Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Forside Søg Login  
Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 47,051 til 47,100 fra 57,113

      «Forrige «1 ... 938 939 940 941 942 943 944 945 946 ... 1143» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
47051 Note(Fra Skogfinnska Nybyggare, side 355)

Enligt Broberg 1988 :
Skräckarberget 1/4 sk. (fl. Vilhula) är det sist upptagna finnhemmanet i Södra Finnskoga. Olof Vilhuinen upptog Skräckeberget (ifr Nordmann sid. 26). Enligt domboken 15/6 1663 är Skräckeberget oskattlagt æh beläget på Uggenäs ägor och 26/9 1665 skattlades Skråckeberget på Tutstads ägor, som var frälse Wälb. H. Hamiltons, för 1/4 hemman och i jordeboken 1665 meddelas att Skråckeberget varit ett nybygge æh nu är skattlagt till 1/4 hemman, upptaget efter befallningsmannen Gilius Giliussons byggningssedel den 30/10 1656, som framteddes vid häradssyn 1735, given till Olof Henriksson, fader till dåvarande skråckebergsbor.
1654 betalte Olof i Skråckeberg kronotionde för första gangen, således två år innan han fick byggnadssedeln och elva år innan hemmanet skattlades. Om detta var tionde av den första skörden hade han fällt sved första gången år 1652, eftersom tiondet betaltes med råg; 1655 hade han kornskörd. 1654 hade Olof Henriksson 2 egna och 2 husfolk mantalsskrivna, och han står i Skråckeberg upptagen till 1667. Hans son Anders står sedan skriven 1675-93, Nils står 1671 ensam och 1681 tillsammans med Anders. 1676-79 var Skråckeberget skövlat av fienderna. — Ang. namnet Vilhula, jfr Mägiste, Värmlandsfinska ortnamn, sid. 775. 		Vilhuinen, Olof Henriksson (I37473)
 
47052 Note(fra Søren Wendts database på swedenmark.dk)

Var delegeret i 1584 i Lund ved Prins Christians (IV) hyldning.
Og igen i 1608 da den næste Prins Christian skulle kåres. Var i
1609 medlem af et udvalgt Råd der skulle forfatte en ny "Constitution"
for Hans Lindenov i dennes forhold til Bornholms bønder.
Heri underskriver han sig "Michel Hertuig Eghen Haandt". mv.

***

Hoter(Fra Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm af K. Thorsen. PT. 1943 11.rk. 4.bd)

Side 225:
Samtidig findes to andre Embedsmænd paa Øen af Navnet Hartwig,
sandsynlig begge Sønner af Nexø-Borgmesteren, i al Fald er dette
sikkert for den enes Vedkommende.
(Oplysninger om dokument i Lybæk) I denne Retsakt nævnes Jørgen
Hartvig, Byfoged i Allinge, og Michel Augustin, Borgmester i Rønne.
Om den sidstes Deltagelse i Sagen hedder det:
»Endvidere blev der samtidig lydelig oplæst et andet beseglet
Papirsbrev, som Michel Augustin og Ditlef Reinholt, Borgmestre i Rønne, havde udgivet, ... ærbare Raad i Lybæk.«
Nævnte Rønne-Borgmester Michel er identisk med den i følgende
Aar nævnte Michel Hartwig, og da han i Retsakten nævnes »Augustin«,
er der næppe Tvivl om, at han er Søn af den forannævnte Augustin
Hartwig i Nexø ...

Side 226:
Ved Prins Christians (IV) Hyldning i Lund den 20. Juli 1584
sendtes fra Rønne paa Borgerskabets Vegne følgende Delegerede:
»Michel Herttuig, Borgemester, Esbern Kofod og Claus Kamitz,
Raadmænd.«
I 1608, da den næste Prins Christian skulde kaares, var Michel
Hartwig atter Delegeret, ...
I 1609 var Michel Hartwig Medlem af et udvalgt Raad til at forfatte
en ny »Constitution« for Hans Lindenov i dennes Forhold overfor
Bornholms Bonder. Heri underskriver han sig:
»Michel Hertuig Eghen Haandt.«

Side 227:
Borgmester Michel Hartwig er saaledcs nævnt i Aarene 1570—1609,
eller cirka 40 Aar. Da Borgmesterstillingen var paa Livstid
(som Regel), og han ikke nævnes senere, er han sandsynligvis død
omkring Aar 1610. Han var, efter alt at dømme, gift med en
Datter af Købmand og Raadmand i Rønne Claus Clausen Kames eller
Kamitz og Hustru Margarethe. Den 25. November 1568 gav en
Rønneskipper, Henrich Olufsen, Søforklaring i Lybæk i Anledning
af, at hans Skib var blevet overfaldet af Sørøvere. Han nævnes da
»Hinrich Oluffsen, Schipper vp Clauwes Clauwes seinem Scheppe,
borger tho Rottenn op Bornholm«. (Hüb., S. 321). ...

Borgmester Michel Hartwig og Hustru Claus Kams-Datter havde tre
Børn, to Sønner og en Datter. 1) Den ældste Søn fik Navnet Claus
efter sin Morfar. Det er den Claus Hartvigh, som nævnes foran
blandt Rønne-Raadmænd i 1608.
2) Broderen Michel Hartwig, nævnt 1612, var Borgmester i Rønne i
1623 ifølge Indskrift paa den hos Thura nævnte Prædikestolsopgang.
3) (side 231) Inden de yngre Linier af Slægten Hartwig omtales
skal nævnes den eneste kendte Datter af Borgmester Michel Hartwig
senior, altsaa Søster til Raadmand Claus Hartwig og Borgmester
Michel Hartwig junior. Hun hed Karen Michelsdatter Hartwig og var
gift med Albret (Albert) Hansen, Borgmester i Aakirkeby. 		Hartwig, Michel Augustin (I191)
 
47053 Note(FT87 Guldager Folketælling, Henning Jensen afskrift)

72. Tobøl
Hans Andersen (Træden) 33 Gift 1. Mand Huus og Tømmermand (fra Træden i Hostrup, død 12/3 1830)
Anne Sørensdatter 32 Gift 1. Kone (født ca. 1755, død 1806, datter af nr. 61 Søren Jensen)
(gift 29 nov. 1782, hun døde 23 maj 1806, han gift 2. 1807 med Ane Marie Tostensdatter fra Kokspang)
Kiersten Marie Hansdatter 4 Datter (født 23 juli 1783)
Maren Hansdatter 2 Datter (født 23 oct. 1785)
(1788 bruger Hans Andersen 0-1-2-1 Ejer er Tolder Muller) 		Andersen, Hans (I8462)
 
47054 Note(Fynhistorie om Hesselager)
"... 1687 skødede hun Vormarksgård til hofjunker, senere gehejmekonferentsråd Vincens Lerche, der samme år fik sædegårdsprivilegiet fornyet og 1694 skødede gård og gods med Frørup kirke til sin forpagter Hans Thommesen, hvis enke ved nyt ægteskab bragte den til Hans Christensen Anker, om hvem kongen 1711 resolverede, at hvis han var en hæderlig, uberygtet mand og hans hovedgård Vormarkgård havde det tilstrækkelige hartkorn, måtte han nobiliteres og nyde adelige privilegier. Dette er dog næppe sket. 1745 skødede han Vormarkgård (106 tdr. hartkorn) til kancelliråd Søren Lund til Damsbo (+1754) ..." 		Ancher, Hans Christensen (I45457)
 
