Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 48,301 til 48,350 fra 59,375
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 48301 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) kort efter 1700 fik Peder Jensen Amhede fæstet. Han døde 1734, og sønnen Jens Pedersen Amhede fik da gården, som han forøvrigt havde haft halvparten af det sidste par år, faderen levede. 1762 fæster sønnen Peder Jensen Amhede halvdelen af gården, men da han 7 år senere overtog sin svigerfaders selvejergård i Almind (nr. I), havde Jens Amhede igen den hele gård, indtil sønnen Christen Jensen Amhede fæstede den 1773. | Amhede, Peder Jensen (I33715)
|
| 48302 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) kort efter 1700 fik Peder Jensen Amhede fæstet. Han døde 1734, og sønnen Jens Pedersen Amhede fik da gården, som han forøvrigt havde haft halvparten af det sidste par år, faderen levede. 1762 fæster sønnen Peder Jensen Amhede halvdelen af gården, men da han 7 år senere overtog sin svigerfaders selvejergård i Almind (nr. I), havde Jens Amhede igen den hele gård, indtil sønnen Christen Jensen Amhede fæstede den 1773. | Amhede, Jens Pedersen (I33713)
|
| 48303 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Overtog gård IX 1703 fra svigerfaderen Jørgen Madsen ved ægteskab med hans datter Maren Jørgensdatter. Gården fik senere matr.nr. 8 og navnet Stagebjerggård efter udflytning. Sønnen Christen Christensen overtog gården 1756. | Rasmussen, Christen (I13799)
|
| 48304 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Poul Lindolm skriver: "1634 har Hans Nielsen gården i fæste, og han har den endnu 1653, men 1662 har hans søn Iver Hansen den, og 1688 er den delt imellem Iver Hansen og Peder Iversen." Det sidste er lidt overraskende, idet Peder Iversen bliver gift 1687 og dør 1689 i Eltang. Forklaringen kan være, oplysningerne i matriklen 1688 er baseret på tidligere registreringer. I modelbogen (1684) er gård nr 3 således også registreret som delt mellem Iver Hansen og Peder Iversen. I markbogen (1682) er Iver Hansen registreret på nr. 2. Dette kan betyde, at Peder Iversen har delt gården med faderen indtil han blev gift 1687 og flyttede til Eltang. At oplysningerne i matriklen 1688 kan være baseret på tidligere registreringer illustreres også at oplysninger om gården i Eltang, hvor Peder Iversen blev gift med Maren Pedersdatter 1687. Hendes far Peder Pedersen Grunnet døde 1684, men optræder trods dette på gården i matriklen 1688. | Iversen, Peder (I33719)
|
| 48305 | Note(Anbytarforum, https://forum.rotter.se/index.php?topic=24567.0) År 1712 den 3 juli Consistorij Calmensis Skrifwelse af d. 2 sistledne Aprilis angående Sexmans wid Risby Elias Perssons i Böhle underdånigst ansökiande, at få byggia ächtenskap med sin afledne hustros halfbroders änckia hustro Karin Persdotter, wistes såsom ett prejudicatum om ett lägesmåhl i denna swägerlags led, som blifwit ansedt för enckelt hor. *** Mantalslängder Ryssby 1705, Böhle, Oluf Andersson 1-1-00 v400555a.b323.s629 Elias Pährsson 1-1-0-0-1-1 Ibidem Salmon Nilsson 1-1-0-0-0-1 Anders Nilsson 1-0-0-0 Jonn Jonnsson 1-1-0-0 Ibidem Lars Öggesson 1-1-0-0-0-1 Abraham Nilsson 1-1-0-0 1707, Böhle, Oluf Andersson 1-1-10-0-1 v400557.b5000.s1133 Elias Pärsson 1-1-0-0-1-1 Måns P Hustru 0-0-0-0-0-0-1 Ibidem Salmon Nilsson 1-1-1-0 Anders Nilsson 1-1-0-0 Jonn Jonnsson 1-1-0-0 Ibidem Lars Öggesson 1-1-0-0 Abram Nilsson 1-1-0-0 1709, Böhle, Oluf Andersson 1-1-10 v400559.b5380.s1063 Elias Pärsson 1-1-0-0-1 Måns P Hustru 0-0-0-0-0-0-1 Ibidem Salmon Nilsson 1-1-1-0 Anders Nilsson 1-1-1-0 Jonn Jonsson 1-1-0-0 S.P.S. Oluf Nilsson 1-1-0-0 Ibidem Lars Öggesson 1-1-0-0 Abram Nilsson 1-1-1-0 1710, Böhle, Oluf Andersson 1-1-00 v400560.b6060.s1177 Elias Pehrsson 1-1-0-0-1 Joen Larsson 1-0-0-0-0-1 Ibidem Salmon Nilsson 1-1-1-0 Anders Nilsson 1-1-0-0 Joen Jonasson 1-1-0-0 Saltpetersiudare Oluf Nilsson 1-0-0-0 Ibidem Lars Öggesson 1-1-0-0 Abrham Nilsson 1-1-0-0 1711 Böhle, Sven Jönsson 1-1-0-0 v400561.b5860.s1143 Bengt Pärsson 1-1-1-0-0-1 And: 0-1-0-0-1-0 ? ? Johan Jonnsson 1-0-0-0 | Olofson, Lars (I28877)
|
| 48306 | Note(Aneklubben om Poul Anchers efterslægt) Antagelig datter af købmand i Rønne Jochum Sivertsen. | Sivers, Kirsten Jochumsdatter (I45605)
|
| 48307 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Jørgen Pedersen og hans 2 sønner Jens og Peder Jørgensen havde Gaardparter i Harreskov 1848, en tredie Broder Trouls, boede ogsaa derude og var gift. | Harreschou, Jens Jørgensen (I33351)
|
| 48308 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Jørgen Pedersen og hans 2 sønner Jens og Peder Jørgensen havde Gaardparter i Harreskov 1848, en tredie Broder Trouls, boede ogsaa derude og var gift. | Harreschou, Peder Jørgensen (I3858)
|
| 48309 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Senere tilhørte Harreskov Peder Madsen Lillelund til Rydbjerg, som 1729 solgte en Gaardpart til Jens Jørgensen i Harreskov, medens senere hans Enke Ellen Lund solgte en Gaardpart af samme Hartkorn Anders Pedersen i Uhre. | Uhre, Anders Pedersen (I34283)
