Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 46,951 til 47,000 fra 57,113
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 46951 | Note fra Kaj Schmidt: Tingbogen for Skast Herred 24. juli 1660, side 79b, (gengivet i Vardesyssel Aarbog 2003) som opfører følgende 8 børn i forbindelse med skiftet efter Thomas Madsen: "Hans Thamsen, Laurids Thamsen, Christen Thamsen, Else Thamisdatter, Johanne, Anna, Kiersten, og Appelone Thamisdøtre." | Madsen, Thomas (I8829)
|
| 46952 | Note fra Kure (2, vdg. Aadård) Mads Jensen Koefoed købte i 1716 gården af sine forældre. Der var skifte efter Kathrine Kierstine Hansdatter Kofoed den 19.07.1757. her på gården. | Koefoed, Mads Jensen (I31360)
|
| 46953 | Note fra Kures gårdfortegnelse i forhold til Aspesgård: Giertrud Larsdatter var tidligere gift med Lars Pedersen, ovenfor. Der var skifte efter Giertrud Larsdatter den 08.08.1789, her på gården. Rasmus Nicolai Olsen Kaas flyttede til Nexø og blev købmand. Han giftede sig i 1790 med Ellen Kirstine Nielsdatter. De flyttede senere til hans søn Ole på 7. Slg. i Aaker på aftægt. Folketælling 1787 Bornholm, Bornholms Øster, Ibsker sogn, Sjette Rode, 32. selvejergård, , , Ft 1787, Rasmus Olsen Kaaes, 45, gift, Hosbonde, Bonde, gårdbeboer og dragon, , Giertrud Laursdatter, 63, gift, Madmoder, , , Claus Laursen, 30, ugift, Madmoderens børn af første ægteskab, Krøbling Inger Laursdatter, 20, ugift, Madmoderens børn af første ægteskab, , , Jens Laursen, 15, ugift, Madmoderens børn af første ægteskab, , , Karen Margarethe Pedersdatter, 6, ugift, Hendes sønnebarn, , , Peder Ipsen, 29, ugift, I logement, Timmermand og dragon, , Niels Jensen, 22, ugift, Tjenestekarl, National soldat, , Bornholm, Sønder, Neksø Købstad, 2. Qvarter, , 32 F35, FT-1801, B5699 Rasmus Kaas 60 Gift Huusbonde Kiøbmand Ellen Nielsdatter 28 Gift Hans Kone Ole Peter Kaas 6 - Deres Søn Elsebeth Niels Hansens 68 Enke(mand) Konens Moder Fleedført Mogens Hansen 20 Ugift Tienestefolk Jørgen Peter 15 Ugift Tienestefolk Karen Andersdatter 28 Ugift Tienestefolk Bornholm, Sønder, Aaker, , 7. Selveiergaard, 43, FT-1834, C0127 Kommentar: tallet "7" foran "Sl:gaard" kan kun en øverste streg af "7" ses i kilden. Tallet 7 er taget fra Kr. Kures gårdejerliste og er ellers ikke benyttet i denne kilde Ole Kaas 37 Gift Lieutenant og Gaardeier Catrine 35 Gift hans Kone Rasmus Kaas 13 Ugift deres Børn Hans Madsen 4 Ugift deres Børn Birthe Marie 20 Ugift deres Tjenestefolk Christine 17 Ugift deres Tjenestefolk Anders Mortensen 25 Ugift deres Tjenestefolk Mads Peter 13 Ugift deres Tjenestefolk Rasmus Kaas 89 Gift Gaardeiers Fader og har Aftægt Ellen Kjerstine 61 Gift hans Kone Jens Rasmusen 26 Ugift logerende og Skomager Bornholm, Sønder, Aaker, 7. Slg., En Gaard, 62, FT-1840, C1948 Ole Kaas 45 Gift Lieutn. ved 1ste Herredscomp. Catrine Koefoed 42 Gift hans Kone Hans Madsen 10 Ugift deres Søn ==>Ellen Kjerstine Kaas 68 Enke Aftægtskone Jens Peter 22 Ugift Tjenestefolk Elisabeth Kjerstine Jensdatter 25 Ugift Tjenestefolk Margrethe Kjerstine Jensdatter 16 Ugift Tjenestefolk | Familie: Rasmus Nicolai Kaas / Ellen Kirstine Nielsdatter (F1255)
|
| 46954 | Note fra Kures gårdfortegnelse i forhold til Aspesgård: Giertrud Larsdatter var tidligere gift med Lars Pedersen, ovenfor. Der var skifte efter Giertrud Larsdatter den 08.08.1789, her på gården. Rasmus Nicolai Olsen Kaas flyttede til Nexø og blev købmand. Han giftede sig i 1790 med Ellen Kirstine Nielsdatter. De flyttede senere til hans søn Ole på 7. Slg. i Aaker på aftægt. Folketælling 1787 Bornholm, Bornholms Øster, Ibsker sogn, Sjette Rode, 32. selvejergård, , , Ft 1787, Rasmus Olsen Kaaes, 45, gift, Hosbonde, Bonde, gårdbeboer og dragon, , Giertrud Laursdatter, 63, gift, Madmoder, , , Claus Laursen, 30, ugift, Madmoderens børn af første ægteskab, Krøbling Inger Laursdatter, 20, ugift, Madmoderens børn af første ægteskab, , , Jens Laursen, 15, ugift, Madmoderens børn af første ægteskab, , , Karen Margarethe Pedersdatter, 6, ugift, Hendes sønnebarn, , , Peder Ipsen, 29, ugift, I logement, Timmermand og dragon, , Niels Jensen, 22, ugift, Tjenestekarl, National soldat, , Bornholm, Sønder, Neksø Købstad, 2. Qvarter, , 32 F35, FT-1801, B5699 Rasmus Kaas 60 Gift Huusbonde Kiøbmand Ellen Nielsdatter 28 Gift Hans Kone Ole Peter Kaas 6 - Deres Søn Elsebeth Niels Hansens 68 Enke(mand) Konens Moder Fleedført Mogens Hansen 20 Ugift Tienestefolk Jørgen Peter 15 Ugift Tienestefolk Karen Andersdatter 28 Ugift Tienestefolk Bornholm, Sønder, Aaker, , 7. Selveiergaard, 43, FT-1834, C0127 Kommentar: tallet "7" foran "Sl:gaard" kan kun en øverste streg af "7" ses i kilden. Tallet 7 er taget fra Kr. Kures gårdejerliste og er ellers ikke benyttet i denne kilde Ole Kaas 37 Gift Lieutenant og Gaardeier Catrine 35 Gift hans Kone Rasmus Kaas 13 Ugift deres Børn Hans Madsen 4 Ugift deres Børn Birthe Marie 20 Ugift deres Tjenestefolk Christine 17 Ugift deres Tjenestefolk Anders Mortensen 25 Ugift deres Tjenestefolk Mads Peter 13 Ugift deres Tjenestefolk Rasmus Kaas 89 Gift Gaardeiers Fader og har Aftægt Ellen Kjerstine 61 Gift hans Kone Jens Rasmusen 26 Ugift logerende og Skomager Bornholm, Sønder, Aaker, 7. Slg., En Gaard, 62, FT-1840, C1948 Ole Kaas 45 Gift Lieutn. ved 1ste Herredscomp. Catrine Koefoed 42 Gift hans Kone Hans Madsen 10 Ugift deres Søn ==>Ellen Kjerstine Kaas 68 Enke Aftægtskone Jens Peter 22 Ugift Tjenestefolk Elisabeth Kjerstine Jensdatter 25 Ugift Tjenestefolk Margrethe Kjerstine Jensdatter 16 Ugift Tjenestefolk | Familie: Rasmus Nicolai Kaas / Giertrud Larsdatter (F8275)
|
| 46955 | Note fra Lars Skovvang Larsen: Lorentz Arf var gift med en af Hendrich Christensen Prams døtre. Ved brug af udelukkelsesmetoden må det være med datteren Kirsten. De øvrige var gift med andre og en enkelt var død i begyndelsen af 1725, hvor han første gang nævnes i skiftet efter konens faster Chatarina Chrisensdatter Pram. Han boede på det tidspunkt på Søgaard på Sjælland. Han nævnes igen i 1726/27 i skiftet efter konens faster Marie Christensdatter Pram. Han boede da i Haldagermagle på Sjælland (Krummerup sogn). I forbindelse med det skifte havde han i begyndelsen meget travlt med at gøre opmærksom på, at han på sin kones vegne var arving. Senere, da det så ud til at der var underskud i boet, var han ikke til at få fat i. Han undskyldt sig med rod i postgangen; noget post var sendt til Ringsted posthus i stedet for til Slagelse. Han må være død lige omkring 1727, da hans kone har en søn Lorentz Johansen, der blev konfirmeret i Snesere sogn i 1741. | Arff, Lorentz Lorentzen (I16177)
|
| 46956 | Note fra Leif Sepstrup: åØåHan skal have været gift 2 gange, 2. gang i Ho den 27-2-1701 med med Maren Simonsdatter fra Vesterballe i Ho. | Familie: Hans Simonsen / Maren Simonsdatter (F3380)
|
| 46957 | Note fra Leif Sepstrup: Bertel var fæster af den 1/2 Kjærgård i 1664 og 1681 | Ouffssøn, Bertel (I8639)
