Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 46,451 til 46,500 fra 57,113
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 46451 | Norsboel afskrift 1740 dom 3 advent blev Mads Jepsens barn af Skonager døbt navnlig Anne. Faddere: Eske Agervig, Jep Schou, Niels Olufsens hustru, Sergentens datter, Johanne Ollings datter. | Madsdatter, Anne (I41092)
|
| 46452 | Nota (Kure gårdregister) 15. sgd. Hundshalegård Åker Hans Bentsen arvede sæderettighederne til gården efter sin yngre broder Peder Bentsen, da han døde i 1765. Kendelsespenge blev betalt den 11.03.1765. Det er lidt usikkert om de flyttede ind på gården da han giftede sig i 1768. Hans mor og stedfar beboede stadigvæk gården. Bente Hansdatter døde i barselsseng. Hans Bentsen giftede sig efterfølgende med Aastred Pedersdatter. Han solgte i 1801 gården til deres søn Bendt Hansen. | Bentsen, Hans (I24684)
|
| 46453 | Nota (Kure gårdregister) 15. sgd. Hundshalegård Åker Peder Bentsen arvede i 1744 sæderettigheden til gården efter sin far, da han døde. Han var kun fire år gammel. Kendelsespenge blev betalt den 14.07.1744. af hans værge Peder Hoppe. Hans mor og hendes nye mand boede fortsat på gården. Han døde som ungkarl, og der var skifte efter ham den 08.03.1765. her på gården. Her arvede hans ældre broder Hans Bentsen rettighederne til gården efter ham. Det var fortsat hans stedfar Thor Pedersen og hans mor Boel Aristdatter der boede på gården. | Bentsen, Peder (I24683)
|
| 46454 | Nota (Kure gårdregister) Karen Pedersdatter havde tidligere været gift med Knud Jensen på 34. Slg. Dyndebygård i Poulsker. Der var skifte efter hende den 07.12.1716. her på gården. Rasmus Adsersen købte i 1742 gården af Hans Hansen for 120 Sld. Kendelsespenge 11/6 1742 | Hansen, Hans (I24542)
|
| 46455 | Nota(Ole Thyge Plannthin) Findes i mantalslängd 1730 (udarbejdet ultimo 1729), men ikke i längd 1731. Er ikke fundet registreret som begravet i kirkebogen. | Piesainen, Marit Henricksdotter (I33132)
|
| 46456 | Notater fra forhenværende skolebiliotekar Ingolf Mortensen. Notaterne består af 9.252 sedler med oplysninger om personer, som er nævnt i forskellige kilder, som kirkebøger, tingbøger, folketællinger, fæstebreve med mange flere. | Kilde (S2682)
|
| 46457 | Notater(Henning Jensen database) * Det er kun en teori, at han er far til Lene Sørensdatter. Det er dog en ret sandsynlig teori, da han var gårdfæster før Mads Nielsen på Karlsgårde, og Mads Nielsen blev gift med Lene Sørensdatter og overtog fæstet umiddelbart efter Søren Nielsens død. * Anne Sørenskone er ikke nødvendigvis mor til Anne Sørensdatter - hun kan evt. være en hustru af 2. ægteskab. * Hans Nielsen i Helle og Christen Nielsen på Nørholms Mølle var måske hans brødre. | Nielsen, Søren (I42692)
|
| 46458 | Notater(Henning Jensen database): Døde ca. 1710 ved overgang over Kongeåen (Ingolf Mortensen: "En Sydvestjysk slægt..." Havde 8 børn. Fremgår af tingbog 15/2 1718 (s. 89 ). Siger at Niels Nielsens søn Niels Nielsen foruden Eskel Nielsen havde 6 andre søskende. Gav arveafkald til sin mor og stedfar, indført 22/6 1697 i tingbogen. Hans gård eller del af den brændte 14/5 1709 (tingbog s. 69) | Nielsen, Niels (I41430)
|
| 46459 | Notater(Henning Jensens database): Efter Knud Hansen var det Hans Jacobsen, som overtog fæstet af Sønderriis Mølle (sidstnævnte fradømtes fæstet 1697). Fra ca. 1692 kom Knud Hansen til Alslev Mølle. Der nævnes under alle omstændigheder en Knud Hansen fra 1690 i skatteregnskaberne på Alslev Mølle. Han "lejede" da Alslev Mølle og fæstede Sønderris Mølle. Fra 1692 var Knud Hansen ikke længere på Sønderris Mølle. Den senere møllefæster af Alslev Mølle Hans Rasmussen var gift med en Karen Clausdatter. Hvilket helt naturligt viser, at denne Hans Rasmussen må være blevet gift med Knud Hansens enke Karen Clausdatter (tingbog 1707 s 106). I tingbogen 1710 (s 189b) står også, at Claus Knudsen var Hans Rasmussens stedsøn. 1697 betegnedes Knud Hansen som svag (tb 1697 f 280b). | Hansen, Knud (I42262)
|
| 46460 | Notater(Henning Jensens database): Hun var ikke nødvendigvis datter af Niels NIelsen i Uglvig. Alternativt kan hun være datter af Niels Jensen i Uglvig (se Maren Nielsdatter som registrering nr. 8797). | Nielsdatter, Maren (I41613)
|
