Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 48,551 til 48,600 fra 59,374
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 48551 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 65. sgd. Østre Ellebygård før 1719 (Jordebog 1719) Peder Erichsen var registreret her på gården i (BAJ) 1719, 1727, 1730 og 1737-1741. Han betaler kendelsespenge den 30.12.1735. Der var skifte efter Margrethe Jensdatter den 04.02.1744 her på gården. Peder Erichsen giftede sig igen med Karen Hansdatter, se næste. *** 2. ægteskab med Karen Hansdatter Peder Erichsen var registreret her på gården i (BAJ) 1719, 1727, 1730 og 1737-1741. Han betaler kendelsespenge den 30.12.1735. Han havde tidligere været gift med Margrethe Jensdatter ovenfor. Der var skifte efter Peder Erichsen den 14.05.1764 her på gården. Karen Hansdatter havde tidligere været gift med Christopher Andersen på 9. Vdg. Hullegård i Ibsker. | Erichsen, Peder (I46152)
|
| 48552 | Note(Gårddatabasen) Østermarie prgd. Gadebygård(Store Halsegård) ?? Ejede både Store Halsegård og Lille Halsegård samt flere andre gårde. Fik to sønner, Niels som arvede Store Halsegård , og Berild som arvede Lille Halsegård. 24. vgd. Bjergegård Åker Berild Hansen ejede også Store Halsegård og Lille Halsegård i Østermarie. *** | Hansen, Berild (I4269)
|
| 48553 | Note(Gårddatabasen) | Bertelsen, Anders (I46033)
|
| 48554 | Note(Geni tree) * Grueboka 2 1: Gården Voll https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2017052207353?page=249 * Sør-Odal Bygdebok, gården Vestre Os, nevnt på side 267 https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2017081648035?page=269 I Norsk Slektshistorisk Tidsskrift Hefte nr. 4 fra 1994 finnes info om "HOLTER-SLEKTEN" på side 102 til side 110. Stub 9 (15.4.1572) --'Kom y Rette Doritte Haluordzdotter och beklagitt sig att hindis broder wid naffnn Hans Haluorszønn forholtt hinder huis arff som hinder wor tilfalden epther hindis fader widt naffnn Haluor Simensen och hindis moder Anne Hansdotter war thèr for begierendis att hun maatte wederfaris huis lough och Rett war (...)' '(...) som hand her straxst beuiste med thuene orpff wid naffnn Amundt Schandtzgaard och Oluff Arneszønn och bekiende att the haffde werit huos Haluord Simensøn och tilspurdt hanom om handt icke wille giffue sin dotter till det mistycke hun haffde giort y hans gaard (...)' Stub 44 (25.6.1573) ---'Annund Aasz paa sin quindis Gunild Halstensdotters vegne schall bewise om Haluord Semings(en) som vor Doretis fader giorde hindis festerøll, och tillgiffuit hinde thet mystecke at hun vor belegen i faders gordt, och sidenn at møde her igen om vinther naten' Stub 51 (17.6.1574) -'Anno 1574, Sanct Botuulphi, schulle Amund Aass Suend Reersenn Ammund Skandzghaard, Olluff Arnnesenn, olluff Halluordsenn, møde paa Eitzuold, vnnder viij ørtig och xiij marc sag eller thieris ombudtzmenndt, Och tha Ammund Aas skelligenn adt bewijsse, adt Halluordt Semingsen och hustru Anne, forlod thieris dotther Dorrethe Halluordzdotther, huis mystycke hun haffde brugit i thierisgaard, medt skellige widtnne, aff thennom som wore medt i brullepit eller giffterøllit. --- I den svenske slektstavlen over Tore Bytings etterslekt er han kalt "Halvard Sæfringson i Solør". I et brev utstedt 17. mars 1537 er han nevnt som "Halwardh Sømwnndssonn", altså Halvard Sæmundson, men bosted er ikke nevnt. "Peder Herlogssön, Lagmand i Oslo, og Halvard Sæmundssön med Samtykke af sine Hustruer Gyrid og Anne Olafsdötre samt Sæbjörn Throndssön paa egne og Broder Eyvind Throndssöns Vegne erkjende at have solgt den dem tilhörende Gaard Fonnes i Svennes Sogn i Valdres til Eystein Thorgeirssön for 40 Lod Sölv." mv. | Voll, Halvor Semingson (I43977)
|
| 48555 | Note(Geni tree) * Romedalboka 1, s. 214 (Jønsberg) https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 * Romedalboka 1, s. 826-27 (Skøien)?? Nevnt som Åse Olsdatter Jønsberg i sitt andre gifte https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=827 Åste (Åsta Morthoff (født Jønsberg) Ollufsdatter Jønsberg (født Andersdatter Mågård) Født: 1580 I: Romedal, Hedmark, Norge Død: 1635 (i en alder av ?~55?) | Jønsberg, Aaste Olsdatter (I43972)
|
| 48556 | NOTE(Geni tree) * Romedalboka: Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 | Jønsberg, Haagen (I43973)
|
| 48557 | Note(Geni tree) * Vangboka 1: Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=519 | Lundgård, Sakarias Jensen (I43969)
|
| 48558 | Note(Geni tree) * Vangsboka Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=517 I 1635 skattet han av 18 huder, 4 og 1/2 skinn og ett skippund jord. | Gile, Helge Arnesson (I44054)
|
| 48559 | Note(Geni tree) * Vangsboka. [1] : G.nr. 178-194 https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=519 | Gile, Pernille Sakarisdatter (I30364)
|