|
| 46958 | Note fra Leif Sepstrup: Han er født i Brichgård og var gårdfæster i Kjærgård. Han skal have været gift 2 gange, 2. gang i Ho den 27-2-1701 med med Maren Simonsdatter fra Vesterballe i Ho. | Simonsen, Hans (I8637)
|
| 46959 | Note fra Leif Sepstrup: Peder Nielsen overtog Simon Knudsens fæstegård på 198 tdl. i Grærup, til gården fulgte fiskeret i Langsø, dersuden hørte der flere smålodder til gård, der var hedelod, englod, lod i Klynekier og i Ål Mærsk. Med fæstet fulgte desuden den forrige fæsters datter Maren, ægteskabet varede kun et år da hun døde i barselssengen. Henning Jensen, Folketælling 1787 ifølge Ål sogns kirkebog Grærup Familie nr. 23 Peder Nielsen 35 Gift 2. gang. mand. Bonde og gaardbeboer (døbt 11 feb. 1753, af Øster Vrøgum) Pernille Ollesdatter 30 Gift 1. gang. hans kone (døbt 2. juli 1756, af Vester Vrøgum) (gift 8. juni 1781. Hans først gift 12. maj 1780 med Maren Simonsdatter der døde 13. jan. 1781) Maren Pedersdatter 7 Ugift hans barn af 1. ægteskab (10. dec. 1780) Ole Pedersen 6 Ugift hans børn af 2. ægteskab (13. marts 1782) Maren Pedersdatter 2 Ugift hans børn af 2. ægteskab (29. jan. 1786) Ribe, Vester Horne, Aal, Grærup Bye, , 3, FT-1801, B5354 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Peder Nielssen 49 Gift huusbonde gaardbeboer og strandfoged Pernille Olesdatter 44 Gift hans kone Maren Pedersdatter 15 Ugift deres børn Niels Pedersen 11 Ugift deres børn Laurs Pedersen 6 Ugift deres børn | Nielsen, Peder (I8647)
|
| 46960 | Note fra Leif Sepstrup: Boie Sørensen Andre kilder oplyser han er født i Grærup, men hans fødsel er ikke fundet i Kirkebogen. Der er udstedt fæstebrev på en gård i Billumvad den 20. december 1729 til Boye Sørensen fra Grerup. Gården var tidligere fæstet af Søren Jep Madsen død i 1727, og som efterlader enken Hanna Andersdatter, det er antageligt Hanna Vads som Boye Sørensen bliver trolovet med i 1730. Den 3-6-1753 fæster han en halvgård i Borre som senere overtages af sønnen Jeppe. Note fra Leif Sepstrup: Hanna Andersdatter Wad Hanna Vad var først gift med Jep Madzsøn som var husfæster i Billumvad. | Sørensen, Boye (I8466)
|
| 46961 | Note fra Leif Sepstrup: Søffren Boedssøn Søffren var i 1681 og 1688 fæster af en gård i Grærup sammen med Niels Jensen, gården hartkorn var på 3-2-0-0 og var ejet af Ribe Hospital | Boedssøn, Søffren (I8573)
|
| 46962 | Note fra MyHeritage (Henning Larsen): Rasmus Andersen og Zidsel Hansdatter fik i deres ægteskab i alt tolv børn, nemlig Ane, født 1794, vist nok død lille, Karen (Ane 7), født 1796, Cathrine, født 1797, Anders, født 1799, død lille, Mette, født 1800, Inger, født 1804, Anders, født 1805, Peder, født 1808, død 24 timer gammel, Hans, født 1811, Peder, født 1814, død 3 måneder gammel, Maren, født 1815, død spæd, og Maren, født 1819. Der var således i hvert fald syv af de tolv børn, der voksede op. Fra ægteskabets indgåelse i 1794 og indtil 1796 nævnes Rasmus Andersen i fødebyen Snesere Torp (Torp eller Torup i Snesere), hvor det oplyses om ham, at han boede til leje, og han og hustruen har da sikkert boet hos hans bror Lars på fødegården. Fra 1797 betegnes Rasmus Andersen imidlertid som husmand, og forklaringen får vi i 1799, da godset Bækkeskovs ejer udstedte fæstebrev til Rasmus Andersen på en jordlod, der i forbindelse med udstykningen var frastykket fødegården, og hvorpå der nu var opført et nyt hus. I årlige huspenge skulle Rasmus Andersen til herskabet udrede 8 rdlr. Den 4. januar 1800 blev selve huset synet af to synsmænd fra godset, og det hedder her, at der var tale om en bygning på 8 fag med undertømmer af eg og overtømmer af fyr, stråtag og klinede vægge. Bygningen var med skorsten og bagerovn og indrettet til en stue, et kammer, et køkken og en lo med loft over de 5 fag. Der var i øvrigt 2 fag vinduer, 2 heldøre og 4 halvdøre. Sluttelig hedder om huset, at det var opført den foregående sommer, og at alt var i god og forsvarlig stand. I folketællingen 1801 figurerer Rasmus Andersen her som 31 årig "Husmand med Jord", og foruden han og hustruen nævnes børnene Karen, 5 år, Cathrine, 3 år, og Mette, 1 år. Desuden nævnes den 30 årige ugifte tjenestepige Gunnild Jensdatter samt Rasmus Andersens gamle mor, der ellers boede på aftægt på nabogården hos Rasmus Andersens storebror Lars. Rasmus Andersen var nu fæster af dette husmandssted nogle få år indtil den 23. august 1804, da "Charles Friherre de Selby, Hans Kongelige Majestæts bestalter Major af Landeværnet og Herre til Bækkeskov" udstedte et fæstebrev til "Husmand Rasmus Andersen af Snesere Thorup (på) den Gård i Sølperup By, Snesere Sogn, Bårse Herred, Vordingborg Amt, som Peder Andersen sidst beboede og havde i Fæste". Denne gård havde ved udskiftningen af landsbyfællesskabet fået tillagt et areal pêa 4 tdr. hartkorn, hvortil kom en skov af hartkorn 1 fjdkr. 1 2/3 alb. Den årlige landgilde til herskabet skulle leveres til Mortensdag med 4 tdr. byg og til Sct. Hansdag i sommer redsel et lam, en gås, en kalkun, to ænder og to høns, eller i stedet herfor 3 rdlr. samt endvidere tyve æg. I fæstebrevet hedder det, at Rasmus Andersen skulle overholde den indgåede aftale om hoveriarbejde af 29. august 1795, som for hans vedkommende bestod i, at han hvert år skulle udføre 22 dages gratis arbejde på hovedgården. I hans tilfælde var der tale om skovning omfattende 12 dage med hestevogn og 10 dage uden. I fæstebrevet specificeredes nærmere, at det var hans opgave årligt i de Bækkeskov tilhørende skove at fælde, save, hugge og sætte 6 favne brænde af 13 kvarters højde og 12 kvarters bredde samt transportere brændet enten til hovedgården eller til stranden, således som herskabet forlangte, og her stable det. I et andet punkt i fæstebrevet hedder det, at han skulle drive gården "forsvarligt, og som det sig i alle måder en flittig og forstandig Bonde egner og anstår, og ikke tage mere end 3 Halm (afgrøde år) af Gødningen, hvorefter samme udlægges med Kløver, Jordlodderne bliver da herefter at inddele i 7 Dele, hvoraf 2 Dele bliver til Græsmarker, 2 til Høslet og 3 til Sæd, der således giver 3 års Drift og 4 års hvile, hvilken Dyrkningsmåde Fæsteren forbindes at antage og følge som Regel under dette Fæstes Fortabelse." Endelig var han forpligtiget til "ved enhver Lejlighed at søge jorderne forbedrede ved Vandgrøfters Gravning i våde og sumpede Marker, Sten og Elletrunders (vildskud) Oprydning, Jord og Stengærders Opsættelse om Markerne og samme at beplante med Pil, Hvidtjørn og andre levende og til Beplantning tjenende Trævækster." I indfæstning skulle Rasmus Andersen i forbindelse med fæstets overtagelse udrede et beløb på 50 rdlr., og i øvrigt fremgår det, at der var tale om et mageskifte, idet den tidligere fæster Peder Andersen i stedet flyttede ind på husmandsstedet i Snesere Torp. I