Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 46,301 til 46,350 fra 55,942
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 46301 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Simon Hanssøn var 1688 og 1693 medfæster af "Brich" ved Børstmose i Aal sogn. Gift med Kiersten Pedersdatter. Søn af Hans Tomisen: Kjærgaard Birks tingbog Den 30.6.1654 side 50a: Simen Hansen i Børsmose på sin egen og sin fader Hans Tomisens vegne, Christen Christensen ibid. på sin egen og sin moder Else Christens hendes vegne idag for tingdom tilstod og bekendte, at de nu er venlige og velforenet og farligt med hverandre om al hvis tvistighed, iring og trætte dem imellem været har. Simon Hansen har i sin ungdom været soldat, hvilket Niels Friis bevidnede på Kjærgaard Birketing den 21.2.1673, men inden da var han blevet fæster af "Børsmosegaard" i Aal sogn efter hans far Hans Tomisen. I Matriklen 1661 ansættes hans gård til et hartkorn på 3V23-1-1, der i 1664-matriklen ændres til 3-7-1-1, ejer er KgI.Mayst., dette holder sig helt til 1688, hvor det nedsættes på grund af sandskade til 3-1-1-1. Simon Hansen ses jævnligt i tingbøgerne, idet han var en meget aktiv bonde. Kilder: "Matricul Jordebog Riiberhuus Ampt 1661" på mikrofilm M.582.167L pag.218b. Z.5-8 pag.309a. Z.6-7 pag.221a. Z.9.,.17 pag.326b. "Kjærgaard Birks Tingbøger bind-3 ekstrakter 1656-1680" udgivet Aal 1988 s.54-55. "Kjærgaard Birks Tingbøger bind-2 ekstrakter 1640-1655" udgivet Aal 1989 s.] 21-122 (kopier i Lokalhistorisk Værksted). | Hansen, Simon (I8641)
|
| 46302 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Det skulle være temmelig sikkert, at Niels er født på Bandsbjerg i Janderup, men ikke desto mindre indføres det i kirkebogen at han er af Jegum, da han bliver gift første gang. Måske betyder det dog bare, at han allerede ved trolovelsen har holdt sit indtog på gården. Hans første kone er Karen Thomasdatter, som han bliver viet til den 3. marts 1693 i Janderup kirke. Omtrent på den tid bliver han formentlig fæster af den halve Jegumgård. Ægteparret bliver velsignet med et par piger, inden hun dør i september 1696. Året efter gifter Niels sig igen, denne gang med nabopigen hjemme fra Bandsbjerg, Anna Nielsdatter. Han må have haft en bror boende på gården; i hvert fald kan man 1698 læse i kirkebogen: Ferie Epiph: (helligtrekongersdag) begraves Niels Bakensens Broder af Jegum ved nafn Mads Bakensen, i sin alders 26 aar.13 Niels dør muligvis af pest eller af en anden grasserende sygdom, da flere andre fra sognet begraves de næstfølgende dage. Kilde: Kathrine Tobiasen | Bachensen, Niels (I8587)
|
| 46303 | Note(kopieret fra Henning Jensens database) Dorothe Simensdatter (måske født i Jegum gaard, Janderup - døde efter 1665 i Bandsbjerg, Janderup) Om hun er datter af Simen Hansen i Jægum er usikker, men hun er under alle omstændigheder slægtning til ham. | Simensdatter, Dorothe (I8582)
|
| 46304 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Kirsten Mortens (Kone) Om hende står der at læse i samme bog som ved hendes mand: Kirsten Mortens var "snar på hånden", således slog hun Maren Trogelsdatter, og en anden kone slog hun i hovedet med et mangeltræ og rykkede i håret. (Kærgård tingbog 17.4. 1612) Efter at hendes mand var blevet dødsdømt 3.2.1615 og var flygtet, måtte hun til at klare sig selv. Det er åbenbart handelen med fisk, tømmer, hør, hamp og tjære, der havde bragt den velstand, han så brat måtte forlade. I den følgende tid har hans energiske hustru en enkelt båd på fiskeri. Hun arbejder atter forretningen op og ejede på et tidspunkt 4 skibe på søen. Senere træder sønnen Niels Mortensen til og fortsætter virksomheden, men det varer meget længe, inden kronens part fra boopgørelsen i 1615 er fuldt realiseret. 1622 fører lensmanden som ovenfor omtalt 200 daler som indtægt, men både hus og en liden kreger var "af guds vederlag, storm og vand" meget fordærvet (Lensregnskabet 1622) Hendes forældre kendes ikke. Kilde: Karsten Hjort Sørensen | Mortens, Kirsten (I40613)
|
| 46305 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Mette Nielsdatter. Født i "Fredtoft" i Aal Sogn 16... Død som enke i Ho efter 1688 og før 23.8.1689. Begravet inde i Ho Kirke. Ved Matriklen 1688 ses hun som enke i gården, hvis gamle hartkorn var 2-1-3-1/9 og ændredes til 3-3-3-1. Ejer af gården var Christopher Philip Cortz. | Nielsdatter, Mette (I40615)
|
| 46306 | Note(Kopieret fra Henning Jensens slægtsdatabase) Bertel bor i Janderup, men det vides ikke hvor og hvilken gård , han har fæstet. I 1626 findes han segl på kaldsbrevet til pastor Hans Pedersen, Janderup. Sammen med tre andre agtværdige Janderupfolk, en af dem er hans svigersøn, Niels Rasch, en anden Hans Jensen, der blev 126 år, har han været med til at kalde præsten. Lidt at vide om familieforholdene får man i Vester Horne tingbog den 27. august 1631, hvor sønnen Christen laver en arveaftale med sine søstre: "Terckel Hansen i Kjelst og Jep Christensen i Kærup vidnede hver med oprakte fingre og helligånds ed, at de nærvrende hos var i Janderup på tredie påskedag år 1627, og der hørte og så det , Christen Bertelsen i Janderup, med sin faders vilje og samtykke, gjorde en venlig forlig og kontrakt med sine 3 søstre Ane Anderskone i Kjelst, Dorett Clausis i Kærup og salig Maren Nielskone af Bandsbjerg med deres rette lavværgers vilje og samtykke, om deres fædrene og mødrene arv, som dem kunne arveligen tilfalde efter deres fader Bertil Christensen og deres moder Dorett Bertels, når Gud dem heden kalder af denne verden. Og blev de derom så forligt, at forne Christen Bertelsen skal give hver af sine søstre 5 sletdaler når deres fader ved døden afgår. Og derpå lovede de at gøre ham en fuld og tryg afkald, når han det af de må begærer. Christen Andersen i Janderup og Christen Poulsen ibid. vidnede , at de i dag 8 dage gav forne Ane Anderskone, Dorett Clausis og salig Maren Nielskone hendes børn Anders Nielsen, Ane Nielsdatter og deres lavværge varsel for deres bopæl for dette vidne. Christen Bertelsen tog vidnet. Niels Rask i Bandsbjerg tog genpart." Kilde: Katrine Tobiasen. Riberhus lensregnskaber 1638-39: Berttell Christensen fæstede en halvgård i Børstmoese, gav 13 rdl. | Christensen, Bertel (I40146)
|
| 46307 | Note(Kopieret fra Henning Jensens slægtsdatabase) Niels Madzsen Rasch (den ældre) (søn af Mads Rasch den ældre og Anne ?) Født ca 1557 og død 25 Feb 1658 i Brandsbjerg, Janderup over 100 år gl. Begravet 28/2 1658 http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=15&sort=s&ret=14&vis=2&nr=364355 Han blev gift med Maren Bertelsdatter, datter af Bertel Christensen og Dorrett Bertels. Nævnes i 1588 som fæster i "Bandsberig" i Janderup i et mageskifte fra Frederick Munk til Oxvang af 26.11.1588 til "Prlater, Canicher oc Menige i Capitel udi Riber Dommkirche". Gården var altså "Kapitelsgods", men blev dog senere udlagt som ryttergård. Det fremgår af samme dokument, at Niels Rask årligt i landgilde betaler 1/2 tønde smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg og et svin. 1613 må Niels for V. Horne ting, fordi han har truet Eske Christensen i Hyllerslev med et spyd. Det var sket ved herredstinget, hvor de var blevet uenige. Vidner havde hørt Niels sige at spyddet "den skulle smage". Mens han selv "beretter med oprakte fingre, at han ikke truede eller undsagde Eske Christensen, hverken med ond hu eller ond hånd." Samme år er Niels Rasch vidne i en sag om trolddom. Kirsten Poulsdatter er mistænkt, og Niels kan fortælle, at han har været i skænderi med hende om et medlem af hendes slægt, der skulle være blevet forlokket af hans kones bror, og "siden havde han mistet meget af hans fæmon". Flere andre kan også huske beretninger om hendes misgerninger, og helt galt bliver det nok, da Ane Niels kone (gift med en anden beboer på Bandsbjerg?) kan aflægge følgende vidneudsagn den 20. november: "Ane Nielskone i Bandsbjerg vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at hun imod jul nu en to år, da kom Kirsten Poulsdatter ind til deres og spurgte, om Ane Nielskone levede endnu den gamle djævel. Da svarede Ane Nielskone og sagde: Ja, hvi skulle hun ikke leve ; og da sad Maren Nielskone på køllen og rørte noget malt.Der hu n kom ned af køllen, da sagde hun til Kirsten Poulsdatter: Du "tørste" ikke kalde mig en gammel djævel, du est selv en gammel troldkone, du får skam, gjorde jeg din ret jeg fulgte dig ud af døren med en tyr. Da svarede Kirsten Poulsdatter og sagde til Maren Nielskone: Der for skal du få en djævels færd. Og lidet derefter, mellem jul og kyndelmisse, gik Maren Nielskone ud en søndag aften, sund og karsk, efter noget trøv til hendes ild, og da faldt nogle tørv på hende og slog hende, så hun levede ikke længere, end de bar hende derfra og i hendes eget hus." Den omtalte Maren Nielskone er Niels Rasch' kone, der altså tidligt dør fra en stor børneflok. Niels gifter sig derefter med Bodil, som vi kun kender som Nielskone. Det er dog ikke uden problemer at gifte sig igen. En svigersøn, Niels Nielsen Giedberg borg er i Varde stævner den 26. januar 1622 Niels Rasch for 20 dlr. , som er hans kone, Anne Nielsdatters mødrene arv. Han finder det rimeligt at arven bliver udbetalt, mens Rasch hævder, at han som fader og rette værge har ret til at beholde disse penge. Tinget er ikke enig med ham; han bliver dømt til at udbetale dem. Mads er i den tids "menighedsråd". I 1626 skal sognet have ny præst, og Mads og tre andre (bl.a. hans svigerfar) er med til at kalde ham. Deres segl ses på kaldsbrevet, og som den eneste har Mads også forsynet det med sin egenhændige underskrift. 1600-rene er urolige, præget af krige med især svenskerne. I januar 1644 trænger general Lennart Torstensson fra hertugdømmerne Slesvig-Holsten op i Jylland og besætter i løbet af kort tid hele landsdelen. Mens han venter på at den svenske flåde skal nå frem og hjælpe ham videre til øerne, huserer tropperne i Jylland. To svenske ryttere, som ligger i Varde, møder op hos Niels Rasch, som man kan læse i V. Horne herreds tingbog den 19. september 1646: "Thomis Hansen i Strudvad og Peder Rasch i Hieboe vidnede med oprakte fingre og ed, at de nærvrende hos var ved en 14 dages tid for Sct.Hansdag midsommer 1644 og da så, at der kom to af svenskens ryttere, som lå i Varde, op til Bandsbjerg, og da med vold og magt tog en sort gilding hos Niels Rasch i forne Bandsbjerg , imod hans vilje og minde; og gav ham da ingen betaling for den . Og samme tid drog forne ryttere fra Bandsbjerg med alle de heste og hopper de havde med sig, såvel som forne sorte gilding, som de tog fra forne Niels Rasch. Ydermere vidnede forne Thomis Hansen og Peder Rasch, at de den næste fredag for Vor Fruedag sidst forleden da så de, at forne sorte gilding kom selv ene drivende hjem i forne Niels Rasches gård. Hjemlede Christen Nielsen i Bandsbjerg og Christen Christensen tjenende i Strudvad med oprakte fingre og ed, at de i dag 8 dage gav Oluf Nielsen borger udi Varde og Tomis Jensen der sammesteds, varsel for Jens Nielsen Borgmesters dør, for dette vidne forne Niels Rasch i dag her til forne ting agtede at tage beskrevet. Mads Nielsen på sin faders vegne tog vidne." Ugen efter bliver det afklaret at hesten blev brugt til ægt (fæstebøndernes pligtkørsel med hest og vogn): "Jacob Hansen i Janderup vidnede med oprakte fingre og ed, at den tid han var heden med svenskens folk år 1644 i den lange ægt , da blev der en hest taget fra Niels Rasch i Bandsbjerg, og en fra Mads Pedersen i Nørhebo, som heden var i forne ægt for en vogn for deres fælles lægdsgårde, og da samme tid havde Mads Pedersen i Nørhebo en hest heden i forne ægt for samme vogn. Udi lige måde vidnede Jørgen Christensen i Nørhebo, at det var ham vitterligt udi sandhed, at forne Mads Pedersens hest var heden i forne ægt for forne vogn for deres fælles lægdsgårde; og da den kom hjem igen var den fordærvet, og døde en otte dages ti d derefter." Niels' kone nr. 2, Bodil (eller Bould, som det hedder på egnen) , dør i august 1654, og så skal der skiftes. "Først kvæg og køret er udi gården: En lille grå gilding for 19 sdl., en lille grå plag for 11 sdl., en sort gl. anget hoppe 11 sdl., en gl. brun hoppe for 9 sdl., en gråsort ko for 10 dlr., nok en gråsort for 9 d lr., en sorthoved ko for 6 dlr., en gl. rød ko 5 sdl., en sortstjernet stud for 12 1/2 dlr., en sortkoldet stud 11 1/2 dlr., en gråkoldet kvie 3 1/2 dlr., en kviekalv for 2 dlr. 1 mk., en galtsvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., en sosvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., otte gl. får stk. sat for 2 1/2 mk. er 5 dlr., 2 lam for 3 mk., 5 g s 14 sk. er 1dlr. 6 sk. Vognredskab: En vogn med sin tilbehøring, leier, hammel, kabel, puder og tømme for 4 dlr., nok en vogn med hauffer, hammel, puder, kabel og tømme og sin behøring for 2 dlr., en bagplov med jernhjul, stel, drette og al sin behring og en harve 3 dlr., fire møjfjæl 2 mk., et par plovhammel 1 2 sk.", osv. I salshuset finder man de uundværlige redskaber: kærne, øltønder, spande, brændevinskedel (beskrives som ubrugelig og bråden) og en gruekedel. Desuden fade, krus og tallerkener . Møbler har det været sparsomt med; der opregnes et par borde og tre stole, foruden senge. I laden er der avlen, rug, byg, hvede og i pæne mængder. Ialt vurderes boet til 281 dlr. 2 mk . 8 sk., men herfra skal trækkes en del gæld - det ser bl.a. ud til at børnene fra første ægteskab ikke i alle tilflæde har få et udbetalt deres mødrene arv. En tjenestedreng har hele 6 dlr . af sin løn til gode, og til begravelsen er udlagt sølle 2 mk . Rytteren på gården skal have løn (1 mk.) og "kong. majsts. skat" udgør 7 mk. 2 sk. Når alt er gjort op, er der 96 sdl. 10 sk . tilbage til deling mellen Niels og hans børn af andet ægteskab , heraf får far halvdelen, og resten deles mellem børnene, så sønnen Christen får 32 sdl. 3 sk. og datteren Anne må tage til takke med 16 sdl. 2 sk. Dog får hun uden for skifte bevilget sin mors klæder og kiste, mens "derimod skal Niels Rasch selv beholde hans "liffschorne" klæder, hans seng og en ark uden skifte" Kilde: Katrine Tobiasen | Rasch, Niels Madsen (I40138)
|
| 46308 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexia Bergmans hjemmeside) Barn: Anna Larsdotter Kauttoinen 1703 -1783 Annika Larsdotter Kauttoinen 1704 Maria Larsdotter Kauttoinen 1706-1707 Marit Larsdotter Kauttoinen 1709 Lars Larsson Kauttoinen 1710 -- "Ett sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist. -- Bröderna Anders och Lars Larssöner i Humsjön har instämt sin styvmor Marit Larsdotter och hennes barn i Ragvaldstjärn om sin saliga fars Lars Simonssons 1701 upprättade testament. Målet uppskjutes tills alla barn i äldre kullen inkallas. 1705 ht 74 -- Sal.Lars Simonson i Ragvaldstjärn barn av förra kullen,Anders Larsson och Lars Larssons hustru Marit Samuelsdotter i Humsjön..... 1714 ht 70 | Kauttoinen, Lars Larsson (I35119)
|
| 46309 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Begmans hjemmeside) Gräsmark (S) AI:4 (1786-1790) Bild 114 / sid 217 Gräsmark (S) AI:1 (1765-1772) Bild 101 / sid 195 Gräsmark (S) AI:3 (1780-1786) Bild 93 / sid 874 -- Död hos sönerna Henrik och Mats som nybyggare i Långetjärnstorp. Hon uppges vara 72 år: Gräsmark (S) CI:3 (1771-1805) Bild 147 / sid 301 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- ...Henrik Burk och Henrik Orran i Soranstorp.... 1726 ht 32 (Porkka och Orainen) | Henriksdotter, Maria (I34946)
|
| 46310 | Note(kopieret fra Kenneth Alexis Bergman) Ifrån denna by belägen vid stranden av Rögden, syntes nästan hela denna vackra sjö och de däromkring liggande torpen och byarna. Däribland Kaarlola (Karlstorp). Den förste, som hit ankommit, (Till Kaarlola /Karlstorp/. Övers:s anm.) skulle hetat Karl Lehmoinen och varit hemma från Finland. Han hade haft med sig tre käringar, nämligen, sin hustru, sin svärmor och sin egen mor, varföre han ock allmänt blivit Akka-Kaarlo kallad. (Denna underrättelse av Karl Lehmoinen i Bograngen, som även härstammar från denna släkt; han sade, att Lehmoinens släkt vore hemma från ett ställe, som heter Kuhakoski i Finland.) Källa: GOTTLUND, C. A., Ur: Dagbok över mina vandringar på Wermlands och Solörs finnskogar 1821, *** Husförhörslängder Dalby (S) AI:2 (1751-1756) Bild: 96 Sida: 90 (v10575.b96.s90) Falltorpet som nyss kommit under Sveriges ? Navn Födelses Kom Flyttet Nr. 1 Olof Mattsson 1699 H. Lisbet Sigfridsdotter 1722 Son Carl 1742 Son Olof 1751 Dott Elsa död 1735 Dott NO? Marta 1739 Dott Karin 1746 Dott Ingeborg 1749 Pig Lisbet Nr. 2 Carl Mattsson 1701 H: Annika Nilsesdotter 1712 Son Olof 1733 Son Matis 1735 Norige Son Carl 1742 Son Nils 1745 Son Hindrik 1748 Norige Pig Gertrud Olofsdotter 1739 Dalby (S) AI:3 (1757-1766) Bild: 155 Sida: 149 (v10576.b155.s149) Falltorpet Navn Födelses Kom Flyttet Nr. 2 Olof Mattsson 1699 H. Lisbet Sigfridsdr 1722 Son Carl 1743 Son Olof 1751 Dott Karin död 1746 Dott Ingeborg 1749 Dott Elin Olsdr 1761 H: Enk Catharina Olsdottr Nr. 1 Carl Mattsson 1701 H: Annicka Nilsdr 1712 Son Olof 1733 Hust Annicka Hindriksdr 1737 Son Carl Carlson 1742 Tjener? N. Viggen Son Nils 1745 Tjener Bresjöberget (Breisjøen, Norge) Dott Maria 1752 i Norige Son Hindrik Carlsson 1748 i Bresjöberget (Breisjøen, Norge) Pig Gertrud Olofsdr 1739 Pig Valborg Olsdotter 1742 Son Carl Olsson 1761 | Familie: Olof Mathisen Lehmoinen / Lisbet Sigfridsdotter (F16154)