| 46461 | Notater(Henning Jensens database): Iflg. skiftet efter Niels Eskildsen i Allerup (tingbog 20/12 1692) ser det ud til, at hun stadig levede 1692. Men i skiftet er meget uklart, og da hendes anden mand blev gift 2. gang 1673, må hun være død på dette tidspunkt, selvom begravelsen ikke er indført i kirkebogen. Ligeledes er der en arvesag i tb 1675 f 70 i forbindelse med arv efter Maren Eskilds, hvor det ikke klart fremgår, at Dorthe skulle være død. Men der står dog, at Maren Eskilds klæder skal følge Dorthes børn. I efterfølgende afkald står dog klart, at Dorthe var Hans Nielsens forrige kone. Dorthe blev gift med Hans Andersen, søn af Anders Eskesen og Maren Poulsdatter, omkring 1652. (Hans Andersen blev født omkring 1625 i Jyllerup, Årre sogn, Skast herrred i Ribe amt og døde i 1659 i Jyllerup, Årre sogn, Skast herrred i Ribe amt.) Dorthe blev derefter gift med Hans Nielsen den 11-3-1660 i Årre sogn, Skast herred i Ribe amt. (Hans Nielsen døde efter 1689.) | Eskildsdatter, Dorthe (I41614)
|
| 46462 | Notater(Henning Jensens database): Nævnes som rømningsmand 1726 s 136 i tingbog. Iflg tingbog 1726 s 140 - vidneudsagn Christen Hansen Mose - var han den yngste af sønnerne. Tjente på et tidspunkt i Boldesager, derefter i Vong. | Nielsen, Jens (I41612)
|
| 46463 | Notater(Henning Jensens database): Nævnes som rømningsmand 1726 s 136 i tingbog. 1726 s. 140 beretter Christen Hansen Mose, at Hans Nielsen var 9 - 10 år, da CHM kom til Uglviggården omkr. 1712. Han var dene eneste af Niels Nielsens børn som blev på gården (vogtede kvæg 1 år). Tjente derefter i Andrup, men drog vistnok sydpå. | Nielsen, Hans (I41611)
|
| 46464 | Notater(Henning Jørgensen database) * Vidnede 1662, at han kunne mindes 50 år vedr. Veldbæk forhold - Skast herreds Tingbog 1/7 1662 (tb 126). * Skifte Skast herreds Tingbog, Skifteregistrering 19/11 1667 (tb 1667 f 79b). * Beskæftigelse: Husfæster af gadehus/bolsfæster: Rørkjær, Jerne sogn i Skast herred, Ribe amt. * Hans eneste arving udover konen var en søsterdatter Maren Nielsdatter i Hjerting. Maren Nielsdatters datter var Johanne Sørensdatter, som var gift med Jes Jørgensen i Hjerting. | Lambertsen, Laust (I42360)
|
| 46465 | Notater(Henning Jørgensens database) Fæstede hospitalsgården i Rotbøl fra 1692. | Sørensen, Las (I42077)
|
| 46466 | Notater(Henning Jørgensens database) Havde børn. I afkald i tingbog 7/2 1654 ser det ud til at hans børn hed Simon Carstensen og Maria Katharina Carstensdatter (og altså at han dermed hed Carsten). *** Skast Herredsfoged, Justitsprotokol Mortensens Sedler nr. XII039 1654 Skast herreds tingbog 1654 7/2: Niels Sørensen i Giesing afkald fra Jens Sørensen i Helsingør Hans Sørensen i København og en brors børn: Simon Carstensen Maria Cathrine Carstensdatter for al arv efter deres salig mor. | Sørensen, Christen (I4693)
|
| 46467 | Notater(Vester Nebel sognearkiv) * Iflg Darum lokalarkivs gårdhistorie skulle hun hedde Karen født ca. 1621 og være død 1706, men det passer dog næppe i forhold til alderen. * Eller også er Thomas Pedersen og Karen ikke Rask Thomsens forældre. Det vides ikke, om Thomas Pedersens hustru vitterlig hed Rasksdatter. * Familieforholdet til Rask Thomsen er taget ud fra, at Thomas Pedersen fæstede gården før Rask Thomsen. Rask Thomsen og Rask Sørensen var fætre, samt at Lambert Pedersen og Karen Rasksdatter var beslægtede i 3. led. | Raskdatter, nn (I42401)
|
| 46468 | Notater(Vester Nebel sognearkiv) * Se Hunderup Birk TB AO opslag 49 (1662 eller 1663) * Havde en datter ved navn Maren Hansdatter Hunderup Birks tingbog 1686 f 95 * Havde selvejergård: se Hunderup Birks Tingbog 1689 AO opslag 61 | Rask, Hans (I42399)
|
| 46469 | Note ( Vinderup Egnshistoriske Arkiv) Brogaard (Raast) Nævnes 1683 som Fæstegaard under Landting Gods. 1788 havde Gaarden 5 Tdr. Htkr. og Fæsteren var da Peder Jensen. 1678 svares i Kop og Kvægskat af Hustru, 3 Hopper, 2 Køer, 2 Ungnød og 3 Faar, med ialt 2 Rdl. 2 Sk. 1677 svares i ekstra Skatter af 2 Ildsteder, 2 Øg og 2 Køer, med ialt 1 Rdl 8 Sk. 1787 er Fæsteren Peder Nielsen med Tilnavnet Raunholt. 1801 er dennes Søn Niels Pedersen Ejer af Gaarden med 4-6-2-2 1/4 Htkr. Med den nye Matrikels Ansættelse 1831 blev den ansat til 2-0-1-2 1/4 Htkr. NB og med et Areal paa 52 Tdr. Land. 1634 er dennes Søn Niels Chr. Nielsen Ejer, men 1840 har de ikke Gaarden mere og er fraflyttet Sognet. | Broegaard (I27353)
|