| 48560 | Note(Geni tree) Datter av Amund Skansgården som nevnes 1572-1574 (artikkel av Lars Løberg i Slektshistorisk Tidsskrift 1998 s. 209). Løberg antyder at Amund kan ha vært sønn av Halvor Sæmundson (nevnt Solør 1518 og Brandval 1523) og Anna Olsdotter, Oluf Kalips moster, som iflg. Løberg og Weiding (Slektshistorisk Tidsskrift 1989, tavle s. 109) var datter av Olav Amundson Holter (nevnt 1491-99), sønn av Gyrid og Amund Jonsson, sønn av Jon Holteson, sønn av Rønnaug og Holte Gunnarson, nevnt 1353-1371) og Bothild Svensdotter, datter av Sven Jonson på Dingevik og Ingeborg, datter av Holmfrid Jonsdotter (nevnt 1478) og Tore Byting (nevnt 1416-1439). Berger Skansgården var den sentrale blant innløserene av kalipsgodset. I en lengre periode skattet han av mer en halvparten av kalipsgodset som ble innløst av folk fra Solør og Eidskogen. Det viser seg nå at han skattet av dette godset på vegne av kone og stebarn, noe som bevises av kombinasjon av to dokumenter som belyser skifteoppgjøret blandt stebarna. Jon Åsmundson (Amundsen) Utgården stevnet medarvingene sine for tinget på Breen 11/10 1639 til et riktig skifte etter Peder og Sigrid Gjøsegården. Av saken fremgår at Peder og Sigri hadde to sønner og 10 døttre, hvorav Jon var sønn av eldste sønn mens de øvrige 11 søsken fortsatt var i live. Jordegodset besto av 2 huder i Gjøsegården med bygsel over ytterlige 2 huder, 2 huder med byksel i Botner , 8 skinn med bygsel i Lyssand og 7 skinn med bygsel i Korsengen. Alle tre i Berger sogn i Brandval.1 hud med bygsel over ytterligere 1 hud i Fenstad i Nes og 9 skinn i Haug i Grue. Samtidig ble det også mellom de 11 gjenlevende søsken skiftet godset efter farsøsteren Åse Mørdre, som var 1/2 hud i Gjøsegården, 3 skinn i Fenstad og 3 1/2 lispund og 1 remål i Spikset i Sør-Odal. Av skiftet kommer ellers fram at Berger Skansgården som barnas stefar hadde betalt førstebygsel for Gjøsegården samt 20 daler for Botner. Det andre dokumentet er dom avsagt på Nor tingstue 1/7 1625 i en sak hvor Erland Fenstad (Finstad) i Nes saksøker Berger Skansgården og Tørjer Stemsrud for et makeskifte de hadde foretatt i 1614 hvor Berger hadde gitt Torgeir 2 pund rente i Fenstad mot 2 pund rente i Røtnes. Berger hevder i saken at makeskiftet var skjedd i hustruens levende live og med hennes samtykke og at Erland på sin hustrus vegne hadde fått like godt gods med de andre hennes søsken sonm var i Farset 1 1/2 pund årlig landskyld og bygsel, 1/2 pund i Fenstad foruten det han fulgte av kaklipsgods. Når kalipsgodset er skiftet på barna, innebærer det at det var dem og ikke Berger som var innløsningsberettigede. | Amundsdatter, Sigrid (I44043)
|
| 48561 | Note(Geni tree) Gift to ganger. * Romedalsboka: Garder og slekter 1. Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 * Vangsboka 1. Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=517 | Jønsberg, Maren Simensdatter (I43970)
|
| 48562 | Note(Geni tree) Kilder * Vinger bygdebok 1 Skansgården https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012022308180?page=111 * Løtenboka: Garder og slekter 3. Stor-Finstad https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011112808108?page=67 * Hof Bygdebok bind 3. Arneberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012050924011?page=467 | Arneberg, Birgitte Amundsdatter (I44047)
|
| 48563 | NOTE(Geni tree) Lensmann i Romedal, deltok på hyllingen av Kristian IV i 1591. * Romedalboka: Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 Simen Haagensen Haagensen Jønsberg Født: 1550 I: Jønsberg, Romedal, Stange, Hedmark, Norge Død: 1629 (i en alder av ?~79?) I: Jönsberg Romedal Stange Hedmark * Odelsjordebok 1624-1626 Romedal sogn https://media.digitalarkivet.no/view/39896/117 | Jønsberg, Simen Haagensen (I43971)
|
| 48564 | Note(Geni tree) Märta Bonde är en historisk person vars existens är omtvistad. Märta Bonde är nämnd av kung Karl Knutsson (Bonde) i Karlskrönikan som syster till kung Erik den läspe och halte och gift med Nils till Tofta. Detta skulle innebära att hon var dotter till kung Erik Knutsson. Historikern Dick Harrison skriver i boken Karl Knutsson - En biografi: Karl Knutsson (Bonde) var en stor propagandist. Han påstod sig ha kungliga anor och sade, att anfadern Nils av Tofta skulle varit gift med Märta, en påstådd syster till Erik Eriksson "läspe och halte". Historiker känner dock endast till två systrar till Erik Eriksson: Ingeborg Eriksdotter, som var gift med Birger jarl och Sofia, gift med Henrik III av Rostock. Karl Knutssons uppgifter är därför troligtvis falska, men hade uppgifterna varit sanna, skulle Karl Knutsson härstammat från Erik den helige. | Eriksdotter, Märta (I43987)
|