forbindelse med fæstebrevets udstedelse blev der foretaget en synsforretning over gårdens bygninger, og det fremgår heraf, at der var tale om en firlænget gård. Stuehuset var på 9 fag og indrettet med 3 fag til dagligstue, 2 fag til øverste stue, 3 fag til køkken og 1 fag til tørvehus. Den nordre længe på 14 fag var indrettet til 4 fag lade, 2 fag lo, atter 2 fag lade, 2 fag stald og 3 fag hø lade med en port og en heldør. Den 3. længde var på 9 fag og indrettet til 4 fag lade, 2 fag portrum, 2 fag vognskur og 1 fag lade, medens den sidste længe var på 9 fag og indrettet med 3 fag til lade, 2 fag til lo og 4 fag til stald, med en port, en hel og en halvdør. Stuehuset var i god beboelig og brugelig stand og manglede blot til taget 4 læs langhalm til 6 rdlr. samt arbejdsløn til 2 rdlr. Den nordre længe på 14 fag krævede reparation for knap 11 rdlr., den østre længe på 9 fag var , uden mangler, medens den søndre længe skulle repareres for ca. 8 rdlr. Manglerne ved gårdens bygninger blev således, da Rasmus Andersen overtog, sat til 27 rdlr. 2 mk. 10 skill. Synsmændene gennemgik dernæst redskaber, kornbeholdning og besætning, og af redskaber fandtes en beslået vogn, som de vurderede til 22 rdlr., en billigere beslået vogn til 12 rdlr., en trævogn (uden jernbeslag på hjulene) til 6 rdlr., en plov til 4 rdlr. og en jernharve til 2 rdlr. Der var kornbeholdninger for knap 45 rdlr. og en udsæd til 45 rdlr., og gårdens besætning bestod af otte plovheste, vurderet til 92 rdlr., to køer, en tyr, to kvier, fem får, en vædder, to gæs og en gase. Det var således en god gård, som Rasmus Andersen overtog fæstet på i 1804, og selvom arkivalierne ikke fortæller noget herom, tyder alt på, at familien rent økonomisk har klaret sig godt. I folketællingen 1834 figurerer Rasmus Andersen sammen med hustru, sønnen Hans på 23 år, der hjalp til hjemme, og datteren Maren på 15 år, som ligeledes bistod med driften. Desuden nævnes en tjenestekarl og en tjenestepige samt et 10 årigt plejebarn, Karen Andersdatter. I 1837 valgte Rasmus Andersen at overdrage fæstet til sønnen Hans, og i den anledning ses herskabet på Bækkeskov den 24. december det år at have udstedt fæstebrev til Hans Rasmussen på gården, hvis hartkorn da stadig var 4 tdr. og med en skovskyld på 1 fjdkr. 2 1/3 alb. En senere tilføjelse ved ommatrikuleringen i 1844 fastslår, at gården fik matr. nr. 3 med et hartkorn på 4 tdr. 6 skpr. 3 fjdkr. 2 1/2 alb. plus en andel i matr. nr. 14 med et hartkorn på 2 skpr. 2 fjdkr. 2 1/4 alb., således at det samlede jordareal nu var på 5 tdr. hartkorn. løvrigt fremgår det af fæstebrevet, at sønnen i indfæstning i forbindelse med gårdens overtagelse skulle betale det beløb på ikke mindre end 125 rbdlr., medens den årlige landgilde til herskabet på Bækkeskov bestod af 1 td. rug, 4 tdr. byg, og 2 tdr. havre, dog således, at han, sålænge han havde forældrene på aftægt, blot skulle svare 4 tdr. byg. I fæstebrevet hedder det om aftægten:"Rasmus Andersen og Kone tilstås afbenyttelse af den ved Gården værende Indsidder stue på 4 Fag, hvilken vedligeholdes af Fæsteren med fornødne Reparationer, her foruden skal Rasmus Andersen have Ret til hos Fæsteren at nyde årlig 8 tdr. Rug, 2 Td. Byg og 6 Læs Tørv som Fæsteren leverer i sådanne Partier og til sådanne Tider, som de gamle Folk finder Bekvemmest for dem. Så erholde disse endvidere: 1 Ko og 2 Får fodret og græsset forsvarligt og iblandt Gårdens øvrige Kreaturer. Dersom een af de gamle ved døden afgår, bliver Aftægten uforandret, men skulle den Efterlevende indlade sig i nyt Ægteskab, da bortfalder såvel den nævnte Aftægt som Ret til indsidderstuens Beboelse. I forbindelse med sønnens overtagelse af fæstet, blev der atter afholdt en synsforretning, og nu var gårdens bygninger i perfekt stand, hvilket fortæller noget om Rasmus Andersens dygtighed. Det hedder således (se fotokopi andetsteds) : Bygningerne 1. Stuelængden beliggende i Syd og nord, bestående af 9 Fag bygget for Forskelligt Under- og Overtømmer med klinede og murede Vægge og Stråtag, indrettet: 2 Fag til øverste stue, 3 fag til Dagligstue, hvortil er et lille Kammer, 3 Fag til Køkken med Skorsten og Bagerovn, samt Jordkølle og 1 Fag til Kammer; Loft over 8 Fag. Længden er forsynet med fornødne Vinduer og Døre med Beslag. - Alt i god Stand og uden Mangler. 2. den nordre Længde bestående af 13 (14) Fag, bygget af samme materialer som forrige Længde med klinede Vægge og Stråtag, indrettet 4 Fag til Stald, 1 Fag til Foderlo, 3 Fag til Lade, 2 Fag til Lo med og 4 Fag til Lade. Længden er forsynet med fornøden Døre med Beslag. Alt i god stand uden Mangler. 3. den østre Længde bestående af 11 Fag, bygget af samme Materialer som forrige Længde, indrettet 4 Fag til Aftægtslejlighed, hvori en Stue på 2 Fag og Køkken, i 2 Fag med Skorsten, Loft overalt, 2 Fag til Portrum, 2 Fag til Vognskuer og 3 Fag til Lade. Længden er forsynet med fornødne Vinduer og Døre samt Port med Låge, alt med fornødent Beslag. I god Stand og uden Mangler. 4. den søndre Længe, bestående af 7 Fag, bygget af samme Materialer som forrige Længde, indrettet 1 Fag til Tørvehus, 2 Fag til Lo, 2 Fag til Lade og 2 Fag til Fårehus forsynet med fornødne Døre med Beslag. Længen er i god Stand og uden Mangler." Herefter kiggede man på besætning og redskaber (inventar), og her nævnes to grå hopper "af ukendelig alder", vurderet til henholdsvis 28 og 30 rdlr., en "brunstjernet" hoppe, 10 rdlr. en gul hingst på tre år 18 rdlr., en sort blisset tre års hoppe, 15 rdlr., en vogn med "fadning" og agestole, 30 rdlr., en vogn med løse "fjelde", 14 rdlr., en jernplov med tilbehør 5 rdlr., en jernharve, 4 rdlr., en træharve, 1 rdlr. 3 mk., et par høsthaver med for og bag reb, 3 rdlr., en skovslæde til 2 rdlr. og en tækkestige til 3 mk. Der var således i alt besætning og redskaber vurderet til 165 rdlr. Endelig fastslog man, at der i gårdens jorder var nedlagt 3 1/2 td. rug, og at der til vårsæd behøvedes 1 1/2 td. ærter, 8 tdr. havre og 4 tdr. byg, hvilke kornvarer forefandtes ved stedet tillige med det fornødne fødekorn indtil næste høst. I folketællingen 1740 nævnes Rasmus Andersen og Zidsel Hansdatter som aftægtsfolk hos sønnen Hans, medens i 1845 Rasmus Andersen nu var aftægts og enkemand hos sønnen. | Andersen, Rasmus (I142)
|
