Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 47,801 til 47,850 fra 57,113
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 47801 | Note(Ole Thyge Plannthin): Er registreret som far til søskende uden anden dokumentation. | nn, Anders (I40455)
|
| 47802 | Note(Ole Thyge Plannthin): Er ved folketællingen 1860 registreret som fraværende i coffardifart til Australien. | Eskildsen, Hans Anders (I5799)
|
| 47803 | Note(Ole thyge Plannthin): Frøslev lå på det tidspunkt i Handewitt, Kreis Flensburg. Det ligger i dag i Bov Sogn, Åbenrå Amt | Lenger, Nis Andreas Christiansen (I38656)
|
| 47804 | Note(Ole Thyge Plannthin): Fødselsår er baseret på alder i FT-1787 og FT-1801. Dette stemmer ikke med alderen anført ved begravelsen 1812, hvor han er anført som 86 år gammel. Han skulle i så fald være født ca. 1726. | Jensen, Christen (I43025)
|
| 47805 | Note(Ole Thyge Plannthin): Hans alder er ikke anført ved begravelsen, men han betegnes som den gamle. Derfor er fødselsår skønsmæsigt sat til 1690. | Rasmussen, Christen (I39084)
|
| 47806 | Note(Ole Thyge Plannthin): I henhold til registreringen ved konfirmationen er hun døbt i Mern Kirke. Kirkebogen for Mern Sogn eksisterer dog først fra efteråret 1814. At hun kommer fra Mern underbygges af, at hun ved folketællingen 1870 er registreret som døbt i Mern. | Larsdatter, Maren (I11690)
|
| 47807 | Note(Ole Thyge Plannthin): I Jens Andersens skifte er anført, at Karen Jensdatter døde 10. marts 1704. | Jensdatter, Karen (I44398)
|
| 47808 | Note(Ole Thyge Plannthin): Ikke fundet i kirkebogen. | Suhoinen, Henrik Eriksson (I30418)
|
| 47809 | Note(Ole Thyge Plannthin): Ikke fundet i kirkebogen. | Räisäinen, Karin Olsdatter (I30412)
|
| 47810 | Note(Ole Thyge Plannthin): Kirkebog for Stenmagle eksisterer først fra 1760. | Familie: Christopher Andersen / Ingeborg Clausdatter (F16241)
|
| 47811 | Note(Ole Thyge Plannthin): Kirkebogen for Povlsker mangler for perioden 1707 til 1732. | Wibe, Rasmus Jacobsen (I2304)
|
| 47812 | Note(Ole Thyge Plannthin): Kirkebogen for Povlsker mangler for perioden 1707 til 1732. | Pedersdatter, Singive (I2305)
|
| 47813 | Note(Ole Thyge Plannthin): Må antages at være død før datteren kaldt Anne bliver døbt 1739. | Christensdatter, Anne (I34294)
|
| 47814 | Note(Ole Thyge Plannthin): Maren Christensdatter Broge er anført med alder 70 år ved begravelsen 1786 svarende til fødselsår ca. 1716. Dåbsregistreringer for Rosmus mangler imidlertid for perioden 1716-1719, og hendes dåb findes derfor ikke registreret. Der findes i stedet registreringer af introduktion for denne periode, og her er Christen Broges Hustru i Ennegaard registreret som introduceret 20. søndag i Trinitatis 1717 (10. oktober). Det fremgår af andre registringer af introduktioner for Christen Broge, at det sker ca. 1 måned efter dåben. Maren Christensdatter Broge med derfor være døbt september 1717. | Broge, Maren Christensdatter (I30294)
|
| 47815 | Note(Ole Thyge Plannthin): Nævnt i faderens skifte i Fanefjord 1/10 1769. Note(Ole Thyge Plannthin): Nævnt i moderens skifte i Sankt Jørgensbjerg 13/2 1782. Er her anført som Anne Hedvig Justesen, der ægter Thomas Dyring. | Pedersdatter, Anne Hedevig (I45541)
|