| 48565 | Note(Geni tree) Romedalboka : garder og slekter. Bind 1 side 214, 228 Iflg. Romedalboka var Oles kone først gift med Peder Sifuordson Bretten og deretter med Lennert Bretten. Forøvrig er nacvnet ukjent. Navn som var angitt her (Lisbeth Eriksdatter og Birte Sørensdatter) er fjernet siden de mangler kilde. GEDCOM Source 7 SEP 2018 11:21:22 GMT -0500 Steffen Skjaeveland Engman Engman Web Site MyHeritage family tree Family site: Engman Web Site Family tree: 548260851-1 Smart Matching 548260851-1 https://www.myheritage.com/person-1501269_294479411_294479411/ole-s... 3 Added by confirming a Smart Match Smart Matching 1:294479411-1-501269:0 | Jønsberg, Ole Simensen (I44049)
|
| 48566 | Note(Geni tree) Se oplysninger via dette link: https://www.geni.com/people/Arne-Finstad/6000000009170634837?through=6000000007963995207 Her findes bl.a. oplysninger noteret af Johan Gardner. | Finstad, Arne Alfsen (I44048)
|
| 48567 | Note(Geni tree) Sixtens maka var Ingrid Abjörnsdotter av Våxtorp i likanämnda socken i Östbo härad, Småland. Hon levde ännu 1310 och förde i sigillet sparre jämte tre liljor, två ovan och en nedan. Barn: Abjörn Sixtensson (Sparre av Tofta) (död 1310), riddare, riksråd, drots Ingrid (död före 14 september 1301, förmäld i ett barnlöst äktenskap med fogden på Stockholms slott Röd Keldorsson Kristina (levde 1310), troligen mor till den Ingrid som var gift med riddaren Magnus Nilsson (Ivar Nilssons ätt) Kilde: Äldre svenska frälsesläkter, Band 1, Häfte 1, s. 84, Stockholm 1957 Den här artikeln är hämtad från http://sv.wikipedia.org/wiki/Sixten_%28Sparre%29 ******** SDHK-nr: 1950 Utfärdat: 13010914 Innehåll: Ingrid i Voxtorp kungör att hon mot full ersättning till sin son Abjörn Sixtensson med fri disponsionsrätt överlåtit den del i Forsby som hon ärvt efter sin dotter Ingrids död och som dottern fått i morgongåva av herr Röd Keldorsson samt den till detta arv hörande lösa och fasta egendomen. Sigillanter är utfärdaren, herr Gudserk, Knut Svantepolksson, Arvid Gustavsson och Bengt Algotsson. | Våxtorp, Ingrid Abjörnsdotter, till (I43989)
|
| 48568 | Note(Geni tree) Sparre av Tofta: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Sparre_av_Tofta | Tofta, Sixten Nilsson Sparre av (I43986)
|
| 48569 | NOTE(Geni tree) Stub 51 (17.6.1574) -'Anno 1574, Sanct Botuulphi, schulle Amund Aass Suend Reersenn Ammund Skandzghaard, Olluff Arnnesenn, olluff Halluordsenn, møde paa Eitzuold, vnnder viij ørtig och xiij marc sag eller thieris ombudtzmenndt, Och tha Ammund Aas skelligenn adt bewijsse, adt Halluordt Semingsen och hustru Anne, forlod thieris dotther Dorrethe Halluordzdotther, huis mystycke hun haffde brugit i thierisgaard, medt skellige widtnne, aff thennom som wore medt i brullepit eller giffterøllit. * Kilde: https://:forum.arkivverket.no Gjest Frank Johansen etterlyser 25 januar 2005 i [#27453] Holter-Halstein-Os (Romerike og Solør)-Arkiv... debattanter som har betenkeligheter med å akseptere tidligere slektsforskeres nedtegnelser om Holterslekta på Romerike og Solør. Det eneste svaret på henvendelsen kommer 22 August 2007 fra Tore H Vigerust der han skriver at han ikke forstår problemstillingen. I ovenstående "Stub 51 (17.6.1574), er Halvor Semingsen og Anne Olavsdatter nevnt som ektefeller, og fordi ingen nye sikre forskningsresultater har sett dagens lys i løpet av de siste 14 år, bør profilen være uforandret inntil videre. Finn C. Marthinsen. Hun var gift med Halvor Semingson Voll i Grue. | (Holter), Anne Olavsdatter Voll (I43976)
|
| 48570 | Note(Gunnar Zetterlund) Olof Påhlsson blev den som stannade kvar i Lövåsen. I mantalslängderna står han kvar till 1684 men vi möter honom i senare handlingar ett flertal gånger. Ar 1696 får Olof fasta (= lagfart) på Lövåsen, som då anges skattat som 1/4 hemman. Men i mantalslängderna står dock Lövåsen även senare som 1/8 hemman. Själva uppbudsbrevet från 1695 finns i original i Lövåsen. Egendomligt nog har Olof redan vid två tidigare tillfällen, 1665 och 1669, fått lagfart. Sista gången Olof nämns i domboken är 1706. Han är dock inte med i Sunnes första husförhörslängd som börjar 1708, vilket däremot hustrun Annika är. Detta skulle tyda på att Olof dog någon gång 17061708. Men 1711 är ett år då sönerna gör upp om hemmansdelarna, vilket skulle kunna innebära att Olof levde såpass länge som till runt 1710. Annika nämns senare. Eftersom Olof ej är med i mantalslängden efter 1684 men bevisligen levde senare bör han ha varit född c:a 1621. Det finns indicier på att Olofs hustru, Annika Larsdotter, kom från Laggåsen i Gustaf Adolfs socken och tillhörde släkten Karjalainen. | Suhoinen, Olof Pålsson (I33173)
|
