Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 47,801 til 47,850 fra 59,378

      «Forrige «1 ... 953 954 955 956 957 958 959 960 961 ... 1188» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
47801 Note (Buch-puslespillet)
Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse.
Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner.

Note om Mogens Buch (Buch-puslespillet)
Er det den Mogens Buch, nævnt i Møsvrå 1589 iflg. ”Danske Domme”? måske født i Nagbøl o.1510 		Buch, Mogens Knudsen (I24278)
 
47802 Note (Buch-puslespillet)
Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse. Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner.
I version april 2015 af puslespillet nævnes 3 brødre til Knud Jensen Buch:
1. Jørgen Jepsen Buch (nævnt i tingsvidne 10.8.1496)
levede i Nagbøl, nævnt 1496
2. Ancher Jepsen Buch (nævnes i tingsvidne 14.2.1487 i Gamst)
Andst, nævnt 1480-1508
3. Tuli Jepsen Buch (nævnt som vidne på Andst herredsting 25.11.1490)
Dollerup nævnt 1490-1508
Kilde: W.Christensens “Danmarks middelalderlige breve”

Note (John Helt Green, side 227)
Knud Jepsen Buch, ejer af Nagbølgaard, væbner og sandemand, f. omk. 1460 i Nagbøl, Skanderup, g. m. NN. Mogensdatter Lange, f. omk. 1460. (Det skal her anføres, at anelinien ind i slægten Lange kræver en mere indgående undersøgelse, idet en datter af Mogens Lange ikke kendes jf. Danmarks Adels Årbog 1901). Alligevel medtages forsøgsvis denne anelinie p. g. a. oplysninger fra anden slægtsforsker).
** billeder af segl for slægterne Buch og Lange **
I 1480 gav Knud Buch sammen med sin bror Ancker Buch et stykke jord vest for Vaiberg til den daværende sognepræst i Skanderup Anders Pederssen. 25/9 1490, 30/11 1496, 15/3 1498, i 1499, 25/1 1504 og 10/2 1508 optræder Knud Buch som dannemand på Anst herredsting.
Han nævnes også i et skøde af 16/6 1491 på gårde i Glibstrup og Bække sammen med sognepræsten i Anst Peder Mørck og Tuli Iversen. (William Christensen: Danmarks middelalderlige Breve og O. Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner).

I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 4. række, IV bind findes en afhandling af Hans Knudsen: “Kolding Rytterdistrikts Selvejere”. Heri findes bl.a. følgende om Nagbølgaard:
“Adk.
1) Et Stoknævn af Anst Herreds Ting 1509, Torsdagen efter St. Petri Dag, 12 mænd vidner, at Jep Buch og hans Søn efter ham havde den Gaard i Nagbøl med alle sin rette Tilliggelser, i hvor som helst samme liggendes var i Anst Herred for ½ Td. Smør og 6 SK. og en Gaard i Dollerup for en Fjerding Tønde Smør og 8 Sk. , og fornte Tynge havde Kong Christophers Brev og derefter Kong Christian samt Kong Hanses. Samme 3 Breve brændte med Knud Buchs Gaard.
2) Et ditto af samme Aar Torsdagen efter St. Dionisi Dag, 12 mænd vidner, at Knud Buch havde købt Tyre Hermands Del i hans paaboende Gaard, og hans Fader Jep Buch og Arvinger havde samme i 60 Aar, ulast eller -kær til Gaarden brændte.
3) Christiani tertii Konfirmationsdom, dateret Refsøe Francisci Dag 1541
I) paa 12 Mænds Brev af 1520, at den Otting Jord, Jes Svendsen af Gjelballe havde af Schanderup Kirke, samme gav Knud Buchs Forældre til bemeldte Kirke, og havde Knud Buch den i sin Tid ukær for Skylde til Kirken 8 Sk.
II) Paa et Brev 1521, 8 Mænds Vidne, Hvorved dette stadfæstes.
III) 8 Mænds Vidne , at Mette Terckels, som boede i Bølling, det var Jep Buchs Oldemoder etc.
4) Dronning Dorethes Benaadningsbrev af 7. Juli 1560, at denne Livgedingstjener Jep Buch med Hustru og begge deres Børn hendes Livstid kvit og fri for Ægt og Arbejde tvende Gaarde, som var en i Schanderup Sogn Nagbøl med en Otting Jord paa Vrandrup Mark, og en Gaard i Dollerup, dog saa at de betidelig gav af samme Gaard den sædvanlige Landgilde, Rente og Rettighed, som deraf plejer at gange, Bygningen at holde ved lige og forbedre og Skoven ej til Upligt at forhugge. N.B. Fast af lige Indhold er nu Fæste- og Husbondholdsbrevene.
5) Skøde af Anst Herreds Ting den 27. August 1618 fra Povel Hansen i Nebel til Jep Ollesen Buch i Nagbøl.
6) Et ditto af 7. Juli 1653 fra Jep Ollesens Datter Gunder Jepsdatter til Jep Buch og Hustru.
7) Af 22. Juli 1692 fra Jep Buch til Sønnen Christen Buch og Fæstmø Boel Erichsdatter.
8) Et ditto af 5. Decbr. 1704 fra Boel Erichsdatter til hendes Fæstemand Niels Ebbesen. Landgilde Leding 1 Sk, Aarlig Penge 8 Sk, 5 Skp Kversthavre, ½ Td. Smør, 16 Sommer- og Vinterheste = 13Rdlr 5 Mk 14½ Sk”. 		Buch, Knud Jepsen (I24266)
 
47803 Note (Erik Mangsbo)
Herlik Månssons släkt härstammade från Olsäter i Övre Ullerud men han själv var sannolikt född vid Almar, Grava 		Månsson, Herlik (I28197)
 
47804 Note (Erik Mundbjerg på MyHeritage)
Det vides ikke hvornår han er født, idet der ikke er nogen aldersangivelse ved hans død i 1775 i Egebjerg i Ejsing sogn, hvor han var gårdmand. Men han er formodentlig født sidst i 1600-tallet.
Christen Dalsgaard blev vist også benævnt Brunsgaard, i hvert fald bruges det både om sønnen Jens, og datteren, Anne, ved deres bryllup.Det er muligt, at Christen Dalsgaard efter Maren Nielsdatters død i 1762 har giftet sig igen med Mette Nielsdatter i Kiellerup; i hvert fald meddeler Ejsing kirkebog, at den 25 marts 1773 bliver hun begravet og der oplyses om hende; forhen Christen Dalsgaards hustru og i mange år byens jordemoder for 192 børn. Kan det tænkes, at hun var søster til Maren Nielsdatter? Det kunne forklare, hvorfor der først i april 1773 holdes skifte i boet efter den første kone, idet Christen Dalsgaard nu ønsker at gifte sig på ny, denne gang med Bodil Jensdatter Raun. Præsten har måske ikke syntes, at det var helt passende; i sin embedsbog skriver han i 1773; fredagen efter 19. søndag efter trinitatis gamle Chr Dalsgaards brøllup; men på det tidspunkt havde sønnen, Jens Christensen Dalsgaard, overtaget gården, og Christen Dalsgaard var flyttet ind i huset i Egebjerg. 		Dalsgaard, Christen (I26847)
 
47805 Note (Erik Pedersen)
Gaardmand Storestensgaard i Snostrup 1680 - 1686. Gaardmand Rørviggaard i Store Rørbæk 1686 - 1692. 		Torbensen, Anders (I24037)
 
47806 Note (Erik Pedersen)
Han nævnes i Frederiksborg Amts mandtalsliste 1700. 		Hansen, Niels (I24072)
 
47807 Note (Erik Pedersen)
Han nævnes i skatteregnskaberne for 1635 og er på gaard nr. 3. 		Jyde, Jens Sørensen (I23820)
 
47808 Note (Erik Pedersen)
Han nævnes på gaard nr. 3 i 1620. Den årlige landgilde er 4u skepper rug, 7u skepper byg, 1u tønde havre, 1 lan, 1 gaas og 4 høns.
Efter hans død betales der 5 daler i førlov. 		Pedersen, Lars (I24033)
 
47809 Note (Erik Pedersen)
I 1699 fæster han gaard nr. 18 efter faderen Niels Hansen, der får fri husly sin livstid.
I 1718 er gaardens hartkorn: 8 tønder, 1 skeppe og 47 fag husrum. Gaardens besætning er 9 bæster, 5 stude, 2 køer og 8 ungnød. 		Nielsen, Lars (I26566)
 
47810 Note (Finn Holbek)
til Knudsbøl (Anst H.), som han 1503 købte af kongen, mon den Væbner af dette Navn, som 1480 var Høvedsmand på Næsbyhoved og da var tilstede paa Skovby Herredsting, havde 1484 Hennegaard i Forlening, var 1486 nærværende, da Biskop Hartvig Juel i Ribe afsagde en Dom ang. Darum Enge, beseglede 1500 Gavebrevet på Gården Storsbøl.
Siges at være falden i Ditmarsken 1500, hvilket dog konflikter med oplysningen om køb af Knudsbøl 1503. 		Lange, Niels Mogensen (I24356)
 
47811 Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
betænkes 1409 i Biskop Eskild af Ribes Testamente, var død 1443. 		Lange, Esge Nielsen (I24421)
 
47812 Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
blev 1442 af Biskop Christiern af Ribe forlenet med Trøjborg Slot, var 31 Marts 1443 Ridder og beseglede da til Vitterlighed med sin Broder Esge, var siden vistnok Høvedsmand på Riberhus, men 1460 og 1470 (sit Søskendebarn) Biskop Jens Iversens Høvedsmand på Aakjær, var 1468 Rigsråd, havde Varde og Vester Herred i Pant for Livstid. 		Lange, Gunde Nielsen (I24419)
 
47813 Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
gav 1440 Gods til det af Kantor Jep Iversen stiftede Kapel. 		Lange, Kirstine Esgesdatter (I24422)
 
47814 Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
skal have ejet Lydum (V. Horne H.), beseglede 1405 sammen med (sin Broder) Oluf Thomesen til Vitterlighed med (deres Næstsøskendebarn) Christiern Pedersen, var 1406 sammen med (sin Broder) Esge Thomesen nærværende paa Kongens Retterting paa Lundenæs, nævnes 1416 i et Vidne af Varde Sysselting sammen med (sit Næstsøskendebarn) Hr. Oluf. Pedersen og (sin Søn?) Iver Nielsen.

Var gift med Anne Henriksdatter Reventlow, men skal siden have været gift to gange mere og ialt have haft 24 Børn. 		Lange, Niels Thomesen (I24417)
 
47815 Note (Fra hjemmeside for Lekvattnet)

Den finska kolonisationen i Spettungen
**************************************
Pål Matsson Mammoinen ryddet Spettungen i Lekvattnet på 1640 tallet.

I juni 1640 vittnar nämnden vid tinget, att torp ej kan upptagas på skogen ifråga, detta tydligen därför att redan något år tidigare en finne bosatt sig där. Vid tinget samma höst befinner sig också en nybyggare Maths Mammoinen på Spetungeskogen i full träta om ängsmarker med finnen Påvel Larsson i Långenäs vid Kymmen. Denne Maths som tydligen är sjuklig, går ur tiden omkring år 1651.

Sonen Pål Matsson, som tidigt tagit vid gården, får denna skattlagd som 1/4 kronohemman redan år 1649. Pål tillhör släkten Mammoinen – han nämnes 1667 som Påffuel Mam – och står kvar i längderna till och med 1673.

Sonen Maths efterträder honom till inpå 1690-talet, då släkten Mammoinen av allt att döma försvinner från Spettungen, alldeles som Gottlund uppger, och andra släkter uppträder på hemmanet. Framdeles kvarvarande av dessa blir släkten Riekkinen (eller möjligen Rikkinen), som enligt en av Gottlund anförd tradition sagts leda sitt ursprung från en från Finland inkommen kapten Rek eller Rick (Richard Brobergs ”Finsk invandring till mellersta Sverige, jfr sid. 105).