|
| 46311 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) "Ett sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist. -- Sal. hustru Marina Matsdotters i Ragvaldstjärn arvingar sonen Mats Larsson i Solberg och mågen Daniel Olofsson i Lövåsen fordrar på egna och övriga syskons vägnar sitt mödernearv 1/7 i Långtjärn av sina syskonbarn Henrik Henriksson i Bredsjön samt Per och Henrik Henriksöner i Långtjärn, vilka där innehar varsin 1/3. Eftersom lotten är för liten för besittning, låter Marianas arvingar lotten stå till de tre åbornas lika brukning tills man kan komma överens om lösen eller genom byte få jord på annat ställe. 1711 ht 87 -- "Ett sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist. -- På Maria Matsdotters söners Anders Larsson och Lars Larsson i Humsjön vägnar yrkar Grels Matsson och Mats Göransson att utfå 1/7 i Långtjärn av åborna där. 1730 vt 57 -- | Ikoinen, Marina Matsdotter (I34920)
|
| 46312 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) "Ett sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist. -- Sal. hustru Marina Matsdotters i Ragvaldstjärn arvingar sonen Mats Larsson i Solberg och mågen Daniel Olofsson i Lövåsen fordrar på egna och övriga syskons vägnar sitt mödernearv 1/7 i Långtjärn av sina syskonbarn Henrik Henriksson i Bredsjön samt Per och Henrik Henriksöner i Långtjärn, vilka där innehar varsin 1/3. Eftersom lotten är för liten för besittning, låter Marianas arvingar lotten stå till de tre åbornas lika brukning tills man kan komma överens om lösen eller genom byte få jord på annat ställe. 1711 ht 87 -- Eftersom Henrik och Per Herikssöner i Långetjärn och fadern Henrik Matsson nedlagt sitt mesta arbete på de tvenne västra torpen skall de för sina 2/3 besitta dessa västra torp, och Henrik Henrikson i Bredsjön, som med sin hustru äger 1/3, får det äldre östra torpet. är intagorna till detta bättre och större, skall Henrik i Bredsjön hjälpa till att röja nytt för de andra torpen. 1711 ht 89 -- Henrik Matsson var verksam både i Mången och Långtjärn och bodde även på Soranstorp i Långtjärn -- Mantal Långetjärn: 1654-1663 Josef 1668-1669: Henrik Matsson, Per Matsson, Olof Håkansson, Olof Staffansson och Erik Luran. 1670: Erik, Olof Staffansson och Erik Suran 1671-1677 Henrik Matsson 1678-1687 Erik 1688 Erik och Mats 1689 Erik Josefsson, Mats Sigfridsson och Anders Moilan 1690 Erik Josefsson, Tomas Eriksson sonen 1695 Erik Josefsson, Erik Soran, Anders Luken dräng, Staffan Luken dräng 1700 Henrik Matsson | Ikoinen, Henrik Matsson (I34912)
|
| 46313 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist. -- Finnsdrängen Grels Matsson i Humsjön och löskonan Sofia Henriksdotter ibedem bötar för lönskaläge 10 d smt var. För Sofias del andra resan.. 1717 vt 3 -- Anders Larsson i Humsjön skall ge sin styvson Grels Matsson 3 tunnor råg, resterande på hans fädernearv. Tills Anders och hans bror Lars Larsson i Humsjön skaffat Grels vederlag på annat håll för hans hustrus, deras systerdotters arvslott 1/7 i Humsjön, skall Grels få bostad hos Anders. 1720 ht 56 -- Bor i Humsjön enl dombok 5 ht 74 Gift med Maria Pålsdotter | Kauttoinen, Anders Larsson (I35114)
|
| 46314 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Erik Eriksson och Annika Eriksdotter i Multtjärn har 1732 29/9 förklarat som sin yttersta vilja beträffande arvet till sina fem barn, att äldsta sonen Erik, skall vara nöjd med vad han redan utfått i fast och löst och att den andra sonen Mats ska jämte den tredje sonen Olof ge de övriga tvenne syskon lösen för deras andelar av den fasta egendomen. Mats sitter redan på hemmanet, och Olof har de tagit till hjälp under ålderdomen, varför han skall efter deras död erhålla 1/3 av deras lösegendom och två tunnorstrid säd i bröllopskost. 1736 ht 74 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750" Gunnar Almqvist -- Erik Eriksson i Tväråna har instämt Mats och Johan Erikssöner i Multtjärn och Olof Erikssons barn ibidem med yrkande att de skall utlämna hans fädernearv i Multtjärn efter avlidne Erik Eriksson Ojen i säväl lös och fast egendom. Det bestrides, i synnerhet av Olof Erikssons arvingars styvfar Johan Eriksson d.y. på barnens mors Annika Mickelsdotters vägnar, vilken uppvisar faderns Erik Eriksons förordnande av 1732 29/9, som utesluter sonen Erik Eriksson från allt arv i Multtjärn, emedan han tidigare utfått sitt arv. 1747 Öt 115 -- Omkring år 1722 flyttade de till Tväråna -- Har i dagarna forskat kring hennes mor finnpigan Lisbet Eriksdotter som blev gravid i Mulltjärn i dåvarande Fryksände socken, numera Östmark sn och som hotades till livet av den gifte skogsfinnen Erik Eriksson (Oininen) om hon uppgav honom som barnafader. Hon reste till Grue i Norge där hon födde dottern Anne Eriksdotter i Carlstorpet 1726, och det uppgavs en annan skogsfinne drängen Peder Larsson i Arnsjön som barnets fader. 1729 stod Lisbet Eriksdotter kyrkplikt och hade då vid Grue ting berättat att hon hade rymt från Fryksände socken i Värmland till Grue, att barnets rätts fader den gifte skogsfinnen Erik Eriksson i Tväråna i Fryksände sn hotar henne till livet om hon skulle uppge honom som fader. Han hade vid sitt besök hos sina gamla föräldrar i Mulltjärn gjort henne gravid. De hade redan två barn sedan tidigare med varandra, 1717 och 1718. Han hade dessutom en son med finnpigan Maria Olofsdotter i Flatåsen i Norra ny socken (Dalby sn) i norra Värmland, Erik Eriksson född 6 maj 1716. Löskonan Lisbett Eriksdotter i sin tur hade med finndrängen Henrik Hansson i Södra Röjdåsen i Fryksäde sn (Östmark) ett barn 1722. Hon anges vid första lägersmålet 1717 att hon var ifrån Bjurberget och vistades i Mulltjärn där Erik Eriksson bodde. Hon är sannolikt dotter till skogsfinnen Erik Pålsson Geting och Annicka Matsdotter i Bjurberget i Dalby socken, Värmland. Den sistnämndas mor var Elisabet Larsdotter som bodde där men vistades senare i Norge enligt husförhörslängderna. | Familie: Erik Eriksson Oinoinen / Marit Klemetsdotter Hämäläinen (F10257)
|
| 46315 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Barn: Erik Ersson Oinoinen omk 1663-1737 Marit Eriksdotter Oinoinen 1664 Britta Eriksdotter Oinoinen 1667 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- .... Erik Burk var den förste som röjde mark. Hans stuga köptes för 58 år sedan av finnen Olof Remmes, och när denne efter 1,5 år dog, sålde änkan torpet till Per Ojen, under vilket det skattlades och kom att benämnas nedre Multtjärn. Sedan kom Per Ojens far, Per Ojen d.ä. med hustru och barn från Gästrikland och slog sig ner hos honom. När Per Ojen d.y. blev änkling, sålde han halva torpet till fadernför 10 rd, men med förbehåll att hans barn skulle ha rätt att återlösa lotten. Även fadern blev änkling, överlät torpet till sonen Erik Ojen och flyttade till Viggen (N. Ny) där han gifte om sig. Per Ojen d. y. följde med sina barn med till Viggen, där han och fadern ca ett år senare blev dödade av norrmännen under ofreden. Olof Persson uppger att när fadern ihälslagits och barnaskaran skingrats har han kommit till Norge, har där varit knekt men "nu på sjunde årtet" kommit hem och funnit att Erik Ojens änka Karin Matsdotter sålt till sin måg Abraham Sigfridsson, som vid 1684 vt 47 fått fasta på 1/4 Multtjärn. Rätten finner att man kan inte utan order från högre ort riva upp saken 1709 ht 52 | Oinoinen, Erik Persson (I35139)
|
| 46316 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Barn: Karin Kristoffersdotter Nikkarainen 1653-1719 Anders Kristoffersson Nikkarainen 1655 Matts Kristoffersson Nikkarainen 1658 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700" Gunnar Almqvist -- Erik Eriksson i Röjdoset och Kristoffer vid Multtjärn har förlikts om rågången sinsemellan. 1653 ht 13 -- Kristoffer Andersson i Multtjärn botar 40 mk för att han hyst en förrymd soldat Erik Tomasson från Vendel norr om Uppsala. 1656 vt 10 -- Änkan Gertrud Pålsdotter i Multtjärn har lägrats av Olof Persson ib. Denne är nu död, ihjälslagen av en "skälm". Eftersom de ämnat gifta sig, blir påföljden för henne endast 10 mks böter. 1657 vt 7 -- Kristoffer Anderssons arvingar i Multtjärn Karin, Anders och Mats Kristoffersbarn får rätt att återlösa från Knut Macken ib 1/2 Multtjärn, som han köpt av deras styvfader Erik Ojen ib men ännu ej låtit uppbjuda. 1671 ht 20 -- Anders Kristoffersson i Multtjärn och Britta Staffansdotter ib bötfälls för lönskaläge. Anders skall betala till barnaföda. 1678 ht 10 -- | Nikarainen, Kristoffer Andrsson (I34817)
|
| 46317 | Note(kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Barn: Lars Mattsson Pöntinen Abbelona Mattsdotter Pöntinen död 1701-02-20 Pål Mattsson Pöntinen omk 1700-1759-11-03 Mats Mattsson Pöntinen omk1709-1782-07-28 Katarina Mattsdotter Pöntinen omk 1710 Maria Mattsdotter Pöntinen 1712-08-25 Daniel Mattsson Pöntinen omk 1713-1717-11-30, 14 år Karin Mattsdotter Pöntinen 1717-06-07-1759-07-12 i Tiskaretjärn Simon Mattsson Pöntinen 1719-06-16 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- Mats Danielsson i Borrsjön uteblir i mål med grannen Per Persson om hemmanets besittning. 1704 ht 73 -- Per Persson och Per Pålsson i Borrsjön vill på sina hustrus vägnar få del av den lott som deras svåger Mats Danielsson köpt av sin mors halvbrors son norska finnen Pål Larsson i Öyeren för 20 rd. Men rätten låter Mats stanna vid besittningen därav under moderns livstid. 1705 vt 57 -- Mats Danielsson i Borrsjön, som sänt sin hustru att svara, ålägges att betala sin styvfar Mats Staffansson i Borrsjön eller hans hustru resterande 2 rd av de 3 rd han är skyldig. 1707 ht 64 -- Mats Danielsson i Borrsjön och hans systrar Annika, Karin, Abbelona, Gertrud och Lisken Danielsdöttrar överenskommer om besittningen av Borrsjön, att Mats får som broder jämte Abbelonas lott bruka 2/3 i äldre torpet och Lisken, som tillbytt sig Gertruds del, 1/3 ibidem. Annikas barn har upptagit ett nytt torp på ägorna och Karin har satt sig ner därinvid, därför får detta nya torpställe för sina 2/7 i torpet. Lisken, som tillträder 1/3 i äldre torpet, skall betala Mats 6 2/3 rd för den 1/3 av de 20 rd han utlagt för sin mors halvbrors Pål Larssons arvslott ibidem. 1716 ht 57 -- Mats Danielsson i Borrsjön vill sätta sin svåger Per Pålsson på sin hustrus arvejord 1/7 i Humsjön mot att Per överlåter till honom sin hustrus del i Borrsjön. Åborna i Humsjön Anders och Lars Larssöner bestrider. 1717 vt 84. (Anders och Lars Larsson Kauttoinen) -- Mats Danielsson i Borrsjön tillåts ej att sätta någon åbo på sin hustrus Karin Larsdotters systerdel i Humsjön. 1717 ht 105 -- Eftersom det befaras att Mats Danielsson i Borrsjön, som sålt sin fasta egendom där, ämnar sälja även sin lösegendom och bege sig till Norge, skall nu höras om sin syters Abbelona Danielsdotters omyndiga barns lösarv. 1725 ht 158 -- 2/3 av Borrsjön, som Lars Matsson i Borrsjön köpt sistlidne 26/3 av sin far Mats Danielsson ibidem för 140 rd. 1725 ht 213 -- -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Rätten finner ej att Mats Danielssons eller hans son Lars Danielsson ha anfört sådan skäl för att få behålla sal. Abbelona Danieldotters barns jord 1/7 i Borrsjön, som kan ändra rättens beslut 1725 (ht 158) och 1726 (vt 34) då Abbelonas systers man Tomas Göransson får rätt att bruka denna lott tills barnen behöver den, alldenstund Mats Danielsson ej bättre förvaltar barnens egendom än att han sålt den och hans son, Lars, som återlöst säväl denna som faderns lott, ännu står i skuld därför. Abbelonas dotter Britta Persdotter och hennes omyndiga syskons målsman Mårten Mårtensson i Åserud, som kommit hit från Norge, yrkar att Tomas Göransson skall ta hand om denna arvejord tills barnen blir myndiga. Årets gröda tillfaller dock Mats och hans son, vilka ska frånträda lotten vid nästa laga fardag. 1726 ht 120 -- Mätning och delning ska förättas av åker och äng och skog i Borrsjön mellan mats Danielsson och svågern Tomas Göransson. 1728 vt 65 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750" Gunnar Almqvist. -- Länsmannen anklagar Karin Larsdotter och hennes man i Borrsjön (båda runt 70 år) för trolldom. Det ryktas att Karin kan genom trollkonster skaffa till rätta stöldgods och att Mats på samma sätt kan bringa andra otur vid fiske eller fågelfänge. Inget vittne känner till detta. Länsmannen får en åthuting för att missbruka sitt ämbete. Men eftersom det rör trolldom underställes utslaget hovrättens prövning. 1742 ht 131 -- | Pöntinen, Mats Danielsson (I35116)
|
| 46318 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Barn: Mats Mikaelsson Kähköinen 1657-1728 Mikael Mikaelsson Kähköinen 1660 Henrik Mikaelsson Kähköinen 1663 Anders Mikaelsson Kähköinen 1665 Gertrud Mikaelsdotter Kähköinen 1669-1740 Olof Mikaelsson Kähköinen1679 Karin Mikaelsdotter Kähköinen 1680 Johan Mikaelsson Kähköinen 1683 Per Mikaelsson Kähköinen 1687-1744 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- Finnen Mickel Käck, som för 15 rd inlöst Elin Israelsdotters omyndiga barns jord i Runnsjön, ålägges efter käromål av en omyndig son till Elin, Olof Larsson, vilket biträdes av sitt syskonbarn Johan Klemetsson i Runnsjön, att återta köpeskillingen och avstå jorden till barnen. 1703 ht 35 -- Finndrängen Mats Mickelsson i Runnsjön och löskonan Sara Eriksdotter från Öyeren (Berge socken Norge), instämda för att de sommaren förra året avlat barn tillsammans i norge, ämnar gifta sig, varför de slipper det värdsligastraffet och hänvisas till predikoämbetet för vigsel. 1721 ht 6 -- | Käck, Mickel Matsson (I35187)
|
| 46319 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Barn: Per Mattsson Ikoinen (1630 - 1717) Henrik Mattsson Ikoinen (1633 - ) Matts Mattsson Ikoinen (1635 - 1704) Mariana Mattsdotter Ikoinen (1640 - 1678) Erik Matsson Ikoinen -- "Näst gafs tillkiänna, huru Sigfrid Pedersson i Bredsjön, Fryksände Sochen en finne hade nyligen mördat sin granne, Matts Erichsson i Långkiernen i samma Sochn, och straxt förrymbdt som man menar åth Norige, och nu skall hans hustrun haffua begynt att föryttra och sällia bort boet och achta sin koos effter honom. Rätten fan för godt att låta Gode Män skiffta boet, och taga twådelen som Mannen kommer till, ifrån hustrun och sättia honom i taka händer, til thes saaken bliffuer edsfört, och i medlertijd låta stämpa honom Sigfrid Pedersson såsom hör nu offentligen aff rätten förmedels förste resan, altingh at swara til sin saak." -- Långetjärn upptogs omkring 1640 av Mats Eriksson Ikoinen och inskrevs i Jordeboken 1649, som "Nybygge"; det skattlades 1650 som 1/4 h. Iko-Mattes eller Ikorne-Mattes, Så länge fick dock icke MATTS vara med; Gottlund berättar i sin "Dagbok..." om varför; "... Den förste som upptagit detta ställe skall varit en Ikoinen Hans hästar hade en gång gjort skada på en HindrikHaikoinens sveder. De råkade varandra i skogen och sutto och pratade härom. Ikoinen ville förlikning och bad härom. Haikoinen svarade: Jag skall nog förlika dig och slog därpå med bösspipan honom i huvudet, varav den andre genast dog. Han nedgömde honom i bäcken Tunturinpuro, Hustrun frågade vid hemkomsten varföre han vore så sorgsen, Han berättade för henne saken och rymde till Norge. Stället heter ännu Murraho.." -- | Ikoinen, Mats Eriksson (I35109)
|
| 46320 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Erik Perssons Oinoinens syster Britta är gift med Knut Macken: -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700" Gunnar Almqvist -- Margeta Pålsdotter Passainen, finska från Äppelbo i Dalarna, har anmält Knut Pålsson Macken i Multtjärn för att ha våldtagit henne och rått henne med barn, när hon som tjänstepiga varit med på arbete i skogen. Hon har berättat om det inträffade för grannen Erik och hans hustru och även för sin mors halvsyster i Viggen (N. Ny). Erik Persson Ojen i Multtjärn, Knuts hustrus broder, bekräftar att Margeta kommit och sagt sig ha blivit våldtagen. Eriks hustru Karin Matsdotter avger samma vittnesmål och likaledes Tomas Eskilsson, en inhysing, och Pål Olofsson, som vid den tiden tjänt hos Erik. Knut Macken tolkas av en soldat, Pål Danielsson i Jangshöjden. Eftersom det ryktas, att Margeta även lägrats av sitt syskonebarn Johan Matsson i Viggen, uppskjutes målet tills man rannsakat härom vid Älvdalstinget. 1670 vt 16 -- Målet mellan Margeta Passainen och Knut Macken i Multtjärn om våldtäkt är åter före. Margeta, som fött barn vid valborgsmässotid, bedyrar att hon ej varit tillsammans med någon annan man. Johan Matsson från Viggen (Älvdalen), som av Knuts hustru beskyllts för att ha legat med Margeta, förnekar det och säger sig ha varit i Norge vid aktuell tid, vilket bekräftas av Olof Olofsson i Viggen och hans hustru Malin Hansdotter samt Per Pålsson ib. Johan påstår även att Knut sökt förmå en viss Pål Andersson i Viggen att ta på sig saken. Knut är ej närvarande, varför målet uppskjutes till nästa ting. 1670 ht 31 -- Margeta Passainen vidhåller sin talan mot Knut Macken i Multtjärn för våldtäkt, och trots envist nekande dömes han för kvinnofridsbrott att mista allt sitt lösöre. 1671 vt 1 -- Knut Macken i Multtjärn, som knivskurit Kristoffer Klemetsson i Röjdåsen, bötar inalles 29 mk och skall ersätta bårdskärarelönen med 20 mk. 1671 ht 17 -- För bråk och slagsmål om bl. a. ett rågfall bötfälls Knut Macken i Multtjärn, hans hustru Britta Persdotter, hennes broder Erik Ojen ib, Pål Andersson i Viggen, Per Ojen d. y. samt Tomas i Multtjärn. Vittnen bl. a. Mats Simonsson i Multtjärn och Pål Olofsson ib. 1671 ht 19 -- Knut Pålsson i Multtjärn befalles att genast avflytta från Multtjärn. 1673 vt 64 | Pöntinen, Karin Mattsdotter (I27689)
