Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 46,901 til 46,950 fra 55,910
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 46901 | Noteringar i Kenneth Alexis Bergmanns database. | Häkkinen, Annika Henriksdotter (I37594)
|
| 46902 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Hustru Karin Matsdotter och hennes dotter Marit Henriksdotter lagsökes av sina mågar resp. svågrar Erik Eriksson i N. Ängen och Pål Kristoffersson i Långenäs för att de vid arvskiftet efter Karins man Henrik Henriksson i Bredsjön skall ha undandolt 60 rd. Marits man Olof Johansson svarar på sin svärmors och sin hustrus vägnar, att Karin undanhållit 12 dubbla karoliner specie men utan hans hustrus vetskap. Marit frikännes, men modern döms förlusig sin andel i beloppet, som hon tillika med en lika stor summa bör betal sin mans arvingar. 1736 ht 157 -- 1/3 av 1/3 i Bredsjön, som Pål Kristoffersson i Långenäs enligt avtal av den 10 ds (febr) avstått till sin bror Kristoffer Kristoffersson i Långenäs, som skall lämmna honom vederlag när det faller till arvs efter föräldrarna. 1738 vt 160 -- Mantal 1730: Pål Pålsson Långenäs Pål Kristoffersson Långenäs Anna NN modern Långenäs Isak Larsson Långenäs Erik Larsson Långenäs Kristoffer Matsson Långenäs Johan Matsson Långenäs Olof Olofsson Långenäs -- 1742: Pål Pålsson Kristoffer Pålsson Erik Larsson Isak Larsson Mats Larsson Johan Matsson | Kukkoinen, Pål Kristoffersson (I30465)
|
| 46903 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Jöns Jonsson i Persby och Olof Nilsson i Ånneby erkänner, att Erik Jonsson i Persby i deras och Jon Olofssons i Östmark samt Gertrud Jonsdotters i Röjdoset samfällda bo infört sina myndlings Erik Perssons arv, 10 rd och två tunnor korn. Rätten finner att deras halvsyskon bör till Erik Jonsson återbetala nämnda arv, som han dömts att tillställa Erik Persson. 1729 ht 73 -- Hustru Gertrud Jonsdotter i Röjdoset har den 4 sep. bestämt, att hennes dotter Marit skall äga hennes återstående lösegendom utan klander av sina syskon Erik och Kerstin Persbarn samt Per Eriksson, eftersom Gertrud lämnat dem allt deras fäderne lösarv och dessutom åtskilligt av sin egen lösegendom. 1738 ht 63 -- Gertrud Jonsdotter i Röjdoset har 1738 (ht 63) testamenterat sin lösegendom till dottern Marit Staffansdotter ibidem. Hennes övriga barn Per och Erik Perssöner i Pylketorpet och systern Kerstin Persdotter försöker få testamentet upphävt. 1740 vt 44 -- Gertrud kommer från Puranstorp vid giftermålet med Staffan. | Jonsdotter, Gertrud (I37922)
|
| 46904 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Barn: Gertrud Persdotter Saastainen 1693 Norge Herik Persson Saastainen 1796 Skallberget Nils Persson Saastainen 1799-01 i Östmark -- Suaastainen? -- Per og Maria bodde først noen år i Öjeberget, men flyttet siden til Östmark hvor de bodde først i Långeruds säter og siden i Sörmarks säter. I husforhøret 1821 er Per Tomasson tilbake i Norra Ny, men bor nå i Nordviggen. Gottlund har notert Saastainen bak navnet hans i husforhøret. Torpet Svastanen like ved Svenshöjden i Nordviggen er oppkalt etter Per. | Saastainen, Per Tomasson (I38267)
|
| 46905 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) På gården Falltorp i Södra Finnskoga bodde bröderna Olof och Carl Mattsson Lehmoinen med familjer enl.husfl. Al:2 s.90 (1751-1756). Carl Olofsson Lehmoinen f. 1742 med fadern Olof Matsson och modern Lisbet Sigfridsdotter: Dalby (S) AI:2 (1751-1756) Bild 96 / sid 90 *** Husförhörslängder Dalby (S) AI:2 (1751-1756) Bild: 96 Sida: 90 Falltorpet som nyss kommit under Sveriges? Navn Födelses Kom Flyttet Nr. 1 Olof Mattsson 1699 H. Lisbet Sigfridsdotter 1722 ==>Son Carl 1742 Son Olof 1751 Dott Elsa död 1735 Dott NO? Marta 1739 Dott Karin 1746 Dott Ingeborg 1749 Pig Lisbet Dalby (S) AI:3 (1757-1766) Bild: 155 Sida: 149 Falltorpet Navn Födelses Kom Flyttet Nr. 2 Olof Mattsson 1699 H. Lisbet Sigfridsdr 1722 ==>Son Carl 1743 Son Olof 1751 Dott Karin död 1746 Dott Ingeborg 1749 Dott Elin Olsdr 1761 H: Enk Catharina Olsdottr Dalby (S) AI:5 (1777-1783) Bild: 235 Sida: 240 (v10578.b235.s240) Falltorp Navn Födelses Kom Flyttet Nr. 2 Carl Olsson 1743 Walborg Philipsdr 1752 Dot Brita Carlsdr 1778 Dot Annika Carlsdr 1780 Son Olof Carlsson 1782 Dalby (S) AI:12 (1815-1821) Bild: 88 Sida: 86 (v10585.b88.s86) Falltorp Navn Födelses Kom Flyttet 1 Olof Carlsson 1782 Falltorp H Wallb Andersdr 1787 Rögden S: Carl Olsson 1810 Falltorp S: Ol Olsson 1813 24/2 Falltorp S: Anders 1815 Falltorp S: Thomas Olofss 1819 död 1820 Pig Marit Christoffer Dr 1803 Ny Sn fra Ny Sn 1819 Dr Halfvard Olofsson 1792 Norget fra Skallbäcken 1822 Mod Walb Philipsdr 1752 Bjurb Gift Daniel Carlsson 1784 Falltorp död 1819 Son Olof Danielsson 1819 Enk Anna Olsdr 1786 | Familie: Carl Olofsson Lehmoinen / Valborg Filipsdotter Neuvoinen (F16157)
|
| 46906 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) "Påhl och Erik Pålsöner sampt Lars Hindrichsson i Kernebärget hadhe wäll Syning tingat, men höggo doch förr ähn Skog Wachtaren dem tillsynte, plichte 40 dlr. Erich och Lars löpa Gatulöp för sine böter, men Påhl böter sine 10 dlr Smt." Älvdals Härads Domboksprotokoll 1693 ht -- "Erich Påhlssons Jordelott i Fierdings hemt Kierneberget som han emot 16 Rdlr 8 öre Smt gälld betahllnigh sampt 7 Tunnor Rågh afstådt till sine Bröder Johan och Påhl Påhlsöner effter Skrifft av d 18 Febr. 1694, opbud af bemälte Johan och Påhl Påhlsöner 1g." Älvdals Härads Domboksprotokoll 1697 vt -- "Tjärnberget = Konkari" | Hämäläinen, Erik Pålsson (I37068)
|
| 46907 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) -- Hindrik Manninen, upptagit och bebyggt Djuprämmen, -- * Mårten Matsson i Rattsjöberg och Marit Henriksdotter ib bötfälls för lönskaläge. Båda är frånvarande, varför deras borgensman Bengt Henriksson ib måste betala böterna. 1673 ht 6 -- | Manninen, Hindrik Larsson (I37593)
|
| 46908 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Aspberget Mats Tenhuinen från Kindsjön . Bebyggelserna går under benämningen Höljesskogen i mantalslängderna 1661, 1666 och 1667 men Aspberget i tiondelängder och efter 1667 i alla längder. I mantalet 1661 står Lars med 2 egna och 2 husfolk fram till och med 1667 och Mats Tenhuinen till och med 1676. Per (Pekka) Hakkarainen uppges i traditionen först ha byggt på södra sluttningen av Vattahåberget på en plats som även kallats Pekkalavaln. Lars byggde en halv mil sydväst om Aspberget på Låbbekhå. På båda ställena har man sett spår och märken efter hustomter. Lars flyttade snart därifrån, efter det åskan slagit ihjäl hans kreatur, och byggde Jorsla i Aspberget. Den del som han hade upptagit av skogroten, sålde han till Sigfrid Matsson och Daniel Larsson. Mats Tenhuinen, som på Höljes' åbors tillstånd slagit sig ned och börjat röja ägor, sålde sitt nedlagda arbete till Mats Mårtensson Mohall och dennes broder Henrik Mårtensson. Mats' efternamn skrives vanligen Mohall, ibland även Muhal m.m., men släktnamnets rätta lydelse är oklar. Möjligen kan det tolkas som Muhan av Muhoinen, ett släktnamn som är rätt ofta förekommande i Aspberget under 1700-talet. I domboken 15/6 1663 står, att Aspberget är oskattlagt på Höljes' hävd, och enligt domboken 10/7 1668 skattlades nybygget Aspberget under Höljes i Dalby socken för 1/4. Detsamma utsäges i 1668 års jordebok. Efter 1667 försvinner Lars Hakkarainen ur längderna; därefter står Mårten 1671-76. 1677-79 är Aspberget spolierat av fienderna. | Tenhuinen, Mattes Mårtensson (I38201)
