Navnet Sadelmager. Hans Fader hed Jens Christensen, Moderen Marine Nielsdatter. Faderen skal have været Vicarius ved Viborg Domkirke og blev, som det synes, senere Kannik sammesteds. Efter den Tids Forhold kunne Forældrene altsaa næppe have været ægteviede, hvad S.s kirkelige Modstander Poul Helgesen senere gjorde til Sønnens Brøde. Om dennes Ungdom savnes for øvrigt Efterretninger. Vi træffer hans Navn første Gang, da han i. Dec. 1526 af Kong Frederik I fik Tilladelse til at bosætte sig i Viborg og der «læse og læse lade, hvad som nyttigt kan være, for unge Personer, som formaa at kjøbe deres Kost, dog ikke for de Personer, som formaa og ville være udi Universiteter». Foruden de sædvanlige Borgerrettigheder tillagdes der ham Frihed for kongelige Skatter og «Bys Tyngsel udi alle Maader». Han kaldes ved denne Lejlighed «Mester» og havde vel erhvervet Graden udenlands, hvor han vistnok ogsaa var vundet for Reformationen, hvis uforfærdede Talsmand han siden blev, i det han stillede sig ved Hans Tausens Side i Arbejdet for Evangeliets Udbredelse i Viborg. Det var ikke en almindelig Børneskole, S. oprettede, men, som det synes, en Præsteskole, om end i det smaa, medens han samtidig ved Udgivelsen af enkelte danske Salmer og ved Oversættelse af religiøse Smaaskrifter søgte at fremme Reformationens Sag. Især kan mærkes hans Gjengivelse paa Dansk af et Skrift af Luther om Ægteskabet (Viborg 1530). Inden Hans Tausen 1529 forlod Viborg, ordinerede han S., der blev Præst ved Sortebrødrekirke sammesteds, som Munkene havde maattet opgive. Blandt de evangeliske Prædikanter eller Fripræster, der mødte ved Herredagen i Kjøbenhavn 1530 for at forsvare den nye Lære, indtog S. en fremragende Plads. Efter sin Hjemkomst til Viborg udgav han en i historisk Henseende vigtig Beretning om Forhandlingerne, i det han derhos i skarpe Ord udtalte sin Dom over Prælaternes formentlig ubillige Fordringer og utilbørlige Adfærd under Mødet (paa ny udg. 1885). S.s reformatoriske Virksomhed forlagdes senere til Fyn, vistnok efter Kong Frederiks Ønske og med den udvalgte Biskop Knud Gyldenstjernes Samtykke. I alt Fald paalagde Kongen 1532 Prioren i St. Knuds Kloster at give S. Bolig og Underhold i Klosteret samt udbetale ham en aarlig Løn af 40 Mark. S. betegner sig selv som Biskoppens Medhjælper i Ordet («adjutor in verbo»), og da Gyldenstjerne snart efter forlod Stiftet for at overtage Anførselen over den Flaade, der afsendtes til Norge i Anledning af Christian IIs Indfald i Landet, saa fik S. frie Hænder til at virke for Reformationen, som han kunde bedst. Paa Landemodet i Odense 27. Maj 1532 forelagde han da i den fraværende Biskops Navn Stiftets forsamlede Præster en (senere udgiven) Oversættelse af Luthers Katekismus (dog uden Nævnelse af Luthers Navn), ledsaget af en indtrængende Formaning til dem om at tage sig af den forsømte Børnelærdom samt en Anvisning om Fremgangsmaaden, de burde følge, for at indprente den i Katekismus indeholdte Lære i Ungdommens Sind og vise dens praktiske Anvendelse til Fremme for det kristelige Liv. Tillige antydedes, at der senere skulde anstilles Prøve angaaende Præsternes Indsigt i en Række nærmere opgivne Lærestykker. Det er et mærkeligt Skrift, der staar højt i den danske Reformationslitteratur, og dets Forelæggelse for Odense Stifts Præsteskab maatte give alle Evangeliets Venner Mod til at virke i den lutherske Oplysnings Tjeneste, medens det samtidig vakte saa stærk en Harme hos Papismens Tilhængere, at de, sohi det synes tilskyndede af den bispelige Generalvikar Niels Poulsen, stiftede en Sammensværgelse mod S. af saa truende Art, at han fandt det raadeligt at modtage det Tilbud, den gamle, afgaaede Biskop Jens Andersen (Beldenak) gjorde ham, om indtil videre at søge et Fristed hos ham paa Bispeslottet Kjærstrup paa Taasinge. Efter Knud Gyldenstjernes Hjemkomst lod denne anstille en Religionsdisputats mellem S. og ovennævnte Niels Poulsen, og da S. blev Sejerherre, paalagdes der Generalvikaren en Bøde for hans Adfærd. Sin i reformatorisk Henseende betydningsfulde litterære Virksomhed fortsatte S. ved 1533 at udgive den første danske Oversættelse af den augsburgske Bekjendelse. Hvorledes det er gaaet ham i de for de evangeliske Prædikanter saa vanskelige Tider efter Frederik Is Død, er os ikke bekjendt. Vi møde ham først efter Grevefejdens Afslutning 1536, da han som Prædikant ved Frue Kirke i Kjøbenhavn (hvad han mulig allerede har været under Belejringen) modtog et kongl. Beskjærmelsesbrev og forlenedes med et Vikariat ved samme Kirke. Efter at have deltaget i Forhandlingerne om Kirkeordinansens Affattelse kaldedes S. til Superintendent i Fyns Stift og indviedes 2. Sept. 1537 af Dr. Joh. Bugenhagen. Som evangelisk Biskop i Odense udfoldede S. en betydelig Virksomhed for at bringe Kirkevæsenet i det den Gang vidtstrakte Stift i Overensstemmelse med de i Ordinansen foreskrevne Regler. Særlig fortjener han Paaskjønnelse for sit Arbejde med at skaffe Kirker, Præster, Skoler og Hospitaler de fornødne Midler til deres Bestaaen, efter at den Rigdomskilde var hentørret, som i den katholske Tid saa rigelig havde tilflydt disse Formaal gjennem Betalingen for Sjælemesser. Over for Papismens talrige Levninger i Kirker og Klostre ligesom i Folkelivet indtog han en fast, men dog rolig og besindig Holdning. Det Maadehold, han viste over for de gamle Brødre i St. Knuds Kloster, paadrog ham endog saa stærke Angreb fra 2 puritanske Præstemænd i Odense, Laurids Helgesen og Christoffer Mikkelsen (s. VII, 293 og XI, 326), at han nødtes til ved Rettens Midler at værge sig imod de ubeføjede Beskyldninger for Leflen med Papismen, som de med fanatisk Voldsomhed udslyngede imod ham. Hans forstandige Forslag til Oprettelse af et Domkapitel i evangelisk Stil i Odense lykkedes det ham desværre ikke at faa gjennemført. Derimod fik han det gamle Præstekalent for Odense By og Herred rekonstrueret saaledes, at det kunde tjene til Fremme for Kirkelivet og være et Mønster for lignende Foreninger i andre Dele af Stiftet. I det hele maa det siges, at S. har været en virksom og duelig kirkelig Tilsynsmand, om det end skal være gaaet tilbage for ham i hans sidste Tid, da han var hjemsøgt af Legemssvaghed og, som det etsteds antydes, endog havde mistet Synet. Han holdt dog endnu Ligtale over Christian III i St. Hans Kirke i Odense i Febr. 1559. Selv døde han 19. Dec. s. A. S. var 2 Gange gift: 1. (o. 1527) med Marine Ibsdatter Hegelund fra Skive; 2. (1547) med Elsebe Lauridsdatter fra Roskilde, der overlevede ham i mange Aar og døde 1588. Blandt hans talrige Børn kan især mærkes den ovfr. nævnte M. Hans Jørgensen S. Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. IV. H. F. Rørdam. [Kilde: Dansk Biografisk Lexicon] | Sadolin, Jørgen Jensen (I46695)
|