|
| 46321 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) I familjen Mats Henriksson f. 1726-02-16 i Soranstorp Britta Matsdotter f. 1725 bor änkan Karin Henriksdotter f. 1656-1773 Gräsmark AI:1 (1765-1772) Bild 168 / sid 329 antecknat i kanten: fadern hette Henrik, modern h. Karin i St. Mangen. Första mannen hette Per Persson, Karttorp, senare mannen Bertil Matsson." (Mats är son till Henrik Samuelsson ?) Mats Henriksson är farbrors dotterdotters son till Karin Henriksdotter Ikoinen. -- Hustrun Karin är nedtecknad som änka i hfl. Betydligt senare dyker hon upp i Soranstorp i Gräsmark. Hon är nu änka för andra gången. Här får vi också veta Karins efternamn vilket är Henriksdotter, eftersom faderns namn anges vara Henrik. I vänstra marginalen har prästen haft godheten att nedteckna följande: fadern hette Henrik, modern h. Karin i St. Mangen. Första mannen hette Per Persson, Karttorp, senare mannen Bertil Matsson (troligen Poop, egen anm.). Karin uppges vara född 1656. www.fennia.nu/index.php/item/253-vem-var-per-persson-karttuinens-hustru -- I Långtjärn föddes 166(7) ett flickebarn vid namn Karin Henriksdotter. Fader är Henrik Matsson Ikoinen. (se not 1). Att hustrun/modern heter Karin vet vi tack vare prästens anteckning i hfl. (se not 4). I domboken finns hustru Karin också med efternamn. Henrik Matsson i Mången…..hans hustru Karin Henriksdotter (se not 2). Mor och dotter bär alltså likadana namn. Henrik Matsson var verksam både i Mangen och Långtjärn och bodde även på Soranstorp i Långtjärn (se not 1). Detta är väl också förklaringen till att dottern Karin återvänder till Gräsmark efter förste mannens död. www.fennia.nu/index.php/item/253-vem-var-per-persson-karttuinens-hustru | Ikoinen, Karin Hendriksdotter (I27778)
|
| 46322 | Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Omkring år 1643 grundade han Mulltjärn i Fryksände socken, Bosatt i Öieren, Brandval finnskog Norge (1665), dit kom närmast han från Orsa finnmark där han varit bosatt i Sandsjö på sin svärfaders (Staffan Pålsson Mulikka) torp. -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700" Gunnar Almqvist -- Generalmajoren Jonas Gyllenspets har låtit fängsla och åtala finnen Johan Sigfridsson i Vittjärn, boende invid norska gränsen, för att han lämnat upplysningar till fienden, vilket Johan dock förnekar. Finnen Erik Jönsson i Långerud uppger att han i Norge, där han då bott, sett Johan Sigfridsson och hans broder Nils i Vittjärn jämte Johans svärfader Erik Klemetsson, som bor på norska sidan, tala med en norsk fänrik vid namn Per Andersson, och nämnde Erik Klemetsson hade sedan sagt Erik Jönsson, att hans måg Johan och dennes broder Nils lämnat fänriken upplysningar om Sverige, bl. a. att Gyllenspets skulle vid den tiden ha rest hem från Eda skans till Gylleby för sin hustrus begravning. Johan menar dock att det inte varit brodern Nils som varit med utan hans syskonebarn Jakob Persson. Fänriken Erik Klemetsson, kommendant över bönderna vid gränsen, säger sig ha hört andra finnar vid gränsen klaga över att Vittjärnspojkarna lämnar upplysningar till Norge. Rätten hänskjuter ärendet till hovrätten. Johan föres till Karlstads fängelse. 1676 ht 43 -- Henrik och Staffan Erikssöner vid Arnsjön och Vittjärn bötar för klander mot Abraham Sigfridssons i Multtjärn fastebrev från 1684 vt (nr 47) på hemanet Multtjärn. 1687 ht 78 -- Erik Klemetsson i Multtjärn bötar 40 mk för lönskaläge med Marit Johansdotter. Marit håller sig undan. 1680 vt 9 -- Överbyborna besvärar sig över att de ej fått ersättning av finnarna i Multtjärn på deras utskog. Bolbyn tillerkännes nu 20 d kmt att betalas med 2/3 av hustrun Karin Matsdotter och hennes man Erik Klemetsson, som upptagit hemmanet, samt 1/3 av Abraham Sigfridsson, som köpt sin lott av hustru Karin. 1690 ht 41 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- Erik Burk * var den förste som röjde mark. Hans stuga köptes för 58 år sedan av finnen Olof Remmes, och när denne efter 1,5 år dog, sålde änkan torpet till Per Ojen, under vilket det skattlades och kom att benämnas nedre Multtjärn. Sedan kom Per Ojens far, Per Ojen d.ä. med hustru och barn från Gästrikland och slog sig ner hos honom. När Per Ojen d.y. blev änkling, sålde han halva torpet till fadernför 10 rd, men med förbehåll att hans barn skulle ha rätt att återlösa lotten. Även fadern blev änkling, överlät torpet till sonen Erik Ojen och flyttade till Viggen (N. Ny) där han gifte om sig. Per Ojen d. y. följde med sina barn med till Viggen, där han och fadern ca ett år senare blev dödade av norrmännen under ofreden. Olof Persson uppger att när fadern ihälslagits och barnaskaran skingrats har han kommit till Norge, har där varit knekt men "nu på sjunde årtet" kommit hem och funnit att Erik Ojens änka Karin Matsdotter sålt till sin måg Abraham Sigfridsson, som vid 1684 vt 47 fått fasta på 1/4 Multtjärn. Rätten finner att man kan inte utan order från högre ort riva upp saken 1709 ht 52 | Porkka, Erik Klemetsson (I27684)
|
| 46323 | Note(kopieret fra Kenneth Alexix Bergman) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750" Gunnar Almqvist -- Hustru Karin Danielsdotter förhöres angående ett rykte hon utspritt, att Johan Olofsson Håtack i Kymmen som dött sistl. 24/5, blivit illa slagen av Grels Matsson i Humsjön och dött därav. Hon berättar att när Olof Håtack i Kymmen höll barnöl söndagen 22 maj var många grannar där bl a hans bror Johan och Grels Matsson, vilka kom i slagsmål med varandra. Johan var vid tillfället mycket berusad. Hans bror Olof uppger att han försökt skilja slagskämparna åt, men att de åter har börjat tampas och då har Johan blivit liggande på marken och när han vaknat upp bett Lars i Kymmen om hjälp att komma därifrån varpå Johans hustru Annika Larsdotter och hustru Britta Jonsdotter lett honom till stugan. Han har jämrat sig men ej på grund av slagsmålet utan sin vanlig åkomma svår håll och sting. Han bad brodern Olof att hämta en ask med kvicksilver och annat hopblandat som han brukar ta vid sådana attacker. Johans änka Annika säger sig ha frågat sin man innan han dött på tisdagen, om han hade ont av slagsmålet men då skyllt på sin vanliga åkomma. Grels Matsson frikännes. 1726 ht 59 -- Grels Matsson i Humsjön besvärar sig på sin mors Maria Pålsdotters vägnar över att hon ej fått någon lösen för den del hon ärvt efter sin far Pål Matsson i Spettungen och som nu besittes av hennes syskon och syskonbarn. 1727 ht 51 -- Sextondelshemmanet Humsjön,som asserorn Johan Borgström köpt 1742 28/6 av Grils Matsson Kaflen i Humsjön för 300 d smt. 1742 ht 302 | Kavalainen, Mats Grellsson (I27856)
|
| 46324 | Note(kopieret fra Kenneth Alexix Bergman) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750" Gunnar Almqvist -- Hustru Karin Danielsdotter förhöres angående ett rykte hon utspritt, att Johan Olofsson Håtack i Kymmen som dött sistl. 24/5, blivit illa slagen av Grels Matsson i Humsjön och dött därav. Hon berättar att när Olof Håtack i Kymmen höll barnöl söndagen 22 maj var många grannar där bl a hans bror Johan och Grels Matsson, vilka kom i slagsmål med varandra. Johan var vid tillfället mycket berusad. Hans bror Olof uppger att han försökt skilja slagskämparna åt, men att de åter har börjat tampas och då har Johan blivit liggande på marken och när han vaknat upp bett Lars i Kymmen om hjälp att komma därifrån varpå Johans hustru Annika Larsdotter och hustru Britta Jonsdotter lett honom till stugan. Han har jämrat sig men ej på grund av slagsmålet utan sin vanlig åkomma svår håll och sting. Han bad brodern Olof att hämta en ask med kvicksilver och annat hopblandat som han brukar ta vid sådana attacker. Johans änka Annika säger sig ha frågat sin man innan han dött på tisdagen, om han hade ont av slagsmålet men då skyllt på sin vanliga åkomma. Grels Matsson frikännes. 1726 ht 59 -- Grels Matsson i Humsjön besvärar sig på sin mors Maria Pålsdotters vägnar över att hon ej fått någon lösen för den del hon ärvt efter sin far Pål Matsson i Spettungen och som nu besittes av hennes syskon och syskonbarn. 1727 ht 51 -- Sextondelshemmanet Humsjön,som asserorn Johan Borgström köpt 1742 28/6 av Grils Matsson Kaflen i Humsjön för 300 d smt. 1742 ht 302 | Kavalainen, Grells Mattsson (I27858)
|
| 46325 | Note(kopieret fra Klarskov Slægtshistorie) Anne Adsersdatter må være født ved år 1600, og da hun ved sin død, hvis tidspunkt ikke kendes, bliver begravet i Ribe domkirke, må hun være af anset slægt. Anders Jessen har vel heller ikke været nogen almindelig skomager; Hans datter Dorthe, født 1630 i Ribe, blev viet 19/10.1680 til præsten i Borup-Kommerlev Søren Chrestensen Lemvig, og døde i Ørsted 29/5.1707 hos sin søn, som var sognepræst i Ørsted Daastrup, og præsten i Udbjerg i Tønder Herred 1580 til 1606, Andreas Gonsager. I Jellinge kirkes våbenhus sidder en tavle, hvorpå der står: Anders Jessen Gonsager født i Vodder sogn i fyrstendømmet Slesvig. Fordum borger i Ribe, hvor hans hustru salig Anne Adsersdatter Ribe i domkirken er begraven. Døde i 1681 i sit 83de ar og hviler her hos sin søns mag. Lauridsens børn, Dorthe, Lene og Catrine, Magdalene, Conrad og deres moder Maren Hansdatter Svane, magister Lauritses første hustru, som døde 1687. æt 39. | Familie: Anders Jessen Gonsager / Anna Adsersdatter (F13169)
|
| 46326 | Note(Kopieret fra Leif Gson Nygård) Nils Henriksson noteras 1624 vid Biörkarnn under "Gamble torpare som nu är lagde för halffue bergzmän". * * * Nils Henriksson tycks ändå hela tiden vara bosatt i Björkbro eller Björken. Platsen, liksom Rällen, ligger först i Ramsberg men sedan Nya Kopparberg/Ljusnarsberg blivit egen socken, kommer platserna sedermera att tillhöra Ljusnarsberg och ingå i Nya Kopparbergs bergsfrälse. Sönerna Nils och Anders skrivs från början omväxlande vid Björkbro för att från 1654 vara fast bosatta vid Björkbro resp. Rällen. Björkbro utskrivs inte förrän 1668, upptas hela tiden under Olof Sigfridsson i Viken eller Björkviken. Och där skrivs först Nils mellan 1654-1655. Fadern Nils återkommer sedan mellan 1657-1659. Husbonde är åter Nils 1661 - längd år 1660 saknas - och fadern igen mellan 1662-1664. Från 1665 är sedan Nils Nilsson familjeöverhuvud vid Björkbro. (Mellan 1666-1667 saknas mtl.). | Nilsson, Anders (I35505)
|
| 46327 | Note(Kopieret fra Leif Gson Nygård) Nils Henriksson noteras 1624 vid Biörkarnn under "Gamble torpare som nu är lagde för halffue bergzmän". * * * Nils Henriksson tycks ändå hela tiden vara bosatt i Björkbro eller Björken. Platsen, liksom Rällen, ligger först i Ramsberg men sedan Nya Kopparberg/Ljusnarsberg blivit egen socken, kommer platserna sedermera att tillhöra Ljusnarsberg och ingå i Nya Kopparbergs bergsfrälse. Sönerna Nils och Anders skrivs från början omväxlande vid Björkbro för att från 1654 vara fast bosatta vid Björkbro resp. Rällen. Björkbro utskrivs inte förrän 1668, upptas hela tiden under Olof Sigfridsson i Viken eller Björkviken. Och där skrivs först Nils mellan 1654-1655. Fadern Nils återkommer sedan mellan 1657-1659. Husbonde är åter Nils 1661 - längd år 1660 saknas - och fadern igen mellan 1662-1664. Från 1665 är sedan Nils Nilsson familjeöverhuvud vid Björkbro. (Mellan 1666-1667 saknas mtl.). | Nilsson, Nils (I35527)
|
| 46328 | Note(Kopieret fra Mona-Lis Melin, baseret på Ljusnarsberg Krönika) Förmodligen den förste som byggde i Ljusnarsberg. Enligt ett brev dat. Örebro 16/3 1606 Uppå 3 sina grannars wägnar beswärat sig, öfwer dem wederfaren orätt och öfwerwåld på de ägor som de uppröjt, af andra som bodde 2 mihl därifrån. |Henrik Nilsson förekommer första gången i landskapshandlingarna 1606 då han förestår en av fyra Nybyggen wid Saleboda som då har upprättats. Han skrivs tillsammans med hustru och en son. Övriga nybyggare är Anders Pålsson, Mats Göransson och Henrik Jakobsson. Cirka 1599 Är den som börjar skogsröja och bruka i Vintermossen. Sönerna Pål och Hindrich tar senare över och Pål är den som noteras betal Kyrkoskatt 1647., Vintermossen, Ljusnarsberg, Örebro, Sverige Ljusnarsberg (T), Vintermossen Mellem 1630 og 1647 Ljusnarsberg Krönika af Karl Hult, side 215-216. I äldre skrifter omtalas - tror det var bl a Ljusnarsbergs krönika (Karl Hult)? - sju (7) bröder som varit bosatta i Ljusnarsberg. Och så länge detta bara framgår i skrift får man ta uppgiften med en nypa salt. Men här har jag i alla fall dokumenterat tre bröder - Per, Anders, Nils och sannolikt även Pål Henriksson ("Svart-Pål") i Vinermossen och Henrik Henriksson Werre som en fjärde och femte bror. (Henrik finns bl a i Vintermossen, och där bodde Pål, så det är ingen slump). Af bygdelagen torde Ljusnarsbygden få räknas som den äldsta. Af Drivii visitationsprotokoll framgår, att 1629 för 30 år sedan kom en finne från Värmland, benämnd Henrik, och blef den förste nybyggaren i Ljusnarstrakten. Det var Henrik Nilsson vid Ljusnarn. Det heter också om honom: Mäst alle ther nu bo, ähre hans sööner, mågar och slächtingar. Ljusnarssläkten var således stor. Sammanställes härmed den tradition, som anföres af Odelstieriia i jordeboken under Vintermossen, att af sju från Finland öfverkomna bröder har en, Henrik Werre, stannat vid Vintermossen, så ligger det antagandet nära till hands, att Ljusnaresläkten (till hvilken Henrik Henriksson Werre mycket väl kan höra) utbredde sig icke blott vid Ljusnarns stränder utan vidare nedåt Salbofall och Vintermossen. Uppgiften att Henrik Nilsson kom från Värmland behöfver icke betyda mer än att den väg, på hvilken han kom, när han var ute och sökte sig en lämplig boningsplats, ledde genom Värmland. Det är numera väl bekant, att de första finska emigranterna i början på 1580 talet drogo hän till hertig Karls hertigdöme, hvarvid de genom Södermanland och Närke öfver Karlskoga kommo till den Värmländska bergslagen. | Nilsson, Henrik (I35502)
|
| 46329 | Note(Kopieret fra Norman Le Madsen) The swedish King Karl Gustav X ordered his forces, headed by General Wrangel, to invaded Jylland from the south early in 1658. They took Fredriksodde fortress and from there marched across the ice (an unprecedented feat, possible only because of the unusual cold) to the island of Fyn, and hence on to Lolland and then Sjælland. That meant that København was open to attack; which forced the Danish government to sue for peace, and in the resulting "Peace of Roskilde" (February 1658) Denmark lost its provinces Skåne (Scania) and Blekinge, the district of Bohus, Trondheim (in Norge/Norway), and the island of Bornholm. As the sea-ice prevented any communication with Bornholm, no one there knew of this incredible turn of events. Not until April 16, when the icebroke and a fishing-boat from Skåne brought the news did the Bornholmers realize that they, without being asked, had been made Swedish by the stroke of a feather-quill! On April 29 the new Swedish Colonel (Oberst)& Commandant, Johan Printzensköld, landed with 120 Musketeers and began exploring their new province; all the while preparing the Bornholmers fortheir new nationality. By May 18, 1658, delegates had been chosen to make a journey to Malmö and stand before Corfits Ulfeld and swear allegiance to the Swedish King. The delegates included Hans (Pedersen) Kofoed and his cousins: Mads Kofoed Madsen (c.1616-before 1665) of Eskesgård, Hans Kofoed Olufsen(1625-1694) of Blykobbegård, and Peder Kofoed Madsen (c.1622-1688) of Svaneke. When the Swedes, despite the recently signed peace treaty, renewed their attach on Denmark a group of Bornholmer decided that now was the best chance for rebellion. Due to their quick and decisive actions on December 8, 1658, they succeeded - for more detailed information on the uprising see the entry for Hans Kofoed's brother Jens Pedersen Kofoed (1628-1691). After the rebellion Hans Pedersen Kofoed was instrumentalin the writing, and was a co-signer, of Bornholm's declaration off idelity to Denmark, which was sent to King Frederik III on January 19,1659 after the uprising against Sverige/Sweden. Bornholm genealogist and historian M.K. Zarthmann tells in his book "Rønne City and Citizen" (1927), that Hans Pedersen Kofoed is mentioned in 1658 as a customs-officer (tolder) and alderman (rådmand) in Rønne, and in 1673 as mayor (borgmester). Further, Hans Kofoed was the first mayor appointed by the now "Absolute Monarch" since November 23, 1670. Up to that time there had long been great discontent with the earlier self-appointed alderman-governmet, which consisting of the city's property-owners and ship-owners. Unfortunately, Hans Kofoed did not live up to expectations, for on December 4, 1672, a judgement was handed down on him by Bornholm's UpperHouse of Parliament ". . . for voldelig retskrænkelse at stande i Kongens naade og unaade" (. . . for puposely violating the law (he) stands before the King's clemency and disfavour)! The Supreme Court allowed him on July 17, 1673, release to ". . . afbøde det stedfundne Retsbrud, gjøre Landsdommeren en Afbøn, og udrede Sagsomkostninger, Kost og Tæring" (. .. remedy the Breach of the Law, render the Chief Justice a Plea, and give payment of Expenses, Wages and Consumption). In spite of all this, he did not lose his mayorial office, but rather occupied it until his death sometime between 1673 and 1678. From Bornholm's Militia Register for 1678: Rønne Købstad, Tienste Drenge: Mette Hanss Kofods. . . 1 Dreng. From Rønne's Kirkeregnskaber 1684-1747: Liig Penge 1689: 19 dito (Febr. 1690) for Mette sahl. Hans Koefoeds. . .3 Dr. From Rønne's Kirkeregnskab, 1684-1747: 1691: Dend 19 December for Kongl. Majsts. Ambtsforwalter sal. AndersWogensens lig, som er efter for Eening, med sal. Borgem. Hans Koefoedzarfuinger blef lagt i deris grafsted i Kirchen, er til Kirchen betalt. .. 12 Sldr. On the previous losses of Danish territories during the lifetime of HansPedersen Kofoed: The Swedes had declared war on Denmark in 1643, invaded Jylland and Skåne and on June 29, 1644 defeated the Danish fleet. In the resulting "Treaty of Brömsebro" of 1645, Denmark ceded to Sverige/Sweden the provinces Jämtland and Härjedalen, the islands Ösel and Gotland, and the province Halland - the latter for thirty years (however, it was never returned). The old territory of Skåne now comprises the counties (läns) of Malmöhus and Kristianstad. | Kofoed, Hans Pedersen (I123)