|
| 46909 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Även namnet Mohall. -- Den 23/9 1691 tilltalade Josef Persson Hakkare i Aspberget sin broder Henrik Persson i Nain om arv efter sin fader Per Hakkare, jämväl bl.a. om att få sätta sig ned på 1/8 Nain, där hans fader bott, varemot Henrik föregav, att intet var efter hans fader, som blivit på sin höga ålderdom underhållen av sina barn Tidigare, den 15/5 1671, sökte Henrik Larsson Hakkare igenlösa det torp Aspberget, som hans fader sålt till Seffre Matsson, och den 15/12 1671 dömdes, att Henrik skulle med sina syskon igenlösa sin faders jord, som denne sålt i deras omyndiga år till Seffre Matsson för 34 rdr, och giva honom för hus och röjning 14 rdr. | Muhoinen, Klemet Matsson (I38426)
|
| 46910 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Barn: Anders Olofsson Vilhuinen 1640-1693 Nils Olofsson Vilhuinen 1645 Anna Olofsdotter Vilhuinen 1647 Malin Olofsdotter Vilhuinen 1650 | Vilhuinen, Olof Henriksson (I37473)
|
| 46911 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Barn: Daniel Grelsson Moijainen omk 1684-1763-06-23 Karin Grelsdotter Moijainen 1685 Britta Grelsdotter Moijainen 1693-06-02 Nils Grelsson Moijainen 1696-02-20 -- "Finnarna Grills och Nills Mattssöner i Flatåsen, wille att een af dhem, eller dheras syskon af förre Gifftet måtte besittia samma fierdedels Hemman, Flatåsen, och hafua sin gamle Fader Mattes Nilsson hoos sigh till föda och uppehälle, hälst fadren bemälte medh dheras Modher aflat hafwer, att dhe således der till synas närmare wara, dheras halfbroder Hindrich Matsson som nu hoos Fadern sitter; Men som bemälte deras Fader äger 2/3 i Hemmanet, och dhe allenast effter sin Modher hafwa rätt till 1/3 där af, huilken 1/3 så lijten och swagh Lott är, att ingen besittningh wara kan. Fadren ock här låtit förstå att han hällst seer sig få hafwa hoos sigh Sonen Hindrich Mattsson so honom bäst tillhanda gått: huru medhan dhe andre barne dheras Arfs rätt till Hemmanet icke betaga will och nu hoos sigh hemma hafwer een sin Son af förre Kullen. Fördenskull pröfwas skiähligt att Matts Nilsson sin och sine barns Jordh i sin Lijfs tijdh må få till sitt uppehälle hafwa, och derpå till sigh dhen af barnen intaga och behålla som han kan bäst hafwa sitt willkor hoos; Doch att ährlig wedergällningh gijfwes till barnen af förre gijftet för dhen dhem effter Moderen tillkommer, huar dhe elliest alldeles ifrån hemmanet afflyttia willia och deer medh låta sigh benöija att dhe redan fått där på ägorna sine hemwijst hafwa." Domboken i Älvdals Härad 1697. | Moijainen, Grels Matsson (I38183)
|
| 46912 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Barn: Larsdotter Hakkarainen omk 1650 Bengt Larsson Hakkarainen 1655 Henrik Larsson Hakkarainen Pål Larsson Hakkarainen -- Lars Hakkarainen hade sönerna Henrik, Pål och Bengt. Staffan Waiken var hans måg och han bosatte sig i Aspberget. Om Bengt Larsson Hakkare anföres i ett mål från 1703, att han farit till främmande land. Pål Larsson Hakkare sökte den 20/3 1693 återbörda 1/3 i skattehemmanet Aspberget, som hans fader Lars Hakkare sålt till Daniel Larsson, vilket också lyckades. | Hakkarainen, Lars Persson (I38489)
|
| 46913 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Carl Axel Gottlunds förteckning över familjenamnen på de svenska och norska finnskogarna s 140; -- "Denna slägt har förut bott i det nu ödelagda stället Vauhkoisen autio strax söder om byn Ärnsjön i Östmark. En Mårten Vauhkoinen har upptagit gården Vauhkola eller Martilla i byn Aspberget å Dalby finnskog. " -- "Två bösshåll i söder finnas Vaukoissen autio, vilken varit ännu äldre. Man har en anektot om en käring av denna släkt, vilken gått och tiggt och en gång kommit till Purala. Hon sade, att hon vore i skyldskap med dem, varföre hon blev väl emottagen och förplägad av käringarna på gården. Då deras män inkommo från skogen, berättade de huru de råkat en gammal släkting. Karlarna frågade: av vilken slägt är du? Hon svarade : av släkten Vaukkoinen! - Dra in i helvete kittel,vi är inte Vaukkoisia svarade de och gumman blev röjd för sitt skälmstycke." | Vauhkoinen, Staffan Staffansson (I38491)
|
| 46914 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Enligt Finnemanntallet 1686 s.105: "Hendrich Pouelsen ved 50 Aar fød i Suerig och med forælderen kommen til pladtzen hans hustru Ellj hendrichs datter Kurch barnfød utj varmeland af finsche forældre ved 34 Aar. " Med tanke på att Henriks syster, Marte, var "barnefødt Ved det Store KobberVerk J Suerig af findsche forældre." är det sannolikt att även han är född på samma plats. Från Prestens finnemanntall 1706 for det gamle Hof sogn. Avskrift av Jan Myhrvold presenterat på fennia.nu. Rotberget Henrich Polsön 70 aar, qvinde Eli Henrichsd. 60 aar börn Cal Henrichs. 30 aar, qvinde Anichen Andersd., Bertel Henrichs. 29 aar, Jertru Henrichsd. 40 aar Huusfolk Matthis Jensön 60 aar, qvinde Anichen Olsd. 55 aar börn 2de Kari Matthisd. 16 aar, Eli Matthisd. 10 aar. Huusfolk side 510 Matthis Olsön 40 aar, qvinde Marte Henrikchsd. 38 aar börn 4 1. Henrich Matthis. 8 aar, 2. Ole 6 aar, 3. Carl 3 aar, 4. Eli 1 aar. | Raatikainen, Henrik Pålsen (I37449)
|
| 46915 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Hade ansenlig ärvd egendom med sig från Norge. Död 1725-01-17. Levde i Södra Röjdåsen, Östmark (S). Efter den förste makens bortgång änka "med många små barn i stor fattigdom" -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700" Gunnar Almqvist -- Finnen Hans Walken i S. Röjdåsen har med sin hustru Britta Persdotter rätt till 1/2 hemmanet, vilket är hennes barns arv efter förre mannen Per Sikan. Tomas har den andra hälften men utan att ha utlöst någon av sina syskon. Rätten låter dem besitta hälften var tills den yngsta brodern blir myndig. 1698 ht 61 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Per Sickan i Sickanstorp kärar till sin halvbror Henrik Hansson i Arnsjön dels om 1/9 i S.Röjdåsen, som Per vill lösa från Henrik, dels om fyra fönster som Henrik bortfört vid flyttningen från Sickanstorp, dels en ko som Per fått av sin sal. mor Britta Persdotter. Jorden har henrik 1726 (ht 40) tillåtit Per att lösa, fönstren bör enligt lag återställas och kon har Henrik 1726 (vt 88) fått i testamente av modern Britta Persdotter. Per vädjar till lagmansrätten. 1728 ht 24 | Räisäinen, Brita Persdotter (I33199)
|
