Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 46,251 til 46,300 fra 55,942
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 46251 | Note(Henning Jensen, database) Bachen Bodsen: Den 16.6.1745 begraves Bachen Bodsen af Vesterballe på Ho kirkegård. Han blev 88 år, 4 måneder og nogle dage gammel og må derfor være født i starten af 1658. Han var gårdejer i Vesterballe i Ho sogn. I Hesselmed skifteprotokol findes dette skifte: No.55 Bachen Bodsen Hoe. Efter at Bachen Bodsen i Hoe ved døden er afgangen og da imellem hannem i live og Sønnen Boj Bachensen var opretted een afteigts Contracht da bemelte nu Salige Bachen Bodsen sin i fæste Havende Gaard for Sønnen oplod og afstaaed Hvilche findes under Dato Dec. 1730. Hvor udi findes anført og Boi Bachensen sig forbunden, at naar Faderen Bachen Bodsen ved Døden afgich, Saa skulle hans efterladenskab som hand ved gaardens afstaaelse sig Reserverit, give da loulig Skifte og Deeling imellem børnene; Hvorefter i Dag haver indfunden sig Samptlig dend Salige mands arfvinger i Boi Bachensens Huus for at skee Vederlaug for dend arf de udi de Reserverede midler Kand tilfalde Nemdlig Jens Nielsen i Hoe paa sin Huustrues og myndtlig Hans Terchildsens veigne. Peder Bertelsen i Hoe paa sin Huustrues Veigne og Mads Clausen i Mossevraae paa sin Hustrue og myndtling Maren Terchildsdatters veigne, hvor da mellem dem og Boi Bachensen blef troffen mindelig afhaandling som ald arfve Rædt og Prætention efter meer bemelte Bachen Bodsen, at Boj Bachensen skal betaIle eenhver søster 5 Slette daller, som er til dem samptlig 20 Slette daller, Nemlig til Jens Nielsen for sin Huustrue 5 Slette daller, Peder Bertelsen for sin Huustrue 5 Slette daller Mads Clausen for sin Huustrue 5 Slette daller og til Salig Terchild Hansens børn 5 Slette daller som bliver for Jens Nielsens Myndtling Hans Terchildsen 3 Slette daller 1 mark 5 1/3 skilling og for Mads Clausens myndtling MarenTerchildsdatter 1 slett daller 2 mark 10 2/3 skilling Tilsammen for alle firre Søster loder tiuge Slette daller, Hvormed De i alle maader kierlig og Venlig var fornøyed, for alt hvis Bachen dennem efter sin Død Haver tillagt Saa De hermed tilstaaer At naar Boi Bachensen samme i Dag udlovede 20 Slette daller udbetaller til Samptlig og ovenmeldte sine medarfvinger, Skal hand af dend niude fuldkommen afkalds quitering Saa Hand fri for dem og Derris Arfvinger for sig og sine Arfvinger skal beholde alt hvis Salig Bachen Bodsen dem med ommelte afteigts contraet, Haver tillagt. Være sig det Stuk Eiendom Hartkorn 2 skiper 3 fjerdingkar 2 album sampt ald anden løsøre, Sølv og Kaaber, ingen deel undtagen i nogen maader da De som meldt for ald arfve Rættighed med andførte 20 Slette daller er fornøyed, og desuden Tacher deris Kiære Svoger Boi Bachensen for dend kierlige medfart, og Christelige behandling som Hand imod sin og Deris Salig afdøde fader udi levende og efter sin Død med skichelig og Sømmelig Jordefærd bevist haver; Dette vi Samptlige til vidne meere bekræftelse under voris hænder beviser, og Stadfæster, og Venlig om bedet Velagte Dannemænd Niels Lassen og Jens Espensen af Hoe dette som over=værende med os til vitterlighed at underskrive. Datum Hoe d. 21.de Decembr 1745. Boy Bachensen Jens nielsen Peder Bertelsen Mads Clausen som overværende til vitterlighed under skriver Niels Lassen Jens Espensen. Boi Bachensens søstre er Anne Bachensdatter gift med Mads Clausen, Gunder Bachensdatter gift med Peder Bertelsen ?(hendes anden ægteskab)?, Gunder Bachensdatter gift med Jens Nielsen og Kiersten Bachensdatter gift med Terchild Hansen. I Vester Horne herreds tingbog kan den 7.12.1688 læses følgende afkald på side 71a: For retten fremkom Mads Boisen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensens i Vejers og sin Hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers d. 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i agten skal indføres. Og tog de samtlige Bachen Bojesen ?(Bodsen)? i Ho udi Haand og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boj Nielsen af Ho ·og deres salig moder, som ved døden er afgangen, det være sig udi sølv, rede penge osv. Kilde: Karsten Hjort Sørensen | Boisen, Bachen (I8349)