|
| 46330 | Note(Kopieret fra Norman Lee Madsen) Hans Weftsen lived for some years in Nyker, probably with his parents-in-law at Bukkegård, the 27 Slg. Next, circa 1717, he became the owner of Kjølleregård (also known as Heinergård), 13 Slg. in Rutsker, which had previously been owned by his father's brother Christen Pedersen. Later, in 1741, he obtained Vestergård 5 Slg. in Rutsker. | Wefstsen, Hans (I25673)
|
| 46331 | Note(Kopieret fra Norman Lee Madsens database) Morten Joensen Kloe as the secretary/scribe (Landstingsskriver) for "Bornholms Landsting"; this was Bornholm's Upper House of Parliament, alevel of government roughly equivalent to the Senate, it no longer exists in Denmark. The church for Åkirkeby township and Åker parish is located just outside of the township of Åkirkeby proper, so paradoxically enough the town that draws its name from the "River Church" (Aae Kirke) does not actually have a church within its municipal boundries at all. Åkirkeby was the traditional seat of Bornholm's judiciary authority, its "Landsting" (Parliament), and the Aae Kirke was used as their meeting place. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, copyright 2006. | Kloe, Morten Joensen (I44821)
|
| 46332 | Note(Kopieret fra Norman Lee Madsens database) That Frantz Henrich Schmidt's wife might be the daughter of Andreas Buggenhagen (and Anna Toppin?) is based on the following: 1) Frantz Henrich Schmidt named his eldest son Andreas, this wouldsuggest that the father of either Frantz or his wife was named Andreas. 2) Frantz Henrich Schmidt named his second born son Berendt Friderich.Christopher Olufsen Sonne and his wife Anne Marie Buggenhagen named theirsons: Bernhard, Hans and Ole. Hans is the patronymic of ChristopherOlufsen Sonne's mother: Maren Hansdatter Ancher, while Ole/Oluf isChristopher's own patronymic, his father being Oluf Nielsen Sonne.Bernhard is not a name otherwise known in the Sonne family at this time,which suggests that it is a name from Anne Marie Buggenhagen's family.Berendt is a variation in spelling on the name Bernhard. 3) Martha Hofmann, Andreas von Buggenhagen's 2nd wife, carried FrantzHenrich Schmidt's son, Andreas, to his October 24th 1688 baptism:"Torsdag den 25, christned Frantz Smidt Trompetters barn, kaldedAndreas. Susc.: Frue Oberst Leutenant Bugenhagens." 4) Anne Marie Buggenhagen, the wife of Christopher Olufsen Sonne,carried Frantz Henrich Schmidt's daughter Anne Gissel to her May 10th1691 baptism: "Dom. Cantate blef døbt Frans Trometers barn kaldetAne-Gissel, det bar til daaben Christoffer Olsens kiereste af AacherSogn, nemlig Ana Maria Bugenhagen." 5) Christopher Olufsen Sonne attended the November 9th 1694 baptism ofFrantz Schmidt's son Christian: "Fredagen den 9 November blef døbt FransTrompeters søn kaldet Christian. . . Christoffer Olsen paa Myregaard iAacher Sogn. . ." 6) Anne Marie Buggenhagen carried Anne Gissel Frantzdatter Smidt's sonHans Hansen Kofoed to his July 11th 1728 baptism: "Bapt. Hans Kofods paaMyregaard drenge barn Hans. Susc: Anna Marie Buggenhagen." 7) We see from the 1689 land-tenancy book that Andreas von Buggenhagenwas the tax-payer for Store Myregård. And we know that his daughter AnneMarie and her husband, Christopher Olufsen Sonne, began living at thefarm circa 1692. Since all three of Anne Marie Buggenhagen andChristopher Olufsen Sonne's children died in early childhood, the rightsto obtain the farm would have gone to a member of Anne MarieBuggenhagen's family! And who became the next owner of Store Myregårdafter Christopher Olsen Sonne's death? None other than Anne GisselFrantzdatter Smidt's newly wed husband, Hans Kofoed Hansen! Note: No marriage record for Frantz Henrich Schmidt to be found in theBornholm parish registers (they must have been married between 1675 and1688, most likely between 1685 and 1687); possibly the couple weremarried in Åker-Åkirkeby parish (where Andreas von Buggenhagen is knownto have lived from 1686 to 1692) - it is notable that the records for theperiod 1683 through 1686 are missing from the register! Also, I searchedthe Nyker burial records for burial of Frantz Henrich Schmidt's wife from1690 through 1700, and the Knudsker burial records from 1705 through theend of 1770 - nothing found. I did find several references to "FrantzTompeters kiereste" in the Nyker kirkebog, however not once is shementioned by her own given name! Based on the names her children gavetheir daughters, it is probable that her given name was either Anne, AnneSibylla, or Anne Marie. The above leads me to conclude that her namewould seem most likely to have been: Anne Sibylla Buggenhagen! FrantzHenrich Schmidt's sons are known to have lived in Rønne - possibly shedied in Rønne? Andreas von Buggenhagen was married to his second wife Martha Hofmann onFebruary 21st 1683 in Holmen's Church, København; possibly his first wifeAnna Toppin died in København circa 1682? Need to check: København(Byretten and Hofretten) probate and guardianship records. - Norman Madsen, Toronto, November 29, 2003. | Buggenhagen, Anne Sibylla (I11810)
|
| 46333 | Note(kopieret fra Norman Lee Madsens database) Records tell us that Ivar Corvinus/Ravn came from an old farming-family in the area around Vilstrup, located just south of Haderslev. He became the first Lutheran minister for Starup-Grarup parish circa 1533 until 1554; Ivar Ravn died sometime between 1555-1569. The identity of Ivars's wife seems to be less than certain. According to Bornholms Samlinger II, nr. 17, page. 145, she was Botilla Ivarsdatter (Ancharius?). Another source has her as Botilla Nisdatter Krøger, the daughter of Nicolaus Krøger, alderman (rådmand) and later the mayor (borgmester) of Haderslev. According to "Danmarks Kirker" there existed a long gone epitaph in Starup Church with the following inscription in Latin: "Here lies Ivar called Raven -- but in reality he was a Dove. In Starup and Grarup he learned about the heavenly Christian Faith, and renounced the Pope's empty dreams. Pure and Simple he was, like the Families of old, just in all his ways and a God-fearing Man." Note: "ravn" is the danish word for raven. On possible male descendent of Ivar Ravn: Arends and Archelis think that Ivar Ravn had a son who was teacher (kantor) for the latin school in Haderslev from 1599-1616, but that is probably not correct according to Edvard Skovgaard. If anything he is possibly Ivar's grandson. He was father to Jens Ravn (1601-66), pastor for Haderslev 1631-44 and for Moltrup-Bjerning 1640-59. Thereafter he went northward, and finally became parish clergyman for Bjert, 1660-65. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 2006. | Ravn, Ivar (Corvinus) (I173)
|
| 46334 | Note(Kopieret fra registrering på Geni) Dette par er nevnt i Eideboka bind 7 side under uidentifiserte personer på Lyngstad: "Mali Iversdtr. ble konfirmert i 1742 og bodde da på Lyngstad. Hun ble gift i 1749 m. Hans Iversen Lyngstad. Hun var fra Bjørnevika, mens han er omtalt under Jørgenvågen. De bøksla en part under Skotten, Hustad, Fræna." | Familie: Hans Iversen / Mali Iversdatter (F15198)
|
| 46335 | Note(Kopieret fra Steffen Alexis Bergmans hjemmeside) Barn: Klemet Johansson Hämälläinen 1665-1725 Britta Johansdotter Juuselainen 1675 Sigfrid Johansson Hämäläinen 1680-1741 Johan Johansson Juuselainen 1682-1733 Marit Johansdotter Hämäläinen Anders Johansson Juuselainen 1683 -- Kallar sig omväxlande för Juuselainen eller Hämäläinen -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700" Gunnar Almqvist -- Generalmajoren Jonas Gyllenspets har låtit fängsla och åtala finnen Johan Sigfridsson i Vittjärn, boende invid norska gränsen, för att han lämnat upplysningar till fienden, vilket Johan dock förnekar. Finnen Erik Jönsson i Långerud uppger att han i Norge, där han då bott, sett Johan Sigfridsson och hans broder Nils i Vittjärn jämte Johans svärfader Erik Klemetsson, som bor på norska sidan, tala med en norsk fänrik vid namn Per Andersson, och nämnde Erik Klemetsson hade sedan sagt Erik Jönsson, att hans måg Johan och dennes broder Nils lämnat fänriken upplysningar om Sverige, bl. a. att Gyllenspets skulle vid den tiden ha rest hem från Eda skans till Gylleby för sin hustrus begravning. Johan menar dock att det inte varit brodern Nils som varit med utan hans syskonebarn Jakob Persson. Fänriken Erik Klemetsson, kommendant över bönderna vid gränsen, säger sig ha hört andra finnar vid gränsen klaga över att Vittjärnspojkarna lämnar upplysningar till Norge. Rätten hänskjuter ärendet till hovrätten. Johan föres till Karlstads fängelse. 1676 ht 43 | Hämäläinen, Johan Sigfridsson (I35132)
|
| 46336 | Note(kopieret fra Svane slægtshistorie) http://www.klarskov.org/svane/jens-mik-bredal.htm Godsfuldmægtig, forpagter, universitetsforvalter f. Jelling provsti "Det har ikke været muligt med sikkerhed at konstatere, hvor han stammer fra. Sandsynligt er han den Jens, der som en af gårdmand Michel Laursen og hustru Marie Jensdatter i landsbyen Bredal bliver hjemmedøbt 18.12.1654 og fremstillet i Engum kirke 18.2.1655 (kirkebog for 1647-1672, Engum sogn, Hatting herred, Vejle amt, side 26, AO-opslag 37). Han har så fornemme faddere som velbårne Sten Bille til Ørum og dennes 3 søstre samt Søren Knuddtzøn i Engom, Jens Madtzøn i Bredall, Jens Pedersen, Peder Smed ibid. Han har da antaget sin fødebys navn og er ikke direkte i slægt med Bredalslægten fra Vejle. Fuldmægtig på herregården Skovgård Jens Michelsen Bredal var fuldmægtig på Skovgård i Kollerup sogn, Vejle amt. Gården tilhørte på den tid de Holstenske Grever Rantzau, så Jens Bredal har styret gården for dem. Jens Bredal, Rundetårn og Jellinge provsti 1696 Rigsarkivet, Københavns Universitet. Konsistoriets kopibog, 1696 Jens Bredal blev ny forvalter af Jelling provsti: I 1676 blev Jellinge provsti knyttet til Rundetaarn, således at der tilgik tårnet årligt 80 rigsdaler i croner. Forvaltningen af dette store område var således prokurator templi for Trinitatis Kirkes ansvar. I 1696 var det Ole Rømer, og dermed den myndighed, der indgik bestallingsbrev med den nye forvalter Jens Bredal. Med indtægten fulgte også forpligtelsen med at forvalte og vedligeholde områdets kirker. Uheldigvis brændte Jelling by i 1679 og dermed også præstegården. Opbygningen af præstegården blev en betydelig byrde for Universitetet. 31.3. 1713 blev Jens Michelsen Bredal begravet i Kollerup kirke." Kollerup-Vindelev, Tørrild, Vejle. (Kilde. Søren Klarskov Larsen og Frithiof Bohner) | Bredall, Jens Michelsen (I36075)
|
| 46337 | Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv) * Deres børn fremgår af arveafkald 22/7 1698 i Skads Herreds Tingbog (indført 16/8 1698). * Afkald på arv til ham indført i tb 1661 f 20b + 1661 f 24 + f 28 samt tb 1664 f 102b. * Han havde udskænkning af brændevin på Tudegård på tingdagen. Begivenheder i hans liv: * Beskæftigelse: Gårdmand fra 1661. Sættefoged. Kirkeværge: Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt. * Hans blev gift med Margrethe Hansdatter, datter af Hans Hansen og Margrethe Svendsdatter. (Margrethe Hansdatter blev født omkring 1636 i Uglvig, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt (1) og døde før 1698 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt 2.) | Frandsen, Hans (I41359)
|
| 46338 | Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv) Henrettet i Viborg som følge af manddrab på 2 mænd. 1. Den første på herredsfogedens svigersøn Jep Jensen (fra Faaborg) 27. dec.1634 (dombogen siger 27. sept., men det må være en fejl, da dombogen siger, at slagsmålet fandt sted 17. december) ved et uheld i Gredstedbro. 2. Den anden i juni 1636 på herredsfogeden Niels Olufsen. Viborg Landstings dombog 1635 f 38. Dombog 1636 f 156-162. At han også dræbte Niels Olufsen synes ikke at fremgå af landstingets domprotokol, men af Skads herreds tingbog. Døddommen fandt iflg. tingbogen sted ved Viborg byting. Begivenheder i hans liv: * Beskæftigelse: Gårdmand Tudegård. * Frands blev gift med Boel Nisdatter, datter af Nis Sørensen og Else Niskone, omkring 1619.1 (Boel Nisdatter blev født før 1600 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt og døde omkring 1661 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt.) | Jessen, Frands (I41361)
|
| 46339 | Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv) * Blev 1648 beskyldt for at være far til Maren Knudsdatters barn i Skads (tingbog 1648 s 36), men han benægtede det. * Overtog gården i Skads efter Peder Jensen og hustru Maren 1657 (tb 1657 f 35). Måske var han gift med en datter af dem først?? * Beskæftigelse: Gårdfæster HK 5.1.0.0.: Skads, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt. * Jes blev gift med Anne Jepsdatter, datter af Jep Mortensen og Karen Lauridsdatter. (Anne Jepsdatter blev født i Spangsberg Mølle, Bryndum sogn i Skast herred, Ribe amt og døde efter 1696 i Skads, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt (3) Kilder: 1 Skads Sognearkiv (1). 2 Skast herreds tingbog, TB 30/5 1676. 3 Skast herreds tingbog, 10/11 1696. | Frandsen, Jes (I41366)
|
| 46340 | Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv) * Maren blev gift med Søren Nielsen, søn af Ukendt og Ukendt. * (Søren Nielsen blev født før 1665 i Mejls, Varde Landsogn i Ribe amt og døde omkring 1710 i Toftnæs, Alslev sogn, Skast herred i Ribe amt.) * Maren blev derefter gift med Jes Hansen, søn af Hans Frandsen og Margrethe Hansdatter. * (Jes Hansen blev født omkring 1674 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt og døde i 1751 i Toftnæs, Alslev sogn, Skast herred i Ribe amt.) | Nielsdatter, Maren (I41371)
|
| 46341 | Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv) * Skifte efter hende indført i tingbog 19/2 1661 (f 20). * Boel blev gift med Frands Jessen, søn af Jes NN og Anne Jenskone, omkring 1619.1 (Frands Jessen blev født før 1600 i Tjæreborg sogn, Skast herred i Ribe amt. og døde i 1-1637 i Viborg 1.) * Boel blev derefter gift med Jacob Mouridsen. (Jacob Mouridsen døde omkring 1661 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt.) | Nisdatter, Boel (I41362)
|
| 46342 | Note(Kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv) Formentlig var han fra Vester Horne herred, idet Mads Nielsen i Janderup (slægtning) havde gæld til ham. (V. Horne herred tb 20/3 1665). Det er dog kun en teori, at han skulle være Troels Bertelsens søn. Troels Bertelsen havde en ældre søn ved navn Niels (optrådte som kaldsmand 1646 - 31/7 1646 Kjærgård Birks tingbog). Det kunne alternativt være denne Niels, men han blev dog formentlig gift i 1660 i Janderup Sogn. At Niels og Jens Troelsen skulle være brødre passer fint med, at selvom de kom fra et andet herred blev de begge gift med sønner af Hans Sørensen i Hygum. Note(Ole Thyge Plannthin) Denne hypotese bekræftes af registreringer af Niels og Jens dåb som sønner af Troels Bertelsen. | Troelsen, Niels (I41427)
|
| 46343 | Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv) Margrethe blev gift med Hans Frandsen, søn af Frands Jessen og Boel Nisdatter. (Hans Frandsen blev født omkring 1630 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt 2 og døde efter 1701 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt.) | Hansdatter, Margrethe (I41360)
|
| 46344 | Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) According to Kure's farm-list the first known owner of Vellensgård is Peder Hansen, whose sister Mette Hansdatter was married to Peder Hansen Uf of Simlegård. Peder Hansen also owned Eskesgård in Pedersker. Vellensgård and Eskesgård are classified as "friegård", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms. On Bornholm the farms (in Danish "gård", or old style "gaard") had longstanding official names and numbers, and they were divided into three classifications, in descending order: 1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member of the nobility (adelsmand). 2) Selvejergård (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde". 3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could beo wned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "fæstebonde" (copyhold peasant). A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. | Hansen, Peder (I641)