47055 Note(Gårddatabasen)
Aaker 12. vgd. Piberegård før 1688 (jordebog 1688/89
Lars/Laurditz Mortensen var registreret her på gården i (BAJ) 1688-1689, 1692-1693, 1696 og 1699-1700. 		Mortensen, Lars (I25570)
 
47056 Note(Gårddatabasen)
Aaker 17. vgd. Hjulmagergård før 1692 (jordebog 1692/93)
Lauritz/Lars Ipsen var registreret her på gården i (BAJ) 1692-1693, 1696 og 1704-1705. Der var skifte efter Lars Ibsen den 19.02.1714 her på gården. Her benævnes han som hjulmager. Deraf måske navnet på gården. 		Ibsen, Lars (I46051)
 
47057 Note(Gårddatabasen)
Bodilsker 31. sgd. Stensebygård før 1598 (jordebog 1598)
Jens Hansen var registreret her på gården i (BAJ) 1598 under Anders Christensen med følgende bemærkning: "som Jens Hansen nu beboer". Han var også registreret her på gården i (BAJ) 1610, 1614, 1617, 1622, 1624 og 1626. 		Munch, Jens Hansen (I6470)
 
47058 Note(Gårddatabasen)
Bodilsker 38. sgd I Skoven før 1614 (jordebog 1614)
Hans Munch var registreret her på gården i (BAJ) 1614 og 1617. 		Munch, Hans (I25536)
 
47059 Note(Gårddatabasen)
Bodilsker 38. sgd. I Skoven før 1622 (jordebog 1622)
Peder Munch var registreret her på gården i (BAJ) 1622, 1624, 1628 og 1633. 		Munch, Peder (I25540)
 
47060 Note(Gårddatabasen)
Knudsker 7. sgd. Erlandsgård 16/3 1748 (Køb, skøde SK&P side 55b)
Niels Olufsen havde allerede i 1713 fået et brugspant på gården her i 18 år for 940 Sld. af sin broder Rasmus Olufsen på vegne af hans hustru Lisabeth Erlandsdatter som havde arvet gården efter sin far da han døde. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1719. Niels Olufsen købte gården i 1748 af samme Lisabeth Erlandsdatter, Skødebrev blev læst ved Vester Herreds Ting den 19.06.1748. Kendelsespenge blev betalt den 13.07.1748. Hun var da stadig boede på 19. Slg. Almegård i Vestermarie, og som var blevet gift igen med Hans Hintze. han fik i 1746 ved en dom tilkendt Sæde- og indfrielsesretten til 19. Slg. Almegård i Vestermarie. Han solgte i 1748 Almegård til Hans Hintze.
***
Vestermarie 19. sgd. Almegård (Arv, dom SK&P)
Niels Olufsen mente efter reglerne at han skulle have sæde- og indløsningsretten efter sin bror da han døde. Imidlertid hævdede hans svigerinde Lisabeth Erlandsdatter ifølge et testamente at have retten til gården. Niels Olufsen gav ikke op, og ved en Højesterets Dom den 26.06.1746 tilkendte retten ham Sæde- og indløsningsretten til gården. Niels Olufsen boede sammen med Karen Larsdatter på 7. Vdg. Erlandsgård i Knudsker. Ved et skødebrev den 19.06.1748 solgte han gården her til Lisabeth Erlandsdatters anden mand Hans Hintze, som hele tiden havde beboet gården. 		Olufsen, Niels (I25268)
 
47061 Note(Gårddatabasen)
Knudsker 7. sgd. Erlandsgård 9/8 1753 (Arv, kendelsespenge)
Ole Nielsen arvede i 1753 gården efter sin far, da han døde. Der var skifte efter Ole Nielsen den 08.03.1762 og efter Barte Terkildsdatter den 26.05.1762 og 16.08.1762. Begge skifter var her på gården. 		Nielsen, Ole (I46054)
 
47062 Note(Gårddatabasen)
Knudsker Prgd Store Almegård 11/5 1690 (Køb, skøde)
Mads Hansen Koefoed købte i 1690 Store Almegård med 26. Slg. Stæl af Ancher Anthoni Müller for 800 firemarkdaler. Der var skifte efter Elsebe Rosmand den 01.08.1690 her på gården. Mads Hansen Koefoed giftede sig igen med Anne Elisabeth Pedersdatter Lesler, se næste. Se i øvrigt (BS) rk. 1, bind 21, side 23, M. K. Zarthmanns optegnelser over Almegård i Knudsker sogn.
***
2. ægteskab
Mads Hansen Koefoed købte i 1690 Store Almegård med 26. Slg. Stæl af Ancher Anthoni Müller for 800 firemarkdaler. Han havde tidligere været gift med Elsebe Rosmand ovenfor. Der var skifte efter ham den 12.10.1735 her på gården. Der var skifte efter enken Anne Elisabeth Pedersdatter Lesler den 12.02.1738 her på gården. Se i øvrigt (BS) rk. 1, bind 21, side 23, M. K. Zarthmanns optegnelser over Almegård i Knudsker sogn.
***
Bornholmske Samlinger 1. række bind 21, side 29
Mads Hansen Kofoed, født 13. Dec. 1657 som Søn af Kapitajn Hans Madsen K. paa Kofoedegaard i Østremarker, mistede efter kun et Aars Ægteskab allerede 1. Avg. 1690 sin første Hustru Lisabet Rosman, og han førte da i Slutningen of 1692 Anna Pedersdatter Lester (1674-1738) Era Kyndegaard som sin anden Hustru ind paa Almegaard. Han kendte, at man paa Borringholm aldrig kunde være for stærkt rustet mod Retskiv, Særligt om Gaardsarvegang, og ban fik derfor indhentet og vedstaaet for Herredstinget 27. Maj 1706 en skriftlig Erklæring af Amtskriver Storchs dalevende to Sønner Jens og Frederik og deres Søstermand Mads Johnsen, at de paa egne og samtlige deres Forældres Arvingers Vegne godkendte Løvenhielms Overtagelse of Gaarden og Stælen i Eje for sit deri satte Pengelaan, hvilket han end paa langt nær ikke havde faaet dækket herved, og at de og deres Medarvinger, føfte og ufødte, intet som helst Krav paa Arvesæde eller Indløsningsret ejede at gjøre retsligt gældende mod Mads Kofoeds og hans Arvingers trygge Eje of Almegaard og Stælen. 		Kofoed, Mads Hansen (I31379)
 
47063 Note(Gårddatabasen)
Nylars 10. sgd. Store Myregård før 1688 (jordebog 1688/89)
Hans Axel Kofoed Hansen var registreret her på gården i (BAJ) for 1688-1689, 1692-1693, 1696, 1699-1700, 1704-1705, 1709, 1714, 1719 og 1727. I 1704-1705 noteres følgende: "Øde og uden bygning. Bruges af Hans Kofoed". I 1719 noteres "Kapt. Hans Koefoed". I 1730 er det "Hans Kofoeds Enke" som nævnes, og gården er øde. Hans ejerskab omfattede også 2. Vdg. Aagård i Nylars, hvor han var registreret i (BAJ) 1704-1705. Der var skifte efter ham den 14.12.1729 her på gården. 		Kofoed, Hans Axel Hansen (I46058)
 