| 46470 | Note (Barfod slægten) Da Poul er 19 år, dør hans forældre og han kommer til Øse præstegård til sin FASTER Karen Poulsdatter (IX,11) g.m. Præsten Mads Mortensen Morsing. Poul Overtager Embedet i Øse efter onklen.(jvf. Vibeke Hammer) | Buch, Poul Madsen (I24382)
|
| 46471 | Note (Barfod slægten) Hendes mand og en af sønnerne tog Barfod-navnet. De tre, der ikke tog navnet hed: Jørgen Jørgensen Grimstrup, Kirstine Jørgensdatter og Anna Jørgensdatter. Kirstine bliver dog gift med pastor Søren Pedersen i Brørup sogn, og de fik en søn, Laurids Sørensen Barfod (VIII,20, men ER egentlig IX generation) der også bliver præst. Der har muligvis været yderligere en datter, Lene Jørgensdatter, der blev gift med Jens Buch i Nagbøl 12/6 1608. | Barfod, Gertrud Lauritsdatter (I24388)
|
| 46472 | Note (Buch puslespillet) Havde en gård i Højrup i Lejrskov sogn | Buch, Hans Jepsen (I24448)
|
| 46473 | Note (Buch puslespillet) Knud Buch på Hjarupgård (må næsten være søn af herredsfoged Jep Knudsen Buch) | Buch, Knud Jepsen (I24399)
|
| 46474 | Note (Buch puslespillet) Overtog hendes fødegård 1b i Nagbøl | Buch, Jep Jepsen (I24405)
|
| 46475 | Note (Buch-puslespillet) 1645 mishandlet af Jacob Smed i Kolding. | Buch, Knud Olufsen (I24444)
|
| 46476 | Note (Buch-puslespillet) Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse. Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner. Note om Mogens Buch (Buch-puslespillet) Er det den Mogens Buch, nævnt i Møsvrå 1589 iflg. Danske Domme? måske født i Nagbøl o.1510 | Buch, Mogens Knudsen (I24278)
|
| 46477 | Note (Buch-puslespillet) Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse. Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner. I version april 2015 af puslespillet nævnes 3 brødre til Knud Jensen Buch: 1. Jørgen Jepsen Buch (nævnt i tingsvidne 10.8.1496) levede i Nagbøl, nævnt 1496 2. Ancher Jepsen Buch (nævnes i tingsvidne 14.2.1487 i Gamst) Andst, nævnt 1480-1508 3. Tuli Jepsen Buch (nævnt som vidne på Andst herredsting 25.11.1490) Dollerup nævnt 1490-1508 Kilde: W.Christensens Danmarks middelalderlige breve Note (John Helt Green, side 227) Knud Jepsen Buch, ejer af Nagbølgaard, væbner og sandemand, f. omk. 1460 i Nagbøl, Skanderup, g. m. NN. Mogensdatter Lange, f. omk. 1460. (Det skal her anføres, at anelinien ind i slægten Lange kræver en mere indgående undersøgelse, idet en datter af Mogens Lange ikke kendes jf. Danmarks Adels Årbog 1901). Alligevel medtages forsøgsvis denne anelinie p. g. a. oplysninger fra anden slægtsforsker). ** billeder af segl for slægterne Buch og Lange ** I 1480 gav Knud Buch sammen med sin bror Ancker Buch et stykke jord vest for Vaiberg til den daværende sognepræst i Skanderup Anders Pederssen. 25/9 1490, 30/11 1496, 15/3 1498, i 1499, 25/1 1504 og 10/2 1508 optræder Knud Buch som dannemand på Anst herredsting. Han nævnes også i et skøde af 16/6 1491 på gårde i Glibstrup og Bække sammen med sognepræsten i Anst Peder Mørck og Tuli Iversen. (William Christensen: Danmarks middelalderlige Breve og O. Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner). I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 4. række, IV bind findes en afhandling af Hans Knudsen: Kolding Rytterdistrikts Selvejere. Heri findes bl.a. følgende om Nagbølgaard: Adk. 1) Et Stoknævn af Anst Herreds Ting 1509, Torsdagen efter St. Petri Dag, 12 mænd vidner, at Jep Buch og hans Søn efter ham havde den Gaard i Nagbøl med alle sin rette Tilliggelser, i hvor som helst samme liggendes var i Anst Herred for ½ Td. Smør og 6 SK. og en Gaard i Dollerup for en Fjerding Tønde Smør og 8 Sk. , og fornte Tynge havde Kong Christophers Brev og derefter Kong Christian samt Kong Hanses. Samme 3 Breve brændte med Knud Buchs Gaard. 2) Et ditto af samme Aar Torsdagen efter St. Dionisi Dag, 12 mænd vidner, at Knud Buch havde købt Tyre Hermands Del i hans paaboende Gaard, og hans Fader Jep Buch og Arvinger havde samme i 60 Aar, ulast eller -kær til Gaarden brændte. 