| 48623 | Note(kopieret fra database over Dansk Adel af Finn Holbek) Lars (eller Lauritz) Hansen var født i Tønder i 1579 og var en af de mange Indvandrere, Aalborg modtog i Ekspansionsaarene omkring 1600. Sin Tilknytning til Byen fik han først som Slotsskriver; en Titel, som jo ikke lyder af meget, men som slet ikke var af ringe Anseelse, hvad vi da ogsaa kan se deraf, at Lars Hansen ikke var ked af Tilnavnet Skriver, der blev ved at følge ham, efter at han havde opgivet Embedet. Hans ældste Søn bliver saaledes i Skiftet nævnt Jacob Lauritzen Skriver, hvad næppe vilde være Tilfældet, hvis Forældrene havde taget Afstand fra Tilnavnet. I 1617 træffer vi Sønderjyden som Raadmand i Aalborg. Stillingen som Slotsskriver synes paa den Tid ligefrem at være Gennemgangspost til Magistraten, idet begge Borgmestre, Niels Iversen og Hans Pedersen Wandel, ogsaa havde været Slotsskrivere. Kan der have været en saa stor Mangel paa skrivefærdige Folk med Indsigt i Administration, at man helst tog Magistratsmedlemmerne blandt Kronens Embedsmænd? Endnu et Trin rykkede Lars Hansen opad i 1622, da han blev Borgmester rettere anden Borgmester, idet Jørgen Olufsen, af Slægten Felthus og Halvbroder til Jens Bang, var blevet Borgmester i 1618 og som den ældste førte Forsædet og nu skulle man vel tro, at selv en meget ærgerrig Tilflytter havde sit Behov af Anseelse og Anerkendelse dækket. Men Lars Hansens Behov synes at have været meget stort. Niels Christensens Hjørnegaard havde han som nævnt erhvervet i 1620, og den kom snart til at hedde Lars Skrivers Gaard, hvad den nye Ejer selv havde gjort alt for at hidføre. Det lykkedes saa godt, at først Chr. Axel Jensens nævnte Undersøgelse i 1899 igen trak Niels Christensens og Maren Tøgersdatters Navne frem af en Glemsel, som i det væsentlige var fremkaldt af Lars Hansens haardhændede Udslettelse af alle Minder om Bygherren i 1602. I den store Fritrappe mod Østeraa lod Lars Hansen straks ved sin Overtagelse af Gaarden sit og sin Hustrus Navne indhugge i en Stenplade, ligesom et Par store, oprejste Sten nedenfor samme Trappe ogsaa skal have baaret Navnetrækkene L H. S. og E. P. H. Den førnævnte Døroverligger berøvedes Niels Christensens Bomærke ved Afhøvling, og ikke bedre gik det Pragtdøren mellem de to Panelstuer. Herpaa var skaaret en Cartouche med samme Bomærke og Aarstallet 1602, men det kunde ikke taales i Lars Hansens Gaard, og de to sidste Cifre blev nu omhyggeligt bare ikke omhyggeligt nok bortsnittet og erstattet med den nye Ejers eget Aarstal 1620. En anden Stuedør fik Hustruens Navnetræk indskaaret sammen med hendes Bomærke, en Fugl. Hermed var saa Niels Christensen og Maren Tøgersdatter høfligt men bestemt lyst ud af Huset. Lars Hansen blev ikke gammel, han døde 51 Aar gammel i Maj 1630 og blev begravet i Vor Frue Kirke, hvor der paa Korets Nordvæg har hængt et Epitafium over ham og Hustru heller ikke her kunde han være unævnt. Mærkeligt er det, at Lars Hansen bliver gravlagt paa den anden Side Aaen, da han dog boede i Budolfi Sogn. Kilde: Et hjørne af Aalborgs historie af Peter Riismøller, (Aalborg Haandværkerforening, 1948), side 28. | Skriver, Laurits Hansen (I46682)
|
| 48624 | Note(Kopieret fra E. Johansson på GENI) Att barnen kallar sig Gravander kommer sig i av att deras far var född i Grava socken (okänt om de dessutom är besläktade med övriga Gravander i Värmland) Algot Olofsson i Filipstad sålde omkring år 1700 sin arvedel i gården Botorp, Grava. Karlstads häradsrätt AIa:3 (1694-1702) Bild 120 (AID: v66243.b120, NAD: SE/VA/11167) | Olofsson, Algot (I35270)
|
| 48625 | Note(kopieret fra Familien Djurhuus mv.) Sønnen Hans var en stor Slagsbroder, som 1558 var opkaldt på Rådhuset i Anledning af, at han 1. havde undsagt sin Svoger, Jens Hegelund 2. overfaldet sin Moders Svend 3. såret en af sin ovennævnte Svogers Svende paa Viborg Marked og endelig 4. såret sin anden Svoger Bagge Jensen hvilket dog alt sammen blev ham eftergivet. 1575 overlod hans Moder ham Fæstet på Ondaften kort før sin Død i en Alder af 79 År. 1600, d. 21de Februar blev han dræbt, de nærmere Omstændigheder derved kjendes ikke.... [kilde: Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884] *** Ribe byfoged tingbog 1561, B 85A-1 126 (1561) Ung Hans Pedersen, afd. Peder Ibsens søn, sælger på sin mor Anne Peders vegne til Bagge Jensen 2 boder i den gade, som løber neder til hospitalets port. 127 (1561) Ung Hans Pedersen, afd. Peder Ibsens søn, sælger på sin mor Anne Peders vegne til Mikkel Kjeldsen en stald i Skt. Nikolajgade. [kilde: uddrag af tingbog ved Erik Brejl] | Ibsen, Hans Pedersen (I8125)
|
| 48626 | Note(kopieret fra Henning Jensen afskrift) Ryttersessionen Varde den 23. september 1713: Billum sogn, Billumgaard. Niels Michelsen, en gammel svag mand, forhen tjent ved militien i hans Majsts. tjeneste i mange år, har til dette haft i fæste og brug den halve Billumgaard, som han nu ikke længere finder sig kapabel at vedblive, så som han intet selv, formedelst hans svaghed, ved arbejde kan udrette. Har derfor bemeldte halve gård til sin søn Jens Nielsen op ladt og afstået, som sig og om fæste indhjemling anmelder. Findes på stedet 47 fag hus temmelig ved magt, og besætningen 4 bæster, 5 køer, 1 stud, 2 kvier, 3 kalve, 19 får, hkorn. efter landm. 5-6-0-½ og til rytterh. 4-5½-0-0. [Svar]: Formedelst Niels Michelsen er en gammel mand, der og længe i hans majsts. tjeneste under militien forhen har stået, bevilges sønnen Jens Nielsen gården i fæste imod han til indfæstning betaler 2 rdl. 3 mk. | Nielsen, Jens (I43463)
|
| 48627 | Note(kopieret fra Henning Jensen afskrift) Ryttersessionen Varde den 23. september 1713: Billum sogn, Billumgaard. Niels Michelsen, en gammel svag mand, forhen tjent ved militien i hans Majsts. tjeneste i mange år, har til dette haft i fæste og brug den halve Billumgaard, som han nu ikke længere finder sig kapabel at vedblive, så som han intet selv, formedelst hans svaghed, ved arbejde kan udrette. Har derfor bemeldte halve gård til sin søn Jens Nielsen op ladt og afstået, som sig og om fæste indhjemling anmelder. Findes på stedet 47 fag hus temmelig ved magt, og besætningen 4 bæster, 5 køer, 1 stud, 2 kvier, 3 kalve, 19 får, hkorn. efter landm. 5-6-0-½ og til rytterh. 4-5½-0-0. [Svar]: Formedelst Niels Michelsen er en gammel mand, der og længe i hans majsts. tjeneste under militien forhen har stået, bevilges sønnen Jens Nielsen gården i fæste imod han til indfæstning betaler 2 rdl. 3 mk. | Michelsen, Niels (I43459)
|
