Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Forside Søg Login  
Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 46,901 til 46,950 fra 57,113

      «Forrige «1 ... 935 936 937 938 939 940 941 942 943 ... 1143» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
46901 Note (Ole Thyge Plannthin): Er ikke fundet i kirkebogen Familie: Chresten Rasmussen Hemmesen / Birthe Marie Hansdatter Bonde (F11100)
 
46902 Note (Ole ThygePlannthin):
Denne person er registreret som far til søskende, der findes registreret i skiftet efter broderen Anders Pedersen Hiort. 		Hiort, Peder (I20158)
 
46903 Note (OleThyge Plannthin)
Ved begravelsen er det anført, at hun er født i Rynkeby som datter af gårdmand Hans Rasmussen. Dette kan dog ikke dokumenteres i kirkebogen for Rynkeby, antagelsen om, at hun er datter af gårdmand Hans Erichsen er derfor fastholdt. 		Hansdatter, Anna Cathrina (I23074)
 
46904 Note (om Anna Jørgensdatters far Jørgen Jørgensen i Wiberg præsteslægter)
Levede endnu 1622, da han optraadte for sin Datter Anna i en Retssag hun havde mod Anders Ringkjøbing i Henne, der efterfulgte Niels Clausen som præst i sognet. 		Jørgensdatter, Anna (I24391)
 
46905 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

"Frimand" (Freeman) Peder Lauridsen Møller was a "Raadmand" (Alderman) in Rønne on May 14, 1646, soon after became the "Borgmester" (Mayor) of Rønne in 1646 until his death in 1674, and owner of Buskegård, 19' Slg. Knudsker, and Langedebygård, 7' Fri Vdg. Bodilsker.

From "Rønne By og Borgere", by M.K. Zahrtmann, 1927, page 92:
Borgmester Peder Lavridsen Møller døde i Jan. 1674 som Enkemand. Sit Slægtnavn bar han efter den mellemste nordre Bymølle, som hans Broder David Møller [sic, should be Daniel Møller] ejede.

The above entry translated to English:
Mayor Peder Lavridsen Møller died in January 1674 as a widower. He had his family name after the middle northern "Bymølle" (Town Mill), which his brother David Møller [sic, should be Daniel Møller] owned.

From "På spor af de første Kofod'er" by Jørn Klindt (published 1979), page 108:
Jens Fribonde: Kort Underretning om Jens Fribondes rejse til Bornholm, og ellers nogenlunde forklaring på, hvad på Bornholm kort tilforn der er passeret: - 2 uger før jul rejste landsherren fra slottet og til Rønne, og gæstede ind hos borgmester Peder Laursen, som han var van at gæste hos. Da samlede de sig omkring gården, Claus Kam, Jens Kofoed i Hasle og Niels Gumløs sammesteds, Villum Clausen i Rønne og Mads Kofoed og en hel hob gemene. Da gik Jens Kofoed ind i borgmesterens stue og satte hannem en pistol og en dragen degen på livet, og Niels Gumløs stødte hannem på livet med en bøsse, så landsherren faldt ned under bordet. Da to de hannem og sagde: Herud du blodhund, du skal herud. Da bad borgmester Peder Laursen for landsherren og sagde: Oh, I godtfolk, ikke så, ikke så, betænker Eder, gør ikke sådant. Da svarede Jens Kofoed: Det er alt betænkt. Da bad landsherren, at de for Guds skyld ville give ham kvarter. Da lovede de ham kvarter. Og som de tog fat på ham og ville lede ham ud af stuen, bad borgmester Peder Laursen og hans broder Daniel Laursen for hannem. Da stødte de borgmester Peder Laursen med en musket for brystet, og slog hans broder Daniel, så han måtte krybe fra dennem på hænder og fødder på gaden. Da gik Villum Clausen i Rønne og satte en pistol for hans venstre øje og skød hannem, så han faldt død ned på gaden. Siden har Jens Kofoed og Niels Gumløs givet ham hvert sit skud, og i lige måde forfulgt Printzenskölds landsskriver med inspektøren over tolden og en fenrik af slotsgarnisonen, gørende nogle skud imod dem, som dog var kommet væk, men til sidst måtte komme i deres hænder og med møje beholde livet.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Kienndes jeg Peder Laursenn, Borger och Induoner udj Rønnøe, och giør vitterligt at ieg ehr bleffuen betaldt aff Hammershus slods schriffuerstuffue for 1 schipund stang jernn, som hees mig paa Kong. Maytt. vegene, til forhne Hammershus och festnings fornødennhed ehr vdtagenn, och ehr mig derfor giffuer och betaltt 158 Dr. Slette dis thil ydermere vindesbyrd haffuer ieg trøgt mitt segnet her neden for och med egenn hand vnderschreffuer, Actum Rønnøe den 28 Aprilis Ano 1628: Peder Laursen, Ey. hanndt.

Regenschaff och Forklarrinng aff Borringholm paa dend visse och viusse Inndkompst, och wdgifftennder Emod Beregnitt fraa Philipi Jacobi daug Anno 1629 och till Aarsdaggenn igienn Ano 1630. . . . Thennd 27 Februarj Anno [16]30: . . . No. 15; Efter Holger Rosennkranndses befalning paa Konng. Maytt. wegenne ehr betaltt Peder Laursenn i Rønne for attschillige hannd haffuer indlegtt och bekostett denn madschatt som bleff annammett aff presterne efter medfølgende hanns beuises indhold, beløbsig pennding - 7-1/2 Rdr. 1 Ortt 8 Sk.

Regenschaff aff Hammersz Husz paa Boringholm som Kong. Maitt. Alenne weedkommer Beregnit fra Pfilipe Jacobi Daug Anno 1630 och til Aarszdagen Igien Ano 1631. . . . Wdgifftt Pennge till Attschillige ware och Bekostning Emod Prindsens Førwentilse och Ankompst: . . . 29; Item ehr betaltt Peder Laursenn i Rønne, for femb hundrett kramb sømb som hos hanom ehr vdtagen och annammett til attschillige fornøedennheed, huertt hundrett 16 Sk. er - 3 Ortt 8 Sk.

Kienndis ieg Peder Laursenn Borger och Indvaaner udj Rønne och giør vitterligtt, att mig er betaltt aff Hammershus Slodz schriffuer stue, for Femb Hundret Krambsømb. Huilcke hoes mig er vdtagen till Slottens fornødenheed, och er mig giffuen for huertt hundrett En Slett Mk. Dis till vindisbiurd haffuer ieg mitt zingett her neden forre trøgt och med egne haand vnderschreffuitt Actum Rønne dend 3 Maj Ao. 1631: Peder Lauridz Møller, Egen handt.

Her wd inden findis Bewiszer till behørendis Boringholm Slodz Regenschaff, Beregnidt fraa Philippj Jacobj dag, anno 1629 och till Aarsdagen 1630. . . . Kienndis ieg Peder Laursenn Borger och Induoner udj Rønnøe och giør witterlig adt ieg efter Her Stadtholders schriffuelse och Welb. Holger Rosennkrandssis foræning och befalning ehr bleffuer betalt aff Hammershus Slods schriffuer stuffue for en reise min schude forganngen aar udj Februarj och Martj maanid Anno 1629 var vdj Kiøbennhaffnn, med Kong. Mayts. madschat, och formedelst vinterens strangheed motte boede med schiff folck och schudenn offuerligge, och fortøffue en til lang end thill dj vdenn frøcht och formedelst driftis, kunde hidkomme, och er miig for same krigse giffuen och betallt tilfracht Halff Firdesinndstiuffue Slettedaller diis til vindisbyrd, haffuerieg trøgtt mit zigenet her nedenn for och med egenn haand vnderschreffued, Actum Rønnøe [obscured]: Peder Lauridsen, Eygien Hanndt.

From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
Borringholmb Slodtz. Regenschab paa Indtegt och vdgifft bereignidt fra den 31 Octob. 1645 thill Philipi Jacobi Dag Anno 1646. . . . Indtegt Thold: Annammit aff Peder Lauridsen Raadmand vdj Rønne som hand berettett att vere tolden saavit paa Borringholmb var oppeborritt bereignit fra den 22 Nouemb. eftter ad den førige Tolder var bortrømbt, og til Philipi Jacobi dag net eftter, som hand med sit told regenschab schall paa Kong. Mayt. Rentecammer videre forclare, pendinge - 2-1/2 - 32-1/2 Rdlr. 1 Ort16-1/2 Sk. - Endnu annammitt aff hannem thold som der forordnede comissarier schall giores forclaring for pendinge - 56-1/2 Rdr. 1 Ort 11Sk.

Kiendis jeg Peder Lauridzen Raadmand vdj Rønne at ieg haffuer annammit af Hans Thommisen paa Hammershuus fire daller M. som ehr betalning for en halff tønde spege silld ieg haffuer sendt hannem op till forhne Hammershuus den 12 Nouemb. sidst forleden vil der for haffue hannem quiterit till vindisbyr min egen hand vnderschreffued Actum Rønne den 23 Nouemb. 1645: Peder Lauersen, Eg. hand.

Kiendis jeg Peder Lauridzen Raadmand vdj Rønne at ieg haffuer annammed betalning aff Hans Thommisen Kong. May. Renteschriffuer vdj Kiøbehauffen for 30 Tdr. smør som ieg haffuer paa hans veigne ladet farlage huor till er kommen 3 schippr 1 frg. salt schpp. bereigned till en daller ehr 14Mk. item till baand och bøchneløn 2-1/2 Mk. beløber tilsammens halffSextende Mk. som bemelte Hans Thommisen vdj saa maader mig igen betalt haffuer till vindisbyrd min egen hand vnderschreffued Actum Rønne den 13 Februarj Anno 1646: Peder Lauersenn, Eg. hand.

Anno 1646 den 16 Februuarj annambet aff Hanns Thommisen paa Hammershuus Enn Rix daler for Tho Lispund stangjern hand haffde faaes till Slotted der sammestedz at lade for bruge, vil haffue hannem forbemelte Sex Mk. quitteredt. Thil vindisbyrd vnder min egen hand. Actum Rønne Vt Supra: Peder Lauersen, Eg. hand.

Kiendis jeg Peder Lauridzen Raadmand vdj Rønne at ieg haffuer annammid aff Hans Thommisen Kong. May. Renteschriffuer betalning for Tho Tdr. oxekiød och en halff Tpne. lambkiød som ieg haffuer opschichet till Hammersnuus der sammen stedz till vlspisnings fornødenhed Fembten Daler Thre Mk. for huilche betalning jeg vill haffue bemelte Hans Thommisen quiterit till vindisbyrd min egen hand vnderschreffuit Actum Rønne den 18 Februarj Anno 1646: Peder Lauersenn, Eg. hand. - Noch betalt mig for 2 lispund jern 6 Mk.

Kiendis jeg Peder Lauridsen Raadmand vdj Rønne att ieg haffuer annammet, aff Hanns Thommisen Kong. Maytt. Renteschriffuer Tholff daler Myndt som ehr betalning for it halff schippund flesch desligeste Sex Mk. for en halff tønder ertter jeg paa hans veigne haffuer ladet indkiøbe, och opsendt eftter hans begiering til Slotted der sammenstedz er ville forspiise. Thill vindisbiurd vnder min egen hand schreffuedt Actum Rønneden 25 Februuary Ao. 1646: Peder Lauersenn, Eg. hand.

Kiendis Peder Lauridsen Raadmand vdj Rønne att ieg haffuer annammit aff Hanns Thommisen Sex Slette daler som ehr betalning for 4 lispund hamp. Jeg paa hanns veigne haffde vdtager hoes min suaager Hans Koefoed Pedersen, och forsende till Hammershus och effter berettning att schulle forbruges till en fischer vaad. Thill vindisbiurd haffuer jeg min egen hand vnderschreffuer. Actum Rønne den 14 May Ao. 1646: Peder Lauersen, Eg. hand.

Kong. Maytz. Regensckaff aff Hammershus Lehenn, paa Borrinngbholmb, bereignidt fra Phillippy Jacoby daug 1648 och thill Aarssdagen igienn 1649. . . . No. 7. Iligemaade betalt Borgemester Peder Lauridtzen udj Rønne for 2 lester 1 thønnde kalch, huer thønnde 1 Sletedr. ehr effterbeuis, pennge - 25 Sldr. - Herforuden giffued bemelte Peder Larsen for7-1/2 thylter 3 legter, @ 1-1/2 Mk. ehr effter geuis, pennge - 5-1/2 Rdr.1 Ort 6 Sk.

Borgemester Peder Laursen haffuer betaltt mig paa Hans Thomesenns vegne i Kiøbenhaffn schriffuer penge for en dom antangende Christen Laursen 14Mk. for samme deres sluttning som til forne bleff offuer sendt 20 Sk. For copie aff en Landztings aff som bleff offuer sendt 24 Sk. er til sammen penge Firre Slettedr. 12 Sk. Actum Rønne den 7 Aprilis Ao. 1649: Lauridtz Søffrensen, Eg. haand. - Anno 1649 den 16 Juny haffuer Hans Thommisen betaldt mig disse 4 Dr. 12 Sk. igen Actum Kiøbenhaffn Vt Supra: Peder Lauersenn, Egenn Hand.

Kienndis jeg wnderschreffuen Peder Lauridzen Borgemester udj Rønne att mig er rigtig fornøyed och betalt aff Jenns Jacobsen Schriffuer paa Hammershus Sexten Sle. dlr.; for Kongl. May. Siuff Pantter siune; som hoes mig forhne penge forterrede udj Ni dage de her laa børløs och iche kunde komme herfra landet; for huilche forhne 16 Dr. jeg hermed forhne Jenns Jacobsen will haffue quitterid och schadisløs holden, thill witterligheed haffuer jeg min egen haand hermeden vnnderschreffuitt; Datum Rønne dennd 30 September Ao. 1649: Peder Laursenn Møller, Eg. hand.

Kong. Maytz. Regenskab aff Hammershuus paa Borringholmb, beregnit fra Philippi Jacobi 1650 och till Aars Dagen igien Anno 1651. . . . Vdgifft Pendinge for vahre som er Indkiøstt: Giffuet och bethaltt Hermand Bonne Mortensen i Rønne for 500 thagsteen, som bleff lagt offuer Fruerstuen, eftter som Commissarierne hid till landet bekomme, nemblig Velb. Henrich Rommell och Velb. Christian Scheell, @ 1 Rdr. er pennge - 5 Rixdr. -Anders Rosmand bethaltt for 6 thønder kalck, @ 1 Sl. dr. er pennge - 4Rixdr. - Borgemester Peder Laursen bethaltt for 3 tyltter deeller, @1-1/2 Rixdlr er pennge - 15 Rixdr. - Noch giffuet hannem for 4 thyltter hegter @ 3 Rix Ort, er pennge - 3 Rixdr. - Bethaltt Jens Anscharsen i Rønne for 300 legte søms, @ 1 Sl. dlr. er pennge - 2 Rixdlr.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Fortegnelse paa Rentepenge som eftter Hans Kongelig Maytz. breff paabuden var at skulle vdgiffues och leffueris till den 1 December 1647. . . . Noch Eftterschreffne, ere aff kiøbsterne frembkommen, och angiffuet som følger: Peder Laursen i Rønne angaff att haffue paa rendte, 1500 Sldr. der aff pennge - 30 Sldr.

The above entry translated to English: "Peder Laursen in Rønne declares interest from 1, 500 Slettedaler, therefore pays - 30 Slettedaler."

From the Denmark's Supreme Court records:
Nr. 6658 - København 10 Juli 1651. Dombog 50, Fol. 482R-484V:
Peder Lauridsen; Christen Lauridsen (borger - Rønne; Rønne) mod Hans Pedersen landsdommer. Arv og skifte - arv (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, byråd, erstatning, værgemål, arv) – Kongen fraværende; 8 fraværende fra rådet - 3. instans.
Udfald: Domfældelse - med tidligere dom v. Bornholms Landsting og v. Rønne Byting. Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne havde dømt magistraten i Rønne til at erstatte Mads og Mikkel Ravn den arv deres morfar, tidligere borgmester Mikkel Hartvig havde været værge for.

Nr. 7388 - København 17 Juli 1656. Dombog 55, Fol. 421V-424R:
Peder Lauridsen (borger - Rønne) mod Hans Pedersens hustru. Gæld (appel, myndighed, landsdommer; gæld) - 3. instans. Udfald: Domfældelse -ændring af dom v. Bornholms Landsting med tidligere dom v. herredsting. Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi Hans Pedersen 14 Oktober 1653 havde underkendt en herredstingsdom om, at Mads Kofoeds arvinger skulle betale til de fattige i Rønne, som Mads Kofoed havde forpligtet sig til.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Bolskier Sognn, Frimends paa BorringHolmb oc Andre deriss thiennere, udi Worneder: Peder Jenssønn. Hør Borgemester Peder Lauridzønn til udi Rønne. (7' Fri Vdg. Bodilsker)
Knuds Kiercke Sougn, Jordeigne eller Schatte Bønder, Nr. 18: Bondegaarden, tilhører Borgermester Peder Lauritzøn udj Rødne.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige pengeschatt, som aff Bønder och Meenige Almue, paa Borringholmb, till Hammershuus liggende, er wdgiffuen och oppeboren, bedaggen till Martinj 1651. . . . Effterskreffne Befindis, Effter hoes liggennde tings vinders formelding, saa for armede och ødde, at de icke forschreffne Kongschatt, kannd, eller formaar at vdgiffue. . .. Knudscher Sogn. Skatte bønder: . . . Peder Lauredsen - 2 Rdr.

Mogns Hansen i Nylarschier Sogn, Tingfouget i Vester herridt paa Borringholm och Peder Olsen Schriffuer ibm. giør vitterligt et aar effter Guds biurd 1652 Thorsdagen den 1 Aprilis inden forschreffne Herridz ting, for os och Dannemend fleere som tilstede vaar och ting søgte for retten bekiende samptlige indschreffne Stockemend Hans Ibsen, Jens Nielsen aff Vestermarcher Sogn, Hans Nielsen, Jens Jensen aff Nylaurscher Sogn, Peder Nielsen, Jens Pedersen aff Knudscher Sogn, Laurs Andersen och Hans Mognsen aff Nycker Sogn, saa vel som och meenige Herredsmend saa mange som daa tilstede vaar, at vere sandferdigt disse effterschreffne ødegaarder at findis i en hune aff forschreffne Sogner, saa vel som forarmede der icke kand formaa dend nest paabudden Kongschat som vaar forfalden til nest forleden Martini at vdgiffue aff: . . . Knudschier: .. . Øde - Peder Laursens.

Regenskab paa huis pendinge, som er annamitt paa Borringholmb, aff Adell, Frj Mend, Borger och Bønder, aff derres fri goeds, och ellers derret formue, dj paa rentte haffuer vdestaaendis, effter derris egenn angiffuennde, bedaget til February vdganngh, Anno 1652. . . . Indtegtt: .. . Den 17 Marty: Annamet aff Borgemester Peder Lauridtzen i Rønne, som hannd paa sin egen, och en deell aff Rønne Borgeres vegne, effter offuer giffuenn fortegnelsse haffuer leffueritt, pennge - 25 Sdr. 3-1/2 Mk. 4 Sk.