| 47816 | Note(Ole Thyge Plannthin): Oplysningen om, at Peder Pedersen er født i Ansager Sogn er ikke bekræftet via primære kilder. *** Note(Ole Thyge Plannthin) Bemærk denne dåb: 1747 d. 17 aug. er Peder Pedersen Udde og Kirsten Thomasdatter i Sig ... Testes: Søren Pedersen i Stauskjær Peder Uddes broder, ... "Søren Pedersen i Stauskjær er gift med Lene Thomasdatter" | Pedersen, Peder (I41117)
|
| 47817 | Note(Ole Thyge Plannthin): Skiftet fra Juliansk til Gregoriansk kalender skete i Danmark således, at 18. februar 1700 var Juliansk og den næste dag 1. marts var Gregoriansk. Birgitte Jensdatter blev derfor døbt den sidste dag i den gamle kalender, nemlig 1. søndag i fasten - i kirkekalenderen Dominica Quadragesima/Invicavit. | Jensdatter, Birgitte (I44403)
|
| 47818 | Note(Ole Thyge Plannthin): Ved folketællingen 1880 bor Jens Pedersen adskilt fra hustruen Karoline Larsine Larsen. Sønnen Peder Laurits bor hos Jens Pedersen. Datteren Emilie Kirstine Petersens er ved dåben maj 1881 registreret som uægte. Her er senere tilføjet: "Faderen, der ved Barnets Fødsel levede separeret fra sin Hustru, blev senere Enkemand, og Barnets ? Forældre bleve ægteviede i Grønholt Kirke 15 Marts 1883." | Familie: Jens Petersen / Karoline Larsine Larsen (F15746)
|
| 47819 | Note(Ole Thyge Plannthin): Ved sønnen Niels Christophersens dåb 1756 holder mormoderen (Ingeborg Clausdatters mor) fra Stenmagle ham over dåben. | Clausdatter, Ingeborg (I44379)
|
| 47820 | Note(Ole Thyge Plannthn) Fødselsår er registreret på basis af, at han blev gift 1716. Han er registrering i husförhörslängder som født 1700. Ved begravelsen er alderen angivet som 79 år svarende til fødselsår 1688. | Suhoinen, Erik Olofsson (I27629)
|
| 47821 | Note(Ole Thyge Planntin) Personen registreret som far til søskende uden specifikke arkivbaserede oplysninger om personen. | Hvirgel, Anders Madsen (I34309)
|
| 47822 | Note(Ole Thyge Pllannthin): Anne Christensen Lundfold er anført som 40 år gammel ved begravelsen 1788 og således født ca. 1748. Dåbsregistreringen mangler i Sønder Felding kirkegård for perioden 1745 til 1755. | Lundfold, Anne Christensdatter (I34342)
|
| 47823 | Note(Ole Thyge Plnnthin) Ole Pedersen Räisäinen er anført som 62 år gammel ved begravelsen 1715. Han skulle i henhold til dette være født 1653. | Räisäinen, Ole Persen (I30387)
|
| 47824 | Note(Ole Thygesen Plannthin) Registreringen af Christian Krarup som søn af Hans Thomsen Lange og Inger Hansdatter Krarup er meget tvivlsom. Se Artikel af Lise Lund om dette "Var Hans Thomesen og Inger Hansdatter Krarup forældre til Christian Krarup?". Her dokumenterer Lise Lund, at denne relation ikke kan være korrekt. | Krarup, Christian (I45465)
|
| 47825 | Note(oplysninger fra Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm) ... Karen Michelsdatter Hartwig og var gift med Albret (Albert) Hansen, Borgmester i Aakirkeby. Han nævnes første Gang i 1609 i den førnævnte Constitution for Lensmand Hans Lindenov »Albrett Hanszen, Sandemand ( Sognefoged ) aff Ocker (Aaker) Sogn.« (Hiibertz, Side 570). I 1630 nævnes han Borgmester i Aakirkeby, nemlig som Medlem af en Ottemandsdomstol. Efter denne Borgmester kom Navnet Albert ind i Hartwigslægten. Karen (Karine) Michelsdatter Hartwig ses at være død inden 1628, hvilket fremgaar af et Skøde, som Arvingerne efter Landsdommer Jens Koefoed til Kyndegaard udsteder til en Medarving, hvorom et Resumé meddeler: »Ifølge Skødebrev dateret 22. Marts 1628 have ... og Albert Hansen i Aaker paa sin salig Hustru Karine Michelsdatters Vegne, ... efter velbyrdige salig Jens Koefoed forrige Landsdommer.