I början av 1700-talet är den företrädd på hemmanets tvenne gårdar av Anders Sigfridsson i nedre Spettungen och Sigfrid Sigfridsson i övre Spettungen.
Bägge gårdarna är numera avfolkade och öde, byggnaderna rivna och ägorna skogsmark.”
 		Mammoinen, Pål Matsson (I27864)
 
47816 Note (fra Norman Lee Madsen)

From Bornholm's Jordebog og 1658, compiled during the Swedish occupationof the island:
Norre Häradh, Röe Sochn, Skattehemman, Nr. 11: Hans Fredrichsen. . . 18 Daler, 26 Öre, 18 Penningar.

From Bornholm's Jordebog og 1662:
Norre Herridt, Røe Sogn, Bunde, Nr. 11: Hans Fredrichsen.

From the Nørre Herred Tingbog 1678-1684:
September 3, 1680, page 84b:
Pouel Hansen i Rø Sogn forelagde sit indlæg for de 12 mand, der skulle syne den 3de og 11de gaard i sognet. Erich Rasmussen i Rø Sogn mødte paa sin søster Birgitte sal. Hans Friderichsens vegne i tiltalen fra Oluf Lauridsen vedrørende adkomsten til den 3de gaard i sognet. Erich Rasmussen fremlagde skrift fra 15 September 1656 og skiftebrev fra 18de Juni 1657 paa den 3de gaard. Samt udskrift fra Nørre Herreds tingbog 22 April 1658. Oluf Lauridsen ville føre skriftligt indlæg for de 12 mand paa næste ting.

September 17, 1680, page 88b:
Laurids Pedersen i Klemensker i rettelagde et skriftligt indlæg mod Hans Friderichsens arvinger i Rø Sogn. Herefter forlagte han dom i sagen. Sal. Peder Hyldebrands skrift fra 25Juni 1677 blev læst. Erich Rasmussen ville svare for arvingerne paa næste ting.

September 24, 1680, page 90b:
Dom - 12-mands kendelsen afsagt for den 3de og den 11de gaard i Rø Sogn. Den 3de gaards værdi blev sat til 152Sdr. og den 11de gaard til 81 Sdr. 1 Mark. Oluf Lauridsen i Klemensker, hvis fader havde ejet den 3de gaard, mente, at gaarden tilhørte ham. Erich Rasmussen af Rø Sogn udtalte sig som værge til Birgitte, enke efter afdøde Hans Friderichsen. Birgitte mente sig berettiget til afgifter baade af den 3de gaard og den 6de som hendes mand havde drevet og opbygget. Friderich Hansen af Rø Sogn udtalte sig som værge for den yngste broder Anders Hansen, at yngsteretten burde tilgodese Anders Hansen. En anden broder Poul Hansen mente, som den næstyngste, skulle havde det ringeste sæde (11de gaard). 12-mands kendelsen delte arven: Den tredje gaard skulle fradrages et pantebrev for 40 Sdr. til Claus Bohni Rønne. Dernæst deltes summe til 5 drenge og 1 pige. Den 11 gaard ligesaa. Dommen tilkendte enken at beholde begge gårde paa hendes livstid.

Extracted from the probate for Birgitte Rasmusdatter, December 17, 1691, page 107b:
Anno 1691 dend 17 December, er efter loulig giorde tilysning, holden registering, og vurdering, sampt skifte og deehling efter Hans Hansens sal. hustru Birgite Rasmusdaatter som til forn var i ekteskab med sal. Hans Friderichsen, som til forn er ved døden afgangne, og nu boede, og døde paa dend 8tende Jord Eiendegaard ligende udi Røe Sogn. Imellem dend sal. quindis efterlatte hosbonde bemelte Hans Hansen paa eene side, ogpaa anden side dend sal. quindis børn, som Hans Hansen er stif-fader til, som er 5 sønner, og en daatter. Dend eldste søn Fredrich Hansen boende i Røe Sogn. Dend anden søn Rasmus Hansen ibidem. Dend 3 sønnen Niels Hansen ibidem. Dend 4 søn Pouel Hansen og ibidem. Dend yngste søn Anders Hansen boende i Clemmedsker Sogn. Alle deris egen verge. Daatteren Karen Hansdaatter i ekteskab med Mons Joensen boende i Røe Sogn. . . Saa blef angifuen efterskrefue boer skyldige gield, huor til erudleg giort som følger, Kongl. Majst. Ambtsforvalter loed fordre somrester først som dend s. Hans Hansen i Rydsker Sogn, som siden her i RøeSogn døde, og hans fader forskrifuen Hans Hansen arfuede, og der forsuarer resteandzen som sønnen skyldig blef af bemelte gaard for Ao. 1690 efter commissariernis forretning. . . Hans Torsen i Nyekier Sogn, efter en hanskrift udgifuen til Peder Jørgensen i Rydsker Sogn af Hans Hansen dend 14 Dec. 1677 der efter er en transport giort af Peder Jørgensen tilforhen Hans Torsens verge, og broder Peder Torsen dend 10 Janv. 1681. . .Hans Hansen fremblagde skiftebrefued dateret den 9 Juny 1680. . . Hans Hansen og arfuingerne beretted at Anders Hansen denne sal. mands søn. . .blef bort død førend Hans Hansen kom i ekteskab med enken, og strax efterskifte var holden. . . blef bemelte Hans Hansen, og forend hansstif-sønner, og -daattermand for eened og forligte denne arf efter forskrifune deris sal. moder angaaende, at stif børnen skulle nyde i alttil arf, og skifte af løsøre og Jordegoeds, dend anpart af dend 3de og 11gaarde i Røe Sogn, som deris sal. moder tilkom efter en sambfrender dompaa samme gaarde for retted dateret dend 11 Juny Ao. 1680. Huor udi Hans Hansen paa sin part iegen lod og deehl skal hafue, men beholde sit eget jordegods der imod, som er den 8tende gaard i Røe Sogn til sig og sinneegene børn, fri og u-bekind ret for hans stif-børn paatale eller anke i alle maader, der paa befuerede Hans Hansen tilsinne stif børn bemeltederis sal. faders Hans Frederichsens skiftebref, og sambfrender domb somdi ogskal beholde quit. . . .

Senere i skiftet oplyses det, at Hans Frederiksen, da han døde i 1680, ejede i alt 3 selvejergårde, nemlig nr. 3., 8. og 11. alle i Rø. En samfrændedom fra 11. juni 1680 fastslog hvordan ejerforholdene blev fordelt mellem enken og børnene, og hvis enken giftede sig igen blev der aftalt hvordan dette nye familiemedlem skulle indgå i ejendomsfordelingen. De fastlagte regler sørgede for at fordelingen af gårdene efter Birgitte Rasmusdatters død gik gnidnings-løst: Hans Hansen beholdt sit jordegodssæde som var 8. gård og børnene fik 3. og 11. gård. Løsøreværdien blev opgjort til i alt 120 sld. Et ikke særligt imponerende resultat, specielt fordi løsgælden og omkostningerne ved døds-faldet og skifteafholdelsen overgik løsøreværdien med 8 sld.

Det tyder på at der til den 8. gård hørte en del skovbrug. Sammen med Køller-gårds ejer Jep Kjøller ejedes en "tømr sauf" - som antagelig varen sav til opskæring af træer til bjælker. Flere kreditorer skyldte boetfor træbjælker, stolper, løsholter og sparre. Til gården hørte i alt 9 heste og 3 vogne, hvilket er flere end på tilsvarende gårde.

Til boet hørte tre udhuse, et på hver af gårdene. Værdien er gennemgående 3-4 sld, hvilket svarer til værdien af en ko. Lars Mikkelsen som boede i en af disse udhuse. Han skyldte 9 mark for leje af huset indtil påske 1692, dertil skulle lægges 2 1/2 dags mejning til 1 mk9 sk, 1/2 dag agning af møg 8 sk., 1 dags rafstning (?) til 6 sk. I alt11 mark og 7 sk. Denne arbejdsydelse var almindelig for udhusenes beboere, de var en væsentlig del af selvejergårdenes arbejdskraft. Desværre er det sjældent, at man i skifterne får at vide hvor omfattende husmændenes/indsiddernes pålagte arbejdsbyrde var. Noget tyder på at lejerne af husene på disse gårde yder en arbejdsindsat, der svarer til husenes værdi- altså 3-4 sld. Stervboet havde i alt 5 køer og en tyrekalv, samt 4 stude opstaldet på 26. selvejergård!

Boets største gæld var til Anna sal. Anders Pedersen, Rø på i alt 46 sld.14 sk. Det var en nye gældspost fra 10 januar 1690. Et gammelt pantebrev fra 29 Nov. 1661 med pant i den 3 gård på i alt 40 sld. blev krævet af Elisabeth sal. Claus Bohn i Rønne. Gældsposten fandtes også i skifte brevet efter Hans Frederiksen dat. 9 Juni 1680 og gælden fik lov at stå i gården, blot de resterende renter og "boggæld" på i alt 7 sld. blev betalt ved udlæg på en broged stud og 2 lam.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016. 		Fredrichsen, Hans (I24879)
 
47817 Note (Fødte-døde 1815-1940)
Bortebleven sømand siden ca. 1872. Da i Sydamerika
Bornholms Avis 10.09.1887 		Sommer, Peder Hansen (I17623)
 
47818 Note (Fødte-døde 1815-1940)
Bortebleven sømand siden ca. 1872. Da i Sydamerika
Bornholms Avis 10.09.1887 		Sommer, Hans Thomasen August (I12603)
 
47819 Note (Gårddatabasen)
27. sgd. Bukkegård Nyker før 1680 (Fæster, jordebog 1680/81)
Kirsten Jacobsdatter var tidligere gift med Samsing Buch ovenfor, og hun havde overtaget fæstet på gården efter ham. Hans Jørgensen Gjødich overtog fæstet da de blev gift. Han var registreret her på gården i (BAJ) for 1680/81 og i 1688/89, samt i 1696, hvor der skrives at gården var Kongens Fæstegård. Efter hans død giftede Kirstine Jacobsdatter sig igen for tredje gang med Lars Wefstsen, se næste. 		Giødich, Hans Jørgensen (I25661)
 
47820 Note (Gårddatabasen)
Aaker 47. sgd. Lille Munkegård 1696/97
Boel Poulsdatter var tidligere gift med Peder Munch på 31. Slg. Stensebygård i Bodilsker, hvor Jens Pedersen Munch flyttede ind som opsidder på gården. Der var skifte efter ham den 18.06.1697. her på gården. Boel Poulsdatter giftede sig igen med Hans Larsen, se næste.
31. sgd. Stensebygård Bodilsker
Boel Poulsdatter var enke efter Peder Jensen Munch ovenfor. De flyttede inden 1697 til 47. Slg. Lille Munkegård i Aaker, hvor han døde, og hvor Boel Pedersdatter giftede sig for tredje gang med Hans Larsen. Det var Boel Poulsdatters søn af første ægteskab, som også hed Jens Pedersen Munch, som arvede gården her, men var kun 11 år gammel, så det var hans søster og svoger, Kirstine Pedersdatter Munch og Jens Rasmussen, som passede gården for ham, indtil han selv kunne overtage den. 		Munch, Jens Pedersen (I24616)
 
47821 Note (John Helt Green side 119)
Johan Christian Bertelsen Thaulow, hof- og regeringsråd i Hildesheim, f. 1654, begr. 24/7 1732 fra St. Godehard kirke i Hildesheim, g. 1. gang m. Johanne Maria Rosenthal, d. før 1700, g. 2. gang m. Anna Margrethe Heising, f. omk. 1675. I 1683 blev han geheimesekretær hos fyrstbiskoppen i Hildesheim, senere grænse- og krigssekretær, oversekretær og til sidst hof- og regeringsråd. Han kaldte sig først Thaulow, men antog sin første hustrus navn Rosenthal. Hans søn Theodor Anton blev efter ansøgning i 1749 om adelspatent adlet under navnet Thaulow von Rosenthal. Ved dennes dåb i Hildesheim i 1702 var hans farbror borgmesteren i Varde Jens Bertelsen Thaulow fadder.
I følge adelspatentet døde Maren Paludans bror Søren i 1699 i Geldern i Holland, og da han var barnløs, var Maren og hendes søskende nærmeste arvinger. Den 1/3 1700 udstedte Maren en fuldmagt til sønnen Johan Christian, der heri omtales som “Hans Bertelsen Thaulow med tilnavn Rosenthal”. 		Thaulow, Johan Christian Bertelsen (I24371)
 