| 46963 | Note fra MyHeritage (Henning Larsen): Vi ved ikke, hvor Anders Pedersen og Maren Pedersdatter opholdt sig før 1764, men nævnte år ses de bosat i "Porthuset ved stranden". nu Strandhuse. i Everdrup sogn. Nogle år efter flyttede de til Snesere Torp, hvor han 1769 nævnes som husmand, men i 1773 ses han derpå af godset Bækkeskovs ejer Otto Christopher von Munthe Morgenstjerne. etatsråd og landsdommer, at have fået fæste på den gård i Snesere Torp. som "hans Formand Jørgen Pedersen sidst beboede og formedelst han store pêadragne Restance og slette tilstand godvillig afstået haver". Der var tale om en gård med et hartkorn på 5 tdr. 4 skpr., og den årlige landgilde ydelse til herskabet på Bækkeskov bestod af 4 tdr. byg. 2 tdr. havre, en lam. en gås. et par ænder. et par høns og en snes æg. ligesom der skulle ydes sædvanlig hoveriarbejde på hovedgårdsjordene. Det hedder herom: "uden Forsømmelse eller Opsætsighed trolig forretter sit Hoveri og Arbejde, såvel som gør tvende Københavns Rejser og andre små Rejser Lige imod de andre Godsets Bønder". Sammen med gården fik han udleveret redskaber og en besætning på otte gode heste. to plage. tre køer, to stude, to kalve, tolv får. og ti svin. I folketællingen 1787 opføres Anders Pedersen som bonde og gårdboer i Torp sammen med hustruen Maren Pedersdatter. sønnerne Lars og Rasmus og en tjenestepige. Efter Anders Pedersens død lod Bækkeskov gods afholde skifte i boet mellem enken Maren Pedersdatter og sønnerne Lars og Rasmus. Af almindeligt indbo i stuen nævnes en jernkakkelovn. et bord, to bænke. tre stole, en kiste, to sengesteder og på væggen tre skilderier. Om afdødes garderobe hedder det, at den bestod af en blå og en hvid trøje, et par vadmelsbukser, en ulden hue med øreklapper, en gammel hat og to par strømper. Når der ikke nævnes flere effekter, må det skyldes, at sønnerne forinden havde overtaget en del. I gården nævnes i øvrigt en besætning på otte heste. to føl. to køer. tre kalve. fjorten får. en vædder. ti svin. tolv gæs. to høns og en hane. Boets samlede aktiver androg 109 rdlr .. medens herskabet til besætning og redskaber gjorde krav på 56 rdlr. Den 22. oktober 1791 foretog man imidlertid et syn over gårdens bygninger. og her så det skidt ud for herskabets krav løb nu i alt op i 110 rdlr. Hertil kom forskellig løs gæld, således at der blevet samlet underskud i boet på ikke mindre end 94 rdlr. Enken fik dog tilladelse til at fortsætte driften af gården hjulpet af sønnerne, og den 26. juli 1795 ses derpå Bækkeskovs ejer til den ældste søn Lars Andersen at have udstedt fæste på den gård i Torp, som "hans Moder sidst beboede og godvillig til Sønnen har afstået". Som hartkorn nævnes 5 tdr. 4 skpr. 3 fjdkr. 4/5 alb. ager og eng samt 1 fjdkr. 1/2 alb. skovskyld. | Pedersen, Anders (I144)
|
| 46964 | Note fra nettet: http://fam-melander.se/cm/003/00/661.htm Levnadsbeskrivning I början av 1600-talet hade finländaren Christoffer Jönsson Havuinen invandrat till Värmland. Han började att driva bergsbruk. Sundsjöhyttans - senare Motjärnshyttans - masugn anlades av honom omkring år 1650. Finländarna kom i marktvist med landshövdingen Posse, eftersom häradsgränserna inte var klart utmärkta. En av de första malmbrytarna vid Rämsberget var den ryktbare sundsjöfinnen Kristoffer Havuinen, Långe Kristoffer, som kom från Rantasalmi socken i Savolax, nära Nyslott. Samma Kristoffer Havuinen skulle enligt en annan sägen ha brutit silvermalm i Brännmosshöjden i Gumhöjden, men fyndstället dolde han så väl att ingen sedan har kunnat hitta den. Om denna sägen finns det en annan version som återges bl.a. Maximilian Axelsson i boken:Vandring i Värmlands älvdal och finnskogar: "Enligt sägen fann långe Kristoffer Havuinen Upplundshöjden, strax nedom den för sin höjd bekanta Gumklinten en silvergruva, och den ädla metall han här i rik mått upphämtade, smälte han ner i egen masugn i närheten av Motjärnshyttan. Den platsen kallas idag Finnhytteforsen. Ingen fick dock bestämt veta var själva gruvan var belägen, ty denna hemlighet tog upptäckaren med sig i graven." Litteraturen innehåller en del motsägelsefulla uppgifter om bergsmannen Erik Kristofersson i Djuprämmen, Färnebo sn (nu Rämmen sn) och hans släktförhållanden, framför allt vad gäller hans finska släktnamn. Emellertid har Lars-Olof Herou utrett de rätta förhållandena i sin genomgång av finska släktnamn i Bergslagen, som publicerats i tidskriften Finnmarken förr och nu. I nr 2, 1988, s 10, av nämnda tidskrift visar han att Erik Kristoferssons far, Kristofer Jönsson i Sundsjön, Färnebo sn, felaktigt tillskrivits släktnamnet Havuinen. En sammanblanding har skett i litteraturen mellan honom och Kristofer Tomasson (Havuinen) i Brunnberg, Ekshärad sn, den s.k. "Vild-Havvonen". Kristofer Jönsson påträffas aldrig med släktnamn. Däremot har efternamnet Honkainen angetts för ett par av Kristofer Jönssons i Sundsjön sonsonsöner (Kristofer Jansson i Bograngen, S Finnskoga sn, och Jan Sigfridsson i Håen, Säfsnäs sn), vilket Lars-Olof Herou skriver om i Finnmarken förr och nu, nr 1, 1989, s 20-21. Framlidne Albert Palmqvist skriver i tidskriften Finnkultur, nr 2, 1982, s 10-11, om samma släkt, men kallar Erik Kristofersson felaktigt för Havuinen. Palmqvist meddelar att Erik Kristofersson var gift två gånger; första gången med Kerstin, död omkr 1660, och andra gången med Malin Sigfridsdotter, som han felaktigt anger vara brorsdotter till Erik (se vidare nedan!). I första äktenskapet föddes enligt Palmqvist åtminstone sönerna Kristofer, Johan och Sigfrid Erssöner. Erik Kristofersson misshandlade sin andra hustru Malin Sigfridsdotter så svårt att hon avled den 17 april 1667. Vid tinget i Färnebo 6 maj 1667 dömdes Erik Kristofersson till döden, en dom som fastställdes i Göta hovrätt den 19 november 1667, och avrättningen skedde genom halshuggning. Vid tingsrättsförhandlingarna var det Malin Sigfridsdotters mor Maria Persdotter i Sundsjön, Färnebo sn, och hennes syskon Margareta och Annika Sigfridsdöttrar, samt Johan och Hindrik Sigfridssöner som förde talan mot Erik Kristofersson. Av domboken framgår vid tinget i Färnebo 18-20 juni 1663 (AIa:2, s 160) att salige Kristofer Jönsson i Sundsjön varit gift två gånger och att hans andra hustru var Maria Persdotter. I första äktenskapet hade Kristofer sju söner och två döttrar, och i andra äktenskapet hade han en son och fyra döttrar. (Domboksnotisen har meddelats mig av professor Anders Winroth). Emellertid hade Maria Persdotter uppenbarligen tidigare varit gift med en Sigfrid, med vilken hon hade barnen Malin, Margareta, Annika, Hindrik och Johan. Således var Erik Kristofersson och Malin Sigfridsdotter "styvsyskon", och alltså inte besläktade genom blodet. Det var för övrigt helt förbjudet på 1600-talet med äktenskap mellan så nära släktingar som halvsyskon (som frågeställaren skriver) eller mellan en person och hans/hennes syskonbarn (som Palmqvist uppger). Vid denna tid gällde fortfarande att äktenskap mellan fyrmänningar och närmare släktingar var förbjudet. Dispens kunde medges av kyrkan (domkapitlet) för tremänningar och fyrmänningar, men inte för närmare släktingar. Det är först på 1800-talet som man träffar på de första fallen där dispens har beviljats för äktenskap mellan en man och dennes systerdotter. Se også VärmlandsRötter: https://start.varmlandsrotter.se/varmlandsanor/artiklar/2008_1/ | Honkainen, Kristoffer Jönsson (I32359)
|