| 46916 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Om Järpliden i Södra Finnskoga meddelas i Segerstedts samlingar av Olof Matsson i Igelsjöberg att Jacob Vedelainen (=Veteläinen) bosatte sig i Järpliden. Någon annan Jacob fanns ej vid den tiden än den som upptog Öjeberg och betalade tionde redan 1647. Axelson uppger (sid. 159): Toppo Hongoinen byggde först Öfra eller Stor-Hjerpliden samt därefter Borangen. Heikki [av släkten Ilmoisia] byggde Nedra Hjerpeliden omkr. 100 år [senare]. Staffan Huskoinen byggde Husketorp öst[er] om Hjerpliden. -- I domboken 6/8 1665 heter det: Näst befans jerpelundh (!) vara som av herads beviset af 15 juni 1663 synes skattlagt 1649 och beläget på Höljes gamla häfd halfannan mil från gården väster ut mot norska gränsen …, och utvistes vara skattlagt 1649 och välb Hugo Hamilton fick först Höles till frelse 1651. Uppgiften om skattläggningen 1649 är uppenbarligen felaktig. Det heter nämligen i jordeboken 1659: jerpeliden hafver varit ett nybygge och är nu 1659 tillökt till ¼ hemman. -- 1653 betalar Mickel tionde från Jerpliden första gången och 1654 står Mickel wijdh Hjerpeliden upptagen i mantalslängden med 2 egna och 2 husfolk och är upptagen i längderna 1653-61, 1665, Kristoffer Mickelsson 1665-76; Mattes betalar tiondet 1654. 1677-79 är Järpliden spoierat av fienderna och 1680 är det utfattigt. 1693 finnes endast en rök i Järpliden, nämligen Pär Mickelsson, utom lösfinnar som bodde där. -- Gottlund (sid. 369, 371) nämner för Järpliden 5 gårdar 60 personer; de flesta sägs vara av släk. | Honkainen, Michel Kristoffersson (I30393)
|
| 46917 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Staffan Person Sikainen Född i S Röjdåsen (Sikala), Fryksände Bott i Kvarnberget från 1700; död 1769 av håll och styng; haft 11 barn enl dödb; Far: Per Hinderson Sikainen Mor: Brita Persdotter; Gm Karin Matsdotter f.83 år 08; Barn: Mats 09 d.09, Hindrik 10, Annika 12, Karin 13, barn 15 d.18, Per 16, Olof 18, Kerstin 21, Staffan 22 d.23, Mats 26 gt Högsjön, Äppelbo år 52 | Sikainen, Staffan Persson (I37060)
|
| 46918 | Noteringar(Kenneth Alexis Bergman) Uppges vara 42 år när hon dör, men då skulle hon bara vara omkring 15 år vid äktenskapet. | Pennainen, Gertrud Mårtensdotter (I36978)
|
| 46919 | Noteringar(Kenneth Persson Gergman) Ur C.A.Gottlunds"Dagbok öfver dess Resor på Finnskogarne år 1817": För såder vidpass 120 år sedan kommo hit tvenne bröder Thomas och Staffan Sikainen,hemma från Fryksände socken,invid Norska gränsen.Det gamla folket hade vetat omtala det deras stamfäder skulle hafva bott på ett ställe i Finland,kalladt Siikasalmi. De bodde båda här först tillsammans,men då gården brann,skilde de sig. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 1662 Tomas Person Sikainen Född i S Röjdåsen (Sikala) Östmark fs Bott i Kvarnberget från 00; död 1722; rotebonde i Tillmans rote; haft 15 barn varav åtta lever år1722 | Sikainen, Tomas Persson (I37059)
|
| 46920 | Noteringer (kenneth Alexis Bergman) Ministerialbok nr 1 for Grue prestekontor (Kronologisk liste (1713)) side 16 og Finneslekter III 7 generasjoner av slekten Räisäinen utgitt av Solør Slektshistorielag 2007 side 6 nr 28 og Brandvalboka-Finnskogen slekts og gardshistorie av Rolf Amundsen og Bernt Olav Neskvern utgitt 2008 av Brandval Historielag i samarbeid med Kongsvinger kommune side 392-393og 394. https://www.geni.com/people/Daniel-%C3%98jern/6000000007629882414?through=6000000007629897969 | Pälläinen, Daniel Pedersen (I33228)
|
| 46921 | Noteringer(Kenneth Alexis Bergman) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Olof Larsson i Fagerstad och Isak Larsson i Kymmen förnekar att de gett sin svåger Henrik Olofsson lov att bygga på Kymmens ägor. Han har ändå börjat bygga och kört fram timmer till flera hus. Olof Larsson och Isaks mor Ellika Krristoffersdotter på sonens vägnar lovar att ersätta Henrik för hans arbete, men flera åbor får ej slå sig ner i Kymmen. 1727 vt 35 -- | Kukkoinen, Ellika Kristoffersdotter (I37640)
|
| 46922 | Noteringer(Kenneth Alexis Bergman) Barn: Bertil Pålsson Kukkoinen Erik Pålsson Kukkoinen Kristoffer Pålsson Kukkoinen Pål Pålsson Kukkoinen Lars Pålsson Kukkoinen död 1698-05-29 "gammal man" -- Flyttade Pål till Timbonäs där sonen Bertil finns? familj.bergqvist.info/dok/FamBergqvist-Finnskogen_kaellista.pdf -- "Sammandrag av Frysdals härads domböcker 1602-1700" Gunnar Almqvist -- Pål Larsson i Långenäs bötfälls för att han mot förbud sålt älghudar. Dessutom skall han vid nästa ting stå till svars efter beskyllningar från såväl norsk som svensk sida om rovjakt som han och hans drevkarlar bedriver och som alldeles utöder viltstammen. Till dess belägges hans egendom med kvar- stad. 1634 ht -- Pål i Långenäs bötfälls för oljud vid tinget. 1640 vt 22 -- Pål i Långenäs tvistar med Mats på Spettungenskogen om en äng. 1640 ht 17 -- Pål Larsson i Långenäs och Jakob Andersson i Kymmen har blivit osams om den kvarn som Jakob uppbyggt i deras gemensamma fall och varav Pål löst hälften för 8 rd. Inför rätta förliks de om att Pål får sina 8 rd tillbaka och kan om han vill bygga sig en egen kvarn. 1646 vt13 -- Efter avlidne Håkan Nilsson i Aplung intages i nämnden Pål Larsson i Långenäs. 1651 vt 2 -- Olof Jonsson i Ås (ÖE) intages i nämnden, i stället för Bengt Jonsson i Stavik vid detta ting men sedan för Pål Larsson i Långenäs, som avsagt sig av åldersskäl. 1657 vt 1 -- Enl, prästen Olof Linderholm, född i Vasserud, Fryksände, 1762, ska den förste bosättaren i Långnäs och Timbonäs vara Paul (Påvel) Kekoisia, född i Finland ca 1600, finns även uppgiften ca 1590. Troligen "Påvel i Långnäs" alias Påhl Larsson Kokkoinen. Kom enl uppgift direkt från Finland och köpte Timbonäs och Långnäs för 17 Riksdaler. Senare utökade hans söner markinnehavet visar köpehandlingar. Att finska namnet var Kekoisia framgår även av Oskar Paulssons "Långnäs hemman". Bosatt i Långnäs men flyttade till Timbonäs ca 1665. Då Påhl varit instämd till tinget ett otal gånger, ansågs han besitta de rätta kvalifikationer och ha rutin nog att bli nämdeman, vilket han var 1651 - 1657. -- I jordeboken 1626 uppfördes även nybyggena Kymmen (Kimshough) och Långenäs som 1/8 hemman, tydligen efter tilländalupna sex frihetsår, dessa tvenne dock som krono. Av dessa fem bosättningar uppvisar de båda sistnämnda en mycket lugn och stabil utveckling. Kymmen upptogs av finnen Jakob Andersson, och efter honom fortsatte sönerna Isak och Olof skötseln och uppodlingen av hemmanet. I Långenäs åter började Påvel Larsson bryta mark och bygga hemman. Denna Påvel var utan tvivel en av de mest betydande männen under 1600-talet i hela det finska bosättningsområdet väster om Fryken. Säkerligen medförde han vid sin ankomst till Fryksdalen en viss förmögenhet, som gav honom möjlighet att av markägarna lösa bördsrätten till hemmanet men även att utvidga detta betyydligt genom köp av närliggande marker såsom en skogstrakt Brånen 1629 och delar av ulvsbyböndernas utskogar år 1647. Med tiden blev han också en mångbetrodd man som anlitades att biträda vid uppkommande ärenden bland finnarna och även vid ingången av året 1651 valdes till den förste finske nämndemannen i Fryksdalen. Han torde ha avlidit omkring år 1663, efter vilket år hans söner Christopher och Lars börjar uppträda i längderna och tydligen övertagit skötseln av hemmanet. -- www.sprakochfolkminnen.se/download/18.5850f85e15732ead0b3594/1474126385192/Svenska+landsm%C3%A5l+och+Svenskt+folkliv_1988_bilaga.pdf | Kukkoinen, Pål Larsson (I37642)
|