|
| 46345 | Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) From the "Dansk adelsvåbner, en heraldisk nøgle", page 147, by Sven Tito Achen, Politikens Forlag, 1973, København: Myre "på Bornholm". Tre sorte myrer i hvidt. På hjelmen to hvide vesselhorn. * Uradel, Skåne eller Bornholm. Peder Myre 1429; Hans Myre 1518. NDA side 201 og DAÅ 1901 side 229. (The above translated to English:) Myre "of Bornholm". Three black ants on white. On the helmet two white vesselhorns. * Noble origins: Skåne or Bornholm. Peder Myre in 1429; Hans Myre in 1518. See: NDA, page 201, and DAÅ, page 229. From "Danske adelige sigiller fra det 13. til 17. århundrede", XV. Tre Myrer, page 36: 1. Myre, Hans v.: s. Hans Myre. 1518 Juli 14, Top. Sml. Perg. Vemmenhøg H. (Translation of above:) 1. Hans v. Myre: Seal reads: Mr. Hans Myre; dated: July 14, 1518; Top. Collection Perg. Vemmenhøg district. "Uldall'ske Samlinger 479-4" states that in "Friderich Rostgaards Vaabenbog 1687-88", page 68, describes the family's arms differently: "I hvidt felt 3 røde myrer" (on a white field 3 red ants)! Hans Myre (mentioned in 1518) had three sons: (Note: according to Sigvard Mahler Dam, in "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", pub. in Heraldisk Tidsskrift, 1982, Hans Myre died in 1518. In "Over hals og hoved", pub. in SAXO, 1991, Sigvard states that Hans Myre was mentioned in 1518, and dead before 1531.) 1. Jens Hansen Myre. A document dated 1541 confures him the position of deacon (kannik) in Lund. On July 4, 1574 he sold Myregård (a.k.a. Lille Ølegård), 9' Vdg. Østermarie, and one farm in Klinteby, 20' Vdg. Ibsker, to Peder Oxe. He had a crookback (krogrygget) and died in Lund in 1575. Probably the same person as the Jens Hansen who was chief justice (Landsdommer) for Bornholm circa 1533, who placed his seal on an undated document (in 1533?) which was later presented in court in 1537 by Hans Borreby's widow Anne with regards to her dispute over the ownership of Myregård in Åker parish. In 1535 there was an unsuccessful uprising bythe Bornholmers against their Lübeck overlords, and the island's chiefjustice, a Jens Hansen of Nylars parish is said to have been involved. He probably owned "Myregaard" (later called Ågård), 2' Vdg. Nylars, a "frivornedegård" (free copyhold farm) - which is known to have been owned by Truid Myre. Some accounts state the he was executed by the Lübeckers- but the facts on this seem doubtful. Possibly Jens Hansen (Myre) fled the island, and took up the possition of canon in Lund? Possibly he is the father of Mads Kofoed's first wife Johanne (died circa 1547)? 2. Truid Myre. He is named in a 1551 lawsuit in Malmö, and in 1555 in another lawsuit on Bornholm. He complained in 1558 to the king about "Lensmand" ( Feudal Lord) Lage Urne, who was not pleased at Truid having freeman status. Sought in 1552 to lay entire Arnager fishing village beneath his durisdiction, this attempt failed. On March 30, 1558 he was the spokesman for Bornholm's freemen to King Christian the 3rd regarding exemptions in payment of the land-assistance-tax (landehjælpeskat), the exemptions were denied. Was probably without any children, as his farms (Store Myregård, 5' Vdg. Olsker; Lille Myregård, 6' Vdg. Olsker; Lille Myregård, 11' Slg. Nylars; Store Myregård, 10' Slg. Nylars; Ågård, 2' Vdg. Nylars; Pæregård, 3' Vdg. Nylars) would later become part of Simlegård estate, which was owned by Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter. Truid Myre died "Allerhelgens aften" (November 1) 1574, and according to Sigvard Mahler Dam, his gravestone was placed in Olsker Church's entry hall (Ols kirkes våbenhus), and although worn the 3 ants of the Myre arms, with two vesselhorns on the helmet, can still be seen; also that the gravestone shows his wife's shield, which depicts "en halvbue med nogle spidser" (a crescent with several points), with vesselhorns on the helmet - otherwise known as the "hummerklo" (lobsterclaw) or "geddekæft" (pike's jawbone) arms of the Bjergegaard-family. (Sigvard speculates that she was the daughter of Hans Pedersen (-1537-1543-) of Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie, however it more likely to me that she was his aunt. - Norman Madsen, March 24,2003.) 3. Peder Hansen Myre was a "Frimand" (Freeman), he inherited the family-farm, Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker. In 1547 he is known to have owned a farm in Vestermarie parish which was not numbered, it was referred to as "Peder Myhres gaard"; it was later known as Lille Vestergård or Fogedagerhuset. He also owned Lille Myregård, 1' Vdg. Åker. On September 6, 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm; Peder Myre is named as being one of the 17 men in attendance at the "Frimandsmødet". Peder Myre died in 1572, and it appears that he had no sons; the Myre-family farm, Fuglsangsgård, went to Peder Hansen Uf and his wife, Mette Hansdatter. Various researcher have incorrectly stated that "Mette Hans Pedersens Datter" was the daughter of Hans Pedersen Myre- based only on the fact that Peder Hansen Uf and Mette owned Fuglsangsgård in 1574. A court document dated June 15, 1582 concerning a dispute over Fuglsangsgård states that Mette Hansdatter was an heir of Hans Myre (-1518-). The following has been extracted from a translation of the article "Landsdommer-patriciatet på Bornholm", part 1, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1987: Jens Hansen: The Lübeckers helped King Frederik conquer Gotland, and thereafter demanded payment for their efforts and expenses in the war. So, on August 23rd 1525 the king sent an open letter to the inhabitance of Bornholm telling them that they had been mortgaged to Lübeck for the next 50 years! About this time a new chief justice appears, someone we do not know much about. A legend from 1625, which was revived in a Bornholm journal in 1804 (see note nr. 14), tells that the Lübeck commander, Bernt Knop, was ill treating the Bornholmers, which is why "Landsdommeren Hans Jenssøn I Nylarsker" travelled to see the king and complain. He returned with a royal order that they must take care of the commander on their own. So they gathered together a band at Egele, south of Åkirkeby, to fight against the Lübeckers, but they were defeated and many were slain; this event probably happened in 1536. Some stories tell us that the chief justice thereafter had his head chopped off. However, the tradition must have exchanged his given name with his patronymic, as can be seen from a high court document which display's his seal. In 1537 there was a fight over Myregård in Åker, and Hans Borreby's widow Anne came forth with a high court judgement, the document was sealed by Chief Justice "Jens Hansen", we can assume that this judgement must have been passed around 1533. (note 15) The insurrection against Lübeck was not in 1536, but in 1535. This might indicate that the chief justice's name was correctly Jens Hansen, and that he lost his position (possibly executed or fled?) because of his incitement of the uprising - as we know the exact date of the appointment of his successor (more on this later). Furthermore, this dramatic ending to his career (and maybe his life) meant that all his property was confiscated and placed under the juridiction of Hammershus - so we can not trace his descendants by seeing who were his heirs. The connection to Nylars parish might lead us to Store Myregård (10 Slg.), which is nearby to the small fishing village of Arnager, which the Myre-family, and especially Truid Myre of Myregård in Olsker, tried to take back from the Lübeckers. Which could mean that Jens Hansen was the brother-in-law of the earlier chief justice, Oluf Ottesen (Uf), and thus the son of Hans Myre of Klinteby in Ibsker parish. (note 16) The name "Jens" is quite commonly used by the Myre family. We might also conclude that Jens Hansen was the father of Mads Kofoed's first wife, Johanne, the mother of the later chief justice, Jens Kofoed; which would explain whom he was named after. If this hypotheses about Jens Hansen's origins is correct, it would appear that he was the last male descendant of the "gamle Myrer" (old Myre-family), which carried the arms depicting the three "myrer" (ants) on their shield. The "yngre Myrer" (younger Myre-family) was in fact a branch of the Kyrning family of Skåne, whose arms depict a star. Hans Myre's seal of 1513 shows a shield depicting three crawling ants, and a helmet with two vesselhorns. The colours of which are known from various publications about coat of arms: on a white background are three red ants and a helmet with two white vesselhorns. (note 17) Notes: 6) "Bornholms Frimænd" by M.K. Zahrtmann in "Bornholmske Samlinger", volume 16, Rønne, 1920, pages 120-159, is a bit better, although still out of date. Some of the "Væbnere" (arms carriers) have been incorrectly documented, something easily avoided if the author had checked their seals. He insisted that it was impossible to trace a Bornholm Væbner-family over three generations, which is indeed nonsense. Further mistakes include Jacob Køller's arms (see later), where he states that Jacob carried the Brahe-family arms (which is displays a pole instead of a half fleur-de-lis!). Also, that Captain Anders Hansen (in the 1600s) belonged to the Lang-family (three oak-leaves), even though it had been over 100 years since the family had been on Bornholm, and that Anders Hansen carried a rose in his arms. A further mistake is that of Mette Hansdatter's arms (the wife of Chief Justice Peder Hansen Uf), he changed her half lobster claw (aka pike's jawbone) to one ant in order to make her fit into his faulty hypothesis, etc., etc. 14) Dean Jens Pedersen's description of "some strange happenings on Bornholm", written in 1625, and printed in "Bornholmske Samlinger", volume 17, Rønne, 1926, page 65, provides the chief justice's name, and in P.N. Skovgaard's "Bornholms Beskrivelse", 1804, page 293, there is an authentic rendering of the dean's account from 1625. The decapitation was mentioned by Zarthmann (see note nr. 6) in 1920, page 140, source for this account unknown; later complaints by Bornholmers about the Lübeckers includes one from a peasant farmer that his brother, Hans Jensen, had been decapitated; if this was Zarthmann's source it seems very unlikely that such an event took place: peasants were not the targets, and furthermore, the chief justice's name was incorrect! 15) "Det Kongelig Rettertings Domme. . . i Christian III' Tid", volume I, København, 1959, page 217. 16) Several members of the Myre-family had renounced their family-name: among them were the brothers Esbern and Niels Truidsen of Klemensker parish from 1530-1542; farms named Myregård were not always owned by the Myre-family, as is commonly presumed, rather, some owed their name to the fact that they were adjacent to a "myr" (bog). For instance the Myregård in Åker parish never belonged to the Myre-family (as wrongly stated by Zahrtmann and others), but rather to the Bing-family of Skåne. Even in 1625 the adjacent bog was still known as "Bingsmyr"! While conversely, the farm in Klinteby (in Ibsker parish), which for many years belonged to the Myre-family, never went under the name "Myregård"; on the other hand later, when the farm was owned by the Gagge-family, it was called "Gaggegård" throughout the 1700s and 1800s census records! 17) For Hans Myre's arms see "Danske Adelige Sigiller", by A. Thiset, L.XV. nr. 1. A photo of the seal (segl), and several details about the family, can be found in "Heraldisk Tidsskrift", nr. 46, October 1982, page 280. "Uldall'ske Samlinger 479-4", in the Royal Library, under "Friderich Rostgaards Vaabenbog 1687-88" on page 68 can be found the family's arms: "i hvidt felt 3 røde myrer" (on a white field 3 red ants); not black ants, as shown in "Nyt Dansk Adelslexicon" by Thiset & Whittrup (København, 1904), and in "Danske Adelsvåbner" by S.T. Achen (København, 1973). A slightly altered seal is shown in "Kall'ske Samlinger 124-fol", folio 70 (Royal Archives), but there we find only members of the later Myre-family who in reality was a branch of the Kyrning-family perhaps they had inherited their separate seal from the maternal side? Thott'ske Samlinger 1104-2 (Royal Archive) under "Danske Adelige Vaabener med genealogiske kommentarer", folio 45, names the members of the later Myre-family ("Kyrning"), and shows their new arms: "i hvidt felt 3 blå bølger" (on a white field 3 blue waves)! This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. | Myre, Hans Pedersen (I4298)
|
| 46346 | Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) From the Øster Herred Tingbog 1674-1681: March 12, 1677, page 88a: Øster Herridtz Restandz, for Anno 1676: . . .Ibskier Sogen: . . . 9. David Olsen [sic. s.b. Wolfsen!], 14 Dr. 1 Mk. .. . Mention of David Wolfsen's widow, Karen Hermansdatter Bohn, in the probate for Karen Clausdatter, October 5, 1682, page 127b: Anno 1682 den 5 October er efter loulig giorde tilliusning holden registering og vurdering, sampt skifte og deeling, efter Jens Michelsens sal. hustrue, naunlig Karne Clausdaatter, som boede og døde paa dend 34 gaard i Jordebogs tallet liggende i Paradis udi Ibsker Sogen. . . .Ellers blef forregifuen, at denne 34 gaard skulle være i pandtsat til sal. Borgemester Dirich Wollsen i Svanicke, nu Karren sal. Dauid Wolfs ibidem af Jens Michelsens sal. fader Michel Hansen. . . . Mention of David Wolfsen's widow, Karen Hermansdatter Bohn, in the probate for Gundel Steffensdatter, October 18, 1683, page 237: Anno 1683 dend 18 8br er eftter loulig giorde tillysning holden rigistering, og vurdering, sampt skiftte og deeling, eftter Lars Persens sal. hustru, Gunnel Steffensdaatter, som boede og døde i Aarsdahle udi Ibskiersogn. . . . Karene sal. Dauid Volfs fordred 3 Mk. der for tillagten gammel egekiste uden laas for 1 Sldr. . . . Mention of David Wolfsen's widow, Karen Hermansdatter Bohn, in the probate for Mogens Kjøller, April 9, 1685, page 150b: Skifte, og Deehling, efter s. Mons Køllere, som boede, og døde paa den 39 gaard i Jordebog kalled ligende udi Østermarie Sogn. . . . Karen s. David Volfs i Suaniche fordred. . . . Extracted from the Svaneke probate for David Wolfsen, June 7, 1686, page4: Anno 1686 den Juny holtis rigtig registering og vurdering. . . . Erlig Vellagtbahr, og Velforstandig Mand David Wolsen. . . . fordum Raadmand og Stadz Capitain udi Suanniche. . . . imellem hans eftter lefuende hus[tru] dend Erlig dydige og Goed Elskende [Ma]trone, Karen Hermandsdaatter. . .. [eftter] latte børn, nemblig Elseby Davidsdaa[tter] som ehr paa sitt 20de aar, Dirich Wolsen [som] ehr paa sitt 17 aar, Hermand Wo[lsen] som ehr paa sitt 15de aar, Albert Wo[lsen] som ehr paa sitt 13 aar, David Wol[sen ehr paa] sit 10de aar, Karen Davidsdaatter som [ehr paa sitt ?]de aar og Mads Wolsen som ehr paa [sitt ?de aar], saa og dend sl. Mands eftter latte [cave]rer, ofuervarendis Hans Kongl. Mayts. [???]uged, Velytbahr og Velforstandig Mand [Christi]an Hansen Kale her udi Suanniche, [We]ndsele Jørgensen Byeschrifuer samme [sted]s, Enchen begierte till laug verge [Vel]ytbahr og Velforstandig Mand Philip Rasch[Stads?] Capitain udi Rønne, Børnens [missing] deris laug verger, nemlig: Jacob Kofoed [missing] [verg]er for Elsabe og Karen Davids Døttre, Zander[missing] verger for Dirich Wolsen, Mads Hermansen [v]erger for Harman Wolsen, Enchens laug [v]erge ogsaa goed villige paa tog sig at ver for Albert Wolsen, Jørgen Hermansen i Rønne verger for David Wolsen, og Chlaus [Ter]chelsen udi Nycher sogn verger for Mads [W]olsen. . . . En Bondegaard i Ibscher sogn liggendis og kaldis Stenes Gaard ehr dend 9 i tallet. . . . Tilstaendis Gield: I Suanniche: Margrete sl. Jochum Thiesens ehr schyldig 3 Dr.; Hanna sl. Jens Hansens ehr schyldig 5 Dr. 1Mk. 7 Sk.; Capitain Anders Thiesen ehr schyldig 2 Sldr.; Hanna sl. Laurids Jens ehr schyldig 3 Sldr. 3 Mk. 2 Sk.; Hans Jørgensen ehr schyldig eftter en haand schriftt 7 Sldr.; Peder Olsen ehr schyldig 5 Dr.3 Mk.; Elsebe sl. Jørgen Jørgens ehr schyldig 5 Dr. 2 Mk. er der fores indført i huset hun i boer, paa schifttet eftter hendis sl. mand; Jens Madsen Bødker er schyldig 2 Dr. 2 Mk. 10 Sk.; Peder Trudsen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk.; Johan Lorenz ehr schyldig 7 Sldr. 7 Sk.; Hinse Mogensen ehr schyldig 3 Dr. 3 Mk. 1 Sk.; Peder Andersen ehr schyldig 2 Dr. 3 Mk.; Zander Dich ehr schyldig 3 Dr. 3 Mk. 10 Sk.; Knud Hartwig ehr schyldig 1Dr. 1 Mk.; Petter Hansen ehr schyldig 2Dr. 1 Mk. 7 Sk.; Jørgen Jensen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. 12 Sk.; Hans Dich ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 12 Sk.; Peder Tommesen ehr schyldig 6 Dr. 1 Mk. 10 Sk.; Jacob Tommesen ehr schyldig 1 Dr.; Christen Laursen ehr schyldig 2 Mk.; Jacob Brun ehr schyldig 3 Mk.; Jens Mortensen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. 