| 46965 | Note fra Ole Thyge Plannthin: Jeg har på et tidspunkt registreret Friderich Friderichsen fra Hesselbjerg i Øde Førslev som far til Nicolai Friderichsen (ca. 1741 til 1808). En gennemgang af kirkebogen for Øde Førslev viser, at dette ikke er korrekt. Der er ikke en søn med navnet Nicolai født 1741. Der er heller ikke megen plads mellem sønnen Jens døbt januar 1740 og datteren Karen døbt marts 1742. | Friderichsen, Friderich (I4751)
|
| 46966 | Note fra Skrædderbogen. Rasmus Rasmussen Skuster står i Kalø Amts matrikel 1665 opført som fæster af en gård i Attrup under Rugård Gods af hartkorn 5 tdr. 11/2 skp. 1 1/3 fjdk. og i matriklen 1688 som fæster af et bol under samme gods af hartkorn 4 skp. | Skuster, Rasmus Rasmussen (I1005)
|
| 46967 | Note fra Steen Thomsen. | nn, Bertel (I36435)
|
| 46968 | Note Henning Jensens database) Søren Bachensen er født i Ho, men det vides ikke hvornår, og heller ikke hvornår han døde. I Kjærgaard Birketings tingbog kan læses følgende for den 5.2.1641: Niels Gundesen i Bredmose stod idag for dom eftersom han i to ting og idag den tredie på Anne Bachen's, Ho hendes vegne undsagde al arv og gæld efter hendes salig husbond Bachen Gundesen af Ho, så at hun aldeles intet vil arve eller betale af forne Bachen Gundesens god eller gæld i nogen måde udi lige måde på Knud Bachensen, Søren Bachensen, Christen Bachensen, Gunde Bachensen, Niels Bachensen og Johanne Bachensdatter, forbemeldte salig Bachen Gundesens hans børn deres vegne undsagde også al arv og gæld. | Bachensen, Søren (I40008)
|
| 46969 | Note kopieret fra Lars Jørgensen (norsk slægtsforsker) baseret på Wibergs Præstehistorie og Personalhistorisk Tidskrift 11. Række Bind I (1950) side 57: ** Peder Jensen Gjerding ble født i 1601 i Danmark. Han var sønn av Jens Andersen. Peder Jensen Gjerding giftet seg med Ida Nielsdatter, datter av Niels Hansen Kraemer og Maren Henriksdatter Kampmann, den 11 november 1627. Peder Jensen Gjerding døde i 1641 i Danmark. Både Peder Jensen Gjerding og hans kone Ide Nielsdatter døde kort efter Mikkelsdag 1641 efterladende sig et meget rigt bo til fordeling mellem børnene: Henrik, Ide, Dorte, Christen, Sidsel, Jens og Maren. Skiftet holdtes 7. februar 1642, og børnene, der alle var mindreårige, fordeltes rundt til præster og andre. Han havde 1640 for en rdl. fæstet to sammenbyggede gadehuse i Skibsted af fru Dorte Juul, sal. Iver Krabbes til Albæk. Da de ved hans død var meget forfaldne, dømtes arvingerne til at betale bygfælden. (Dkifte i Hellum herreds tingbøger 1642, 3/5, 14/6, 21/6. 1643, 20/6, 26/6.) Ifølge Wiberg døde han i 1640 og havde kun 2 sønner og 1 datter. *** Jyske skiftereferater på nettet. Kampmann-efterkommere før ca.1800 https://www.brejl.dk/flkampmann.pdf | Gjerding, Peder Jensen (I16023)
|
| 46970 | Note Ole Thyge Plannthin) Der findes oplysninger på nettet, der kan føre denne gren løngere tilbage, men jeg kan ikke verificere dette tilstrækkeligt. Derfor gengiver jeg det ikke. Jeg kan heller ikke umiddelbart finde forbindelse til andre personer med slægtsnavnet Ravn, som jeg har registreret. | Ravn, Maren Nielsdatter (I33793)
|
| 46971 | Note om Bengt Hafridssons ätt: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Bengt_Hafridssons_%C3%A4tt#TAB_1 En okänd man (möjligen med namnet Gustav). Var gift med Hafrid Sigtryggsdotter, som levde ännu 21.10 1286 och var dotter till Sigtrygg Bengtsson (Boberg) troligen i äktenskap med en halvsyster till Birger jarl. Hafrids dotter Ramfrid är tydligen identisk med Ramfrid Gustavsdotter, som blev gift först med en Ulvase och sedan med lagmannen i Tiundaland Israel Andersson (And), och det är tänkbart, att Ramfrid Gustavsdotter var helsyster till Hafrids nedan nämnde son, men de båda syskonens användande av patronymikon respektive matronymikon tyder kanske snarast på att de voro halvsyskon. Antagandet att Hafrid varit gift först med västgötalagmannen Gustav och sedan med dennes efterträdare Peter Näf, är obestyrkt. Son till Hafrid Sigtryggsdotter: | Lejon, Bengt Hafridsson (I43997)
|
| 46972 | Note om Bengt Hafridssons ätt: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Bengt_Hafridssons_%C3%A4tt#TAB_2 Kristina. Nämnes som levande endast 1346 och kallas då »domina» och var alltså då gift med eller änka efter en riddare. Hon torde vara mor till Johan Knutsson (Tre rosor) eftersom denne och hans syster Märta nämna Ramfrid Bengtsdotter som sin moster och Johan Knutssons son sedermera västgötalagmannen Knut Jonsson 1432 nämner sin farmor såsom fru Kristina i Hanaström, nu Haneström, i Fuxerna sn i Flundre hd i Västergötland. | Bengtsdotter, Kristina (I43996)
|
| 46973 | Note om Bengt Hafridssons ätt: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Bengt_Hafridssons_%C3%A4tt#TAB_2 Ramfrid Bengtsdotter. Uppträder tidigast 1315. Fick morgongåva 25.1 1320 av Birger Rörilcsson (Rörik Birgerssons ätt), som dog något av åren 13291332 och begravdes i Julita kloster, samt 4.4 1334 av riksrådet och riddaren Karl Tukason (Läma), som dog något av åren 13531355, och valde gravplats i Nydala kloster. Fru Ramfrid levde ännu 1360, dog senast 1366 och blev liksom sin förste man begraven i Julita kloster. Ägde gods i Gäsene, Vadsbo och Vartofta hd i Västergötland, Nordals hd i Dalsland, Norrvidinge och Östra hd i Småland, Göstrings och Hammarkinds hd i Östergötland, Villåttinge hd i Södermanland och Åkerbo hd i Västmanland. | Bengtsdotter, Ramfrid (I44027)
|
| 46974 | Note om børn(Ole Thyge Plannthin) Oplysningerne er dels baseret på fæste- og skifteprotokol fra Lerchenborg Gods, dels på registreringer i kirkebøger. I skiftet efter Eggert Jacobsen Smeds hustru Mette Pedersdatter 1767 er der nævn 4 børn, nemlig Peder i Melbye (Årby Sogn), Jacob i Ulstrup (Røsnæs Sogn), Ane Cathrine gift med Christian Pedersen i Melby (Årby Sogn) og Mette tjenende skipper Lars Thurøe i Kalundborg. I skiftet Eggert Eggertsen 1795 er 7 børn nævnt. Blandt dem Maren Eggertsdatter hos smeden farbroder Jacob Eggertsen smed i Lyngby. Der er tvetydige oplysninger om Jacob Eggertsen. Jeg har derfor i første omgang valgt at registrere 2 sønner med dette navn. Det fremgår af fæsteprotokollen, at Peder Eggertsen som ældste søn overtager faderens fæste på smedestedet i Melby 1754. Der udfærdiges ikke nyt fæstebrev, men Peder Eggertsen overtager forpligtelserne og lover at sætte huset i stand. *** Folketællinger Kilde: OE-1771 Mandens navn: Eggert Smed Mandens erhverv: HuusMand og Grov Smed Mandens alder: 67 Mandens civilstand: Gift Mandens nr. ægteskab: 2 Hustrus alder: 41 Hustrus civilstand: Gift Hustrus nr. ægteskab: 1 Sogn: Raklev Herred: Ars Amt: Holbæk | Familie: Eggert Jacobsen / Mette Pedersdatter (F11990)
|