| 48571 | Note(Hammerum Herred hjemmeside) https://www.hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=2666 De to personer Oluf Sørensen og Christen Nielsen er fætre. Deres mødre var stedsøskende. (Se nederst) Erik Brejl: Lundenæs og Bøvling amter 875a Personarkiver no.531 Friedenreich, Christian Linde (1742-1786) godsejer, Sønder Vosborg, Ulfborg sogn, Ringkøbing amt, 1784-1784 Heri: Testamente. Testamente af 8.6.1784, efter Testamente kodicil af 29.11.1782, fremlagt på Sønder Vosborg 2.2.1786 for Christian Linde Friedenreich, ugift ejer af Sønder Vosborg i Bøvling amt. Følgende tilgodeses: 1) Peder Lund til Skivehus, Kyø og Sebberkloster for at føre sagen mod magistraten i Viborg vedrørende Kærsholm bønder: 12.000 rdl 2) Marie Kirstine Mikkelsdatter, datter af Mikkel Jensen i Engesvang, for at passe afdødes far til hans dødsdag: 4000 rdl 3) Niels [Henriksen] de Leth, præst i Karlby [og Voldby] skal have 4000 rdl 4) Seidelin i Tørring skal have 1000 rdl 5) Madam Rosborg på Vester Teglgård ved Viborg skal have 1000 rdl 6) Christen Eschou skal have 1000 rdl 7) Kammerherred Schinkels døtre skal have 1000 rdl 8) Afdøde justitsråd de Leths børn skal have: sønnen 1000 rdl og hver af døtrene 500 rdl 9) Mikkel Jensen i Engesvang skal have 76 rdl 10) Mikkel Jensen i Store Kistrup skal have 48 rdl 11) Ritmester [C. Christian V.] Irminger til Palstrup eftergives gæld på 12000 rdl foræres 6000 12) dennes bror major Janus Irminger i Rendsborg skal have 6000 rdl 13) Madam Krog på Brunbjerg skal have 600 rdl, og hun og min gamle amme Johanne på Pallisbjerg skal have fri føde og klæde deres livstid og deres begravelse bekostet 14) Laurids Knudsen Hjelsborg, der har tjent mig og min afdøde farfar på Pallisbjerg, skal nyde fri bolig sin livstid samt have 200 rdl 15) Laurids Lauridsen Lange, der har tjent mig på Kærsholm [i Torning sogn] skal have 2000 rdl 16) Nikolaj Vissing, fuldmægtig hos afdøde, for eksekutor at være: 1000 rdl 17) Holm, forvalter i Tvilum skal have 1500 rdl 18) Fri pas leveres til: Niels Bach og Jens Raunvad samt de mænd, der tjener testator ved hans død. Desuden skal hver af dem have 600 rdl og nedad efter deres tjenestes længde 19) Følgende kan købe deres iboende gårde: a Peder Jensen i Ulfborg for 800 rdl b Jens Jensen i Lægård i Måbjerg sogn for 800 rdl c Niels Jensen Nygaard i Øster Dellerup i Måbjerg sogn for 400 rdl d Christen Jensen og Peder Lauridsen i Stavlund i Haderup sogn for 120rdl ==> e Oluf Sørensen og Christen Nielsen Agerslev (Agerskov) i Bording sogn for 50 rdl 20) Degneenken i Ulfborg skal konservere ved kaldet 21) Til de fattige, der uddeles af a [Jens Christiansen] Vendelin præst i Staby: 2000 rdl b [Jens] Stendorff, præst i Gørding, [Vemb og Bur]: 1000 rdl c [Peder] Randrup, præst i Nørre Felding [og Tvis]: 600 rdl. | Mortensdatter, Kirsten (I34393)
|
| 48572 | Note(Harry Jensen TNG) https://www.harry-jensen.dk/getperson.php?personID=I950&tree=tree1 Peder Pedersen Trane var søn til Karen Pedersdatter Trane og Peder Kristensen Hegelund - se over. Peder Trane blev dræbt 16.7.1587 i Viborg (SAS privatarkiv 21 - Kielland, boks 14, nummer 65 IV. Som det er skrevet ser det ud til, at det er et sammendrag fra en retsbog. Det er næppe Axel Kiellands håndskrift). Det var en omfattende sak etterpå, som endte med at Peder Tranes barn 8.10.1589 fikk utbetalt 400 slettedaler i erstatning. Peder Trane var gift med Mette Sørensdatter. Kielland skriver at han var oppkalt etter morfaren. De "vidløftige efterretninger om Hegelunderne og Tranerne" som Rostrup (2002, side 24) viser til, kan da godt være rettssakene etter drapet på Peder Trane. | Hegelund, Peder Trane (I27438)
|
| 48573 | Note(Henning Jensen database) Han var mølleejer i Varde og døde der den 16.11.1724. Nogle kilder mener, at familien stammede fra gården Brinch på grænsen mellem Daler og Møgeltønder sogne; men da det var en fæstegård under Schackenborg Gods betød det, at bondesønner derfra generelt var stavnsbundet og ikke kunne forlade gården uden Lensgreve Schack´s samtykke, hvilket han sjældent gjorde, for så mistede han jo en veluddannet og god arbejdskraft. Dog ved vi fra Matriklerne, at Hans Schack også ejede bøndergods i Ribe amt, så man ved jo aldrig, om de trods alt har fået "fripas" se i øvrigt denne artikels første sider, hvor denne problemstilling er indgående behandlet! Anders Hansen Brinch kom sammen med sine to brødre til Varde-egnen. Således broderen Laust Hansen Brinch til Alslev Mølle, og den anden bror Peder Hansen Brinch, blev kromand på Fanø. Noter : Fra Ribe amt , bind X, side 617. Af Varde Vejrmølles historie, af N.M.Kromann. "Møllen bestyres i mange år af Anders Hansen Brink, som var fra Ballumegnen, han er død omkring 1724. Dennes søn Jens Andersen Brink, døbt i Varde 13 marts 1716 og død der 15 januar 1790, er senere ejer af møllen i forening med Søren Ølgaard." I Anders Hansen Brinch´s tid som møller i Varde Vejrmølle, lå møllen på Arnbjerg. Han solgte møllen 6.7.1724 til skipper Søren Jessen i Hjerting, Guldager sogn. Salgssummen var på 500 Rigs- daler Courant. Skifteforretningen var ikke afsluttet med kreditorerne på Varde Rådstue så sent som den 14.2. 1725, idet der havde meldt sig flere kreditorer til boets midler! Kilder: Brevveksling 1976-82 med købmand Abild i Daler. Besøg hos afdøde godsforvalter Davidsens datter i Møgeltønder, hvor jeg gennemgik hendes fars privatarkiv. Brinch Slægten fra Varde Landsogn af Sydjydsk Slægtsforsk-ning, Kolding 1976. "Brink Slægten fra Varde Landsogn om Mads Hansen Brink og hustru, deres forfædre og efterkommere" af Sydjydsk Slægtsforskning. Vejlevej 57. 6000 Kolding. Varde Byfogedarkiv (kopi i Varde Lokalhistoriske Arkiv, Torvet 7. 6800 Varde). Varde Bys Historie ved Carl Lindberg Nielsen, udgivet Varde 1942. Se side 169. | Brinck, Anders Hansen (I43299)