| 48628 | Note(kopieret fra Henning Jensen afskrift) Chr.5. matrikel opmålt august 1683: 3. Rasmus Knudsen. Ryttergods Janderup og Billum sogne bind 2: X (0002) MAT. NR. 19 (HANNEVANGVEJ 21). * 1636 havde kronen et gadehus, der var beboet af Dynes Jepsen, som svarede 5 sk. 1 alb. deraf. 1642 fæstede Jep Dynesen huset og gav 2 dl. i indfæstning. * 1661 Hans Skrædder, * 1664 Rasmus Knudsen. Stedet har fået tillagt lidt jord og bliver ryttergods, og da har Rasmus en ko og en kalv og har sået 2 skp. korn. Han har 15 fag hus og er smed. * 1708 er Jens Smed her. Han oplader til smeden Knud Hansen (Markskel), der er her i * 1719, da Krabbe køber huset for 15 rdl. * 1723 sælger han til proprietær Rasmus Bundesen, hvorefter X kommer under Hesselmed. Anders Jensen, åbenbart Jens Smeds søn, fortsætter både som smed og husmand. * 1742 dør hans kone Dorthe Nielsdatter, og det er interessant at se, hvad skiftet oplyser om landsbyhåndværkerens hjem........ Formuen blev 47 rdl., gælden 53. Der blev ingen arv at udbetale, afdødes søskende var arvinger. * Senere har Christen Bloch fæstet X. * Anders Smed døde 1762, han var da gift med Johanne Thuesdatter. Imidlertid havde Christen Gregersen fra Kær fæstet X allerede 1755. Ca. * 1775 Hans Lauridsen, der var bødker. * 1796 Morten Thomsen Falk, der da blev gift med Ellen Frederiksdatter fra VIII. Han købte huset fra Hesselmed omkring 1810 for 40 rdl. Han døde 1816, og Ellen Frederiksdatter solgte til Peder Jepsen, f. 1784, søn af Jep Smed i Kjelst. *** Folkeskat forfalden til l. januar 1696: Billum bye: Rasmus Knudsen har to døtre Mette Rasmusdatter og Maren Rasmusdatter. Hesselmed fæsteprotokol: 12. jan. 1755 fæster Christen Gregersen af Billum Kieren den gadehuus med tilliggende grund udi Billum bye som Christen Bloch sidst paaboede og fradøde. (Christen Gregersen havde tidligere boet på FT87 nr. 158) 22. nov. 1770 fæster Hans Lausten af Varde, som med friheds pas af dato 16. dec. 1769 fra føde staufnen Nørholms gods er kommet, det gade huus med tilliggende grund udi Billum bye, som Christen Gregersen sidst beboede og er fradød, hvis enke han ægter. | Smed, Rasmus Knudsen (I43391)
|
| 48629 | Note(Kopieret fra Henning Jensen database) Christen Hansen Lykke er født den 15.aug.1673 i Veldbæk, og her døde han den 15.sept.1740 i en alder af 67 år og 4 uger og blev begravet i Jerne . Han var gift med Dorthe Christensdatter, der fødtes 1692 i Esbjerg og døde 1766 i Veldbæk. Den 20. april 1705 fik Christen Hansen og hans bror Hans Hansen arveafkald af deres 3 søstre, der erklærede, at de havde fået al den arv efter deres forældre, de kunne tilkomme. Anledningen har sikkert været brødrenes overtagelse og deling af hjemmet, idet de hver fæstede halvdelen, 5-0-3-1 tdr.hartkorn, af faderens gård i Veldbæk. Den var først i en lang årrække ryttergård under kronen, men blev så i 1720 solgt til godset Krogsgård i Tjæreborg. Det ser ud til, at Christen Hansen har været om sig. I 1706 fulgte han således en bisværm på dens flugt ind i en have i nabobyen Måde, vel for at sikre sig retten til honningen. Han udnyttede også i lighed med sognets andre bønder muligheden for at drive fiskeri i farvandet mellem Esbjerg og Fanø og fangede derved mere, end gården selv kunne forbruge. 1707 solgte han 5.500 skuller til en opkøber på Fanø og tjente derved 7 rdl. 2 mark. Men levevilkårene kunne også være barske. 1709 var der misvækst i Jerne sogn, og der blev foretaget syn over rytterbøndernes rugvange i anledning af det meget dårlige høstudbytte, vel sagtens med henblik på lempelse af skatter og afgifter, der selv under normale forhold var tyngende nok. Mange år efter Christen Hansens død stod enken stadig selv for gården, men 1755 blev der givet arveafkald fra børnene efter deres forældre, sikkert i forbindelse med en af sønnernes overtagelse af gården. Der var 6 børn i dette ægteskab: . 1. Anne Christensdatter f.1716, d .1784 på Sønderris , g.1751 m.Niels Christensen Spangsberg f.1722 i Uglvig, d .1783 på Sønderris. 2. Christen Christensen f.1721, d .1801 i Ve1dbæk. 3. Hans Christensen f.1724, d.1811 i Novrup . 4. Søren Christensen f.1727, d .1811 i Ve1dbæk. 5. Kirsten Christensdatter f .1730, d .1820 i Sædding . 6. Dorthe Christensdatter f . 1732 , d . 1742 i Ve1dbæk. Christen Hansen Lykke var næsten 20 år ældre end Dorthe, så han har sandsynligvis været gift før. I hvert fald fremgår det af en retssag mod svigersønnen Niels Christensen Spangsberg på Sønderris 1753, at dennes kone, Anne Christensdatter, havde en halvbror ved navn Hans Christensen bosiddende i Ravnsbjerg. Han er født omkring 1706 og er altså ca.10 år ældre end halvsøsteren, men Jerne kirkebog giver desværre ingen oplysninger, da den er meget mangelfuldt ført de første 10-15 år af 1700-tallet. Endelig kan Hans Christensen jo også være født uden for ægteskab. Det er tvivlsomt, om der kommer en løsning på dette spørgsmål. Men jeg kan ikke se rettere, end at Hans Christensen må være søn af Christen Hansen Lykke, og at han er opnævnt efter sin farfar, Hans Hansen Lykke. Det vil altså sige, at hans første kone ikke kendes, men de har en søn: Hans Christensen f.ca.1706 i Veldbæk d.1769 i Ravnsbjerg, g.ca .1746 m. Maren Madsdatter f.ca .1709 i Tobøl, d .1780 i Ravnsbjerg. Kilde: Ingolf Mortensen | Lykke, Christen Hansen (I8949)
|
| 48630 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) * Hans Simonssøn er født i "Børstrnose" i Aal sogn, var 1688 medfæster af en halvgård i "Kiærgaard" tilhørende Kgl. Majestret. * Han døde i gården og begravedes uden alder i Aal den 1.1.1737. * Gift 2'den gang i Ho kirke 27.2.1701 med Maren Simonsdatter af Westerballe i Ho sogn, hun døde i Kiærgaard og begravedes i Aal 10.11.1737 uden alder. | Simonsen, Hans (I8637)
|
| 48631 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Backen Jensen. Han var rytterbonde i Bandsbierg 1686. I 1719 blev gården solgt til Lydumgaard. Backen døde der 1731 uden alder. Begravet i Janderup. Sønnen Jens overtog 1707 fæstet af halvgården. Kilder: "Janderup og Billum Sogne" bd. III + "Syn på ryttergods 1686 + Janderup KB + Matriklen 1688. I år1678/79 overtager Bachen den ene halvgård på Bandsbjerg. Den tidligere fæster var Simon Madsen, der har været rytter og er faldet ved Vismar (blev for Vismar, som det hedder i kasseregnskabet for 1. jyske nationale regiment). Enken sidder forarmet tilbage på gården, og jeg formoder at Bachen også må overtage hende; senere i skattelisterne optræder der en datter, Elle Simensdatter, og en søn, Peder Simensen, som boende hjemme på gården. Det må være konens barn af første ægteskab. På det tidspunkt Bachen starter sit virke, er gården "så godt som øde". Og der fortsætter med at være problemer. 4. marts 1691 hedder det: "Bachen Jensen i Bandsbjerg andrager at være kommet i armod, at han tid efter anden har mistet heste og kreaturer og haft stor misvækst, beder om hjælp til 1 plovbæst og en ko og 1 td. sædekorn. Bevilges 1 hest og 1 ko." Han er rytterbonde sammen med Niels Madsen. Ved synet i 1686 får gården, der har et hartkorn på tdr. 8-2-0-0 følgende vurdering : Kan så 4 td. rug, 1 1/2 td. byg, 2 skp. boghvede. Avl befundet : 10 trv. rug, 8 trv. byg, 10 læs hø. Har 2 bæster, 1 plag, 2 køer, 1 ungnød, 3 får, 1 svin. Bygninger 39 fag. Mangler 6 bjælker , 12 spær, 10 stolper. 1685 bekommet lånekorn, som i år ej kan betales 1 1/2 td. rug, 10 skp. byg, 10 skp. havre. Bruget temmelig, manden ikun af slet tilstand. Også dengang måtte man lide under skatter, bl.a. kopskatten som betales af alle medlemmer af husstande over 15 år, husbonden undtagen. Derfor kan man i skattelister læse, hvor mange voksne børn eller tjenestefolk, man har haft på ryttergårdene. Omkring 1699 noteres det at Bachen har sin søn Simon boende "som af ungdommen op, har været svag og skrøbelig." Det er sådanne tilfælde , der fra præsten Hans Sørensen Vinter (der fører kasseregnskabet) til at skrive følgende klage: "Anlangende fornævnte udi Janderup og Billum sogne, så har jeg og ikke vidst eller forstået, at de udi mandtallet burde opføres til karleskattes betaling som ikke tjente for karls løn. Der foruden har her i sognene været sådan idelig (afvikling?) fra og til sognet med tjenestefolkene, indtil forordningens publication om pass og skudsmål, at man ikke lettelig kunnet have nogen visse underretning om tjenestenes beskaffenhed, videre end efter sognefolkenes relation, som de tjente. Lever i det øvrige De høje og velb. herrers ydmyg ærbødigste tjener Janderup den 16. august 1703, Hans Sørensen Vinter." Nævnte Simon begraves i øvrigt den 1. januar 1705. 23. maj 1707 oplader Bachen, "formedelst han er en aldrende og brusten mand" gården til sønnen Jens. Der var da en besætning på 4 heste, 3 køer 1 kvie, 2 stude, 1 kalv og 10 får. Kilde: Katrine Tobiasen | Jensen, Bachen (I39902)