|
| 48310 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Senere tilhørte Harreskov Peder Madsen Lillelund til Rydbjerg, som 1729 solgte en Gaardpart til Jens Jørgensen i Harreskov, medens senere hans Enke Ellen Lund solgte en Gaardpart af samme Hartkorn Anders Pedersen i Uhre. | Harreschou, Jens Jørgensen (I33351)
|
| 48311 | Note(Besked på Myheritage) hej Jonna er halv søster til min far Charles George Pedersen hilsen Richardt Pedersen | Pedersen, Richardt (I41340)
|
| 48312 | Note(Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse og Historie) Hr. Anders Jensen Gjerding, Søn af Provst Jeus Andersen i Gjerding, blev Præst efter Hr. Esbjørn 1638. Han var gift med Kirsten Kristensdatter Resen, der overlevede hans Død 1657 og blev gift med hans Eftermand. De havde 4 Børn, Jørgen Andersen Brøndum, der blev Kapellan hos sin Stiffader, Kristen Andersen Resen, født 1646, Præst i Laastrup, Margrethe Andersdatter Resen, født 1654, g. m. Hr. Jens Pedersen Blok i Kongerslev, og Dorthe Andersdatter Resen, g. m. Hr. Isak Jensen, Præst i Hersom, og derefter med hans Eftermand Jesper Rønnebjerg. I Brøndum Præstegaards nuværende Raalliug findes indmuret en Bjælke, hvorpaa har staaet en latiusk Indskrift, der fandtes stærkt forhugget og ulæselig, og tilbage staar kun A. J. G. 1646, K. G. R. Dette Tømmer fandtes paa det vestre Hus før Præstegaardens Ombygning. | Gjerding, Anders Jensen (I31288)
|
| 48313 | NOTE(Bjarne Nørgaard-Pedersens tingbogsuddrag) * 1/7 1626 var skikket Jørgen Olufsen Krag, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Mørk på den ene og havde stævnet hr Oluf Danielsen, kapellan i Vrå, på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 13/6 sidst forleden har ladet forhverve over hans mor Dorte Pedersdatter sst, hvori hun er tildømt at betale hr Oluf Danielsen for hvis prædiken og kirketjeneste, han har haft videre end hans egen kirketjeneste kunne tilkomme, uanseet hr Oluf Danielsen har sted sig med sin salig far hr Oluf Krag for en kapellan: så og efterdi det befindes Dorte Pedersdatter at have børn og medarvinger efter salig Oluf Krag, og ikke de navnligen med deres medarvinger for samme vidner er givet varsel, Anne Frandsdatter og Maren Mogensdatter og eragtes vildige vidner, af årsag den ene er hr Oluf Danielsens hustru, den anden hans pige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derefter dømt er, så lovlig, at de bør nogen magt at have. * (185) 12/8 1626 var skikket Jørgen Olufsen Krag, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Anne Frandsdatter og hendes pige Maren Mogensdatter sst på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 8/6 sidst forleden imod hans mor, Dorte Pedersdatter, i Vrå præstegård vidnet har, Anne Frandsdatters egen husbond hr Oluf Danielsen, der sst, til vilje i hans og deres egen sag, at Dorte Pedersdatter skulle sagt til Anne Frandsdatter, dersom hr Oluf Danielsen ville tage sig alle kirketjenester over i alle tre kirker, Vrå, Serridslev og Em, imidlertid hendes nu salig husbond hr Oluf Krag lå syg, da skulle hun vel betale ham for hans umage, hvilke ord Dorte Pedersdatter højligen benægter aldrig at have haft til hende: så og efterdi det befindes, fornævnte vidnesbyrd tilforn at være hid stævnet, og deres vidne da er undersagt, alene formedelst ulovlig varsel, og at vidnesbyrd eragtes vildig, og ikke formedelst nogen løgnagtighed er underkendt, samme vidner og stod ved deres fuldmagt, der herredsfogden sin dom derefter har udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidnesbyrd, ej heller fornævnte | Krag, Jørgen Olufsen (I46859)
|
| 48314 | Note(Bjarne Persson) Bjarne Persson har skrevet om Johan Jönsson Veteläinen og hans efterkommere i bøgerne: 1. Skarp-Jon, och hans ättlingar i Dalby finnskog, hans nærmeste familie på side 46-48 og mere omfattende på side 51-57. 2. Skogsfinska nygyggare, 63. Skarp-Jon i Medskogen 1648 side 298-300 | Veteläinen, Erik Johansson (I36573)
|
| 48315 | Note(Bjarne Persson) Denne familie og den efterslægt er registreret på side 294-315 i afsnittet "Skarp-Jon (Jo Vedlan) upptog Medskogen 1648" i Bjarne Perssons bog Skogfinnska Nybyggare, 2021. Skarp-Jon er ligeledes omtalt i Bjarne Perssons bog Skarp-Jon och hans ättlingar i Dalby finnskog, 2021. | Veteläinen, Johan Jönsson (I30379)
|
| 48316 | Note(Bjarne Persson) Omtalt side 283-284 i afsnit "Olof Matsson Koo upptog Skallbäcken 1645" i bogen Skogfinska nybyggare af Bjarne Persson, 2021. *** Husförhörslängder Dalby (S) AI:1 (1716-1743) Bild: 243 Sida: 17 (år 1734-1736) Skallebäcken Henrick Påhlsson | Raatikainen, Henrik Påhlsson (I37437)
|
| 48317 | Note(Bjarne Persson) Skarp-Jon, och hans ättlingar i Dalby finnskog side 56-57 Skogsfinska nygyggare, 63. Skarp-Jon i Medskogen 1648 side 298-300 | Veteläinen, Daniel Johansson (I30370)
|