| 46975 | Note om forbindelse (Ole Thyge Plannthin): Registreringen af forbindelsen mellem Olof Thomassen og Mathilde Marie Hansen er ikke baseret på en ægteskabelig forbindelse. Registreringen tager udgangspunkt i en forbindelse mellem Olof Thomassen og Mathilde Marie Hansens uægte datter Vera Hansen, 1905 bliver adopteret af Niels Pedersen Danielsen og hermed får navnet Vera Danielsen. Overvejelser om, at Olof Thomassen skulle være biologisk far til Vera kan med sikkerhed afvises. Der er dog ingen tvivl om, at Olof Thomassen har haft et meget nært forhold til Vera, som sandsynligvis har opfattet ham som en bedstefader skikkelse og har haft slægtslignende relationer til familien i Norge. | Familie: Olof Thomasson / Mathilde Marie Hansen (F8078)
|
| 46976 | Note om Gjertrud Olsdatter (Ole Thyge Plannthin) Trods gennemsøgning i relevante sogne er det ikke lykkedes for mig at finde oplysning om fødsel og død for Gjertrud Olsdatter, der blev copuleret med Frands Andersen november 1802 i Tjæreborg Kirke. Hun er oktober 1809 registreret som mor til Bodil Frandsdatter, der blev født i Lille Lyngby Sogn. Dette stemmer med, at Frands Andersen i lægdsrullerne er registreret som flyttet fra Tjæreby til Lille Lyngby 1806. I folketællingen 1801 findes nedenstående registrering af Gjertrud Olsdatter gift med Niels Larsen. Jeg har ikke fundet nogen registreringer, der kan sandsynliggøre, at hun er identisk med Gjertrud Olsdatter gift med Frands Andersen. Frands Andersen bliver gift 2. gang oktober 1821 i Alsønderup Kirke med Sidse Larsdatter. Gjertrud Olsdatter må således være død senest 1821. Frederiksborg, Strø, Tjæreby, Harløse Bye, , 5te Familie, FT 1801, A4494 Niels Larsen 26 gift Husbonde Gaardmand Gjertrud Olsdatter 34 gift hans Kone Ole Jensen 10 ugift hendes Børn Anders Jensen 5 ugift hendes Børn Catrine Jensdatter 3 ugift hendes Børn Jens Nielsen 1 ugift Deres Søn Jørgen Sørensen 18 ugift Tjenestefolk Peder Willumsen 24 ugift Tjenestefolk Magrete Sørensdatter 24 ugift Tjenestefolk Magrete Sørensdatter 12 ugift Tjenestefolk | Olsdatter, Giertrud (I28787)
|
| 46977 | Note om Hans Christensens første hustru Karen: Hans Christensen og Kirsten Mortensdatter bliver gift maj 1669. Han er født ca. 1610 og hun ca. 1643. Den store aldersforskel gør det sandsynligt, at han var enkemand, da han blev gift 1669. Dette bliver måske bekræftet af en registrering i kirkebogen 1663, hvor der for 6 søndage er en "Fortegnelse paa dem som gaar til Gudsbord" dvs. communion eller nadvergang. Her er det registreret, at Hans Christensen og Karen Hans Christensen deltog ved altergang 6. søndag efter trinitatis, den 19. juli. Det kan betyde, at Hans Christensen på det tidspunkt var gift med Karen, der i så fald må være død inden ægteskabet med Kirsten Mortensdatter maj 1669. Begravelsen er ikke registreret i kirkebogen for Drejø Sogn. En yderligere indikation af et tidligere ægteskab med Karen er, at Hans Christensen og Kirsten Mortensdatter lader deres datter døbe Karen. Det var sædvane, at opkalde en datter efter en afdød ægtefælle. Der findes endvidere en registrering ved en dåb november 1665, hvor Rasmus Andersens datter Karen bliver døbt. Blandt fadderne optræder Hans Christensen oc hans Søn Christen. Det tyder på, at Hans Christensen havde en søn med navnet Christen Hansen fra første ægteskab. Dette bekræftes ved skiftet efter datteren Karen Hansdatter, der er registreret i Egeskov skifteprotokol 4. juli 1715. Her er hendes bror Christen Hansen værge for børnene. Han var ganske vist halvbror, men den slags detaljer overså man ofte i skifterne, hvis det ikke havde betydning for arveforholdene. Som konklusion på dette antages, at Hans Christensen bliver gift 1. gang med Karen, der dør i perioden 1663-1668 samt, at han får sønnen Christen Hansen i dette ægteskab. Det fremgår af andre registreringer, at Christen blev født ca. 1641 og døde 1724. | Familie: Hans Christensen / Karen (F6524)
|
| 46978 | Note om Jep Knudsen Buch (Buch-puslespillet 2-Jep Knudsen Buch (nævnt i Rigens Forfølgningsbog som lejer efter sine forældre af en otting Kirkejord 9.10.1543) Nagbølgård 1543 Note (John Helt Green) Jep Knudsen Buch, ejer af Nagbølgaard, livgedingstjener hos dronning Dorothea, herredsfoged f. omk. 1500. Tingsvidne på Anst herredsting i 1531 og 1538 som herredsfoged. 9/10 1543 fik han kongelig stadfæstelse på to breve udgivet af Skanderup sognestævne og Anst herredsting lydende, at nogle mænd havde vidnet, at den otting jord, som Jep Buch har af Skanderup kirke, den har hans forældre haft før ham og givet 8 skilling for i årlig leje. Den 5/7 1560 fik han og hustruen og deres to børn et såkaldt benådningsbrev fra dronning Dorothea. Af dette fremgik, at de også ejede en gård i Dollerup. De blev fritaget for ægt og arbejde m.m. fra disse gårde. | Buch, Jep Knudsen (I24355)
|
| 46979 | Note om Mads Buch (Buch-puslespillet) Mads (Knudsen) Buch (ca.1505-1584) ~ Ursula (Caspersdatter), præst i (sandsynligvis 4. søn af Knud Jepsen Buch) Egtved 1531 Note (John Helt Green, Side 205) s. 205-207, 227-230 Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl, Skanderup, d. 1584 i Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe. Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: Egtved Mandag efter Kong Oles Dag. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554. Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen. Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård. Mads Buch blev ordineret til præst af gamle Iver Munk biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift. Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: Når Vorherre på dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg: Herre her er jeg! Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg: Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!. Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt ved reformationen. Skødet er udfærdiget af Christian III på Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders gunst og naade ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på hertug Hanss forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst. Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem. 15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev: Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af anneks- præstegaarden udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.. M.p.p. betyder med påholden pen. Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd. I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet. | Buch, Mads Knudsen (I24264)
|
| 46980 | Note om Sidse Larsdatter (Ole Thyge Plannthin) Trods gennemsøgning i relevante sogne er det ikke lykkedes for mig at finde oplysning om død og begravelse. Datteren Lone bliver døbt august 1829 i Græse Sogn. Ved folketællingen 1834 er Frands Andersen enkemand i Sonostrup Sogn. | Larsdatter, Cidse (I28790)
|