|
| 48632 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Historien om Morten Nielsen kan høres på museet i Oksby: http://vardemuseerne.dk/museum/tirpitz/ I bogen "Gamle sydvest jyske fiskerlejer" af H.K.Kristensen kan læses, at Morten Nielsen har været en af de mest omtalte personer på fiskerlejet Sønderside i Ho sogn. I 1581 og 1585 ejer hans fader Niels Mortensen ved Sønderside et skib. Da han døde, efterlod han en gæld til en Ribeborger, som Morten Nielsen betalte. I 1598 findes Morten selv i lensregnskabets lister. Han ejer da både et hvillingskib og 6 skullerskibe, så han var den største reder på lejet. Selv var han ikke styresmand, han drev handel, både med fisk, tømmer, hamp, tjære o.s.v. Han ejede endog tre huse i Sønderside. Han må have taget borgerskab i Varde, hvor han sagsøges af sin egen broder Mikkel Nielsen, Sønderside, først for 21 daler, Mikkel havde købt tømmer for i Norge til ham og ladet sit skib med; dernæst for en gæld på 18 daler, og for Mikkels tønde, som Morten havde slået i stykker i Mikkels eget hus, hvor han også havde taget en pung med penge og regnskabet "over samme skibshandel" og sluttelig jaget ham ud af sit eget hus. (Varde tingbog 1596) I 1605 måtte Morten, Svend og Niels Nielsen bøde for forprang. I 1607 har Morten endnu 6 skibe, hvillingskibet nævnes ikke, måske bruges det udelukkende til handel. Senere fik han endnu en stor mulkt (bøde på 80 daler) for forprang, så han har ikke stoppet den åbenbart givtige forretning. (Forprang = opkøb af varer med salg for øje.) Begribelig var han. Engang købte han fisk af to fiskere, der i forvejen havde solgt til Anders Nielsen, Hebo, hvilket denne havde kvitteringer for. (Kærgård tingbog 1599) At han jævnlig inddriver tilgodehavender ved rettens hjælp er der næppe noget at sige til; det gjorde så mange, og det var nok nødvendigt. Værre var det, at hans kniv sad temmelig løs i skeden. 1599 brugte han den mod J. Jessen i Rejsby og fik en mulkt på 5 rigsdaler. Kort efter stak han præsten hr. Knud i Ho. Fornøjelsen kostede ham en mulkt på 30 daler. Hr. Knud led forresten mere overlast; en mand fra Bredmose både slog og huggede ham på hans ben, men han slap med 5 rigsdaler til lensmanden - han har næppe ejet flere. Præsten kunne i øvrigt nok slå fra sig. 1605 måtte han "tinge" 25 rigsdaler, fordi han slog Th. Jørgensen ved Sønderside. En langvarig sag havde Morten om bordag med Hans Munks bonde Jep Pedersens bonde på "kongens fiskerleje". sandemændene gjorde "tov" to gange, det ene tvært imod det andet, og da det sidste frikendte Morten og det andet var forældet, måtte lensmanden Albret Skeel til kongen om et oprejsningsbrev, og så endte det da med, at Morten dømtes, og lenet kunne indkassere en bøde. (Kancelliets Brevbøger) I 1611 brugte Morten atter kniv, nu mod Jep Jensen fra Bredmose, og han rykkede Mads Jensens krave i sønder. Selv når han på sine handelstogter kom til Hamborg, kunne han ikke dy sig. Engang rykkede han noget skæg af en Vardeborger, som også var dernede. (Kærgård tingbog 18.12.1612) På et tidspunkt sker der det frygtelige, at Maren Sørens i Oxby, der var dømt som troldkvinde, udlagde ham som medskyldig, og kort efter gjorde den stakkels Bodil Harchis i Ribe det samme. Da staklen slap løs, tilbagekaldte hun ganske vist udlæggelserne, men da hun atter kom under bødlens tortur, måtte hun gentage dem. Flere andre pinte udlagde ham også. Der rejstes sag mod ham, der afsagdes nogle "uendelige" domme, som udsatte eller frikendte ham. Da udlægges han 7. gang, og lensmanden rejser sagen påny. Forinden lykkedes det Morten at flygte, hvorpå nævningene 3. februar 1615 svor ham som skyldig. (Kjærgård tingbog 1615) Senere gør hans broder i Ribe et mislykket forsøg på at få dommen omstødt. Kunne man ikke få fat i Morten selv, kastede man sig over godset, hvoraf konen dog måtte beholde en part. Mads diønesen ved Sønderside stævnes, fordi han ved mikkelsdagstid havde indskibet 13 tønder sild til Hamborg på en krogbåd, og af dem var 7 tønder borte. Ligeledes gøres han ansvarlig for noget hør og hamp, der ligeledes var indskibet i Hamborg. Albret Skeel mente, han som Mortens betroede mand måtte føre det tilstede eller stande til rette. Mads Diønesen mødte ikke. Et halvt års tid efter måtte han på tinget love at oplyse forholdet. Morten Nielsens bo var forlængst forseglet, og i oktober blev det vurderet. Der var 3 store egetræer, 102 egefjælde, nogle fyrreballinger. Hans hus, 6 fag, på Storlejet sattes til 9 rigsdaler, det vesterste hus på Føinæring med 2 nagelfaste senge 50 rigsdaler, et på Sønderside, som hans kone beboede, var 8 fag og havde 5 fag kvist 64 rigsdaler, endvidere en fiskerevert, Jak Madsen i Hjerting førte, der var også garn og tilbehør, men værdien anføres ikke, "en liden afsat skude" lå på landet og sattes til 9 rigsdaler, en gammel båd med tov, anker og årer, Knud Jensen i Ho førte, 5 rigsdaler, endnu en evert, Mikkel Adsersen i Ho førte, 20 rigsdaler, 1 liden kreger på 23 læster med 2 ankere, tov og sejl 24 rigsdaler, "deraf udi kgl.Majestæts lod 7 snese rigsdaler". så var der fiskegarn, vod og kroqe, tønder oa kabler. en hel del indbo og desuden en tjærekedel, skethamp og 4 tønder "ebelle" (æbler?), "som udi forgangen år kom fra Hamborg", 1 rigsdaler, en ko og en kalv. Desuden blev der udlagt til fogedpenge (svarende til 1/10 af værdien), bl.a. 4 stk. kroget egetræ, 28 vrange og endnu 12 egetræer, 4 lange årer 6 mark, 24 små 2 1/2 daler, 10 fyrresparrer m.m., tømmer, 3 tønder år gammel, forgemt sild, dog sat for 4 1/2 daler, 2 tønder tjære, 10 alen farvet klæde og 3 1/2 kvarter rødt klæde samt 450 favne gamle liner.(Kærgård tingbog 1615) Sidste gang Morten Nielsen nævnes, er i Riiberhuus lensregnskaber 1622-23, hvor der under rubrikken: Annammet oc Opboridt for forbrøtt oc Rømnings Guods aff Kiergaards Birk: Morten Nielsen ved Sønderside hans hovedlod var forfalden til kgl. majst. for trolddomskunster, som han havde brugt. Siden er hans bo registreret, hvorudaf er annammet holdt, og derfor opbåret, som jeg her fører til indtægt 200 daler. Hvad videre af forne bo er at bekomme, skal udi næste efterfølgende års regnskab blive ført til indtægt, og tingsvidne, om behov gøres, såfremt senere penge ellers kunne komme imidlertid. Hvad blev der af Morten, hvor opholdt han sig efter 1615? Tog han ved lære af den beskyldning, der blev rettet mod ham? Hans kone fortsatte forretningen, og hun nævnes i Riiberhuus lens toldregnskaber med et eller flere skibe, der fisker fra Sønderside. Hun har sikkert sendt ham forsyninger hvor han opholdt sig. Kilde: Karsten Hjort Sørensen | Nielsen, Morten (I40612)