| 48318 | Note(Bjarne Persson, Skogsfinska nybyggare) Tomas Henriksson Havuinen f 1610 i Imola, Finland, d 1693, bosatt i Kringsberget, S Finnskoga, hustrun är okänd till namnet men född 1610. Havuinen bodde år 1666 på Snipan, Mosshöjden, Vitsand. Köpte 1/3 hemmanet Kringsberget år 1678 av Johan Bertilsson Kemppainen (Kiempe) för 79 rdlr. Kringsberget blev upptaget 1650 av Per Henriksson, som var länsman för finnarna. 1670 sålde han till Johan Bertilsson. | Havuinen, Tomas Henriksson (I37334)
|
| 48319 | Note(Borgmesterslægten Hartwig, Personalhistorisk Tidsskrift 1943 11.rk 4.bd) Claus Hartvigh var Købmand og Skipper med Søfart særlig paa Lybæk. Herfra hjemførte han i 1620 som Gave til Rønne Kirke en stor Lysekrone, der foruden Aarstallet bærer Indskrift: »Claus Hartvigh. Christine Niemans.« Claus Hartwigs første Hustru afgik ved Døden ved Aar 1621, hvorefter han ægtede Bodil Pedersdatter Koefoed. | Niemans, Christine (I31394)
|
| 48320 | Note(Dansk Biografisk Leksikon) Bjørn Jernside, d. 1134, kongesøn. Harald Kesja havde tolv sønner hvoraf Bjørn Jernside var en af de ældste. Efter mordet på Knud Lavard sluttede han sig til sin farbror Erik Emune og støttede aktivt dennes oprør mod kong Niels. Til trods herfor blev såvel Bjørn Jernside som hans brødre ryddet af vejen da Erik havde fået magten efter Niels' død fordi de måtte anses for potentielle tronkrævere. Sven Aggesen beretter begejstret i sin Danmarkshistorie om sin fars og Bjørn Jernsides indsats i kampen for Erik ved Onsild bro 1132 hvor Bjørn Jernsides tapperhed skaffede ham tilnavnet Jernside. Roskildekrøniken beskriver Bjørn Jernside og hans bror Eriks fængsling og drukning i Slien. Knytlingasaga betegner også Bjørn Jernside med tilnavnet der bringer Regnar Lodbrogs søn, Bjørn Jernside, i erindring. | Haraldsen, Bjørn Jernside (I44007)
|
| 48321 | Note(Danske Herregårde) 1668 blev Klarupgaard solgt videre til familien Kriesch. Poul Kriesch, der var inspektør ved Børnehuset, overtog senere hele gården. På grund af pengeproblemer måtte han imidlertid pantsætte gården til den velhavende Thøger Lassen, som omkring 1685 overtog hele gården. Thøger Lassen, der var en af periodens mest velhavende mænd, ejede flere store gårde i Nordjylland og var gift hele tre gange. | Kriesch, Poul (I45557)
|
| 48322 | Note(En sydvestjysk slægt ...) Morten Hansen levede i Rørkær, Jerne sogn, og her døde han omkring 1652. Dette år gav tre af hans børn deres bror Niels Mortensen arveafkald efter deres salig far Morten Hansen i Rørkær og efter deres mor Maren Mortens. Det skete vel i forbindelse med, at Niels overtog forældrenes fæstegård. Morten Hansen var altså gift med Maren. 1636 skylder Morten Hansen boet efter salig Hans Jensen i Gammelby 6 sletdaler. 1638 var han som synsmand med til at afgøre, om et hus i Strandby var bygget for tæt på naboen. Og samme år havde han en søndag overværet et skænderi uden for Jerne kirke, hvorfor han var stævnet som vidne. Senere kræves han for et lån på 10 sldl., som han skyldte en mand i Kvaglund, mens han havde 6 sldl. til gode hos en anden i Tobøl. I en ekstraskatteliste for Riberhus len 1649-50 står Morten Hansen sammen med en Jes Pedersen som fæster af gården i Rørkær. I matriklen 1664, da Niels Mortensen har overtaget sin fars part af ejendommen, står den til 7-4-0-0 tdr. hartkorn, og den er da udlagt fra Riberhus til Ribe hospital. Der kendes 4 børn, her nævnt i tilfældig rækkefølge : l) Niels Mortensen, Rørkær, g.m. Birthe Sørensdatter, d.1720 i Rørkær. 2) Hans Mortensen, d.1679 i Novrup, g.ca. 1637 m. Mette Hansdatter. 3) Kirsten Mortensdatter g.m. Hans Nissen, d.1659 i Sædding. 4) Mette Mortensdatter g.m. Adser Pedersen, Strandby . | Hansen, Morten (I41753)
|
| 48323 | Note(Familiens Historier) Kirsten Høegs ældste kendte forfar ... https://familienshistorier.wordpress.com/2015/10/10/praest-med-beskyttelsesbrev/ | Høeg, Jens Nielsen (I46877)
|
| 48324 | Note(Finn Holbeks hjemmeside) Var fra 1513 katolsk sognepræst i Resen og Humlum, hvilket embede han beholdt efter reformationen, tog 1543 paa Skodborg herredsting lovhævd paa Resen præstegaard, 1545 kgl. bevilling paa at beholde Dalgaard, Stabeldal og et bol i Alstrup, Navr sogn (måske hustruens gods?) for den landgilde, som var svaret før grevefejden, 1558 fik han paa Skodborg herredsting vidne paa, at kirketoften i Resen by laa under præstegaarden. (dødsår anslås i anetavler for berømte danskere s. 211 til ca. 1576). Om slægten Resen: Den lærde slægt Resen føres tilbage til nedenanførte præst i Resen i Skodborg herred, hvoraf navnet, HANS ANDERSEN VEDEL (d. 1560), som sikkert stammer fra Vejle. Slægten er en udpræget præsteslægt og har en linje i Norge, som udspringer fra tolder i Flekkerø ANDERS HANSEN RESEN (d. 1665), der var broder til den med Vaabenbrev benaadede Peter Hansen Resen; andre brødre var sognepræst i Ystad HANS HANSEN RESEN (d. 1676) og sognepræst i Viborg PEDER HANSEN RESEN (d. 1675) og en søster var ANNE HANSDATTER RESEN (d. 1691), gift med landsdommer, professor WILLUM LANGE (1624-1682). | Wedel, Hans Andersen (I31321)
|