| 46923 | Noteringer(Kenneth Alexis Bergman) Barn: Olof Larsson Kailainen i Fagerstad Isak Larsson Kailainen omk 1685-1760 Larsdotter gift med Henrik Olofsson -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700" Gunnar Almqvist -- Landshövdingen har infordrat yttrande angående Kymmen, varpå nämnden svarar, 1/ att högst tre åbor kan tålas, 2/ att Jakob, Isak och Lars Isakssöner är duktiga brukare, under det att Jakob Andersson suttit i en backstuga efter sin fader och ej mycket uträttat, 3/ att hemmanet upptagits av förfäder till de finnar som nu åbor hemmanet. 1697 ht 38 -- Finnen Jakob Andersson försöker att bli kvar på finntorpet Kymmen, eftersom han och syskonen bör vara berättigade att äga sin faders Anders Jakobssons 2/7 ib, vilket bestrides av hans farbrors Isak Jakobssons barn under föregivande att Anders Jakobsson efter sin faders död avstått jorden mot att han och Olof fått lösöret efter fadern. Ett utslag 1682 10/10 påbjuder att Anders Jakobsson skall utlösas. Denne har dock bott kvar i en backstuga. Rätten bestämmer att Jakob och hans syskon efter ersättning för uppodlingen skall flytta från hemmanet. 1697 vt 32 -- Kymmens åbor Isak, Jakob och Lars Isakssöner har hos landshövdingen besvärat sig över att profossen Henrik Ambian fått inkomma på ett torp under Kymmen. Kärandenas farfar Jakob Andersson har 1622 fått tillstånd att uppta hemmanet, och det omtvistade torpstället har då innehafts av deras farbror. När dennes änka ej längre orkat med torpet, har Henrik Ambian fått tillstånd att överta det, men kärandena säger sig vilja behålla det, gärna mot förhöjning av hemmantalet. 1696 vt 36 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Olof Larsson i Fagerstad och Isak Larsson i Kymmen förnekar att de gett sin svåger Henrik Olofsson lov att bygga på Kymmens ägor. Han har ändå börjat bygga och kört fram timmer till flera hus. Olof Larsson och Isaks mor Ellika Krristoffersdotter på sonens vägnar lovar att ersätta Henrik för hans arbete, men flera åbor får ej slå sig ner i Kymmen. 1727 vt 35 -- | Kailainen, Lars Isaksson (I37641)
|
| 46924 | Noteringer(Kenneth Alexis Bergman) se databasen | Kukkoinen, Lars Pålsson (I37643)
|
| 46925 | Noteringer(Kenneth Alexis Bergman) Barn: Karin Andersdotter Vaissinen 1644-1729 Johan Andersson Vaissinen omk1647 Pål Andersson Vaissinen Tomas Andersson Vaissinen död 1698 -- Dödad i Gyldenløvefeiden 1675-1679, då Norska trupper härjade i Viggen. -- Norra Viggen (Vaissila). Den förste som byggde där var Anders Pålsson Vaissinen, som erlade tionde 1650 och år 1654 i mantal hade 6 personer, varav 2 egna och 4 husfolk. Han står i längderna från 1650 till 1675 och har sönerna Pål, Tomas, Johan och Anders samt döttrarna Karin, Annika och Marit. Sonen Pål Andersson är död 1690, Tomas 1698 och Johan 1710. -- Enligt domboken den 3/5 1680 vittnade kyrkoherde Ericus Nicolai, att i den sista danska fejdetiden hafver fienden från Norge för den gamle och eländige mannen Pål Andersson förstört hans kronoskattehemman i Ny socken och därifrån icke allenast bortfört all hans fattiga egendom, ihjälslagit hans gamla föräldrar, hvarmedelst ofvanbemälde Påvel Andersson i dessa förledne ofredstider suttit uti stor fattigdom och står tillbaka med try utlagor för ovanbemälte hemman. - Samma år resolverade Kungl. Maj:t på allmogens enskilda besvär för Elfdals härad, att åborna i Viggen, hvars skattehemman af fienden sköflat och uppbrändt är och föräldrarna ihjälslagna måtte eftergifvas tre års innestående utlagor. Efter Pål Vaissinen står sonen Pål i fortsättningen till 1680 och dennes bröder Anders och Tomas. | Vaissinen, Anders Pålsson (I37874)
|
| 46926 | Notes for Christen Nielsen Jegum fra Leif Sepstrup: Christen er fæster på en halvgård i Borre, som hører under Hesselmed. Den 10 oktober afstår han fæstet til Jens Madsen fra Billum, på den betingelse, at han gifter sig med datteren Petronelle og "giiver dem fornøden ophold med Føde og Klæder saalænge de lewer, og efter deris Død lader dem Sømmelig og Christelig Begrawe" | Terchelsdatter, Karen (I39893)
|
| 46927 | Notes for Christen Nielsen Jegum fra Leif Sepstrup: Christen er fæster på en halvgård i Borre, som hører under Hesselmed. Den 10 oktober afstår han fæstet til Jens Madsen fra Billum, på den betingelse, at han gifter sig med datteren Petronelle og "giiver dem fornøden ophold med Føde og Klæder saalænge de lewer, og efter deris Død lader dem Sømmelig og Christelig Begrawe" | Jegum, Christen Nielsen (I8588)
|
| 46928 | Notes for Gregers Henrichsen og Kathrine Tobiasen Gregers er fæster på Fredtoft. | Henrichsen, Gregers (I8485)
|
| 46929 | Notes for Hans Hansen: Hans Hansen var fæster af Troldholm under Hesselmed, her findes gården under Øster Vrøgum. 3 Tdr. Hart. 5 Skp. 2 Album, der ydes årlig landgilde på 8 Rigsdaler og endvidere pålignet 1/2 gårds hoveri på Hesselmed. Ifølge oplysninger i Ål Kirkebog, har der boet flere familier samtidig på Troldholm. Der er afholdt skifte 7. oktober 1771 efter Hans Hansen, Troldholm. Der er i boet værdier for 180 Rigsdaler, og på udgiftssiden en gæld på 130 Rigsdaler. Enken Anna Simonsdatter arver 25 Rigsdaler, de 2 sønner hver 8 Rigsdaler og de 2 ugifte døtre hver 4 Rigsdaler. De gifte arver åbenbart intet. I ægteskabet var følgende børn: Hans Hansen, Simon Hansen, Anna Hansdatter gift med Søren Pedersen, Schiødstrup. Zidsel Hansdatter gift med Niels Pedersen i Schiødstrup, Lene Hansdatter og Karen Hansdatter. (Kathrine Tobiasen) Hans er født i Troldholm, på en af de tre gårde, der i 1787 opregnes, og bliver fæster her. I skiftet efter Jerne-provsten Maturin Castensen, død 1747, der var en stor jordbesidder, med blandt andet llufgård og Hennegård blandt sine besiddelser, ses, at den mægtige mand også har haft papir på Troldholm. Fæsterne er i 1747 Søren Bundesen, Hans Hansen og Niels Pedersen, og gårdens hartkorn opgøres til i alt 8 td. 3 skp. 1 fdk. 0 alb. Troldholm kommer senere under Hesselmed, og i regnskabsbogen over landgilde, der starter i 1769, kan man se at Hans Hansen og senere Hans Hansens enke skal svare 7 rdl. 3 mk. 10 sk. Enken har måske haft det lidt svært, i hvert fald er der af og til et restance, undertiden betales for to år på en gang. +++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ Notes for Anna Simonsdatter: (Kathrine Tobiasen) Anne er hjemmedøbt den 23. december formedelst svaghed og hendes dåb konfirmeres 4. søndag efter Helligtrekonger. Hun bæres af Mads Christensens kone Maren. Faddere: Gl. Christen? Hansen, Oluf Bachensens, Christen Tudal, alle af Børsmose, Christen Jepsen, Søren Jepsen af Østervrøgum, Lisbeth Johansdatter i Børsmose , Kirsten Christensdatter ibid, Karen Madsdatter, Anne Lausdatter ibid og Karen .... Samme dag introduceres hendes mor. Anne præsterer noget der er uden sidestykke i denne slægt: hun bliver mor til hele tre hold tvillinger, ud af i alt ni børn! Hun fortsætter på gården i de fire år, hun lever som enke. Sønnen Simon får den efter hende. Ribe, Vester Horne, Aal, Troldholm Bye, , , 66, FT-1787 ==>Simon Hansen, 42 , Gift, mand, bonde og gaardbeboer, Maren Olesdatter, 37 , Gift, hans kone, , Hans Simonsen, 12 , Ugift, deres ægte børn, , Ole Simonsen, 9 , Ugift, deres ægte børn, , Niels Simonsen, 6 , Ugift, deres ægte børn, , Anne Simonsdatter, 3 , Ugift, deres ægte børn, , Mette Madsdatter, 18 , Ugift, tjenestepige, , ==>Simon Hanssen, 56 , Gift, huusbonde, bonde og gaardbeboer, Maren Olesdatter, 52 , Gift, hans kone, , Ole Simonsen, 24 , Ugift, deres børn, , Niels Bundesen Simonsen, 20 , Ugift, deres børn, , Anna Simonsdatter, 17 , Ugift, deres børn, , Mette Simonsdatter, 14 , Ugift, deres børn, , Ribe, Vester Horne, Aal, Schiødstrup Bye, , , 131, FT-1787 Niels Pedersen, 58 , Gift, mand, bonde og gaardbeboer, ==>Sidsel Hansdatter, 43 , Gift, hans kone, , Maren Nielsdatter, 19 , Ugift, [deres børn], , Peder Nielsen, 14 , Ugift, [deres børn], , Anne Cathr. Nielsdatter, 5 , Ugift, [deres børn], , Ribe, Vester Horne, Aal, Trolholm, , , 1, FT-1801 Ribe, Vester Horne, Aal, Schiødstrup Bye, , , 4, FT-1801 Peder Nielssen, 28 , Gift, huusbonde, bonde og gaardbeboer, Ellen Pedersdatter, 21 , Gift, hans kone, , Niels Pedersen, 71 , Gift, huusbondens forældre, , ==>Zidsel Hansdatter, 56 , Gift, huusbondens forældre, , Ribe, Vester Horne, Aal, Borre Bye, , , 80, FT-1787 Niels Theodofesen, 34 , Gift, mand, bonde- skomager, ==>Leene Hansdatter, 37 , Gift, hans kone, , Anne Cathr: Nielsdatter, 6 , Ugift, [deres børn], , Mette Nielsdatter, 1 , Ugift, [deres børn], , | Hansen, Hans (I8323)