|
| 48574 | Note(Henning Jensen database) Man må formode, at han overtog fæstet af en fjerdedel af Bennedsgården i 1621 efter sin far. Ved indfæstning står der dog Hans Jensen, men det må være en skrivefejl, da han jo havde haft fæstet mange år forud. I jordebogen er Søren Hansen først nævnt 1629. *** I matriklen 1688 er sønnen Morten Sørensen registreret som fæster på gården. | Hansen, Søren (I41751)
|
| 48575 | Note(Henning Jensen) Johan Sørensen blev gift 3. gang 15 feb 1711 i Ho kirke med Anne Jensdatter, datter af Jens Jessen og Maren Christensdatter døbt i Ho kirke. | Jensdatter, Anne (I40212)
|
| 48576 | Note(Henning Jensen, database) Bachen Bodsen: Den 16.6.1745 begraves Bachen Bodsen af Vesterballe på Ho kirkegård. Han blev 88 år, 4 måneder og nogle dage gammel og må derfor være født i starten af 1658. Han var gårdejer i Vesterballe i Ho sogn. I Hesselmed skifteprotokol findes dette skifte: No.55 Bachen Bodsen Hoe. Efter at Bachen Bodsen i Hoe ved døden er afgangen og da imellem hannem i live og Sønnen Boj Bachensen var opretted een afteigts Contracht da bemelte nu Salige Bachen Bodsen sin i fæste Havende Gaard for Sønnen oplod og afstaaed Hvilche findes under Dato Dec. 1730. Hvor udi findes anført og Boi Bachensen sig forbunden, at naar Faderen Bachen Bodsen ved Døden afgich, Saa skulle hans efterladenskab som hand ved gaardens afstaaelse sig Reserverit, give da loulig Skifte og Deeling imellem børnene; Hvorefter i Dag haver indfunden sig Samptlig dend Salige mands arfvinger i Boi Bachensens Huus for at skee Vederlaug for dend arf de udi de Reserverede midler Kand tilfalde Nemdlig Jens Nielsen i Hoe paa sin Huustrues og myndtlig Hans Terchildsens veigne. Peder Bertelsen i Hoe paa sin Huustrues Veigne og Mads Clausen i Mossevraae paa sin Hustrue og myndtling Maren Terchildsdatters veigne, hvor da mellem dem og Boi Bachensen blef troffen mindelig afhaandling som ald arfve Rædt og Prætention efter meer bemelte Bachen Bodsen, at Boj Bachensen skal betaIle eenhver søster 5 Slette daller, som er til dem samptlig 20 Slette daller, Nemlig til Jens Nielsen for sin Huustrue 5 Slette daller, Peder Bertelsen for sin Huustrue 5 Slette daller Mads Clausen for sin Huustrue 5 Slette daller og til Salig Terchild Hansens børn 5 Slette daller som bliver for Jens Nielsens Myndtling Hans Terchildsen 3 Slette daller 1 mark 5 1/3 skilling og for Mads Clausens myndtling MarenTerchildsdatter 1 slett daller 2 mark 10 2/3 skilling Tilsammen for alle firre Søster loder tiuge Slette daller, Hvormed De i alle maader kierlig og Venlig var fornøyed, for alt hvis Bachen dennem efter sin Død Haver tillagt Saa De hermed tilstaaer At naar Boi Bachensen samme i Dag udlovede 20 Slette daller udbetaller til Samptlig og ovenmeldte sine medarfvinger, Skal hand af dend niude fuldkommen afkalds quitering Saa Hand fri for dem og Derris Arfvinger for sig og sine Arfvinger skal beholde alt hvis Salig Bachen Bodsen dem med ommelte afteigts contraet, Haver tillagt. Være sig det Stuk Eiendom Hartkorn 2 skiper 3 fjerdingkar 2 album sampt ald anden løsøre, Sølv og Kaaber, ingen deel undtagen i nogen maader da De som meldt for ald arfve Rættighed med andførte 20 Slette daller er fornøyed, og desuden Tacher deris Kiære Svoger Boi Bachensen for dend kierlige medfart, og Christelige behandling som Hand imod sin og Deris Salig afdøde fader udi levende og efter sin Død med skichelig og Sømmelig Jordefærd bevist haver; Dette vi Samptlige til vidne meere bekræftelse under voris hænder beviser, og Stadfæster, og Venlig om bedet Velagte Dannemænd Niels Lassen og Jens Espensen af Hoe dette som over=værende med os til vitterlighed at underskrive. Datum Hoe d. 21.de Decembr 1745. Boy Bachensen Jens nielsen Peder Bertelsen Mads Clausen som overværende til vitterlighed under skriver Niels Lassen Jens Espensen. Boi Bachensens søstre er Anne Bachensdatter gift med Mads Clausen, Gunder Bachensdatter gift med Peder Bertelsen ?(hendes anden ægteskab)?, Gunder Bachensdatter gift med Jens Nielsen og Kiersten Bachensdatter gift med Terchild Hansen. I Vester Horne herreds tingbog kan den 7.12.1688 læses følgende afkald på side 71a: For retten fremkom Mads Boisen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensens i Vejers og sin Hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers d. 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i agten skal indføres. Og tog de samtlige Bachen Bojesen ?(Bodsen)? i Ho udi Haand og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boj Nielsen af Ho ·og deres salig moder, som ved døden er afgangen, det være sig udi sølv, rede penge osv. Kilde: Karsten Hjort Sørensen | Boisen, Bachen (I8349)