| 48325 | Note(Finnar i Väst af Jarl Ericson, side 109) Grells Olovsson Kavalainen kom inte, som många forskara-kåsörer till leda upprepat, under 1600-talets första årtionde til Gunnarskog. Sanningen var at Grells enligt sin egen dödsruna föddes 1610 i Finland och ej antecknad i mantalslängd för Bogen förrän 1674, för at sedan fremstå fram til 1688. Från 1679 finns hans söner i mantalslängd långt in på 1700-talet. För år 1674 och 1675 var Grells antecknad som änkling med två söner och en sonhustru. 1676 var Grells åter antecknad som gift man och hade altså gift om sig någon gång 1675. Vid den tiden utskrevs mantalslängd de första veckorna i januari resp år, varför det som står i mantalslängd gällde förhållandet vid tidspunkt resp år. *** Note fra GENI(Jan-Olov Ånskog m.fl.) Greger Olofsson finns med i Prestens Manntall 1664 då han står skriven som oppsitter i Varaldsskogen i Vinger: Akershus fylke, Øvre Romerike prosti, Manntall 4 (RA/EA-4070/J/Ja/Jab/L0004), 1664-1666, oppb: Riksarkivet. Sogneprestenes manntall, sidan 319. http://arkivverket.no/URN:db_read/ft/35500/160/ Bildlänk: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ft10051005102161.jpg Han återfinns senare i Bogen i Gunnarskog mellan åren 1674-1688: Mantalslängder 1642-1820 Örebro län, SE/RA55203.19/33 (1674) Bildid: A0003155_00128 Mantalslängder 1642-1820 Örebro län, SE/RA55203.19/46 (1688) Bildid: A0003168_00313 1701 "d 19 October afled Salligen Grells Olufs i Bogen födder i Finland af ehrlige föräldrar. m: Hustru Ilin. 27 ejusdem begrafen hans åhlder 90 åhr". 1674 och 1675 var Grells antecknad solm änkling med två söner och en sonhustru. 1676 är han åter antecknad som gift. Grell var gift minst två gånger. Den första hustrun hette Anna och den andra hustrun Marit Henriksdotter. Lämning finns efter hans hus i Bogen. Det ligger norr om fastigheten Grillsmon. Källa: Ragnar Nyström, Staffan Eriksson och Larry Eriksson "Skogsfinnar, eller svedjefinnar, var en grupp finnar främst från Savolax i dåvarande östra rikshalvan av Sverige som flyttade till delar av Norrland, Bergslagen och Värmland samt Norge (Hedmark) från 1590-talet till omkring 1640. Begreppet svedjefinnar var tidigare det vanliga, men har numera oftast för gruppen i Sverige ersatts av begreppet skogsfinnar, eftersom deras näringsfång var vida större än enbart svedjebruk, inte minst konventionellt åkerbruk och boskapsskötsel.[1] Skogsfinnarna försörjde sig till en början på svedjebruk, men omkring 1640 begränsades svedjebruk i lag för att skog behövdes för bergsbruk. Savolaxarna blev då torpare, i Bergslagen med skyldighet att arbeta som kolare knutna till bergsbruken. De finnar som arbetade inom svenskt hyttbruk sedan mitten av 1500-talet kunde troligen även komma från andra delar av östra rikshalvan.[2] Dessutom var fiske och jakt av betydelse." | Kavalainen, Grell Olofsson (I27828)
|
| 48326 | Note(Finneslekter III, familie 4) I mandtall for 1697 for ungt mannskap som ikke har flagt militærtjeneste er Lars Andersen 33 år nævnt under Løvhaugen. | Räisäinen, Lars Andersen (I33237)
|
| 48327 | Note(Finneslekter III, ægteskab nr. 8) Solor og Osterdalen Sorenskriverembete. I skifteprotokoll nr 2 (1712-1716) Fol.82b. finner vi hvem Karen Persdatter eller Pedersdatter, gift med Daniel Pedersen (Pälläinen) Sikkainen var. I skiftet etter Daniel som ble holt 24. november 1713, levde Karen og 8 barn. Setningen som viser sammenhengen med Peder Larsen Räisäinen lyder; "Ofuerværende Arfuingernes Nermeste PaaRørende Olle Pedersen Tuvingsberget og Olle Thommesen Løefhauen." Dette skulle vise en klar sammenheng. Ole Pedersen var Karens bror og Ole Thommesen eldste sønn til Thommes Olsen som også var Karnes bror. Et lengere utdrag av dette skiftet finnes i Helge Øyerens bok: "Brandval Finnskog, fra kongsallmenning til privateie. Spesielt garden Øyern, dens eiere og brukere.", SAH, Solør og Østerdalen sorenskriveri, J/Ja/L0002: Skifteprotokoll, 1712-1716, s. 82b-83a | Räisäinen, Karin Persdatter (I33201)
|
| 48328 | Note(Finneslekter VI) Da Maritt gifter seg blir det oppgitt Vittjärn som opholdssted, så trolig er hun datter af Johan Sigfridsson Hämäläinen. *** Note(Ole Thyge Plannthin) Ved vielsen er hun anført med fornavn Maritt, men senere i husförhör og ved bravelsn som Britta. Jeg antager, at der er tale med en forveksling med den ældre søster med navn Britta. *** Husförhörslängder Fryksände (S) AI:5 (1750-1752) Bild: 42 Sida: 73 (v10895.b42.s73) Gransiön Per Sifridsson 1684 Hustru Brita 1682 Sonen Olof 1716 Hust Anicka 1728 Son Anders 1728 Dott Kerstin 1726 Son Hindrik 1747 Dott Brita 1749 Enka Lisa | Familie: Per Sigfridsson Hotakka / Maritt Johansdotter Hämäläinen (F13478)
|