3) Christiani tertii Konfirmationsdom, dateret Refsøe Francisci Dag 1541 I) paa 12 Mænds Brev af 1520, at den Otting Jord, Jes Svendsen af Gjelballe havde af Schanderup Kirke, samme gav Knud Buchs Forældre til bemeldte Kirke, og havde Knud Buch den i sin Tid ukær for Skylde til Kirken 8 Sk. II) Paa et Brev 1521, 8 Mænds Vidne, Hvorved dette stadfæstes. III) 8 Mænds Vidne , at Mette Terckels, som boede i Bølling, det var Jep Buchs Oldemoder etc. 4) Dronning Dorethes Benaadningsbrev af 7. Juli 1560, at denne Livgedingstjener Jep Buch med Hustru og begge deres Børn hendes Livstid kvit og fri for Ægt og Arbejde tvende Gaarde, som var en i Schanderup Sogn Nagbøl med en Otting Jord paa Vrandrup Mark, og en Gaard i Dollerup, dog saa at de betidelig gav af samme Gaard den sædvanlige Landgilde, Rente og Rettighed, som deraf plejer at gange, Bygningen at holde ved lige og forbedre og Skoven ej til Upligt at forhugge. N.B. Fast af lige Indhold er nu Fæste- og Husbondholdsbrevene. 5) Skøde af Anst Herreds Ting den 27. August 1618 fra Povel Hansen i Nebel til Jep Ollesen Buch i Nagbøl. 6) Et ditto af 7. Juli 1653 fra Jep Ollesens Datter Gunder Jepsdatter til Jep Buch og Hustru. 7) Af 22. Juli 1692 fra Jep Buch til Sønnen Christen Buch og Fæstmø Boel Erichsdatter. 8) Et ditto af 5. Decbr. 1704 fra Boel Erichsdatter til hendes Fæstemand Niels Ebbesen. Landgilde Leding 1 Sk, Aarlig Penge 8 Sk, 5 Skp Kversthavre, ½ Td. Smør, 16 Sommer- og Vinterheste = 13Rdlr 5 Mk 14½ Sk. | Buch, Knud Jepsen (I24266)
|
| 46478 | Note (Erik Mangsbo) Herlik Månssons släkt härstammade från Olsäter i Övre Ullerud men han själv var sannolikt född vid Almar, Grava | Månsson, Herlik (I28197)
|
| 46479 | Note (Erik Mundbjerg på MyHeritage) Det vides ikke hvornår han er født, idet der ikke er nogen aldersangivelse ved hans død i 1775 i Egebjerg i Ejsing sogn, hvor han var gårdmand. Men han er formodentlig født sidst i 1600-tallet. Christen Dalsgaard blev vist også benævnt Brunsgaard, i hvert fald bruges det både om sønnen Jens, og datteren, Anne, ved deres bryllup.Det er muligt, at Christen Dalsgaard efter Maren Nielsdatters død i 1762 har giftet sig igen med Mette Nielsdatter i Kiellerup; i hvert fald meddeler Ejsing kirkebog, at den 25 marts 1773 bliver hun begravet og der oplyses om hende; forhen Christen Dalsgaards hustru og i mange år byens jordemoder for 192 børn. Kan det tænkes, at hun var søster til Maren Nielsdatter? Det kunne forklare, hvorfor der først i april 1773 holdes skifte i boet efter den første kone, idet Christen Dalsgaard nu ønsker at gifte sig på ny, denne gang med Bodil Jensdatter Raun. Præsten har måske ikke syntes, at det var helt passende; i sin embedsbog skriver han i 1773; fredagen efter 19. søndag efter trinitatis gamle Chr Dalsgaards brøllup; men på det tidspunkt havde sønnen, Jens Christensen Dalsgaard, overtaget gården, og Christen Dalsgaard var flyttet ind i huset i Egebjerg. | Dalsgaard, Christen (I26847)
|
| 46480 | Note (Erik Pedersen) Gaardmand Storestensgaard i Snostrup 1680 - 1686. Gaardmand Rørviggaard i Store Rørbæk 1686 - 1692. | Torbensen, Anders (I24037)
|
| 46481 | Note (Erik Pedersen) Han nævnes i Frederiksborg Amts mandtalsliste 1700. | Hansen, Niels (I24072)
|
| 46482 | Note (Erik Pedersen) Han nævnes i skatteregnskaberne for 1635 og er på gaard nr. 3. | Jyde, Jens Sørensen (I23820)
|
| 46483 | Note (Erik Pedersen) Han nævnes på gaard nr. 3 i 1620. Den årlige landgilde er 4u skepper rug, 7u skepper byg, 1u tønde havre, 1 lan, 1 gaas og 4 høns. Efter hans død betales der 5 daler i førlov. | Pedersen, Lars (I24033)
|
| 46484 | Note (Erik Pedersen) I 1699 fæster han gaard nr. 18 efter faderen Niels Hansen, der får fri husly sin livstid. I 1718 er gaardens hartkorn: 8 tønder, 1 skeppe og 47 fag husrum. Gaardens besætning er 9 bæster, 5 stude, 2 køer og 8 ungnød. | Nielsen, Lars (I26566)
|
| 46485 | Note (Finn Holbek) til Knudsbøl (Anst H.), som han 1503 købte af kongen, mon den Væbner af dette Navn, som 1480 var Høvedsmand på Næsbyhoved og da var tilstede paa Skovby Herredsting, havde 1484 Hennegaard i Forlening, var 1486 nærværende, da Biskop Hartvig Juel i Ribe afsagde en Dom ang. Darum Enge, beseglede 1500 Gavebrevet på Gården Storsbøl. Siges at være falden i Ditmarsken 1500, hvilket dog konflikter med oplysningen om køb af Knudsbøl 1503. | Lange, Niels Mogensen (I24356)
|
| 46486 | Note (Finn Holbek, Adelsslægter) betænkes 1409 i Biskop Eskild af Ribes Testamente, var død 1443. | Lange, Esge Nielsen (I24421)
|
| 46487 | Note (Finn Holbek, Adelsslægter) blev 1442 af Biskop Christiern af Ribe forlenet med Trøjborg Slot, var 31 Marts 1443 Ridder og beseglede da til Vitterlighed med sin Broder Esge, var siden vistnok Høvedsmand på Riberhus, men 1460 og 1470 (sit Søskendebarn) Biskop Jens Iversens Høvedsmand på Aakjær, var 1468 Rigsråd, havde Varde og Vester Herred i Pant for Livstid. | Lange, Gunde Nielsen (I24419)