|
| 48577 | Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde) Boi Nielsen I Vester Horne herreds tingbog for den 7.12.1688 kan på side 71a læses følgende: For retten fremkom Mads Boiesen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne, Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensen i Vejers og sin hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers den 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i akten skal indføres. Og tog de samtlige Bakken Bojesen i Ho udi hånd og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boi Nielsen af Ho og deres salig moder, som ved døden er afgangen det være sig udi sølv, rede penge osv. I følgende afskrift at Kjærgaard Birketings tingbog for den 20.3.1646 kan Boi's forældre ses: Backen Bodsen i Oxby på hans søsterdøtres Ane Nielsdatter og Karen Nielsdatter fødte i Ho deres vegne, Boye Nielsen ?(Boi Nielsen)? i Ho på sine egne, Peder Nielsen og Terchel Nielsen født ibid. på deres vegne, de stod idag for dom og tog Jes Andersen ibid. udi hånd, gjorde og gav ham en evig afkald for al den arv som de kan tilfalde efter deres salige forældre Niels Madsen og Gunder Boyesdatter af Ho, det være sig for bo og boskab. | Nielsen, Boi (I39475)
|
| 48578 | Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde) nne Bachensdatter.: I tingbogen for Kjærgaard birketing kan den 10.3.1654 læses følgende om hendes familie: Hans Bachensen i Ho på sin egen og Boi Nielsen ibidem på sin hustru Anne Bachensdatter født i Ho hendes vegne, de stod idag for tingdom og tog Jens Bachensen i Ho i hånd, gjorde og gav ham en fuldkommende tryg urykkelig afkald for al den arv, lod og del som de kan være arveligen tilfalden efter deres salige fader Bachen Jensen af Ho og deres moder Aplone Bachens der sammesteds ligervis som de begge to ved døden var afgangen osv. | Bachensdatter, Anne (I39476)
|
| 48579 | Note(Henning Jensens database) Christen Jensen hustru hed formentlig Kirsten. Hun var formentlig den Kirsten Sørensdatter af Tobøl der var fadder ved Søren og Sidsels barnedåb 1753. Hun er sikker fået ophold ved Niels Sørensen eller Johanne Sørensdatter i Tobøl som også er fadder ved samme dåb. Niels Sørensen og Johanne Sørensdatter er sikkert søskende til Kirsten. Johanne Nielsdatter var formentlig datter af Niels Sørensen og Johanne Andersdatter i Tobøl, som er fadder ved Søren og Zidsels barns dåb i Hostrup 1753. Hun blev gift med Hans Jensen og bosat i Tobøl. Søren og Niels Christensen og deres hustruer ses som faddere flere gange i Guldager kirkebog 1765+ for Hans Jensen. Ved Sønnen Sørens overtagelse af gården i Tulsmark som sikkert er sket omkring 1753 er hun sikker kommet på aftægt der. Det må være hende der dør i Tulsmark 1763 ?(Alslev 1721- 1802 opsl 80)? "2 nov. blev begravet i Hostrup Kirsten Tulsmark af Tulsmark gl. 68 år." ?(født ca. 1695)? | Sørensdatter, Kirsten (I42254)
|
| 48580 | Note(Henning Jensens database) Det er måske Bachen Gundesen far der omtales 1609 i Kjærgaard Birks tingbog: "Gunde Backensen i Bredmose, Jens Mathisen i Ha og Oluf Sørensen i Barre og Jep Pedersen ibid. vidnede at de ikke havde nogen år haft i fæste eller leje af de enge som ligger til det bol i Borup Maren Anderskone har i fæste af mester Peder Hegelund, men en part af forne enge afgrøde har de bjerget til Stephan i Borup og en part havde de købt af for rede penge." | Bachensen, Gunde (I40011)
|
| 48581 | Note(Henning Jensens database) I sønnen Thomas fæstebrev Ribe hospital står der at han var født i Meils. Det må være Meils i Varde landsogn. | nn, Laurids (I42709)
|
| 48582 | Note(Henning Jensens database) Kjærgaard Birks tingbog 10.3.1654: Hans Bachensen i Ho på sin egen og Boi Nielsen ibidem på sin hustru Anne Bachensdatter født i Ho hendes vegne, de stod idag for tingdom og tog Jens Bachensen i Ho i hånd, gjorde og gav ham en fuldkommende tryg urykkelig afkald for al den arv, lod og del som de kan være arveligen tilfalden efter deres salige fader Bachen Jensen af Ho og deres moder Aplone Bachens der sammesteds ligervis som de begge to ved døden var afgangen. Bachen Jensen og Ablone Bachens børn er: Anne bachensdatter, Jens bachensen og Hans Bachensen | Bachensen, Jens (I39557)
|
| 48583 | Note(Henning Jensens database): Fød ca. 1672 Gift 11/2 1700 Oksby/ Ho 1700-56 opsl 210 med Anne Nielsdatter. Anne Nielsdatter dør åbenbart, for Bachen gifter sig igen 12/12 1707 Oksby/Ho 1700-56 opsl 217. Død 27/1 1755 I nørreballe Oksby 1700-56 opsl 293 Han døde 83 år gammel og blev begravet den 27.1.1755. Han må altså være født omkring 1672. Den 11.2.1700 blev han i Ho kirke viet til Anne Nielsdatter af Nørballe, der blev begravet 3.6.1706. Derefter blev han den 12.12.1706 i Ho kirke viet til Maren Hansdatter af Nørballe. De måtte have kongebrev på grund af nært slægtskab ?(kusine)?.: Bachen Sørensen af Nørballe i Ho sogn i Riberhus amt, bevilling på ægteskab i 3die led. Bevilger og tillader, at Bachen Sørensen og Maren Hansdatter af Nørballe i Ho sogn udi Riberhus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hinanden udi tredie led ere beslægtede. Hafnia 26 oktober 1706. | Sørensen, Bachen (I39485)