| 48329 | Note(Finneslekter VI) Erik: opptog Multtjärn i 1643. solgte seg ut allerede 1645. I 1649 frem til 1664 er han å finne i skattelengder i Sandsjö i Orsa, hvor han overtar svigerfarens torp. I 1661 er Erik nevnt i skattemanntall i Grue, 2 år etter i 1663 for første gang nevnt i skattemanntallet for Brandval. Her er han fram til 1676 da han må ta seg over til Sverige igien. Fra ca 1684 er han å finne i Multtjärn hvor han gifter seg på nytt. Ut fra dette ser det ut som Erik må ha flyttet tidligere fra Sandsjö en det som kommer frem der. Han kan jo ha fungert i skattelistene som bruker etter at han flyttet til Grue. Dette gir vel svaret på Porkala i Vålberget. Trolig er det Erik Porka som er opphavet til den plassen. I Domboka 1680 vt 9 Erik Klemetsson i Multtjärn bötar 40 mk for lönskeläge med Marit Johansdotter. Marit holder seg undan. I Domboka 1687 ht 78 Henrik och Staffan Erikssönner vid Arnsjön och Vittjärn bötar for klander mot Abraham Sigridsson i Mulltjärn fastebrev från 1684 vt (nr47) på hemmanet Multtjärn. I Domboka 1690 ht 41 Överbyborna besvärer sig över att de ej fått ersättning av finnarna i Multtjärn på deras utskog. Bolbyn tillerkekännes nu 20 d kmt att betalas med 2/3 av hustrun Karin Matsdotter och hennes man Erik Klemetsson, som upptagit hemmanet, samt 1/3 av Abraham Sigfridssøh, som kjöpt sin lott av hustru Karin. I Domboka 1713 vt29 Abraham Sigridsson i Multtjärn har nu enligt utslag vid förra tinget (12ht98) med sig sina vittnen, Henrik Eriksson Burk i Arnsjön jävas för nära svågerskap med Abraham Nevnt i Tingboka SØ 1671 s 43. 1672 s 17b. 1673. s 2 sak 3 | Porkka, Erik Klemetsson (I27684)
|
| 48330 | Note(Finneslekter VI, familie 1) Nevnt i Fryksände tingbog Ht1662/29. Ingrid Matsdotter i V. Berga bötar 10 mk för lönskaläge med Erik Staffansson i Rygden (dvs. Norge). Denne ämnar gifta sig med henne. | Matsdotter, Ingrid (I38122)
|
| 48331 | Note(Finneslekter VI, Mulikka) Tjente hos Per Persson Per Larsson Pennainen i Mangen 1648. | Mulikka, Pål Steffensen (I32981)
|
| 48332 | Note(fra Bjarne Kofoed) Koefoed-stamtavle B side 34, 46, 70. Occupation: Parish Clergyman (Præst) Reference: note Johan Poulsen Kofoed and Susanne Agnethe Hess had 8 sons and 7 daughters. There were two more sons in his marriage to Anne Elisabeth von Fischer. Sognepræst til Nexø og Bodilsker. | Hess, Susanne Agnethe (I45705)
|
| 48333 | Note(fra Bjarne Kofoed) Koefoed-stamtavle B side 34, 46, 70. Occupation: Parish Clergyman (Præst) Reference: note Johan Poulsen Kofoed and Susanne Agnethe Hess had 8 sons and 7 daughters. There were two more sons in his marriage to Anne Elisabeth von Fischer. Sognepræst til Nexø og Bodilsker. | Kofoed, Johan Poulsen (I6677)
|
| 48334 | Note(fra Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann) Jurisdiktsfoged Mogens Uf havde efterladt sig fire Sønner og fire Døttre, hvis hidsige Slægts blod hans Enke, Frue Berete Kiørning ikke evnede at dæmpe. Sindigst af dem var Peder Uf, som ejede Skovsholm i Ibsker med flere tilliggende Gaarde; som adelig Væbner sad han 1556 med i Landstinget, han søgte Universitetsdannelse, og som Mester Peder Uf deltog han i Frimændenes Møde 1572; inden Aarhundredets Udgang gik hans Gods i Arv til hans Søstersøn Christen Clausen eller Køller. Voldsomst af Brødrene var Philips Uf; to af hans Søstre havde giftet sig under deres adelige Stand, og i en Pengetvist lod han egenmægtig fængsle den ene af dem, Sidsel Jens Nielsens, ligesom han ødede &in Moders Gods og truede hende med Sværd og Bøsse. Dette blev Frue Berete for meget; hun udvirkede 21. Febr. 1580 hos Kongen, at Philips skulde sættes fast i Malmø. Dog et Aars Tid herefter færdedes Philips Uf til egen og andres Fordærv fri paa Borringholm, hvor hans Søster Margrete var gift med Adelsmanden Christen Clausen eller Køller paa Hallegaard i Olsker. En Dag midt i Marts 1581 red de to Brødre Philips og Esbern Uf sammen med deres Svoger ind paa dennes Gaard. Her kom de i Kamp om nogle Domsbreve, den gifte Esbern Uf blev dræbt og Philips haardt saaret. Han og bans Broder Hans Uf stevnede nu Svogeren ind for Landstinget som Drabsmand; men da der forelagdes dette en retsgyldig Tilstaaelse, som Philips tidligere havde afgivet, af at han selv havde dræbt sin Broder, dømte Landsdommer Peder Hansen Uf (af Slægtens Mandslinje) 29. April Køller uskyldig og fri af Tiltale. Drabssagen kom 16. Juni 1582 frem for Herredagen paa Københavns Slot, for hvilken de to Brødre paastod, at Køller havde med Vold aftvunget Philips den nævnte Tilstaaelse. Herredagen viste Sagen tilbage til Landstinget, som skulde paakende, hvem Banemand burde være med Rette. Senere hørtes intet om Philips Uf, utvivlsomt endte hans voldsomme Færd i, at han maatte række Hals under Bøddelsværdet som sin Broders Drabsmand. Alle de fire Brødre Uf maatte være døde sønneløse, inden Skovsholm arvedes af deres Søster Margretes Søn. *** Note(fra Søren Wendt, baseret på Zahrtmann) Tiden gik, Bernt Knop måtte springe fra slottet, og Mogens Uf kom tilbage 1562 og udnævntes til Jurisdiktfoged. Han boede på Rågelundsgård i Ibsker. Da han døde efterlod han enken med de 8 børn. En mærkelig skæbne overgik de 4 stridslystne sønner, thi de døde alle i en forholdsvis ung alder og uden at efterlade sig sønner. Af sønnerne Peder, Philip, Hans og