|
| 46488 | Note (Finn Holbek, Adelsslægter) gav 1440 Gods til det af Kantor Jep Iversen stiftede Kapel. | Lange, Kirstine Esgesdatter (I24422)
|
| 46489 | Note (Finn Holbek, Adelsslægter) skal have ejet Lydum (V. Horne H.), beseglede 1405 sammen med (sin Broder) Oluf Thomesen til Vitterlighed med (deres Næstsøskendebarn) Christiern Pedersen, var 1406 sammen med (sin Broder) Esge Thomesen nærværende paa Kongens Retterting paa Lundenæs, nævnes 1416 i et Vidne af Varde Sysselting sammen med (sit Næstsøskendebarn) Hr. Oluf. Pedersen og (sin Søn?) Iver Nielsen. Var gift med Anne Henriksdatter Reventlow, men skal siden have været gift to gange mere og ialt have haft 24 Børn. | Lange, Niels Thomesen (I24417)
|
| 46490 | Note (Fra hjemmeside for Lekvattnet) Den finska kolonisationen i Spettungen ************************************** Pål Matsson Mammoinen ryddet Spettungen i Lekvattnet på 1640 tallet. I juni 1640 vittnar nämnden vid tinget, att torp ej kan upptagas på skogen ifråga, detta tydligen därför att redan något år tidigare en finne bosatt sig där. Vid tinget samma höst befinner sig också en nybyggare Maths Mammoinen på Spetungeskogen i full träta om ängsmarker med finnen Påvel Larsson i Långenäs vid Kymmen. Denne Maths som tydligen är sjuklig, går ur tiden omkring år 1651. Sonen Pål Matsson, som tidigt tagit vid gården, får denna skattlagd som 1/4 kronohemman redan år 1649. Pål tillhör släkten Mammoinen han nämnes 1667 som Påffuel Mam och står kvar i längderna till och med 1673. Sonen Maths efterträder honom till inpå 1690-talet, då släkten Mammoinen av allt att döma försvinner från Spettungen, alldeles som Gottlund uppger, och andra släkter uppträder på hemmanet. Framdeles kvarvarande av dessa blir släkten Riekkinen (eller möjligen Rikkinen), som enligt en av Gottlund anförd tradition sagts leda sitt ursprung från en från Finland inkommen kapten Rek eller Rick (Richard Brobergs Finsk invandring till mellersta Sverige, jfr sid. 105). I början av 1700-talet är den företrädd på hemmanets tvenne gårdar av Anders Sigfridsson i nedre Spettungen och Sigfrid Sigfridsson i övre Spettungen. Bägge gårdarna är numera avfolkade och öde, byggnaderna rivna och ägorna skogsmark. | Mammoinen, Pål Matsson (I27864)
|
| 46491 | Note (fra Norman Lee Madsen) From Bornholm's Jordebog og 1658, compiled during the Swedish occupationof the island: Norre Häradh, Röe Sochn, Skattehemman, Nr. 11: Hans Fredrichsen. . . 18 Daler, 26 Öre, 18 Penningar. From Bornholm's Jordebog og 1662: Norre Herridt, Røe Sogn, Bunde, Nr. 11: Hans Fredrichsen. From the Nørre Herred Tingbog 1678-1684: September 3, 1680, page 84b: Pouel Hansen i Rø Sogn forelagde sit indlæg for de 12 mand, der skulle syne den 3de og 11de gaard i sognet. Erich Rasmussen i Rø Sogn mødte paa sin søster Birgitte sal. Hans Friderichsens vegne i tiltalen fra Oluf Lauridsen vedrørende adkomsten til den 3de gaard i sognet. Erich Rasmussen fremlagde skrift fra 15 September 1656 og skiftebrev fra 18de Juni 1657 paa den 3de gaard. Samt udskrift fra Nørre Herreds tingbog 22 April 1658. Oluf Lauridsen ville føre skriftligt indlæg for de 12 mand paa næste ting. September 17, 1680, page 88b: Laurids Pedersen i Klemensker i rettelagde et skriftligt indlæg mod Hans Friderichsens arvinger i Rø Sogn. Herefter forlagte han dom i sagen. Sal. Peder Hyldebrands skrift fra 25Juni 1677 blev læst. Erich Rasmussen ville svare for arvingerne paa næste ting. September 24, 1680, page 90b: Dom - 12-mands kendelsen afsagt for den 3de og den 11de gaard i Rø Sogn. Den 3de gaards værdi blev sat til 152Sdr. og den 11de gaard til 81 Sdr. 1 Mark. Oluf Lauridsen i Klemensker, hvis fader havde ejet den 3de gaard, mente, at gaarden tilhørte ham. Erich Rasmussen af Rø Sogn udtalte sig som værge til Birgitte, enke efter afdøde Hans Friderichsen. Birgitte mente sig berettiget til afgifter baade af den 3de gaard og den 6de som hendes mand havde drevet og opbygget. Friderich Hansen af Rø Sogn udtalte sig som værge for den yngste broder Anders Hansen, at yngsteretten burde tilgodese Anders Hansen. En anden broder Poul Hansen mente, som den næstyngste, skulle havde det ringeste sæde (11de gaard). 