|
| 48633 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Niels Jensen Rasch er født ca. 1679, han boede "Sønderballe" i Ho sogn, hvor han også døde, begravet i Ho 21.1.1746. Hans Søn: juni 1705: Som hæderlig hr. Hans Sørensen Vinter, sognepræst til Janderup og Billum menigheder, har haft i fæste og brug en halv ryttergård i Sønderhebo af 3 tdr. 3½ skp., og nu formedelst det falder ham besværligt at drive, og gårdmanden Niels Jensen, som derved har den halve part, gerne forlanger at have det til sin part, så foredrages sådant til de gode herres koncens. Og manden, til den ende sig udi ses-sionen om fæstens betingelse, indstiller i formodning samme bevilges, helst det er gavnligt at gården samles. Hvilken bonden eragtes sufficant for at forestå. Ikke des mindre til forsikring forestiller velbemeldte hr. Hans Sørensen Vinter og sin sviger-fader Niels Andersen skipper i Ho, som lover at være god for stedets forsvarlig vedligeholdelse, og i så måde nyder den fæstesøgende ved gården både vinter- og vårsæden, item 2 gode arbejdsbæster og plov og vogn. giver til fæste 3 rd. 4 mk. 1715: Janderup sogn, Sønderhebo. Siden Niels Jensen, der beboede denne gård, Sønder Heboe kaldet, skyldende med noget aparte dertil liggende stufjord efter landmaa-lingens matricul 7 tdr., 3 skpr., 3 fkr., 1 album, og reduceret til rytterhold at svare af 6 tdr., 4 skpr., 3 fkr. hartkorn, ikke befandt sig god for samme forsvarlig længere at kunne forestå og udgifterne deraf udrede, idet både han og hustru er svag, så og at de har mange børn, afstod han den afvigte år 1714 til en vederhæftig mand, Niels Gjødsen fra Guldager, som og derfor til fæste derpå under min i sessionen i Varde 6. maj sidst indleverede fæstespecifications 7. post blev andraget og af de høje herrer commit-terede bifaldet, at Niels Gjødsen gården blev forundt og til indfæstning gav 10 rigs-daler, endog selv har anskaffet sig, siden Niels Jensen flyttede derfra med hvad han havde, den besætning, der til stedets drift og conservation udkræves, nemlig 4 bæster, 1 plag, 1 føl, 6 køer, 6 stude, 2 ungnød, 3 kalve, 20 faar, plov og vognredskab, hvor-efter den fæstende på gården og har bekommet fæstebrev. Kilde: Jyske nationale regimets kasseregnskaber for rytterbønderne i V. Horne herred. | Rasch, Niels Jensen (I40068)
|
| 48634 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Niels Mortensen: Hvornår han er født eller død vides ikke, men han er død før 8/2 1600. Han var købmand og skibsejer i Sønderside i Ho sogn. I bogen "Gamle sydvest jyske fiskerlejer" nævnes, at Niels Mortensen ved Sønderside i 1581 og 1585 ejer et skib, og at skibet i 1585 var et skullerskib, der førtes af Jørgen Nielsen, Bredmose. Simon Nielsen i Ho tager sandtolden (en afgift) som strandfoged. Da han døde, efterlod han sig en gæld til en Ribeborger, som sønnen Morten Nielsen betalte. Kjærgaard Birks tingbog beretter for den 8.2.1600 følgende: Regell EskeIsen i Ribe stod for tingdom og bekendte det, Morten Nielsen ved Sønderside havde betalt ham al den gæld som hans fader Niels Mortensen var Jens Poulsen i Ribe pligtig. Regell EskeIsen til vedermålsting. Morten tog vidne. Sønderside: Fiskerlejet ved Sønderside Fiskerlejet Sønderside havde sin storhedstid i 1400- og 1500-tallet og bestod af tre mindre bebyggelser: Sønderside Storleje, Alt Sønderside og Føje Næringen. Dertil kommer Skt. Enders Kapel, hvor ilanddrevne søfolk blev begravet. I fiskesæsonen boede her omkring 1000 mennesker, og lokalbefolkningen levede af landbrug, fiskeri og handel. Efter Reformationen faldt efterspørgslen på fisk, og dermed forsvandt eksistensgrundlaget for Søndersides handel. Samtidig var området udsat for stormfloder, og en af de voldsomste ramte Vadehavskysten i den 11.-12. oktober 1634. Flere steder måtte befolkningen opgive at vende tilbage til deres hjem. I perioden 1995-1997 har Museet for Varde By og Omegn foretaget arkæologiske udgravninger i området. Fundene kan dateres til slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. I dag er der stort set ingen synlige spor tilbage af fiskerlejet. Resterne ligger under klitterne. | Mortensen, Niels (I40614)
|
| 48635 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Niels Nielsen kaldet "Sorte Niels" - vel på. gnund af hans mørke hudfarve? - Han er sandsynligvis født i Ho Sogn omkring 1640 og døde før 1700 hvor Ho Sogns KB begynder. - Omkring 1668 har han giftet sig til afdøde Jens Jensens boel i Nørreballe, Ho By hvis hartkorn 1662-64 var: 1-6-2-2 og ejedes af Kgl. Mayst. I 1681 er Niels Nielsen her fortsat med samme hartkorn og ejer. Men ved matriklen 1688 ændres hartkornet til: 1-6-1-1. Afdøde Jens Jensen havde været skipper, hvilken bestilling Niels Nielsen overtog. Af hans børn kendes kun tre børn: 1) Niels Nielsen Joncher født ca. 1669 og død i Sønderballe begravet i Ho den 16.10.1748, 79 å.r 2 mdr. og nogle dage gammel. Han var skipper og boede i Sønderballe. Gift i Ho Kirke ca. 1696 med Kirsten Lauritzdatter der døde i Sønderballe og begravedes i Ho (uden alder) den 19.5.1757. 2) Mette Nielsdatter er død i Sønderballe, Ho Sogn før 1700, hvor KB først begynder. - Hun var gift med: Bertel Pedersen, der var født ca. 1655 og døde i Sønderballe, begravet i Ho den 24.6.1713, da 58 år og 4 mdr. gammel. Han var gift 2. gang ved kgl. bevilling af København den 4.12.1700 og i Ho Kirke den 23.1.1701 med Kirsten Madzdatter af Nørreballe født ca. 1670 og begravet i Ho den 16.11.1728, som enkekone 58 år ringere 7 uger. - I ægteskabet var der tre børn. 3) Maren Nielsdatter er født ca. 1673 og begravet i Aal "1763 Dominica Octava Trinitatis Niels Madsens Moder af Børsmose 90 Aar". - Hun var gift ca. 1698 med enkemand i Børsmose Madz Christensen, der døde der og begravedesi Aal den 13.3.1729. Han var gift 1. gangmed Mette Simonsdatter. (Hun er søster til Sidsel Simonsdatter i Mosevraa og Karen Simonsdatter i Børsmose , der begge ses som faddere ved dåben i Aal Kirke 7.10.1692. barnet var "Leene Madsdatter" | Nielsen, Niels (I39931)
|
| 48636 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Niels Olluffsenn ses i krongodsets jordebog 1608-09 (Z.1-19 pag. 231), som enefæster af en gård i Kjærgaard, hvis langildeydelse var sat til 10 skilling og 2 albus til helmis og volmis, 1 svin og af 4 hestes gæsteri skulle der betales 3 mark 5 skilling og 1 albus. Denne landgildeydelse svarer i jordebøgerne 1662, 1664 og 1681 til et hartkorn på 1-1-1-1 Niels Olufsen, der også var sandemand ved Kjærgaard Birketing overdrager først i 1618 sin gårdspart til sønnen Olluff Nielsen der betaler 9 daler i fæsteafgift, og året efter bliver han dømt for, at have overtrådt det 6'te bud og betaler herfor 4 daler og 6 skilling i bøde. Kort efter 1630 døde faderen Niels Olufsen i Kjærgaard, mens sønnen fortsætter driften af hans gårdspart til 1644. Kilde: Vardesyssel | Oluffsen, Niels (I40674)