Esbern, kan kun Peder nævnes med nogenlunde hæder. Han var adelig væbner, og i 1556 var han medlem af det bornholmske landsting. Han døde uden arvinger, hvorfor søsteren Margrethe og hendes mand arvede gården Skovsholm i Ibsker. *** Note(Kure opdateret 2024) Ibsker 22. sgd. Raagelundsgård 1533 Mogens Uf blev ved brev fra Kongen den 20.08.1535 udnævnt til Landsdommer for Bornholm. I 1562 udnævntes han til Jurisdiktionsfoged. Se i øvrigt Zahrtmann bind 1, side 120. Blev gift med Berete Kyrning som ejede gården Oddersberg i Skåne, og som var af dansk-svensk adelsslægt. *** Østermarie 4. vgd. Store Frigård (KrK) har i sin bog skrevet, at Oluf Tuesen er hans far, hvilket også er rigtigt. Nogen har slettet det i bogen, og skrevet at Anders Uf er faderen, men det er den samme fejl, som også forekommer i bogen "Skovgård, 1000 aner". Berete Poulsdatter Kyrning nævnes som enke i 1580. Hun var adelsfrøken i Skåne, og ejede "Oddersbjerg" i Skåne, hvortil Mogens Uf måtte flygte i 1536, da han blev forfulgt af den Lübske foged Bernt Knop. Blev i 1562 kaldt tilbage, og blev Henning Gagges afløser som Jurisdiktionsfoged her på øen. Han blev afskediget i 1564. I 1533 fik han de gårde tilbage, som Ærkebiskop Byrge havde inddraget efter henrettelsen af hans far. Navet Uf er efter sin moder, men sit våbenmærke, 3 agern på en skråbjælke, er efter sin far. Herefter kommer en lang periode, hvor vi ikke kender til ejerne. *** Ibsker prgd. Skovsholm 1533 Det er usikkert om Mogens Uf overhovedet har boet her på gården. *** Note(Væbnere Adel og Frimænd paa Bornholm) Han (Peder Uf) var en Søn af Mogens Uf, som 1533 af Erkebispen i Lund blev forlehnet med Raagelundsgaard i Ibsker, 1535 blev han Landsdommer paa Bornholm og var samme Aar en af Lederne for Bornholmernes Opstand mod de Lybske, men da disse med Lethed undertrykkede Opstanden, maatte Mogens Uf skyndsomst flygte til Skaane for ikke at blive et Hoved kortere. Først 1562 kom han tilbage, men da som Kongens Jurisdiktionsfoged paa Bornholm. Han var gift med Berette Kjørning af en skaansk Familie, som endnu levede 1580, men da kaldtes Enke. | Uf, Mogens Olufsen (I187)
|
| 48335 | Note(fra Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann) Philips Uf: to af hans Søstre havde giftet sig under deres adelige Stand, og i en Pengetvist lod han egenmægtig fængsle den ene af dem, Sidsel Jens Nielsens, ligesom han ødede &in Moders Gods og truede hende med Sværd og Bøsse. Dette blev Frue Berete for meget; hun udvirkede 21. Febr. 1580 hos Kongen, at Philips skulde sættes fast i Malmø. | Uf, Sidsel Mogensdatter (I45696)
|
| 48336 | Note(fra Danske Adelsslægter ved Finn Holbek) * Til Møllerup, var 1496 forstander til St. Jørgens Alter i Lund og kaldes velbyrdig svend, var 1498 ærkebispens skænk, kaldes 1511 Poul Kørning i Tollerup (Froste H.) og beseglede da til vitterlighed med Niels Hak, klagede 1519 til kongen over hr. Steen Bille og over (sin fætter) Aage Knudsen (Gere), der havde kastet hans hustrus moder af hesten. * Poul Jensen, blev 31. december 1500 indskrevet i Helligaands Broderskabet i Rom. (Lindbæk). | (Myre), Poul Jensen Kyrning (I45714)
|
| 48337 | Note(fra Danske Adelsslægter) Skal først have studeret i København og taget Baccalaureus-Graden der; siden drog han udenlands til Løwen og Paris, hvorfra han vendte hjem med stort udbytte af kundskaber (magna cum fruge). Han kom dog ikke ind på den gejstlige livsbane, som man herefter skulle have ventet, men blev borger i Ribe, hvor han 1558 giftede sig med en rådmandsdatter og desuden havde en del slægt. Han havde her handelsbedrift som andre borgere, drev studehandel og fiskeri. Den 15/4 1566 blev han rådmand og 1577 borgemester. | Hegelund, Peder Mortensen (I46697)
|
| 48338 | Note(fra degnehistorie) Jens Aagaard, f. 1738, Faderen Degn i Stenmagle, Stud. Slagelse 1761, Skoleh. i Rye, derefter i Vemmelev, 1772 Degn i Nidløse, k. hertil af Biskop Harboe 1775. Han klagede 25/12 1791 til Biskop Balle over, at der ved Udskiftningen ikke var tillagt Embedet Jord til 2 Køer og nogle Faar og anfører, at det ikke er ham muligt at leve uden Kreaturer. I 1779 havde han Sag med Ejeren af Valbygaard om Degnerettigheden af 3 Gaarde i Kongsmarken, men tabte den. 1806 ansøgte han om at blive entl. med Pension af 200 Rd. aarlig, f i Høve 29/12 1822; g. 1) i Vemmelev u /7 1769 Anne Margrethe Kauster fra Sorø, t 1774. 2) i Tersløse u/7 1775 Abigael Sophie Schytte, f. 1746, f 19/10 1780, Datter af Spr. Jens S. 3) her 25/2 1 78 4 Elisabeth Krentel, bgr. 2/4 1793, 36 Aar gi. | Aagaard, Jens (I46620)
|
| 48339 | Note(fra Djurhuus) Lisbeth ægtede 1604 Jens Andersen (Guldsmed) af en anset Familie i Ribe. Han var Kjøbmand og drev navnlig Øxenhandel; men det synes, som om den selvforskyldte Ulykke skulde forfølge And. Sørensens Slægt til det Yderste; thi 1625 indtraf den skrækkelige Begivenhed, at han under en Strid dræbte sin egen Broder, Hans Andersen. [Kilde: Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884, bind II, p. 223.] | Klyne, Lisbeth Andersdatter (I46689)