47064 Note(Gårddatabasen)
Nylars 20. sgd. Langensgård 16/10 1734 (Køb, skøde SK&P side 271b)
Anders Andersen købte i 1734 gården af sine svigerforældre for 900 Sld. Skødebrev blev læst ved Vester Herreds Ting den 28.10.1734. Efter Margarete Torchildsdatters død giftede han sig igen med Signe Hansdatter, se næste.
*** 2. ægteskab med Signe Hansdatter
Anders Andersen købte i 1734 gården af sine svigerforældre for 900 Sld. Skødebrev blev læst ved Vester Herreds Ting den 28.10.1734. Han havde tidligere været gift med Margarete Torchildsdatter ovenfor. Han solgte ved et mageskifte i 1740 gården til Hans Jørgensen på 17. Slg. Smedegård i Knudsker, og de flyttede dertil.
***
Knudsker 17. sgd. Smedegård 22/1 1740 (Køb, skøde SK&P side 103)
Anders Andersen købte i 1740 gården ved et mageskifte med Hans Jørgensen ovenfor. Skødebrev blev læst ved Vester Herreds Ting den 28.01.1740. Kendelsespenge blev betalt den 16.07.1740. De kom fra 20. Slg. Langensgård i Nylars, hvor han tidligere havde været gift med Margarete Torchildsdatter. De flyttede i 1743 til 55. Slg. Store Gusegård i Aaker.
***
Aaker 55. sgd. Store Grusegård 19/8 1743 (Køb, kendelsespenge
Anders Andersen købte i 1743 gården ved et mageskifte med Hans Larsen ovenfor. De kom fra 17. Slg. Smedegård i Knudsker. Han havde tidligere været gift med Margarete Torchildsdatter på 20. Slg. Langensgård i Nylars. De solgte gården i 1746 og flyttede til Rønne, hvor de begge to senere døde.
*** 		Andersen, Anders (I46061)
 
47065 Note(Gårddatabasen)
Nylars 20. sgd. Langensgård før 1714 (jordebog 1714)
Torchild Pedersen købte gården af sine forældre. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1714, 1719 og 1727. Han var sandemand i Nylars 1710-1740. 		Pedersen, Torchild (I46056)
 
47066 Note(Gårddatabasen)
Olsker 12. sgd. Hullegård 1682 (Køb, skøde NH-tingbog 04)
Hans Hansen købte i 1682 gården for 200 Sld. (Nørre Herreds Tingbog 04 - dato 12.05.1699) Kendelsespenge blev betalt den 17.02.1688. "kvittering for 5 slettedaler, som hans formand Hans Jensen havde betalt for Hollegård i kendelsespenge den 17. febr. 1668". De kom fra Rutsker Præstegård, som han formentlig havde forpagtet. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1684. I (BAJ) 1686 noteres følgende; saaed Rug 3 tønder, i for Raad 10 tønder biug, 14 tønder aure, 1 tønde Rug." Der var skifte efter Hans Hansen den 20.01.1696 her på gården. Margrethe Mogensdatter giftede sig igen med Mogens Olsen, se næste. 		Hansen, Hans (I46020)
 
47067 Note(Gårddatabasen)
Olsker 27. sgd. Risegård 1/6 1695 (Køb, skøde SK&P side 62a)
Lars Ipsen overtog i forbindelse med sin faders død i 1695 gården for 260 Sld. Skødebrev blev læst ved Nørre Herreds Ting den 30.08.1695. Der var skifte efter Lars Ipsen den 02.12.1700. Valborg Monsdatter giftede sig igen med Gregers Ipsen, se næste. 		Ipsen, Lars (I46085)
 
47068 Note(Gårddatabasen)
Vestermarie 8. vgd. Vestergård 18/3 1702 (Fæster, fæstebrev FæP)
Jens Hansen fik i 1702 fæstebrev på gården samtidig med at han giftede sig med enken Elisabeth Hansdatter Koefoed ovenfor. Gården var en Kongsgård, som tilhørte Kronen. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1704-1705, 1719, 1727 og 1730. Der var skifte efter Elisabeth Hansdatter Koefoed den 17.02.1707 her på gården. Jens Hansen giftede sig igen med Kirstine Rasmusdatter Marcher, se næste.
*** 2. ægteskab
Jens Hansen fik i 1702 fæstebrev på gården samtidig med at han giftede sig første gang med enken Elisabeth Hansdatter Koefoed ovenfor. Gården var en Kongsgård, der tilhørte Kronen. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1704-1705, 1719, 1727 og 1730. Der var skifte efter Jens Hansen den 16.12.1733 her på gården. 		Hansen, Jens (I25422)
 
47069 Note(Gårddatabasen)
Vestermarie 8. vgd. Vestergård 20/1 1735 (Fæster, fæstebrev FæP)
Hans Jensen West fik i 1735 fæstebrev på gården, som var en Kongsgård der tilhørte Kronen. Han købte den 15.02.1745 gården ved Kronens auktion over Bornholmske Gårde for 390 Sld. Han solgte gården i 1782 til deres søn Christian Hansen West, sammen med en Undentagskontrakt. 		West, Hans Jensen (I45334)
 
47070 Note(Gårddatabasen)
Østerlars 3. sgd. Damaskegård, før 1680 (jordebog 1680/81)
Anders Nielsen var registreret her på gården i (BAJ) for 1680-1681, 1684 og 1685-1686, hvor der noteres følgende: "Saad Rug 1 tønde 1 skeppep, till for Raad 8 tønder biug og 4 tønder Aure". Der var skifte efter Anders Nielsen den 31.03.1692 her på gården. Der var skifte efter Ane Svendsdatter den 01.08.1702 her på gården. 		Nielsen, Anders (I25189)
 
47071 Note(Gårddatabasen)
Østerlars, 17. sgd Strandbygård
1) Hans Jensen 14/6 1689
Hans Jensen arvede allerede i 1689 gården efter sin far, Jens Hansen, da han døde. Men han var da kun et par år gammel, så det var hans mor sammen med de to stedfædre, der sad som opsiddere på gården, der passede den, indtil han selv overtog sin arv. Der var skifte efter ham den 12.06.1716 her på gården. Karen Pedersdatter giftede sig igen med Hans Andersen Weidemand, se næste.
2) Kirsten Hansdatter 12/6 1716
Det var Kirsten Hansdatter der ejede gården, idet hun allerede i 1716 arvede Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far Hans Jensen, da han døde. Hun var da kun knap tre år gammel, så det var hendes mor og stedfader, der passede gården indtil hendes mor døde i 1727, og hun selv giftede sig i 1728, knap 15 år gammel. De flyttede i 1740 til 22. Slg. Sjælegård i Østermarie, som de mageskiftede med Hans Hansen, se næste. I 1741 overtog de 22. Slg. Keldsebygård i Østerlars.
3) Hans Andersen Weidemand før 1719
Karen Pedersdatter var enke efter Hans Jensen ovenfor. Hun giftede sig igen med Hans Andersen Weidemand, som derved sad på gården som opsidder, idet det var hendes datter Kirstine Hansdatter, der arvede gården efter sin far. Hans Andersen Weidemand var registreret her på gården i (BAJ) 1719 og 1727. Der var skifte efter Karen Pedersdatter den 10.03.1727 her på gården. Hans Andersen Weidemand giftede sig igen for anden gang i 1728 med Magdalene Clausdatter, og de flyttede til 36. Slg. Lindholmsgard i Østermarie. 		Weidemann, Hans Andersen (I9200)
 