3 Sk.; Hans Madsen Julmager ehr schyldig 2 Dr.; Chlaus Døsin ehr schyldig 1 Mk. 3Sk.; Jacob Døsin ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Jørgen Imedsen ehr schyldig 3Dr. 1 Mk. 5 Sk. Ibscher sogn: Peder Rytter ehr schyldig 6 Dr. 2 Mk. 4Sk.; Peder Brand ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 8 Sk.; Mogens Marchusen ehr schyldig 4 Dr. 3 Mk. 11 Sk.; Michel Hop ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk.; Peder Hansen ehr schyldig 2 Mk. 4 Sk.; Hans Laursen ehr sl. Jep Mortens eftterkommer ehr schyldig 3 Mk. 9 Sk.; Suend Trolsen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.14 Sk.; Jacob Murmester ehr schyldig 1 Dr. 3 Mk.; Henning [Al]bertsen i Klinby ehr schyldig 1 Dr. 2 Sk.; Peder And[ersen] ehr schyldig hand ved Kierchen 1 Mk. 4 Sk.; J[ep An{dersen}? missing]; [missing] Gaarden i ???; Jens [missing]nsen Smed ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Rasmus [obscured] [ehr] schyldig 1 Dr. 1 Mk. 2 Sk.; Kasten Fich ehr schyldig [obscured] 13 Sk.; [missing]ns Michelsen ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk.; Laurs Andersen ehr schyldig 5 Dr. 3 Mk. 12 Sk.; Hans Weidemands datter Trine ehr schyldig 2Mk.; Gunder Pedersen ehr schyldig 3 Dr. 3 Mk. 12 Sk. Aarsdahle: Simen Knudsen ehr schyldig 6 Dr. 2 Mk.; Jens Henrichsen ehr schyldig 2 Dr. 3Mk.; Laurs Pedersen ehr schyldig 1 Mk.; Christen Laursen ehr schyldig 5Dr. 3 Mk. 2 Sk. Listed: Olof Pedersen ehr schyldig 1 Dr. 4 Sk.; Peder Andersen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk.; Anders Mogensen ehr schyldig 1 Dr. 2Mk.; Anders Laursen ehr schyldig 5 Dr. 3 Mk. 8 Sk.; Madz Pedersen ehr schyldig 9 Dr. 2 Mk. 11 Sk.; Elfuer Julmager ehr schyldig 3 Mk. Østermarie sogn: Peder Jensen ehr schyldig 1 Dr. 2 Sk.; Anders Jensen ehrschyldig 2 Mk. 12 Sk.; Peder Poulsen ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 8 Sk.;Peder Pedersen Julmager ehr schyldig 3 Dr. 13 Sk.; Peder Pedersen den elste ehr schyldig 1 Dr. 13 Sk.; Rasmus Hansen paa Randklefue ehr schyldig 2 Dr. 3 Mk. 11 Sk.; Niels Ibsen ehr schyldig hand som boer ved Kirchen 6 Dr. 1 Mk. 7 Sk.; Ellen Jens Pedersens ehr schyldig 1 Dr. 12Sk.; Mester Haagen ehr schyldig 5 Dr. 6 Sk.; Jens Pedersen udi Rafns Gaard ehr schyldig 1 Mk. 10 Sk.; Jørgen Pedersen ved Frie Gaarden ehr schyldig 2 Dr. 3 Mk. 2 Sk.; Laurs Michelsen ehr schyldig 1 Dr. 12 Sk.; Niels Jensen i Madz Laursens gaard ehr schyldig 3 Mk. 12 Sk.; Anders Jensen ved Saltune ehr schyldig 3 Mk.; Hans Hansen boer ved Smede Gaarden ehr schyldig 7 Dr. 13 Sk.; Loudvig Laursen ehr schyldig 2 Sldr.; Anders Jørgensen ehr schyldig 3 Mk.; Jep Hansen ved Smede Gaarden ehr schyldig 2Mk.; Niels Jyde ehr schyldig 3 Mk. 8 Sk.; Michel Hansen ehr schyldig 1Mk. 5 Sk.; Karen sl. Hans Jensens ehr schyldig 2 Mk. 8 Sk.; Henning Pedersen ehr schyldig 2 Mk. 12 Sk.; Margrete sl. Hans Hansens [ehr] schyldig 1 Dr. 1 Mk. 6 Sk.; Hans Hansen udi Gadeby ehr [schy]ldig 2 Mk.12 Sk.; Albert Holst ehr schyldig [missing] Sk.; Jørgen Pedersen ehr schyldig som boer udi [missing]dsby 1 Dr. 2 Mk.; Hans Jensen Jull ehr schyldig [missing]; Oluf Nielsen ehr schyldig 2 Sldr.; Peder Laursen ehr schyldig 1 Mk. 4 Sk.; Niels Chri[stensen ehr] schyldig 2 Dr. 3 Mk.; Hans Jørgensen som ehr [Jørgen] Peders søn udi Lyredsby ehr schyldig 7 Dr. 2[missing]; [missing] Rasmussen ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 8 Sk.; Anders Ni[elsen som] ehr Olof Niels broeder ehr schyldig 1 Sldr.; [missing] ehr schyldig som boer paa Holdene 1 Dr. 1 Mk.; H[missing] udi Morten Polsgaard, ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 11 Sk.; [missing = Jens] [Sty]rmand ehr schyldig 1 Mk. 4 Sk.; Mogens Hansen e[hr schyldig] 1 Dr. 2 Mk. 8 Sk.; Anders Hansen ehr schyldig 2 Mk. 4 Sk.; H[missing] ofuen Listed ehr schyldig 2 Mk. 15 Sk.; Peder Jørgensen [Sko?]mager ehr hoes Mads Hansen till hiem ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 10 Sk.; Jens Pedersen sl. Mogens Kiøller kommer ehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; Jens Rasmusen ehr schyldig som ehr Rasmus Hans søn paa Randklue 1 Dr. 6 Sk.; Hans Ibsen ehr schyldig 2Dr. 1 Mk.; Madz Laursen ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Jens Hansen [paa] Gadeby ehr schyldig 3 Mk. 8 Sk.; Mogens Christensen ehr schyldig 9 Dr. 1Mk.; Søren Mogensen ehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; Peder Due ehr schyldig 1Dr. 1 Mk.; Jens Sadzersen ehr schyldig [missing] 1 Mk. 14 Sk.; Albert Jensen ehr schyldig 2 Mk. 4 Sk.; Jep Laursen ehr schyldig 3 Dr.; Jep Dueehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; Hans Poulsen ved Frie Garden ehr schyldig 2Dr. 2 Mk. 4 Sk.; Mogens Olsen ehr schyldig 3 Mk.; Henrich Kruse ehr schyldig 1 Mk. 8 Sk.; Bertel Hansen ehr schyldig 2 Mk.; Morten Laursen ehr Laurs Henrichs søn ehr schyldig 7 Sldr.; Niels Jensen i G[adeby?] Gaarden ehr schyldig 7 Sldr.; Anders Veide Man ehr schyldig 6 Dr. 1 Mk.; Laurs Ibsen udi Lyredsby ehr schyldig 8 Dr. 3 Mk. 5 Sk.; Noch der foruden ehr Laurs Ibsen schiftte eftter hans udgifue obligation 30 Sldr.; Esber Je[nsen] udi Dals Lunde ehr schyldig 4 Dr. 13 Sk. Østerlaurscher sogn: Hans Nielsen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Jens Hansen som ehr sl. Hans Arrids søn ehr schyldig 1 Mk. 2 Sk.; Jens Pedersen som ehr Peder Kneps søn ehr schyldig 1 Dr. 1 [missing]; Esber Hansen udi Kielseby ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. [missing]; Hans Persen som ehr Peder Hansens søn ehr [schyldig] 1 Dr. 11 Sk.; Jep Hansen ehr schyldig som boer udi Ler[sby ehr schyldig] 1 Dr.; Bendix Rottensteen ehr schyldig[missing]; Povel Pedersen udi Nygaarden ehr schyldig [missing]; Niels Rasmusen ehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; H[ans?] [missing] ehr schyldig 1 Dr.3 Mk.; Jens Hansen [??? ??? missing]; [missing]ns Nielsen som ehr Niels Ibs søn ehr [schyldig missing] 3 Mk. 4 Sk.; Jacob Rottensteen ehr schyldig 2 Mk.; Hans [missing]n ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 3 Sk.; Olof Nielsen ehr [missing] 3 Mk.; Peder Hansen paa Aasanden ehr [missing][schyldi]g 8 Dr.; Peder Pedersen som ehr Peder [missing]s søn ehr her til boet schyldig 6 Dr. 2 Mk.; [Esper] Laursen udi Peree Gaarden ehr schyldig [missing]; Jacob Jørgensen som ehr Esbern Laur[sen]s stiifsøn ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk.; Hans Jørgensen i Holle Gaarden ehr schyldig 3 Dr.11 Sk.; Fredrich Olsen ehr schyldig som ehr Olof Anders Degns søn 3 Dr. 1Mk. Gudhiemb: Chlaus Horkar er schyldig [??] Dr. 2 Mk. 12 Sk.; Peder Horkar ehr schyldig 1 Dr.; Hans Graa ehr schyldig 3 Dr. 12 Sk.; Søren Myre ehr schyldig 2 Dr.; Hans [H?]or Kar ehr schyldig 6 Dr. 3 Mk.; Jens Jensen Ter[nø?]e ehr schyldig 10 Dr.; Laurs Pedersen ehr schyldig 11 Dr.2 Mk. 6 Sk.; Hans Myre ehr schyldig 5 Dr. 3 Mk. [??]xør; Eske Dich ehr schyldig 5 Dr. 3 Mk.; Rasmus [?]rkmand ehr schyldig 2 Mk. 8 Sk.; Hans Andersen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Capitain Madz Jonsen ehr schyldig 4Dr. Bols Kierche Sogn: Morten Jensen ehr schyldig 1 Dr. 3 Mk. 14 Sk.; Peder Knudsen ehr schyldig [?] Dr. 1 Mk.; Peder Hansen som ehr Peder Knuds suoger ehr schyldig 1 Dr. 8 Sk.; Morten Berildsen ehr schyldig [?]Dr. 1 Mk. 8 Sk.; Niels Hansen ehr schyldig 3 Mk. 8 Sk.; Povel Pedersen ehr schyldig 3 Dr. 3 Mk.12 Sk.; Jens Nielsen som [ehr] Morten Jensens suoger ehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; Rasmus [obscured]sen ehr schyldig 2 Dr.3 Mk.; Jens Pedersen som ehr Thomas Folchmands suoger ehr schyldig 3 Mk.14 Sk.; Peder [obscured]sen paa Bierget ehr schyldig 1 Dr. 13 Sk.; Olof Polsen [som] ehr Povel Vibes søn ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Knud[missing]sen Kusk ehr schyldig 4 Dr.; Jep Ibsen ehr schyldig [missing]Dr. Povelscher sogen: Jens Madsen ehr schyldig 2 Dr. [missing]; Jens Pellesen ehr schyldig 4 Dr. 3 Mk. 11 Sk.; Knud [missing] ehr schyldig 1Dr. 1 Mk. 10 Sk.; Jørgen Jørgensen [ehr schy]ldig 1 Mk. 12 Sk.; Jep Pedersen ehr schyldig [missing]; [obscured] Henrichsen ehr schyldig 1 Mk.3 Sk.; Jep Mortensen ehr schyldig 2 Mk.; Peder [S???] ehr schyldig 3 Dr.1 Mk. 12 Sk.; Thomas Folchman ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 7 Sk.; Peder Dueehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 12 Sk; [missing] Haagensen ehr schyldig 3 Mk.; Jens Berildsen ehr schyldig 1 Mk. 9 Sk.; Peder Chlausen ehr schyldig 13Dr. [missing] 15 Sk.; Laurs Pellesen ehr schyldig 6 Dr. 2 Mk. 11 Sk.; Mogens Madzen ehr schyldig 10 Dr. 8 Sk.; Peder Jensen som ehr Mogens Madzstifsøn ehr schyldig 2 Mk. 12 Sk.; Jens Due ehr schyldig 4 Dr. 2 Mk.; Lodvig Simensen ehr schyldig 2 Dr. 9 Sk.; Hans Mortensen ehr schyldig 4Dr. 12 Sk.; Lauridz Mogensen ehr schyldig 3 Sldr.; Hans Knudsen ehrschyldig 1 Dr. Pederscher sogn: Peder Ladsen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. 12Sk.; Hans Hansen Kiøge ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Sl. Povel Nielsen ehr schyldig 5 Sldr.; Ladse Simensen Møller ehr schyldig 2 Dr. 14 Sk.; Mogens Sommer ehr schyldig 1 Dr. 4 Sk.; Jep Monsen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk.; Peder Andersen Gullender ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Jep Rasmusen ehr schyldig 1 Dr. 4 Sk.; Povel Hansen udi Aagaarden ehr schyldig 1 Dr.;Peder Jensen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Anders Jensen ehr schyldig 1 Dr. 2Mk. 8 Sk.; Anders Tørchelsen ehr schyldig 3 Mk.; Herlof Hansen ehr schyldig 7 Dr. 11 Sk.; Hans Ladsen ehr schyldig 4 Dr. 3 Mk.; Arist Olsenehr schyldig 17 Sldr.; Hans Jensen ehr schyldig 1 Dr. 10 Sk.; Niels Pedersen udi Kiempe Gaarden ehr schyldig 4 Dr. 3 Mk.; Jacob Nielsen Degn ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 11 Sk. Aaker sogen: Margrete sal. Her Nielsens ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk. 8 Sk.; Bent Nielsen paa Vallens Gaards Grund ehr schyldig 2 Mk.; Niels Olsen ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 12 Sk.; Hans Buchehr schyldig 7 Sldr.; Lasse Pedersen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 8 Sk.; Hans Madzen skyldig paa en hand skrift 20 Sldr.; Olof Jørgensen ehr skyldig 3Mk. Rønne: Hans Hansen Wefuer ehr schyldig 1 Dr. 3 Mk. Nykierche sogen:Esbern Jørgensen ehr schyldig 3 Dr. Hasle: Hellevi Chlaus Jens ehr schyldig 3 Sldr. . . . Udi Suanniche: Karen Steffen Kande[stø]bers ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. Ibskierche sogen: Lasse Polsen ehr schyldig 1 Dr. 3Mk. 14 Sk.; Esbern Esbersen ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk. 5 Sk.; Jep Peders enche udi Kaasegaarden ehr schyldig 2 Dr.; Hans Pedersen udi Helfundis Mølle ehr schyldig 2 Dr. 14 Sk. Aarsdahle: Michel Hansen Skøtte ehr schyldig 3 Dr. 5 Sk.; Anders Andersen ehr schyldig 3 Dr.; Eftter sl. Gomme Pedersen som hand var schyldig 2 Mk. 8 Sk. Listed: Laurs Jensen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 6 Sk. Østermarie sogn: Giertrud sl. Holger Peders ehr schyldig 2 Mk.; Jørgen Andersen Picher ehr schyldig 1 Dr. 3Mk. 14 Sk.; Mads Hansen ehr schyldig som boer i Elleby 6 Dr. 1 Mk. 8 Sk.; Jens Nielsen ehr schyldig 1 Mk. 5 Sk.; Morten Poulsen ehr schyldig 7 Dr.11 Sk. Povelskier sogen: Laurs Jacobsen som tiente Hans Hansen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 12 Sk.; Chlaus Chlausen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. 12Sk.; Niels Nielsen Skoemager ehr schyldig 1Dr. 1 Mk. Gudhiemb: Sl. Jens Tule var schyldig 1 Dr. 3 Mk.; Jens Rug ehr schyldig 3 Mk. 15 Sk. Nexøe:Bente sl. Jochum Echmands ehr schyldig 1 Dr. 8 Sk.; Erland Nielsen ehr schyldig 3 Mk. Boelskierche sogn: Lodvig Ibsen ehr schyldig 1 Dr. Aakier sogn: Marchus Pedersen ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk.; Sl. Peder Pedersen ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Peder Skreder ehr schyldig 1 Mk. 8 Sk.; Knud Arridsen ehr schyldig 1 Mk. 4 Sk. Wæstermarie sogn: Peder Rasmusen ehr schyldig 3 Mk.; Olof Mogensen ehr schyldig 2 Mk. Rønne: Jep Isersen ehr schyldig 1 Dr. 5 Sk. . . . Eftter et beseglet skiftte bref datterit dend 28 September Anno 1665, befindis dend sl. mand David Wolsen, at hafue været værge for sl. Rasmus Andersens datter ved nafn Maren Rasmusdaatter.. . . Huad sig belanger de Jorder og Eigendomme som sl. Rasmus Andersdaatter ehr til falden eftter hendis fader saa vel som dend jord hendis stif fader Petter Dabertsen hafuer sat børnene til forschring eftter sl. Rasmus Anders skiftte brefs indhold. . . . Actum Anno Die et Loco utSupra. From Bornholm's Jordebog of 1689: Østerherridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 9: Karen sal. Dauid Woelsens. Extracted from the probate for Karen Hermansdatter Bohn, February 15, 1702, page 197b: Anno 1702 den 15 February, og paa følgende dato, er efter loulig giorde tillysning, og de ved kommendis begiering, holden registering, og vurdering, sampt skifte og deeling, efter Erlig, og Mand Haste Capitain Hans Koefod, hans afdøde kieriste, Dyd Elskende, og Gudfrychtige nusalige Matrona Karne Herman Bohnis Daatter, som med bemælte sin husbonde boende, og hun ved døden afgik paa Koefoeds Gaard i Østermariæ Sogn, paa eene side, og paa anden side, den s. Matronis efterlefuende børn, som er 4 sønner, og 2 døttre. Huor af den eldste søn er Diderich Wolfsøn, den anden søn Albert Wolfsen, dend 3 søn er Dauid Wolfsen, og dend yngste søn er Madz Wolfsøn, som alle ere fuldmyndige efter loven. Dend eldste daatter er Elsebeth Madz Koefods i Svanike, dend yngste daatter er Karen Hermand Koefods i bemelte Suanike. . . Ogsaa Capitain Hans Koefod nu er svag, og sengeliggende, saa møtte her paa sterfboet for hans bæste at tilfor, samptlig hans sønner, og døttre mænd, nemlig Mads Koefoed paa Almegaard, Fenrich Claus Koefod paa Maglegaard, Pouel Koefod i Rønne, og Jørgen Koefod her ibidem. Døttre mænd Capit. Hans Koefod i Persker Sogn, og Lieutnant Hans Koefoed Jensen i Østermark Sogn. . . Nest paafølgende den 16 Febrvary berørte Aar 1702. . . teigned med H.K.M. 1683. .. sølfske med H.K.F 1680. . . teigned med Karen Hermandsdaatter. . . en liden sølfstaab med H.K.F. : K.C.D. 1671. . . Nest paa følgende den 17 Febvary berørte aar 1702. . . 2 flodskafted sølfskeer, huor af dend eeneer tegned med Didrich Wolsen paa skated, den anden med samme naun. . .hos Willum Snedker i Svanike og er uden beslag i until dette boes middel anført for penge 3 Sldr. 2 Mk. af sahl. Mons Christensøn i Østermark Sogner her til boet Ao. 1688 dend 20 Marty i pandtsat. . . Elsebeth s. PederKofoeds i Svanike. . . Truels Svendsen Møller paa s. Karen David Wolfsveier mølle i Svaniche er skyldig her til sterfboet. . . Madz Koefoed Hansen paa Almegaard i Knudsker Sogn fordred efter sin for teignelse ialt penge 26 Sld. 1 Mk. 12 Sk. der udi bereigned rente af sin andeel af Koefoedsgaard i Østermark Sogn. . . Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard fordret rente af sin anpart af Koefoedsgaard, efter sin for teignelse i 8aar til sammen penge 36 Sldr. 2 Mk. 9-3/5 Sk. . . Noch fordred Claus Koefoed paa sin myndling Poul Matthiasøns veigne, af ded 9de Fri Wornedes landgielde i Boelsker Sogn. . . Pouel Koefoed i Rønne fordred rente af sin andeel capital af Koefoedsgaard udi 5 aar, minder en maaned. . .Stadz Capitainen Mortten Koefod i Svanike fordred efter af regning penge 4 Sldr. 3 Mk. 12 Sk. . . Jørgen Koefoed Hansøn fordred som han til kommer efter sin sahl. moders skiftebrefs indhold datered dend 22 Janvary 1694, som rester udi alt penge 91 Sldr. 3 Mk. 1-7/11 Sk. . . som Jørgen Koefod til kom i arf, efter sin s. mormoder Boehl s. Claus Kølleris skiftebref, datered den 19 December 1693. . . Madz Bohne Hermansen i Nexøe fordred efter af regning penge 4 Sldr. 1 Mk. . . Videre befindes Capit. Hans Koefod at være beordret at værge for sin s. daatter Karine Matthias Carlssøn, Carl Matthiasøn, efter derom skifte forretnings, og der af meddeelte laad sedels udvisning, datered Nexøe dend 4 July 1695. . . . This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. | Bohn, Karen Hermansdatter (I6595)
|