|
| 48340 | Note(fra Djurjuus mv.) (Da Marie bliver gift 1.g. med den velhavende Ribe-borger Jens Klyne, som døde af pest 23/4 1565 og 2.g. med borgmester Jens Christensen Hegelund, altså "fornemme" folk, og da navnet i det hele taget er bevaret, kan der være mulighed for, at hendes fader Christen Pedersen er identisk med tolderen og Ålborg-borgmesteren Christen Pedersen, der var gift med tolder og borgmester Hans Bartholemæussen's datter Ane Hansdatter.) Ref. Danske Magasin 4. rk., 1. bd., s. 111, 170 Saml. til Jysk Hist. og Topogr. 1.rk., 2. bd., p. 143, 145, 122 f. Ålborg Bysbog 29/3 1543, 28/10 1552 *** Vedrørende død: Dokumenter (bilag) til Ribe tingbøger 1569-1600 B 85A-101 1595 143 Maren Klynes erklæring, at der for 30 år siden stod et hus og herberg på pladsen norden op til Oluf Thomsens hus. Beskrivelse af huset og dets videre skæbne. [brejl.dk ved Erik Brejl] Ole Degn oplyser hendes dødsår som 1600. Kilden til dette kendes ikke. Peder Hegelund nævner ikke hendes dødsfald i sine almanakoptegnelser. [Ole Degn, Jysk Selskab for Historie, Universitetsforlaget i Aarhus, 1981, bd. 2, p. 180] | Christensdatter, Marine (I8123)
|
| 48341 | Note(Fra dokument om Brødsgaard og Jordrupgård) Omkring 1710 afløstes Peder Hansen af Jens Pedersen, der vel har været hans søn. Ved Jens Pedersens død 1753 overtog sønnen Peder Jensen faderens gård. Samtidig blev Peder Jensen 9.8.1753 gift i Skanderup med Mette Hansdatter Ravn, der var datter af Hans Andersen Ravn og Else Hansdatter Horskier. Men Peder Jensen var knap nok fæster af Jordrupgård i to år, inden han døde. Han begravedes på Jordrup kirkegård 21.2.1755 kun 36 år gammel. Efter tidens skik giftede enken sig hurtigt igen, allerede 23.5.1755 trolovedes hun med "ungkarl Christen Pedersen af Brøsgård", og dermed kom så Brødsgårdslægten til Jordrupgård og har jo så været der siden lige til dagen i dag. | Jensen, Peder (I3967)
|
| 48342 | Note(Fra dokument om Brødsgaard og Jordrupgård) Omkring 1710 afløstes Peder Hansen af Jens Pedersen, der vel har været hans søn. Han fæstede yderligere en gårdspart jord, nemlig halvparten af den halvgård, som i 1688 tilhørte Jep Knudsen, det skete ved "sessionen" 7.9.1716 (bilag til Ryttergodsregnskabet). En tid var han således fæster af ¾ af den oprindelige helgård foruden gårdspart matrikel 1688 nr. 18, men den sidst fæstede ¼ gårdspart opgav han siden til fordel for ½ gårdspart, de øde gård matrikel 1688 nr. 8 med hartkorn 2-"-"-1. Omkring 1720 var gården samlet, vist den største i byen, bestående af de tre matrikel-numre fra 1688 nr. 6, nr. 8 og nr. 18. Og sådan forblev det i den følgende tid, ja, gennem udskiftning og andre omskiftelser kan man egentlig sige, at denne gård har eksisteret lige op til vore dage. Navnet Jordrupgård er først blevet anvendt i nyere tid. | Pedersen, Jens (I4142)
|
| 48343 | Note(fra familieside Djurhuus mv.) Peder Ibsen, født før 1495 i Ribe, død 1535-39 samme sted - Gift 1517-20 med Anne N.N., født ca. 1499, død 1.5.1578 i Ribe. - Hun blev gift 2. g. med Jørgen Pedersen Juel fra Horsens, død 1546, borgmester i Ribe fra 1537. Peder Ibsen var købmand i Ribe, nævnt fra 1519; han og faderen var i 1520'erne Ribes, ja Danmarks betydeligste eksportører af kvæg til de tyske markeder. Peder blev senest 1528 rådmand i byen. - Anne var som enke ejer af gården Ondaften (nu Lundgaard) i Farup Sogn ved Ribe; denne ejendom blev overtaget af sønnen Hans. Selv boede Anne sidst i en gård på Mellemdammen. Parret havde foruden et par sønner døtrene Anne, født 1517-20, gift med Jens Christensen Hegelund, rådmand og borgmester i Ribe (forældre til biskop Peder Hegelund), og Sidsel (Cecilie), nr. 96 [kilde: Er du i familie med bryggerne? Slægterne bag bryggerne J.C. og Carl Jacobsen på Carlsberg, af Birgit Ørskov og Anton Blaabjerg, 1997 *** 1519 ....at 2 af de Mænd, der, som ovenfor er fortalt, havde lånt Kongen Penge, næmlig Rådmand Jep Kristensen og Peder Jejpsen, i næste Februar fik Tilladelse til at uddrive, den ene 150, den anden 100 Øxne af Vendsyssel, mod i Told for hver Oxe at afkvitte 8 Sk. i Kongens Gjæld til dem. [kilde: Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884] | Ibsen, Peder (I198)
|
| 48344 | Note(Fra Henning Jensen) Jyske Regiments kasseregnskab: 4. august 1697: Er Jens Pedersens gård i Billumtarp i Billum sogn, som han for alderdom og skrøbeligheds skyld godvillig opladt og afstået har til Christen Knudsen, forundt for indfæstning 2 rdl. (Christen Knudsen var søn af Knud Boisen og født 1669. Han døde 1728) Christen Knudsen havde en datter Dorthea Christensdatter der blev gift med Christen Madsen fra Ål sogn (Se FT87 nr. 135). De må have overtaget fæstet lige før 1719 hvor de får en søn døbt Christen. Dortheas broder Knud Christensen er fadder for Christen Madsens bror Peder Madsen i Ål sogn 1726 og for Christen Madsen og Dorthea Christensdatter i 1728, samme år som faderen Christen Knudsen dør 59 år gl. | Knudsen, Christen (I40837)
|