|
| 46930 | Notes for Hans Knudsen Varde: (Kathrine Tobiasen) Hans er fæster i Troldholm, Ål sogn. Han kaldes skiftevis hans Varde og Hans Troldholm. Det første kunne jo tyde på, at han stammer fra Varde, det andet hentyder selvfølgelig til hans bopæl. Et enkelt sted i kirkebogen, da Hans Olufsens søn i Vigtoft, Søren, døbes 12. søndag efter Trinitatis 1712, optræder en Hans Knudsen i Troldholm som fadder - det må være "vores" Hans. "Hans af Troldholm" begraves 2. søndag efter påske 1729, uden at det opgives, hvor gammel han blev. Notes for Hans Knudsen Varde: (Leif Sepstrup) Hans er fæster i Troldholm, Ål sogn. Han kaldes skiftevis Hans Varde og Hans Troldholm. Det første kunne jo tyde på, at han stammer fra Varde, det andet hentyder selvfølgelig til hans bopæl. Et enkelt sted i kirkebogen, da Hans Olufsens søn i Vigtoft, Søren, døbes 12. søndag efter Trinitatis 1712, optræder en Hans Knudsen i Troldholm som fadder - det må være "vores" Hans. "Hans af Troldholm" begraves 2. søndag efter påske 1729, uden at det opgives, hvor gammel han blev. I nogle samhænge bliver han kaldt Hans Hanssøn Warde det er antageligt den samme person. | Varde, Hans Hansen (I8334)
|
| 46931 | Notes for Karen Sørensdatter: (Kathrine Tobiasen) Det bliver Karen, der får fødegården. Hun er først gift med Jørgen og får i hvert fald et barn, Ane Jørgensdatter, født ca. 1769 . Ved folketællingen 1787 er hun gift anden gang, med Hans Knudsen, født ca. 1733. | Sørensdatter, Karen (I4183)
|
| 46932 | Notes for Mads Nielsen Rasch fra Leif Sepstrup: Vi ved ikke hvornår Mads er født, men han er død før 1661, hvor hans kone nævnes som "Dorothe Sal. Madz Bandsverig's". Mads er fæster på Bandsbjerg, der hører under Ribe Domkapitel . I 1669 er gårdens skyld og landgilde 2 ørte rug (10 skæpper , 1 skæppe=17.39 liter), 2 ørte byg (12 skæpper) og 1/2 tønde smør. Fra i hvert fald 1664 er den udlagt til ryttergods. I 1635 udspiller der sig en kriminalsag i Janderup. Den er for Vester Horne herredsting den 1. august, og her vidner to mænd om at "de den 3. juli nu sidst forleden fandt Dynis Nielsen, som var til huse i Bandsbjerg, i Janderup , og så tog Jens Nielsen i Janderup og Niels Madsen ibid. før nævnte Dynis Nielsen af vandet , og lagde ham på brinken." Den døde så ikke godt ud. Manden på Bandsbjerg, Niels Rasch, Mads' far, kalder en mindre flok mænd sammen, og de kan bevidne, at han var "blå og blodig i hans ansigt, og somme steder var huden af hans krop, så at han var i ynkelig medfart." Niels Rasch og hans kone Bodil, som Dynis åbenbart har tjent hos, kan også fortælle, at de ikke har set ham i deres gård "siden den næste lørdag næst tilforn, førend han blev død fundet". Mens Ib Mathisen kan bevidne, "at forne Dynis Nielsen var i hans hus den næste søndag tilforn, førend han blev død fundet." Sagen genoptages lørdagen efter, den 8. august. I mellemtiden er der faldet mistanke på Peder Knudsen i Hebo, Mads Nielsen i Bandsbjerg og Matis Søensen, tjenende i Janderup prætegrd. Det fremgå ikke hvorfor netop de skulle væe drabsmænd, og sognets folk er heller ikke enige: "Bøge Gregersen i Janderup, Søren Jensen, Niels Lassen, Jep Lassen, Niels Jensen , Christen Bertelsen, Christen Simensen, Hans Frandsen, Peder Jessen, Mads Hansen, Jørgen Pedersen, Boed Bennedsen, Niels Madsen , Mads Skræder, Ib Mathisen, Olle Bennedsen, Hans Nielsen ibid. , Sren Olesen i Strudvad, Tomis Hansen ibid., Peder Rasch i Sdr . Hebo, Christen Pedersen ibid., Niels Hansen i Nr. Hebo, Mads P edersen, Peder Hansen ibid., Jens Mickelsen i Hillerslev, Niel s Pedersen, Jens Lauridsen, Mads Madsen, Eske Christensen, Søren Hansen, Poul Skræder, Mads Jensen ibid., Niels Møller i Grydvad mølle, Niels Knudsen i Kærup, Hans Jepsen, Niels Hansen, Gde Hansen, Peder Jespersen, Jens Mickelsen ibid., Hans Rasch i Vige, Hans Lambertsen ibid., Søren Christensen i Janderup og Troels Bertelsen ibid. (alle mænd må være af huse!) de vidnede hver med oprakte fingre og helligåndsed, at Mads Nielsen i Bandsbjerg og Peder Knudsen i Hebo og Matis Sørensen i Janderup præstegård, at nogen af dem skulle være årsag i salig Dynis Nielsens død ; men noget løs rygte og kællingesnak har de hørt sige; først at den ene skulle være årsag i hans død, og den anden, og siden den tredie, men ikke de har hørt det sige af nogen, så at skulle være udi sandhed, at nogen af forne 3 personer skulle have været skyldig der udi." Hvordan afgøres en sådan sag, uden vor tids tekniske hjælpemidler ? Det kan man også læse i tingbogen for samme dag: "Peder Knudsen i Hebo, Mads Nielsen i Bandsbjerg og Matis Sørensen i Janderup præstegård de stod i dag for tingdom og begærede , at salig Dynis Nielsen måtte komme op af jorden, da ville de gerne lægge hånd på ham på deres uskyldighed; om Gud da ville gøre tegn om de var skyldig i hans død, og når det måtte ske. Dertil svarede Las Christensen i Blaksmark på sin husbonds vegne : At have ladet advare sognefolk i Janderup sogn, at de i morgen når prædiken og gudstjeneste er med til Janderup kirke, de da ville møde der og lægge hånd på bemeldte salig Dynis Nielsen s lig, at bemeldte Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen også da ville møde der, og samme deres begæring i den sag efterkomme. Stod Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen med Las Christensen til vedermålsting. Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen og Las Christensen tog vidne." Som sagt så gjort. Den 15. august bogføres følgende: "Mickel Jensen i Billum, Hans Madsen, Laurits Jepsen, ?? Pedersen, Niels Rasch og Jep Hansen i Billumgård de vidnede hver med op rakte fingre og ed, at de søndag nu sidst forleden var til syn på Janderup kirkegård den tid prædiken og gudstjeneste var endt , da så de salig Dynis Nielsens lig var optaget af graven på Janderup kirkegård. Så fremgik Mads Nielsen i Bandsbjerg, Peder Knudsen i Hebo, Matis Sørensen tjenende i Janderup præstegård, og lagde hænderne på forne salig Dynis Nielsens lig, efter deres egen begæring, såvel som menige sognemænd og ungkarle, som da tilstede var, og bad de alle, at Gud i Himlen ville give nogen tegn, om der var nogen af dem som var årsag i Salig Dynis Nielsens død, eftersom der var sket i Janderup kirke og Billum kirke derom tilforn. Da samme tid skete der ingen tegn enten på salig Dynis Nielsen eller nogen anden udi nogen møde. Peder Rasch tog vidne, Las tog genpart." Videre hedder det: "Niels Jensen i Janderup, Christen Bertelsen ibid., Niels Rasch i Bandsbjerg, Oluf Bennedsen i Janderup, Christen Johansen ibi d., Søren Olesen i Strudvad, Mads Madsen i Hillerslev og Jacob Hansen i Janderup vidnede hver med oprakte fingre og helligånds ed, at de den 5. juli