47822 Note (John Helt Green)
Ancher Knudsen, væbner i Malt herred, f. omk 1370, g. m. Mette. Han er omtalt i forbindelse med sit salg 18/3 1397 af ejendom i Åtte, Føvling sogn til Henneke Limbek. 		Knudsen, Ancher (I24273)
 
47823 Note (John Helt Green)
Ancher Sørensen blev g. 2. gang 7/11 1641 m. Anne Jeremiasdatter Wulf, f. 1624, d. 21/4 1700, datter af tolder og slotsskriver på Koldinghus Jeremias Hansen Wulf og Anneke Hermansdatter Reiminck. Anne Jeremiasdatter Wulf er en søster til professor Jørgen Thaulows anden hustru Margrethe Jeremiasdatter Wulf. 		Wulff, Jeremias Hansen (I24361)
 
47824 Note (John Helt Green)
Angiver fødselsår som 1500/1505. 		Buch, Mads Knudsen (I24264)
 
47825 Note (John Helt Green)
Bertel Henriksen Thaulow, provst i Hind herred og sognepræst i Ringkøbing og Rindum, f. 1627 i Taulov, d. 1664 i Ringkøbing, g. omk. 1652 m. Maren Hansdatter Paludan, f. omk. 1630 i Ringkøbing, levede endnu i marts 1700, g. 2. gang med efterfølgeren i embedet provst i Hind herred og sognepræst Søren Anchersen Colding, dbt. 6/5 1638 i Kolding, d. 3/2 1690 i Ringkøbing, søn af provst i Brusk herred og sognepræst i Kolding Ancher Sørensen (1608-1682) og Maren Nielsdatter Bøgvad (1618-1639). Bertel Henriksen Thaulow og Søren Anchersen Colding har fælles stamfader i Niels Bøgvad (1470-1550), ane nr. 15232. Søren Anchersen Coldings halvbror fra faderens 2. ægteskab var Ancher Anchersen, biskop i Ribe, g. m. Maren Pedersdatter Udesen, (se under ane nr. 386-387 a.). Søren Anchersen Colding blev indskrevet ved universitetet i København fra Sorø akademi 22/9 1660. Før embedet som sognepræst i Ringkøbing, var Søren Anchersen Colding først rektor ved latinskolen i Ringkøbing og derefter rektor ved latinskolen i Kolding. Bertel Henriksen Thaulow blev 22/7 1647 indskrevet ved universitetet i København. Indskrevet 13/8 1649 som student ved universitetet i Wittenberg. Efter den teologiske embedseksamen kom han til Ringkøbing og blev medhjælper hos sin senere svigerfader, provst Hans Hansen Paludan. Efter dennes død 28/8 1652 blev han 20/3 1653 sognepræst i Ringkøbing og Rindum og omkring 1659 provst i Hind herred. I årene 1657-60 hærgedes landet jo af både fjender og allierede, og nøden var til sidst så stor, at hr. Bertel ikke i flere år kunne skaffe vin til altergang. Han fik Bølling og Sæddings sognetiende af kongen, da denne havde været fornøjet med sit logement hos ham. Allerede i 1660 var han så svagelig, at han med magistratens og borgerskabets samtykke måtte kalde Peder Christensen Buch til sin personlige kapellan. 10/1 1661 er han medunderskriver af suverænitetsakten for Danmark, og her anvender han et segl med Agnus Dei i skjoldet og flammende hjerte ovenover i stedet for hjelm samt foroven bogstaverne B.H.T.
** billede af segl **
To store portrætter af Bertel Thaulow og Maren Paludan kan i dag ses på Thaulowmuseet , som indgår i Norsk Folkemuseum på Bygdø ved Oslo. Fra året 1765 foreligger der en præsteindberetning om Bertel Henriksen Thaulow til biskoppen i Ribe skrevet af daværende sognepræst i Ringkøbing Hans Jacob Hansen Buch, der støttede sig til oplysninger fra rådmand Oluf Nielsen Franck (se under ane nr. 59):
“Den første omspurgte Bertel Thaulow kom hertil som student og blev sognepræst. Navnet har han uden tvivl af et sogn her i Jylland kaldet Taulov; enten om han har været en collega scholæ forhen eller en proceptor eller hovmester for store folks børn, kan ej siges til visse. Men dette er vist, at han var en meget velstuderet mand og velyndet hos store og små. Han var brunagtig, havde sorte øjenbryn og bar efter tidens mode fipskæg, som hans herværende skilderi udviser, og han fik til ægte forrige sognepræst i Ringkøbing mag. Hans Kiær hans datter, navnlig Maren Hansdatter. Med hende avlede han 3 sønner og en datter; en som blev sorenskriver i Norge, hvis afkom endnu er til, og dels er sorenskrivere og dels fogeder udi riget. Den anden søn kom til krigsvæsenet og blev commandant på en liden fæstning eller fort i Nederlandene. Den tredie Jens Berthelsen Thaulow blev borgmester og tolder i Varde, hvis afkom ved hans hustru Maren Bjørn er utallige. Datteren Dorthe Berthelsdatter Thaulow min kones moder havde til ægte afgangne højærværdige Christen Agerholm, rector scholæ og capellan for Ringkøbing og Rindom menigheder. En curieux omstændighed angående hr. Bertel Thaulow må ikke forbigås. Han fik Bølling og Sædding sognetiende lagt til Ringkøbing kald, ved den lejlighed at en konge af Oldenborg stamme fandt sig fornøjet med logement hos sognepræsten og derfor efter forlangende og kongelig ordre og nådes tilbud skænkede ham disse tiender etc.”
Hans Jacob Buch. Oluf Franck.
Denne præsteindberetning, som har fundet sted omk. 100 år efter Bertel Henriksen Thaulows død, er forkert på følgende punkt:
Det var Maren Paludans bror Søren, der blev kommandant i Nederlandene. Maren Paludans søn Johan Christian nævnes ikke (se neden for under a.). Ligeledes skal det understreges, at udtrykket “min kones moder” siges af Oluf Franck.
Fra dette anepar nedstammer kunstmaleren Johan Frederik (kaldet Fritz) Thaulow og digteren Henrik Arnold Wergeland, begge norske, samt digteren og professoren Poul Martin Møller, søn af biskop Rasmus Møller og Bodil Marie Thaulow. 		Familie: Bertel Henriksen Thaulow / Maren Hansdatter Paludan (F8755)
 
47826 Note (John Helt Green)
Iver Nielsen Buch, f. omk. 1430, jf. Danmarks Middelalderlige Breve nævnt i Nagbøl 1468 og 1479 som værende bror til Jep Buch. 		Buch, Iver Nielsen (I24322)
 
47827 Note (John Helt Green)
Jens Knudsen Buch, f. omk. 1497, g. m. Lene Jørgensdatter, datter af sognepræst i Grimstrup og Årre Jørgen Jørgensen. Jens Knudsen Buch var før reformationen munk, derefter luthersk sognepræst i Skanderup til sin død i 1553, hvor han blev efterfulgt af sin brorsøn Knud Mogensen Buch, d. 29/8 1600. En datter af denne, Marine, blev gift 12/10 1600 med Poul Poulsen Paludan rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding (Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar). Knud Mogensens søn Jens Knudsen Buch var sognepræst i Skanderup 1600-1614. Dennes søn Jacob Jensen Buch sognepræst 1614-1654. Dennes søn Jens Jacobsen Buch sognepræst 1654-1687 og endelig dennes søn igen Nis Jensen Buch sognepræst 1687-1691. d 		Buch, Jens Knudsen (I24217)
 
47828 Note (John Helt Green)
Mette Staffensdatter Veerst, d. 1617, g. 1588/89 m. sognepræst i
Egtved og Ødsted, provst i Slaugs herred Søren Poulsen (Paludan?), f.
561 i Kolding, d. 1640 i Egtved, søn af rådmand og tolder i Kolding
Poul Jensen fra dennes andet ægteskab m. Else Pouls. (Nogle
slægtsforskere mener, at Else er datter af borgmester Søren Paludan i
Kolding. Dog er dette tidsmæssigt problematisk. Men både Søren
Poulsen og hans bror Poul Poulsen har hæftet navnet Paludan på sig ).
Else blev g. 2. gang m. borgmester og tolder i Kolding Ancher
Mogensen Buch. Efter Mettes død giftede Søren Poulsen sig i 1618
med Inger Nielsdatter Buch, d. 1662, datter af forrige præst i Egtved
Niels Madsen Buch, I sidste ægteskab ingen børn, men i første var der
8 børn, hvoraf to sønner overlevede deres far. Den ene var sognepræst
i Hjarup og Vamdrup Poul Sørensen, f. 1596 i Egtved, død under
pesten i Kolding og begr. 24/6 1659 i Kolding, g. 1. gang i 21 år m.
Dorthe Hansdatter (3 børn), g. 2. gang 1645 m. Maren Godskesdatter,
d. 1647, (1 barn). Søren Poulsens anden søn var sognepræst i Kolding
og provst i Brusk herred Ancher Sørensen, f. 21/6 1608 i Egtved, d.
26/11 begr. 30/11 1682 i Kolding, g. 1. gang 23/7 1637 m. Maren
Nielsdatter Bøgvad, f. 1618 i Kolding, datter af slotsskriveren på
Koldinghus Niels Jepsen Bøgvad. Ancher Sørensen fik af kancelliet
lov til at indbyde flere gæster til sit bryllup end forordningen tillader.
Maren døde i barselsseng efter at have født Søren Anchersen Colding
og blev begr. 7/11 1639. Søren Anchersen Colding blev sognepræst i
Ringkøbing og provst i Hind herred og g. m. enken Maren Hansdatter
Kjær (Paludan). (Se under anepar 238-239). Ancher Sørensen blev g.
2. gang 7/11 1641 m. Anne Jeremiasdatter Wulf, f. 1624, d. 21/4
1700, datter af tolder og slotsskriver på Koldinghus Jeremias Hansen
Wulf og Anneke Hermansdatter Reiminck. Anne Jeremiasdatter Wulf
er en søster til professor Jørgen Thaulows anden hustru Margrethe
Jeremiasdatter Wulf. (Se under ane nr. 390-391). Sognepræst Ancher
Sørensen blev således stamfader til den kendte slægt Anchersen med
bl.a. to bisper i Ribe, flere professorer og andre lærde folk. (Se også
under 386-387 a.). Søren Poulsen er begravet med begge sine hustruer
i “Søren Poulsens ligstue” i Egtved kirke. Stenen med dansksproget
indskrift, der tidligere dækkede hans grav, står nu fastgjort op ad
korets nordvæg. Et epitafium over dem, der var ophængt i kirken er
gået tabt, men den latinske tekst er bevaret i afskrift og oversat til
dansk af dr. phil. Fr. Moth, Kolding. Her gengivet således:
“Under Guds ledende hånd af mit liv ni åringer yded Kolding; til musernes
kunst otte Herlovia gav, Roskilde seks, to skolen den høje, så
fædrendestadens lærdomsanstalt, til sidst Leipzigerstudiet to. Hid jeg
kaldtes af fromheds hverv, der ikke blev frugtløst. Vidner er fattig og
rig, uven i fællig med ven. Femti solhverv og tvende dertil mit øje har
skuet, medens som præst og som provst kaldet jeg røgtede her.
Åringer tre gange ni jeg i ægteskab leved med Mette Stephansdatter,
og børn to gange fire jeg fik. Derpå knyttet til Inger, af Niels en
datter, men barnløs var jeg i åringer to, fulgt af tre gange syv. Syvti
og otte åringers tal blev mig givet til herberg, livets trælsomme bo,
hyllet i mørke og mulm. Herren med legeme og sjæl og i tro mine
pligter at yde. Ingen at træde for nær derpå min stræben gik ud. Børn
jeg mistede seks, kun tvende jeg lader tilbage. Slægten med afkom dog
øget, i tallet en snes. Lev, men i Gud, min hustru, I børn og
børnebørns skare. Levet uselvisk i Gud livet alene har værd. Sjælen til
himlene steg for triumfer evigt at fejre. Hisset den venter en gang
hylstret, der lagdes i muld”. P. Eliassen meddeler, at det fortælles om
Søren Poulsen, at han engang på en af sine sognerejser dræbte en ulv
med en sten godt hjulpet af sin tjener med en vognkæp. En sten, der
opbevaredes i præstegården, bar følgende indskrift: "Med denne Sten
og Bøgegren blev dræbt Graaben i Agerren".
Søren Poulsen var aflønnet med kronens part af korn- og kvægtienden af Egtved sogn. 		Buch, Mette Stephansdatter (I24260)
 