|
| 48584 | Note(Henning Jensens slægtsbase) Født Ca. 1510 Død Ca. 1593 Hyllerslev, Janderup sogn, Vester Horne herred, Ribe amt Han var selvejer og embedsmand. Han nævnes i gården Hyllerslev så sent som 1562. I en sag i "Varde Raadsstuearkiv", der nu ligger i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Dokumentet er dateret 8/5 1529 og er angående en trætte imellem borgmester Christijan Nielsen og Hyllerslev Grander. den 23/7 1541 ses han som tingvidne, der nu ligger i Nørreholms Godsarkiv. Det næste bevarede dokument stammer fra 1554, og ligger i Janderup Præstearkiv, under dette dokument ses hans laksegl. Kilde: Gert Ravn Nørgaard. Madz var i 1545 med til at udstede et tingsvidne og sætte markskel, han boede da i Hyllerslev. Han beboede i 1562 en gård under kronen i Hillerslev, hvoraf han iflg Riberhus lensregnskaber skal give gæsteri for 8 heste samt betale 1 fjd. smør, 1 svin og til helmis og volmis 10 skilling. Han dør muligvis 1581, idet der i lensregnskaberne 1581-1614 anføres på samme gård Jens Rask : "Af 8 heste 6 mk,10 sk, 2 alb gæsteri, helmis og volmis 13 sk 1 alb". 1600-01 anføres Jens Rask i Hillerslev som delefoged med Peder Barfod i Vestre Herred, og har sin gård fri. I 1608 anføres han fri for landgilde, fordi han er delefoged. Jens Rask i Hyllerslev er også på en anden? krongård i Janderup sogn 1593-1612. Det er sandsynligvis samme person. På denne krongård anføres i lensregnskaberne 1615-37 en "ny" Mads Rask, men muligvis fæster han kun den ½ gård, idet der i 1622-23 anføres: "Matz Rasch i Hillersleff fæstede en Gaard ibid., som hans Fader fradøde, gav 35 Daler" ; han er sandsynligvis en søn af Jens Rask Kilde: "Janderup og Billum sogne" | Rasch, Mads (I40135)
|
| 48585 | Note(Henning Jørgensen database) Børn fremgår af tb 10/6 1663 samt tb 1639 sag 22. | Andersen, Hans (I4701)
|
| 48586 | Note(Henning Jørgensen) Der henvises til Skads Herreds tingbog, 23/7 1678. Skast Herredsfoged, Justitsprotokol AOL 132 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20146054#282020,54847626 Brønsmølle den 23 Julli Anno 1678 | Nielsen, Knud (I42276)
|
| 48587 | Note(Henning Jørgensen) Nævnt 1616 i Viborg Landstings dombog C f 67b som bosat i Hygum. Nævnt 1621 i tingsvidne som bosat i Hygum. | Nielsen, Søren (I42286)
|
| 48588 | Note(Henning Jørgensens database) * Børn fremgår af børnenes afkald til Hans Thomsen (Jens Hansen Møllers svigersøn) 19/12 1705 indført i tingbogen 1705 s 322. * At det var denne Jens Hansen, som var søn af Hans Knudsen fremgår af tb 1667 f 9, hvor han overtog værgemålet over de øvrige søskende. | Hansen, Jens (I42332)
|
| 48589 | Note(Henning Jørgensens database) * Formentlig giftede han sig først med Benned Jensens enke og overtog hans gårdpart af Christen Jensens gård i Gjesing. Ca. 1620 (1620 skatteregnskab, er fra 1632 i jordebog, men ingen indfæstning) overtog Benned Jensen Niels Sørensens gård i Gjesing. Jørgen Nielsen i skatteregnskabet 1630 i stedet for Benned Jensen. * Bror til Anders Nielsen i Gjesing - far: Niels Jørgensen i Gjesing (tb 1652 s 77b). Denne Niels Jørgensen (hans far sikkert Jørgen Pedersen Krog) var rimeligvis en bror til Poul Jørgensen i Gjesing, idet Benned Jørgensen senere blev værge på fædrene side for et barnebarns barn (Morten Christensen) til Poul Jørgensen. | Nielsen, Jørgen (I42322)
|
| 48590 | Note(Holger Hertzum Larsen) Han registrerer Niels Christensen Brick og Kirsten Jensdatter. Hendes forældre registreres her som Jens Hansen og Kitsren Hansdatter med følgende anmærkning om hendes navn: Det har ikke været muligt at fastslå om Kirstens efternavn var Hansdatter, men der boede en med dette efternavn på den partgård, som Jens også boede på, ved familie- og folkeskat 1/1 1681, og hun har da en datter. Samme dato nævnes Jens ikke, men han har måske været på fiskeri. I anden registrering fra Henning Jensen er hun anført som Kirsten Adsersdatter, jf. skifte efter søsteren Anneke Adsersdatter 1707 i Fredericia. Hun døde uden livsarvinger og skiftet angiver derfor hendes søskende. | Adsersdatter, Kirsten (I40724)
|