47072 Note(Geni tree)

* Grueboka 2 1: Gården Voll https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2017052207353?page=249
* Sør-Odal Bygdebok, gården Vestre Os, nevnt på side 267
https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2017081648035?page=269

I Norsk Slektshistorisk Tidsskrift Hefte nr. 4 fra 1994 finnes info om "HOLTER-SLEKTEN" på side 102 til side 110.

Stub 9 (15.4.1572) --'Kom y Rette Doritte Haluordzdotter och beklagitt sig att hindis broder wid naffnn Hans Haluorszønn forholtt hinder huis arff som hinder wor tilfalden epther hindis fader widt naffnn Haluor Simensen och hindis moder Anne Hansdotter war thèr for begierendis att hun maatte wederfaris huis lough och Rett war (...)'
'(...) som hand her straxst beuiste med thuene orpff wid naffnn Amundt Schandtzgaard och Oluff Arneszønn och bekiende att the haffde werit huos Haluord Simensøn och tilspurdt hanom om handt icke wille giffue sin dotter till det mistycke hun haffde giort y hans gaard (...)'

Stub 44 (25.6.1573) ---'Annund Aasz paa sin quindis Gunild Halstensdotters vegne schall bewise om Haluord Semings(en) som vor Doretis fader giorde hindis festerøll, och tillgiffuit hinde thet mystecke at hun vor belegen i faders gordt, och sidenn at møde her igen om vinther naten'

Stub 51 (17.6.1574) -'Anno 1574, Sanct Botuulphi, schulle Amund Aass Suend Reersenn Ammund Skandzghaard, Olluff Arnnesenn, olluff Halluordsenn, møde paa Eitzuold, vnnder viij ørtig och xiij marc sag eller thieris ombudtzmenndt, Och tha Ammund Aas skelligenn adt bewijsse, adt Halluordt Semingsen och hustru Anne, forlod thieris dotther Dorrethe Halluordzdotther, huis mystycke hun haffde brugit i thierisgaard, medt skellige widtnne, aff thennom som wore medt i brullepit eller giffterøllit.

---

I den svenske slektstavlen over Tore Bytings etterslekt er han kalt "Halvard Sæfringson i Solør".

I et brev utstedt 17. mars 1537 er han nevnt som "Halwardh Sømwnndssonn", altså Halvard Sæmundson, men bosted er ikke nevnt.

"Peder Herlogssön, Lagmand i Oslo, og Halvard Sæmundssön med Samtykke af sine Hustruer Gyrid og Anne Olafsdötre samt Sæbjörn Throndssön paa egne og Broder Eyvind Throndssöns Vegne erkjende at have solgt den dem tilhörende Gaard Fonnes i Svennes Sogn i Valdres til Eystein Thorgeirssön for 40 Lod Sölv."

mv. 		Voll, Halvor Semingson (I43977)
 
47073 Note(Geni tree)

* Romedalboka 1, s. 214 (Jønsberg) https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215
* Romedalboka 1, s. 826-27 (Skøien)?? Nevnt som Åse Olsdatter Jønsberg i sitt andre gifte
https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=827

Åste (Åsta Morthoff (født Jønsberg) Ollufsdatter Jønsberg (født Andersdatter Mågård) Født: 1580 I: Romedal, Hedmark, Norge Død: 1635 (i en alder av ?~55?) 		Jønsberg, Aaste Olsdatter (I43972)
 
47074 NOTE(Geni tree)

* Romedalboka: Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 		Jønsberg, Haagen (I43973)
 
47075 Note(Geni tree)

* Vangsboka Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=517

I 1635 skattet han av 18 huder, 4 og 1/2 skinn og ett skippund jord. 		Gile, Helge Arnesson (I44054)
 
47076 Note(Geni tree)

Datter av Amund Skansgården som nevnes 1572-1574 (artikkel av Lars Løberg i Slektshistorisk Tidsskrift 1998 s. 209).

Løberg antyder at Amund kan ha vært sønn av Halvor Sæmundson (nevnt Solør 1518 og Brandval 1523) og Anna Olsdotter, Oluf Kalips moster, som iflg. Løberg og Weiding (Slektshistorisk Tidsskrift 1989, tavle s. 109) var datter av Olav Amundson Holter (nevnt 1491-99), sønn av Gyrid og Amund Jonsson, sønn av Jon Holteson, sønn av Rønnaug og Holte Gunnarson, nevnt 1353-1371) og Bothild Svensdotter, datter av Sven Jonson på Dingevik og Ingeborg, datter av Holmfrid Jonsdotter (nevnt 1478) og Tore Byting (nevnt 1416-1439). Berger Skansgården var den sentrale blant innløserene av kalipsgodset. I en lengre periode skattet han av mer en halvparten av kalipsgodset som ble innløst av folk fra Solør og Eidskogen. Det viser seg nå at han skattet av dette godset på vegne av kone og stebarn, noe som bevises av kombinasjon av to dokumenter som belyser skifteoppgjøret blandt stebarna. Jon Åsmundson (Amundsen) Utgården stevnet medarvingene sine for tinget på Breen 11/10 1639 til et riktig skifte etter Peder og Sigrid Gjøsegården. Av saken fremgår at Peder og Sigri hadde to sønner og 10 døttre, hvorav Jon var sønn av eldste sønn mens de øvrige 11 søsken fortsatt var i live. Jordegodset besto av 2 huder i Gjøsegården med bygsel over ytterlige 2 huder, 2 huder med byksel i Botner , 8 skinn med bygsel i Lyssand og 7 skinn med bygsel i Korsengen. Alle tre i Berger sogn i Brandval.1 hud med bygsel over ytterligere 1 hud i Fenstad i Nes og 9 skinn i Haug i Grue. Samtidig ble det også mellom de 11 gjenlevende søsken skiftet godset efter farsøsteren Åse Mørdre, som var 1/2 hud i Gjøsegården, 3 skinn i Fenstad og 3 1/2 lispund og 1 remål i Spikset i Sør-Odal. Av skiftet kommer ellers fram at Berger Skansgården som barnas stefar hadde betalt førstebygsel for Gjøsegården samt 20 daler for Botner. Det andre dokumentet er dom avsagt på Nor tingstue 1/7 1625 i en sak hvor Erland Fenstad (Finstad) i Nes saksøker Berger Skansgården og Tørjer Stemsrud for et makeskifte de hadde foretatt i 1614 hvor Berger hadde gitt Torgeir 2 pund rente i Fenstad mot 2 pund rente i Røtnes. Berger hevder i saken at makeskiftet var skjedd i hustruens levende live og med hennes samtykke og at Erland på sin hustrus vegne hadde fått like godt gods med de andre hennes søsken sonm var i Farset 1 1/2 pund årlig landskyld og bygsel, 1/2 pund i Fenstad foruten det han fulgte av kaklipsgods. Når kalipsgodset er skiftet på barna, innebærer det at det var dem og ikke Berger som var innløsningsberettigede. 		Amundsdatter, Sigrid (I44043)
 
47077 Note(Geni tree)

Gift to ganger.