Wy effterschreffne Peder Lauridtzenn och Christen Lauridtzen Borgemester evdj Rønne, Claus Kames, John Bendtzen, Herman Boen Morttensen, Hermand Boen Clausen, och Hanns Kofoed, Raadmend sammestedz, kiendis och her medt for alle vitterlig giør, at efftersom for os pa vort raadhus tuende vnderschedelige gange, nemblig den 18 Feber. och 8 Martj udj neruerindeaar 1652 er vorden aff kyndiget, Kongl. Mayst. vores allernaadigste herres missive och befalling. Belangende at der schulle vdgiffues aff huert Hundrede Rixdaller som nogen kunde haffue vdestaaendis paa rendte, En Sletdalleer, iligemaader aff huer tønde hart korn vdj jordegoedtz Otte Schiling Dansche. Da haffuer sig ohngiffuen disse effterschreffne. Huilche der haffuer bekiendt och ahngiffuedt, hues de i saa maader haffde, och ded saaledis som effter følger: Borgemester Peder Lauridtzen ahngiffuen penge som hand haffuer vdj gaarder och vnder pandt 1500 Rixdaller aff huert hundrede 1 Sldr. er 15 Sldr., noch en vornedegaardligendis vdj Boelscher sogen, schylder aarlig 6 pund smør i tey. Giffuerpenge 2-1/2 Mk. 4 Sk. effter taxsten. . . . Att Hanns Kongl. Maytx. allesvoris allernaadigse Herre och Konings naadigtt befalling saaledis paadend aller vnderdanigse er effterkommedt, dis til vidnesbiurd haffuer vjladet trycke vorres byes indseigel her nedenfore, Actum Rønne den 8 Martj Anno 1652.

Mandtall paa dend almindelige pendinge schatt, som aff bønder ochmeeninge almuffue, paa Borringholm till Hammerszhuus, liggende, ervdgiffuen och oppebaaren, bedaget till Martini Anno 1652. . . . Effter Hoszliggende Tingsvinders formelding, befindis effterschreffne saaforrende, och øde, at de dend paabudne schat iche haffuer kundet formaaat udgiffue. . . . Knudschier Sogn. Skattebønder: . . . 19. Peder Laursens - 2 Rdr.

Mogns Hansøn, i Nyelaurschier Sogn, Tingfougett i Vester herridt paa Borringholm, och Peder Oelsen Schriffuer ibm. giør vitterligt at aar effter Guds biurd 1653 Thorsdagen den 31 Marty inden forschreffne Herredzting, for os och Dannemend fleere som tillstede vaar och thing søgte, forretten bekiende samptlige indschreffne Stochemend, nemlig aff Vester Mariæ Sogn Hans Andersen, Hans Laursen, aff Nylaurschier Sogn Jens Jensen, Jacob Pedersen, aff Knudschier Sogn Jens Jensen, Jens Jensen, aff Nychier Sogn Laurs Andersen och Peder Nielsen, saa uell som och meeningeherredz mend som i dag tillstede vaar och thing søgte, at vere sandferdigt at effterschreffne forarmede och øde gaarder findes vdj enhuer aff forschreffne sagner, som iche kand formaa dend nest paabuddne Kongschatt forfalden till nest forleden Martini, at vdgiffue, aff. . .Knudskier Sogn. Skatte Bønder: . . . 19. B. Pr Larsens - Øde. . . .Vdbøggere oc Gaardmend: . . . 19. Rasmus Hendrichsen.

The above entry translated to English: "19. Mayor Peder Larsen's -deserted. . . . Tenant Farmers and Farmers: . . . 19. Rasmus Hendrichsen."

Borgemester och Raad udj Rønne paa Borringholmb, kiendis och giør viterligt, at effter som vj forgangen aar 1652 den 8 Martj haffuer giffuen beschreffuen, til fornehenne mand Lauridz Windter, hues rentepenge her aff byen, saa uell som regighedz aff hart korn, udjjorde goedtz, til Hans Kongl. Mayst. (effter der om naadigst ahnbefehl) for, forhne aar, kunde verre forfalden. Och effter som saadanne Kongl. May. naadigste befalling, melder om thrende aaringer effter huer andre, att schall continvere, och vj i saamaader, for ded første aar erquitieredt. Saa haffuer vj nu igien, om detz leilighedz och tilstand (lige som til forne) ladett til liusse och adtuare, att huem som i saamaader her i friheden, endnu haffuer jordegoedtz, eller penge paa rendte, schulle ded iche fortie, mens deraff giffue dend naadigste paabudene, rettighed. Da haffuer sig ahngiffuen: Borgemester Peder Lauridtzen, atthaffue vdegaaende paa rendte, penge - 1500 Rixdaller, giffuen aff huert hundrede 1 Sldr., er - 15 Sldr. Noch en vornede gaard i Boelscher sogen, schylder aarligen 6 pund smør, 1 teye, giffuer penge effter taxsten - 2Mk. 12 Sk. . . . Att Hans Ko. Ma. alles vores allernaadigste Herre och Konings, naadigste befalling, saa ledis paa ded allee vnder danigste ereffter kermedt, dis til viterlighedz haffuer vj ladet tryche, vores byes indseigl her neden fore, dattum Rønne den 8 Martj Anno 1653.

Mandtall paa den almindelige, pendinge skadt, kornskadt, och flesk, som aff bønder och meennige almue, paa Borringholmb till Hammers Huus liggende, er wdgiffuen, och oppeboren, paabøden till S. Mickels dag Anno 1653. . . . Effter Horlliggende, Thingsvinders formeldingh befindes effterschreffne saa forarmed och øede, alde dend paabødne schatt ichehaffuer kundet formaa at vdgiffue: . . . Knudscher Sogen. Schattebønder:. . . 19. Øede, Oluff Clausenn - 2 Rdr., 1 tønde rug, 1 td. biug, 1lispd. flesch.

Peder Staale i Nychier Sogn, forordnit i dommers sted til Vester Herridzting, paa Boringholmb, och Peder Oelsen Schriffuer ibid., giør vitterligt at aar effter Gudz biurd 1654 Torsdagen dend 11 May, inden forschreffne Herridz ting, bekiende samptlige ting bude och Stochemend saa uel som ochmeenige Herridz Mend, som da tilstede var, och ting søgte, att disse effterschreffne bønder, gaardmend och vdbygere, sampt øde gaarder, varesaa vformuffuende, forarmede, och saa ringe, at de iche kunde formaae, dend nest paabuden, och forfalden Kongschatt, och madschat, at vdgiffue,nemlig aff Knudschier Sogn: . . . 19. Øde - 2 Rdr., 1 td. rug, 1 td. byg,1 lisp. flesch.

Regenschab paa huis penge som er annammedt aff Adel, Frimend, Borgere och Bynder aff deris fri goeds och ellers deris formuffue. Dee paa rentehaffuer vdstaaendis paa Boringholmb. Effter deris egen angiffuende, bedaget til February vdgang Anno 1654. . . . Indteigt. . . . Borgemester Peder Lauritzen i Rønne, haffuer leffuerit paa sin egen och med borgeres veigne, aff deres formuffue di paa bemelte haffuer vdstaaende, dette aar, pennge - 24 Sdr. 20 Sk.

Mandtall paa den almindelige pendinge skat och kornskatt, som aff bønder och menige almue paa Borringholm er vdgiffuen oc oppebaaren, paabøden till threy vggers dagen effter St. Mickelsdag 1655. . . . Effter hoesz følgende tingsvinders formelding, befindis effterschreffne saa forarmede oc øde, at dj den paabødne skatt icke haffuer kundet formaa at vdgiffue:. . . Knudschier Sogen. Skattebønder: . . . 19. Lauritz Clausen - 3Rdr., 1 td. korn.

Peder Nielsen i Knudschier Sogn, Thingfouget i Vester herridt paa Borringholm och Peder Oelsen Schriffuer ibm. giør vitterligt at aar eftter Guds biurd 1656 Thorsdagen den 22 Maii inden forschreffne Herredzting vaar schicket Erlig og Velb. Mand Her Jochum Gerstorff till Thundbyeholm, Ridder, Danmarckes Riges Raad, Rigens Hoffmester, och Kong. Ma. befallings mand her offuer Bornholm, hans thiener och fuldmechtig Lauridz Broersen som beuiste met begge tingbud i Knudschier sogn Jens Pedersen och Morten Ibsen. Huilcke ved helgens eed bekreftte at disse efterschreffne Bønder, Øde gaarde, Vdbøggere och Gaardmend ibm. ere saa vdøchtige, vformufuende och forarmede, iche tillfulde och alt at kunde formaa den nest paabudden Kongschat och madschat for fallden vdj nestforleden aar 1655 at vdgiffue. Dett samme stadfestes och beuises me tSognepræsten ibm. Hederlig och Vellert Mand Her Jens Lauritzen LandsProuist, hans haand. Knudskier Sogn: . . . 19. Formaar inttet at vdgiffue.

Mandtals Register paa di paabudene penge korn och haufre skatter. Bedaged at vdgifuis, til 14 dage effter Sk. Mickels Dag 1656 och till Paasche 1657. . . . Effterschrefne befindes effter hoeszliggende tingsvinders formelding, saa forarmede och ødde, at de iche forschreffne Kongschatt eller kornschatter, kand eller faarmaae att vdgiffue. . . .Knudschier Sogn: . . . 19. Anders Esbersen - 2 Rdr., 1 tdr. korn, 0 schp.ore.

Anders Erickszen i Nyckier Sogn, forodnet vdi dommersted till Vester herridz ting paa Borringholm, och Peder Oelsen Schriffuer ibm. Giør vitterligt at aar eftter Guds biurd 1657 Thorsdagen den 19 Februarii inden forschreffne Herridz ting vaar schicket Erlig och velforstandig Jenns Lauridzen Schriffuer och Ridefoget till Hammershus och her offuer Borringholm, som beuiste ved Jens Nielsen, Madz Hansen i Strandbye, Jens Pedersen Sandemand och Jacob Pedersen samptlige boendes i Nylarschier Sogen. Huilcke end rechtige bekreftte ved helgens eed at disse eftterschreffne i samme Sogn ere saa vformuffuende, forarmede och vdøchtige, at de ike kand formaa, till fulde, och alt dend nest paabudden Kongschat och kornschat, at vdgiffue. . . . Samme forhne 19 February 1657 fremstoed Jens Knudsen Sandemand, Morten Ibsen, Jens Pedersen och Peder Clausen aff Knudschier Sogn, bekreftte ved siels eed at disse eftterschreffne ibm. ere saa forarmede och vformuffuende, at de ey kand formaa till fulde och alt, dend nest paabudden Kongschat och kornschat atvdgiffue. Knudskier Sogn: . . . 19. Anders Esbernsen - 2 Rdr., 1 td.korn.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Boelschier Sochn, Frälsechemman: Per Jensen (Borgmester i Rönne Per Larsens). . . 3 Daler, 8 Öre, 12 Penningar. [7' Fri Vdg. Bodilsker]

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Regenschab offuer Wester herridtz restandtz for 1658. . . . Knudscher Sogn: . . . 19. Anders Esbersen - 5-1/2 Dr. 1 Mk.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Boelschier Sogn, Vaarneder: Peder Jensen, Peder Laursensbunde i Rønne. (7' Fri Vdg. Bodilsker)
Vester Herridt, Knudschier Sogn, Bunde, Nr. 19: Borgemester Peder Laursen udi Rønde.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
January 30, 1656: [Communicantes] 30 Jan. døde Christine Borgmester Peder Larsens i Rønne æ. 70.

January 21, 1674: Communicantes, den 21 Jan. Borgmester Peder Larsen begravet i Rønne.

From Bornholm's Landsting 1671-1683:
February 18, 1674, page 51a: Matthias Rask Raadmand i Rønne, her for retten i dag udi gaard tingbund offentlig lod leste it tings vidre og skøde aff Rønne byting udsted den 17 Febr. sidst forleden, biudene til mening at forhen Matthias Rask, der inden Rønne byting, for reten er fremkom og efter fore gaarde loulig louglbydelse paa s. Borgmester Christen Larsens gaard ibd., som s. B. Per Larsen hafr foræret til Rønne Kirche og Hospital, hvilche gaard ey nogen hafr verit begerndis til sig at forhandt, Kirche og de fatige til gaff og beste, som lougbiudelse i sig selff udvise, fored forhen 17 Febr. er frem stod der inden Rønne byting, Erlig og Velsforstandig Mand Henning Bohne Raadmand sammesteds, som self da svarde, at eftterdi iche nogen er fremkom, noged endnu dertil at svare, vil hand der fore legge penge eller fornøjlig betaling for bemelte gaard og holde de fatige og Kirche uden schade i alle maader. De der inden tinge schatte og affhendt forhen Matthias Rask, paa egen, de fatige og Kirches vegne forhen gaard eftter de 8 mends siue, til Velb. Henning Bone, dend ald man bruge sig nøting giøre og beholde, for it fuldkomelig kiøbt kiøb, og svare de fatige og Kirche til deris penge, ogholde dem uden skade som meldt er, og hand gaarden til arfve og eye at beholde, hvor eftter en sted tings vidre. Som dend i sig selff vidre forklarer, her for retten lest og paaskrefvet. Hvilchen forhen Matthias Rask, i allemaader stendig vor, og gaff forhen Henning Bone sin haand, soldte schøte og affhendet, forhen gaard til hannem hans hustru børn og arfver fra Kirche og de fatige, og dertil vide vere af hermed er hans fulde hiemel og til stod, for alle af hever mands paa tale. Som der paa enten ved lands loug eller i andre maader tale kunde, og her udindenholde hannem af hans arfiger, uden schade i alle maader, og des retetilligelse. Her eftter ligiede forhen Henning Bone, denne lands tingsschøde beskreffven.

May 20, 1674, page 57a: S. B. Per Larsens arfinger i Rønne stefnedt Christen Christensen Byfoged ibm., for en dom imellum dennem og Aniche s. Morten Carlsens boestedz, om 30 Dr. til de fatige skulle vere ved lofvedi Ebbe Ulfeldz tid, eftter stefninges domes og deris indhleges formelding, lest og paaskrefvet Aniche led fremstille sit indleg og vedskrifft aff de fatiges bog, saa og bogen i rette stillet byfogeden vedstod sin dom. Sagen optagen til doms.

November 25, 1674, page 66b: Sal. Borgemester Peder Larsens arfinger i Røne stefnedt Christen Christensen Byfoged ibd. for en dom imellum ham og Andreas Rosman i Knudsker Sogn. Anlangende ind førsel udi den gaard Andreas Rosman til forn i boed, eftter processes indhold. Andreas Rosman begende contra steffning til neste landzting, byfogeden ved stod sin dom.

March 10, 1675, pages 74a-74b: Dom. Effterdi Andreas Rosman med ingen nøy agtighed beviser, hvor eftter sal. B. Per Larsens arfinger, dend prætenderede summe, til hannem at betale, skulle vere skyldig, arfinger neder imod, med bevislig hed remonstrerer at s. B. for mange aar siden ved hiemtings og landztings process loulige Andreas hafr for følged, og udi hans lifs tid bort foræret dend anpart, og retighed, hannem eftter indfresel udi ibd. antvistede gaard til kom. Saa Andreas Rosman udi den s. mandz kreffes tid, hafr hostt resqrit og dilation ret, at paa mot, at paaamhe og sin rette vidre at søge, dersom hand hafde vedst sig ate vere foru-retted. Hvilched aff hannem i saa mange aar, ey er skeed, mens i allemaader forsømd. For disse aarsages schyld, understaae jeg mig iche, Byfogedens dom at bifalde, og s. B. arfinger eftter byfogedens paakiendelse, dend prætenderede hiemme, til Andres Rosman at betale. Mens finder denne aldelis fri for denne Andræs tiltale i alle maader, og Byfogedens dom kendis død og magtløs. Dog for sagens løn sederations skyld, Andreas Rosman at vere fri for processes bekostning, som afarfingerne prætenderis, og byfoged iligemaade at vere fri kendt, for den forseelse, som høyt om i rette settes, helst fordi dend iche befindes, aff nogen forseld, aff hannem at vere skeed, og til landztingst bederfundametal illustration. End som for hannem er fremkomen, og i dend øfvrige aar Andreas Rosman eftter affgangen byfogedens Morten Jensens dødførsel eftter førige landzdomers dom, sig de til lagde huse og pladz atsaa nøtig giøre som hand best vil og kand.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Møller, Peder Lauridsen (I4278)
 
46906 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

After Boel Pedersdatter Kofoed's first husband, Claus Hartwig, died she was married for a second time to Christen Lauridsen, Mayor (Borgmester) for Rønne. Christen was the brother of Peder Lauridsen, the mayor of Rønne in 1646-1674. Christen took over Lille Kalbygård, 16' Fri Vdg. Åker, from Boel's first husband Claus Hartwig. Christen Lauridsen died sometime between 1651 and 1662, likely during the plague of 1654-55.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Regenschaff aff Hammersz Husz paa Boringholm som Kong. Maitt. Alenne weedkommer Beregnit fra Pfilipe Jacobi Daug Anno 1630 och til Aarszdagen Igien Ano 1631. . . . Wdgifftt Pennge till Attschillige ware och Bekostning Emod Prindsens Førwentilse och Ankompst: 27; Er betaltt Christenn Laursenn udj Rønne, for Fiire Tylte Tørre deller som hos hannom ehr hent och vdtagenn, huor aff ehr giortt att schillige for nøedennheeds arbeid, emod hanns første lige naaddes ankomst, for huer tyltt hanom giffuen Tre Slettdaller ehr pennding - 8 Rdr.

[1631] Kienndis ieg Christenn Laursenn Borger och Indvaaner udj Rønne, att mig er betalltt aff Hammershuus Slogz schriffuerstue, for Fiere Thylter tørre før deller, som hoes mig til Slottenns fornødenheed er vdtagenn, och er mig giffuenn for tyltenn Thre Slette daller. Dis till vindisbiurd haffuer ieg trøgtt mitt zignett her neden forre, och med egenn haannd vnderschreffuit Actum: Christenn Lauridtzenn, Egenn Hanndt.

From "Rasmus Pedersen Ravns Borringholms krønike 1671", Johannes Knudsen, 1926, pp. 183-184:
Anno 1641. . . . D. 29. Novbr. kom Greve Valdemar fra Rysland her til landet, og skete her prædiken for hans grevelige naade og hans ganske comitat den 1. Søndag udi Advent udi Byfogdens, Christen Laursens, hus.

The above entry translated to English:
Anno 1641. . . . On November 29th [sic, should be November 28th] Count Valdemar came from Russia here to the island, and a sermon was given for the count's pleasure, and his entire entourage, the 1st Sunday in Advent [= November 28!] in Town Bailiff Christen Laursen's house.