|
| 48637 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Simon Hanssøn var 1688 og 1693 medfæster af "Brich" ved Børstmose i Aal sogn. Gift med Kiersten Pedersdatter. Søn af Hans Tomisen: Kjærgaard Birks tingbog Den 30.6.1654 side 50a: Simen Hansen i Børsmose på sin egen og sin fader Hans Tomisens vegne, Christen Christensen ibid. på sin egen og sin moder Else Christens hendes vegne idag for tingdom tilstod og bekendte, at de nu er venlige og velforenet og farligt med hverandre om al hvis tvistighed, iring og trætte dem imellem været har. Simon Hansen har i sin ungdom været soldat, hvilket Niels Friis bevidnede på Kjærgaard Birketing den 21.2.1673, men inden da var han blevet fæster af "Børsmosegaard" i Aal sogn efter hans far Hans Tomisen. I Matriklen 1661 ansættes hans gård til et hartkorn på 3V23-1-1, der i 1664-matriklen ændres til 3-7-1-1, ejer er KgI.Mayst., dette holder sig helt til 1688, hvor det nedsættes på grund af sandskade til 3-1-1-1. Simon Hansen ses jævnligt i tingbøgerne, idet han var en meget aktiv bonde. Kilder: "Matricul Jordebog Riiberhuus Ampt 1661" på mikrofilm M.582.167L pag.218b. Z.5-8 pag.309a. Z.6-7 pag.221a. Z.9.,.17 pag.326b. "Kjærgaard Birks Tingbøger bind-3 ekstrakter 1656-1680" udgivet Aal 1988 s.54-55. "Kjærgaard Birks Tingbøger bind-2 ekstrakter 1640-1655" udgivet Aal 1989 s.] 21-122 (kopier i Lokalhistorisk Værksted). | Hansen, Simon (I8641)
|
| 48638 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Det skulle være temmelig sikkert, at Niels er født på Bandsbjerg i Janderup, men ikke desto mindre indføres det i kirkebogen at han er af Jegum, da han bliver gift første gang. Måske betyder det dog bare, at han allerede ved trolovelsen har holdt sit indtog på gården. Hans første kone er Karen Thomasdatter, som han bliver viet til den 3. marts 1693 i Janderup kirke. Omtrent på den tid bliver han formentlig fæster af den halve Jegumgård. Ægteparret bliver velsignet med et par piger, inden hun dør i september 1696. Året efter gifter Niels sig igen, denne gang med nabopigen hjemme fra Bandsbjerg, Anna Nielsdatter. Han må have haft en bror boende på gården; i hvert fald kan man 1698 læse i kirkebogen: Ferie Epiph: (helligtrekongersdag) begraves Niels Bakensens Broder af Jegum ved nafn Mads Bakensen, i sin alders 26 aar.13 Niels dør muligvis af pest eller af en anden grasserende sygdom, da flere andre fra sognet begraves de næstfølgende dage. Kilde: Kathrine Tobiasen | Bachensen, Niels (I8587)
|
| 48639 | Note(kopieret fra Henning Jensens database) Dorothe Simensdatter (måske født i Jegum gaard, Janderup - døde efter 1665 i Bandsbjerg, Janderup) Om hun er datter af Simen Hansen i Jægum er usikker, men hun er under alle omstændigheder slægtning til ham. | Simensdatter, Dorothe (I8582)
|
| 48640 | Note(kopieret fra Henning Jensens database) Født: 1590-1600 i Hyllerslev ? Død: i Sønderhebo Begravet: 18 okt 1659 i Janderup kgd Far: Mor: Han hørte til herredsfogedslægten Rask/Rasch. Han var selv midlertidig dommer i oktober 1644. Han overtog fæstet af halvparten på krongården Sønderhebo i 1624-25 efter Jens Pedersen ( som "overlod" ham det; han (JP) blev begr.4.juni 1648). 1633-43 (og sandsynligvis længere) var han her sammen med fæsteren på Store Hebo, Anna Nielsdatter**, som desuden havde overtaget fæstet af den anden halvpart af Sønderhebo efter Christen Pedersen. **hun var enke efter Niels Andersen i Varde (rådmand og studehandler;ejede 5 gårde i Varde og var fæster af Store Hebo) og datter af borgmester Niels Thomsen i Varde 1651 var han opsynsmand. Kilde (delvist): Janderup og Billum sogne III, s.212 foroven, hvor det anføres, at han i 1643 var gift med Anna Nielsdatter. Måske og sandsynligvis er dette en fejltolkning af jordebogen, hvor Peder Rask er fæster af halvdelen og Anna Nielsdatter den anden halvdel: "Anne Nielsdatter og Peder Rasch (1637-43)." Han kan måske være søn af #4831 Jens Madzsen Rask ?!! Jordebog over kronens gårde: Gård 17 i (1581 Hiedeboe) (1585 Hedeboe) (1593-1603 Hiedeboe) (1612 Hiebuoe). "1624-25. Peder Rasch i Hillersleff feste 1 grd. i Sønderhiebo som Jens Pedersen hannem oplod gaff 30 daler." "Anne Nielsdatter og Peder Rasch (1637-43)." Christen Pedersen og Peder Rasch (1629-30). 1633-34. Anne Nielskonne i Wahrde fæstede en halvgård i Hieboe, som Christen Pedersen hende oplod, gav 30 dlr. Anne Nielsdatter og Peder Rasch (1637-43). | Rasch, Peder Jensen (I40132)
|
| 48641 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Kirsten Mortens (Kone) Om hende står der at læse i samme bog som ved hendes mand: Kirsten Mortens var "snar på hånden", således slog hun Maren Trogelsdatter, og en anden kone slog hun i hovedet med et mangeltræ og rykkede i håret. (Kærgård tingbog 17.4. 1612) Efter at hendes mand var blevet dødsdømt 3.2.1615 og var flygtet, måtte hun til at klare sig selv. Det er åbenbart handelen med fisk, tømmer, hør, hamp og tjære, der havde bragt den velstand, han så brat måtte forlade. I den følgende tid har hans energiske hustru en enkelt båd på fiskeri. Hun arbejder atter forretningen op og ejede på et tidspunkt 4 skibe på søen. Senere træder sønnen Niels Mortensen til og fortsætter virksomheden, men det varer meget længe, inden kronens part fra boopgørelsen i 1615 er fuldt realiseret. 1622 fører lensmanden som ovenfor omtalt 200 daler som indtægt, men både hus og en liden kreger var "af guds vederlag, storm og vand" meget fordærvet (Lensregnskabet 1622) Hendes forældre kendes ikke. Kilde: Karsten Hjort Sørensen | Mortens, Kirsten (I40613)
|
| 48642 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Mette Nielsdatter. Født i "Fredtoft" i Aal Sogn 16... Død som enke i Ho efter 1688 og før 23.8.1689. Begravet inde i Ho Kirke. Ved Matriklen 1688 ses hun som enke i gården, hvis gamle hartkorn var 2-1-3-1/9 og ændredes til 3-3-3-1. Ejer af gården var Christopher Philip Cortz. | Nielsdatter, Mette (I40615)
|
| 48643 | Note(Kopieret fra Henning Jensens side med slægtsdata) Anna er født på Bandsbjerg som den ene af Mads Raschs fire (kendte) døtre. Hun bliver først gift med enkemanden Niels Bacchensen og flytter ind som kone på Jegumgård. Fem børn bliver det til i de godt otte år, der går inden Niels dør. Derefter har Anna ansvaret for den store gård gennem hele 10 år, inden hun finder sig en ny ægtefælle i Peder Nielssøn Borch. Med ham får hun i hvert fald to børn, det sidste i 1712, hvor hun er 44, så det er nok af naturlige årsager, at der ikke kommer flere. Peder dør efter 17 års ægteskab, og Anna må tilbringe næsten 20 år som enke. Kilde: Kathrine Tobiasen | Nielsdatter, Anna (I8586)
|