« Naar Karen Michelsdatter Hartwig her nævnes blandt den barnløse Landsdommer Jens Koefoeds Arvinger, er dette et Fingerpeg om, at hun før Ægteskabet med Albert Hansen havde været gift med en Kofoed, en afdød Nevø af Landsdommeren, og troligvis enten med Anders eller Esber Hansen Kofoed af Blykobbegaard. De nævnes i Aaret 1605 i en Retsakt, men findes ikke i den trykte Stamtavle Kofoed A, hvor adskillige Personer af de ældre Led savnes. | Hansen, Albert (I45685)
|
| 47826 | Note(På¨spor af de første Kofod-er) Fru Anna Spendt døde i 1619, og ved skiftet arvede Jens Kofoed adelsgods iJylland efter hende - endnu et tegn på, at han udenfor Bornholm regnedes blandt den virkelige adel. Synd at de ingen børn fik, for ingen anden Kofod var så nær ved det eftertragtede adelskab, og deres børn ville have alle chancer for fuld anerkendelse. | Spendt, Anne (I45686)
|
| 47827 | Note(Personalhistorisk Tidsskrift 1986:2) Den jydske linie af Jordbjergslægten. En fader og en søn har i litteraturen været opført som de eneste af en jydsk linie hvor man af sønnens våbenskjold kan se at det er Jordbjergslægten det drejer sig om. De må ... har den hidtil tidligste person af den jydske linie et interessant navn: Hans Eriksen! Han kendes i årene 1447-1469 og var en lavadelsmand der »skød papegøjen« og ægtede en datter af de mægtige Podebusker. Om hans herkomst og slægt tales der aldrig i dokumenterne, for hver gang han og for den sags skyld også sønnen, Henning Hansen, nævnes er det i sager der angår hustruen, Marine Henningsdatter Podebusks, fædrene og mødrene gods »Skjernegård som tilforn kaldtes Bidstrup Gods«, som ligger i Middelsom herred. Henning Hansen synes også at have haft en søster der fik en uægte søn med adelsmanden Erik Gagge, og selv var han gift med Elsebe Gotskalksdatter men de havde vist ingen brystarvinger. | Eriksen, Hans (I6714)
|
| 47828 | Note(Peter Arnstberg i Anbytarforum) Nils köpte Björkbro redan 1606 och Anders Henriksson bodde där till sin död 1653. Han fick 2 döttrar som inte stannade på Rällen. Anders Nilsson tog över | Henriksson, Nils (I35488)
|
| 47829 | Note(Registrering på Geni) "Moderen Mali Hansdatter" er nevnt i skiftet etter Marit Iversdatter i 1762. Høyst sannsynlig er hun mor til hele søskenflokken. | Bjørnevik, Mali Hansdatter (I41708)
|
| 47830 | Note(Registrering på Geni) Far til søskenflokken nevnt i skiftet etter Marit Iversdatter i 1762. Marit Iversdatter var søster til Mali Iversdatter. Ifølge forfatteren av Eidebøkene var denne familien fra Bjørnevika. | Bjørnevik, Iver Nilsen (I41707)
|
| 47831 | Note(Registreringer i Kenneth Alexis Bergmans databaase) Oplysning om Sofia Henriksdotter er baseret en note, der fremgår af "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" udarbejdet af Gunnar Almqvist. -- Finnsdrängen Grels Matsson i Humsjön och löskonan Sofia Henriksdotter ibedem bötar för lönskaläge (lejermål) 10 d smt var. För Sofias del andra resan.. 1717 vt 3 -- Grels Matsson og Sofia Henriksdotter opholdt sig altså begge i Humsjön 1717, men boede ikke nødvendigvis sammen. Datteren Maria blev født 18. april 1717. | Familie: Grells Mattsson Kavalainen / Sofia Henriksdotter (F10213)