From the Denmark's Supreme Court records:
Nr. 6285 - København 29 Juni 1649. Dombog 48, Fol. 726R-729V:
Christen Lauridsen (borger - Rønne) mod Landsdommer Hans Pedersen (Vestergård, V. Marie S., Vester H., Bornholms A.). Militærvæsen m.v. -krigsforhold (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, ejendom, gods, benådning; krigsforhold) - Kongen til stede; 5 fraværende fra rådet - 3.instans. Udfald: Andet: sagsøger benådet - med tidligere dom v. Bornholms Landsting og v. Rønne Byting. Retsgrundlag: Recessens kap.14. Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde dømt ham til at have sit gods forbrudt, fordi han havde været med til at overgive Bornholm til fjenden.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Aakier Sougn, Adelens oc Frimends Goedtz, med deris Huusse: . . .Christen Lauritzøn i Rødne: Jens Munch. (16' Fri Vdg. Åker)

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Wy effterschreffne Peder Lauridtzenn och Christen Lauridtzen Borgemester evdj Rønne, Claus Kames, John Bendtzen, Herman Boen Morttensen, Hermand Boen Clausen, och Hanns Kofoed, Raadmend sammestedz, kiendis och her medt for alle vitterlig giør, at efftersom for os pa vort raadhus tuende vnderschedelige gange, nemblig den 18 Feber. och 8 Martj udj neruerinde aar 1652 er vorden aff kyndiget, Kongl. Mayst. vores allernaadigste herres missive och befalling. Belangende at der schulle vdgiffues aff huert Hundrede Rixdaller som nogen kunde haffue vdestaaendis paa rendte, En Sletdalleer, iligemaader aff huer tønde hart korn vdj jordegoedtz Otte Schiling Dansche. Da haffuer sig ohngiffuen disse effterschreffne. Huilche der haffuer bekiendt och ahngiffuedt, hues de i saa maader haffde, och ded saaledis som effter følger: . . . Borgemester Christen Lauridtzen, en vornedegaard ligendis i Aaker sogen, schylder aarligen femb pund smør, och 1 tey, giffuer 2-1/2 Mk. effter taxten. . . . Att Hanns Kongl. Maytx. alles voris allernaadigse Herre och Konings naadigtt befalling saaledis paa dend aller vnderdanigse er effterkommedt, dis til vidnesbiurd haffuer vj ladet trycke vorres byes indseigel her nedenfore, Actum Rønne den 8 Martj Anno 1652.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Åkier Sochn, Frälsehemman: Jens Munck (Christen Larsens efterlefverske i Rönne). . . 2 Daler, 29 Öre, 16 Penningar. (16' Fri Vdg. Åker)

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Aakier Sogn, Vaarneder: Jens Munch, Christen Laursens bunde i Rønne. (16' Fri Vdg. Åker)

From Bornholm's Landsting 1671-1683:
February 18, 1674, page 51a: Matthias Rask Raadmand i Rønne, her for retten i dag udi gaard tingbund offentlig lod leste it tings vidre og skøde aff Rønne byting udsted den 17 Febr. sidst forleden, biudene til mening at forhen Matthias Rask, der inden Rønne byting, for reten er fremkom og efter fore gaarde loulig louglbydelse paa s. Borgmester Christen Larsens gaard ibd., som s. B. Per Larsen hafr foræret til Rønne Kirche og Hospital, hvilche gaard ey nogen hafr verit begerndis til sig at forhandt, Kirche og de fatige til gaff og beste, som lougbiudelse i sig selff udvise, fored forhen 17 Febr. er frem stod der inden Rønne byting, Erlig og Velsforstandig Mand Henning Bohne Raadmand sammesteds, som self da svarde, at eftterdi iche nogen er fremkom, noged endnu dertil at svare, vil hand der fore legge penge eller fornøjlig betaling for bemelte gaard og holde de fatige og Kirche uden schade i alle maader. De der inden tinge schatte og affhendt forhen Matthias Rask, paa egen, de fatige og Kirches vegne forhen gaard eftter de 8 mends siue, til Velb. Henning Bone, dend ald man bruge sig nøting giøre og beholde, for it fuldkomelig kiøbt kiøb, og svare de fatige og Kirche til deris penge, og holde dem uden skade som meldt er, og hand gaarden til arfve og eye at beholde, hvor eftter en sted tings vidre. Som dend i sig selff vidre forklarer, her for retten lest og paaskrefvet. Hvilchen forhen Matthias Rask, i allemaader stendig vor, og gaff forhen Henning Bone sin haand, soldte schøte og affhendet, forhen gaard til hannem hans hustru børn og arfver fra Kirche og de fatige, og dertil vide vere af hermed er hans fulde hiemel og til stod, for alle af hever mands paa tale. Som der paa enten ved lands loug eller i andre maader tale kunde, og her ud indenholde hannem af hans arfiger, uden schade i alle maader, og des retetilligelse. Her eftter ligiede forhen Henning Bone, denne lands tingsschøde beskreffven.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Lauridsen, Christen (I4266)
 
46907 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

After Boel Pedersdatter Kofoed's first husband, Claus Hartwig, died she was married for a second time to Christen Lauridsen, Mayor (Borgmester) for Rønne. Christen was the brother of Peder Lauridsen, the mayor of Rønne in 1646-1674. Christen took over Lille Kalbygård, 16' Fri Vdg. Åker, from Boel's first husband Claus Hartwig. Christen Lauridsen died sometime between 1651 and 1662, likely during the plague of 1654-55.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Regenschaff aff Hammersz Husz paa Boringholm som Kong. Maitt. Alenne weedkommer Beregnit fra Pfilipe Jacobi Daug Anno 1630 och til Aarszdagen Igien Ano 1631. . . . Wdgifftt Pennge till Attschillige ware och Bekostning Emod Prindsens Førwentilse och Ankompst: 27; Er betaltt Christenn Laursenn udj Rønne, for Fiire Tylte Tørre deller som hos hannom ehr hent och vdtagenn, huor aff ehr giortt att schillige for nøedennheeds arbeid, emod hanns første lige naaddes ankomst, for huer tyltt hanom giffuen Tre Slettdaller ehr pennding - 8 Rdr.

[1631] Kienndis ieg Christenn Laursenn Borger och Indvaaner udj Rønne, att mig er betalltt aff Hammershuus Slogz schriffuerstue, for Fiere Thylter tørre før deller, som hoes mig til Slottenns fornødenheed er vdtagenn, och er mig giffuenn for tyltenn Thre Slette daller. Dis till vindisbiurd haffuer ieg trøgtt mitt zignett her neden forre, och med egenn haannd vnderschreffuit Actum: Christenn Lauridtzenn, Egenn Hanndt.

From "Rasmus Pedersen Ravns Borringholms krønike 1671", Johannes Knudsen, 1926, pp. 183-184:
Anno 1641. . . . D. 29. Novbr. kom Greve Valdemar fra Rysland her til landet, og skete her prædiken for hans grevelige naade og hans ganske comitat den 1. Søndag udi Advent udi Byfogdens, Christen Laursens, hus.

The above entry translated to English:
Anno 1641. . . . On November 29th [sic, should be November 28th] Count Valdemar came from Russia here to the island, and a sermon was given for the count's pleasure, and his entire entourage, the 1st Sunday in Advent[= November 28!] in Town Bailiff Christen Laursen's house.

From the Denmark's Supreme Court records:
Nr. 6285 - København 29 Juni 1649. Dombog 48, Fol. 726R-729V:
Christen Lauridsen (borger - Rønne) mod Landsdommer Hans Pedersen (Vestergård, V. Marie S., Vester H., Bornholms A.). Militærvæsen m.v. -krigsforhold (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, ejendom, gods, benådning; krigsforhold) - Kongen til stede; 5 fraværende fra rådet - 3.instans. Udfald: Andet: sagsøger benådet - med tidligere dom v. Bornholms Landsting og v. Rønne Byting. Retsgrundlag: Recessens kap.14. Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde dømt ham til at have sit gods forbrudt, fordi han havde været med til at overgive Bornholm til fjenden.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Aakier Sougn, Adelens oc Frimends Goedtz, med deris Huusse: . . .Christen Lauritzøn i Rødne: Jens Munch. (16' Fri Vdg. Åker)

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Wy effterschreffne Peder Lauridtzenn och Christen Lauridtzen Borgemester evdj Rønne, Claus Kames, John Bendtzen, Herman Boen Morttensen, Hermand Boen Clausen, och Hanns Kofoed, Raadmend sammestedz, kiendis och her medt for alle vitterlig giør, at efftersom for os pa vort raadhus tuende vnderschedelige gange, nemblig den 18 Feber. och 8 Martj udj neruerinde aar 1652 er vorden aff kyndiget, Kongl. Mayst. vores allernaadigste herres missive och befalling. Belangende at der schulle vdgiffues aff huert Hundrede Rixdaller som nogen kunde haffue vdestaaendis paa rendte, En Sletdalleer, iligemaader aff huer tønde hart korn vdj jordegoedtz Otte Schiling Dansche. Da haffuer sig ohngiffuen disse effterschreffne. Huilche der haffuer bekiendt och ahngiffuedt, hues de i saa maader haffde, och ded saaledis som effter følger: . . . Borgemester Christen Lauridtzen, en vornedegaard ligendis i Aaker sogen, schylder aarligen femb pund smør, och 1 tey, giffuer 2-1/2 Mk. effter taxten. . . . Att Hanns Kongl. Maytx. alles voris allernaadigse Herre och Konings naadigtt befalling saaledis paa dend aller vnderdanigse er effterkommedt, dis til vidnesbiurd haffuer vj ladet trycke vorres byes indseigel her nedenfore, Actum Rønne den 8 Martj Anno 1652.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Åkier Sochn, Frälsehemman: Jens Munck (Christen Larsens efterlefverske i Rönne). . . 2 Daler, 29 Öre, 16 Penningar. (16' Fri Vdg.Åker)

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Aakier Sogn, Vaarneder: Jens Munch, Christen Laursens bunde i Rønne. (16' Fri Vdg. Åker)

From Bornholm's Landsting 1671-1683:
February 18, 1674, page 51a: Matthias Rask Raadmand i Rønne, her forretten i dag udi gaard tingbund offentlig lod leste it tings vidre og skøde aff Rønne byting udsted den 17 Febr. sidst forleden, biudene til mening at forhen Matthias Rask, der inden Rønne byting, for reten er fremkom og efter fore gaarde loulig louglbydelse paa s. Borgmester Christen Larsens gaard ibd., som s. B. Per Larsen hafr foræret til Rønne Kirche og Hospital, hvilche gaard ey nogen hafr verit begerndis til sig at forhandt, Kirche og de fatige til gaff og beste, som lougbiudelse isig selff udvise, fored forhen 17 Febr. er frem stod der inden Rønne byting, Erlig og Velsforstandig Mand Henning Bohne Raadmand sammesteds, som self da svarde, at eftterdi iche nogen er fremkom, noged endnu dertil at svare, vil hand der fore legge penge eller fornøjlig betaling for bemelte gaard og holde de fatige og Kirche uden schade i alle maader. De der inden tinge schatte og affhendt forhen Matthias Rask, paa egen, de fatige og Kirches vegne forhen gaard eftter de 8 mends siue, til Velb. Henning Bone, dend ald man bruge sig nøting giøre og beholde, for it fuldkomelig kiøbt kiøb, og svare de fatige og Kirche til deris penge, ogholde dem uden skade som meldt er, og hand gaarden til arfve og eye at beholde, hvor eftter en sted tings vidre. Som dend i sig selff vidre forklarer, her for retten lest og paaskrefvet. Hvilchen forhen Matthias Rask, i allemaader stendig vor, og gaff forhen Henning Bone sin haand, soldte schøte og affhendet, forhen gaard til hannem hans hustru børn og arfver fra Kirche og de fatige, og dertil vide vere af hermed er hansfulde hiemel og til stod, for alle af hever mands paa tale. Som der paa enten ved lands loug eller i andre maader tale kunde, og her udindenholde hannem af hans arfiger, uden schade i alle maader, og des retetilligelse. Her eftter ligiede forhen Henning Bone, denne lands tingsschøde beskreffven.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Laurids (I31404)
 
46908 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Claus Hartwig's first wife died in 1621, afterwards he married Boel Pedersdatter Kofoed, daughter of "Frimand" Peder Kofoed. He owned Lille Kalbygård, 16' Vdg. Åker. Boel's second marriage was to Christen Laursen, Customs Officer (Tolder) and Bailiff (Byfoged) in Rønne in 1640. Christen was the brother of Peder Laursen (Møller), the mayor of Rønne in 1646-1674.

As an Alderman (Rådmand) he was among the Rønne town-council delegation that in 1608 put their signatures to the election of Prince Christian (1603-1647) as Crown Prince elect, the next in line to be king; the document regarding this reads as follows.

From the original document, in old danish:
"Wi effterschreffne Esbern Kofod, Borgemester i Rothne, Madz Raffn,Anders Jenssøn, Hermand Bohn, Jørgen Franch och Claus Hartvigh, Raadmend ibid., sambt det gandske burgerskaff her wdj Rothne, saa och det gandske gemeine burgerskaff aff Nexe, och denn menig Almue aff de andre smaabyer och fiskeleyer, Hasle, Suannicke och Aakirckebye, som ingen Kongl. Priuilegier haffuer, kiendis och giør Witterligt for alle," at da det er dem befalet at sende Fuldmægtige til Kiøbenhaffun paa Trefoldigheds Søndag, for at kaare Prins Christian; Saa haffuer nu Erlig och Velbyrdig Mand Hans Lindenov til Örslef, med allis woris guode willie oc samtycke, wdmelt och tilforordnet disse to dannemendt, som er Erlig och Welact Mend Michel Hartuig, Borgemester i Rothne, oc Mauritz Jenssen, Borgemester i Nexø", til paa alles vegne at rejse til København.

The above translated to English:
"We the undersigned Esper Kofod, Mayor in Rønne, Mads Ravn, Anders Jensen, Herman Bohn, Jørgen Franck and Claus Hartwig, Aldermen ibid., as well as the entire trade-license holders here in Rønne, and also the entire trade-license holders of Nexø, also the common folk from all the other small towns and fishing-villages: Hasle, Svaneke and Aakirkeby, which have no Royal-Privileges, we hereby declare for One and All that we have been requested to send Delegates to København on Trinity Sunday, for the election of Prince Christian; Therefore the Honest and Well-Bred Man Hans Lindenov of Örslev, has with everyones good will and consent requested these two danish men, whom are the Honest and Well-Respected Men Michel Hartwig, Mayor in Rønne, and Mauritz Jensen, Mayor in Nexø", to travel to København on behalf of all Bornholmers. Hans Lindenov was the "lienholder" (vassal) for Bornholm 1594-1610.

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Indtegt och wdgifft paa Hamershus Slott paa Bornholm paa Kong. Maiitz. weigne fra Philippi Jacobi Dagh Anno 1609 och till Philippi Jacobi Dagh Anno 1610. . . . Indtegt pending for forbrutt guodtz aff landitt: . . . Opborridt aff Klaus Hartuig vdj Rønde som hand vdlagde for nogitt guodtz som Hans Nymandtz høstrue forbrødt i dett hun rømte fra sin hosbund och hand dis midler thidt i hendis fra verrelse bleff dødt - 70-1/2 Dr.10-1/2 Sk.

The above translated to English:
Income and expenditures for Hammershus Castle on Bornholm on His Royal Majesty's behalf from May 1, 1609 until May 1, 1610: . . . Revenue from forfeit property in the country: . . . Received from Claus Hartwig of Rønne which he paid for some property which Hans Nymand's wife forfeit because she ran away from her husband and in the meantime during her absence he died - 70-1/2 Rigsdaler, 10-1/2 Skilling.

Konngl. Maitz. regennschaffb aff Hammershus Slott och Lehnn paa Bordingholmb frann Phillippii Jacobj dag Anno 1615, och till Aarsdage Anno 1616. . . . Annammidt thill sagfaldt: . . . Annammid aff Claus Hartuigs drenng i Rynnde for slagsmaall, gaff pennge - 1/2 Dr.

The above entry translated to English:
His Royal Majesty's financial accounts for Hammershus Castle and entailed estate on Bornholm from May 1, 1615 until May 1, 1616. . . . Received from transgressions: . . . Received from Claus Hartwig's servant in Rønne for fighting, gave money - 1/2 Rigsdaler.

In 1620 he had brought from "Lybæk" (Lübeck) a large chandelier, which he gave to Rønne Church; as well as the year, it bears an inscription.

Recorded in 1630: "Med Skude og Gods udplyndret og ihjelskudt udfor Wismar" -- (As ship and goods were robbed he was shot to death – defying Wismar). Wismar is a north coastal German city.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Åkier Sochn, Frälsehemman: Jens Munck (Christen Larsens efterlefverske i Rönne). . . 2 Daler, 29 Öre, 16 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Aakier Sogn, Vaarneder: Jens Munch, Christen Laursens bunde i Rønne (16 Vdg.)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Hartwig, Claus Michelsen (I194)
 
46909 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Evidently the son of a highly reckoned citizen from Lübeck, one Hartwig Hagefeldt, who died on February 29, 1555. None of the Bornholmer Hartwig/Hartvig's used the surname "Hagefeldt". A son of mayor Hartwigis thought to be Cort Hartwig, who in 1572-73 was the manager of Hammershus Len.

Augustin Hartwig is the oldest known member of this Bornholmer family. He came to Bornholm during a time when Lübeck had controlled Bornholm since circa 1525. King Frederik I had forfeited the control of Bornholm to Lübeck for 50 years because of his inability to pay debts owed to the city; which had aided him in wresting the throne from his brother. The natives of Bornholm are recorded to have groaned under the Hansa's rule, and declared "they would rather be under the Turks, than under the German, Christian, imperial city." Augustin is mentioned in records as being the Mayor of Nexø (also spelled Neksø) in 1555.

A court case document from that year (1555) begins (in the original old danish):
"Wij effterne, Esbern Myre Byffogeth, Augustin Hartwick och Mickel Hansz Burgemester, Henrick Moffue och Michel .... borgere y Nexö mett menige Bymendt bekenne obenbare for alle mett dette vort offne breff, at Aaretc. MDLV .... dagen effter Catharinæ paa wort byting war skicket .... och menige man erlig man Anthonius Wiltfangh .... paa herrenes (det lybske raad) wegne war begerendes low och rett ...."

Translated to english:
"We the herein mentioned, Esbern Myre, Town-Bailiff, Augustin Hartwig and Mickel Hansen, Mayors, Henrick Moffue and Michel .... citizens of Nexø make it be known for all by our open letter that in the year of MDLV, the day after Catharinæ was sent before our council .... and the honest man Anthonius Wiltfangh .... was asking for justice on behalf of the Lübeck council ...."