| 46347 | Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) Hans Kofoed Madsen held the rank of Captain for the East District (Øster Herred) company, and the esteemed position of Reeve (Sandemand), also with the East District. He became a very wealthy man through his ownhard work, plus what his wife brought into the marriage with her. Karen Clausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. For his second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15, 1702, no children in their marriage. From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island: Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 23: Hans Koofodt (Forpantet till Rasmus Hillekrands arfvinger i Kiöpenhampn). . . 19 Daler, 12 Öre, 4 Penningar. From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659: Richtig forteignelse, paa huis til mig er ytt och leffuerit, aff Øster och Nørre Herridtz resstantz, som resterit och forfalden var udj de Suensches regerings tid som var før Anno 1658. . . . Østermarcher Sogen:. . . Den 23. Hans Kofod, penge - 2 Mk. From Bornholm's Jordebog of 1662: Øster Haridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 23: Mougns Christensen (Udlagt till Karen Hr. Rasmus Hellekrandis i Kiøbenhafn). Evidently Hans Madsen Kofoed alternated paying taxes on Koefoedgård, 23' Slg. Østermarie, with his step-mother Karine Hansdatter's second husband Mogens Christensen. From Bornholm's Militia register of 1678: Borringholm Østerherridt Anno 1678 den 3de April. Richtig rulla och mandtall ofuer Øster Herridtz mænd och bønder, som døchtige er till att berre gevhr, med ditz Officerer, nemblig: Captain Hans Koefoed Madzøn, Leutenant Mons Ibsønn, Fenrich Rasmus Køller, Munsterschriver Hans Zanderssøn, Captein de Armes Peder Hansøn, Sargiant Monns Køller, Sargiant Hans Pederssøn, Corporal Henrich Møller, Corporal Niels Hansøn, Corporal Isser Hanssøn, Corporal Lodvig Laursøn, Tambur Anders Rasmussøn, Tambur Peder Hansøn, Felt Piber Jens Filpessøn. From Bornholm's Jordebog of 1689: Øster herridt, Østermarie Sogen, Bunde, Nr. 23: Hans Koefod. Øster herridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 9: Karen sal. Dauid Woelsens. From Bornholm's Jordebog of 1691: Øster Herridt, Øster Marie Sogen, Nr. 23: Hans Koefoed, er SelfEjergaard. From the Østermarie kirkebog: May 19, 1693: Karen Hans Kofods begraved, 57 aar gl. Extracted from the probate record for Karen Clausdatter Kjøller, January 22, 1694, page 203: Anno 1694 den 22 Janvary, er berammet at holde endelig, schifte, og deehling, efter Erlig, og Mandhaste Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede, og ved døde afgich paa Koefoedsgaard, beliggende udi Østermark Sogn. Imellen den sal. Matrones efterlatte hosbonde Capitain Hans Koefoed paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede børn, som er 4 sønner, og 3 døttre. Som er, dend eldste søn Mads Koefoed paa Almegaard i Knudsker Sogn. Dend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard i Østermaria Sogn. Dend tredje søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge. Dend yngste søn Jørgen Koefoed paa 17 aar gammel, for hannem verger faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter, i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgaard i Persker Sogn. Dend yngste daatter Kirstene Koefoedsdaatter, som og faderen self er verge for. . . Imod denne sal. quindes udfart tilkommer Capit. Hans Koefoed 50 Sldr. Imod de forhen udgifte børns hiemgift af boet til kommer de 3de ugifte børn som er Pouel og Jørgen Koefoed, sampt Kirstene Koefoedsdaatter ligesom de anden sødskende tilforne her af boeet bekommed hafuer. Huer søn, it half hunderede Sldr. og daatteren it hundrede Sldr. er 200 Sldr. . . Huis Jørgen Koefoed tilkommer efter sin sal. mormoder sal. Boehl Claus Kølleris i Østermariæ Sogn suarer og faderen til efter skiftebrefuets indhold. Kirstene Koefoedsdaatter annammed self huis hende efter hendes mormoder til kom. Huis jordegodsed angaar, som er Koefoedsgaard med gaard sins frihed, og dend 22 gaard i Østermark Sogn som sterfboet. . . (Probate witnessed by: Hans Kofoed Madsen - eg. hd., Mads Koefoed Hansen, Claus Koefoed, Jens Munk, Poul Hansøn Koefoed, Per P.L Larsen, Mattias Karlsøn, Hans Koefoed Madsen.) From the Svaneke kirkebog: January 31, 1694: Nr. 3, Den 31 (Januarius) wiede jeg Capitain Hans Kofod, og Karen Hermansd. From Bornholm's Landstingbog 1693-1701: January 26, 1698, pages 199a-200a: Anno 1696 dend 8 Janvary hafuer ieg Hans Koefoed Madsen, Capitain ved it Provincial Compagnie her paa Borringholm, og boende udi Østermarie Sogen paa dend gunstige øffrighedz gode behag, indgaaed, indgaaed opretted og sluted een venlig contract og foreening med mine børn og arfuinger, om huorleedes her eftter skal forholdes med mit jordgoedz, som ieg beboer, som er een min self eyendoms gaard, beliggende i bemelte Østermarie Sogen, og er eftter jordebogen dend 23 udi tallet, efttersom samme gaard er falden i arf mellem mig og mine børn, eftter min sahl. hustrue Karen Clausdatter Kiøller, nemblig 4 sønner og 3 døttre. Dend elste søn Madz Kofod Hansen paa Almegaard. Dend anden søn, Claus Kofod Hansen paa Maglegaard, Fendrich ved det Andet National Compagnie her paa Landet. Dend thredie søn Pouel Koefod Hansen Borger og Handelsman i Rønne. Dend fierde søn, Jørgen Kofod Hansen, som er endnu er hiemme hos mig, Hans Koefod Madsen paa Eskesgaard, Capitain ved eet Provincial Compagnie her paa Landet, som hafuer till egte min daatter ved nafn Hanne Kofod Hansdaatter. Hans Kofod Jensen bestalter Lieutnant, ved it Mariniske Compagnie under Brigardier Gerdorfs Regimente, som hafuer min daatter Kirsten Kofod Hansdaatter til egte. Matthias Carlsen Raadmand og Fendrich udi Nexøe som hafde min daatter Karine Kofod Hansdaatter til egte, og er ved døden afgangen, hues part til falder hendes eftterlatte børn. Da hafuer vi indbiurdis testimeritofuen bemelte min i boende gaard med huus biugning, ager, eng, skouf, march, fiske vand, fægang lejlighed, og herlighed, sampt skatten som er fri kiøbt paa penge Eet Tusende Slettedaler, huor af ofuen melte mine børn skall hafue dend halue part till deeling, som er Fem Hundrede Slettedr., og skal det staa i min villie, at udløs, og gifue huer, af mine børn sin deel i mit lefuende lif, eftter advenant af gaarden. Mens som det skulle hende sig, at ieg iche, medens ieg lefuer, udløser huer af min børn. Da er det saaleedes af talt og sluted, at min yngste søn Jørgen Koefod Hansen, eftter min dødelige afgang skal hafue prioriteten, og dend rette tilgang, til bemelte min gaard, og hafue magt at gifue og udløs. Huor sit sødskend, baade saa vit huer end da kand hafue til rest i gaarden af møderne. Saa ogsaa at gifue huer sit sødskend sin lod af de 500 Slettedr. som ieg self i gaarden hafuer, som mine børn ogsaa eftter min død skal hafue og vere berettiged, eftter dend contract. Som ieg Hans Kofod Madsen, med min nu hafuende hustru Karen Hermandsdaatter, og hendes børn og arfuinger, og retted hafuer; og naar da min yngste søn Jørgen Kofod Hansen i saa maader een huer af sine sødskende baade for fæderne og møderne har for nøyelig udløs. Da skal hand niude og beholde, samme gaard grund; lejlighed og herlighed till evindelig arf og eye, liggsom ieg den self hafuer, u-paa anched, og u-paa kiert, af nogen de andre mine børn eller arfuinger i nogen eller aller ringeste til fælde. Saa og at beboe, bruge og beholde, og udi alt nyttdig giøre, som hand best ved, vil og kand. At vi saaleedes denne contract fri villigen med huer andre paa begge parter hafue indgaaed, og opretted, som og af os till sammen i alle sine ord og pungter fast og u-ryggelig holdes skall till ydermeeere bekrefttelse, skriffue vi vore nafn, med egne hender herneden under, og vore zigneter hos trøgt. Datum Kofodsgaard i Øster Marie Sogen, Anno A. Die ut Supra: Hans Kofod Madsen eg.hdr., Pouel Hansen Kofod, M.H. Kofoed, Hans Kofod Madsen, Claus Koefoed, H.J. Koefoed. From the Østermarie kirkebog: February 7, 1702: Den 7 Febr. Karne Capt. Hans Kofods begraved, 58 aargl. January 21, 1704: Den 21 Jan. Capt. Hans Kofod begraved, 69 aar gl. Extracted from the probate for Hans Kofoed Madsen, January 23, 1704, page420b: Anno 1704, dend 23 Janvary er efter advarsel til ded ved kommende holden registering, og vurdering sampt skifte og liqvidation efter Erlig, og mand Haste nu sahlig mand Hans Koefoed Madsen fordum bestalter Capitain ofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgaard belliggende udi Østermariæ Sogn. Imellem denne s. mands efterlefvende børn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døttre. Hvor af den eldste søn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegaard i Knudsker Sogn sin egen værge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuer Øster Herrds Compagnie. Dend 3de søn er Pouel Koefoed, handelsmand og borger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boende paa Koefoedsgaard i Østermark Sogn. Dend eldste daatter var afgangne Karne Hans Koefoeds daatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boende i Nexøe og nu ved døden afgangne, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2 døttre: hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge; dend anden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er tilforn anordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskesgaarden i Pedersker Sogn; dend eldste daatter er Elsebeth Mathiasdaatter nu paa 15de aar gl., for hende er Pouel Koefoed hendes moderbroder boende i Rønne værge; dend yngste daatter er Kirstene Mathiasdaatter nu paa 12 aar gl., for hende er forhen til værge anordned hendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegaard i Knudsker Sogn. Dend anden denne s. mands daatter er Johanna Hans Koefoeds daatter i echteskab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgaard i Pedersker Sogn. Dend yngste denne s. mands daatter var afgangne Kirstene Hans Koefoeds daatter som var i echteskab med Lieutenant Hans Koefoed Jensen boende i Østermark Sogn, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 3 døttre: hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa 7de aar gl.; dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gl.; den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9de aargl.; dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter, paa 5te aar gl.; den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar; for dennem er faderen self værge efter louen. . . denne s. mands forhen efter sin sidste s. kieriste, Karne Herman Bohnis paa skifted efter skiftebrefuis indhold først datered den 15 Febr. Aar 1702. . . . Laurids de Thurah's writes in his "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", from 1756, page 61, that over the pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung a banner with the family's cow-foot emblem and the following inscription: "Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634 Juleaften, død 1704 d. 1de Februarii." (Hereunder rests the noble Gentleman Captain, Hans Madsen Kofoed, born Christmas Eve 1634, died in 1704 on the 1st of February.) Note: The above given date of death seems to be in error - as the Østermarie parish register states that Hans Kofoed Madsen's burial was on January 21, 1704. His probate hearing was held only a couple of days later, on January 23, 1704. Mention of children Poul and Johanne in the probate for Edvard Olufsen Sonne, March 18, 1727, page 345b: Anno 1727 dend 18de Marty er effter lovlig giorde tillysning over det heele land for at holde registering og vurdering sampt skiffte og deeling effter Edle og Mandhastte nu salig Evert Olsen Sonne fordum Lieutnant over Cavaleriet ved Rytteriet, og det i mellem denne sl. mands eftterlevende kieriste Karen Hansdaatter Kofoed for hende eftter hendes begiering er til laug verge antagen Sr. Johan Holst i Rønne paa eene, og paa anden side denne sl. mands eftter levende børn som er først at regnehand haver aufled med sin forhen afdøde sl. hustru Karen Henningsdaatter Bohn. . . . Sr. Povl Hansen Kofod i Rønne paa sin søster Johanne sl. Capitain Hans Kofods producerede it pantebref af dato 26 Nouember 1710 udgiven af sl. Lieutnant Evert Olsen Sonne til salig Hr. Capit. Hans Kofoed Madsen, hans hustru, børn og arvinger lydende paa capital 100 Dr. og der fore er i pant satt den 28 gaard i Aakier sogen kaldes Lofttsgaarden som sl. Evert Olsen i boede med videre som samme pantebrefvit løfttigere udviiser og omfor melder som blef les og paa skreven og Sr. Poul Kofod igien levert Monsr. Hans Kofod Hansen i Persker sogen for skiftte retten producerede it til hannem af Karen sl. Evert Ols tilligemed hendes loug verge. . . . This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada. | Kofoed, Hans Madsen (I2701)
|
| 46348 | Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) Hans Olufsen (Uf) was a secretary in the king's chancellery from 1592 until 1597, and later the "Lensmand" (Feudal Lord) at Vardøhus (in Vardø parish, Finnmark county, Norway) in 1599. Hans Olufsen was the owner of Gyldensgård, 17' Vdg. Østermarie; which he later sold to his father's brother Peder Hansen (Uf) of Simlegård in Klemensker parish. Hans Olufsen died in 1601, the last male member of the so called "Sparre-Uf" branch of the family. The seal (arms and helmet) he used in 1599 is identical to that used by Oluf Ottesen (Uf) in 1522. * * * Hans Olsen was appointed the district governor for Finnmark in 1597. Christen Skredder was brought before the court at Vardøhus Castle in 1601. He was as a wealthy man who owned 80 daler, he also owned a turfhut, a boathouse and som outbuildings at Østersanden, as well as threedrying racks for fish and some sticks for building drying racks. He was accused of practising witchcraft together with the Sami Morten Olsen, of casting a fatal spell on District Governor Hans Olsen in May 1601. He was convicted of the practice of witchcraft. His estated devolved to the King, and was to be brought to Vardøhus Castle. Sentenced to death by fire at the stake. Note: the following article incorrectly identify Hans Olufsen (Uf) as being a member of the Kofoed-family. From the article "Exporting the Devil across the North Sea: John Cunningham and the Finnmark Witch-Hunt", by Liv Helene Willumsen, p. 52, in "Scottish Witches and Witch-Hunters" edited by Julian Goodare (Reader in History, University of Edinburgh), 2013: The next district governor of Finnmark, therefore, was a good seafarer, a man who could take quick decisions and deal with unexpected problems, and a loyal servant. In addition, he was a person who was trusted to deal with the witches of the north - a problem of which the king had become aware during his visit to the northernmost parts of his kingdom, Finnmark and Kola, in 1599. The ethnic conditions in the very north of King Christian's kingdom were distinctive, with Norwegian and Sami populations living side by side. Sami males had a reputation for sorcery all over Europe at the time, being particularly well versed in selling wind to seafarers. The new century made the king even more concerned about the danger of sorcery. The sudden death in 1601 of the governor of Finnmark, Hans Olsen Kofoed, was blamed on Sami sorcery, and the result was the first two witchcraft trials in Finnmark of Christen the Tailor and the Sami Morten Olsen. No wonder that Christian IV in 1609 wrote to the next district governor, Claus Gagge, warning him to beware of witchcraft, especially Sami sorcery, and to show no mercy in such cases. From "Images, Representations and the Self-Perception of Magic among the Sami Shamans of Arctic Norway, 1592-1692", chapter 14, by Rune Blix Hagenin "Contesting Orthodoxy in Medieval and Early Modern Europe: Heresy, Magic and Witchraft", editors Louise Nyholm Kallestrup and Raisa Maria Toivo, 2017: As we have seen, the Danes knew of the strong rumours concerning Sami sorcery, as did many others throughout early modern Europe. Even though numerous witches had been put to death at the stake throughout Norway and Denmark, at the end of the sixteenth century no one had yet instigated asimilar policy of persecution directed at the Sami for their particular skills. But not too many years would elapse before King Christian IV turned into a monarch agitated by demons and eager to pursue and hunt down all kinds of sorcery - including Sami sorcery. As a collective group, the Sami posed a threat to the territorial expansion of Denmark-Norway, its state building and its endeavours to spread civilization and Christianity in the far North. Since Christian IV turned the northern regions into his first major foreign adventure, he made sure that an efficient and energetic commanding officer was stationed at Vardøhus. The Dane Hans Olsen Koefoed was endowed with Vardøhus Fortress, and the county of Finnmark, in June 1597. The man travelled across great expanses of land in northern Norway in the winter of 1597/98 and the supsequent winter to investigate Swedish taxation of the Sami. Conscientiously, he presented his findings to the king. It is likely that Koefoed's report on the Swedish drive towards the coast of north Norway was what convinced Christian IV himself to sail northwards. . . ." This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. | Uf, Hans Olufsen (I4295)
|