sidst forleden, da så de salig Dynis Nielsen af Bandsbjergs lig, da syntes de, at det blodighed forne salig Dynis Nielsen havde i hans ansigt, det rendte med blod og vand af hans næse og mund, ogs det hud som var af hans krop, det syntes de var slidt af hans klæder i vandet, og ikke de syntes han havde nogen hug, sting, slag eller skade på hans krop eller ansigt, at mennesker skulle have gjort ham." Sagen kommer for landstinget i Viborg den 26 august 1635. Den ender med at sandemændene "udlagde Dynis Nielsen af våde og vanlykke udi en at være druknet og omkommet, og det ham til bane og liv lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret ." Mads' gård har været stor, han har måske været enefæster på Bandsbjerg. Besætningen, som den fremgår af skiftet fra 20. marts 1665, er ganske imponerende: 1 rødblisset gilding, 16 dlr., 1 brun unghoppe, 24 dlr., 1 gl. rød hoppe, 8 dlr., 1 lille brun plag , 7 dlr., 1 brun hesteføl, 6 dlr., 1 gl. sorthoved ko, 8 dlr. , 1 sorthoved ko, 9 dlr., nok 1 lille sorthoved ko, 8 1/2 dlr. , 1 gråhoved ko med kalv, 9 dlr., 1 rd stud, 10 dlr., 1 lille sort stud, 6 dlr., 1 lille blakhjelmet studekalv, 5 dlr., 1 sorth oved ko, 6 dlr., 1 gråstjernet ko, 5 dlr., 1 lille sorthoved k o 4 1/2 dlr., 1 lille sorthoved ko 4 dlr., 4 får og 1 ronvædder , 5 dlr., 3 lam 7 1/2 mk., 1 grå galtsvin, 2 dlr.1 mk., 1 hvid kalv, 2 dlr., 2 grise den ene 3 mk., den anden 3 1/2 mk. Der er to vogne og plov, og de sædvanlige mindre redskaber. Bryggerudstyret har været i orden med bl.a. en kobberkedel, vurderet til 3 d lr. Møblementet i storstuen har bestået i et bord og en bænk, et skab og et par kister, og i køkkenet har der været flere kopper og fade i tin . Efter at boet er gjort op og gælden og tienden fratrukket er der 203 dlr. 3 mk. 8 sk til deling mellem de fem brn, og det er slet ikke ringe. Simon og Niels den ældre, der har overtaget fæstet af gården, må love, at hans søskende Jens , Niels den yngre, Anne og Karen skal "have deres fri husværelse i forne halvgård, og alle til ild og varme med mig selv imedens de er enlige og ugifte, skikker dem ærlig og vel. Hvad Karen Madsdatter sig berlanger, som er i hendes 10. år, da har Simon Madsen hendes gods, efter lodseddels indhold, til sig taget, som er 40 sdr., og dertil lovet at svare hendes rette værge, skadesløs, og lovet at føde og klæde hende til hun bliver 15 år gl. med årlig og hæderlig føde og klæder, så og holde hende lære, og udi skole at lære og læse prent vel, som forsvarligt kan være. Simon døde siden under krigen i Wismar. Det har formentlig været under besættelsen af byen i svensk Forpommern, i december 1673 . Kilde: 35. Jydske domme og dokumenter 1440-1700. Ved Holger Hertzum-Larsen. Hertzums forlag, 1999. s. 270. Holger Hertzum-Larsen, Niels Pedersen og Ingeborg Christensdsdatter i Janderup, Lemvig, 1989, bilag s. 88- 89-90 | Rasch, Mads Nielsen (I8583)
|
| 46933 | Notes for Maren Nielsdatter Jegum fra Leif Sepstrup: Marens dåb kan findes i kirkebogen, men er næsten falmet helt væk. Af fadderne har jeg kun kunnet tyde "Min kone" (præstens) og Enevold i .. Maren fører gården videre efter sin mands død. "Imidlertid hun ogsaa, som en Retskaffen Christen Moder Lover og herved sig bepligter at holde og opdrage sine børn, med Føde og Klæder samt __ og Lære, som hun for Gud og frigheden vil være ansvarlig uden Ringste afgang." Af børnene pregnes det, at "de og ved alder så tiltagelse vorder hende hørrig og Lydig som børn deris forældre pligtig og skyldig er." Hvis enken skulle finde på at gifte si g igen, "da forlanger formynderne børnenis tilfaldende arfvemidler, efter deris Sahl. Fader som for samtlig børn er 32 rdl. 4 m k. 6 sk.; eller i dets mangel fornilig forsichring derfor." Enken finder ingen ny ægtefælle. Men efter tolv år er den ældst e datter Maren blevet gift med Mogens Christensen, og de to over tager fæstet, og Maren kommer på aftægt. De dør desværre allerede efter 3 år, og nu bliver det sønnen Niels og svigerdatteren Johanne Marie, der tager over. Aftægtskonen følger selvfølgelig med. Den gamle "Oldemor" overlever også dem, endda med hele 13 år. Kilde: Katrine Tobiasen. | Jegum, Maren Nielsdatter (I8308)
|
| 46934 | Notes for Niels fra Leif Sepstrup: Niels, hvis far og dermed efternavn ikke kendes, er født i sidste halvdel af 1400-tallet, var muligvis af adel, havde i hvert fald særlige rettigheder, som han satte over styr ved sin deltagelse i skipper Clement fejden i 1534 på oprørernes side. Haagen Krog Steffens fremsætter i sin bog Slægten Aall den teori , at Niels er af lavadel, i hvert fald en fri mand. Men på grund af sin deltagelse i fejden på den tabende side, måtte han med sin slægt betale en stor bod i sølv penge som i status; hvilket vil sige at denne "Niels i Schiødstrup" og hans efterkommere fremover var en ufri familie - uden nogen særstilling i forhold til andre fæstebnder, som måtte slide og slæbe for herremanden". Kilde: Gert Ravn Nørgaard, Ane- og Efterslægtstavle for Gårdejer & Toldopsynsmand i Vejers Jeppe Bloch Jørgensen, født 1882 og hustru Nielsine Petrea Jensen, født 1887., Ål, 1984, s. 70. | Niels (I8593)
|
| 46935 | Notes for Niels Madsen Rasch fra Leif Sepstrup: Niels nævnes i 1664, 1681, 1686 og 1688, som fæster på den ene halvgård af ryttergården Bandsbjerg. Den anden halvgård fæstes af Backen Jensen. I matriklen 1664 hedder det om Bandsbjerg: Udlagt til rytteri under ritmester Devitz kompagni, fæstere er Dorte salig Matz Nielsens og Niels Matzen, hartkorn 11 tdr. 4 skpr. , betaler 2 rte rug, 2 rte byg, 1/2 tønde smør. I matriklen 1681 kan man læse at ryttergodset er udlagt fra Riber Domkapitel, og nu nævnes også Bachen Jensen so m fæster. I 1686 er der syn på ryttergårdene. Om Bandsbjerg hedder det: Tilsammen hartkorn 11-4-0-0 (7-0-0-0). Niels Madsen: Kan så 4 td. rug, 1 1/2 td. byg, 2 skp. boghvede . Avl befundet: 16 trv. rug " 2 1/2 skp. , 10 trv. byg " 3 skp. , 10 læs hø. Har 2 bæster, 3 køer, 1 kalv, 5 får, 2 bistokke. Bygninger: stuehus 9 fag, ladehus 7 fag, hølade 7 fag, stald og fæhus 8 fag. Mangler 4 bjælker, 8 spær. 1685 bekommet lånekorn, som i år, formedelst kornets ringhed, ej kan betales 10 skp. rug , 1 td. byg, 10 skp. havre. Bruget temmelig, manden nogenledes.. Bandsbjerg er en ryttergård, dvs. fæsteren skal til at forsørge en rytter og hans hest. I de hårde tider i slutningen af 1600- tallet, hvor der er megen armod og misvækst, og man knapt nok er kommet sig oven på svenskekrigene, kan det være en stor belastning. Der har nok været mange bryderier, om hvor meget rytterne med rimelighed kunne kræve, og der er ligefrem lavet en forordning for, hvordan man kunne måle sig frem til den rigtige størrelse på et læs hø! Trods de dårlige tider kræver hæren, hvad den har ret til, og den har midler til at straffe, hvis bønderne ikke efterkommer kravene. Den 26. juli 1687 kan man læse i regimentsskriverens regnskab: "Opsat en pæl i Hillerslev, Janderup sogn, til at straffe ulydige rytterbønder ved." Den kostede med træ, jernlænker og at opsætte 1 rdl. 1 mark. 1683 er datteren Karen, der senere bliver gift med Christen Christensen Broeng, noteret som hjemmeboende, fra '84 og frem er det mest Anna, som hjælper til, og til sidst, i '96 -97 bor både Anna, som i '97 flytter til Jegumgård med sin mand, nabosønnen Niels Bachensen, og Dorethe på gården. 3 august 1698 oplader Niels "formedelst svagheds skyld godvillig " sin halve part af Bandsbjerggård til datteren Dorethe og hendes mand Christen Eskesen. Kilde: Holger Hertzum-Larsen, Niels Pedersen og Ingeborg Christensdsdatter i Janderup, Lemvig, 1989, s. 18. Syn på ryttergods 1686. Ved Holger Hertzum-Larsen. Lemvig, 1985. s. 104. | Rasch, Niels Madsen (I8584)