This damaged document is kept by the state archives in the "Samlinger til danske Kongers Historie", also printed in "Aktstykker til Bornholms Historie", by D.J.R. Hübertz, 1851, page 251.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Hartwig, Augustin (I218)
 
46910 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

From the earliest records on Peder Kofoed we see that he was a "Selvejerbonde" (tax-paying freehold farm-owner) without the "Frimand" (freeman) privileges his cousins around Rønne enjoyed. Peder Kofoed fathered five children in his first marriage, to Elsebeth Gagge: one son and four daughters; she and all of their children died in 1585. After Elsebeth Gagge died he inherited her property, as she left no male child to inherit her property. The properties were the 14', 16', 17' and 25'Vornedegårde (Vdg.) in Åker parish (and as well he owned a mill). As Elsebeth Gagge's status was that of a "frij Quinse" (= fri Kvinde, a free woman) it was necessary to obtain Royal permission to keep the farms. This was granted to him by Royal decree on July 3, 1598; however, this did not make Peder a Freeman, but he did obtain something equally as good: The king's decree of July 3, 1598 (see below) gave him the right to own those farms "as free as anyone else on Bornholm owned his farm".

From the "Urkunden zur Geschichte der Insel Bornholm 1327-1621: 1566 -1621", by Jens Rasmussen Hübertz, Volume 2, page 532:
Nr. 377. 1598 3 Juli. Peder Koefod skal have sit Gods frit. Chr. IV etc. Peder Koefoed har ladet andrage, at han havde ægtet en fri Quinde, og med hende faaet noget Jordegods, og efter hendes Død arvet samme med hans Børn, og siden efter deres Død arvet disse; men hans Hustrues Broder, som er en Riddermands Mand, har gjort Fordring paa samme Gods. Da der imidlertid er giort dem en Contract imellem, at han maa beholde bemeldte Gods, om Kongen vil unde ham det, saa bevilges ham dette "och hand och hands Arffuinger dett saa friit att beholde, som andre der paa Landet der frie Folch ere", etc. (Langeb. og en anden Affkr. i Diplom. i Geh. Arch. Conf. Skaanske Reg. Nr. 3 fol. 70. a.)

Christian IV's brother-in-law, the Holstein Duke Johan Adolf, a well educated and enlightened nobleman, visited Koefoedgård in 1602 together with five squires and their entourage: "as many as could be seated around four long tables". Although the affair totalled a hefty 22 Rigsdaler, Peder Kofoed could not but praise God for his good fortune in making the aquaintance of such an important and influential man. To do this he shared the cost of manufacturing a magnificient new bell dedicated to the church in Østermarie in 1604. It is one of two bells that ring for the people in Østermarie to this very day.

It was unthinkable to have Koefoedgård converted to "frigård" (free-farm) status; however, as it was now established that Peder had the right to own Freeman's property, it was possible to obtain land already designated as such. Finally in 1606 he got the opportunity to buy the Freeman's estate of Baggegård in Klemensker parish. Now "Peder Kofoed af Baggaard" could met on equal footing with the other Freemen of Bornholm.

In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "frimand" on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the king and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish crown.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men namedas being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. BentHansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he wasrepresented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11.Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen;14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. PederHansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the DanishParliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely:Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvinof Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithfulservice to the crown; and it seems they had an inkling of things to come,and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck'srepresentative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck onlyplotted to keep our island under their yoke." This was during the periodin which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of theHanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly putupon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of theLübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must haveconvinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were grantedthe right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, aswell as given full authority over their servants - a great victory forthe freemen.

This is the first record in which we find the Kofoeds being mentioned as "frimænd". We know that they were related to Oluf Bagge and Peder Uf, and probably to several of the others. The question remains: did they already have claim to freeman status, or did they take advantage of the King's need for loyal followers - seeking acknowledgement of that status from their peers on Bornholm? It seems that they had to make certain commitments to the King in exchange for the full rights to freeman status.

Peder Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He, along with four other Bornholmers, took part in the following festivities in Lund, Skåne province (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

Their written authorization to attend reads as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen.

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Indtegtt och wdgifftt paa Hammershus Slott paa Borneholm paa Kong. May. wegne, thett aar fra Philippj Jacobj dag Ao. 1602 till Phillippj Jacobjdag Ao. 1603. . . . Penninge giffued for fremmede herrers fartering: Thend 24 December er giffuen Peder Koefoed for høgbaarne Hertug Johan Adolffs, och hans med haffuendis folckis fartering, wdj hans hus effter hans beuisis lydelse - 22 Rigs Daller.

The above entry translated to English:
Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on behalf of His Royal Majesty, in the year from May 1, 1602 until May 1, 1603. . . .Money given for foreign gentlemen's travel: On 24 December [1602] given by Peder Koefoed for high-born Duke Johan Adolf and his companion's travel, in his house after his proven testimony - 22 Rigsdaler.

Indtegt och wdgifft paa Hammershus Slott paa Bornholmb paa Kong. Maiitz. wegne fra Philippi dag Anno 1607 och till Philippi Jacobi dag Anno 1608.. . . Indtegt Kong. Maiitz. och Kronens sagfaldt: . . . Opborridt aff Peder Koefoedtz dreng Peder Mogensen i Østermarck sogn for hand sloug Morten Staffensen - 1-1/2 Dr.

The above entry translated to English:
Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on behalf of His Royal Majesty from May 1, 1607 until May 1, 1608. . . . His Royal Mayesty and the Crown's revenue for transgressions: . . . Received from Peder Kofoed's servant Peder Mogensen of Østermarie parish because he struck Morten Staffensen - 1-1/2 Rigsdaler.

Kong. Mayttz. Regenschaff, aff Hammershuus Slott och Lehn, fraa Philippi Jacobi Dag Anno 1610 och thill Aarsdagen Ao. 1611. . . . Annammidt thillsagefald: . . . Sønder Herridt: . . . Jep Buck i Boelsker sogen aff tingget for slagsmaaell med Peder Koefoedtzs bundesøehn, gaff der for - 2 RixDr., 1 Ortt.

The above entry translated to English:
His Royal Majesty's finanicial accounting, for Hammershus Castle and entailed estate, from May 1, 1610 until May 1, 1611. . . . Revenue fortransgressions: . . . Sønder District: . . . Jep Buck of Bodilsker parish fined for fighting with Peder Kofoed's tenant farmer's son, gave therefore - 2 Rigsdaler, 1 Ort.

According to Julius Bidstrup's book on the "Family B" by the altar of the now demolished Østermarie Church there was a gravestone with three copperplates, the first with the initials "P.K.", for Peder Kofoed, which depicted his emblem: the hoof or "foot" of a cow ("foden af en kue" or"et koben"). The name Kofoed comes from the older name of "KoFod" (meaning "CowFoot"). The second plate was engraved "E.H.G.D." for: Elsebeth Henning Gagge's Daughter; her vertically divided emblem depicted a half mill-wheel (halv kaggehjul) and a chevron (sparre). The third was engraved "I.P.H.D." for: Inger Peder Hansen's Daughter; her emblem depicted what looked like a cheekbone (kindben), which has otherwise been described as a half lobster claw (halv hummerklo); Sigvard Mahler Dam has identified it as a pike's jawbone (geddekæft), stating that the "geddekæft" was a symbol of speed - as knights used to fasten the jawbone into the nostrils of their horses, so that they would run fast and wild. It seems that the old Bornholm Kofoed families used the cow-foot as their emblem; from obvious association with their name, rather than through their connection to the Duchy of Holstein. Besides the gravestone of Peder Kofoed, it can be seen in the seal of his brother the Mayor Esbern Kofoed used in 1595. From then on the cow-foot was used repeatedly by this branch of the Kofoed-family; among them his grandson Poul, the mayor of Svaneke, who in 1673 used a seal with the cow-foot image in the arms, above which sat a tiny, not too martial-looking helmet sprouting three flowers, and the initials "P.K.F.M." for: Poul KoeFoed Madsen.

In May 6, 1608 he used a "lille kvist med kløveret" (small twig with a clover) as the image on his seal. It is curious that he did not make use of the cow-foot coat of arms, which was later placed upon his gravestone.

In the old Østermarie Church there was an epitaph with the inscription:
"Denne Tavle er opsat til ærlig og velagte Mands Peder Kofods Ihukommelse, som blev fød Aar efter Guds Byrd 1548 og døde 1616. Hands første Hustru ærlig og gudfrygtig Jomfru Elsebeth Henning Gagges Datter, med hvilcken hand levede i Ægteskab 10 Aar, avlede 5 Børn, 1 Søn og 4 Døttre. Hvilcke samt Moderen heden sove salig i Herren Anno 1585". (This Tablet is raised to the honest and respected man Peder Kofod's Memory, who was born in the year 1548 and died 1616. His first Wife honest and God fearing Miss Elsebeth Henning Gagge's Daughter, with whom he lived in Matrimony for 10 years, bearing 5 Children, 1 Son and 4Daughters. This same mother died in the Year of Our Lord 1585.)

On Koefoedgård's church pew in Østermarie Church was carved a "P K" with a coat-of-arms with the "kofod" image and the year "1637" - the year suggests that this was carved for a son of the same name (who died in 1637 in Malmö). Upon the women's pew was carved "I P H D" and her coat-of-arms; the inscription on the pew informs us that the elderly "Inger Peder Hansens Datter" was still alive in 1637.

In 1595 Hans Kofoed (c.1550-1623), of the "Rønne family" (Bidstrup's "Family A"), incorporated the emblem of a "gavlsparren" (a truss, otherwise known in heraldry as a chevron) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals and emblems. And that Hans Kofoed's eldest son Mads used this image in 1608.

The "Danish Coat of Arms" registry shows that 18 families carry the truss as part of their coats of arms. The image of the truss seems to have come from the Uf family of Skåne. Noblemen of the Uf family settled on Bornholm around the year 1400, and quite a few of the native Bornholmer Kofoeds married into that family, and it seems that they adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre". Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with that of the "cow-foot".

Reference: In "Familien Koefoed A og B" Julius Bidstrup (published 1886), Peder Kofoed's father was a Mads Kofoed, however according to later research done by Jørn Klindt it is proven that he was the son of Poul Kofoed; see "På spore af de første Kofod'er", by Jørn Klindt, published 1979 , page 77.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Kofoed, Peder Poulsen (I4248)
 
46911 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Hartwig Hagefeldt was a first-citizen (anset borger) in "Lybæk" (Lübeck); he is recorded as dying in 1555 on the 28th of February (as found in "Lübeckische Ratslinie", from the published archival records of Lübeck). None of the Bornholmer Hartwigs took the surname Hagefeldt; but rather abided by the scandinavian tradition of using the father's given name as the children's surname (in this case dropping the "-sen" suffix).

During Hartwig Hagefeldt's time a person did not become a "Borger" (Burgher, or middleclass citizen) by virtue of being born in a place. Burgher class citizenship was a valuable privilege that included: the right to engage in business in a community; rights and protections under the law; permission to reside in a community without being expelled. Citizenship was extended by individual communities to some of their inhabitants, primarily those who wanted to engage in business, and did not pertain to citizenship in the country as a whole. Until the twentieth century, only males of the middle and upper classes, mostly merchants and tradesmen, were granted citizenship.

Lübeck is located on two small streams connecting with Lübeck Bay. The history of Lübeck goes back to around the year 1000 AD, when the Wends established "Liubice" as a royal seat and trading center. Founded in 1143 Count Adolf II of Schauenburg built a settlement of Christian merchants between the Trave and the Wakenitz Rivers and borrowed the old name "Liubice" from the older and meanwhile destroyed settlement. The city of Lübeck was born. After a devastating fire the Saxon King, Henrythe Lion, established Lübeck for a second time in 1158. From 1159 on Lübeck developed as a center of trade, which in its effect could only be compared with its southern counterpart Venice. At breathtaking speed, Lübeck became the most powerful economic center of Northern Europe.

In 1173 Henry the Lion laid the cornerstone of the largest brickstructure of the North, the Cathedral (Dom zu Lübeck). The churches St. Mary (Marienkirche) and St. Peter (Petrikirche) also got their start during the same year. Henry the Lion indeed made even more of a mark on the city since under his leadership the layout of the Old Town of Lübeck was designed and it remains even to this day almost completely unchanged. It has five 13-14th century Gothic churches, a Gothic townhall, and a 13th century hospital. Another big name, which is perhaps even more important for the history of this city, is Emperor Friedrich II. It was he who in 1226 granted Lübeck its almost unique freedom and independence - its status as a "Free Imperial City". This meant that the city, and its citizens, were not subjects of a duke, count or bishop, but only of the emperor himself. This free area continued for 711 years.

At the end of the 13th century an alliance of Germanic cities, the Hanseatic League, was developed from a merchant's union, with the Free City of Lübeck taking on the leadership position of the Hanseatic Council. The league became a powerful economic and political force in northern Europe. Its earliest union dates to 1241, when Lübeck and Hamburg made agreements for mutual defense in trading; the first meeting of the "Diet" (legislative assembly) in 1256 included: Lübeck, Hamburg, Lünenburg, Wismar, Rostock, and Stralsund; later other towns joined the league. With a centre for meetings in the city of Lübeck, the members established an important network of Baltic trade, and a string of commercial bases stretching from Novgorod to London and from Bergen to Bruges.

Despite the power that she wielded, Lübeck, the "Queen of the Hansa", was never an overtly war-like city. The latin phrase on the Holstein Gate, completed in 1478, reads, "Concordia Domi Foris Pax" (Harmony Within, Peace Without), which was the prerequisite for the functional community and the undisrupted free trade which Lübeck enjoyed.

The league reached the height of its power in the 14th and 15th centuries when it contributed to the defeat of Valdemar IV of Denmark in 1367-68, and secured control of Baltic trade by Peace of Stralsund in 1370. It now included such widely separated places as: Novgorod, Reval, Riga, Danzig (Gdánsk), Magdeburg, Cologne, Bruges, and London; and gave trading privileges to merchants of many other towns. In its heyday during the 14th century the Hansa included well over a hundred towns; its influence gradually faded with the emergence of powerful competitor states, and the last meeting of the "Diet" was held in Lübeck in 1669. The term "Hanseatic town" was retained by Lübeck, Hamburg, and Bremen as long as they were imperial free-cities.

In 1509 Denmark and Lübeck were engaged in one of their numerous skirmishes. The Danes had a famous battleship called the "Svane" (english: Swan) - which was reputed to be the largest and most powerful in the world; but the Lübeck'ers in several small vessels surprised, attacked and destroyed it. After this victory a fleet of 14 Lübeck ships ravaged the Danish islands and did much damage to Danish shipping. Nine Swedish ships joined them, and the combined fleet almost ruined Lolland and Bornholm.

Later, in the summer of 1509, a great naval battle took place between 16Lübeck men-of-war and 17 Danish ships of about equal size and strength. One of the latter was a new vessel, the "Engel" (english: Angel), larger than the unlucky Svane had been. The Lübeck'ers had landed some of their guns and men to attack the fortress of Hammershus, on the northern tip of Bornholm, when the Danish fleet appeared, quite unexpectedly, and attacked at once. The battle lasted all day, and at night both sides claimed the victory. Some days later the fight was resumed, when, after several hours of fierce contest, the Engel had her rudder shot away and was taken in tow by her consorts, and the whole Danish fleet fled. In 1510 the league seized Bornholm as "security" on an unpaid loan given to the Danish crown; this lasted for a period of 50 years.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Hagefeldt, Hartwig (I229)
 
46912 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Michel Augustin Hartwig is first mention in 1575 as a burgher (Borger) in Rønne. He is also named as one of the delegates from all over Denmark were sent to Lund, in Skåne province, to elect Prince Christian's (IV) as heir-apparent on July 20, 1584. Records from this time tell that the following delegates were sent to represent the citizens of Rønne: "Michel Herttuig, Borgemester, Esbern Kofod og Claus Kamitz, Raadmænd."

Once again in 1608 when the next Prince was to be hailed Michel Augustin Hartwig was again a delegate. The documents state as follows:

From original document, in old danish:
"Wi effterschreffne Esper Kofod, Borgemester i Rothne, Madz Raffn, Anders Jenssøn, Hermand Bohn, Jørgen Franch och Claus Hartvigh, Raadmend ibid., sambt det gandske burgerskaff her wdj Rothne, saa och det gandske gemeine burgerskaff aff Nexe, och denn menig Almue aff de andre smaabyer och fiskeleyer, Hasle, Suannicke och Aakirckebye, som ingen Kong. Priuilegier haffuer, kiendis och giør Witterligt for alle," at da det er dem befalet at sende Fuldmægtige til København paa Trefoldigheds Søndag, for at kaare Prins Christian; Saa haffuer nu erlig och velbyrdig Mand Hans Lindenov til Örslef, med allis woris guode willie oc samtycke, wdmelt och tilforordnet disse to dannemendt, som er erlig och welact mand Michel Hartuig, Borgemester i Rothne, oc Muaritz Jenssen, Borgemester i Nexø", til paa alles vegne at rejse til København.

Translated to english:
"We the Undersigned Esper Kofod, Mayor, and Mads Raffn, Anders Jensen, Herman Bohn, Jørgen Franck and Claus Hartwig, Councillors, as well as the entire Citizenship of Rønne and Nexø, also the common folk from all the other small towns: Hasle, Svaneke and Aakirkeby, which have no Royal privileges, we hereby declare for One and All that we have been requested to send Delegates to København on Trinity Sunday, for the hailing of Prince Christian; Therefore the well-born Hans Lindenov of Örslev (Lienholder of Bornholm 1594-1610), has with everyones consent requested these two honourable danish men Michel Hartvig, Mayor of Rønne, and Mauritz Jensen, Mayor of Nexø", to travel to København on behalf of all Bornholm's citizens.

In 1609 he was a member of an advisory-commitee commissioned to write a new "Constitution" for Hans Lindenov in his relationship to Bornholm's peasant farmers (bønder). There his signature reads: "Michel Hertuig Eghen Haandt" (Michel Hartwig, by my own hand).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Hartwig, Michel Augustin (I191)
 
46913 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Peder Kofoed inherited Baggegård estate in 1616 and sold it in 1625, after which he moved to Malmö in Skåne province [now in Malmöhus county(län), Sverige]. Inherited Baggård, Klemensker parish, and two other farms after his father died; he sold all three to Matthias Puttkammer.

Skåne (aka Scania) was a Danish province for several hundred years before it was lost in war to the Swedes; handed over to Sverige/Sweden as a result of the "Peace of Roskilde", signed in 1658. The old territory of Skåne now comprises the counties (läns) of Malmöhus and Kristianstad.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Kofoed, Peder Pedersen (I4258)
 
46914 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

The Reformation had penetrated the Scandinavian countries in the early 1500s; the introduction of Protestantism was supported by merchants and peasants, and by devout priests who had become followers of Martin Luther. King Frederik I (reigned 1523-1533), who became quite religious in his later years, strongly promoted the establishment of the Lutheran Church. He allowed the leading Danish religious reformer, Hans Tavsen, to preach in the church at Viborg and ordered many Catholic churches in the region destroyed, despite violent protests. It was King Christian III (reigned 1534-1559), son of Frederik I, who established the state Lutheran Church in Denmark. With the support of the Rigsrad – his advising council of lay members - the king ordered all Roman Catholic property turned over to the crown, and declared the Lutheran Church the national church of Denmark with the king as its head.