| 48345 | Note(Fra Henning Jensens database) Adser Søfrenssøn var 1664 og tidligere fæster af en halvgård i "Schiødstrup" i Aal sogn, hvis hartkorn da sattes til 5-0-2-0, gården ejedes da af Hr. Christen Lange til Hesselmed. | Sørensen, Adser (I40215)
|
| 48346 | Note(Fra Henning Jensens database) Bertel Oluffssøn var fæster 1664 og 1681 af en halvgård i "Kieregaarde" i Aal sogn, men 1688 er han borte (antagelig død). Det er ikke bevist at Oluff Nielsen er hans far, men det er samme gård i "kiergaard" han fæster som faderen, der er død før 1662, tidligere har fæstet. | Ouffssøn, Bertel (I8639)
|
| 48347 | Note(Fra Henning Jensens database) Bonde Sørensen, søn af Søffren Nielsen og Ukendt, døde omkring 1630 (snarere 1622). Hans barn: Søfren Bundessøn (født i Broeng - døde før 1681 i Gedberg) Søffren Boedssøn Han ses i Vester Horne Herreds Tingbøger, samt i 1622 i Kronens Jordebog, hvor han fæster en halvgård i "Sckiødstrup", som "hans Fader fradøde gaf Pendinge 10 Rdlr." - Altså hans far er død tidligere, og han maatte betale 10 Rdl. - Kilder: "Jordebogehn paa Riberhus 1608" pag. 239 (Z.1-9), "Matricull och Jordebogh offuer Wester Herritt sambt Kierregaardt Birch 1664" (Z.5-8) page 314a. "Slægten Aall" ved Haagen Krogh Steffens, trykt 1908 i Kristiania. Kieregaard Birchs Tingbøger. "Hesselmed Jorde- og Fæstevæsen" i Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv i Oxbøl. | Søffrenssøn, Boed (I8591)
|
| 48348 | Note(Fra Henning Jensens database) Boye Adserssøn han fæstede 1681 og 1688 en halvgård i "Schiødstrup" i Aal sogn, hvis hartkorn 1681 var 5-0-2-0 og som i 1688 blev ændret til 3-3-0-0. Gården ejedes 1688 af sognepræsten Niels Nielssøn i Hoe. - Boye Adserssøn døde i gården 1728, da 98 år garnmel jf. Aal KB! Det viI sige han er født ca. 1630. Det er ret tvivlsom om det passer at han er så gammel. Han ses også ved skiftet i Fredericia- se note ved hans søster Anne. | Adsersen, Boye (I40216)
|
| 48349 | Note(Fra Henning Jensens database) Gårdmand Hans Tomisøn i Børsmose, der er gift med en datter af Matz Christensøn og Sidsel Briex, klager i 1622 på Kjærgaard Birketing over, at hans kone endnu ikke har fået udbetalt sin medgift på 8½ daler fra 1617, som hun havde krav på. Sagen lyder så ledes i tingbogen den 30.8.1622: "Hans Hansen i Kjærgaard vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at for fem år siden var han til Matz Christensen på Briex, og der hørte og så det, Matz Christensen lovede at give Hans Tomisen i Børsmose 8½ daler slet penge med hans datter, og der foruden lovede han at give Hans Tomisen en hæderlig medgift med forne hans datter. Peder Christensen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at ved fem år siden da hørte og så han det, Sidsel Matzkoune i Børsmose lovede Hans Tomisen 8½ daler med hendes datter, men Matz Christensen på Briex var ikke hos den tid, dog var det med Matz Christensens samtykke tilforn, at hvad Sidsel Matzkoune i de måder lovede ud , ville han fuldkomme. Thøger Ericsen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at han og forne tid hørte det, forne Sidsel Matzkoune lovede at give Hans Tomisen til medgift med hendes datter 8½ sletdaler. Fremdeles vidnede Thøger Ericsen og Peder Christensen, at forne Sidsel Matzkoune samme tid begærede af Peder Christensen, at han ville love til Hans Tomisen for forne penge. Anders Nielsen i Grerup og Søren Bertelsen ibid. vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at de i dag 8 dage gav Matz Christensen på Bricx, Sidsel Matzkoune ibid. og hendes laugværge varsel for deres dør og bopæl for dette vidne i dag her til tinget at svare til. Hans Tomisen tog vidnet, Matz Christensen genpart; og berettede med oprakte fingre, at han ikke lovede Hans Tomisen så mange penge med hans datter til medgift, som i dag er om vidner; og sagde han lovede Hans Tomisen, når han fæstede sig en væring, da vil han give ham penge efter Matz Christensens egen vilje og minde. Stod Hans Tomisen, Hans Hansen i Kjærgaard, Peder Christensen og Thøger Ericxen i Børsmose til vedermålsting, der dette vidne blev taget. Søren Jensen i Børsmose dommer. Matz Christensen tog vidnet". | Thomsen, Hans (I40676)
|
| 48350 | Note(fra Henning Jensens database) Kjærgaard-1. I 1562 var Oluf Nielsen alene om, at fæste denne gårdspart i Kjærgaard, hvoraf han betalte af 4 hestes gæsteri: 1 svin og 1 mark til helmis og volmis(terminsdage). I 1581 ser det ud til, at Oluf Nielsen har overdraget halvdelen fæstet til sine to sønner Chresten Olufsen og Niels Olufsen, der da måtte betale af 4 hestes gæsteri: 3 mark 5 skilling 1 albus i stedet for tidligere 1 svin, samt 10 skilling og 2 albus til helmis og volmis; mens Christen Knudsen er blevet medfæster og betalte til husbondhold 6 daler. Fra 1583-98 deles gården mellem de to fæstere Niels Olufsen og Christen Knudsen, sidstnævnte overdrager den 12. juni 1610 fæstet af sin halvgård til Store Hans Hansen i Kjærgaard-2 der betaler 10 daler i fæsteafgift. | Nielsen, Oluf (I40675)
|