| 46981 | Note om ægteskab (Ole Thyge Plannthin): Det fremgår af folketællingen 1835, at Hans Jørgen Appel er enkemand. Ved folketællingen 1803 er han ugift. Han er derfor blevet gift efter 1803, og hans hustru er død inden 1835. Uden adgang til kirkebøger for Heiligenhafen er det ikke muligt at finde oplysninger om hustruen. Det fremgår af "Bekanntmachung" oktober 1838 i "Schleswig-Holsteinische Anzeigen", at Christoph Jürgen Friederich Appel er Universal-arving efter hans onkel Hans Jürgen Appel, der således må være død uden livsarvinger. *************************** | Appel, Hans Jørgen (I22699)
|
| 46982 | Note redigeret august 2016 (Ole Thyge Plannthin) Han er ved vielsen 1719, ved dåbsregistreringer og i skiftet registreret med navnet Oluf, men børnene får patronymnavne Olsen eller Olsdatter. Dette er ikke usædvanligt, idet navnet Oluf ofte anvendes som en tidlig form af navnet Ole. Oluf Mogensen Sommer er født i Povlsker, men hans dåb findes ikke registreret i kirkebogen. Det fremgår af skiftet ved faderens død i 1695, at han er født 1690. Det fremgår af andre registreringer 1689 og 1691 i kirkebogen, at faderen "Mons Sommer" boede i Povlsker i den periode. I 1695 bor faderen på 33. sgd. Sommergård, hvor han muligvis også boede ved Oluf Mogensen Sommers fødsel 1690, men dette er dog usikkert, idet "Laurids Mounsen" ejede gården 1689 i henhold til jordebogen fra det år og også 1682, hvor han er nævnt som ejer af 33. sgd. i hustruens skifte. Oluf Mogensen Sommer arver 33. sgd Sommergård ved faderens død. Han er kun 6 år gammel og havde ved skiftet efter faderen fået Peder Ibsen (31. sgd. Jomfrugård i Povlsker) som værge. Moderen Karen Mortensdatter gifter sig med Niels Hansen, der således bliver opsidder på gården. I jordebogen 1696 er Mogens Hansen Sommer ganske vist registreret som ejer af gården uaktet han døde året før, men det skyldes sandsynligvis en vis træghed med registrering af nye ejere. I jordebog 1719 er Olle Monsen registreret som ejer af gården. Karen Mortensdatter dør 1719 og det må formodes, at Oluf Mogensen Sommer herefter overtager Sommergård. Oluf Mogensen Sommer bliver efteråret 1717 gift med Lisabeth Mouritsdatter Marchmann, der i maj måned samme år var blevet enke efter at have været gift i 3 måneder med Peder Madsen på 29. sgd. Sandegård i Bodilsker Sogn. De var blevet trolovet i januar måned 1717 efter at Peder Madsen var blevet enkemand 3 måneder tidligere, hvor hans første kone Ingeborg Mogensdatter Sommer døde. Hun var storesøster til Oluf Mogensen Sommer og mor til Povl Pedersen Sommer der ved faderens død 1717 som yngste søn havde arvet Sandegård. Han var da 4 år gammel og havde fået Oluf Mogensen Sommer som formynder. Oluf Mogensen Sommer var således ved ægteskabet med Lisabeth Mouritsdatter Marchmann blevet opsidder for nevøen og myndlingen på Sandegård. Oluf Mogensen Sommer bor i Bodilsker ved de 2 første børns dåb 1718 og 1719. Herefter flytter han formodentlig til Povlsker og overtager Sommergård efter moderens død i 1719. Den næste søn Ødber Olsen Sommer der er født 1723, må derfor være født i Povlsker. Da kirkebogen for Povlsker mangler for perioden 1707-1732 kan dette ikke bekræftes via kirkebogen. De næste børn er 1733-1736 registreret i kirkebogen i Povlsker. I henhold til Kures gårdregister er Jørgen Larsen forpagter/bestyrer på 29. Sandegård i Bodilsker indtil myndlingen Poul Pedersen Sommer kunne overtage gården. Det er derfor sandsynligt, at han er flyttet ind på gården samtidig med, at Oluf Mogensen Sommer er flyttet til Sommergård i Povlsker. Jørgen Larsen bliver gift marts 1720. Han dør 1727, hvor Poul Pedersen Sommer er 13 år gammel, og derfor fortsat for ung til at overtage Sandegård i Bodilsker. Det fremgår ikke af gårdregisteret, hvem der bestyrer gården efter 1727. Oluf Mogensen Sommer sælger Sommergård til sønnen Ødber Olsen Sommer juli 1757 i forbindelse med generationsskiftet på gården efter at han var blevet enkemand få måneder tidligere. Den anden søn Willum Olsen Sommer bliver samtidig gift med Signe Clausdatter Kofoed fra 15. vgd. Frigård i Vestermarie. Det er nærliggende at antage, at Oluf Mogensen Sommer i forbindelse med generationsskiftet får undentag hos sønnen på Sommergård. Han findes ikke registreret som begravet i kirkebogen for Povlsker. Årsagen kan være, at han som undentagsmand er flyttet med sønnen, da denne i 1766 overtager 10. vgd. Brændesgård i Ibsker. Han kan være død i Ibsker i perioden 1766-68, hvor der er en lakune i registreringen af begravelser, men her er jeg måske ved at være lidt langt ude på gætteriernes overdrev. | Sommer, Oluf Mogensen (I2524)
|
| 46983 | Note! 25. sgd. Runegård, Åker benævnes også Grødbygård, I Grødby og Udegård Note(Kure opdateret) Aaker, 25. sgd Runegård før 1610 (jordebøger) Jørgen Udde var registreret her på gården i (BAJ) 1610, 1614, 1617, 1622, 1624, 1628, 1631-1641, 1646-1651 og i Printzenskölds Jordebok for 1658.. Igen i (BAJ) 1662 og 1667-1668. De sidste år må det være enken der er på gården. Gården bliver sikkert passet af deres søn Anders Jørgensen Udde, se næste. *** Sønnen Amders Jørgensen Udde Anders Jørgensen Udde har sikkert passet gården for sin mor. Han var gift 2 gange - først med Margrethes og anden gang med Bente. Bente var gravid da hun døde, og hun døde i barselsseng med to dødfødte pigebørn. | Udde, Jørgen (I25443)
|
| 46984 | Note( Danmarks krker, Nationalmuseet) 1718 købte Bodil Jørgensdatter Høgsbro plads til datteren Maren og sig selv i sin fader, Jørgen Hansen Høgsbros, begravelse. Hun blev altså ikke begravet hos sin afdøde ægtemand i Vor Frelsers Kirke ( | Høgsbroe, Bodil Jørgensdatter (I36194)
|
| 46985 | Note( Den Store Danske) Erik den Hellige, d. 1160, konge af Sverige og Sveriges nationalhelgen. Erik var konge med basis i Västergötland. I kamp med fætteren kong Sverker 1. beherskede Erik Uppland og forsvarede det kristne kongedømme. Det er sandsynligt, at Erik foretog missionskorstog til Finland, og at han indsatte munke som domkapitel i Uppsala. Her blev han dræbt af Magnus Henriksen (d. 1161). Efter sønnen Knut Erikssons magtovertagelse i 1167 blev Erik æret som martyr, og hans jordiske rester var senest i 1198 skrinlagt i Uppsala Domkirke. | Hellige, Erik den (I44021)
|
| 46986 | Note(Adelsslægter) Til Ølmenæs i Halland (Vaaben: et Hjerte); Ölmenes (nu Ölmanäs by i Ölmevalla socken). | Krabbe, Laurids Eriksen (I36320)
|