First occasion that Henning Gagge is named with good authority is as the king's "domsmand" (juror) in Nyborg on December 2, 1550. Henning Gagge was an courtier at the Royal Court in København when King Christian III, on July 21, 1551, proclaimed him as manager and bailiff over all the property on Bornholm formerly owned by the Roman Catholic Church; this included the responsibility of looking after the poor, and all the hospitals on Bornholm.

Henning Gagge was a "Hofsinde" (Courtier) at King Christian III's court in København until 1551. In that same year, on the 21st of July, Henning was commissioned as the "Jurisdiktionsfoged" (Chief Bailiff) representing the crown as the manager all the property on Bornholm formerly owned by the Roman Catholic Church. Simultaneously the King Christian III also bestowed upon Henning Gagge the St. Jørgen Hospital-estate, with its 15 attached "skattegårde" (tax-property farms) to manage for the crown; this included the responsibility of looking after the poor. The King also gave to him Spidlegård (also spelled: Spillegård or Spitalsgård) in Åker parish for his personal use. This was quite a coup for Henning Gagge, for although he was of the Danish minor nobility he not in line for either a title or inheritance: he was not a wealthy man and needed such employment.

In the letter, dated St. Marie Magdalene Evening (July 21) 1551, the king commanded all his peasants and servants, those not under the authority of Hammershus (controlled by the Lübeck regime), to answer to Henning Gagge. He was to dwell at Spidlegård and thereafter support the many poor "som rennthenn ther tilligger tole kanndt"; he shall hold the hospital's property - its authority and the workers which lie thereunder, follow good law and discretion, and not trouble them with new duties ornew oppressions; he shall protect the island's forests and prevent those not privileged to do so from cutting them; and finally he shall account for the (king's) tenth-portion of the jurisdiction, consisting of his share of: butter, grain, money, and from any second portion thereof he shall send half to the king and even himself enjoy the other half.

Henning's brother, Peder Gagge, inherited their father's farm: Lensgård in Østerlars. The same year (1551) that the King installed Henning Gagge as bailiff he also proclaimed Peder Gagge as Co-Justice (Meddommer), together with Hans Berildsen, for Bornholm's governing body (the "Landsting", an institution which no longer exists). The king made this move in response to the Lübeck authorities appointing their own man, Hans Reymer the mayor of Rønne, as Bornholm's chief justice (landsdommer). As the King's faithful men, the two brothers built up strong legal defenses against Hanseatic League city of Lübeck; which had gained "temporary" legal control of Bornholm for 50 years, starting in 1525, as a result of Christian III's father Frederik I's inability to pay debts he owed to that city. They had the right to levy taxes upon the inhabitants, this they did unmercifully - i.e. in 1555 Lübeck was forced to return 4,000 units of silver it had obtained through over-taxation. The Bornholmers are recorded to have groaned under the Hansa's rule, and declared "they would rather be under the Turks, than under the German, Christian, imperial free-city."

Henning and Elsebeth must have been married quite soon after Henning's return to the island, as their son Jørgen Gagge shows up as a young "væbner" (squire) at the "frimandsmødet" (freeman meeting) of September 6, 1572, and so he must have been at least 20 years old, thus born circa 1552 (if we assume that Henning was first married after his return to Bornholm in 1551).

Both Henning and Peder Gagge were active fighters in support of their fellow free-men, and peasants, on Bornholm in their struggle for lower tax-payments to the Lübeck council. With King Christian III as their ally, the two brothers made considerable gains protecting the legal rights of the inhabitants, and in maintaining the right of ownership the danish crown had on Bornholm, during their dealings with the learned scholar in Roman Law and Lübeck representative: Herman Boitin, commander of Hammershus fortress. In fact Peder Gagge's behaviour was so aggressive that Commander Boitin complained to the Lübeck council that Peder Gagge wished to decide all matters his own way, and further more insited the people to disobey and riot against Lübeck and its representatives on Bornholm.

During a meeting of the High-Court in København in the summer of 1553, a farmer named Hans Hintse of Rø parish presented a document, written and signed by Co-Justices Peder Gagge and Hans Berildsen, to the effect that he was granted ownership to a particular farm in question. This was approved by the court, even though Commander Boitin and Chief Justice Reymer had condemned Gagge's treatment of the case as highly improper and defiant. Spokesmen for Lübeck's council laid a complaint about Peder Gagge during a meeting with King Christian III in Kolding in October of 1553. Apparently the King must have put a stop to Peder Gagge's monopoly of decision-making, as not much was later heard from him in council-matters - even though he carried on as co-justice until his death in 1559.

On September 10, 1555 he placed his seal on a document which describes him as being "til Almegordt" (of [Store] Almegård in Knudsker parish). Henning Gagge was instrumental in organizing an important meeting at Maglegård in Østermarie parish, between the Danish and Lübeck councils, wherein complaints were settled and strict rules on future taxation were hammered out. Henning Gagge had married Elsebeth Kames, the sister of Claus Kames - a burgher in Rønne. Of Henning's wife not much is known other than that on the 15th of July 1562 the widow "Elline" received an order to report the accounts for the last two years takings, which her deceased husband had not yet remaindered.

J.A. Jørgensen named Henning Gagge's wife as "Elline" (see: "Væbner, adelog frimænd", pages 28 and 29). While Bornholm historian and genealogist Dr. M.K. Zahrtmann gives her name as either Elline or Elsebet, they were married before 1552. One of her brother's descendants is the Mayor (Borgmester) and Militia Captain (Borgerkaptajn) Claus Kames. In 1555 the couple moved to Store Almegård, a proprietairgård (later combinedwith 26 Slg.) in Knudsker parish. Their son Jørgen Gagge later inherited Store Almegård. It was there that Henning Gagge passed away in 1562, and where "Elsebeth" died in 1578. Elsebeth Kames was buried, together with her husband, in front of the alter of the church in Rønne. Even up until "Amtmand" (Prefect) Johan Christian Urne's time, in 1756, their gravestone could still be seen in the church, it read: "1562 29 Jun. Døde S. Henning Gagge. 1578 23 Oct. Døde S. Elsebet Kams"; later there was added: "Denne sten oc sted hører Henning Bon oc Clawes Bon og begge deres arvinger. A. 1622."

In "Borringholmerens Historiebog" M.K. Zahrtmann states the following on page 134:
Henning Gagge var efter Grevefejden den første kongeligt satte Øvrighedsmand med Bopæl paa Landeet selv og tog mangen Dyst med den lybske Høvidsmand paa Hammershus. Han ægtede inden 1555 Elsebet Clausdatter Kames af den kendte Raadmandsslægt i Rønne og fik med hende flere Gaarde; Ægteparret bosatte sig paa den største af disse, Almegaard i Knudsker, hvor han døde 29 Juni 1562 og hun 23 Okt. 1578.

On September 7, 1575, Frederik II (the son of Christian III) informed Lübeck, "that the fifty years' possession, accorded to them by his grandfather, would have expired on the 19th of the month, and he intended to retake possession of the island." The city replied that the "Peace of Hamburg" extended their rights of possession which they held for unpaid Danish debts. Frederik replied the treaty was invalid since his father, who had made it, was not crowned at the time, and he himself had not been consulted in the matter. Complain as they might the Lübeck'ers had neither the power nor the ability to stop the take over.

Peder Gagge's son, also named Peder Gagge, inherited his father's farm: Lensgård in Østerlars. Peder (Pedersen) Gagge is reputed to have been a very brutal man, who had killed a number of people, both on Bornholm and in other locations, for which he was finally seized and installed in Hammershus. The island's vassal, Falcon Giøe, asked the four councilors of the realm, who governed the kingdom during King Christian IV's minority, what he should do with Peder Gagge, who after all was a freeman; whether he should be jailed or sent to Draxholm, where one of the councillors lived. The answer Giøe received was that it was not recommended to jail him, since Peder Gagge was a freeman, but only to hold him in custody in Hammershus until judgment was passed upon him. The judgement handed down in 1590 was that Peder Gagge was to lose his neck.

(Sources: Dansk Adelsårbog, volume XX, page 147; for his coat of arms (våbenskjold) see "Heraldisk tidsskrift", nr. 43, 1981.)

The following according to Sigvard Mahler Dam, 2013:
Laurids de Thurah published a description of Bornholm and Christiansø in 1756, and the author of many of the details was "Amtmand" (Prefect) Urne[= Johan Christian Urne (1705-1787), Prefect for Bornholm from 1740]. He received a copy of the book in which he made corrections and additions to the text - this copy can be found in manuscript collection in the Royal Library, New Royal colletion 726b-4o. In this book, Henning Gagge and Elsebeth's tombstone was drawn in a rough sketch, in which can be seen Henning Gagge's coat-of-arms, and next to it is Elsebeth's, and which is basically a mirror image of his own - which must mean that his wife's family did not have had a coat-of-arms. Incidentally, there are no sources mentioning that the couple died at Store Almegård (Zahrtmannagain!). So it is strange that they were buried in Rønne Church. If Elsebeth was a from a wealthy burgher family in Rønne, then it's probably more likely that she had brought her husband a merchant's house in Rønne as dowry, rather than Store Almegård, and the couple have probably lived there. This farm was probably passed down to their daughter of unknown name, who married Herman Bohn, whose sons also inherited the Gagge's burial site in Rønne church. After Henning Gagge's death the king sent are quest to his widow on July 15, 1562, to finalize the financial statements for the Royal property Spidlegård, his widow is named here as "Elline" or Ellen. However, on her headstone her name is Elsebeth, so this can easily be a mistake which occurred in the chancellery.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Gagge, Henning (I6699)
 
46915 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)
Oluf Pedersen Kofoed was first a "Købmand" (Merchant) and "Rådmand (Alderman) in Rønne. He was first married first to Margrethe Sigvardsdatter in 1608, with whom he had 7 children, 5 of whom died young. His second marriage on October 19, 1623 was to Giertrud Lauridsdatter, the daughter of Laurids Giertsen, an alderman in Ystad. After which he moved to Ystad in the Danish province of Skåne, as we find him as mayor of Ystad from 1624 until his death in 1636. Oluf and Giertrud had 8 children, 4 of whom died young. His son Sivert, from his first marriage, would also become mayor of Ystad; he owned 3 "Fri Vornedegårde" (Free Copyhold Farms) on Bornholm, namely: Ågård, 2' Vdg. Pedersker, Ågård, 2' Vdg. Nylars, and Heslegård, 2' Vdg. Olsker.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Exstragtt och Forklaring offuer Konng. Matz. Regennschaff, aff Hammerszhus Slott och Leenn, paa Boringholmb, fra Phillippi Jacoby daug, Anno 1617, och till Aarsdaugenn Anno 1618. . . . Noch annamed som Olluff Koefod i Rønnde haffuer ført fraa Gullannd, 20 aller thømmer – 12 ochyllexer.

Konng. Maitz. Regenschaff aff Hammersshus Leenn paa Boringholmb fraa Phillippy Jaoby daug Anno 1617, och thill Aarsdagenn Anno 1618. . . . Peninge giffuedt for Adschilligge waare, som tell Slottenns fornødennhedtehr kiøpt: Giffuet Olluff Koefodt i Rønnde for 3200 tagsteenn for huert thussinde, ny slette daller ehr, penninge - 23 Dr. 1-1/2 Mk. R. 2 Sk. -Noch giffuet hannem tell fragt, aff enn skude fuld med thømmer, fraa Gullanndt och till Boringholmb, eftter Her Statthollders schriffuellse till Dettløff Hollet paa Gullanndt, som schulle bruges tell Slottenns fornødenheedt, penninge - 30 Rdr.

Indtegt och vdgifft aff Boringholmb fraa Phillipi Jacobi dag Anno 1623 och till Aarsdagenn Anno 1624. . . . Giffuet Olluff Kofod i Rønde for 2 tyllker (12 allen lange) fyre daller, som till enn ny trappe och sualle till fruor suffuen dechen trappe till schriffuer stiuffuen, bleffue forbrugte, penge - 6 Rxdlr.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Pederskier Sochn, Frälssehemman: Hans Pofuelsen i Ågård (Sifuerdt Kofots i Ystad)
Väster Häradh, Ny Laurskier Sochn, Frälsehemman: Niels Olufsen (Sifuert Koofots i Ystad)
Norre Häradh, Oelschier Sochn, Frälssehemman: Sven Monsen (Sifverdt Koofot i Ystadh).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Kofoed, Oluf Pedersen (I4255)
 
46916 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens databese)

Poul Kofoed is the first Kofoed to live in Østermarie parish and is presumed to be the father of Peder Kofoed of Koefoedgård in Østermarie. Julius Bidstrup (published in 1886-87) states that Peder Kofoed was the son of a Mads Kofoed, however this is now known to be incorrect. Poul Kofoed's name (in the old records it is spelled variously, in low German, as: Pavell Köfföth and Powijl Kaafodt, etc.) is mentioned in 1549 as Reeve (Sandemand) for the East District (Østre Herred), and Merchant Guild Chairman (Oldermand), and as living at one of the largest farms in Østermarie parish: Koefoedgård, the 23' Slg. That Poul Kofoed and his family were firmly establish in the area can be seen by the fact that already by 1569 a forest (skov) in Østermarie parish had become known as "Kofods-skov".

His ancestry is not certain and is disputed, and made more difficult by the fact that he never used his father's given name as part of his signature or mark. According to both Kure's farm-owner list his patronym is "Hansen". There are several theories on his ancestry:

1) Bornholm historian Dr. M.K. Zahrtmann (in 1931) thought that he is Dr. Zahrtmann believed that Poul Kofoed may be same identical to the "Povl Hansen" who, in his capacity as "Herredsfoged" (Bailiff) for Eastern District, conveyed on August 11th 1559 a lawsuit from Commandant Sveder Ketting to the "Herredagen" (High Court) in København; base on this Zahrtmann thought that perhaps Poul Kofoed was the son of a Hans Kofoed and brother to Peder Hansen Kofoed and Esbern Hansen Kofoed; and that Hans Kofoed was the son of the first recorded Kofoed on Bornholm: the Hanseatic trader and freeman Peder Kofoed from the german free-city of Lübeck, and brother to Mads Kofoed. Peder Kofoed is known to have been the representative for Lübeck in Rønne from 1510, mayor of Rønne from 1522, last mentioned in 1532.

2) In "På spor af de første Kofod'er", Jørn Klindt (published in 1979) states that there is not enough evidence to back this up with any certainty; he thinks that perhaps he is brother to a Hans Kofoed of Rønne, who is mentioned in records from 1525-43.

3) Other have speculated that he is the son of Peder Kofoed of Lübeck, and that Peder is the son of Henrik Kofoed (died 1515), a nobleman and wealthy merchant in Lübeck. Henrik is known to have married a widow named Mette in 1466. Henrik had a residence at Mengstrasse 29 in Lübeck. Also owned Grosse Alterfähre 35-36 (which had 5 rooms), and in 1487 inherited Glockengieserstrasse 32, which he sold within a year. He sold the residence on Mengstrasse in 1505. After his death his widow sold Grosse Alterfähre.

I doubt that the Poul Hansen who was District Bailiff in 1559 was in fact Poul Kofoed, as it appears to be out of character for the male members of Kofoed-family from the first few generations to completely drop the use of the Kofoed surname in favour of a patronymic surname. In fact none of the male members of the Kofoed-family during the first four generations are ever recorded as using a patronymic; probably a throw back to their non-Scandinavian roots Poul Kofoed's sons were part of a new generation of Kofoeds born around the middle of the 1500s that began to play a larger role in the island's upper-class. At the same time much more written documentation becomes available, so the individual families can be traced without too much guess-work.

In 1543 a group of Lübeck and Danish commissionaries were appointed to settle a dispute regarding money owing to Lübeck by some Bornholmers. Various meetings were held around the island to settle the matter. The farmers from Østermarie and Ibsker parishes that were involved met at "Pavell Köfföthes" farm in Østermarie parish to discuss the matter with the Lübeck Governor, Sveder Ketting. At that time he was not signing documents for the parish, but six years later in 1549 "Powijl Kaafodt" was the Reeve for Østermarie parish, or as that position is still called on Bornholm: "Sandemand". A "sandemand" was the chief magistrate and bailiff of a parish (sogn), in otherwords a Reeve, and in many ways had duties equivalent to a Mayor (Borgmester) of a township (købstad).

In 1550 he participated in the establishment of the first Latin-school in Rønne. In 1554 he appears again in his position as "Sandemand" for the Eastern District of Bornholm (Østre Herred, consisting of: Østerlars, Østermarie, Ibsker, and Svaneke); that same year he is known to have undertaken a journey to Lübeck. Dr. Zahrtmann believed that he may also be same person as the "Povl Hansen" who as "Herredsfoged" (District Bailiff) for Eastern District, conveyed on August 11th 1559 a lawsuit from Commendant Sveder Ketting to the "Herredagen" (High Court) in København; base on this Zahrtmann thought that perhaps Poul Kofoed was the son of a Hans Kofoed, however this seems unlikely. A document from March 21, 1584 names Esbern Kofoed, the "Kongelig Tolder" (Custom's Officer) for Bornholm, as being the son of Poul Kofoed and Jep Hansen's daughter.

The "Lybækkerne" (the germanic Hansa imperial free-city of Lübeck) had controlled Bornholm since 1525; King Frederik I had forfeited the control of Bornholm to Lübeck for 50 years because of his inability to pay debt sowed to the city. The natives of Bornholm are recorded to have groaned under the Hansa's rule, and declared "they would rather be under the Turks, than under that German, Christian, imperial city." King Frederik took pity on them and declared the inhabitants under his protection -this was to little avail though.

Fifty years later a sign of Lübeck waining powers can be seen in the actions of King Frederik II concerning Bornholm. During those long years the island had been considered the Queen-city of the Hansa's special possession; they had made much profit from the enforced payment of dues, and the export of such valuable commodities as limestone. First a Lübeck governor was formally ejected from København, then the inhabitants of Bornholm, encouraged in insubordination by seeing how the authorities in København dealt with their masters, refused to pay their dues. Finally, one of the towns even forcibly ejected some Lübeck traders. An ominous sign of things to come are reflected in Frederik's opposition to any mention of Bornholm during peace treaties.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance:
1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11.Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen;14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

On September 7, 1575, Frederik II informed Lübeck, "that the fifty-years of possession, accorded to them by his grandfather, would have expired on the 19th of the month, and he intended to retake possession of the island." The city replied that the "Peace of Hamburg" extended their rights of possession - which they held for unpaid Danish debts. Frederik replied the treaty was invalid since his father, who had made it, was not crowned at the time, and he himself had not been consulted in the matter. Complain as they might, the Lübeck'ers had neither the power northe ability to stop the take over.

Located just outside of Koefoedgård's main house is a mighty oak-tree(eg), known as the "Nøgle-egen", which is said to be the "key" (nøgle) to the farm's good fortune. This romantic legend probably dates back further than the 1800s; no sure explanation is known as to how or why this came to be thought. The oak-tree dates back to the time Poul Kofoed took possession of that beautiful farm located in the fertile coast-land between Svaneke and Gudhjem. The farm-house commands a wide view of the eastern parishes and Svaneke township.