| 48591 | Note(Holger Lissner) Han var en bedrøvet Præst i mange Aar, og man takkede døden, som tog ham Aar 1602. Der er mange måder at glæde sin menighed på. Han huskes ikke for sin indsats som præst, men for, at han som så mange andre præster var utilfreds med sine indkomster, der dog ikke var anderledes end på hans forgængers tid, og han søgte naturligt nok at øge dem. Det førte til retssager, hvorved han pådrog sig menighedens uvilje. Der er bevaret en fortegnelse over hans indkomster i 1565. Når det kneb for bønderne, har der også været smalhans for præsten. Præsten var afhængig af menighedens velvilje, da en del af hans løn bestod af offergaver. Tønne Hugger var gift med Tyre eller Tyra, og hun hjalp til, at Tønne på sine gamle dage, i 1600, fik en kapellan, som skulle betale for halvdelen af det hus, som var ved at blive bygget, så godt som han det selv bebo vilde. Det blev bestemt, at kapellanen skulle holde den søndre og østlige lade i stand, men bryggershuset skulle de være fælles om. Desuden skulle svigersønnen gifte sig med datteren Christine og betale 400 mark af Tønne Huggers gæld, hvordan han så klarede det. Så var pensionen i hus. | Hugger, Thøger (I36036)
|
| 48592 | Note(Horsens Leksikon) Stephen Rasmussen Hofgaard, Borgmester fra 1697 1716. Født i Gylling i Hads Herred 1652, død 1716. Havde en omfattende købmandsforretning i sine unge dage, men senere fik han offentlige embeder. I 1682 blev han rådstueskriver, i 1695 blev han rådmand, og efter borgmester Jørgen Christoffersen Blimesters død blev han d. 7/8 1697 valgt til borgmester. Hofgaard var en meget velhavende mand som skænkede store summer til kirkerne og byens fattige. Derudover arbejdede han bl.a. for at lave ordentlige gader og et ordentligt torv. | Hofgaard, Stephen Rasmussen (I36190)
|
| 48593 | Note(http://nose.dk/Norge/bonsach.html#12) Nevnt i morens skifte 1699, men ikke i farens skifte 1728.6 | Bonsach, Christina Giertsdatter (I46841)
|
| 48594 | Note(http://nose.dk/Norge/bonsach.html#14) Nevnt i morens skifte 1699, men ikke i farens skifte 1728. | Bonsach, Jochum Giertsen (I46843)
|
| 48595 | Note(https://familienshistorier.wordpress.com/2015/10/10/praest-med-beskyttelsesbrev/) Jens Høeg var også far til Anna Jensdatter Høeg (død 22. oktober 1580), der var gift med Jens Nielsen Bloch, som var præst ved Domkirken i Viborg. Blandt deres efterkommere var et meget stort antal præster og ledende embedsmænd, blandt andet i slægterne Paludan og Blichfeldt. | Høeg, Anna Jensdatter (I46883)
|
| 48596 | Note(Hvetbo Herred) Store Bolskifte, Matr. Nr. 18, hørte ikke til Alstrup By, men var en Enestegaard, dog havde den fælles Enge og Overdrev med Byen. Gaarden, der før 1690 stod for Lhk. 2 Td., ... Lovbud angaaende et Værsted i Bolskifte, om nogen af de nærmeste Frænder vilde indløse det1). Dette er vel ikke sket, thi 1698 tilhørte Bolskifte Niels Madsen, Borger i Aalborg, som nævnte Aar pantsatte Gaarden til Hospitalsforstander Mathias Juel. Det vides ikke, om Niels Madsen har boet her, men hans Hustru, Maren Pcdersdatter Kampmann, som maaske var Søster til Præsten Henrik Pedersen Kampmann i Agersborg, boede paa Bolskifte fra 1705 30/10, da der tinglæstes Kontrakt mellem hende og Sønnen Peder Nielsen angaaende hendes Ophold, og hun døde her 1714 i en Alder af 73 Aar. | Madsen, Niels (I46648)
|
| 48597 | Note(Jan Løve Østerbye): født i Faaborg. | Knudsen, Hans (I41496)
|
| 48598 | Note(Jan-Olov Ånskog) Marit Påvelsdotter nämns i testamentet som boende i Jangshöjden. Denna by ligger strax söder om Lövåsen. Marit var där gift med Israel Mickelsson. Israel var son till Mickel Larsson, en av de allra första finnar som bosatte sig i Fryksdalen. Mickel var född 1592. Jangshöjden var det ursprungliga namnet på Arnstorp. Genom ett bevarat skötselbrev kan vi exakt datera Mickels födelseår till l592. Marits och Israels många ättlingar har fortsatt brukningen av Arnstorp. Även i senare generationer har det ofta förekommit äktenskapförbindelser mellan Lövåsen och Arnstorp. Barn: Pål Israelsson Parkkoinen (1655? - ) Elin Israelsdotter Parkkoinen (1655? - 1735) Karin Israelsdotter Parkkoinen (1658 - 1742) Mats Israelsson Parkkoinen (1660? - 1713?) Mikael Israelsson Parkkoinen (- 1708?) Ref http://www.guggez.se/suhoinen/s.htm http://www.kenalexis.se/pa6363feb.html | Parkkoinen, Israel Mickelsson (I33171)
|
| 48599 | Note(Janet Henriksen på Myheritage) Født ca. 1545 Råø i Sverige 1565: His brother was Gullbrand Olssen herredsfoged. for Daniel Rantzau bailiff in Fjäre township. Fell in the Battle of Varberg fortress 1565 1600: Took over Ølmenæs (called Ulmenæs) i Halland from brother Gulbrand's childess son Olof Gullbrandssen 1610: He was mentioend in records until 1610 | Krabbe, Erik Olufsøn (I36387)
|
| 48600 | Note(Kaj Schmidt) Efter en jordebog 1788 er gården blevet delt mellem Hans Christensens søn Christen Hansen og stedsøn Hans Christensen, så hver har halvdelen i fæste, nemlig 2-5-1-1 tdr. hartkorn. Iflg . skøde dateret 4.juli 1800 køber Christen Hansen sin del af Ravnsbjerggården for 370 rdl. af Morten Sørensen Spangsberg i Uglvig, der har arvet den efter sin far. Kort efter - den 27.november 1804 sælger Christen Hansen ejendommen for 598 rdl. til sin søn Hans Christensen, født 1776, der i folketællingen 1801 omtales som livgarde til fods, så det er nok fra ham, tilnavnet Garder stammer. | Christensen, Hans (I42393)
|