47829 Note (John Helt Green)
Sognepræst Søren Anchersen Colding, dbt. 6/5 1638 i Kolding, d. 3/2 1690 i Ringkøbing, søn af provst i Brusk herred og sognepræst i Kolding Ancher Sørensen (1608-1682) og Maren Nielsdatter Bøgvad (1618-1639).
Bertel Henriksen Thaulow og Søren Anchersen Colding har fælles stamfader i Niels Bøgvad (1470-1550), ane nr. 15232. Søren Anchersen Coldings halvbror fra faderens 2. ægteskab var Ancher Anchersen, biskop i Ribe, g. m. Maren Pedersdatter Udesen, (se under ane nr. 386-387 a.). Søren Anchersen Colding blev indskrevet ved universitetet i København fra Sorø akademi 22/9 1660. Før embedet som sognepræst i Ringkøbing, var Søren Anchersen Colding først rektor ved latinskolen i Ringkøbing og derefter rektor ved latinskolen i Kolding. Bertel Henriksen Thaulow blev 22/7 1647 indskrevet ved universitetet i København. Indskrevet 13/8 1649 som student ved universitetet i 		Colding, Søren Anchersen (I24365)
 
47830 Note (John Helt Green, side 120)
Ancher Sørensen Anchersen, sognepræst i Bork, f. 1/10 1669, d. 30/10 1715 i Bork, g. 15/7 1695 m. Marie Hansdatter Curtz, dbt. 3/5 1681 i Kolding, d. 1768 i Bork, datter af borgmester Hans Pedersen i Kolding. Anchersen var rektor 3½ år i Ringkøbing og 5½ år i Kolding, ordineret til præst i 1698 og provst i 1712. Hun g. 2. gang m. eftermanden i embedet magister Lauge Pedersen, Se under ane nr. 102-103, underpunkt d. Marie Hansdatter Curtz fik i sit første ægteskab 13 børn, hvoraf de 6 levede. I sit andet ægteskab fik hun 5 børn, som alle levede. Hun blev 88 år gammel og boede således i Bork præstegård i 70 år. 		Anchersen, Ancher Sørensen (I24375)
 
47831 Note (John Helt Green, side 120)
Henrik Bertelsen Thaulow, f. 1655, d. 1717 i Moss? i Norge, g. 1. gang m. Anne Lund og 2. gang m. Maren Hansdatter (Hammer?). Han rejste som ung til Norge og blev huslærer i Trondheim. I 1682 blev han auktionsdirektør i Stavanger og Akershus stift, i 1685 tillige sorenskriver. Stamfader til den store norske patricierslægt, som bl.a. fostrede den verdenskendte maler Fritz Thaulow (dbt. Johan Frederik) (1847-1906). Fritz Thaulows far Harald Conrad Thaulow fik bevilling til at oprette Løve-apoteket i Oslo. Hjemmet blev kaldt “Løven”, og her mødtes den intellektuelle og radikale ungdom repræsenteret ved Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, Ole Bull, Edvard Grieg, Vinje, brødrene Sars og brødrene Bergslien. Til slægten i Norge hørte også Henrik Arnold Wergeland. Henrik Ibsen brugte apoteker Thaulow som model for doktor Stockmann i “En Folkefjende”. 		Thaulow, Henrik Bertelsen (I24372)
 
47832 Note (John Helt Green, side 120)
Karen Sørensdatter Anchersen, f.?. d. 19/3 1743, g. 1. gang m. sognepræst i Weirum Peder Lauritzen Vandborg, d. 1669. De fik 4 døtre. Hun g. 2. gang m. eftermanden i embedet Henrik Eilersen Garboe, f. 1669 i Bergen, d. i marts 1743 i Holstebro. Denne havde tidligere været g. m. Anna Cathrine Bruun, d. 29/1 1700. Karens og Henrik Eilersen Garbos søn Peder Severin Garbo fik sammen med Maren Mathisen sønnen Petrus Marinus Schmidt. 		Anchersen, Karen Sørensdatter (I24374)
 
47833 Note (John Helt Green, side 120)
Maren Sørensdatter Anchersen, f. ? , d. 19/6 1698 i Ringkøbing, g. 2/10 1690 m. Johan Christopher Eilertz, først rektor ved latinskolen i Ringkøbing, dernæst rektor ved latinskolen i Kolding, så fulgte embedet som sognepræst i Bork og til sidst sognepræst i Ringkøbing. Han blev g. 2. gang m. Mette Jensdatter Baggesen, f. 1684 i Ribe. 		Anchersen, Maren Sørensdatter (I24373)
 
47834 Note (John Helt Green, side 170)
Søren Poulsens anden søn (Ancher Sørensen) var sognepræst i Kolding og provst i Brusk herred Ancher Sørensen, f. 21/6 1608 i Egtved, d. 26/11 begr. 30/11 1682 i Kolding, g. 1. gang 23/7 1637 m. Maren Nielsdatter Bøgvad, f. 1618 i Kolding, datter af slotsskriveren på Koldinghus Niels Jepsen Bøgvad. Ancher Sørensen fik af kancelliet lov til at indbyde flere gæster til sit bryllup end forordningen tillader. Maren døde i barselsseng efter at have født Søren Anchersen Colding og blev begr. 7/11 1639. Søren Anchersen Colding blev sognepræst i Ringkøbing og provst i Hind herred og g. m. enken Maren Hansdatter Kjær (Paludan). (Se under anepar Bertel Henriksen Thaulow og Maren Hansdatter Kjær).
Ancher Sørensen blev g. 2. gang 7/11 1641 m. Anne Jeremiasdatter Wulf, f. 1624, d. 21/4 1700, datter af tolder og slotsskriver på Koldinghus Jeremias Hansen Wulf og Anneke Hermansdatter Reiminck. Anne Jeremiasdatter Wulf er en søster til professor Jørgen Thaulows anden hustru Margrethe Jeremiasdatter Wulf. (Se under ane Bertel Iversen og Ellen Jørgensdatter). Sognepræst Ancher Sørensen blev således stamfader til den kendte slægt Anchersen med bl.a. to bisper i Ribe, flere professorer og andre lærde folk.
Søren Poulsen er begravet med begge sine hustruer i “Søren Poulsens ligstue” i Egtved kirke. Stenen med dansksproget indskrift, der tidligere dækkede hans grav, står nu fastgjort op ad korets nordvæg. Et epitafium over dem, der var ophængt i kirken er gået tabt, men den latinske tekst er bevaret i afskrift og oversat til dansk af dr. phil. Fr. Moth, Kolding. Her gengivet således:
“Under Guds ledende hånd af mit liv ni åringer yded Kolding; til musernes kunst otte Herlovia gav, Roskilde seks, to skolen den høje, så fædrendestadens lærdomsanstalt, til sidst Leipzigerstudiet to. Hid jeg kaldtes af fromheds hverv, der ikke blev frugtløst. Vidner er fattig og rig, uven i fællig med ven. Femti solhverv og tvende dertil mit øje har skuet, medens som præst og som provst kaldet jeg røgtede her. Åringer tre gange ni jeg i ægteskab leved med Mette Stephansdatter, og børn to gange fire jeg fik. Derpå knyttet til Inger, af Niels en datter, men barnløs var jeg i åringer to, fulgt af tre gange syv. Syvti og otte åringers tal blev mig givet til herberg, livets trælsomme bo, hyllet i mørke og mulm. Herren med legeme og sjæl og i tro mine pligter at yde. Ingen at træde for nær derpå min stræben gik ud. Børn jeg mistede seks, kun tvende jeg lader tilbage. Slægten med afkom dog øget, i tallet en snes. Lev, men i Gud, min hustru, I børn og børnebørns skare. Levet uselvisk i Gud livet alene har værd. Sjælen til himlene steg for triumfer evigt at fejre. Hisset den venter en gang hylstret, der lagdes i muld”. P. Eliassen meddeler, at det fortælles om Søren Poulsen, at han engang på en af sine sognerejser dræbte en ulv med en sten godt hjulpet af sin tjener med en vognkæp. En sten, der opbevaredes i præstegården, bar følgende indskrift: "Med denne Sten og Bøgegren blev dræbt Graaben i Agerren". Søren Poulsen var aflønnet med kronens part af korn- og kvægtienden af Egtved sogn. 		Sørensen, Ancher (I24332)
 
47835 Note (John Helt Green, side 234)
1/6 1468 er “Iwer Nielsen og Jep Buck, brødre af Nagbil” sammen med nogle væbnere tingsvidner ved salg af væbner Lawy Snobs gods i Malt herred til ridder Tellef Rewentlow. (Danmarks breve fra middelalderen). 		Buch, Jep Nielsen (I24268)
 
47836 Note (John Helt Green, side 234)
Mogens Nielsen Lange, f. omk. 1410, ejer af Lydumgaard og bispens lensmand på Hennegaard, g. m. Sidsel Jepsdatter Juel. Beseglede 1454 til vitterlighed med biskop Jep Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen Lange til vitterlighed med Erik Christiernsen Fasti. Var død 25/2 1486. Mogens Lange kunne tænkes at være opkaldt efter sin morfar Mogens Ebbesen Galt.

Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
til Hennegaard, som han dog kun havde i Forlening af Bispen, og Lydum, beseglede 1454 til Vitterlighed med Biskop Jens Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen til Vitterlighed med Erik Christiernsen (Fasti), var død 25 Febr. 1486. 		Lange, Mogens Nielsen (I24386)
 
47837 Note (John Helt Green, side 240)
Tuli Mørck, væbner, selvejerbonde, f. omk. 1330, død efter 1400 i Nagbøl, boede i ”Tammesbøl”, Skanderup sogn. Hustru kendes ikke. Kancelliets Brevbøger meddeler følgende: “Nedennævnte jorder og ejendomme, som folk i fordums tid i følge de af hr. Knud Mogensen (Buch) i Nagbøl, sognepræst i Skanderup, fremlagte vidisser af Skanderup kirkes bog og gamle missale (messebog) har givet til Skanderup præstegård i Nagbøl, herefter altid skulle høre til denne præstegård, nemlig en jord vest for Vaiberg, som Knud Buch og Ancker Buch 1480 har givet til den daværende sognepræst hr. Anders Pedersens underhold. Frepe toft som Tuli Mørck har givet, for hvilken han har tre agre i Thamisbølle, to agre kaldede Kleingsmedtz toft, som Tuli Mørck 1397 har givet...”. 		Mørck, Tuli (I24272)
 