The book "På spor af de første Kofod'er" by Jørn Klindt (published 1979) is a scholarly examination, which tries to clear up the many errors surrounding this family's genealogy. It is thought that the immediately preceading ancestors to the Kofoed'er of Bornholm originated from the area around Hamburg, in the Duchy of Holstein. In 1286 there is mention of a knight, Albertus Koefoed; the Holstein'er family attained the right to be armigerous and held various titles of knighthood. Every couple of generations the family rose in status to near nobility, only to then descend the social ladder; they never broke into, and then maintained, noble status.

According to Jørn Klindt it was the so-called "Østermarie branch" (a.k.a. Julius Bidstrup's "Familien B") of the Kofoed-family that adopted the image of the cow-foot around the year 1595 - it is displayed on a tombstone in Østermarie Church, as well as in the seal of Mayor Esbern Kofoed, and later used by Mayor Poul Kofoed Madsen of Svaneke. But the cow-foot was not the preferred seal image for the Kofoeds, but rather a very old armorial image - the chevron (sparre) was the most widely used. Notably by the so-called "Rønne branch" (a.k.a. Julius Bidstrup's "Familien A"). First used by Chief Justice Jens Madsen Kofoed (c.1541-1625) of Rønne. Followed by his half-brother Hans Kofoed(c.1550-1623) of Blykobbegård, who used the chevron in his seal in 1595.Hans Kofoed's oldest son Mads Madsen Kofoed (c.1588-1646) used the chevron from 1608, and thus on down through the family.

Jørn Klindt states that in Holstein in the late-1200s and early-1300s there can be found record of a number of Kofoed men: Albertus (-1286-), Henrik, Didrik, and Bertold. In the mid-1300s: Hasse, Johannes and his son Markvard, Frederik, Conrad, Michael of Lübeck, and two other Johannes. In the mid-1400s there were a number of Hanseatic traders: Henrik (-1466-1515) and Hans (died 1481) - both of Lübeck, Hans (-1484-)of Wismar, and Jesper (-1526-). The Hans Kofoed who died in 1481 is known to have had five children: Joakim, Grete, Engel, Anna, and Hans (born 1481). In the early-1500s one of the Kofoed Hansa traders is known to settled on Bornholm: Peder (-1510-1532-) of Rønne.

From the "Dansk adelsvåbner, en heraldisk nøgle", page 92, by Sven Tito Achen, Politikens Forlag, 1973, København:
Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.

(The above translated to English:)
Kofod. On the shield a cow-foot. Colours and eventual helmet unknown. Markvard Kofod, arms carrier in 1378; no known descendants. NDA page 151.

On Bornholm there were three classes of farms:
1] Proprietairgård(Propr.), earlier called a Friegård - meaning property owned by a freeman("frimand", later called a "proprietær");
2] Selvejergård (Slg.) -meaning a farm owned independently, free of obligations to a property owner - it could be occupied by its owner or rented out to a peasant farmer (bonde);
3] Vornedegård (Vdg.), also spelled Vårnedergård -meaning a farm leased out long-term by a land-owner (proprietær) to atenured peasant farmer; these farms were "attached" to a proprietairgård, and entailed accompanying work obligations by the peasant for the proprietår who held the rights on the farm's lease. These rights were known as the "Herlighedsright" (Glory-right).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Kofoed, Poul (I4245)
 
46917 Note (Per Nermo)
I en bog der hedder "Soranerbiografier" fandt jeg følgende:
Jens Madsen Hundevad, student 1674, var sandsynligvis søn af Mads Poulsen Buch og Sara Jensdatter Hundevad og bror til Poul Madsen Buch. 		Hundevad, Jens Madsen (I24390)
 
46918 Note (Skanderup Præster)
2. Knud Mogensen Buch (1553 - 1604)
Må være født omk. 1533 som søn af Mogens Knudsen Buch, der sandsynligvis var bror til den forrige præst. Der er uenighed om hvornår han er død. Der forekommer både datoen 29. Aug. 1600 og 12. Okt. 1604.
Knud var sognepræst i Skanderup 1553-1600. Han overtog kaldet efter Jens Buch der formodes at være hans farbror og han blev stamfar til de følgende 4 generationer af præster i Skanderup.
Knud var gift med Maren/Marine Jensdatter. Nogle mener at familieforbindelsen til den forrige præst var, at Marine var formandens datter. De fik mindst 5 børn : Jens, Inger, Marine, Hans og Karen.
Det fortælles om ham at han var Bondefødt og gjorde bondearbejde til sit 18. år. Han skildres som "meget brav". Men det fortælles også, at han var trættekær og han fik 1572 et tilsagn fra kong Frederik II, om at holde sig fra klammeri, uenighed og trætte, hvis han ikke ville afsættes:
18. November 1572 (Koldinghus): Til M. Hans Laugssen, Superintendent i Riiber Stift. Kongen har erfaret, at Hr. Knud Monssen i Nobøl [Nagbøl], Sognepræst i Skanderup Kirke, stadig ligger i Kiv og Trætte paa Tinge og Stævne, hvilket ingenlunde passer sig for en Guds ords Tjener, hvorfor Kongen ogsaa havde ventet, at M. Hans havde ført bedre opsigt dermed og ikke set gennem Fingre med de Præster i hans Stift, som snarere ere at finde paa Herredsting og Landsting i Færd med at forfølge verdslige Sager end hjemme ved deres Bog. Det befales ham straks at kalde Hr. Knud Monssen for sig og give ham alvorlig Ordre til fuldstændig at afholde sig fra alle Trætter og, hvis han har saadanne, da at henvende sig til Lensmanden, som har ham i Forsvar. Vedbliver Hr. Knud alligevel med saadan verdslig Bestilling og med at føre Trætter paa Herredsting og Landsting, skal M. Hans straks afsætte ham.
Knud er åbenbart heller ikke tilfreds med sit udkomme:
14. Marts 1580 (Koldinghus): Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup, der for nogen Tid siden har fæstet Kirkens Korntiende af Skanderup Sogn paa Livstid, men siden har klaget over, at Afgiften af Tienden var sat for højt, maa herefter nøjes med at svare den Afgift, 20 Ørt. Rug og 14 Ørt. Byg som Erich Løcke paa Riberhus nu har sat Tienden til.
20. Januar 1588 (Gamsted): Befaling til Caspar Markdanner. Da Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup Sogn, har klaget over, at Skanderup Kirketiende, som han har i Fæste, er sat for højt i Afgift, skal Caspar Markdanner undersøge sagen og, hvis Afgiften er for høj, nedsætte den, dog saaledes, at Kirken ikke kommer til kort.
Om præstegården og dens tilliggender på den tid meddeles i "et åbent brev" af 6. april 1580: "Nedennævnte Jorder og Ejendomme, som Folk i fordums tid i Følge de af Hr. Knud Mogensen i Nagbøl, Sognepræst i Skanderup, fremlagte Vidisser af Skanderup Kirkes Bog og gamle Missale have givet til Skanderup Præstegaard i Nagbøl, herefter altid skal høre til denne Præstegaard, nemlig en Jord vest paa Vaiberg, som Knud Buch og Ancher Buch 1480 have givet til den daværende Sognepræst Hr. Anders Pedersens underhold, Frepe Toft, som Tuli Mørch har givet, for hvilken han har 3 Agre i Thamisbølle, 2 Agre, kaldede Kleingsmedtz Toft, som Tuli Mørch 1397 har givet, Remmerstoft i den nordre Del af Lunderskouf Mark og 3 Ottinger Jord i Nagbøl og Dollerup og den fjerde til Vederlag for Gunderlille Otting, som Ebbe Nielsen og hans søster, Osse Nielskone 1480 have givet, en Toft i Skanderup Mark nord for Karlsbygge, som Ifuer Nielsen i Skanderup 1479 har givet, og en ager i den første Toft i den østre Del af Nagbøl Mark, som Else, Esbern Anderssens Enke i Dollerup har givet Præsten til Forøgelse af hans Toft til Bogbyagger"
Knud Buch var hans farfar og Ancher Buch dennes bror og Tuli Mørch må have været deres oldefar.
Knud opførte Præstegårdens vestlige længe "auxelio Jesu et propriis impensis" (ved Guds hjælp og egen bekostning). Pastoren lod også indsætte små rimede gudelige indskrifter på kirkeloftets bjælker o. lign. steder i Kirken, f. eks. "Al min Elænd haver ieg Heden vend udi Guds Haand. Sub Christi custodia nulla sunt pericula, 1586 Canutus Magni." [under Kristi beskærmelse er intet at frygte, 1586 Knud Mogensen]. Dette sidste latinske er overført til en nyskæring i alterbordet, der er fra samme tid, men restaureret i 1934. En anden af hans sentenser lyder "Hvad du begynder og tager for Hænde, Lad Gud være Begyndelse og Ende. Vandre varlig, tær sparlig, Tiden er farlig, Døden kommer snarlig". Disse er nu forsvundet. Et minde om ham er der dog på prædikestolen fra 1589, hvor hans navnetræk "Chanuto Magni" ses sammen med Lensmand Kaspar Markdanners. Stolestadegavlene er også fra hans tid.
Knud Mogensen og hans hustru ligger formentlig begravet ved alterets sydende og iflg. "Danmarks Kirker" er han først død i 1604, men sønnen overtog embedet fra omkring 1600.
Datteren Karen blev gift med Peder Poulsen, vistnok ældste søn af Poul Jensen, rådmand og købmand i Kolding.
Datteren Marine, blev gift med Peder Poulsens bror Poul Poulsen Paludan, rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding. Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar.
Datteren Inger blev gift med præsten i Vonsild Anton Madsen.
Sønnen Hans kom ulykkeligt af dage. Han studerede ved Københavns Universitet hos Thyco Brahe, men blev en aften i 1586 dræbt af et stenkast af en anden student.
Sønnen Jens Knudsen Buch efterfulgte sin far som sognepræst i Skanderup fra 1600. 		Buch, Knud Mogensen (I24353)
 
46919 Note (Skanderup Præster):
1. Jens (Knudsen) Buch (ca.1536 - 1553)
Jens må være født ca. 1497 og formentlig på Nagbølgård, som søn af Knud Jepsen Buch og en datter af Mogens Lange. Det er usikkert, men kan udledes af gamle missiver.
Jens var før Reformationen munk, men blev derefter sognepræst i Skanderup indtil 1553.
Sønnen Søren Jensen Buch blev præst i Ølgod.

Note (Buch-puslespillet)
Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse.
Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner.

Note (John Helt Green, side 230)
Jens Knudsen Buch, f. omk. 1497, g. m. Lene Jørgensdatter, datter af sognepræst i Grimstrup og Årre Jørgen Jørgensen. Jens Knudsen Buch var før reformationen munk, derefter luthersk sognepræst i Skanderup til sin død i 1553, hvor han blev efterfulgt af sin brorsøn Knud Mogensen Buch, d. 29/8 1600. En datter af denne, Marine, blev gift 12/10 1600 med Poul Poulsen Paludan rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding (Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar). Knud Mogensens søn Jens Knudsen Buch var sognepræst i Skanderup 1600-1614. Dennes søn Jacob Jensen Buch sognepræst 1614-1654. Dennes søn Jens Jacobsen Buch sognepræst 1654-1687 og endelig dennes søn igen Nis Jensen Buch sognepræst 1687-1691. 		Buch, Jens Knudsen (I24323)
 
46920 Note (Slægten Brødsgaard)
De ældste led af denne slægts mandslinie, som det er lykkedes at nå tilbage til, finder vi i Påby i Harte sogn, Brask herred. Denne lille landsby bestod i 1500- og i 1600-tallet af 4 gårde, nemlig foruden præstegården 3 fæstegårde, som i året 1579 fra hver sin adelige ejer blev mageskiftet til kronen, hvorefter de kom til at høre under Koldinghus len (Kr. skøder 10.1. - 23.3. - 8.7.1579). Senere blev de tre krongårde ligesom andet krongods i Koldinghus len (amt) ryttergods under 2. jyske rytterregiment.
I den Påby-gård, der nævnes først i lensjordebøgerne, boede der i første halvdel af 1600-tallet en mand ved navn Jep Pedersen (Job. inde. t. D. Kano. efter bef. 3.8.1624, lensjob. 1633); han efterfulgtes ca. 1640 af Peder Jepsen, der vel har været hans søn (lensjob. 1641 og l643), men han kom kun til at bo her i ganske få år, inden han døde, for i lensregnskabets indfæstningsregister for 1643-44 læses:
26. juli 1643 fæstede Gyde Madsen den crongård i Påbys, som Peder Jeppesen fradøde; gav 2 rd1. (til indfæstning, et lille beløb i forhold til, hvad der var almindeligt for gårdene i lenet på den tid). 		Pedersen, Jep (I24454)
 
46921 Note (Slægten Josephsen)
Anton Kristian Hansen f. 11/5 1878, d. 19/3 1945. Boede paa forældrenes ejendom 39.slg. pc. i Bodilsker, derefter i Kannikegærdet i Bodilsker, sidst i Nexø. Gift 1/11 1904 med Anna Margrethe Ipsen f. 16/11 1881, d. 27/12 1947. Datter af slagtermester Kr. P.Ipsen og hustru i Aakirkeby. 		Hansen, Anton Christian (I26023)
 
46922 Note (Slægten Josephsen)
Julius Peter Hansen f. 1/4 1885. Smed. Rejste 1908 til Amerika. Gift 21/l 1908 med Janusine Kristine Ipsen f. 7/1 1886.
Rejste 1908 begge til Amerika. Tilbage til Danmark 1914. Smedemester i Bodilsker. Derefter isenkræmmer i Aakirkeby. 		Hansen, Julius Peter (I25993)
 
46923 Note (Thomas Christensen, forfatter til Skanderup Sogns Historie)
Han har erkend, at det er en fejl, når han i bogen angiver Jep Nielsen Buchs hustru som Mette Terkelsdatter. Der var tale om en fejltolkning af kilden. En ny kontrol viser, at der i henhold til Thomas Christensen står: "8 mand vidnede at Morten Terkelsen, som boede i Bølling, det var fornævnte Jep Buchs Oldemor Mette Buch, som boede i Nagbøl hendes morbroder, som tvende breve udviser o.s.v. Anno 1541"
Jep Nielsen Buchs hustru er således datter af Mette Terkelsdatter, der kan have været gift med Ancher Knudsen 		Anchersdatter, Mette (I24269)
 
46924 Note (Tom Brøndsted, http://tom.brondsted.dk/genealogi/hatting/1_18.php#I867)

Født 1561 i Kolding. Død 13. juli 1640 i Egtved. Provst i Egtved-Ødsted. ~ 1. gang 14. juni 1590 i Verst med VI.61 Mette STEPHANSDATTER (-1617). ~ 2. gang 22. november 1618 i Egtved med Inger Nielsdatter BUCH (-1656). ·
Han blev student fra Roskilde 1584 og drog udenlands (Wittenberg) 1586. Blev sognepræst i Egtved-Ødsted 1588. I en ung alder desuden provst, ca. 1594. Død som jubellærer 1640. "Meget venerabel og retsindig; stiftede meget godt; dræbte engang en ulv med en sten, som i mange år var i præstegården". Til minde om dette blev stenen opbevaret ved præstegården og fik indskriften : "Med denne sten og bøgegren, blev dræbt gråben i ageren". Gravsat med begge sine koner i en muret grav under kirkens kor og der blev opsat et ephitafium for ham.

Gift 1. gang med Mette Stephansdatter, død 1617. 8 børn. Hendes morbror var forgænger i embedet og før ham havde hendes morfar været den første præst i Egtved efter reformationen. Gift 2. gang med konens kusine Inger Nielsdatter Buch, død 1656 uden børn. Ialt vist 8 børn, men kun 2 børn af første ægteskab førte slægten videre. 		Paludan, Søren Poulsen (I24259)
 
46925 Note (uddrag fra Norman Lee Madsen)
Michel Pedersen lived at Grødbygård, 11 Vdg. Åker, from 1645 until 1663. He obtained a mortgage for 650 Sldr. to purchase Bjergegård, 24 Vdg. Åker, on May 18, 1663 from the farm's owner Berild Hansen.

According to Bornholm's militia list of 1678 he held the rank of Sub-Lieutenant (Fenrik).

From Bornholm's Militia register of April 5, 1678:
Boringholmb, Synder Herret. Huor udi befindes Officerer och Gemehne Mænd som døchtig er och hafuer Gevehr saa vel som gamble med Spiud och Spa som efterfølger: Captein Hans Jensen i Poelscher Sogn; Lieutnant Hans Loug i Aakier Sogn; Fendrich Michel Pedersen i Aakier Sogn; Captain Armes Errich Jacobsen i Boelschier; Sergiant Laurs Jensen i Aakier Sogn; Sergiant Madz Pedersen i Aakier Sogn; Corporal Rasmus Andersen i Aakier Sogn; Corporal Peder Jensen i Perscher Sogn; Corporal Erland Nielsen i Bolscher Sogn; Corporal Jens Oelssen i Perscher Sogn; Monsterschriver Hans Isachsen iAakier Sogn; fire Tambur: Hans Pouelsen, Morten Jacobsen, HansSadelmager, Henrich Schreder; Felt Pibber Jørgen Folchmand i Pouelschier Sogn.

...

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
April 26, 1682, page 279a: Noch bleff i dag 3de gang laugbøder sahl. Michel Pedersens sidste paa boende gaard, kaldes Bieregaarden i Aackiersogen, som hand fra døde, og det til sl. Bereld Hansens arffuinger, om der nogen er dend med sølff og penge, vil indfri. Thingudene forlelagt, rette paa sognesteffne at til kiende giffues, omnogen der til vil suare.

May 31, 1682, page 280b: I dag 4de gang laug bøden Bieregaarden i Aackier sogen, som Berild Hansen haffde paa boet og er fra død om der nogen aff hand ved kommende dend fra Johanne sl. Michel Persens, som nu paa boer. Dend med sølff og penge vil indfri, ellers esker Johanne sl. Michel Persens fuldmegtig Borg. Christen Gregersen panted til eye. Her imod i rettelagde Hans Kofod i Perskersogen sit skrifttlig indleg sombleff lest og paaskreffuet.