|
| 46936 | Notes for Simen Hansen fra Leif Sepstrup: Simon er den ene af to fæstere på Jegumgård, der i 1600-tallet er den største gård i Janderup sogn. Den menes endda tidligere at have været en mindre herregård. Stedet l dengang meget afsondret, omslynget af to vige fra Fiilsø, og kun med en vej mod øst , der tilmed ofte ikke var farbar om vinteren. Først i forbindelse med Nebel-banen blev der lavet en god vej til Vrøgum, hvilket bevirkede at Jegum blev tættere knyttet til Ål sogn. I 1950 blev det reelt en del af Ål. Simen nævnes som fæster allerede i 1598. Han er en mand af en vis betydning og i 1617 optræder han som fuldmægtig for sin husbond, fru Anne Grubbe til Juellingsholm. Sagen drejer sig om, at en gård i Vigtoft har indhegnet en del hede- og forte-arealer, ureglementeret, så Simen kræver syn over tofterne. Han er død i sidst i august/begyndelsen af september 1634, hvor hans enke den 6. september beder de 12 arvinger om "at de møder på 30. dag og annammer skifte og jævning hvis de kan tilkomme efter ham med rette, og siden derefter at gøre hende en rigtig afkald som det sig bør". En datter Maren og hendes mand Troels Bertelsen overtager fæstet efter ham. Troels optræder fra tid til anden som fuldmægtig for Hesselmed , og han fører en sag om et lejermål under skærpede omstændighed er mod Laurids Bakkensen og Mette Jensdatter. I 1655 ser der ud til at være tre fæstere på Jegumgård - Søren Christensen, Troels Bertelsen og Søren Nielsen. Troels' part bliver ved hans død i 1659 overtaget af fru Margrete Worm til Hesselmed, der er ude i så stort økonomisk uføre, at hun ikke har råd til at side på herregården. Kilde: Janderup og Billum sogne, Knud Jensen og Chr. Simonsen, Janderup Lokalhistoriske Arkiv, 3, 1983, s. 67-70. | Simenskone, Ane (I8581)
|
| 46937 | Notes for Simon Hansen (Erik Sepstrup): Simom Hansen får fæstebrev på gården i Troldholm efter faderens død. Gården er i matriklen ansat til følgende hartkorn 2-5-0-3/4. Landgildet var på 7 Rigsdaler 3 Mark og 10 Skilling. Endvidere indeholder fæstebrevet oplysning om hoveri på Hesselmed, og at Simon Hansen hvert år skal levere 50 pund Gedder og 100 pund Aborrer til Hesselmed. Var aftægtsmand hos sønnen Hans Simonsen i Troldholm. Notes for Hans Simonsen (Erik Sepstrup): Hans Simonsen overtog den trelængede går i Troldholm efter sin far, det meste af jorden lå ved vejen der går fra Søvig og mod Janderup, der var desuden en hedelod ved V. Vrøgum og en englod ved Filsø. Det opdyrkede areal var på 74 tdl. og blev i 1844 vurderet til følgende hartkorn 2-3-1-21/4. I Krigsårene 1807-14 var han blandt dem der måtte holde vagt på "Baunhøj", her skulle der tændes bål, som kunne ses helt til Varde, hvis englænderne gik i land på vestkysten. Ribe, Vester Horne, Aal, Troldholm Bye, , 66, FT-1787, B5507 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Simon Hansen 42 Gift mand bonde og gaardbeboer Maren Olesdatter 37 Gift hans kone Hans Simonsen 12 Ugift deres ægte børn Ole Simonsen 9 Ugift deres ægte børn Niels Simonsen 6 Ugift deres ægte børn Anne Simonsdatter 3 Ugift deres ægte børn Mette Madsdatter 18 Ugift tjenestepige Ribe, Vester Horne, Aal, Trolholm, , 1, FT-1801, B5354 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Simon Hanssen 56 Gift huusbonde bonde og gaardbeboer Maren Olesdatter 52 Gift hans kone Ole Simonsen 24 Ugift deres børn Niels Bundesen Simonsen 20 Ugift deres børn Anna Simonsdatter 17 Ugift deres børn Mette Simonsdatter 14 Ugift deres børn | Hansen, Simon (I8326)
|
| 46938 | Notes for Simon Hansen: (Kathrine Tobiasen) Simon er bosiddende i Børsmose. Han er sikkert i familie med Christen Hansen i Børsmose, far til Thue Christensen, da Simon er fadder til Christens yngste børn, og gamle Christen stiller op ved Simons børns dåb. Han er gift kort før 1712, Anne er det første barn, der er indført i kirkebogen, uden at konens navn er oplyst. 1714 har Simon og hans kone fået et barn, som formentlig er dødfødt og derfor ikke indført i kirkebogen; ottende søndag efter Trinitatis introduceres Simon Hansens kone i Børsmose. Han begraves uden at der anføres alder. | Hansen, Simon (I8542)
|
| 46939 | Notes for Søren Bondesen fra Leif Sepstrup: Søren overtager fæstet af Nørre Broenggård efter sin første svigerfar, Christen Christensen Broeng, søn af den Christen Christensen Broeng, der, efter en sammensværgelse om at tage livet af den forhadte herremand Jørgen Bramming på Lydumgård, ender sine dage som straffefange på Bremerholm; gården hører under Hesselmed og er på hartkorn 4 td. 3 fjd. 1 1/2 alb. Hoveriet består i "en Dags Slet og gjøder og plyer for en fjerde part gaard om for aaret". Hans kone er Maren Christensdatter, der dør allerede efter omkring tre års ægteskab. Herefter gifter han sig med Maren Nielsdatter Jegum. Søren dør ret tidligt, skiftet efter ham viser at han foruden enken efterlader sig seks umyndige børn: Christen på 17, Niels 14 , Bunde 4 år og døtrene Maren 12 år, Kirsten 7 år og Anna, der er bare 10 uger, og til stede er desuden "Enkens Broder Christen Nielsen af Borre som hindes andtagne Laugværge, og som formynder for dend eene Søn Niels Sørensen og og dend eene datter Anna Sørensdatter. Hans Nielsen af Schidstrup indsat værge og formynder for den yngste Søn Bunde Sørensen og dend ene datter Kirsten Sørensdatter. Hans Christensen af Broeng indsat værge og form ynder for dend ældste Søn Christen Sørensen, og dend Elste datter Maren Sørensdatter. Og Endelig var overværende ved denne skifteforretning børnenes Oldefader Bunde Sørensen af Schidstrup som formedelst hoie alderdom iche kand besværges med nogen formynderskab, Skindt hand iche efter loven kunde sig undskylde". Indboet har stort set bestået af det forventelige: I dagligstuen har der stået bord med egefod og blad, et par træstole med læderovertræk og et par stole med halmsæde og en taburet. Ikke alle har kunnet sidde ned ved bordet, men det var også almindeligt at kvinderne stod op under spisningen! Der har været en messing lysestage og en jern ditto og et strygejern. Et spejl med sort "fordervet" ramme. Blandt servicet findes et krus med tinlåg , to tinfade, fire tallerkener, en skål, et bæger, et vinkrus "a f hvid och blaa steen", fem "smaa steen brichse og 2 hollandske smørbrich" og to studs glas og et spidsglas. Klenodierne i hus et har været "2 Sløf Kander, dend Eene med Nafn CCSB-KND 1693, dend anden med Nafn PNSB-ANDI 1707, vurderet til henholdsvis 1 rd l. 4 mk. og 2 rdl. Det er arvestykker, det første efter Sørens første kones forældre Christen Christensen Broeng og Karen Nielsdatter og det fortæller, at de blev gift i 1693. Kande nr. 2 stammer fra Maren Jegums mors andet bryllup, initialerne står for Peder Nielsen Borch og Anna Nielsdatter, der bliver gift den 8. maj 1707 - den dato kan findes i kirkebogen, i 1693 var bryllupper ikke medtaget. I storstuen har der stået et langbord og fem kister - og desuden "dend bæste seng" med sit lune fyld: 2 olmerdugspuder med hørgarns __, 1 bl og hvid bloster overdyne, 1 dito underdyne, 1 di to lang hoved dyne, 1 hørgarns lagen og 1 blårgarns dito, 1 bl og hvid senge dyne, ialt vurderet til 8 rdl. Den anden seng i stuen er knapt så fint udstyret, her er sengetøj for 5 rdl . 