47838 Note (John Helt Green, side 97)
Jens Bertelsen Thaulow, kgl. tolder og borgmester i Varde, f. 1658 i Ringkøbing, d 30/8 og begr. 8/9 1733 i Varde, g. 1686 i Varde m. Maren Jacobsdatter Bjørn, f. omk. 1658 i Varde, d. 14/5 og begr. 22/5 1745 i Varde 87 år gammel. Maren havde tidligere været g. m. tolder Morten Christensen Friede, d. 1686 i Varde. Hun fik 10/9 1686 bevilling til at undlade skifte mod at give sin søn 533 rigsdaler og hver datter 266 rigsdaler. Under epitafiet i St. Nicolaj kirke over tolder og rådmand Jacob Bjørnsen og hans to hustruer (se under ane nr. 246) blev der 1733 påhæftet en tavle for datteren Maren og hendes anden mand:
“Jens Bertelsen Thaulow til Frøstrup, som var Borgmester i Warde 25 Aar og Tolder udi Warde Toldsted udi 40 Aar og Kirkeværge for Jacobi Kirke i 11 Aar og St. Nikolai Kirke i 25 Aar, døde her den 30te Augusti 1733, 75 Aar og 5 Maaneder gammel, og hans Hustrue Maren Jacobsdatter Biørn, som døde den 14de Maji 1745, gammel 87 Aar, havde tilsammen i 46 Aars Ægteskab 13 Børn, 5 Sønner og 8 Døttre, hun havde forhen været i Ægteskab med forrige Tolder Morten Friede, som døde 1686, og havde med ham 2 Sønner og 2 Døttre”.
Epitafierne over familien er afskrevne og nedtegnede i tegneren Abildgaards dagbøger, som findes på Nationalmuseet.
** billede af våbenmærke **
Borgmester Thaulows arvinger henlagde ifølge kirkeregnskabet 1750-51 en kapital på 13 rigsdaler og 2 mark til kirken til vedligeholdelse af “tavlen over deres forfædres begravelse” og til lys til den tilhørende lysearm. Den blev også kaldt den “thaulowske arvebegravelse”. Her blev flere familiemedlemmer gravsat.
Jens Bertelsen Thaulow blev 11/3 1682 kirkeskriver i Ribe stift, en stilling han fik oprettet efter en ansøgning af 29/1 1682, som i øvrigt findes endnu. Han fik stillingen på trods af stiftamtmand og biskop, der mente, at stillingen var overflødig. 16/1 1686 blev han ansat som tolder, omk. 1690 ansat som postmester og 15/10 1692 konstitueret som byfoged, da daværende byfoged blev anklaget for uregelmæssigheder. Denne blev dog frikendt og overtog atter sit embede i 1694.
Fra 1692 til 1694 var han konstitueret herredsfoged i Vester Horne herred. Thaulow blev så 1/1 1696 udnævnt til kgl. tolder. I slutningen af 1600tallet flyttede toldstedet fra Varde til Hjerting, men Thaulow blev ved med at bo i Varde. Tolddistriktet gik fra Skjern Å i nord til skellet mellem Tjæreborg og Jerne sogn i syd. Det var vanskeligt at kontrollere dette store område, og smugleriet florerede både til lands og til vands.
Dette tolderembede blev varetaget fra 1651 til 1674 af Jacob Bjørnsen (ane nr. 246), som afstod det til sin svigersøn kgl. lakaj Morten Christensen Friede. Han sad i embedet i 11 år. Hans enke giftede sig så med Thaulow, der så fik bestallingen. Denne gik så videre til Thaulows svigersønner Søren Sørensen Vedel og Walter Seyer, der delte embedet i 1726. Hans datter Maren medførte tolderembedet den 14/7 1759 til sin kommende mand Michael Müller, der døde i 1794. Familien sad således på dette tolderembede i omk. 150 år!
Ligeledes skal det bemærkes, at Thaulows toldergerning tidsmæssigt falder sammen med skipper Søren Jessens rederivirksomhed i Hjerting. De døde begge i 1733.
Thaulows foretagsomhed strakte vidt. 6/11 1700 indgav han ansøgning om privilegium på en vejrmølle, som han ville bygge på Gårdsmarken, som han ejede. Marken svarede skat af 4 tdr. og 2 skp. hartkorn, foruden en afgift på 14 slettedaler til Holstebro latinskole. 23 vardeborgere støttede ham, og 30/4 1701 fik han bevillingen, som pålagde Varde by mølletvang til Thaulows mølle. Møllen solgtes af arvingerne i 1718. Den blev flyttet til byens grund på Arnbjerg.
26/4 1708 blev han efter ansøgning borgmester, hvilket embede han bestred lige til sin død.
Ejeren af Frøstrupgaard, Christoffer Hvas, havde lånt penge af Thaulow, og da han ikke kunne betale til forfaldsdagen, fik Thaulow dom over ham den 19/2 1708 og gjorde udlæg i gården. Ved auktionen blev Thaulow ejer af gården for 7200 rigsdaler, hvor han mod pant i gården lånte 3900 rigsdaler af købmand Just Arctander i Viborg. Gården var dengang på 29 tdr. hartkorn hovedgårdstakst, samt 205 tdr. bøndergods. Den solgtes af Thaulows børn til borgmester Riis i Kolding og Jens Damgaard.
Thaulow boede dog altid i Kræmmergade i Varde, hvor han ejede både denne ejendom og naboejendommen på hjørnet af torvet, samt tillige fra år 1700 “Kongens Gaard” uden for Varde med tilhørende laksegård, agerjord og eng. Ligeledes ejede han en fjerdepart af Donslund mølle. 1/9 1712 fik han pantekrav på 200 rigsdaler fra sin svoger Morten Stephansen, vejer og måler ved Varde toldsted, mod pant i en halvgård i Hjerting. 227/ 1719 skødede han en halvgård i Tange by, Thorstrup sogn, til Stephan Ehrenfeld til Endrupholm og Lunderupgaard. 1721 fik han af Kronen skøder på Kronens korntiende i Lunde sogn, i Horn sogn ½ boel i Bonum by, ½ boel i Malleby og 5 halve boel i Transbølleby. I Ansager sogn Kvie by en gård. I Lunde sogn skøde på 6 gårde for 1347 rigsdaler. I Guldager sogn en gård. I 1728 solgte han et hus i Yderik til præstesønnen Bagge M. Friis. 1/8 1732 fik han kgl. bevilling på, at så længe han betjente borgmesterembedet måtte han fremdeles nyde og beholde de 6 tdr. sædeland i hver af byens marker, også det endnu usolgte stykke eng på Øster Skibskrog på samme måde, som det har været den forrige borgmester bevilget. Samme år forpagtede han også Varde bro. 		Thaulow, Jens Bertelsen (I24369)
 
47839 Note (Kenneth Alexis Bergman)

"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700"
Gunnar Almqvist
--
Finnen Henrik Henriksson får ersättning av husfinnarna Erik Samuelsson,
Lars och Per Grelssöner, Anders Moilan, Anders, Mats och Hans Sigfridssöner
samt Mats Matsson på Granbäcksskogen för skada som deras hästar
gjort i hans rågbråte.
1696 ht 100
--
Tomas och Mats Henrikssöner i Bredsjön vill utlösa sin mellanbroder
Henrik Henriksson från hemmanet men rätten anser detta kunna tåla tre åbor.
Modern bor kvar hos en av dem.
1693 vt 68
--
Tomas och Henrik Henrikssöner i Bredsjön försöker komma in på Lekvattnet,
som deras fader skall ha köpt av sal. Daniel Andersson i Lekvattnet,
vilket bekräftas av Daniels änka Marit Mickelsdotter. Eskil Eriksson i Önneby
visar dock att S. Lekvattnet vid förra tinget tilldömts bolbyn.
1687 ht 37
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725"
Gunnar Almqvist
--
3/4 i Bredsjön, varav Henrik Henriksson i Bredsjön dels äger sin brorslott, dels
1700 köpt sin systers Anna Henriksdotters 1/8 i Bredsjön för 9 rd och sin systers
Börit Henriksdotters arvslott för 9 rd samt 1701 tillbytt sig brodern Mats Henrikssons
del för jord i Speke i Gillberga härad efter skrift och attest d.1 februari 1701. Upbud
av Henrik 1 g.
1701 vt 89
--
Fasta för finnen Henrik Henriksson i Bredsjön på 2/3 av Bredsjön. Resten har han utan
lösen avstått till brorsonen Tomas Tomasson och hans syskon.
1703 vt 29
--
Henrik Henriksson och Olof Persson i Bredsjön har enats om delningen av hemmanet.
Olof, som står i Tomas Tomassons ställe, har i söder Moilanstorpet och Pyntetorpet
och Henrik har i väster torpet Rösebacken.
1706 ht 14
--
Henrik Henriksson i Bredsjön begär stadsfästelse av den delning som förättas
sistlidne 3-4/6 i Långetjärn, såväl som vid det västra torpen Soranstorp och
Luketorp.
Henrik i Bredsjön äger 1/3 i hemmanet och Henrik och Per Henrikssöner äger 2/3
efter sin far Henrik Matsson i Sorantorp.
De senare har fört saken inför hovrätten.
1713 ht 24
--
Per och Henrik Henrikssöner behåller för sina 2/3 det äldre torpet Långetjärn
jämte Luketorp under det att Henrik i Bredsjön för sin 1/3 i Långetjärn får Soranstorp
men lämnar 20 rd i jämkning.
Om Per och Henriks far ej vill flytta från Soranstorp, skall Henrik i Bredsjön i stället
tillträda det äldre torpet Långetjärn men ändå betala dem 20 rd.
1714 ht 107
--
Henrik Henriksson i Bredsjön har instämt Henrik Matsson i Sorantorp och hans söner
Henrik,Johan, Per och Mats vid Långetjärn och Luketorp.De har inte stått vid den förlikning
som gjorts därför betalar Herik ytterligare 5 rd.
1715 ht 78
--
Ägarna till Bredsjön har tillsagt finnen Henrik Persson i Pyntetorpet på deras ägor att
avflytta, varför hans och hans förfäders arbete med uppodling och husbygge skall
värderas, eftersom han skall ersättas därför.
1721 vt 42
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740"
Gunnar Almqvist
--
Eftersom Kritsoffer Matsson i Långenäs 1724 (ht 179) ingått förlikning med svågern
Henrik Henriksson i Sorantorp, finner rätten skäligt att vid vite av 10 rd smt förbjuda
Henrik och hans huskarl Olof Olofsson i Rintetorp att för sin hälft i torpet intaga längre
än norr om bäcken och nordost intill Rintetjärn eller att bruka mer än för 1/10 i skogen
på 1/6 Långenäs, vilket utsalg kristoffer bör delge henrik och Olof, vilka nu uteblivit.
1727 vt 41
-- 		Haikoinen, Henrik Henriksson (I34908)
 
47840 Note (Kenneth Alexis Bergman)

"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725"
Gunnar Almqvist
--
Henrik Henriksson i Bredsjön anser det framgår av domen vid 1704
att hans hustru Karin Matsdotter är berättigad till arv i Ragvaldstjärn
efter sin mor sal. Karin Simonsdotter "tillsammans med hennes broser
Lars Simonssons barn"
1717 ht 74
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740"
Gunnar Almqvist
--
Hustru Karin Matsdotter och hennes dotter Marit Henriksdotter lagsökes
av sina mågar resp. svågrar Erik Eriksson i N. Ängen och Pål Kristoffersson
i Långenäs för att de vid arvskiftet efter Karins man Henrik Henriksson i Bredsjön
skall ha undandolt 60 rd.
Marits man Olof Johansson svarar på sin svärmors och sin hustrus vägnar,
att Karin undanhållit 12 dubbla karoliner specie men utan hans hustrus
vetskap. Marit frikännes, men modern döms förlusig sin andel i beloppet,
som hon tillika med en lika stor summa bör betal sin mans arvingar.
1736 ht 157 		Ikoinen, Karin Matsdotter (I34909)
 
47841 Note (kopieret fra Norman Lee Madsen)

According to Bornholm Jordebøger the taxpayer for in 1623, 1624, 1625, 1626 and 1629 was a Jens Mogensen. Possibly he is the father of the next recorded resident of Lille Hallegård, 12' Slg. Bodilsker, namely Hans Jensen (c.1639-1693), and his siblings Rasmus Jensen (c.1630-1701) of Kirkebogård, 8' Vdg. Knudsker, and Giertrud Jensdatter (c.1631-1698), the wife of Morten Ibsen and Jens Olsen?

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada 2020. 		Mogensen, Jens (I26302)
 
47842 Note (kopieret fra Norman Lee Madsen)

Jørgen Pedersen was a freeman (frimand) and land-owner (proprietær); he owned a large amount of land on Bornholm. These properties included: Frigård, 12' Vdg. Poulsker parish, and Eskesgård, in Pedersker parish, and Vellensgård, in Nyker; these last two farms are classified as "friegårds", later called "proprietair" farms, the highest of the three classes of farms: Proprietairgård (Propr.), Selvejergård (Slg.) and Vornedegård (Vdg.).

Jørgen Pedersen's probate was held February 20, 1588, his three daughters were his inheritors. Kirsten received Båstedgård, 1' Vdg. (a frivornedegård) in Rø parish; the two youngest daughters Elline and Karen inherited rights to the two farms: Vellensgård proprietairgård in Nykerparish, and Eskesgård proprietairgård in Pedersker parish. On January 30, 1608, Elline's husband Esbern Kofoed, of Poulsker parish, sold his wife's portion in Vellensgård and Eskesgård to her brother-in-law Mads Hansen Kofoed; in exchange Esbern Kofoed received the deeds for 3 farms: Frigård, 12' Vdg. (a frivornedegård) in Poulsker parish, Tuegård (in Egeby), 6' Vdg. Åker, and Frostegård (in Mæby), 1' Vdg. Nyker.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 2020 		Pedersen, Jørgen (I638)
 
47843 Note (kopieret fra Norman Lee Madsen)

Michel Pedersen lived at Grødbygård, 11' Vdg. Åker, from 1645 until 1663. He obtained a mortgage for 650 Sldr. to purchase Bjergegård, 11'Vdg. Åker, on May 18, 1663 from the farm's owner Berild Hansen. According to Bornholm's militia list of 1678 he held the rank of Sub-Lieutenant (Fenrik).