|
| 47832 | Note(Registreringer i Wiberg Præstehistorie) Præst i Starup. Iflg. O. H. Moller skal han ikke have været P. i Starup-Grarup og maaskee ikke været gift med Botilla, men været dennes Svigersøn; see Johannes (Hans) Anchersen, nr. 3 i Starup-Grarup. | Ancharius, Ivarus (I171)
|
| 47833 | Note(sandsynligvis skrevet af Norman Lee Madsen) Herman Clausen Bohn was a Captain, also a councilman (rådmand) and church-warden (kirkeværge) for Rønne. He owned several farms, including Bakkegrd, 18' Vdg. Østerlars parish. He was at the "Herredagen" (Gentlemen's Day) held in 1646, which looked into the events surrounding the invasion (in 1645) of the Swedish Admiral Wrangel's forces. Herman Bohn was aquitted of any involvement in those forces looting of Nexø. During the 1658 rebellion against the Swedes he participated in the expedition attacking the Swedish held Hammershus fortress, and was one of the undersigning guarantors at that fortress' surrender. See under Jens Pedersen Kofoed for more on this period in Bornholm's history. | Bohn, Herman Clausen (I9164)
|
| 47834 | Note(Se Gæbe-Svendsen hjemmeside): https://www.xn--gbe-svendsen-6cb.dk/index.php/aner/6x-tipoldeforaeldre/omtale-af-jens-nielsen-og-mette-jensdatter-knude | Møller, Jens Nielsen (I41575)
|
| 47835 | Note(Skogfinska nybyggare) Per Larsson Pennainen født i Finland ca. 1590 og upptog Mangen 1644. | Pennainen, Per Larsson (I36949)
|
| 47836 | Note(Skogfinska Nybyggare) Samuel blev 1744 dömd till livsvarigt slaveri på Kongsvinger fästning tillsammens med Lars Larsen och Tosten Olsen, alle från Peistorpet, liksom svågern Per Larsson Porkka (Borke-Per), gift med Samuels syster Agneta. | Piesainen, Samuel Samuelsson (I37660)
|
| 47837 | Note(Skogsfinska slektnamn i Skandinavien) Ävldal Herred Dombok Mantalslängder | Familie: Olof Olofsson Lehmoinen / (F13430)
|
| 47838 | Note(Slægten Achton) Hun blev kendt og agtet i hele Norden under navnet: Karen Borgmesters i Fåborg. Biskop Bircherod siger om hende: "Hun var meget raffineret og elsket af alle, i enfoldighed skrev een uden på brev til hende: Alsommægstigste Karen Borgmesters. Ingen af landsens adel skrev til hende uden at kalde hende Frue Karen Borgmester. Det hedder sig, at der i år 1672 kun skal have været 2 præster på Fyn, som ikke enten var beslægtede eller besvogrede med borgmester Jacob Jørgensen og hans hustru i Fåborg." Efter mandens død havde hun 7 skibe i søen. 1728 blev hendes gård og gods lagt i aske; men en vis greve betroede hende varer for 19oo Rdl, hvormed hun opbyggede gården og blev formuende igen. | Achton, Karen Henningsdatter (I45469)
|
| 47839 | Note(Svenska adelns ättar-taflor) Nils Sixtensson (son af Sixten Sixtensson), till Tofta; Riddare och Svea Rikes Råd samt Lagman i Tiundaland 1224,01250; Lefde ännu på 1260-talet. Om honom säges i gamla Rimekröniken, att han varit en spaker och rättvis man. - Gift med Prinsessan Märta, f. i början af 1200-talet; dotter af Svenska Konungen Eric X Knutsson (se adel. ätten Bonde, No 11), och hans Drottning Richissa, som var Danska Konungen Waldemar I:s dotter. Sönner: Sixten Nilsson, Riddare och Riks-Råd og Asblörn Nilsson hin Gamle, Riddare, Riks-Råd och Drotta. Död 1310 | Tofta, Nils Sixtensson, Sparre av (I43988)