December 20, 1682, page 298a: Dom. Eftter som sahl. Berild Hansen, haffuer pandtsat till Mickel Pederseen hans gaard, kaldes Bieregaard beliggendis udi Aackier sogen, med ald sin til hørende eyendom og trende udbygger huuse, for 650 Slettedr. Huilcken gaard og dendz tilliggelse, Michel Pedersen skal haffue som eet brugeligt pant og besidde, udi sexten aar, og naar forhen sexten aar var forløben da skulle Berild Hansen eller sine arffuinger, betalle til Michel Pedersen eller hans arffuinger bemelte 650 Slettedr. gangbahr mynt udi thrende terminer, som pandtebreffuet om formelder, daterit dennd 18 May 1663 og aff Berild Hansen vedstaad inden Synder Herritz ting dennd 19 nest eftter, som det der paaudsted de thingsvidne om formelder, og eftter at forhen 16 aar er forbiganget, haffuer Johanne sahl. Michel Pedersen ved sin laug verge Borgemester Christen Gregersen, till Hiemting og Landzting ladet laugbiude berørte Bierregaard, og esked pengene, till huilchen laug biudelse og eskning. Anne sahl. Madz Koefoedz udi Pedersker sogen, med sin laugverge, som skal vere udi slegt og biurd till sahl. Berild Hansen, er lovlig citerit. Og som ingen aff dennd sahl. mands arffuinger, eller nogen af slegten ej endnu haffuer vildet lade dem finde med penge till at indløse forhen gaard, vil Johanne sahl. Michel Pedersens haffue gaarden till eyendom, om hun iche eftter loulig eskning og lovbydelse erlanger sine penge. Da dersom sahl. Berild Hansens arffuinger eller slegt iche ind frier bemelte gaard med penge inden 2de maaneders forløb. Da gaarden Johanne sahl. Michel Pedersens og arffuinger eftter lovlig med fart, og taxering, eftter recessen at følge gaarden till eyendomb. Detz tillvindesbiurd etc.

...

Extracted from the probate for daughter Christine Michelsdatter, June 13,1702, page 268:
Anno 1702 den 13 Juny og paa folgende dato er efter louglig giorde tillysning holden registering og vurdering, sampt schifte og deeling, efter Olluf Jensen Juhls salige hustru Kirstine Michelsdaatter som med bemelte sin mand boede, og hun ved døden afgich pa ded 24 Fri Wornede kaldes Bierregaarden beliggende i Aacher Sogn. . . Nemlig efter tolfsamfrenders forreting, og kendelse sidst datered dend 9 Janv. 1666 med formelte Doms meening, og indhold, med forman Jep Laursøn, og hans medfølgere i Aaekier Sogn opretted paa den 35 Gaard i bemelte Aaekier Sogn, befendes Olluf Jensøn Juhl efter sin moders dødelig afgangat være sæded og adgangen i formelte 35 Gaard beretteget til rendt. . . og tilkommer Olluf Jensøn Juhl i forberørte 35 Gaard i Aaekier Sogn til arf efter sin salig fader Jens Jull. . . Thobias Jocumsen til ham hafure betalt dend deel og anpart ham er tilfalden som forhen s. Barbara Herman Bohne Mortensens i Rønne var berettiged udi omrørte 35 Gaard, efter derom til hende af s. Peder Olsen udgifue pante bref datered den 11 Martj 1676.. . en sølfske med et fladteskatte trigeed med M.P.S. - H.C.D. . . .

Note: the probate for Michel Pedersen's daughter Christine Michelsdatter (June 13, 1702, page 268) mentions a silver spoon (sølvske) with the intials "M.P.S. - H.C.D." which must refer to Christine Michelsdatter'sparents Michel PederSen and Hanne - the C.D. likely stands for ChristensDatter.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016 		Pedersen, Michel (I25041)
 
46926 Note (Wiberg præsteslægter)
Levede endnu 1622, da han optraadte for sin Datter Anna i en Retssag hun havde mod Anders Ringkjøbing i Henne 		Familie: Jørgen Jørgensen / Gertrud Lauritsdatter Barfod (F8751)
 
46927 Note 11/12-2019: Fødselsår for børn viser, at det er en sammenblanding af 2 personer med navnet Søren Paulsen.
Note 11/12-2019: Registreret som søn af Paul Jensen, men det er sandsynligvis en fejl. 		Paulsen, Søren (I31841)
 
46928 Note baseret på oplysninger fra Jan Løve Østerbye:

Anders Christian Østerbye var født den 29. august 1824 i Assens og døbt den 3. november 1824 i Assens. Han blev udlært som bager i faderens forretning i Assens 1842 efter 5 års læretid. Ved FT 1845 var han bagersvend i Odense hos Jørgen Nielsen Østerbye (slægtning). I 1850 lavede han mesterstykke som bager i Assens og samme år løste han borgerbrev som bager i Assens. 1854 købte han Østergade 25 i Assens for 4.500 rd. Den blev videresolgt i 1875 for 12.000 kr. I 1860 slog han sig ned som bagermester i Odense. I 1866 løste han borgerskab som brændevinsbrænder og året efter fik han ret til udskænkning (opsagt 1870). Ved FT 1880-90 ejede han Vesterbro 50 i Odense, hvor han og konen boede. Han var da proppeskærer.

Han døde 74 år gl. som partikuliær og fhv. bager den 11. december 1898 Vesterbro 50 i Odense og blev begravet 16. december s.å. fra Skt Knud, Odense. Forældre og 2. ægteskab er også angivet her.

Han blev (1) gift den 28. april 1854 i Skt Knud, Odense med Elisabeth Marie Cathrine Østerbye. Hun var datter af Jørgen Nielsen Østerbye og Mette Maria Rasch, født den 9. februar 1829 i Skt Knud, Odense og døbt den 2. april 1829 i Skt Knud, Odense. Hun døde den 16. januar 1862 i Skt Knud, Odense og blev begravet den 21. januar 1862 i Skt Knud, Odense. Han blev (2) gift den 3. november 1865 i Skt Knud, Odense, med Gertrud Kirstine Clausen. Hun var født den 26. oktober 1830 i Odense og døbt den 19. november 1830 i Skt Knud, Odense. Formentlig hende, som Sofie Magdalene Løve omtaler i et brev i 1904, hvor datteren Louise er taget til Odense for at pleje tante Gertrud, som har ligget syg en måneds tid. 		Østerbye, Anders Christian (I6994)
 
46929 Note baseret på oplysninger fra Jan Løve Østerbye:

Hans Peter Østerbye 4
var født den 9. januar 1798 i Assens og døbt den 15. januar s.å. Han blev bagersvend i 1814. Han var bagersvend i Fåborg i juli 1819 (fadder her). Formentlig tjente han hos bagermester Hans Henrik Bolt i Fåborg. I 1823 fik han borgerbrev som bager og samme år lavede han mesterstykke. (Kilder: lavsprotokoller i Assens).

I 1821 havde H.P. Østerbye overtaget ejendommen i Østergade 10 efter svigerfaderen (mod at udrede 400 rd. til svigerinden Birthe, tage ham på aftægt og bekoste Birthes bryllup). 1857 købte han naboejendommen for 1000 rd. 1858 nedbrød han de 2 gamle ejendomme og opførte et nyt hus på hjørnet ved Lille Kirkestræde. De fik 6 børn. Af matriklen kan man se, at han ejede jord (godt 4 skpr) i Assens købstadsjorder. Han er nævnt som oldermand i bagerlauget fra 1837. Brandinspektør i en årrække i 1840'erne.

Ane Kirstine og Hans Peter Østerbye kom bl.a. sammen med (fra fadderlisterne): garver H.J. Schwartz (han var gift med Martine Gløerfeldt, en søster til Karen Gløerfeldt; eligeret borger og brandinspektør, et job, som overgik til H.P. Østerbye ved Schwartz’ død i 1842), brødrene Thomas og Bertel Roy (gørtlere - Bertel var Ane Kirstines svoger), købmand Cronborg, skomagermester Løve og skomager Niels Storm (svoger). Da næsten alle er gamle Assensslægter, må man formode, at de har kendt hinanden siden ungdomstiden.

Hans Peter Østerbye døde 9. juli 1863 i Assens og blev begravet den 13. juli. Ane Kirstine fik i 1863 lov til at hensidde i uskiftet bo efter HPØ. Hun havde bevilling af 1864 til at drive "Kildens Minde". Efter Hans' død solgte hun i 1865 ejendommen til sin søn Jacob Østerbye. Hun døde den 29. november 1882 i Assens og blev begravet den 5. december. 		Østerbye, Hans Peter (I6989)
 
46930 NOTE fra "Skrædderbogen".

Niels Rasmussen Skuster var fæster under Rugård Gods, og hans fæstebrev lyder således:
"Jeg Christian Lerche til Lerchenfeld og Ruugaard" Ridder" Kongl. May.ts General Major ved Cavalleriet Og Deputterede udi Land Etatens General Corrmisariat, Kiendes og hermed tilstaar, som og hermed steder og bortfæster til Niels Rasmussen Skuster dend Gaard i Hyllested, som Hans Andersen tilforn har beboed, mens formedelst armod frakom, staar for Hartkorn nye Matricul 6 Tdr. 1 Skp. 1 Fjdk. 2 Alb., Hvilchen Gaard med ald sin tilligende benefnte Niels Rasmussen maa nyde, bruge og sin lifstid beholde med de Vilkor, Hand i Rette tider og Terminer svarer de der af gaarden ordinaire og Extraordinaire kongl. Contributioner, som nu ere eller herefter paabuden maatte Vorde, Rigtig uden Restans, saavelsom og den af Gaarden efter Jordebogen gaaende landgilde til hver Martini, forretter sit Hoveri med Reiser, ægt og Arbeide, lige Ved en sin Naboer, holder gaarden og dens bygning udi Vedbørlig og lovlig stand, uden at forringe, bortleie, Saaer til Halvs eller i nogen maader forekommer dends underliggende" Være Herskabet og dens forordnerede fuldmægtig hørig og lydig, Ja, Endelig for det øfrige han (holder) sig hans kongel. May.ts allernaadigste lov og forordninger efter Rettlig, aldt under dette sit Fæstes Fortabelse.

C. Lerche."

Niels Rasmussen Skuster drev gården indtil 1740, da han oplod den for sønnen, Jens Nielsen Skuster. 		Skuster, Niels Rasmussen (I999)
 
46931 Note fra (Kathrine Tobiasen):
Dom. 10. Post Trinitatis den 13. august døbt Gregers Hendrichsen af Fredtoft og hans kones 3. barn, Kiersten født ante den 10 . Faddere: Hans Christensen i Markskel, Peder Nielsen Skytte i Oxbøl, Anne Anderses paa Gedbjerg bar barnet, Anne Skyttis i Oxbøl, Boeld Lavridtsdatter ibid. Konen introduceret 16 Post Trinita tis. 		Gregersdatter, Kiersten (I8613)
 
46932 Note fra åØå(Kathrine Tobiasen)
Dom. 17. post Trinitatis døbt Greis Hendricsens søn Christen i Fredtoft. Karen i Broeng bar barnet. Faddere: Frands Møller, Peder Wium, Christen Nielsen på Gedbjerg, Søren Bundisen i Skødstrup, Jørgen Pedersen i Præstegaarden, mølleren på Hesselmed, Jens datter Anne i Markskel, Kirsten Andersdatter på Gedbjerg, Poul Clausen i Broeng og Hans Markskels kone. 		Gregersen, Christen (I8616)
 
46933 Note fra åØå(Kathrine Tobiasen)
Dom. 23. post Trinitatis døbt salig Greisis datter Maren af Fredtoft, Jacob Jensens kone bar barnet. Faddere: Byrge i Broeng, Jens Møller, Hans Lassen, Jørgen Tygesen, Hans Lftgaards og Hans Ebbesens kone.
Eodem die (Dom. 3. Advent) introdiceret salig Greisis kone i Fredtoft. 		Gregersdatter, Maren (I8617)
 
46934 Note fra åØå(Kathrine Tobiasen):
Onsdag den 6. juli døbt Gregers Hendrichsen i Fredtoft og Maren Nielsdatter 4. barn, Niels. Født ante den 3. juli. Faddere: Bunde Sørensen i Skødstrup, Hans Franzen ibid., Peder Smed af Oxbøl, Maren Knudsdatter af Markskel bar barnet, Kiersten Nielsdatter af Bredmose.
Konen introduceret Dom. 11. Post Trinitatis den 7. august. 		Gregersen, Niels (I8614)
 
46935 Note fra Carl Guldbjerg:
1834 er hun 6 år og opholder sig hos besteforældrene Niels poul Taarning skolelærer og sognedegn.
1861- 1876 ejer af Torvet 12 i Kalundborg. FT: 1845 : bosat hos Morfaderen .
1863 - 1889 lærer ved pigeskolen i Jyderup.
1911 Hørsholmgade 22C. Begravet fra Stefanskirken 		Dyrlund, Dorthea Beate (I11034)
 
46936 Note fra Carl Guldbjerg:
Ejede i Perioden fra 1866 til 1876 sammen med Dorthea Bente Dyrlund og de to halvsøstre Stauphine Andersen og Marie Andersen. Torvet 12 i Kalundborg 		Dyrlund, Hanneline Olerikke Nielsine (I11035)
 
46937 Note fra Carl Guldbjerg:
Ejer af Brandkrog, Them sg.
3/4 1890 Fadder ved Elise Dyrlunds dåb. Aftægtsmand hos sønnen. 		Dyrlund, Frederik Emil (I11032)
 
46938 Note fra Carl Guldbjerg: Afskrift fra skifteprotokol.

Hun fik lov til at sidde i Uskiftet boe. Alle hendes børn giver deres tilladelse.

Den 25 februar 1856 anmeldes hendes død til Skifteretten nemlig at Enkemadam Inger Kirstine Smith født Dyrlund 87 aar gl. ved døden var afgået i dag. efterladende sig som Arvinger en søn Niels Dyrlund Smith gæstgiver i Skomagerkroen en afdød broder Jens Smith børn, en søn Søren Smith mindreaarig, en søn Johannes Smith mindreaarig, en do Gohtfred Smith 16 år en datter Stine Smith, en dito Line Smith, og en dito Anna Smith, ---- en datter Maren Smith gift med Købmand Barnucka i Holbæk, en ditto Ane Smith gift med købmand Christensen i Sorø

Inge Kirstine havde lånt en del penge ud. de bliver nu indbetalt til Boet
Gæstgiver Barnucka i Ugerløse 5000. Rdl.
Gæstgiver Jens Smith Ugerløse 1000 Rdl.
Christensen i Sorø Købmand 1600 Rdl.
Disse gældsposter bliver endeligt opgjort til 8000, Rdl
Udgifterne er i forhold hertil ikke store 519 Rdl.
Skifteretten skal have sit 38 Rdl.
til fordeling 7600 Rd.

Sønnen Niels Dyrlund Myndig får 2534 Rdl.
Datteren Maren Smith Givt 1267 Rdl.
Datteren Ane Smith Givt. 1267 Rdl.
Sønnen Jens Smiths børn
Søn Søren Smith mindreårig 563 Rdl.
" Johannes Smith " 563 Rdl.
" Gotfred Smith umyndig 563 Rdl.
Datter Stine Smith umyndig 281 Rdl.
" Line Smith " 281 Rdl.
" Anna Smith " 281 Rdl.
Pengene til Sørens børn modtager hans enke Anna Marie Barnucka. 		Dyrlund, Inger Kirstine (I10904)
 
46939 Note fra Carl Guldbjerg: Oplysning fra "Danske Prokuratorer"
Exam. jur. 1794 fuldmægtig hos E.C. Kramer i 4 - 5 År. Derefter fuldm. hos byfoged Klagenberg i Sorø i 1 1/2 år. 1791 Prokurator for alle underetter i Sorø, Ringsted ,Antvorskov og Korsør Amter samt Sjællandsfar Landsting.
Han ansøger om Bevilling i 1791 til prokurator ved Sjællandske Landsting i Ringsted. hans ansøgning omfatter uden for København,Sorø, Ringsted og Antvortskov, bevilling gives fra Christiansborg den 10 juni 1791.
Ved hans død giver børnene tilladelse til at deres mor sidder i uskiftet bo. 		Smed, Søren Jensen (I10977)
 
46940 Note fra Connie Løwert Nielsen:
Aal Kirkebog 1929-1946
C554-14a, side 236, nr. 6 (ægteviede)
Ungkarl, Gaardmand af Lervad, Føvling Sogn Asger Andersen født i Føvling, Ribe Amt 13. juli 1904. Søn af afdøde gaardmand Niels Andersen og hustru Ellen Marie Nielsen, Lervad, Føvling.
Viet i Aal kirke d. 14.07.1933 til:
Pige Husassistent af Vrøgum, Aal Sogn Meta Anette Christensen, født i Aal 28. september 1908. Datter af Gaardmand Niels Christen Christensen og hustru Ane Kathrine Adsersen, Vrøgum.
Lysning bestilt 22. juni 1933
Lyst 26. september + 18. oktober 1933
Vidner: Brudgommens Moder/eller Broder. Brudens forældre
Viet af Sognepræst S. Jakobsen 		Andersen, Asger (I5922)
 
46941 Note fra Connie Løwert Nielsen:
Oksby Sogn 1847-1878
C555-16 8/9, side 264, nr. 8 (døde)
Anders Nielsen (din nr. 34)
Død 29.11.1851 Begravet 05.12.1851
Aftægtsmand i MidtOxbye, født sammesteds.
(ungkarl ?) Søn af Niels Andersen.
85 Aar - Enkemand - Død af Alderdoms ___________
Der står faktisk en masse under bemærkninger, som jeg desværre ikke kan læse. Prøv om du selv kan, når du engang kommer på arkivet. Det ser også ud som der står ungkarl, men sener står der enkemand !


Oksby Sogn 1813-1836
C555-14 5/7, side 89, nr. 69 (døde)
Else Berthelsdatter (din nr. 35)
Død 27.07.1825 Begravet 31.07.1825
Gaardmandskone i Oxbye
48 Aar.




++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++



Ribe, Vester Horne, Oksby, Vester Bye, , -, 5, FT-1801

Anders Nielsen, 33, Gift, Mand, Huusmand med nogen Jord, og udCommanderet til Kongens Tieneste.,
Else Berthels Datter, 23, Gift, Hans Kone, -,
Niels Andersen, 68, Enkemand, Opholdende, faaer Ophold.,


Ribe, Vester Horne, Oksby, Oxbye eller Midtbye, , , 4, et Huus, FT-1834

Kristen Pedersen, 34, Gift, , Fisker,
Mette Andersdatter, 28, Gift, , Hans kone,
Andreas Kristensen, 1, Ugift, , Deres søn,
==>Anders Nielsen, 66, Enkemand, , Indsidder, Aftægtsmand,
Bertel Andersen, 23, Ugift, , Hans sønner, Coffardie - matroser,
Niels Kristian Andersen, 20, Ugift, , Hans sønner, Coffardie - matroser,


Ribe, Vester Horne, Oksby, Vester Oxbye, , et Huus, 35F2, FT-1845

Anders Nielsen, 80, Enkemand, , Aftægtsmand, Her i Sognet 		Nielsen, Anders (I5763)
 
46942 Note fra Eigil Holm Nielsen fundet på Internettet:

Blandt hendes fadderne ved daaben ses en Sidsel Johannesdatter.

Cathrine Marie Schultz bliver gift den 21. oktober 1815 i Bevtoft Kirke med Søren Poulsen Toft, 33 aar, tjenende i Branderup Mølle, Branderup sogn, Haderslev amt.
Cathrine og Søren har børnene:
1. - Christen Sørensen Toft, født 22. september 1816 i Bevtoft, konfirmeret 1832 i Bevtoft Kirke.
2. - Jens Jacob Poulsen Toft, født den 4. december 1819 i Bevtoft, konfirmeret 1837 i Bevtoft Kirke.
3. - Anne Botilla Toft, født den 26. september 1821 i Bevtoft, konfirmeret 1837 i Bevtoft Kirke.