* Romedalsboka: Garder og slekter 1. Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215
* Vangsboka 1. Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=517 		Jønsberg, Maren Simensdatter (I43970)
 
47078 Note(Geni tree)

Kilder

* Vinger bygdebok 1 Skansgården https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012022308180?page=111
* Løtenboka: Garder og slekter 3. Stor-Finstad https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011112808108?page=67
* Hof Bygdebok bind 3. Arneberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012050924011?page=467 		Arneberg, Birgitte Amundsdatter (I44047)
 
47079 NOTE(Geni tree)

Lensmann i Romedal, deltok på hyllingen av Kristian IV i 1591.

* Romedalboka: Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215

Simen Haagensen Haagensen Jønsberg Født: 1550 I: Jønsberg, Romedal, Stange, Hedmark, Norge Død: 1629 (i en alder av ?~79?) I: Jönsberg Romedal Stange Hedmark

* Odelsjordebok 1624-1626 Romedal sogn https://media.digitalarkivet.no/view/39896/117 		Jønsberg, Simen Haagensen (I43971)
 
47080 Note(Geni tree)

Märta Bonde är en historisk person vars existens är omtvistad. Märta Bonde är nämnd av kung Karl Knutsson (Bonde) i Karlskrönikan som syster till kung Erik den läspe och halte och gift med Nils till Tofta. Detta skulle innebära att hon var dotter till kung Erik Knutsson.

Historikern Dick Harrison skriver i boken Karl Knutsson - En biografi: Karl Knutsson (Bonde) var en stor propagandist. Han påstod sig ha kungliga anor och sade, att anfadern Nils av Tofta skulle varit gift med Märta, en påstådd syster till Erik Eriksson "läspe och halte". Historiker känner dock endast till två systrar till Erik Eriksson: Ingeborg Eriksdotter, som var gift med Birger jarl och Sofia, gift med Henrik III av Rostock. Karl Knutssons uppgifter är därför troligtvis falska, men hade uppgifterna varit sanna, skulle Karl Knutsson härstammat från Erik den helige. 		Eriksdotter, Märta (I43987)
 
47081 Note(Geni tree)

Romedalboka : garder og slekter. Bind 1 side 214, 228
Iflg. Romedalboka var Oles kone først gift med Peder Sifuordson Bretten og deretter med Lennert Bretten. Forøvrig er nacvnet ukjent. Navn som var angitt her (Lisbeth Eriksdatter og Birte Sørensdatter) er fjernet siden de mangler kilde.

GEDCOM Source
7 SEP 2018 11:21:22 GMT -0500 Steffen Skjaeveland Engman Engman Web Site

MyHeritage family tree

Family site: Engman Web Site

Family tree: 548260851-1 Smart Matching 548260851-1 https://www.myheritage.com/person-1501269_294479411_294479411/ole-s... 3 Added by confirming a Smart Match Smart Matching 1:294479411-1-501269:0 		Jønsberg, Ole Simensen (I44049)
 
47082 Note(Geni tree)

Se oplysninger via dette link: https://www.geni.com/people/Arne-Finstad/6000000009170634837?through=6000000007963995207
Her findes bl.a. oplysninger noteret af Johan Gardner. 		Finstad, Arne Alfsen (I44048)
 
47083 Note(Geni tree)

Sixtens maka var Ingrid Abjörnsdotter av Våxtorp i likanämnda socken i Östbo härad, Småland. Hon levde ännu 1310 och förde i sigillet sparre jämte tre liljor, två ovan och en nedan.

Barn:

Abjörn Sixtensson (Sparre av Tofta) (död 1310), riddare, riksråd, drots

Ingrid (död före 14 september 1301, förmäld i ett barnlöst äktenskap med fogden på Stockholms slott Röd Keldorsson

Kristina (levde 1310), troligen mor till den Ingrid som var gift med riddaren Magnus Nilsson (Ivar Nilssons ätt)

Kilde: Äldre svenska frälsesläkter, Band 1, Häfte 1, s. 84, Stockholm 1957

Den här artikeln är hämtad från http://sv.wikipedia.org/wiki/Sixten_%28Sparre%29

********

SDHK-nr: 1950

Utfärdat: 13010914 Innehåll: Ingrid i Voxtorp kungör att hon mot full ersättning till sin son Abjörn Sixtensson med fri disponsionsrätt överlåtit den del i Forsby som hon ärvt efter sin dotter Ingrids död och som dottern fått i morgongåva av herr Röd Keldorsson samt den till detta arv hörande lösa och fasta egendomen. Sigillanter är utfärdaren, herr Gudserk, Knut Svantepolksson, Arvid Gustavsson och Bengt Algotsson. 		Våxtorp, Ingrid Abjörnsdotter, till (I43989)
 
47084 Note(Geni tree)

Sparre av Tofta: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Sparre_av_Tofta 		Tofta, Sixten Nilsson Sparre av (I43986)
 
47085 NOTE(Geni tree)

Stub 51 (17.6.1574) -'Anno 1574, Sanct Botuulphi, schulle Amund Aass Suend Reersenn Ammund Skandzghaard, Olluff Arnnesenn, olluff Halluordsenn, møde paa Eitzuold, vnnder viij ørtig och xiij marc sag eller thieris ombudtzmenndt, Och tha Ammund Aas skelligenn adt bewijsse, adt Halluordt Semingsen och hustru Anne, forlod thieris dotther Dorrethe Halluordzdotther, huis mystycke hun haffde brugit i thierisgaard, medt skellige widtnne, aff thennom som wore medt i brullepit eller giffterøllit.

* Kilde: https://:forum.arkivverket.no

Gjest Frank Johansen etterlyser 25 januar 2005 i [#27453] Holter-Halstein-Os (Romerike og Solør)-Arkiv... debattanter som har betenkeligheter med å akseptere tidligere slektsforskeres nedtegnelser om Holterslekta på Romerike og Solør. Det eneste svaret på henvendelsen kommer 22 August 2007 fra Tore H Vigerust der han skriver at han ikke forstår problemstillingen.
I ovenstående "Stub 51 (17.6.1574), er Halvor Semingsen og Anne Olavsdatter nevnt som ektefeller, og fordi ingen nye sikre forskningsresultater har sett dagens lys i løpet av de siste 14 år, bør profilen være uforandret inntil videre.
Finn C. Marthinsen.