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Niels Nielsen Tingfoged vdj Sønder Herred, paa Boringholm, Oluff Nielsen Tingschriffuer ib., Lauridz Juel och Anders Mortensen, i Boelschersogen, Hans Mortensen och Mickel Gramb, i Poffuelschersogen, Hans Aarestsen och Oluff Jensen vdj Perschersogen, Thørckel Andersen och Morten Jenssen i Aakersogen, alle tingbud, till skocke voer schriffne, giørre alle vitterlight att aar eftter guds byrde 1648 Thisdagen, den 21 Marty, inden Sønder Herredz ting, er forretten frembkommen, eftterschreffne 12 mend nemlig, Niels Larsen, Esber Suort, Esber Munck, Søffren Rasmussen, Christoffer Oluffsen, Morten Jensen, Hans Rasmussen vdj Grødby, Jens Hansen i Risen, Jens Hansen paa Backen, Hans Mogensen, Jens Poffuelsen, och Claus Jensen, alle boendis vdj Aakersogen, i bemelte Sønder Herred. Och efttersom Kong. May. Ridefoged Ærlig och Velact Jens Christensen, haffuer ladet samme forhne 12 mend, inden tinge, den 18 January, neruerende er aff Tingfogden, Niels Nielsen vdmelde, offuen paa 8 mend som den 14 December, 1647, vore da, och eftter Ridefogdens befalling, aff forhne Tingfoged, inden tinge vdmelde, i den mening, att de flittelige schulle om reyse vdj Aakersogen, och grundelig grandsche och forfaare, huem vdj samme sogen kunde findis, som kunde vere forarmed och icke deris Kongschatt, som er paabøden, att kunde vdgiffue, och vd aff huad aarsage, och det siden inden tinge ved deris Eed, fra dennem att giffue beschriffued, vnder deris forsegling, som de acter att ville forsuare, huilcke, de 8 mend och eftter kommed haffuer, och deris affseet ved Eed forhne 18 Januarj haffuer fyldest giore. Mens efttersom, der er giffued klage, offuer samme 8 mend aff Hans Mogensen, som er den 64 bonde i talled i forhne Aackersogen, att de icke, skulle haffue giort imod hanem som rett schulle vered, i dett, de haffde sagdt hanem till, att vere god fore, att giffue fuld Kongschaatt, huor eftter Hans Mogens klage, forhne 12 mend, haffuer vered opkrefde, att de schulle, schiøre, som de 8 haffde for wretted Hans Mogensen, eller andre, och dett siden, ved deris Salighedz Eed, saa vell som de 8 her inden tinge, fra dennem vnder deris forsegling, att giffue fra dennem, beschriffued, huilcke 12 mend, ved deris Eed, och vnder deris schrifttlige forsegling, och giort haffuer, och dett nu vdj dag som er den 21 Marty, fremblege, och vedschaar, till ydermere bekrefftelse och lyder, deris affseet som eftter følger: . . . Worneder: . . . 5. Mickel Pedersen, er forschoned paa heltten att giffue fordj hand er en nybollig mand, och haffuer lidet stoer schade paa sit queg.

The above entry translated to English: "Copyholders: . . . 5. Michel Pedersen is spared giving the half [portion], because he is a new resident and has suffered a lot of injury to his cattle."

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
January 15, 1648: Ægte Børn, Nr. 6, Dnc. 2 Ep., Michel Pedersens søn Poul.

October 3, 1648: Uægte Børn, Nr. 4, 3 Octob., Michel Pedersens hustrus søster barn, afled med en Jydsk karl.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Mandtall oc Register paa dend Almindelig Pendinge Skatt, som Kongl. Maytt. och Adellens Bønder oc Tiennere vdi Hammershuus leen paa Borringholmh. Wdgaff till 14 dage effter St. Michaell Anno 1649. . . . Aackier Sogen: . . . Waarneder: . . . Michell Pedersen.

Mandtals Register paa Kong. Maytz. Pendinge Schatt som Bønderne och Meninge allmue vdi Hammershuus Lehn paa Boringhollum. Effter Kon. Ma. breff haffuer wdgiffuit och till St. Martini Anno 1650 paabøden. . . . Aacker Sogen: . . . Vaarneder: . . . Michel Pedersen.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
March 31, 1650: Ægte Børn, Nr. 17, Judica, Michel Pedersens søn (sic) Elsebe.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige pengeschatt, som aff Bønder och Meenige Almue, paa Borringholmb, till Hammershuus liggende, er wdgiffuen och oppeboren, bedaggen till Martinj 1651. . . . Aakier Sogn: . . .Waarneder: . . . Mickell Pedersen.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Aakier Sougn, Clausz Gaggis Gaarde: 1. Bendt Pederssøn. Wdbyggere: Michell Ebbessønn; 2. Michell Pederssønn; 3. Jens Pederssønn.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa dend almindelige pendinge schatt, som aff bønder och meeninge almuffue, paa Borringholm till Hammerszhuus, liggende, er vdgiffuen och oppebaaren, bedaget till Martini Anno 1652. . . . Aakier Sogn: . . . Waarneder: . . . Mickell Pedersen.

Sandferdig jordeboeg som ieg vnder schreffuen min viste aarlig inted den vdi aarlig andtegaaed findes: . . . Michell Pedersen vdi forhne sogen schylder aarlig thill mig gammell land gille smør: 5 - pund, aure - 1tdr., lam - 1, gaas - 1, høns - 1, holder foder nød - 1 aarlig, vdi hartkorn - 5 tdr. 1/2 schiep. . . . dete er end sandferdig vd tog aff min jordebog actum Klintbygaard den 28 Febrevarj Ano 1652: Claus Gagge, E.h.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
February 13, 1653: Ægte Børn, Nr. 7, Sexag., Michel Pedersens søn Knud.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige, pendinge skadt, kornskadt, och flesk, som aff bønder och meennige almue, paa Borringholmb till Hammers Huus liggende, er wdgiffuen, och oppeboren, paabøden till S. Mickels dag Anno 1653. . . . Aakircke Sogenn: . . . Waarneder: . . . Michell Pedersenn.

Mandtall, paa dend aldmindelig pendinge skadt, och korn skadt, som aff bønder och mennige almue paa Borringholm, er vdgiffuen och oppeboren, paabøden thil trei vgers dagen effter Michels Dag Anno 1654. . . . Aakier Sogn: . . . Waarneder: . . . Michel Pedersen.

Mandtall paa den almindelige pendinge skat och kornskatt, som aff bønder och menige almue paa Borringholm er vdgiffuen oc oppebaaren, paabøden till threy vggers dagen effter St. Mickelsdag 1655. . . . Aakier Sogn: .. . Waarneder: . . . Mickell Pedersen.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
May 28, 1654: Liig, Nr. 195, 1 Trin., Michel Pedersens dat. Christina.

June 7, 1654: Liig, Nr. 224, (7 Jun.) og Michel Pedersens dat. i Grødby.

April 29, 1655: Ægte Børn, Nr. 18, (Miseric.) og Michel Pedersens d. Christin i Grødby.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtals Register paa di paabudene penge korn och haufre skatter. Bedaged at vdgifuis, til 14 dage effter Sk. Mickels Dag 1656 och till Paasche 1657. . . . Aakier Sogn. . . . Vaarneder: . . . Michel Pedersen.

Mandtals Register paa den paabudene Ortz schatt, aff Hammershuus bønde och hiemme, bedaget fra den 1 Martj 1657 till Aarsdagen Anno 1658. . . . Aakier Sogen. . . . Waarneder: . . . Michel Pedersen.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
December 13, 1657: Ægte Børn, Nr. 53, 54, (3 Advent.) og Michel Pedersens 2 børn i Grødby nemlig Mons og Elsebet.

January 7, 1658: Liig, Nr. 2, 7 Jan., døde Michel Pedersens lille søn Mons.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Åkier Sochn, Frälsehemman: Michel Persen. . . 3 Daler, 12Öre, 4 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Aakier Sogn, Vaarneder: Michel Pedersen, Claus Gagges bunde.

From Bornholm's Militia register of April 5, 1678:
Boringholmb, Synder Herret. Huor udi befindes Officerer och Gemehne Mænd som døchtig er och hafuer Gevehr saa vel som gamble med Spiud och Spa som efterfølger: Captein Hans Jensen i Poelscher Sogn; Lieutnant Hans Loug I Aakier Sogn; Fendrich Michel Pedersen i Aakier Sogn; Captain Armes Errich Jacobsen i Boelschier; Sergiant Laurs Jensen i Aakier Sogn; Sergiant Madz Pedersen i Aakier Sogn; Corporal Rasmus Andersen i Aakier Sogn; Corporal Peder Jensen i Perscher Sogn; Corporal Erland Nielsen i Bolscher Sogn; Corporal Jens Oelssen i Perscher Sogn; Monsterschriver Hans Isachsen I Aakier Sogn; fire Tambur: Hans Pouelsen, Morten Jacobsen, Hans Sadelmager, Henrich Schreder; Felt Pibber Jørgen Folchmand i Pouelschier Sogn.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
January 31, 1681: Liig, Nr. 3, 31 Jan., Michel Pedersen paa Biergegaard, æt. 60 aar, døde i dag.

From Bornholm's Jordebog of 1680-81:
Sønder Herridt, Aakier Sogn, Vorneder: Michel Pedersen

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
April 26, 1682, page 279a: Noch bleff i dag 3de gang laugbøder sahl. Michel Pedersens sidste paa boende gaard, kaldes Bieregaarden i Aackiersogen, som hand fra døde, og det til sl. Bereld Hansens arffuinger, om der nogen er dend med sølff og penge, vil indfri. Thingudene forlelagt, rette paa sognesteffne at til kiende giffues, om nogen der til vil suare.

May 31, 1682, page 280b: I dag 4de gang laug bøden Bieregaarden i Aackier sogen, som Berild Hansen haffde paa boet og er fra død om der nogen aff hand ved kommende dend fra Johanne sl. Michel Persens, som nu paa boer. Dend med sølff og penge vil indfri, ellers esker Johanne sl. Michel Persens fuldmegtig Borg. Christen Gregersen panted til eye. Her imod i rettelagde Hans Kofod i Perskersogen sit skrifttlig indleg som bleff lest og paaskreffuet.

December 20, 1682, page 298a: Dom. Eftter som sahl. Berild Hansen, haffuer pandtsat till Mickel Pederseen hans gaard, kaldes Bieregaard beliggendis udi Aackier sogen, med ald sin til hørende eyendom og trende udbygger huuse, for 650 Slettedr. Huilcken gaard og dendz tilliggelse, Michel Pedersen skal haffue som eet brugeligt pant og besidde, udi sexten aar, og naar forhen sexten aar var forløben da skulle Berild Hansen eller sine arffuinger, betalle til Michel Pedersen eller hans arffuinger bemelte 650 Slettedr. gangbahr mynt udi thrende terminer, som pandtebreffuet om formelder, daterit dennd 18 May 1663 og aff Berild Hansen vedstaad inden Synder Herritz ting dennd 19 nest eftter, som det der paa udsted de thingsvidne om formelder, og eftter at forhen 16 aar er forbiganget, haffuer Johanne sahl. Michel Pedersen ved sin laug verge Borgemester Christen Gregersen, till Hiemting og Landzting ladet laugbiude berørte Bierregaard, og esked pengene, till huilchen laug biudelse og eskning. Anne sahl. Madz Koefoedz udi Pedersker sogen, med sin laugverge, som skal vere udi slegt og biurd till sahl. Berild Hansen, er lovlig citerit. Og som ingen aff dennd sahl. mands arffuinger, eller nogen af slegten ej endnu haffuer vildet lade dem finde med penge till at indløse forhen gaard, vil Johanne sahl. Michel Pedersens haffue gaarden till eyendom, om hun iche eftter loulig eskning og lovbydelse erlanger sine penge. Da dersom sahl. Berild Hansens arffuinger eller slegt iche ind frier bemelte gaard med penge inden 2de maaneders forløb. Da gaarden Johanne sahl. Michel Pedersens og arffuinger eftter lovlig med fart, og taxering, eftter recessen at følge gaarden till eyendomb. Detz till vindesbiurd etc.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
January 29, 1690: Liig, Nr. 8, Den 29 Jan., Hanne Michel Pedersens af Biergegaard.