12-mands kendelsen delte arven: Den tredje gaard skulle fradrages et pantebrev for 40 Sdr. til Claus Bohni Rønne. Dernæst deltes summe til 5 drenge og 1 pige. Den 11 gaard ligesaa. Dommen tilkendte enken at beholde begge gårde paa hendes livstid. Extracted from the probate for Birgitte Rasmusdatter, December 17, 1691, page 107b: Anno 1691 dend 17 December, er efter loulig giorde tilysning, holden registering, og vurdering, sampt skifte og deehling efter Hans Hansens sal. hustru Birgite Rasmusdaatter som til forn var i ekteskab med sal. Hans Friderichsen, som til forn er ved døden afgangne, og nu boede, og døde paa dend 8tende Jord Eiendegaard ligende udi Røe Sogn. Imellem dend sal. quindis efterlatte hosbonde bemelte Hans Hansen paa eene side, ogpaa anden side dend sal. quindis børn, som Hans Hansen er stif-fader til, som er 5 sønner, og en daatter. Dend eldste søn Fredrich Hansen boende i Røe Sogn. Dend anden søn Rasmus Hansen ibidem. Dend 3 sønnen Niels Hansen ibidem. Dend 4 søn Pouel Hansen og ibidem. Dend yngste søn Anders Hansen boende i Clemmedsker Sogn. Alle deris egen verge. Daatteren Karen Hansdaatter i ekteskab med Mons Joensen boende i Røe Sogn. . . Saa blef angifuen efterskrefue boer skyldige gield, huor til erudleg giort som følger, Kongl. Majst. Ambtsforvalter loed fordre somrester først som dend s. Hans Hansen i Rydsker Sogn, som siden her i RøeSogn døde, og hans fader forskrifuen Hans Hansen arfuede, og der forsuarer resteandzen som sønnen skyldig blef af bemelte gaard for Ao. 1690 efter commissariernis forretning. . . Hans Torsen i Nyekier Sogn, efter en hanskrift udgifuen til Peder Jørgensen i Rydsker Sogn af Hans Hansen dend 14 Dec. 1677 der efter er en transport giort af Peder Jørgensen tilforhen Hans Torsens verge, og broder Peder Torsen dend 10 Janv. 1681. . .Hans Hansen fremblagde skiftebrefued dateret den 9 Juny 1680. . . Hans Hansen og arfuingerne beretted at Anders Hansen denne sal. mands søn. . .blef bort død førend Hans Hansen kom i ekteskab med enken, og strax efterskifte var holden. . . blef bemelte Hans Hansen, og forend hansstif-sønner, og -daattermand for eened og forligte denne arf efter forskrifune deris sal. moder angaaende, at stif børnen skulle nyde i alttil arf, og skifte af løsøre og Jordegoeds, dend anpart af dend 3de og 11gaarde i Røe Sogn, som deris sal. moder tilkom efter en sambfrender dompaa samme gaarde for retted dateret dend 11 Juny Ao. 1680. Huor udi Hans Hansen paa sin part iegen lod og deehl skal hafue, men beholde sit eget jordegods der imod, som er den 8tende gaard i Røe Sogn til sig og sinneegene børn, fri og u-bekind ret for hans stif-børn paatale eller anke i alle maader, der paa befuerede Hans Hansen tilsinne stif børn bemeltederis sal. faders Hans Frederichsens skiftebref, og sambfrender domb somdi ogskal beholde quit. . . . Senere i skiftet oplyses det, at Hans Frederiksen, da han døde i 1680, ejede i alt 3 selvejergårde, nemlig nr. 3., 8. og 11. alle i Rø. En samfrændedom fra 11. juni 1680 fastslog hvordan ejerforholdene blev fordelt mellem enken og børnene, og hvis enken giftede sig igen blev der aftalt hvordan dette nye familiemedlem skulle indgå i ejendomsfordelingen. De fastlagte regler sørgede for at fordelingen af gårdene efter Birgitte Rasmusdatters død gik gnidnings-løst: Hans Hansen beholdt sit jordegodssæde som var 8. gård og børnene fik 3. og 11. gård. Løsøreværdien blev opgjort til i alt 120 sld. Et ikke særligt imponerende resultat, specielt fordi løsgælden og omkostningerne ved døds-faldet og skifteafholdelsen overgik løsøreværdien med 8 sld. Det tyder på at der til den 8. gård hørte en del skovbrug. Sammen med Køller-gårds ejer Jep Kjøller ejedes en "tømr sauf" - som antagelig varen sav til opskæring af træer til bjælker. Flere kreditorer skyldte boetfor træbjælker, stolper, løsholter og sparre. Til gården hørte i alt 9 heste og 3 vogne, hvilket er flere end på tilsvarende gårde. Til boet hørte tre udhuse, et på hver af gårdene. Værdien er gennemgående 3-4 sld, hvilket svarer til værdien af en ko. Lars Mikkelsen som boede i en af disse udhuse. Han skyldte 9 mark for leje af huset indtil påske 1692, dertil skulle lægges 2 1/2 dags mejning til 1 mk9 sk, 1/2 dag agning af møg 8 sk., 1 dags rafstning (?) til 6 sk. I alt11 mark og 7 sk. Denne arbejdsydelse var almindelig for udhusenes beboere, de var en væsentlig del af selvejergårdenes