|
| 47840 | Note(Svenska adelns ättar-taflor) Sixten Sixtensson, till Tofta på Adelsön i Mälaren. Väpnare och Svea Rikes Råd. Bekant 1200, 1220. | Sparre, Sixten Sixtenson (I43992)
|
| 47841 | Note(Vester Nebel Sognearkiv ved Henning Jørgensen) Jeg ved ikke, hvor navnet Jens Sørensen stammer fra, og det er derfor ikke sikkert, at Jens hed Sørensen til efternavn. Der boede en Hans Sørensen på Spangsberg, nævnt 1598 og 1610. Men der nævnes også en Jens Sørensen Spangsberg i Boldesager omkring 1606 - 10. Denne Jens Sørensens far kunne evt. være Søren Nielsen, som blev nævnt på Spangsbjerg i midten af 1500-tallet. Far, tilnavn og dødssted er baseret på ovenstående teori, som absolut kun er en teori - ikke bevist på nogen måder. Elle og Karen var ikke nødvendigvist døtre af Jens Sørensen. Men Jens Sørensens kone Margrethe må have været mor til enten Elle og Karen eller deres mænd, da mændene optræder sammen med Søren Jensen og Eskild Jensen i forbindelse med uenighed om arv efter Margrethe - og hun kan jo godt have været gift tidligere. Sønnerne Eskild og Søren førte flere gange retsager mod hinanden, men de var helt sikkert brødre. Nævnes også sammen i forbindelse med nogle forældreløse børn i Kvaglund (Anders Terkelsen og Appelones børn), som de var beslægtede med (tingbog 1652 s 43 + s48). | Sørensen, Jens (I8897)
|
| 47842 | Note(Vester Nebel Sognearkiv) * Optræder allerede 1640 som varselmand for sin far - altså må han have været mindst 15 år på dette tidspunkt. * Vidnede desuden 1662 (f 132b), at han kunne mindes 26 år. * Var soldat 1651 og 1652 (tingbog 1651 s 81 + TB 1652 f 88b). | Eskildsen, Hans (I8924)
|
| 47843 | Note(Vester Nebel Sognearkiv) Hendes far må have været Mads Mikkelsen på Spangsbjerg. Denne Mads Mikkelsen havde giftet sig med enken (Dorethe Jesdatter) på Spangsbjerg og havde overtaget gården 1631 efter den forrige fæster Nis Christensen (nævnt 1617 bosat på Spangsberg). Denne Nis Christensen havde en søn ved navn Nis Nissen, hvis farbror var Peder Christensen i Strandby (tingbog 1649 s 62). Nis Christensens forældre må have været Christen Callesen og Kirsten (tingbog 1649 s 71 + s 76). De havde en selvejergård i Tjæreborg, som blev overtaget af sønnen Hans Christensen (herredsfoged). Christen Callesen havde først været gårdfæster og havde overtaget fæstet i ca. 1585 efter sin afdøde far Kalle Christensen. | Madsdatter, Mette (I41444)
|
| 47844 | Note(Vester Nebel Sognearkiv) Overtog fæstet af en halvgård i Tranberg 1642. Det må være efter stedfaderen Niels Lauridsen. | Tranberg, Peder Jepsen (I41499)
|
| 47845 | Note(Vester Nebel Sognearkiv): * Fæstede gården i Tranberg 1657. * Han overtog også Jens Nielsens part af gården i Tranberg 1660. Herved overtog han noget gæld, som Jens Nielsen skyldte sin bror Niels Nielsen i Solbjerg. Denne gæld forfulgte Hans Knudsen i 1667 (tb 1667 f 10). * Dom 1657 TB f 69 over Jens Nielsen vedr. gæld, som han havde været skyldig til Peder Jepsen Tranberg. * Opsagde 1674 fæstet af den halve Tranberg gård (tilhørte Endrupholm) - tb 30/6 1674. Det samme gjorde andre fæstere under Endrupholm samme år. | Knudsen, Hans (I41496)