Den 19. september 1823 flytter Cathrine og Søren Toft fra Nustrup sogn til Bevtoft sogn, de har købt en andel i en gaard.

Ved FT 1845 En gaard i Mellerup, Agerskov sogn, Haderslev amt oplyses at Søren Poulsen Toft er 63 aar, født i Agerskov, han har ophold i gaarden til 1. maj 1845, han var tidligere gaardejer i Mellerup, Agerskov sogn.
Samme FT oplyser at Christen Sørensen Toft er 29 aar, ugift, kostgænger og Snedker i Mellerup, Agerskov sogn. 		Schulz, Cathrina Maria (I16603)
 
46943 Note fra Erik Bøjstrup (slægtsbog):

Nicoline Christine Grouleffs forfædre.
Faders slægt
Nicoline faders slægt kan med sikkerhed føres tilbage til første halvdel af 1700-tallet, hvor den da levede i landsbyerne Gravlev og Hyllested på Djursland.
I Gravlev levede (selvejer?)bonden Niels Jensen, døbt 23/9 1725. Hans forældre var sandsynligvis Jens Nielsen (ca. 1705-1778) og Kirsten Thygesdatter fra Gravlev Mølle (ca. 1705-1780). Dog kan der være tale om 2 personer af samme navn, så disse oplysninger må tages med noget forbehold. Den 15/12 1761 blev i Fuglslev kirke Niels Jensen viet til Elsebeth Iversdatter, der 21/6 1739 var blevet døbt i Hyllested kirke som. datter af Iver Nielsen, født ca. 1707 og død 1771, og Kirsten Christensdatter, født ca. 1710 og begravet 3/9 1769. De to var blevet viet i Hyllested kirke 2/8 1733.

Niels Jensens og Elsebeth Iversdatters børn var:
Jens (Groul_ff), døbt 2/2 1762
Peder, døbt 20/11 1763
Iver, døbt 25/3 1766'
Zille, døbt 6/3 1768
Maren, døbt 4/3 1770
Niels, døbt 17/9 1775
Familien har sikkert været ret velstående og i bondereformtiden har den set chancen for at hæve standen ved at lade Gen ældste søn, Jens, studere landmåiing. Navnet Grouleff har han muligvis erhvervet sig ved militæret; her brugte man - som andetsteds nævnt - at tiltale soldaterne med navnet på deres hjemby. Det "bløde" Growløv har ikke passet datidens tyske officerer, som lettere kunne sige Grouleff. Allerede i 1790 var han 1andmå1er , og at man har set noget stort heri, ses af den omstændighed, at præsten i kirkebogen, da broderen Niels blev konfirmeret, betegnede denne som "landmåler Jens Grouleffs 'bror"!!!
Elsebeth begravedes 3/12 1783 og Niels Jensen 29/4 1801" hvorefter brorsønnen - der med forældre også boede på gården - overtog den. Peter Thygesen, hed han, og blev senere sognefoged.

Jens Grouleff viedes 3/8 1792 i Hyllested kirke med kongebrev til degnedatteren Ane Marie Smollerup, født i Hyllested 27/4 1772. Deres børn var
Niels Kristian, døbt 12/11 1793
Nicoline Christine, født lo/Il 1796
Niels Wisti, født 6/10 1803
Christian, født 3/10 1805
Peter Nicolai, født 18/11 1806
Carl, født 24/9 1808
Johanne Marie, født 20/9 1810
Hans Peter, født 24/9 1812
Jens Grouleff boede i Perstrup, Nødager sogn, 1792-1810. Han ejede flere ejendomme. I 1805 købte han en gård for 1500 rdl. Perstrup samt to gadehuse. Han havde yderligere en gård og derudover vistnok også en ejendom i Mårup. I 1810 solgte han sine to gårde for 5000 rdl. til Niels Johnsen. Han købte af Poul Marcussen på "Høgholm" ved Trustrup den tidligere birkedommergård "Pedersborg" ved Trustrup. Købekontrakten er dateret 17/7 1811 og købesummen, 4000 rdl., betaltes kontant. På "Pedersborg" døde Grouleff 23/9 1818. Han var da landinspektør. Om dødsfaldet beretter skiftepro­tokollen:
Den 23. sept. kl. 21/2 behagede det forsynet at hjemkalde til sig, det udødelige af hr. landinspektør' Jens Grouleff, ejer af "Petersborg" i Lyngby sogn. Hans efterlevende enke Madame Ane Marie Smollerup lader mig herved anmelde hendes salig mands dødsfald, men tillige at hun søger bevilling til at hensidde i uskiftet bo med sine 8 umyndige børn, alle at et ægteskab. Såsnart bevillingen kan erfares, skal den blive Deres velbyrdighed præsenteret. Imidlertid håber hun Deres velbyrdighed i henseende til omstændighederne og den store børneflok vil være billig og tillade, da det jordiske ikke kan gjemmes, at lade ham begrave.

De mange udskiftningskort i Matrikelarkivet - også fra Østdjursland - der bærer påtegningen "Opmålt af Jens Grouleff" vidner om en meget dygtig opmåler, idet hans kort med kun få rettelser kunne bruges som matrikelkort ved den ny matrikel, der udarbejdedes i årene efter 1805 og som trådte i kraft i 1844.
I traktørstedet "Hvide Kok" 'hænger der på væggen i forstuen en indrammet kopi af et af hans arbejder. Traktørstedet ligger ikke ret langt fra Jens Grouleffs hjem i Perstrup, nemlig på vejen Tirstrup-Trustrup.

I 1822 solgte Ane Harie et hus .fra "Petersborg" med fag og grund. Køberen var H. P. Barfoed, som lod indrette skole i Petersborgs østre fløj.
Gården blev drevet af sønnen Christian. Han bestyrede til 1828, da moderen solgte "Petersborg". Hun boede derefter hos sønnen, der var blevet gift, og som havde købt en gård på Balle mark. Senere solgte han og købte en gård i Ørup, hvor Ane Marie.døde 7/3 1844. Christian købte senere en gård i Holme ved Årnus.

Hos familien Grouleff i Århus opbevares flere effekter, der stammer fra landinspektørens tid, således også et brev til broderen Iver - det bringes her i afskrift:
Kiæreste Broder!
Dine tvende Breve af 26. Sept. og ll. Nov. er os begge tilhendekommet. Tak skal Du have baade for Dine. Efterretninger og tillige Din bekymring .for mig - og for nu at berolige Dig en smuule maa ieg fortælle Dig min Reiseroute fra De vidtberømte Lolliker: Fra den 13. August til d. 5. Sept. vandred heele Landmaaler Khoret fra den eene kant af Lolland til den anden for at komme der fra, men forgiæves,. vi var 20 i alt, og bud et steds 1000 rd for at sætte os over til Langeland, men ingen torde vove det, indtil endelig den bekiendte Raske Leut. Willemoes kom til landet med Tropper om Natten, han tog os da alle med for slet ingen ting paa nogle faae Drikkepenge nær til skibsfolkene - af den liden tegning som her følger, kan Du see hvor tæt vi i ald stilhed i et Bælmørke seilede forbie vores Fiende til Leibølle på Langeland, hvor Willem. havde bestemt Tropperne at møede sig - Kl. 9 om aftenen lettede vi fra Lolland og 111/2 var vi ved Leibølle, /:hvor vi alle maatte legre os ved et giærde til Dag :/ Kl. 121/2 havde han indskibet og seilede sanme vei tilbage uden at Engelskm. fornam det ringeste til ham - W betyder den vei Willemoes
hen mod aften havde observeret med kickert fra Lolland hvor han lagde sig for Anker, men som vi Landkraber icke viste et ord af; for at sætte moed i os bilte han os ind at der var slet ingen i Farvandet den gang - Da vi nu var paa Langeland, var vi uden ald Fare, og fortsadte altsaa vores fart det beste vi kunde, hver sin vei, og ieg ankom til mit hiem den 9. Sept. om aftenen Kl. 11, hvem der var glad, det var ieg, og min Kone icke mindre - For nu nogenlunde at faae nogen opreisning for vores lidte tab, toog ieg den 28. Sept. igien paa Forretninger ved Frijsenborg, hvor fra ieg kom i forgaars den 30. Nov. Du seer altsaa heraf at ieg paa en maade kan undskyldes med at have besvaret dine 2de breve, og Fruentimmer kiender du jo sagtens ­ Desuden har Aviiserne her melt at alle skulle flytte tilbage, enten til Colding og Kiøbenh., som og har forhindret mig i at skrive - men nu skal Du see herefter hvor flittig ieg skal være, naar ieg nu først bliver ud , ieg har udstaaet meget ondt i dette strænge fugtige Efteraar ­
Alle vores er saa vidt ieg ved, ved helsen som Du maa lade dig nøyes med for denne Gang - ieg havde næsten forglemt at sige Dig at vi alle maatte Reise fra Lolland ligesom vi stoed og gik, og maatte efterlade vores Tøy der, Gud ved om vi nogensinde faaeJ det igien; skulle det gaae fløyten er det et tab af 300 rd
Kiærligst Hilsen fra os alle og skriv endelig igien med første til Din hengivne Broder

Peerst. d. 2. Dec. 1807
Grouleff 		Nielsen, Jens Grouleff (I9625)
 
46944 Note fra fra Spangsberg-oversigt modtaget fra Lars Boutrup Grot,
Fanø 12.12.1642 brev om vandflod: Mads Mikkelsen og Søren Jensen i Spbg.


Skast Herreds tingbog 1656, side 23, 31, Mortensens Sedler nr. XLVII030
Sag mellem Olluf Madsen, Weldbæk og Søfren Jensen i Spangsberg efter hans søn Jens Søfrensens begjæring.
Side 31 Oluf Madsen i Veldbæk hans søn og fuldmægtig Hans Olufsen ibidem dom over Søfren Jensen i Spangsberg for 5 sletdaler og halvfjerde års rente efter håndskrift at betale inden 15 dage.

Skast herreds tingbog - side 3 – 1656, Mortensens Sedler nr. LXXII032
Søfren Jensen i Spangsberg kræves for 3 mark 1 skilling hjordløn før Sankt Michelsdag og for 8 skilling hjordsløn efter Sankt Michelsdag.

Skast herreds tingbog - side 23 – 1656, Mortensens Sedler nr. LXXII039
Sag mellem Oluf Madsen i Veldbæk og Søfren Jensen i Spangsberg efter hans søn Jens Søfrensens begæring

Skast herreds tingbog - side 45 – 1656, Mortensens Sedler nr. LXXII049
Jep Mortensen i Spangsberg mølle dom over Søfren Jensen i Spangsberg og Jens Søfrensen ibm. for 50 sletdaler efter håndskrift at betale med forfalden rente inden 15 dage.

Skast herreds tingbog - side 103 – 1656, Mortensens Sedler nr. LXXII073
Sag mellem Gregers Clemendsen i Andrup og Søfren Jensen i Spangsberg. I registreringen nævnes datteren Johanne Sørensdatter.

Skast herreds tingbog - side 19 – 1656, Mortensens Sedler nr. LXXII036
Gældssag mellem Jep Mortensen i Spangsberg Mølle og Søfren Jensen i Spangsberg opsat i 3 uger. 		Jensen, Søren (I8828)
 
46945 Note fra Helle Rønning (februar 2006):
Johanne kom ud at tjene i bl.a. Lysgård, på Grundvad Mejeri og Randrup, hvor hun var kokkepige. Her mødte hun Thyge.
Johanne bliver gift i Sjøslev Kirke den 11. maj 1926 med forvalter Thyge Juno Selgen Frederik Thygesen, født den 8. juni 1897 i København.
Johanne og Thyge køber Hindsehovgård i Dronningmølle i 1926. 		Thygesen, Frederik (I1990)
 
46946 Note fra Henning Jensen i afskrift af folketælling 1787 Janderup, Familie nr. 69
Janderup og Billum sogne bind 3:
I, MAT. 15 b AF HYLLERSLEV.
ET GADEHUS. NU NEDBRUDT.
I matriklen 1688 nævnes »et Hus paa Christen Rasks Gaards Grund« (I) med hk. 1 album. Det er dette hus, vi her vil følge.
1661 og 1664 ejede Chr. Rasks moder, »Maren Madskone«, 2 gadehuse i Hyllerslev. I det ene boede Jep Jepsen (se VI) og i det andet Adser Andersen. Formentlig lå et af disse huse på mat. 15b, og da sandsynligvis det hus, Adser beboede, for han skulle betale afgift, og havde vel
derfor lidt jord. Det andet hus var »uden avl«.
1681 boede Johanne Graversdatter i det ene hus og Niels Christensen i det andet.
1688 nævnes i matriklen kun huset her (mat. 15b), der da beboedes af Niels Christensen. Han kan vel have været den mand af samme navn, der 1664 blev g.m. Karen Clausdatter.
Med blot nogenlunde sikkerhed er der ikke fundet beboere til dette hus i de følgende 80 år. Dette skyldes først og fremmest manglende arkivalier. Men huset var der sikkert stadig, (det nævnes 1719 som liggende på gården l's grund), og det var sikkert også beboet i den periode. Det dukker nemlig med stor sikkerhed op igen i 1761. Den 30/5 d. å. solgte Carsten Sørensen Bruun (I, mat. 15, Hyllerslev) til »agtbare Anders Nielsen her af Hyllerslef« et ham tilhørende hus »beliggende ved Gaard Vaden, bestaaende af 6 Fag med dens dertil liggende Toft, som efter Landmaalingens Matricul staar for 1 Albm, Hart Korn«. Anders skulle betale tiende til Carsten Sørensen, årlig inden mortensdag. Han (Anders Nielsen) var f. 1723 på gården VI. I 1773 oprettede Anders Nielsen »udi Hyllerslef Bye tilligemed sin Hustru Mette Nielsdatter« en aftægtskontrakt mellem sig og Hans Hansen (XIII, mat. 11, Hyllerslev). Da Anders og Mette »ingen Livsarvinger haver«, skulle Hans Hansen arve deres ejendom af enhver art, mod at Hans Hansen gav dem en god aftægt.
1777 døde Anders Nielsen af Hyllerslev, 54 år gl. Derefter må mat. 15b være overgået til Hans Hansen (senior) i Hyllerslev, der 1784 solgte stedet til »agtbare Olluf Christiansen Kleinsmed af Varde«. Olluf (Ole) skulle svare tiende årlig »inden Mortensdag« til Jes Jensen (daværende ejer af I, mat. 15).
På udskiftningskortet 1786 er huset og stedet indtegnet og anført som »Ole Smeds Toft«. Toften er tegnet som et mærkeligt ovalt areal, omgivet af diger og med det enlængede hus helt ude ved diget. Det lå ret tæt ved bækken i det areal, der i dag er udlagt som plantage.
I dette skøde nævnes det igen, at stedet lå ved Gaard Vaden. På kortet 1786 er der tæt ved mat. 15b indtegnet et smalt engareal, der er betegnet som »Gaar Vad«! Ole Kleinsmed eller Ole Christiansen Lomann, som han nok egentlig hed, var født omkr. 1733. Hans kone hed Inger Hansdatter, og hun var født omkr. 1752. Hun var hans anden kone. Ole nævnes 1787 som »Husmand og Smed«. Parret fik i årene 1788-94 tre sønner, Christian Peder, Mads og Alexander.
I nogle år havde de en ugift kvinde boende hos sig.
Den 25/9 1791 døbtes i Janderup kirke »et uægte Barn af en Qvinde ved Ole Kleinsmed af Navn Kiersten fra Nørlandet. Udlagt til Barnefader Jørgen Ditfriedt, Soldat ved det Danske Liv Regiment, 7'de Compagnie i Kiøbenhavn. Barnets Navn Christian Fridrich«! Den uheldige Kirsten var født omkr. 1764. Hun var fra »Nørlandet«. »æ na'rland« er endnu blandt de gamle på egnen et geografisk begreb uden
faste grænser, en betegnelse for områder beliggende i nogen afstand nordpå. F.eks. hørte Viborg-egnen til »æ na·rland«. Pigen var Kirsten Pedersdatter, og hun boede endnu i 1801 hos Ole Kleinsmed. Han døde i 1806. Hans enke døde i 1808.
Disse folk var nok de sidste beboere i huset mat. 15b. I et skiftebrev af 1826 for gården I (mat. 15) nævnes »et afgangne Ole Lohmann forhen tilhørende Sted med foreviist men utinglæst Skjøde af 21/6 1809«. Denne sidstnævnte dag var der hengået ca. 1 ½ år siden Inger Hansdatters død, og da var stedet formentlig lagt under mat. 15 og huset sandsynligvis nedbrudt. 		Lomann, Ole Christiansen (I43317)
 
46947 Note fra hjemmeside om adelsslægter:
?til Kærsgård, Olstrup, solgt 1665 og Havreløkke -, rejste 1622 (29. maj) udenlands m. broderen Steen og præceptor Ebbe Jensen Bruun, studerede 1622-1624 i Leiden og Wittenberg, 1624 (18. april) - 1626 (3. april) på Sorø akademi m. Ebbe Bruun som præceptor, 1628-1630 og 1632-1634 sekr. i Danske Kancelli, 1636-1646 landsdommer på Lolland og Falster, blev 1658 taget til fange af svenskerne som deltager i den skånske sammensværgelse.

Blev gift 2° m. sin tjenestepige Dorte Schou. 		Bille, Lave (I1695)
 
46948 Note fra Kaj Schmidt:
Bjarne Jensen har følgende uddrag (fra Gert Ravn) fra 19. juni 1655:
"Jes Hansen i Sadderup på Anne Hanskones vegne i Boldesager et vidne, det Mads Mikkelsen i Spangsbjerg med flere var den 25. maj næst forleden udi salig Hans Madsens bo i Boldesager, eftersom salig Hans Madsens fader, Mads Lauridsen i Novrup, har opsagt arv og gæld efter ham at registrere og vurdere hans efterladte gods imellem hans hustru, Anne Hanskone og den salig mands gældere og kreditorer. (Registreringen ....)". 		Madsen, Hans (I8833)
 
46949 Note fra Kaj Schmidt:
Hans faderskab til de formodede brødre Jens og Laust og andre børn er en konstruktion, men aldersmæssig passer han til faderskabet, ligesom det kan passe godt, at det er hans enke, Ingeborg, som 4 mdr. senere bliver gift den lidt yngre Søren Sørensen. 		Jensen, Niels (I8766)
 
46950 Note fra Kaj Schmidt:
Jens Sørensen fæster halvdelen af Spangsberg 1657. Bopæl (familie) n. 1664, 1688 i Spangsbjerg, Jerne. 		Sørensen, Jens (I8802)
 

      «Forrige «1 ... 935 936 937 938 939 940 941 942 943 ... 1143» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.3, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Opdateres af Ole Thyge Plannthin.