Hun var gift med Halvor Semingson Voll i Grue. 		(Holter), Anne Olavsdatter Voll (I43976)
 
47086 Note(Gunnar Zetterlund)
Olof Påhlsson blev den som stannade kvar i Lövåsen. I mantalslängderna står han kvar till 1684 men vi möter
honom i senare handlingar ett flertal gånger. Ar 1696 får Olof fasta (= lagfart) på Lövåsen, som då anges skattat
som 1/4 hemman. Men i mantalslängderna står dock Lövåsen även senare som 1/8 hemman.
Själva uppbudsbrevet från 1695 finns i original i Lövåsen. Egendomligt nog har Olof redan vid två tidigare
tillfällen, 1665 och 1669, fått lagfart.

Sista gången Olof nämns i domboken är 1706. Han är dock inte med i Sunnes första husförhörslängd som
börjar 1708, vilket däremot hustrun Annika är. Detta skulle tyda på att Olof dog någon gång 1706—1708.
Men 1711 är ett år då sönerna gör upp om hemmansdelarna, vilket skulle kunna innebära att Olof levde
såpass länge som till runt 1710. Annika nämns senare.

Eftersom Olof ej är med i mantalslängden efter 1684 men bevisligen levde senare bör han ha varit
född c:a 1621. Det finns indicier på att Olofs hustru, Annika Larsdotter, kom från Laggåsen i Gustaf Adolfs
socken och tillhörde släkten Karjalainen. 		Suhoinen, Olof Pålsson (I33173)
 
47087 Note(Hammerum Herred hjemmeside)
https://www.hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=2666

De to personer Oluf Sørensen og Christen Nielsen er fætre. Deres mødre var stedsøskende. (Se nederst)

Erik Brejl: Lundenæs og Bøvling amter

875a Personarkiver no.531
Friedenreich, Christian Linde (1742-1786) godsejer, Sønder Vosborg, Ulfborg sogn, Ringkøbing amt, 1784-1784
Heri: Testamente.

Testamente af 8.6.1784, efter Testamente kodicil af 29.11.1782, fremlagt på Sønder Vosborg 2.2.1786 for
Christian Linde Friedenreich, ugift ejer af Sønder Vosborg i Bøvling amt.
Følgende tilgodeses:
1) Peder Lund til Skivehus, Kyø og Sebberkloster for at føre sagen mod magistraten i Viborg vedrørende Kærsholm bønder: 12.000 rdl
2) Marie Kirstine Mikkelsdatter, datter af Mikkel Jensen i Engesvang, for at passe afdødes far til hans dødsdag: 4000 rdl
3) Niels [Henriksen] de Leth, præst i Karlby [og Voldby] skal have 4000 rdl
4) Seidelin i Tørring skal have 1000 rdl
5) Madam Rosborg på Vester Teglgård ved Viborg skal have 1000 rdl
6) Christen Eschou skal have 1000 rdl
7) Kammerherred Schinkels døtre skal have 1000 rdl
8) Afdøde justitsråd de Leths børn skal have: sønnen 1000 rdl og hver af døtrene 500 rdl
9) Mikkel Jensen i Engesvang skal have 76 rdl
10) Mikkel Jensen i Store Kistrup skal have 48 rdl
11) Ritmester [C. Christian V.] Irminger til Palstrup eftergives gæld på 12000 rdl foræres 6000
12) dennes bror major Janus Irminger i Rendsborg skal have 6000 rdl
13) Madam Krog på Brunbjerg skal have 600 rdl, og hun og min gamle amme Johanne på Pallisbjerg skal have fri føde og klæde deres livstid og deres begravelse bekostet
14) Laurids Knudsen Hjelsborg, der har tjent mig og min afdøde farfar på Pallisbjerg, skal nyde fri bolig sin livstid samt have 200 rdl
15) Laurids Lauridsen Lange, der har tjent mig på Kærsholm [i Torning sogn] skal have 2000 rdl
16) Nikolaj Vissing, fuldmægtig hos afdøde, for eksekutor at være: 1000 rdl
17) Holm, forvalter i Tvilum skal have 1500 rdl
18) Fri pas leveres til:
Niels Bach og Jens Raunvad samt de mænd, der tjener testator ved hans død. Desuden skal hver af dem have 600 rdl og nedad efter deres tjenestes længde
19) Følgende kan købe deres iboende gårde:
a Peder Jensen i Ulfborg for 800 rdl
b Jens Jensen i Lægård i Måbjerg sogn for 800 rdl
c Niels Jensen Nygaard i Øster Dellerup i Måbjerg sogn for 400 rdl
d Christen Jensen og Peder Lauridsen i Stavlund i Haderup sogn for 120rdl
==> e Oluf Sørensen og Christen Nielsen Agerslev (Agerskov) i Bording sogn for 50 rdl
20) Degneenken i Ulfborg skal konservere ved kaldet
21) Til de fattige, der uddeles af
a [Jens Christiansen] Vendelin præst i Staby: 2000 rdl
b [Jens] Stendorff, præst i Gørding, [Vemb og Bur]: 1000 rdl
c [Peder] Randrup, præst i Nørre Felding [og Tvis]: 600 rdl. 		Mortensdatter, Kirsten (I34393)
 
47088 Note(Henning Jensen database)
Han var mølleejer i Varde og døde der den 16.11.1724. –
Nogle kilder mener, at familien stammede fra gården ”Brinch” på grænsen mellem Daler og Møgeltønder sogne; men da det var en fæstegård under Schackenborg Gods betød det, at bondesønner derfra generelt var stavnsbundet og ikke kunne forlade gården uden Lensgreve Schack´s samtykke, hvilket han sjældent gjorde, for så mistede han jo en veluddannet og god arbejdskraft. – Dog ved vi fra Matriklerne, at Hans Schack også ejede bøndergods i Ribe amt, så man ved jo aldrig, om de trods alt har fået "fripas" – se i øvrigt denne artikels første sider, hvor denne problemstilling er indgående behandlet!
Anders Hansen Brinch kom sammen med sine to brødre til Varde-egnen. Således broderen Laust Hansen Brinch til Alslev Mølle, og den anden bror Peder Hansen Brinch, blev kromand på Fanø.

Noter : Fra Ribe amt , bind X, side 617.
Af Varde Vejrmølles historie, af N.M.Kromann.
"Møllen bestyres i mange år af Anders Hansen Brink, som var fra Ballumegnen, han er død omkring 1724. Dennes søn Jens Andersen Brink, døbt i Varde 13 marts 1716 og død der 15 januar 1790, er senere ejer af møllen i forening med Søren Ølgaard."