| 46987 | Note(afskrifter fra Kenneth Alexia Bergman) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Erik Eriksson och Annika Eriksdotter i Multtjärn har 1732 29/9 förklarat som sin yttersta vilja beträffande arvet till sina fem barn, att äldsta sonen Erik, skall vara nöjd med vad han redan utfått i fast och löst och att den andra sonen Mats ska jämte den tredje sonen Olof ge de övriga tvenne syskon lösen för deras andelar av den fasta egendomen. Mats sitter redan på hemmanet, och Olof har de tagit till hjälp under ålderdomen, varför han skall efter deras död erhålla 1/3 av deras lösegendom och två tunnor strid säd i bröllopskost. 1736 ht 74 -- Inskrives avtal mellan bröderna Mats, Olof och Johan Erikssöner i Multtjärn. Deras föräldrar har bestämt att Mats och Olof ska utlösa bröderna Johan och Per. Johan har fått av Per i Norge hans andel, och torpet kan besittas av tre åbor ska Johan få besitta det nya torpet i Multtjärn. Modern Annika ska få sin försörjning hos Johan. 1738 vt 199 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750" Gunnar Almqvist -- Mats Eriksson och Jan Eriksson i Multtjärn, båda förmyndare för Olof Erikssons ibidem efterlämnade barn, begär att barnens mor Annika Mickelsdotter skall beediga bouppteckningen efter sin man. De finner den bristfällig, eftersom det bland annat inte upptar den fasta egendomen. Annika ålägges att göra om uppteckningen och vara beredd att syrka det med ed. 1743 vt 27 -- Erik Eriksson i Tväråna har instämt Mats och Johan Erikssöner i Multtjärn och Olof Erikssons barn ibidem med yrkande att de skall utlämna hans fädernearv i Multtjärn efter avlidne Erik Eriksson Ojen i säväl lös och fast egendom. Det bestrides, i synnerhet av Olof Erikssons arvingars styvfar Johan Eriksson d.y. på barnens mors Annika Mickelsdotters vägnar, vilken uppvisar faderns Erik Eriksons förordnande av 1732 29/9, som utesluter sonen Erik Eriksson från allt arv i Multtjärn, emedan han tidigare utfått sitt arv. 1747 Öt 115 | Oinoinen, Johan Eriksson (I37002)
|
| 46988 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå | Nissen, Poul (I13805)
|
| 46989 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. * 1634 har Hans Nielsen gården i fæste, og han har den endnu 1653, men 1662 har hans søn Iver Hansen den, og 1688 er den delt imellem Iver Hansen og Peder Iversen. * 1689 til 1718: Her mangler der sikre kilder om fæstere på gården, idet fæsteprotokol for St. Jørgens hospital i Kolding først eksisterer fra 1719. Måske har Christen Andersen (gift med Iver Hansens datter Maren Iversdatter) været fæster på gården i denne periode frem til 1715. Se yderligere oplysning om dette i note knyttet til Christen Andersen. * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå. Ved udskiftningen 1783 fik gården tildelt næsten alt, hvad der nu har matr. nr. 4 samt nr. 42. | Hansen, Iver (I33716)
|
| 46990 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. * 1634 har Hans Nielsen gården i fæste, og han har den endnu 1653, men 1662 har hans søn Iver Hansen den, og 1688 er den delt imellem Iver Hansen og Peder Iversen. * 1689 til 1718: Her mangler der sikre kilder om fæstere på gården, idet fæsteprotokol for St. Jørgens hospital i Kolding først eksisterer fra 1719. Måske har Christen Andersen (gift med Iver Hansens datter Maren Iversdatter) været fæster på gården i denne periode frem til 1715. Se yderligere oplysning om dette i note knyttet til Christen Andersen. * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå. Ved udskiftningen 1783 fik gården tildelt næsten alt, hvad der nu har matr. nr. 4 samt nr. 42. | Nielsen, Hans (I36757)
|
| 46991 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. *** * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå. Ved udskiftningen 1783 fik gården tildelt næsten alt, hvad der nu har matr. nr. 4 samt nr. 42. | Iversen, Christen (I13792)
|
| 46992 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. *** * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. | Christensen, Iver (I4140)
|
| 46993 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) kort efter 1700 fik Peder Jensen Amhede fæstet. Han døde 1734, og sønnen Jens Pedersen Amhede fik da gården, som han forøvrigt havde haft halvparten af det sidste par år, faderen levede. 1762 fæster sønnen Peder Jensen Amhede halvdelen af gården, men da han 7 år senere overtog sin svigerfaders selvejergård i Almind (nr. I), havde Jens Amhede igen den hele gård, indtil sønnen Christen Jensen Amhede fæstede den 1773. | Amhede, Jens Pedersen (I33713)
|
| 46994 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) kort efter 1700 fik Peder Jensen Amhede fæstet. Han døde 1734, og sønnen Jens Pedersen Amhede fik da gården, som han forøvrigt havde haft halvparten af det sidste par år, faderen levede. 1762 fæster sønnen Peder Jensen Amhede halvdelen af gården, men da han 7 år senere overtog sin svigerfaders selvejergård i Almind (nr. I), havde Jens Amhede igen den hele gård, indtil sønnen Christen Jensen Amhede fæstede den 1773. | Amhede, Peder Jensen (I33715)
|
| 46995 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Overtog gård IX 1703 fra svigerfaderen Jørgen Madsen ved ægteskab med hans datter Maren Jørgensdatter. Gården fik senere matr.nr. 8 og navnet Stagebjerggård efter udflytning. Sønnen Christen Christensen overtog gården 1756. | Rasmussen, Christen (I13799)
|
| 46996 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Poul Lindolm skriver: "1634 har Hans Nielsen gården i fæste, og han har den endnu 1653, men 1662 har hans søn Iver Hansen den, og 1688 er den delt imellem Iver Hansen og Peder Iversen." Det sidste er lidt overraskende, idet Peder Iversen bliver gift 1687 og dør 1689 i Eltang. Forklaringen kan være, oplysningerne i matriklen 1688 er baseret på tidligere registreringer. I modelbogen (1684) er gård nr 3 således også registreret som delt mellem Iver Hansen og Peder Iversen. I markbogen (1682) er Iver Hansen registreret på nr. 2. Dette kan betyde, at Peder Iversen har delt gården med faderen indtil han blev gift 1687 og flyttede til Eltang. At oplysningerne i matriklen 1688 kan være baseret på tidligere registreringer illustreres også at oplysninger om gården i Eltang, hvor Peder Iversen blev gift med Maren Pedersdatter 1687. Hendes far Peder Pedersen Grunnet døde 1684, men optræder trods dette på gården i matriklen 1688. | Iversen, Peder (I33719)
|
| 46997 | Note(Aneklubben om Poul Anchers efterslægt) Antagelig datter af købmand i Rønne Jochum Sivertsen. | Sivers, Kirsten Jochumsdatter (I45605)
|
| 46998 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Jørgen Pedersen og hans 2 sønner Jens og Peder Jørgensen havde Gaardparter i Harreskov 1848, en tredie Broder Trouls, boede ogsaa derude og var gift. | Harreschou, Peder Jørgensen (I3858)
|
| 46999 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Jørgen Pedersen og hans 2 sønner Jens og Peder Jørgensen havde Gaardparter i Harreskov 1848, en tredie Broder Trouls, boede ogsaa derude og var gift. | Harreschou, Jens Jørgensen (I33351)
|
| 47000 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Senere tilhørte Harreskov Peder Madsen Lillelund til Rydbjerg, som 1729 solgte en Gaardpart til Jens Jørgensen i Harreskov, medens senere hans Enke Ellen Lund solgte en Gaardpart af samme Hartkorn Anders Pedersen i Uhre. | Harreschou, Jens Jørgensen (I33351)
|