| 48644 | Note(Kopieret fra Henning Jensens slægtsdatabase) Bertel bor i Janderup, men det vides ikke hvor og hvilken gård , han har fæstet. I 1626 findes han segl på kaldsbrevet til pastor Hans Pedersen, Janderup. Sammen med tre andre agtværdige Janderupfolk, en af dem er hans svigersøn, Niels Rasch, en anden Hans Jensen, der blev 126 år, har han været med til at kalde præsten. Lidt at vide om familieforholdene får man i Vester Horne tingbog den 27. august 1631, hvor sønnen Christen laver en arveaftale med sine søstre: "Terckel Hansen i Kjelst og Jep Christensen i Kærup vidnede hver med oprakte fingre og helligånds ed, at de nærvrende hos var i Janderup på tredie påskedag år 1627, og der hørte og så det , Christen Bertelsen i Janderup, med sin faders vilje og samtykke, gjorde en venlig forlig og kontrakt med sine 3 søstre Ane Anderskone i Kjelst, Dorett Clausis i Kærup og salig Maren Nielskone af Bandsbjerg med deres rette lavværgers vilje og samtykke, om deres fædrene og mødrene arv, som dem kunne arveligen tilfalde efter deres fader Bertil Christensen og deres moder Dorett Bertels, når Gud dem heden kalder af denne verden. Og blev de derom så forligt, at forne Christen Bertelsen skal give hver af sine søstre 5 sletdaler når deres fader ved døden afgår. Og derpå lovede de at gøre ham en fuld og tryg afkald, når han det af de må begærer. Christen Andersen i Janderup og Christen Poulsen ibid. vidnede , at de i dag 8 dage gav forne Ane Anderskone, Dorett Clausis og salig Maren Nielskone hendes børn Anders Nielsen, Ane Nielsdatter og deres lavværge varsel for deres bopæl for dette vidne. Christen Bertelsen tog vidnet. Niels Rask i Bandsbjerg tog genpart." Kilde: Katrine Tobiasen. Riberhus lensregnskaber 1638-39: Berttell Christensen fæstede en halvgård i Børstmoese, gav 13 rdl. | Christensen, Bertel (I40146)
|
| 48645 | Note(Kopieret fra Henning Jensens slægtsdatabase) Niels Madzsen Rasch (den ældre) (søn af Mads Rasch den ældre og Anne ?) Født ca 1557 og død 25 Feb 1658 i Brandsbjerg, Janderup over 100 år gl. Begravet 28/2 1658 http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=15&sort=s&ret=14&vis=2&nr=364355 Han blev gift med Maren Bertelsdatter, datter af Bertel Christensen og Dorrett Bertels. Nævnes i 1588 som fæster i "Bandsberig" i Janderup i et mageskifte fra Frederick Munk til Oxvang af 26.11.1588 til "Prlater, Canicher oc Menige i Capitel udi Riber Dommkirche". Gården var altså "Kapitelsgods", men blev dog senere udlagt som ryttergård. Det fremgår af samme dokument, at Niels Rask årligt i landgilde betaler 1/2 tønde smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg og et svin. 1613 må Niels for V. Horne ting, fordi han har truet Eske Christensen i Hyllerslev med et spyd. Det var sket ved herredstinget, hvor de var blevet uenige. Vidner havde hørt Niels sige at spyddet "den skulle smage". Mens han selv "beretter med oprakte fingre, at han ikke truede eller undsagde Eske Christensen, hverken med ond hu eller ond hånd." Samme år er Niels Rasch vidne i en sag om trolddom. Kirsten Poulsdatter er mistænkt, og Niels kan fortælle, at han har været i skænderi med hende om et medlem af hendes slægt, der skulle være blevet forlokket af hans kones bror, og "siden havde han mistet meget af hans fæmon". Flere andre kan også huske beretninger om hendes misgerninger, og helt galt bliver det nok, da Ane Niels kone (gift med en anden beboer på Bandsbjerg?) kan aflægge følgende vidneudsagn den 20. november: "Ane Nielskone i Bandsbjerg vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at hun imod jul nu en to år, da kom Kirsten Poulsdatter ind til deres og spurgte, om Ane Nielskone levede endnu den gamle djævel. Da svarede Ane Nielskone og sagde: Ja, hvi skulle hun ikke leve ; og da sad Maren Nielskone på køllen og rørte noget malt.Der hu n kom ned af køllen, da sagde hun til Kirsten Poulsdatter: Du "tørste" ikke kalde mig en gammel djævel, du est selv en gammel troldkone, du får skam, gjorde jeg din ret jeg fulgte dig ud af døren med en tyr. Da svarede Kirsten Poulsdatter og sagde til Maren Nielskone: Der for skal du få en djævels færd. Og lidet derefter, mellem jul og kyndelmisse, gik Maren Nielskone ud en søndag aften, sund og karsk, efter noget trøv til hendes ild, og da faldt nogle tørv på hende og slog hende, så hun levede ikke længere, end de bar hende derfra og i hendes eget hus." Den omtalte Maren Nielskone er Niels Rasch' kone, der altså tidligt dør fra en stor børneflok. Niels gifter sig derefter med Bodil, som vi kun kender som Nielskone. Det er dog ikke uden problemer at gifte sig igen. En svigersøn, Niels Nielsen Giedberg borg er i Varde stævner den 26. januar 1622 Niels Rasch for 20 dlr. , som er hans kone, Anne Nielsdatters mødrene arv. Han finder det rimeligt at arven bliver udbetalt, mens Rasch hævder, at han som fader og rette værge har ret til at beholde disse penge. Tinget er ikke enig med ham; han bliver dømt til at udbetale dem. Mads er i den tids "menighedsråd". I 1626 skal sognet have ny præst, og Mads og tre andre (bl.a. hans svigerfar) er med til at kalde ham. Deres segl ses på kaldsbrevet, og som den eneste har Mads også forsynet det med sin egenhændige underskrift. 1600-rene er urolige, præget af krige med især svenskerne. I januar 1644 trænger general Lennart Torstensson fra hertugdømmerne Slesvig-Holsten op i Jylland og besætter i løbet af kort tid hele landsdelen. Mens han venter på at den svenske flåde skal nå frem og hjælpe ham videre til øerne, huserer tropperne i Jylland. To svenske ryttere, som ligger i Varde, møder op hos Niels Rasch, som man kan læse i V. Horne herreds tingbog den 19. september 1646: "Thomis Hansen i Strudvad og Peder Rasch i Hieboe vidnede med oprakte fingre og ed, at de nærvrende hos var ved en 14 dages tid for Sct.Hansdag midsommer 1644 og da så, at der kom to af svenskens ryttere, som lå i Varde, op til Bandsbjerg, og da med vold og magt tog en sort gilding hos Niels Rasch i forne Bandsbjerg , imod hans vilje og minde; og gav ham da ingen betaling for den . Og samme tid drog forne ryttere fra Bandsbjerg med alle de heste og hopper de havde med sig, såvel som forne sorte gilding, som de tog fra forne Niels Rasch. Ydermere vidnede forne Thomis Hansen og Peder Rasch, at de den næste fredag for Vor Fruedag sidst forleden da så de, at forne sorte gilding kom selv ene drivende hjem i forne Niels Rasches gård. Hjemlede Christen Nielsen i Bandsbjerg og Christen Christensen tjenende i Strudvad med oprakte fingre og ed, at de i dag 8 dage gav Oluf Nielsen borger udi Varde og Tomis Jensen der sammesteds, varsel for Jens Nielsen Borgmesters dør, for dette vidne forne Niels Rasch i dag her til forne ting agtede at tage beskrevet. Mads Nielsen på sin faders vegne tog vidne." Ugen efter bliver det afklaret at hesten blev brugt til ægt (fæstebøndernes pligtkørsel med hest og vogn): "Jacob Hansen i Janderup vidnede med oprakte fingre og ed, at den tid han var heden med svenskens folk år 1644 i den lange ægt , da blev der en hest taget fra Niels Rasch i Bandsbjerg, og en fra Mads Pedersen i Nørhebo, som heden var i forne ægt for en vogn for deres fælles lægdsgårde, og da samme tid havde Mads Pedersen i Nørhebo en hest heden i forne ægt for samme vogn. Udi lige måde vidnede Jørgen Christensen i Nørhebo, at det var ham vitterligt udi sandhed, at forne Mads Pedersens hest var heden i forne