I Anders Hansen Brinch´s tid som møller i ”Varde Vejrmølle”, lå møllen på ”Arnbjerg”. Han solgte møllen 6.7.1724 til skipper Søren Jessen i Hjerting, Guldager sogn. Salgssummen var på 500 Rigs- daler Courant. – Skifteforretningen var ikke afsluttet med kreditorerne på Varde Rådstue så sent som den 14.2. 1725, idet der havde meldt sig flere kreditorer til boets midler!
Kilder:
Brevveksling 1976-82 med købmand Abild i Daler. Besøg hos afdøde godsforvalter Davidsens datter i Møgeltønder, hvor jeg gennemgik hendes fars privatarkiv.
”Brinch Slægten fra Varde Landsogn” af Sydjydsk Slægtsforsk-ning, Kolding 1976. – "Brink Slægten fra Varde Landsogn om Mads Hansen Brink og hustru, deres forfædre og efterkommere" af Sydjydsk Slægtsforskning. Vejlevej 57. 6000 Kolding.
”Varde Byfogedarkiv” (kopi i Varde Lokalhistoriske Arkiv, Torvet 7. 6800 Varde).
”Varde Bys Historie” ved Carl Lindberg Nielsen, udgivet Varde 1942. Se side 169. 		Brinck, Anders Hansen (I43299)
 
47089 Note(Henning Jensen database)
Man må formode, at han overtog fæstet af en fjerdedel af Bennedsgården i 1621 efter sin far. Ved indfæstning står der dog Hans Jensen, men det må være en skrivefejl, da han jo havde haft fæstet mange år forud. I jordebogen er Søren Hansen først nævnt 1629.
***
I matriklen 1688 er sønnen Morten Sørensen registreret som fæster på gården. 		Hansen, Søren (I41751)
 
47090 Note(Henning Jensen)
Johan Sørensen blev gift 3. gang 15 feb 1711 i Ho kirke med Anne Jensdatter, datter af Jens Jessen og Maren Christensdatter døbt i Ho kirke. 		Jensdatter, Anne (I40212)
 
47091 Note(Henning Jensen, database)

Bachen Bodsen:
Den 16.6.1745 begraves Bachen Bodsen af Vesterballe på Ho kirkegård. Han blev 88 år, 4 måneder og nogle dage gammel og må derfor være født i starten af 1658.
Han var gårdejer i Vesterballe i Ho sogn. I Hesselmed skifteprotokol findes dette skifte:

No.55 Bachen Bodsen Hoe.
Efter at Bachen Bodsen i Hoe ved døden er afgangen og da imellem hannem i live og Sønnen Boj Bachensen var opretted een afteigts Contracht da bemelte nu Salige Bachen Bodsen sin i fæste Havende Gaard for Sønnen oplod og afstaaed
Hvilche findes under Dato Dec. 1730. Hvor udi findes anført og Boi Bachensen sig forbunden, at naar Faderen Bachen Bodsen ved Døden afgich, Saa skulle hans efterladenskab som hand ved gaardens afstaaelse sig Reserverit, give da loulig Skifte og Deeling imellem børnene; Hvorefter i Dag haver indfunden sig Samptlig dend Salige mands arfvinger i Boi Bachensens Huus for at skee Vederlaug for dend arf de udi de Reserverede midler Kand tilfalde Nemdlig Jens Nielsen i Hoe paa sin Huustrues og myndtlig Hans Terchildsens veigne. Peder Bertelsen i Hoe paa sin Huustrues Veigne og Mads Clausen i Mossevraae paa sin Hustrue og myndtling Maren Terchildsdatters veigne, hvor da mellem dem og Boi Bachensen blef troffen mindelig afhaandling som ald arfve Rædt og Prætention efter meer bemelte Bachen Bodsen, at Boj Bachensen skal betaIle eenhver søster 5 Slette daller, som er til dem samptlig 20 Slette daller, Nemlig til Jens Nielsen for sin Huustrue 5 Slette daller, Peder Bertelsen for sin Huustrue 5 Slette daller Mads Clausen for sin Huustrue 5 Slette daller og til Salig Terchild Hansens børn 5 Slette daller som bliver for Jens Nielsens Myndtling Hans Terchildsen 3 Slette daller 1 mark 5 1/3 skilling og for Mads Clausens myndtling MarenTerchildsdatter 1 slett daller 2 mark 10 2/3 skilling Tilsammen for alle firre Søster loder tiuge Slette daller, Hvormed De i alle maader kierlig og Venlig var fornøyed, for alt hvis Bachen dennem efter sin Død Haver tillagt Saa De hermed tilstaaer At naar Boi Bachensen samme i Dag udlovede 20 Slette daller udbetaller til Samptlig og ovenmeldte sine medarfvinger, Skal hand af dend niude fuldkommen afkalds quitering Saa Hand fri for dem og Derris Arfvinger for sig og sine Arfvinger skal beholde alt hvis Salig Bachen Bodsen dem med ommelte afteigts contraet, Haver tillagt. Være sig det Stuk Eiendom Hartkorn 2 skiper 3 fjerdingkar 2 album sampt ald anden løsøre, Sølv og Kaaber, ingen deel undtagen i nogen maader da De som meldt for ald arfve Rættighed med andførte 20 Slette daller er fornøyed, og desuden Tacher deris Kiære Svoger Boi Bachensen for dend kierlige medfart, og Christelige behandling som Hand imod sin og Deris Salig afdøde fader udi levende og efter sin Død med skichelig og Sømmelig Jordefærd bevist haver; Dette vi Samptlige til vidne meere bekræftelse under voris hænder beviser, og Stadfæster, og Venlig om bedet Velagte Dannemænd Niels Lassen og Jens Espensen af Hoe dette som over=værende med os til vitterlighed at underskrive.
Datum Hoe d. 21.de Decembr 1745.
Boy Bachensen Jens nielsen
Peder Bertelsen Mads Clausen
som overværende til vitterlighed under skriver
Niels Lassen Jens Espensen.

Boi Bachensens søstre er Anne Bachensdatter gift med Mads Clausen, Gunder Bachensdatter gift med Peder Bertelsen ?(hendes anden ægteskab)?, Gunder Bachensdatter gift med Jens Nielsen og Kiersten Bachensdatter gift med Terchild Hansen.

I Vester Horne herreds tingbog kan den 7.12.1688 læses
følgende afkald på side 71a: For retten fremkom Mads Boisen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensens i Vejers og sin Hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers d. 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i agten skal indføres. Og tog de samtlige Bachen Bojesen ?(Bodsen)? i Ho udi Haand og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boj Nielsen af Ho ·og deres salig moder, som ved døden er afgangen, det være sig udi sølv, rede penge osv.
Kilde: Karsten Hjort Sørensen 		Boisen, Bachen (I8349)
 
47092 Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde)
Boi Nielsen
I Vester Horne herreds tingbog for den 7.12.1688 kan på side 71a læses følgende:
For retten fremkom Mads Boiesen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne, Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensen i Vejers og sin hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers den 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i akten skal indføres. Og tog de samtlige Bakken Bojesen i Ho udi hånd og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boi Nielsen af Ho og deres salig moder, som ved døden er afgangen det være sig udi sølv, rede penge osv.
I følgende afskrift at Kjærgaard Birketings tingbog for den 20.3.1646 kan Boi's forældre ses:
Backen Bodsen i Oxby på hans søsterdøtres Ane Nielsdatter og Karen Nielsdatter fødte i Ho deres vegne, Boye Nielsen ?(Boi Nielsen)? i Ho på sine egne, Peder Nielsen og Terchel Nielsen født ibid. på deres vegne, de stod idag for dom og tog Jes Andersen ibid. udi hånd, gjorde og gav ham en evig afkald for al den arv som de kan tilfalde efter deres salige forældre Niels Madsen og Gunder Boyesdatter af Ho, det være sig for bo og boskab. 		Nielsen, Boi (I39475)
 