|
| 47846 | Note(Wiberg præstehistorie) Blev som Rektor formanet i Henseende til Haardhed og Gjerrighed; I Veile fandt han med Suk og Græmmelse Mange, det betalede ham Had for hans Kjærlighed, hvilket han overvandt ved Standhaftighed i Gudsfrygt, ved Stilhed og Aarvaagenhed. | Pontoppidan, Henrik Eriksen (I36312)
|
| 47847 | Note(Wibergs præstehistorie) 23/12 70 suspenderet; Aaret efter ved Høiesteretsdom skilt fra Kaldet og reiste æreløs til Sverrig; Konen efterlyste ham 75 som Rømningsmand, maaskee for at gifte sig igen. | Lemvig, Oluf Svendsen (I3640)
|
| 47848 | Note(Wibergs præstehistorie) »Under svenskekrigene 1657-60 holdt han en salvegarde (vagtpost), men alligevel blev præstegården plyndret gentagne gange« | Zeuthen, Peder Jensen (I35917)
|
| 47849 | Note(Wikipedia) Da Erik Emune i 1135 overrumplede Harald Kesja i Skiping uden for Vejle var Oluf den eneste af Haralds sønner, der undslap med livet i behold. Da Oluf i 1137 forlangte sin ret til Danmarks trone blev han afvist som søn af en landsforræder. Han gjorde et forsøg på hævn ved at overfalde Erik, da han befandt sig i en kongsgård i det sydøstlige Skåne. Det mislykkedes imidlertid, og Oluf måtte flygte til Sverige, hvorfra han siden kom tilbage og indledte en blodig borgerkrig, der pågik i fire år og blev udkæmpet først på Sjælland og siden i Skåne. På det nordlige Sjælland vandt Roskildebiskoppen Rike et slag over Oluf ved Bydinge å, men Oluf vandt senere 1139 i et slag i Ramløse ved Arresø, hvor biskoppen blev slået ihjel. Det gjorde, at Oluf blev bandlyst af paven, og da Oluf siden gjorde et indfald i Skåne, forsøgte ærkebiskop Eskil at hindre ham med våbenmagt, men blev besejret og måtte overlade Lund til Oluf. Eskil flygtede til Erik Lam og forsøgte siden i spidsen for den kongelige hær at gøre landgang i Skåne, men måtte endnu en gang se sig besejret. Ved det tidspunkt havde Oluf, som i 1140 var blevet hyldet på Sankt Libers høj som konge og nu regerede et selvstændigt Skåneland fra Lund, vundet skåningernes hjerter for sin sag, og beruset af sin succes lod han på egen hånd udnævne en ny ærkebiskop og opføre et kongepalads ved Dalby. Erik Lam havde dog ikke opgivet kampen, og i slaget ved Glumstrup øst for Lund lykkedes det ham endelig i 1142 at vinde over Oluf. Oluf trak sig tilbage til Halland, men vendte tilbage til Skåne året efter (1143), hvor krigen kulminerede i slaget ved Tjute Å, hvor Oluf og de fleste af hans mænd faldt, og der blev fred over "hele det danske land". I Roskildekrøniken er Oluf betegnet som "et uhyre med mange hoveder", men i det østensundske Danmark så man helt anderledes på ham. | Haraldsen, Oluf (I44019)
|
| 47850 | Note(Wikipedia) Hafrid Sigtryggsdotter (Boberg), dotter till Sigtrygg Bengtsson (Boberg) i dennes andra äktenskap, med en dotter till Magnus Minnesköld. Hon var troligen mormor till marsken Tyrgils Knutsson och hon hade en son Bengt Hafridsson, sannolikt född i hennes enda kända äktenskap med en man som möjligen hette Gustav, men i övrigt är okänd. I flera källor föreslås Gustaf Petersson (Lejon).[1] Hafrid är känd nästan enbart genom sitt testamente, utfärdat på Baltak i Vartofta härad 21 oktober 1286. [1] https://wadbring.com/historia/sidor/vglag2.htm | Boberg, Hafrid Sigtryggsdotter (I44022)
|