| 46349 | Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament (Landsting) to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government. At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen. In his youth Jørgen Gagge is known to have travelled to Germany. He joined the Danish Navy, in which service he stayed until 1589. After his return home he married the highly esteemed, and wealthy, Chief Justice Peder Hansen Uf's daughter Margrethe. At a farm of his in Hasle, on August 9, 1592, he played host to a German diplomat from Saxony, Hr. von Schwerin, who was on his way to Stockholm; who, after many days at sea, preferred to travel by road across Bornholm, before once again setting sail to Skåne. While residing at Store Almegård the couple donated an artistically exquisite alter-wall tablet to St. Knud's Church in 1596; the tablet is preserved in the Danish National Museum in København. Jørgen Gagge inherited the family-estate of Store Almegård from his parents; he also managed the estate-farm Simlegård, a "proprietairgård" in Klemensker, after his father-in-law's death. In 1601 he had a church-bell cast for Klemensker Church. Through his wife he also became the owner of the freeman's estate-farm Store Myregård (10' Slg. & 2' Vdg.) and Sortegård (3' Slg.), both in Åker parish. From "Aktstykker til Bornholm Historie" by Hübertz, nr. 249: 1572 6. September Åkirkeby. Om frimændene på Bornholm. Vi efterskrevne Biørn Kaas til Starupgaard, Biørn Andersen til Stenholt, Jørgen Marsvin til Dybek kiendes och hermed for alle vitterliggjør, at Aar efter Guds byrd 1572 den 6te Dag Septembris, det første vi kom paa Landet Boringholm, da lode vi bestille Landsting, og paa Landstinget gave Kongl. Maysts. befaling og vor bestilling tilkiende, og da vi alting der bestillet havde, toge vi alle de fri Mænd, der vare, ind i Kirken, og der forelagde vi dennem en Dag, de sig [sagde] fri [at være] og frelse at have, at de skulle møde om Løverdagen derefter med deres Brev og Seigl, huormed de kunde bevise sig fri at være. Dets imidlertid talede vi med Svend Ketting, og gav hannem tilkiende, at Kongl. Majst. var kommen udi Forfaring, at der skulle være mange paa Boringholm, som gav sig ud [for] fri at være, som dog ikke findes skulle, og dermed skede Kongl. Majst. forkort, paa hans Majsts. Kongskat og andet, huorfore vi og begierede af forskrevne Sven Ketting, at han ville hos være samme Dag, som vi forskrevne Frimænd, paa Kongl. Majsts. wegne, for os beskeede og havde, hvor han og til det første lovede. Men om morgenen, som Adelen var beskeet at komme tilstede, og forskrevne Sven Ketting havde sagt at ville derhos udi slig handel være tilstede, og forskrevne Sven Ketting haver dasendt os bud med sin tiener Jens Knap, som nu er Landstingsskriver, athan begierer at drage til Slottet, og der opsøge nogle fine breve, og derhos lod berette, at han udi ingen Maader vidste sig noget at have med samme Adels-mænd at giøre, men at den beskeed, derom var, havde han længesiden berettet Mester David udi Lund, og han havde den handel alt sammen opskreven. Saa er for os kommen, den forskrevne 6. September; disse efterskrevne fri og frelse Mænd, nemlig: Jacob Jversen Landsdommer, Mester Peder W, Peder Hanssen og Bent Hanssen, Brødre, Jørgen Pedersen, Peder Koefoed, Oluf Madssen, Oluf Bagge, Mogens Hanssen på hans Søns Hans Mogenssens Vegne, som tiener til Hove, Peder Myre, Jørgen Bagge [sic, s.b. Gagge], Berent Hanssen, Laurids Pedersen, Jens Koefoed, Christen Kiøller, Peder Hanssen, Hans Koefoed. Hvilke vi da efter Kongl. Maists. befaling haver alvorligen tiltalet, hvortil de have svaret, at de haver dennem ingen frihed ydermere tilholdet, end som de af fader og forældre arvet haver, og haver de dennem ingen ydermere Rettighed tilholdet, end deres Fader og Forældre havde før dennem, og berettede, at de Lybsker tilforn havde Sal. Og Høilovlig Koning Christiern og sligt foregivet, saadan deres Adels Frihed og Rettighed at vilde forvende, da haver Høistbemeldte Kongl. Maist. dennem privilegeret, eftersom Adelen i Danmark havde deres Gods, og vidste dennom udi ingen maade at have forbrudt, men udi denne feide ladet dennem finde at bruge til Skibs, komme selv udi egen Person, og somme giort Folk ud, og enhver ladet sig finde villig efter sin formue, og dermed tilhjelpe at forsvare deres eget Land, saa Gud skee lov at fienderne dennem ingen Skade eller Afbreck giort haver, og dersom der var nogen, der vidste dennem at beskylde, at de ikke var fri og frelse Mænd, da begierede de, at de maatte komme tilstede, da vilde de holde dem food, og derhos begierer af Kongl. Maist. paa det allerunderdanigste, at de maatte beholde den Frihed, som deres Forældre før dennem haft haver, de vilde med Gods og Blod, og hvis de formaaede være Kongl. Majst. Tro tienere, efter deres ringe Formue, ligesom de tildes været haver og pligtig kiendes, og forsee sig også til Kong. Majst., som til deres rette Herre og Konge, hvilken der altid havde fremdraget forige Adel, at Hans Kongl. Majst. udi ingen Maader ville lade sig over dennem forføre af Sven Ketting eller nogen anden; thi de kunde vel tænke, at de Lybsker og deres Befalingsmænd stod efter, at de kunde og bringe dennem under deres Trældom, som de ellers giort haver ved Landet. Det skulle Gud allermægtigste belønne Hans Kongl. Majst., hvilket de altid troligen vil ønske. At saaledes er passeret, det vidner vi med vores Zigneter her undertrykte. Datum Boringholm ut supra 1572 den 6. September. (The above Langebek transcription is held in the Diplomatarium in the Geheime Archive together with another copy - the original had 3 seals attached to the bottom.) From the "Urkunden zur Geschichte der Insel Bornholm 1327-1621: 1566 -1621", by Jens Rasmussen Hübertz, Volume 2, page 532: Nr. 377. 1598 3 Juli. Peder Koefod skal have sit Gods frit. Chr. IV etc. Peder Koefoed har ladet andrage, at han havde ægtet en fri Quinde, og med hende faaet noget Jordegods, og efter hendes Død arvet samme med hans Børn, og siden efter deres Død arvet disse; men hans Hustrues Broder, som er en Riddermands Mand, har gjort Fordring paa samme Gods. Da der imidlertid er giort dem en Contract imellem, at han maa beholde bemeldte Gods, om Kongen vil unde ham det, saa bevilges ham dette "och hand och hands Arffuinger dett saa friit att beholde, som andre derpaa Landet der frie Folch ere", etc. (Langeb. og en anden Affkr. i Diplom. i Geh. Arch. Conf. Skaanske Reg. Nr. 3 fol. 70. a.) The above mentioned "Hustrues Broder" must be Jørgen Gagge, and thus is described in 1598 as being a "Riddermands Mand" [in modern Danish a "væbner" (squire, a nobleman who has not received a knighthood). The following is from "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid noget nyt om deres våbener", by Sigvard Mahler Dam, Heraldisk Tidsskrift, 1982: In Laurids de Thurah's "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe" from 1756, on page 70 - he was a Bornholm official, can be found the following: "In the church of this parish (Saint Knud's Church i Knudsker parish) the altar-tablet has been preserved in excellent condition and on it is engraved: "Anno 1596, da gav Jörgen Gagge og hans Hustrue Mette Peder Hansdatter denne Tavle til St. Knuds Kirke. Begge Givernes Vaabener staaer der ved udhugne." Translated to english: "The year 1596, Jörgen Gagge and his wife Mette Peder Hansen's daughter donated this tablet to St. Knud's Church. Both donor's arms have been engraved into the tablet." This led me to believe I hopefully would find some coloured arms. Jørgen Gagge's wife being a member of the Sparre-Uf family. The name of Jørgen Gagges wife was really Margrethe and she was the daughter of Peder Hansen (Uf). She and her sister(?) Merete (married in 1606 to Hans Grabow, owner of Simlegård from 1609 through 1625, of Pederstrup (on Lolland)) were the two last members of the Sparre-Uf's. Note that the year the altar-tablet was given to the church: 1596, is the year Peder Hansen (Uf) died. Peder Hansen (Uf)'s arms seem to have brought some confusion for researchers, because it appears that Jørgen Gagge and his wife Margrethe put up yet another memorial to honour Peder Hansen (Uf) and Mette Hansdatter. In 1601 they had cast a new large church-bell (which later disappeared) for Klemensker Church. Thurah quotes that the engraving reads: "Anno 1601 Lod Claus Kames denne Klokke støbe til St. Clemmens Kirke paa Bornholm, efter Velbyrdige Hr. Jörgen Gages og Hr. Lars Nielsens i den Tiid Sogne-Herres Befalning, af Rheinholt Benning i Lübeck". (Translated to English:) "In 1601 Claus Kames cast this bell for St. Clemen's Church of Bornholm after the request of the Well-Born Mr. Jörgen Gage and Mr. Lars Nielsen.. .) Jørgen Gagge (the younger) is of the Bornholm-branch of that family; Gagge III in "Danske Adelsvåbener". In the year-book from 1893 you find their family-tree, but it's wrong in several instances. At the time this is written, I just now found the following in P.N. Skovgaard's "Beskrivelse over Bornholm", København, 1804, page 315: "Paa Altertavlen læses: 'Ao. 1596 da gaf Jörgen Gage oc hans hustru Merete Peder Hans datter denne altertafle til st. Knudskirke, vort haab til Gud alene'. Derved ere begge Giveres Vaabner udhgne." (Gagges Vaaben er et Gavlspænde, et halvt Kaggehjul o.s.v. Hendes Vaaben: et Gavlsspænde omvendt, i rødprikket Feldt.) Translated to english: "On the altar-tablet you'll read: "In 1596 Jørgen Gagge and his wife Merete Peder Hansen's daughter gave this altar-tablet to St. Knud's Church, our Hope in God only." Both of their arms are carved into the tablet." (Gagge's arms shows a chevron and a half millwheel. Her arms: an upside down chevron, on a red-dotted background.) If the red-dotted background is on both of their emblems is difficult toascertain. Note: The fact that Margrethe is referred to as "Merete Peder Hansdatter" on the tablet commemorating her father's death in 1596, and that 1606 - the year that "Merete" married Hans Grabow - is the same year as the death of Jørgen Gagge leads me to believe that Margrethe and Merete are in fact be the same person, and not sisters. Furthermore, Sigvard Mahler Dam states that Merete Pedersdatter had 4 children, all of whom died before her, and thus all her property went to her husband and step-son! I find it interesting that Jørgen Gagge and Margrethe had 4 sons: Claus, Peder, Hans and Sivert! - Norman Lee Madsen, September 1,2003. Mention of a document dated November 15, 1654 extracted from the probate for Hans Olufsen Kofoed, November 16, 1694, page 18: Anno 1694 dend 16 November, med paa folgende dato er efter loulig giorde tillysning inden Herritsting, og Langsting, holden registering, og vurdering, sampt schifte, og deeling efter Erlig, og Mandhaste nu sal. Corporal Hans Koefoed Ollufsen som boede, og døde paa dend 50 Jordejendomgaard kaldis Ladegaarden beliggende udi Clemmedsker Sogn. . . Én forfetning som sal. Zigvart Gagge til Myrregaard, Mads Koefoed Madsen til Eskesgaard, Suend Ollsen paa Baggegaard, Berrild Hansen paa Bieregaarden hafuer giort, og paa Hart Korn bereg med, og sat berørte 15 Worned og dens landgielde, som er skeed den 8 November 1654, som er af følgende indhold. Wi efterskrivene Zigvart Gagge til Myrregaard uid Aachier Sogn, Mads Koefoed Madsen til Eskisgaarden i Pederskier Sogn, Suend Oelsen paa Baggegaarden i Clemmedskier Sogn, og Berreld Hansen paa Bieregaarden udi Aaekier Sogn, kiendes, og giør vitterligt, at efter som vi erre opmelt indnu Vester Herrits Ting, at ville vurdering taxsere en vornedegaard udi formelte Herrit som sal. Olluf Koefoed til Blyekobbegaard i Nøcher Sogn til førde og Laurids Lassen udi boede. . . . This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. | Gagge, Jørgen Henningsen (I6702)
|
| 46350 | Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government. At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen. A document dated March 28, 1574 tells us that Peder Hansen (Uf) was the Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm. A Freeman (Frimand), he was the owner of Simlegård, an estate-farm (frigård) in Klemensker parish; which he took over after his brother's death. He also owned Fuglsangsgård (later known as: Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6'Vdg. in Ibsker - which was later passed down to his daughter's son Claus Gagge. On August 30, 1577 Peder Hansen (Uf) was endowed with thirteen farms that were under ecclesiastical jurisdiction, namely: six farms in Østermarie, one farm in Ibsker, two farms in Vestermarie, three farms in Klemensker, and one farm in Rutsker parish. A letter of declaration (dated April 27, 1580) confirmed that he had property-rights equal to that other freemen on Bornholm. A drawing in Heraldry Periodical, nr. 43, 1981 edition, shows that his arms displayed a chevron (gavlsparre). From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617: Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit aff Per Esbørnssen y Vester Mk. sognn, før hand offuirfald Hendrich Brahe och landzdommeren med erørigeord inden landzthing - 2 Daller. The above entry translated to English: Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions: . . . Received from Peder Espersen of Vestermarie parish, because he attacked Hendrich Brahe and the chief justice [= Peder Hansen] with abusive words during the county council meeting - 2 Rigsdaler. From "Aktstykker til Bornholm Historie" by Jens Rasmussen Hübertz, nr. 249: 1572 6. September Åkirkeby. Om frimændene på Bornholm. Vi efterskrevne Biørn Kaas til Starupgaard, Biørn Andersen til Stenholt, Jørgen Marsvin til Dybek kiendes och hermed for alle vitterliggjør, at Aar efter Guds byrd 1572 den 6te Dag Septembris, det første vi kom paa Landet Boringholm, da lode vi bestille Landsting, og paa Landstinget gave Kongl. Maysts. befaling og vor bestilling tilkiende, og da vi alting der bestillet havde, toge vi alle de fri Mænd, der vare, ind i Kirken, og der forelagde vi dennem en Dag, de sig [sagde] fri [at være] og frelse at have, at de skulle møde om Løverdagen derefter med deres Brev og Seigl, huormed de kunde bevise sig fri at være. Dets imidlertid talede vi med Svend Ketting, og gav hannem tilkiende, at Kongl. Majst. var kommen udi Forfaring, at der skulle være mange paa Boringholm, som gav sig ud [for] fri at være, som dog ikke findes skulle, og dermed skede Kongl. Majst. forkort, paa hans Majsts. Kongskat og andet, huorfore vi og begierede afforskrevne Sven Ketting, at han ville hos være samme Dag, som vi forskrevne Frimænd, paa Kongl. Majsts. wegne, for os beskeede og havde, hvor han og til det første lovede. Men om morgenen, som Adelen var beskeet at komme tilstede, og forskrevne Sven Ketting havde sagt at ville derhos udi slig handel være tilstede, og forskrevne Sven Ketting haver da sendt os bud med sin tiener Jens Knap, som nu er Landstingsskriver, at han begierer at drage til Slottet, og der opsøge nogle fine breve, og derhos lod berette, at han udi ingen Maader vidste sig noget at have med samme Adels-mænd at giøre, men at den beskeed, derom var, havde han længe siden berettet Mester David udi Lund, og han havde den handel alt sammen opskreven. Saa er for os kommen, den forskrevne 6. September; disse efterskrevne fri og frelse Mænd, nemlig: Jacob Jversen Landsdommer, Mester Peder W, Peder Hanssen og Bent Hanssen, Brødre, Jørgen Pedersen, Peder Koefoed, Oluf Madssen, Oluf Bagge, Mogens Hanssen på hans Søns Hans Mogenssens Vegne, som tiener til Hove, Peder Myre, Jørgen Bagge [sic, s.b. Gagge], Berent Hanssen, Laurids Pedersen, Jens Koefoed, Christen Kiøller, Peder Hanssen, Hans Koefoed. Hvilke vi da efter Kongl. Maists. befaling haver alvorligen tiltalet, hvortil de have svaret, at de haver dennem ingen frihed ydermere tilholdet, end som de af fader og forældre arvet haver, og haver de dennem ingen ydermere Rettighed tilholdet, end deres Fader og Forældre havde før dennem, og berettede, at de Lybsker tilforn havde Sal. Og Høilovlig Koning Christiern og sligt foregivet, saadan deres Adels Frihed og Rettighed at vilde forvende, da haver Høistbemeldte Kongl. Maist. dennem privilegeret, eftersom Adelen i Danmark havde deres Gods, og vidste dennom udi ingen maade at have forbrudt, men udi denne feide ladet dennem finde at bruge til Skibs, komme selv udi egen Person, og somme giort Folk ud, og enhver ladet sig finde villig efter sin formue, og dermed tilhjelpe at forsvare deres eget Land, saa Gud skee lov at fienderne dennem ingen Skade eller Afbreck giort haver, og dersom der var nogen, der vidste dennem at beskylde, at de ikke var fri og frelse Mænd, da begierede de, at de maatte komme tilstede, da vilde de holde dem food, og derhos begierer af Kongl. Maist. paa det allerunderdanigste, at de maatte beholde den Frihed, som deres Forældre før dennem haft haver, de vilde med Gods og Blod, og hvis de formaaede være Kongl. Majst. Tro tienere, efter deres ringe Formue, ligesom de tildes været haver og pligtig kiendes, og forsee sig også til Kong. Majst., som til deres rette Herre og Konge, hvilken der altid havde fremdraget forige Adel, at Hans Kongl. Majst. udi ingen Maader ville lade sig over dennem forføre af Sven Ketting eller nogen anden; thi de kunde vel tænke, at de Lybsker og deres Befalingsmænd stod efter, at de kunde og bringe dennem under deres Trældom, som de ellers giort haver ved Landet. Det skulle Gud allermægtigste belønne Hans Kongl. Majst., hvilket de altid troligen vil ønske. At saaledes er passeret, det vidner vi med vores Zigneter herunder trykte. Datum Boringholm ut supra 1572 den 6. September. (The above Langebek transcription is held in the Diplomatarium in the Geheime Archive together with another copy - the original had 3 seal sattached to the bottom.) Simlegård, in Klemensker parish, is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, which is the highest of the three farm classifications: 1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member ofthe nobility (adelsmand). 2) Selvejergård (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde". 3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could be owned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "fæstebonde" (copyhold peasant). A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. | Uf, Peder Hansen (I4294)
|