arbejdskraft. Desværre er det sjældent, at man i skifterne får at vide hvor omfattende husmændenes/indsiddernes pålagte arbejdsbyrde var. Noget tyder på at lejerne af husene på disse gårde yder en arbejdsindsat, der svarer til husenes værdi- altså 3-4 sld. Stervboet havde i alt 5 køer og en tyrekalv, samt 4 stude opstaldet på 26. selvejergård! Boets største gæld var til Anna sal. Anders Pedersen, Rø på i alt 46 sld.14 sk. Det var en nye gældspost fra 10 januar 1690. Et gammelt pantebrev fra 29 Nov. 1661 med pant i den 3 gård på i alt 40 sld. blev krævet af Elisabeth sal. Claus Bohn i Rønne. Gældsposten fandtes også i skifte brevet efter Hans Frederiksen dat. 9 Juni 1680 og gælden fik lov at stå i gården, blot de resterende renter og "boggæld" på i alt 7 sld. blev betalt ved udlæg på en broged stud og 2 lam. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016. | Fredrichsen, Hans (I24879)
|
| 46492 | Note (Fødte-døde 1815-1940) Bortebleven sømand siden ca. 1872. Da i Sydamerika Bornholms Avis 10.09.1887 | Sommer, Hans Thomasen August (I12603)
|
| 46493 | Note (Fødte-døde 1815-1940) Bortebleven sømand siden ca. 1872. Da i Sydamerika Bornholms Avis 10.09.1887 | Sommer, Peder Hansen (I17623)
|
| 46494 | Note (Gårddatabasen) Aaker 47. sgd. Lille Munkegård 1696/97 Boel Poulsdatter var tidligere gift med Peder Munch på 31. Slg. Stensebygård i Bodilsker, hvor Jens Pedersen Munch flyttede ind som opsidder på gården. Der var skifte efter ham den 18.06.1697. her på gården. Boel Poulsdatter giftede sig igen med Hans Larsen, se næste. 31. sgd. Stensebygård Bodilsker Boel Poulsdatter var enke efter Peder Jensen Munch ovenfor. De flyttede inden 1697 til 47. Slg. Lille Munkegård i Aaker, hvor han døde, og hvor Boel Pedersdatter giftede sig for tredje gang med Hans Larsen. Det var Boel Poulsdatters søn af første ægteskab, som også hed Jens Pedersen Munch, som arvede gården her, men var kun 11 år gammel, så det var hans søster og svoger, Kirstine Pedersdatter Munch og Jens Rasmussen, som passede gården for ham, indtil han selv kunne overtage den. | Munch, Jens Pedersen (I24616)
|
| 46495 | Note (John Helt Green side 119) Johan Christian Bertelsen Thaulow, hof- og regeringsråd i Hildesheim, f. 1654, begr. 24/7 1732 fra St. Godehard kirke i Hildesheim, g. 1. gang m. Johanne Maria Rosenthal, d. før 1700, g. 2. gang m. Anna Margrethe Heising, f. omk. 1675. I 1683 blev han geheimesekretær hos fyrstbiskoppen i Hildesheim, senere grænse- og krigssekretær, oversekretær og til sidst hof- og regeringsråd. Han kaldte sig først Thaulow, men antog sin første hustrus navn Rosenthal. Hans søn Theodor Anton blev efter ansøgning i 1749 om adelspatent adlet under navnet Thaulow von Rosenthal. Ved dennes dåb i Hildesheim i 1702 var hans farbror borgmesteren i Varde Jens Bertelsen Thaulow fadder. I følge adelspatentet døde Maren Paludans bror Søren i 1699 i Geldern i Holland, og da han var barnløs, var Maren og hendes søskende nærmeste arvinger. Den 1/3 1700 udstedte Maren en fuldmagt til sønnen Johan Christian, der heri omtales som Hans Bertelsen Thaulow med tilnavn Rosenthal. | Thaulow, Johan Christian Bertelsen (I24371)
|
| 46496 | Note (John Helt Green) Ancher Knudsen, væbner i Malt herred, f. omk 1370, g. m. Mette. Han er omtalt i forbindelse med sit salg 18/3 1397 af ejendom i Åtte, Føvling sogn til Henneke Limbek. | Knudsen, Ancher (I24273)
|
| 46497 | Note (John Helt Green) Ancher Sørensen blev g. 2. gang 7/11 1641 m. Anne Jeremiasdatter Wulf, f. 1624, d. 21/4 1700, datter af tolder og slotsskriver på Koldinghus Jeremias Hansen Wulf og Anneke Hermansdatter Reiminck. Anne Jeremiasdatter Wulf er en søster til professor Jørgen Thaulows anden hustru Margrethe Jeremiasdatter Wulf. | Wulff, Jeremias Hansen (I24361)
|
| 46498 | Note (John Helt Green) Angiver fødselsår som 1500/1505. | Buch, Mads Knudsen (I24264)
|