47093 Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde)
nne Bachensdatter.:
I tingbogen for Kjærgaard birketing kan den 10.3.1654 læses følgende om hendes familie:
Hans Bachensen i Ho på sin egen og Boi Nielsen ibidem på sin hustru Anne Bachensdatter født i Ho hendes vegne, de stod idag for tingdom og tog Jens Bachensen i Ho i hånd, gjorde og gav ham en fuldkommende tryg urykkelig afkald for al den arv, lod og del som de kan være arveligen tilfalden efter deres salige fader Bachen Jensen af Ho og deres moder Aplone Bachens der sammesteds ligervis som de begge to ved døden var afgangen osv. 		Bachensdatter, Anne (I39476)
 
47094 Note(Henning Jensens database)
Christen Jensen hustru hed formentlig Kirsten. Hun var formentlig den Kirsten Sørensdatter af Tobøl der var fadder ved Søren og Sidsels barnedåb 1753.
Hun er sikker fået ophold ved Niels Sørensen eller Johanne Sørensdatter i Tobøl som også er fadder ved samme dåb.
Niels Sørensen og Johanne Sørensdatter er sikkert søskende til Kirsten.
Johanne Nielsdatter var formentlig datter af Niels Sørensen og Johanne Andersdatter i Tobøl, som er fadder ved Søren og Zidsels barns dåb i Hostrup 1753. Hun blev gift med Hans Jensen og bosat i Tobøl. Søren og Niels Christensen og deres hustruer ses som faddere flere gange i Guldager kirkebog 1765+ for Hans Jensen.

Ved Sønnen Sørens overtagelse af gården i Tulsmark som sikkert er sket omkring 1753 er hun sikker kommet på aftægt der.
Det må være hende der dør i Tulsmark 1763 ?(Alslev 1721- 1802 opsl 80)?
"2 nov. blev begravet i Hostrup Kirsten Tulsmark af Tulsmark gl. 68 år." ?(født ca. 1695)? 		Sørensdatter, Kirsten (I42254)
 
47095 Note(Henning Jensens database)
Det er måske Bachen Gundesen far der omtales 1609 i Kjærgaard Birks tingbog:

"Gunde Backensen i Bredmose, Jens Mathisen i Ha og Oluf Sørensen i Barre og Jep Pedersen ibid. vidnede at de ikke havde nogen år haft i fæste eller leje af de enge som ligger til det bol i Borup Maren Anderskone har i fæste af mester Peder Hegelund, men en part af forne enge afgrøde har de bjerget til
Stephan i Borup og en part havde de købt af for rede penge." 		Bachensen, Gunde (I40011)
 
47096 Note(Henning Jensens database)
I sønnen Thomas fæstebrev Ribe hospital står der at han var født i Meils. Det må være Meils i Varde landsogn. 		nn, Laurids (I42709)
 
47097 Note(Henning Jensens database)
Kjærgaard Birks tingbog 10.3.1654:
Hans Bachensen i Ho på sin egen og Boi Nielsen ibidem på sin hustru Anne Bachensdatter født i Ho hendes vegne, de stod idag for tingdom og tog Jens Bachensen i Ho i hånd, gjorde og gav ham en fuldkommende tryg urykkelig afkald for al den arv,
lod og del som de kan være arveligen tilfalden efter deres salige fader Bachen Jensen af Ho og deres moder Aplone Bachens der sammesteds ligervis som de begge to ved døden var afgangen.
Bachen Jensen og Ablone Bachens børn er:
Anne bachensdatter, Jens bachensen og Hans Bachensen 		Bachensen, Jens (I39557)
 
47098 Note(Henning Jensens database):
Fød ca. 1672
Gift 11/2 1700 Oksby/ Ho 1700-56 opsl 210 med Anne Nielsdatter.
Anne Nielsdatter dør åbenbart, for Bachen gifter sig igen 12/12 1707 Oksby/Ho 1700-56 opsl 217.

Død 27/1 1755 I nørreballe Oksby 1700-56 opsl 293

Han døde 83 år gammel og blev begravet den 27.1.1755. Han må altså være født omkring 1672.
Den 11.2.1700 blev han i Ho kirke viet til Anne Nielsdatter af Nørballe, der blev begravet 3.6.1706.
Derefter blev han den 12.12.1706 i Ho kirke viet til Maren Hansdatter af Nørballe. De måtte have kongebrev på grund
af nært slægtskab ?(kusine)?.:

Bachen Sørensen af Nørballe i Ho sogn i Riberhus amt, bevilling på ægteskab i 3die led. Bevilger og tillader, at Bachen Sørensen og Maren Hansdatter af Nørballe i Ho sogn udi Riberhus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hinanden udi tredie led ere beslægtede. Hafnia 26 oktober 1706. 		Sørensen, Bachen (I39485)
 
47099 Note(Henning Jensens slægtsbase)

Født Ca. 1510 Død Ca. 1593 Hyllerslev, Janderup sogn, Vester Horne herred, Ribe amt

Han var selvejer og embedsmand. Han nævnes i gården Hyllerslev så sent som 1562. I en sag i "Varde Raadsstuearkiv", der nu ligger i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg.
Dokumentet er dateret 8/5 1529 og er angående en trætte imellem borgmester Christijan Nielsen og Hyllerslev Grander. den 23/7 1541 ses han som tingvidne, der nu ligger i Nørreholms Godsarkiv. Det næste bevarede dokument stammer fra 1554, og ligger i Janderup Præstearkiv, under dette dokument ses hans laksegl.
Kilde: Gert Ravn Nørgaard.

Madz var i 1545 med til at udstede et tingsvidne og sætte markskel, han boede da i Hyllerslev.
Han beboede i 1562 en gård under kronen i Hillerslev, hvoraf han iflg Riberhus lensregnskaber skal give gæsteri for 8 heste samt betale 1 fjd. smør, 1 svin og til helmis og volmis 10 skilling.
Han dør muligvis 1581, idet der i lensregnskaberne 1581-1614 anføres på samme gård Jens Rask : "Af 8 heste 6 mk,10 sk, 2 alb gæsteri, helmis og volmis 13 sk 1 alb". 1600-01 anføres Jens Rask i Hillerslev som delefoged med Peder Barfod i Vestre Herred, og har sin gård fri.
I 1608 anføres han fri for landgilde, fordi han er delefoged.
Jens Rask i Hyllerslev er også på en anden? krongård i Janderup sogn 1593-1612. Det er sandsynligvis samme person. På denne krongård anføres i lensregnskaberne 1615-37 en "ny" Mads Rask, men muligvis fæster han kun den ½ gård, idet der i 1622-23 anføres: "Matz Rasch i Hillersleff fæstede en Gaard ibid., som hans Fader fradøde, gav 35 Daler" ; han er sandsynligvis en søn af Jens Rask

Kilde: "Janderup og Billum sogne" 		Rasch, Mads (I40135)
 
47100 Note(Henning Jørgensen database)
Børn fremgår af tb 10/6 1663 samt tb 1639 sag 22. 		Andersen, Hans (I4701)
 

      «Forrige «1 ... 938 939 940 941 942 943 944 945 946 ... 1143» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.3, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Opdateres af Ole Thyge Plannthin.