ægt for forne vogn for deres fælles lægdsgårde; og da den kom hjem igen var den fordærvet, og døde en otte dages ti d derefter." Niels' kone nr. 2, Bodil (eller Bould, som det hedder på egnen) , dør i august 1654, og så skal der skiftes. "Først kvæg og køret er udi gården: En lille grå gilding for 19 sdl., en lille grå plag for 11 sdl., en sort gl. anget hoppe 11 sdl., en gl. brun hoppe for 9 sdl., en gråsort ko for 10 dlr., nok en gråsort for 9 d lr., en sorthoved ko for 6 dlr., en gl. rød ko 5 sdl., en sortstjernet stud for 12 1/2 dlr., en sortkoldet stud 11 1/2 dlr., en gråkoldet kvie 3 1/2 dlr., en kviekalv for 2 dlr. 1 mk., en galtsvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., en sosvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., otte gl. får stk. sat for 2 1/2 mk. er 5 dlr., 2 lam for 3 mk., 5 g s 14 sk. er 1dlr. 6 sk. Vognredskab: En vogn med sin tilbehøring, leier, hammel, kabel, puder og tømme for 4 dlr., nok en vogn med hauffer, hammel, puder, kabel og tømme og sin behøring for 2 dlr., en bagplov med jernhjul, stel, drette og al sin behring og en harve 3 dlr., fire møjfjæl 2 mk., et par plovhammel 1 2 sk.", osv. I salshuset finder man de uundværlige redskaber: kærne, øltønder, spande, brændevinskedel (beskrives som ubrugelig og bråden) og en gruekedel. Desuden fade, krus og tallerkener . Møbler har det været sparsomt med; der opregnes et par borde og tre stole, foruden senge. I laden er der avlen, rug, byg, hvede og i pæne mængder. Ialt vurderes boet til 281 dlr. 2 mk . 8 sk., men herfra skal trækkes en del gæld - det ser bl.a. ud til at børnene fra første ægteskab ikke i alle tilflæde har få et udbetalt deres mødrene arv. En tjenestedreng har hele 6 dlr . af sin løn til gode, og til begravelsen er udlagt sølle 2 mk . Rytteren på gården skal have løn (1 mk.) og "kong. majsts. skat" udgør 7 mk. 2 sk. Når alt er gjort op, er der 96 sdl. 10 sk . tilbage til deling mellen Niels og hans børn af andet ægteskab , heraf får far halvdelen, og resten deles mellem børnene, så sønnen Christen får 32 sdl. 3 sk. og datteren Anne må tage til takke med 16 sdl. 2 sk. Dog får hun uden for skifte bevilget sin mors klæder og kiste, mens "derimod skal Niels Rasch selv beholde hans "liffschorne" klæder, hans seng og en ark uden skifte" Kilde: Katrine Tobiasen | Rasch, Niels Madsen (I40138)
|
| 48646 | Note(kopieret fra Henning Jørgensen database) At han vitterlig var far til anførte børn fremgår af afkald indført i Skads Gørding Malt Tingbog 27/2 1753 (fol 529). Hans gård var tidligere fæstet af Jørgen Jessen, men blev øde før 1687. Købte gården 1687 af rådmand Jørgen Hansen, Ribe, 13/3 1687 (HK 4.0.2.0). Viborg Landstings skøde og panteprotokol 1686/87 fol 300). Måske var han den Søren Nielsen, som havde fæstet af en trediedel gård i Mejls 1688. Ved købet af gården i Toftnæs står han som bosat i Mejls. | Nielsen, Søren (I41370)
|
| 48647 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexia Bergmans hjemmeside) Barn: Anna Larsdotter Kauttoinen 1703 -1783 Annika Larsdotter Kauttoinen 1704 Maria Larsdotter Kauttoinen 1706-1707 Marit Larsdotter Kauttoinen 1709 Lars Larsson Kauttoinen 1710 -- "Ett sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist. -- Bröderna Anders och Lars Larssöner i Humsjön har instämt sin styvmor Marit Larsdotter och hennes barn i Ragvaldstjärn om sin saliga fars Lars Simonssons 1701 upprättade testament. Målet uppskjutes tills alla barn i äldre kullen inkallas. 1705 ht 74 -- Sal.Lars Simonson i Ragvaldstjärn barn av förra kullen,Anders Larsson och Lars Larssons hustru Marit Samuelsdotter i Humsjön..... 1714 ht 70 | Kauttoinen, Lars Larsson (I35119)
|
| 48648 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Begmans hjemmeside) Gräsmark (S) AI:4 (1786-1790) Bild 114 / sid 217 Gräsmark (S) AI:1 (1765-1772) Bild 101 / sid 195 Gräsmark (S) AI:3 (1780-1786) Bild 93 / sid 874 -- Död hos sönerna Henrik och Mats som nybyggare i Långetjärnstorp. Hon uppges vara 72 år: Gräsmark (S) CI:3 (1771-1805) Bild 147 / sid 301 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- ...Henrik Burk och Henrik Orran i Soranstorp.... 1726 ht 32 (Porkka och Orainen) | Henriksdotter, Maria (I34946)
|
| 48649 | Note(kopieret fra Kenneth Alexis Bergman) Ifrån denna by belägen vid stranden av Rögden, syntes nästan hela denna vackra sjö och de däromkring liggande torpen och byarna. Däribland Kaarlola (Karlstorp). Den förste, som hit ankommit, (Till Kaarlola /Karlstorp/. Övers:s anm.) skulle hetat Karl Lehmoinen och varit hemma från Finland. Han hade haft med sig tre käringar, nämligen, sin hustru, sin svärmor och sin egen mor, varföre han ock allmänt blivit Akka-Kaarlo kallad. (Denna underrättelse av Karl Lehmoinen i Bograngen, som även härstammar från denna släkt; han sade, att Lehmoinens släkt vore hemma från ett ställe, som heter Kuhakoski i Finland.) Källa: GOTTLUND, C. A., Ur: Dagbok över mina vandringar på Wermlands och Solörs finnskogar 1821, *** Husförhörslängder Dalby (S) AI:2 (1751-1756) Bild: 96 Sida: 90 (v10575.b96.s90) Falltorpet som nyss kommit under Sveriges ? Navn Födelses Kom Flyttet Nr. 1 Olof Mattsson 1699 H. Lisbet Sigfridsdotter 1722 Son Carl 1742 Son Olof 1751 Dott Elsa död 1735 Dott NO? Marta 1739 Dott Karin 1746 Dott Ingeborg 1749 Pig Lisbet Nr. 2 Carl Mattsson 1701 H: Annika Nilsesdotter 1712 Son Olof 1733 Son Matis 1735 Norige Son Carl 1742 Son Nils 1745 Son Hindrik 1748 Norige Pig Gertrud Olofsdotter 1739 Dalby (S) AI:3 (1757-1766) Bild: 155 Sida: 149 (v10576.b155.s149) Falltorpet Navn Födelses Kom Flyttet Nr. 2 Olof Mattsson 1699 H. Lisbet Sigfridsdr 1722 Son Carl 1743 Son Olof 1751 Dott Karin död 1746 Dott Ingeborg 1749 Dott Elin Olsdr 1761 H: Enk Catharina Olsdottr Nr. 1 Carl Mattsson 1701 H: Annicka Nilsdr 1712 Son Olof 1733 Hust Annicka Hindriksdr 1737 Son Carl Carlson 1742 Tjener? N. Viggen Son Nils 1745 Tjener Bresjöberget (Breisjøen, Norge) Dott Maria 1752 i Norige Son Hindrik Carlsson 1748 i Bresjöberget (Breisjøen, Norge) Pig Gertrud Olofsdr 1739 Pig Valborg Olsdotter 1742 Son Carl Olsson 1761 | Familie: Olof Mathisen Lehmoinen / Lisbet Sigfridsdotter (F16154)
|
| 48650 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) "Ett sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist. -- Sal. hustru Marina Matsdotters i Ragvaldstjärn arvingar sonen Mats Larsson i Solberg och mågen Daniel Olofsson i Lövåsen fordrar på egna och övriga syskons vägnar sitt mödernearv 1/7 i Långtjärn av sina syskonbarn Henrik Henriksson i Bredsjön samt Per och Henrik Henriksöner i Långtjärn, vilka där innehar varsin 1/3. Eftersom lotten är för liten för besittning, låter Marianas arvingar lotten stå till de tre åbornas lika brukning tills man kan komma överens om lösen eller genom byte få jord på annat ställe. 1711 ht 87 -- "Ett sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist. -- På Maria Matsdotters söners Anders Larsson och Lars Larsson i Humsjön vägnar yrkar Grels Matsson och Mats Göransson att utfå 1/7 i Långtjärn av åborna där. 1730 vt 57 -- | Ikoinen, Marina Matsdotter (I34920)
|