| 46499 | Note (John Helt Green) Bertel Henriksen Thaulow, provst i Hind herred og sognepræst i Ringkøbing og Rindum, f. 1627 i Taulov, d. 1664 i Ringkøbing, g. omk. 1652 m. Maren Hansdatter Paludan, f. omk. 1630 i Ringkøbing, levede endnu i marts 1700, g. 2. gang med efterfølgeren i embedet provst i Hind herred og sognepræst Søren Anchersen Colding, dbt. 6/5 1638 i Kolding, d. 3/2 1690 i Ringkøbing, søn af provst i Brusk herred og sognepræst i Kolding Ancher Sørensen (1608-1682) og Maren Nielsdatter Bøgvad (1618-1639). Bertel Henriksen Thaulow og Søren Anchersen Colding har fælles stamfader i Niels Bøgvad (1470-1550), ane nr. 15232. Søren Anchersen Coldings halvbror fra faderens 2. ægteskab var Ancher Anchersen, biskop i Ribe, g. m. Maren Pedersdatter Udesen, (se under ane nr. 386-387 a.). Søren Anchersen Colding blev indskrevet ved universitetet i København fra Sorø akademi 22/9 1660. Før embedet som sognepræst i Ringkøbing, var Søren Anchersen Colding først rektor ved latinskolen i Ringkøbing og derefter rektor ved latinskolen i Kolding. Bertel Henriksen Thaulow blev 22/7 1647 indskrevet ved universitetet i København. Indskrevet 13/8 1649 som student ved universitetet i Wittenberg. Efter den teologiske embedseksamen kom han til Ringkøbing og blev medhjælper hos sin senere svigerfader, provst Hans Hansen Paludan. Efter dennes død 28/8 1652 blev han 20/3 1653 sognepræst i Ringkøbing og Rindum og omkring 1659 provst i Hind herred. I årene 1657-60 hærgedes landet jo af både fjender og allierede, og nøden var til sidst så stor, at hr. Bertel ikke i flere år kunne skaffe vin til altergang. Han fik Bølling og Sæddings sognetiende af kongen, da denne havde været fornøjet med sit logement hos ham. Allerede i 1660 var han så svagelig, at han med magistratens og borgerskabets samtykke måtte kalde Peder Christensen Buch til sin personlige kapellan. 10/1 1661 er han medunderskriver af suverænitetsakten for Danmark, og her anvender han et segl med Agnus Dei i skjoldet og flammende hjerte ovenover i stedet for hjelm samt foroven bogstaverne B.H.T. ** billede af segl ** To store portrætter af Bertel Thaulow og Maren Paludan kan i dag ses på Thaulowmuseet , som indgår i Norsk Folkemuseum på Bygdø ved Oslo. Fra året 1765 foreligger der en præsteindberetning om Bertel Henriksen Thaulow til biskoppen i Ribe skrevet af daværende sognepræst i Ringkøbing Hans Jacob Hansen Buch, der støttede sig til oplysninger fra rådmand Oluf Nielsen Franck (se under ane nr. 59): Den første omspurgte Bertel Thaulow kom hertil som student og blev sognepræst. Navnet har han uden tvivl af et sogn her i Jylland kaldet Taulov; enten om han har været en collega scholæ forhen eller en proceptor eller hovmester for store folks børn, kan ej siges til visse. Men dette er vist, at han var en meget velstuderet mand og velyndet hos store og små. Han var brunagtig, havde sorte øjenbryn og bar efter tidens mode fipskæg, som hans herværende skilderi udviser, og han fik til ægte forrige sognepræst i Ringkøbing mag. Hans Kiær hans datter, navnlig Maren Hansdatter. Med hende avlede han 3 sønner og en datter; en som blev sorenskriver i Norge, hvis afkom endnu er til, og dels er sorenskrivere og dels fogeder udi riget. Den anden søn kom til krigsvæsenet og blev commandant på en liden fæstning eller fort i Nederlandene. Den tredie Jens Berthelsen Thaulow blev borgmester og tolder i Varde, hvis afkom ved hans hustru Maren Bjørn er utallige. Datteren Dorthe Berthelsdatter Thaulow min kones moder havde til ægte afgangne højærværdige Christen Agerholm, rector scholæ og capellan for Ringkøbing og Rindom menigheder. En curieux omstændighed angående hr. Bertel Thaulow må ikke forbigås. Han fik Bølling og Sædding sognetiende lagt til Ringkøbing kald, ved den lejlighed at en konge af Oldenborg stamme fandt sig fornøjet med logement hos sognepræsten og derfor efter forlangende og kongelig ordre og nådes tilbud skænkede ham disse tiender etc. Hans Jacob Buch. Oluf Franck. Denne præsteindberetning, som har fundet sted omk. 100 år efter Bertel Henriksen Thaulows død, er forkert på følgende punkt: Det var Maren Paludans bror Søren, der blev kommandant i Nederlandene. Maren Paludans søn Johan Christian nævnes ikke (se neden for under a.). Ligeledes skal det understreges, at udtrykket min kones moder siges af Oluf Franck. Fra dette anepar nedstammer kunstmaleren Johan Frederik (kaldet Fritz) Thaulow og digteren Henrik Arnold Wergeland, begge norske, samt digteren og professoren Poul Martin Møller, søn af biskop Rasmus Møller og Bodil Marie Thaulow. | Familie: Bertel Henriksen Thaulow / Maren Hansdatter Paludan (F8755)
|
| 46500 | Note (John Helt Green) Iver Nielsen Buch, f. omk. 1430, jf. Danmarks Middelalderlige Breve nævnt i Nagbøl 1468 og 1479 som værende bror til Jep Buch. | Buch, Iver Nielsen (I24322)
|