Extracted from the probate for daughter Christine Michelsdatter, June 13,1702, page 268:
Anno 1702 den 13 Juny og paa folgende dato er efter louglig giorde tillysning holden registering og vurdering, sampt schifte og deeling, efter Olluf Jensen Juhls salige hustru Kirstine Michelsdaatter som med bemelte sin mand boede, og hun ved døden afgich pa ded 24 Fri Wornede kaldes Bierregaarden beliggende i Aacher Sogn. . . Nemlig efter tolf samfrenders forreting, og kendelse sidst datered dend 9 Janv. 1666 med formelte Doms meening, og indhold, med forman Jep Laursøn, og hans medfølgere i Aaekier Sogn opretted paa den 35 Gaard i bemelte Aaekier Sogn, befendes Olluf Jensøn Juhl efter sin moders dødelig afgangat være sæded og adgangen i formelte 35 Gaard beretteget til rendt. . . og tilkommer Olluf Jensøn Juhl i forberørte 35 Gaard i Aaekier Sogn til arf efter sin salig fader Jens Jull. . . Thobias Jocumsen til ham hafure betalt dend deel og anpart ham er tilfalden som forhen s. Barbara Herman Bohne Mortensens i Rønne var berettiged udi omrørte 35 Gaard, efter derom til hende af s. Peder Olsen udgifue pante bref datered den 11 Martj 1676.. . en sølfske med et fladteskatte trigeed med M.P.S. - H.C.D. . . .

Note: the probate for Michel Pedersen's daughter Christine Michelsdatter (June 13, 1702, page 268) mentions a silver spoon (sølvske) with the intials "M.P.S. - H.C.D." which must refer to Christine Michelsdatter's parents Michel PederSen and Hanne - the C.D. likely stands for ChristensDatter.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 2020 		Pedersen, Michel (I25041)
 
47844 Note (kopieret fra Norman Lee Madsen)

Peder Michelsen is named in Bornholm's Jordebøger as the taxpayer for Store Krusegård, 20 Slg. Åker, in 1624, 1625, 1651, 1658 and 1662.Peder Michelsen moved to Grødbygård, 11 Vdg. Åker, shortly before his death in 1664.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Inntegtt Stedtzmaall sagefalld och anditt wuisse, at Bornhollmb, fra Phillipii Jacobi dag, Anno 1623, och thill Phillipii dag Anno 1624. . . . Peder Mickellsenn i Aakiersougenn, for hannd slog Jørgenn Wde, och hans quinde, ibdm., pennge - 2-1/2 Rdr. - Jørggenn Wde for hanns quinnde slogh Peder Mickellsenns fra brud, pennge - 1-1/2 Rdr.

The above entry translated to English:
Peder Michelsen in Åker parish, because he struck Jørgen Ude, and his wife, ibidem, money [paid] - 2-1/2 Dollars. - Jørgen Ude because his wife struck Peder Michelsen's bride, money [paid] - 1-1/2 Dollars.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1634-1640:
Mandtals register offuer Boringholmb paa den almindelighe Badtzmendtz tribution aarligenn vdgiffuis beregnidtt fra Sancte Hans daug 1634, och thil aarsdagen igien Anno 1635. . . . Aakier Sogen. Gaarde: . . . 20.Per Michelsen.

Mandtall och forklaring paa den paabødne Kong. sckat forfalden till Martini 1634 aff Boringholmb. . . . Aakier Sogenn. Jord Eignne Gaarde: .. . 20. Per Michelsen. . . . Drenge for Halff Lønn: . . . 20. 1/2 dreng.

Mandtall och Schateregister, omb dend paabødenne pendinge schatt offuer Boringholmbs Lehenn som schilde haffue werridtt øde och erlagtt thill Martinie nest festedenn Anno 1635. . . . Aaker Sogenn. Gaarde: . . . 20.Per Michelsenn.

Mandtall paa denn paabødenn kornschatt som skulde wdgiffuis thill Kyndelmysse 1636. . . . Aakier Sougn. Jord Eeygene Gaarde: . . . 20.Peder Michielsøn.

Mandtals register offuer Bordingholmb paa den almindelig bodtzmendtz trebution aarligen wdgiffues beregnitt fra Santt Hans dag 1635 oc till aarsdagen igien 1636. . . . Aakier Sogen. Gaarde: . . . 20. Per Michelsen.

Mandtals register paa den almindelige pendinge schatt som Kong. Ma. Och adelens bønder och thiennere offuer Hammershuus Leenn paa Boringhomb wdgaff thill Martinj Anno 1636. Hues daller til 96 Sk. dansche. . . . Aakier Sogenn: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtalls register paa den almindelige roug och biug madschatt som Kongl. och adelens bønder och thiener offuor Hammershus Leen paa Boringholmb vdgaff som war bedagit att wdgiffuis til Martinj Anno 1636. . . . Aakier Sogenn: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtall och schatte register, paa en almindelige pendinge schatt, som aff meeninge bønder och alffmue, paa Borringholmb wdgaffs, till Martinj Anno 1637. . . . Aakier Sogenn: . . . 20. Peder Michelsen.

From the Hammershus Regnskaber, 1631-1641:
Mandtal och Forklarings Register offuer Spindpennge Skatten aff Hammershus Lehn, for Ao. 1637 och Anno 1638. . . . Aakier Sogen: . . .20. Peder Michelsen.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1640-1645:
Mandtall och Schatte Register paa den Amindelige pendinge Schatt som Miening Bønder och Alffmue offuer Boringholmb, vdgaff thill Martiny Anno 1640. . . . Aakier Sogen: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtall och Skatte Register paa de Almindelige Pendinge Schatt som Kongl. May. och Adelens Bønder och Thienere offuer Hammershuus Leen paa Boringholmb vdgaff thil Johannes Daug Anno 1640. . . . Aakier Sogen: . .. 20. Peder Michelsen.

Mandtal och Forklarings Register offuer Baadsmens Skatten aff Hammershus Lehn for Ao. 1640 til S. Johanni Dag. . . . Aakier Sogenn: . . . 20.Peder Michelsen.

Mandtall och Skatte Register paa den Almindelige Pendinge Schatt som Kong. May. och Adelenhe Thienere offuer Borringholmbs Leen vdgaff till Michely Anno 1641. . . . Aakier Sogenn: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtall och Schatte Register paa Fastelauffns Kongschatt Anno 1641 som Bønder och Meeninge Alffmue offuer Boringholmbs Leen, vdgaff: . . .Aakier Sogen: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtall och forklaring offuer Goedzmends schatten aff Boringholmbs Leen och kiøbstede till Johanj 1641. . . . Aakier Sogenn: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtall och Schatte Register paa din Almindelige Pendinge Schatt, som Kongl. May. och Adelens Bønder och Thienere paa Boringholmb, wdgaff, til Fastelauffuen och Johany Anno 1642. . . . Aakier Sogen: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtal och Skatte Register paa dend almindelige pendinge skatt, som Kongl. Maytts. och Adelens Bønder och Thiennere offuer Hammershus Lehn paa Borringholmb wdgaff till Martinj Anno 1642. . . . Aakier Sogenn: . .. 20. Peder Michelsen.

Mandtall och forclarings register, paa Boedtzmends Schatten offuer Boringholms Leen, till S. Johanj daugh Anno 1642. . . . Aakier Sogen: . .. 20. Peder Michelsen.

From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
Kongelig Maytz. Regenschaff aff Hammershuus, paa Borringholmb beregnit fra Philippi Jacobi Dag Anno 1642 och thill Aarsdagen igien Anno 1643. .. . Indtegt Sagefald oc anden wuisse: . . . Peder Mickelsen, Peder Hansen och Jens Hansen for di motte rette deris vdgierde och indlegge noget jord paa dieris rette fortoegt, efter 8 mend siuffe gaff penge - 8 Rdr.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1640-1645:
Mandtal och Skatte Register paa dend Almindelige Pendinge Schatt som Kongl. Maytt. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammershuus Lehnn paa Borringholmb, wdgaff till Johannj Anno 1643. . . . Aakier Sogen: . .. 20. Per Michelsen.

Mandtal och Forklarings Register offuer Baadtzmends schatten, aff Hammershus Lehn. Som thil Johannj 1643 er forfalden. . . . Aakier Sogen:. . . 20. Peder Michelsen.

Mandtal, och Skatte Register paa dend Almindelige Pendinge Skatt, som Kongl. Maytts. och Adelees Bønder och Thiennere offuer Hammershus Lehn paa Borringholmb wdgaff til Martinj Anno 1643. . . . Aakier Sogen: . . . 20. Per Michelsen.

Mandtall och Skatte Register paa den Almindelige Pendinge Schatt, som Kongl. Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammershus Lehn paa Borringholm, vdgaff till Paasche Anno 1644. . . . Aakier Sogen: . . . 20.Peder Michelsen.

Mandtall och Schatte Register paa den Allmindelige Pendinge Schatt, som Kongl. Maytt. och Adelens Bønder och Thiener, offuer Hammers Hus Lehn, paa Borringholm, vdgaff till Paasche Anno 1645. . . . Aakier Sogen: . . . 20. Peder Michelsen.

Niels Hansen, Herridzfougett i Sønder herrit her paa Borringholm, Thomis Jensen, Tingschriffuer ib., Thing budene aff Boelscher Sogn: Laurs Jull, Anders Mortensen, aff Pouelscher sogn: Peder Laursen, Niels Laursen, aff Perscher sogn: Jens Persen, Olle Jensen, aff Aakier Sogn: Jep Persen, Thørckell Andersen, kiendis och giøre vetterligt att aar effter Guds byrd 1645 Thisdagen dend 25 Nouember inden forschreffne ting vaar schichet Erlig och Velb. Mand Holger Rossen Krands till Glimminge, Kong. May. Lensmand paa Hammershus och offuer Borringholm, hans fuldmechtig Velacht Karll Mattissen, Slodsschriffuer, eschet och begierde it vuilligt tingsvinde her aff tinget paa en deell fattige och forarmede bønder sampt vdbygere och arme gaardmend, som ingen Kongschatter kand formaa at udgiffue. Iche heller er nogen aff døris naboer som ded formar dend kund udgiffue med mindre dj slett och aldellis som dj schulle forarmis och gaarden siden at bliffue icke som er for, forleden Pasche Kongschatt Anno 1645 och ere dise effterschreffne: . . . Aakier Sogn: . . . 20. 1 Vdb. Frantz - 1 Rdr.

Mandtal och Forclarings Register offuer Baatzmend schatten aff Hammershus Lehn, thil Johannj 1644 och thil Johannj 1645 forfalden. . . . Aakier Sogen: . . . 20. Peder Michelsen.

[Note: The above "mandtal og forklaring register over bådsmænd skatten" (census and register of the sailor's tax) appears to be based on taxpayers for the listed farms circa 1642, not 1644-45.]

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Mandtall och Schate Register paa dend Paabuene, Korn Schadt, som Ko. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammershuuszlehn paa Borringholmb, vdgaff til Santj Michels Daug Anno 1646. . . . Aakier Sogen: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtall och Schate Register, paa dend allmindelig kaaber schatt, som Ko.Ma. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borringholmb, vdgaff til Sanctj Michels Dag Ao. 1646. . . . Aakier Sogen:. . . 20. Peder Michelsen.