2 mk. Af den afdødes gangklæder nævnes "1 gl Sort Klædes Kiortel med brun underdrett samt brun Væst af Faarol (uld?) med 2 1/2 dusin methal Knap, 1 blaa brøstdug af Faarolsty med 6 Knap af Sløf , 1 par brune Vadmels boxer, 1 par Skoe med Messing spænder, 1 gl Cabus og 1 gl. Hat. I gården er der to vogne, en plov og to harver - og en saddel og et bidsel, mon ikke det er det samme, der går igen i skift et efter sønnen Niels, 30 år senere? Dyreholdet på gården har bestået af tre heste og en plag, fire " bucher" og to gamle geder, fire stude, en kvie, fem køer og to spædekalve. Endelig 21 gamle og unge får, en vædder og "1 hvid Soe Swiin". Registreringen slutter med at bemærke, at "desuden befandtes noged Gamle Sengklæder paa børnenes Senge, som ej for noget kunde ansættes siden det ej fra demme Kand undværis." Herudover er der "en Eng Loods baadspart" til 5 mk, hvoraf den ældste søn Christen selv har betalt halvparten. Enken begærer, a t den anden søn Niels, må beholde den anden part, "hvilket af Samtlig formynder blev bevilget". Vurderingen af stervboets midler kommer samlet op på 147 rdl . 2 mk. 12 sk. Herfra trækkes først "Gaardens besætning af Bæster, Ploug og Wogenredskab og udgifter til reparartion af bygningerne. Desuden er der en smule gæld, 1 rdl. 3 mk. til Christen Andersen på Gedberg, og skyldig landgilde for to kvartaler, samt udgifter til skiftet Endelig viser det sig, at der er en aftægtskontrakt til Karen Nielsdatter, der giver hende ret til "dend bæste koe samt 2 Faar", omregnet 4 rdl. 8 mk. 8 sk. Karen Nielsdatter er enken efter forrige ejer, Christen Christensen Broeng, der først dør i 1749 og altså kommer til at nyde aftægt i næsten 3 0 år. Slutningen på det hele bliver at der er 65 rdl. 2 mk. 12 sk. tilbage til deling mellem enken og børnene, hvilket sker som sædvanligt, enken får halvdelen, sønnerne en broderlod og døtrene en lille søsterlod, 3 rdl. 3 mk. 13 1/9 sk. Kilde: Katrine Tobiasen (Jordebog for Hesselmed, ca 1760, Hesselmed Godsarkiv, LAV, G 459, 6) | Bundesen, Søren (I8307)
|
| 46940 | Nov 6th Begravet Afg. Laurs Krogs Enke Anne af Holme 71 år | Sørensdatter, Anne (I1040)
|
| 46941 | Nov. 1737 Copuleres Peder Christensen med Karen Jensdatter af Janderup. (Se FT87 nr. 6. Peder Christensen døde 1741. Se skifte. Hun blev gift igen 1742 med Christen Nielsen Brich. Han havde gården i fæste indtil 1760 hvor han døde. Karen Jensdatter er datter af Jens Frandsen og Mette Nielsdatter, se skifte efter hendes søster Birthe Jensdatter 1790) | Familie: Peder Christensen / Karen Jensdatter (F14856)
|
| 46942 | Nr 3233 26 august 1856 eftm Peder Nielsen af Roulund (74 Aar, aftægtsmand, Enkemand, har ingen Børn, ej forhen straffet, er for Brandstiftelse efter Odense Herreds Extraretsdom af 15 August 1856 indsat i Forbedringshuset paa 4 Aar død 10 Januar 1857 af alderdomssvaghed | Nielsen, Peder (I238)
|
| 46943 | Nr. 1 Side 1. 1702. 1702. 1. aug. Anna Svendsdatter, enke, 3. Sg. Østerlars. Afg. Anders Nielsen. 3 søn. 4 døt. A: Niels Andersen, død. 2 søn. 1: Hans Nielsen. Værge: Faders søstermand, Bertel Jensen, Østerlars. 2: Niels Nielsen, Værge: Lars Hansen. B: Peder Andersen, egen værge. Aaker. C: Jep Andersen, død. 1 søn. 1: Anders Ibsen. Værge: Farbror, Peder Andersen. D: Boel Andersdatter, gm. Bertel Jensen, Østerlars. E: Elsebeth Andersdatter, var gm. Hans Nielsen, Østerlars. F: Karen Andersdatter, død, var gm. Jens Monsen, Østerlars. 2 søn. 1 dat. 1: Anders Jensen. 2: Niels Jensen. 3: Gjertrud Jensdatter. Værge: Far. G: Margrethe Andersdatter, gm. Anders Olsen, Østerlars. | Svendsdatter, Anne (I25190)
|
| 46944 | Nr. 1 Side 1b. 1690. 23. Okt. Maria Jochumsdatter, 67. Sg. Aaker. Anders Jensen. 4 søn. 2 døt. A: Olle Andersen, f. 1675. B: Hans Andersen, f. 1679. C: Jens Andersen, f. 1683. D: Johan Andersen, f. 1686. E: Johanne Andersdatter, f. 1677. F: Karen Andersdatter, f. 1681. Værge: Far. Tilsynsv: Hans Simmensen og Lars Persen, begge Aaker. | Jochumsdatter, Maria (I24970)
|
| 46945 | Nr. 1 Side 1b. 1718. 3. Feb. Christopher Olsen Sonne, løjtnant, Myhregård, Aaker. Anne Marie Backenhagen. Laugv: Anders Pedersen, løjtnant, Bodilsker. 6 brødre. A: Niels Olsen Sonne, død, 1712. 1 søn. 3 døt. 1: Hans Jørgen Sonne. Værge: Farbror, Jørgen Olsen, capitain, Østerlars. 2: Maren Elisabeth ?. Værge: Farbror, Edvart Olsen, løjtnant. 3: Magdalene Sonne. Værge: Oluf Sonne. 4: Kristine Magdalene Sonne: Farbror, Hermand Sonne. B: Hans Sonne, sognepræst, Nexø og Bodilsker, død. 2 søn. 1 dat. 1: Oluf Hansen, studius, egen værge, Nexø. 2: Knud Hansen, egen værge. 3: Margrethe Hansdatter Sonne, gm. Hermand Madsen, købmand, Nexø. C: Edvart Olsen Sonne, løjtnant, Aaker. D: Jørgen Olsen Sonne, capitain, Lensgård, Østerlars. E: Oluf Sonne, sognepræst, Hasle og Rutsker. F: Herman Sode, sognepræst; Nylars. | Sonne, Christopher Olufsen (I44602)
|
| 46946 | Nr. 1 Side 2. 1699. 11. Nov. Karen Pedersdatter, 19. Vg. Østerlars. Hellis Meuesen. 3 søn. 3 døt. A: Peder Hellisen, egen værge, Vestermarie. B: Bertel Hellisen, egen værge. C: Niels Hellisen, egen værge. D: Maren Hellisdatter, gm. Jacob Jørgensen, Østerlars. E: Ellen Hellisdatter, f. 1673. F: Kirstine Hellisdatter, f. 1675. | Pedersdatter, Karen (I25688)
|
| 46947 | Nr. 1 Side 2. 1705. 4. Feb. Dorothe Nielsdatter, enke, 49. Sg. Aaker. Afg. Anders Ibsen. Skifte d. 6. juli 1694. 1 søn. 5. Døt. A: Niels Andersen, f. 1680. "lided på 15. Tende aar gl. da hans fader døde, og nu blifver hand 25 aar naar Opnaas nest kommende St: Hansdag." Værge: Søstermand, Olluf Laursen. B: Sidsele Andersdatter, gm. Samsing Buck, Aaker. C: Maria Andersdatter, gm. Oluf Laursen, Vestermarie. D: Karen Andersdatter, gm. Jesper Pedersen Munch, Aaker. E: Birgitta Andersdatter, f. 1682. Værge: Søstermand, Samsing Buck. F: Ellene Andersdatter, f. 1685. Værge: Farbror, Jens Ibsen. | Nielsdatter, Dorothea (I714)
|
| 46948 | Nr. 10. Side 18b. 1705. 22. Juni. Boehl Hansdatter, enke, 3. Sg. Aaker. Afg. Mogens Sort. 3 søn. 3 døt. A: Michel Mogensen Sort, Pedersker. B: Hans Mogensen Sort, her på gården. C: Arist Mogensen Sort. Værge: Bror, Hans Mogensen Sort. D: Hanna Mogensdatter, gm. Jens Andersen, Bedegade, Klemensker. E: Anna Moensdatter, gm. Bendt Hansen, Aaker. F: Karen Moensdatter, død, var sidst gm. Olluf Pedersen, Pedersker. 1 søn. 1: Lars Simonsen. Værge: Morbror, Michel Sort. | Hansdatter, Boel (I24665)
|
| 46949 | Nr. 10. Side 21. 1729. 13. Dec. Skifte 81. Anne ?, enke, 14. Vg. Nyker. Afg. Jacob Castensen. 2 søn. 2 døt. A: Niels Jacobsen, egen værge, Nyker. B: Peder Jacobsen, 14. Vg. Nyker. C: Elsebeth Jacobsdatter, gm. Peder Olsen, Rø. D: Kirsten Jacobsdatter, død, var gm. Ole Hansen, Åker. 2 døt. 1: Elsebeth Olsdatter, f. "alder vides ikke.". 2: Gjertrud Olsdatter, f. "alder vides ikke.". Værge: Far. Tilsynsv. Farfar, Hans Madsen, Nyker. | Nielsdatter, Anna (I24928)
|
| 46950 | Nr. 10. Side 27. 1685. 23. Okt. Elise Terchelsdatter, 14. Sg. Pedersker. Arist Ollsen. 1 dat. A: Sidzle Aristsdatter, f. 1679. Værge: Far. Tilsynsv: Anders Terchelsen, Pedersker. | Terchelsdatter, Elise (I25076)
|