Mandtall och Schate Register paa dend Almindelige Pendinge Sckat, som Kong. Maytts. och Adelens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borigholmb, vdgaff till tuende terminer. Nemblig til Sanctj Michels Daug och till Martinj Ao. 1646. . . . Aakier Sogenn: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtals register paa dend almindelig pendinge schatt; som Kongl. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Boringholmb schulle vdgiffue dend halffue part till Michaelis och dend halffue parttill Martini 1647. . . . Aackier Sogen: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtall och Skatte Register paa dend Almindelige Pennge Skatt som Kongl. Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammerszhus Leehnn paa Borringholmb vdgaff thil Michelij och Martinj Ao. 1648. . . . Aackier Sogenn: . . . 20. Peder Michelsen. . . . Effterschrefne befindes effter hoes ligennde Thingsuinders formeldinng, saa forarmed at de samme Kongschatt iche formaatte at kunde vdgiffue. Nemblig: . . . Aackier Sogen: .. . 20. 1 Vdb. Anders - 1 Rdr.

Mandtall oc Register paa dend Almindelig Pendinge Skatt, som Kongl. Maytt. och Adellens Bønder oc Tiennere vdi Hammershuus leen paa Borringholmh. Wdgaff till 14 dage effter St. Michaell Anno 1649. . . . Aackier Sogen: . . . 20. Peder Michelsen.

Mandtals Register paa Kong. Maytz. Pendinge Schatt som Bønderne och Meninge allmue vdi Hammershuus Lehn paa Boringhollum. Effter Kon. Ma. breff haffuer wdgiffuit och till St. Martini Anno 1650 paabøden. . . . Aacker Sogen: . . . 20. Peder Michelsen. . . . Effterschreffne befindis att vere saa forarmede allde iche kunde formaa denne paabødene penngeschatt eftter Ko. Ma. schatte breffs indhold at vdgiffue eftter hans følgennde Thingis viders videre formeldring, nemblig: . . . Aacher Sogen:. . . 20. 1 Vdb. Niels Hansen - 1/2 Rdr.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Aakier Sougn, Schatte Bönder med deris Wdbyggere oc Gadehuuse, Nr. 20: Peder Michelssönn. Gadehusse: Frandz Frandzön, Niels Pederssön.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Åkier Sochn, Skattehemman, Nr. 20: Peder Michelsen. . .18 Daler, 23 Öre, 2 Penningar.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtal och forklaringh register offuer Baadzmend Schatten och Spindpenge aff Hammershus Lehn bereignet fra Philipi Jacobi 1658 til Phil. 1659. . .. Aakiersogen: . . . 20. Peder Michelsen.

[Note: The above "mandtal og forklaring register over bådsmænd skatten og spindepenge" (census and register of the sailor's tax and spinning wages) appears to be based on taxpayers for the listed farms circa 1642, not 1658-59.]

Regenschab offuer restandtzen i Sønder Herridt, anlangende inteigt pennge saa uel som vahre for Ao. 1658. . . . Aakiersogen: . . . 20. Peder Michelsen - 10 Mk. 10 Sk.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Aakier Sogn, Bunde, Nr. 20: Peder Michellsen.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
June 6, 1664: Liig, Nr. 12, 6 Jun. gl. Peder Michelsen i Grødby, æ. 65.

March 10, 1667: Liig, Nr. 10, Oculi, Ane Peder Michelsens æt. 68 aar.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 2020 		Michelsen, Peder (I25039)
 
47845 Note (Kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

In Hübertz papers (no. 227) is reproduced a maritime inquiry of November 25, 1568, when pirates boarded Claus Clausen's ship, a burgher from Rønne, but let it pass because Lübeck Captain Schweder Ketting's daughter was on board.

This Claus Clausen is assumed to be of the family Kames; however, other than the given name Claus, there appears to be no solid evidence to support the assumption that Claus Kamiz (-1558?-1584-) and Claus Clausen (-1568-) are in fact the same person.

According to "Borgmesterslægten Hartwig på Bornholm", (by K. Thorsen, 1943, Personalhistorisk Tidsskrift), Claus Kames was a Merchant (Købmand) and ship owner (skibsreder) in Rønne in 1558 and 1568, and later Alderman (Rådmand) in Rønne in 1584 when he was one of the delegates from all over Denmark were sent to Lund, in Skåne province, to elect Prince Christian's (IV) as heir-apparent on July 20, 1584. Records from this time tell that the following delegates were sent to represent the citizens of Rønne: "Michel Herttuig, Borgemester, Esbern Kofod og Claus Kamiz, Raadmænd."
Claus Kames' widow, Margrethe, died on May 10, 1593.

Mention of Claus Kames in the probate of his descendant Dorothea Pedersdatter Kofoed, October 1, 1696, page 153:
Anno 1696 den 1 October er efter loulig giorde tillysning, holden registering og vurdering, sampt schifte of deehling efter Peder Hansenss. hustru Dorethea Peder Koefoedz daatter, som boede, og døde paa den 22Jord Eiendoms gaard beliggende udi Nykier Sogn. . . en skee med Claus Kam paa 1584 vegtig til 6 Mk. . . .

Mention of the above silver spoon (sølv ske) engraved Claus Kames in the probate for Peder Hansen, March 2, 1711, page 141:
Anno 1711 dend 2 Marty, er efter loulig giorde tillysning holden rigtig registering og vurdering sampt skifte og liqvidation efter sal. Peder Hansøn som boede og døde paa den 22de Jordejendoms gaard i Aaen i Nyeker Sogn. . . sølf skee med 2 stempel paa teigned paa dend eene side paa skafted KLAUS KAM 1584 vejer 2 laad. . . .

The above "Claus Kam" of 1584 must be the same man who paid for the casting of a new bell for Aae Church, the inscription on the bell reads (translated from Low German): "1584 Claus Kames asked for me to be castat Maties Benni[n]ck's at the behest of the whole of Aae Church's congregation on Bornholm". [Source: "Danmarks Kirker", volume 7 -Bornholm, Å kirke, page 172.]

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Kames, Claus Clausen (I221)
 
47846 Note (Kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Nothing is known about the father of the siblings Claus and Elsebeth Kames, however, he must have been a man of wealth and position in order for his daughter Elsebeth to have married the Freeman Henning Gagge, however it is not known whether or not his family were of the minor nobility. It is speculated that he was a "Borger" (burgher) in Rønne, however he can not be found mentioned in any of the records naming the burghers of Rønne in the early-1500s. Possibly Claus Kames arrived on Bornholm circa 1545, along with (or followed soon after by) his sister Elsebeth, with the arrangement of her marriage (c.1551) to Henning Gagge?

In "Det Gamle Rønne" (1920) and "Rønne By og Borgere" (page 38, pub. 1927) Dr. M.K. Zahrtmann speculates that the Kames family (aka Kamiz, Kams, Kamb, Camp, Kam) origins are in Scotland, where Kames was a fishing-villiage on the Clyde River in the Greenoch region.

From "Det Gamle Rønne" by M.K. Zahrtmann, Bornholmske Samlinger, vol. I, book 13 (1920):
En anden Rønneslægt, som igjennem Hundred Aar nævntes blandt Byens første, var Slægten Kames eller, som Bornholmerne udtalte Navnet, Kam. Det var dem fremmed; Slægten var rimeligvis indvandret fra Skotland. Elsebet Kames blev omkring Aar 1552 gift med den bornholmske Adelsmand Henning Gagge, Kongens Jurisdiktfoged paa Bornholm; Ægteparret ejede Almegaard i Knudsker Sogn, et Par Kilometre Nordøst for Rønne; her døde han 29. Juni 1562 og hun 23 Oktober 1578. Hun var, efter Tiden at dømme, Søster til eller Datter af den ældste Claus Kames i Rønne, hvis Hustru Margrete døde 10 Maj 1593. Denne havde, siger Sagnet, i en Dyrtid sat et stort Forraad Brød til Bagning i sin Ovn, da en Stodder tiggede om Brød ved hendes Dør; hun afviste ham med de Ord: "Jeg ejer selv ikke Brød i Huset." Da hun senere skulde tage sine Brød ud af Ovnen, fandt hun sit Ord gjort til Sandhed, idet alle Brødene var forvandlede til Sten. De bornholmske Stenbrød tilhøre ikke Sagnriget; Greve Christian Rantzov, som 1661 kom til Landet for at tage Bornholmerne i Ed til deres nye Arvekonge Frederik den Tredje, førte et af dem med sig over til Kongen, og Magistraten i Rønne udstedte sit Vidnesbyrd, forsynet med Stadens Segl, om at det virkeligt var blevet til paa den skildrede Maade. Endnu Hundred Aar senere saas dette vidunderlige Stenbrød paa det kongelige Kunstkammer i København. En yngre Claus Kames sad 1648 som Raadmand i, Rønne sammen med sin Søn Claus Clausen Kames, der var Byens Borgermester 1658 og 1661 og greb virksomt og kraftigt ind i Opstanden mod Svenskevældet 1658, da Landets samlede Stænder 9 December valgte ham til midlertidig Landshøvding i den dræbte Printzenskölds Sted. Efter sin Slægtning Sivert Gagges Død 30, Juli 1661 tog han ud at styre Myregaard i Aaker Sogn for hans Enke; efter hendes Død flyttede han i Slutningen af Aaret 1667 til Baasegaard i Nylarsker, hvor han døde omkring Aaret 1676. I Rønne hørtes senere kun lidet til Slægten Kames.

However, Sigvard Mahler Dam points out that as the name can also be found spelled Kamitz, a similiar argument could be made that the family was originally from Saxony, as there was an estate called Kamitz (a district in the municipality of Arzberg in Northern Saxony) that belonged to Dobrilugk (aka Doberlug) monastery in the town "Cosmatitz" (aka Kosmatitz). In 1510 Kamitz belonged to Johann von Toyse, of a family that were members of the knights in Torgau. In Sweden in the 1600s there was a George (Göran) Mattsson Camitz born circa 1623 in Silesia and who died in 1687 in Sweden.

Notably closer to Bornholm, there is a place called Camitz in the municipality of Semlow in Mecklenburg-Vorpommern - possibly this is the origin of the Kami[t]z/Kames/Kamb/Cam/Kam family? - Norman Lee Madsen, March 6, 2014.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada. 		Kames, Claus (I230)
 
47847 Note (Kure gårdregister)
1. sgd. Nørregård Povlsker
Jens Jacobsen overtog 11. Slg. Store Vibegård efter sine svigerforældre. Han solgte den i 1771, og de flyttede her til 1. Slg. Nørregård i Poulsker, hvor han hjalp sine svigerforældre med driften af denne gård. I 1778 købte han 1. Slg. Nørregård af sine svigerforældre, som han senere solgte til sønnen i 1797, hvor de så bliver boende på aftægt på gården. 		Jacobsen, Jens (I6347)
 
47848 Note (Kure gårdregister)
1. vgd. Frostegård Nyker (Maren Haagensdatter)
Peder Jørgensen overtog fæstet af gården efter sine forældre og fik fæstebrev på gården de 10.11.1738. Den 10.12.1744 købte han gården på Kronens auktion over bornholmske gårde. Der var skifte efter Maren Haagensdatter den 20.03.1754 her på gården. Peder Jørgensen giftede sig igen med Elsebeth Pedersdatter, se næste.
..
Peder Jørgensen giftede sig efterfølgende for tredje gang med Kirsten Pedersdatter, se næste. 		Jørgensen, Peder (I24980)
 
47849 Note (Kure gårdregister)
1. vgd. Hjortegård, Pedersker
Jens Pedersen var smed og udbygger på "Skovly", 1. Slg. Gr. - Matr.Nr. 5c.- Han købte i 1891 gården på en tvangsauktion, skøde læst den 24.09.1891. Det er tvivlsomt om Jens Pedersen har boet her på Hjortegård, hans svigersøn, Anton Sinius Jensen, var gårdbestyrer fra 1897, måske allerede fra 1891. Jens Pedersen var tidligere gift med Bodil Larsen. 		Pedersen, Jens (I25995)
 
47850 Note (Kure gårdregister)
1. vgd. Nørregård, Ibsker
Poul Hansen er formentlig blevet ejer af Nørregård, overtagelsestidspunkt er indtil videre ukendt. Der var skifte efter Ellen Andersdatter den 16.12.1717, her på gården. Der var skifte efter Poul Hansen den 21.03.1718, her på gården. 		Hansen, Poul (I26386)
 

      «Forrige «1 ... 953 954 955 956 957 958 959 960 961 ... 1188» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Opdateres af Ole Thyge Plannthin.