|
| 46252 | Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde) Boi Nielsen I Vester Horne herreds tingbog for den 7.12.1688 kan på side 71a læses følgende: For retten fremkom Mads Boiesen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne, Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensen i Vejers og sin hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers den 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i akten skal indføres. Og tog de samtlige Bakken Bojesen i Ho udi hånd og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boi Nielsen af Ho og deres salig moder, som ved døden er afgangen det være sig udi sølv, rede penge osv. I følgende afskrift at Kjærgaard Birketings tingbog for den 20.3.1646 kan Boi's forældre ses: Backen Bodsen i Oxby på hans søsterdøtres Ane Nielsdatter og Karen Nielsdatter fødte i Ho deres vegne, Boye Nielsen ?(Boi Nielsen)? i Ho på sine egne, Peder Nielsen og Terchel Nielsen født ibid. på deres vegne, de stod idag for dom og tog Jes Andersen ibid. udi hånd, gjorde og gav ham en evig afkald for al den arv som de kan tilfalde efter deres salige forældre Niels Madsen og Gunder Boyesdatter af Ho, det være sig for bo og boskab. | Nielsen, Boi (I39475)
|
| 46253 | Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde) nne Bachensdatter.: I tingbogen for Kjærgaard birketing kan den 10.3.1654 læses følgende om hendes familie: Hans Bachensen i Ho på sin egen og Boi Nielsen ibidem på sin hustru Anne Bachensdatter født i Ho hendes vegne, de stod idag for tingdom og tog Jens Bachensen i Ho i hånd, gjorde og gav ham en fuldkommende tryg urykkelig afkald for al den arv, lod og del som de kan være arveligen tilfalden efter deres salige fader Bachen Jensen af Ho og deres moder Aplone Bachens der sammesteds ligervis som de begge to ved døden var afgangen osv. | Bachensdatter, Anne (I39476)
|
| 46254 | Note(Henning Jensens database) Christen Jensen hustru hed formentlig Kirsten. Hun var formentlig den Kirsten Sørensdatter af Tobøl der var fadder ved Søren og Sidsels barnedåb 1753. Hun er sikker fået ophold ved Niels Sørensen eller Johanne Sørensdatter i Tobøl som også er fadder ved samme dåb. Niels Sørensen og Johanne Sørensdatter er sikkert søskende til Kirsten. Johanne Nielsdatter var formentlig datter af Niels Sørensen og Johanne Andersdatter i Tobøl, som er fadder ved Søren og Zidsels barns dåb i Hostrup 1753. Hun blev gift med Hans Jensen og bosat i Tobøl. Søren og Niels Christensen og deres hustruer ses som faddere flere gange i Guldager kirkebog 1765+ for Hans Jensen. Ved Sønnen Sørens overtagelse af gården i Tulsmark som sikkert er sket omkring 1753 er hun sikker kommet på aftægt der. Det må være hende der dør i Tulsmark 1763 ?(Alslev 1721- 1802 opsl 80)? "2 nov. blev begravet i Hostrup Kirsten Tulsmark af Tulsmark gl. 68 år." ?(født ca. 1695)? | Sørensdatter, Kirsten (I42254)
|
| 46255 | Note(Henning Jensens database) Det er måske Bachen Gundesen far der omtales 1609 i Kjærgaard Birks tingbog: "Gunde Backensen i Bredmose, Jens Mathisen i Ha og Oluf Sørensen i Barre og Jep Pedersen ibid. vidnede at de ikke havde nogen år haft i fæste eller leje af de enge som ligger til det bol i Borup Maren Anderskone har i fæste af mester Peder Hegelund, men en part af forne enge afgrøde har de bjerget til Stephan i Borup og en part havde de købt af for rede penge." | Bachensen, Gunde (I40011)
|
| 46256 | Note(Henning Jensens database) I sønnen Thomas fæstebrev Ribe hospital står der at han var født i Meils. Det må være Meils i Varde landsogn. | nn, Laurids (I42709)
|
| 46257 | Note(Henning Jensens database) Kjærgaard Birks tingbog 10.3.1654: Hans Bachensen i Ho på sin egen og Boi Nielsen ibidem på sin hustru Anne Bachensdatter født i Ho hendes vegne, de stod idag for tingdom og tog Jens Bachensen i Ho i hånd, gjorde og gav ham en fuldkommende tryg urykkelig afkald for al den arv, lod og del som de kan være arveligen tilfalden efter deres salige fader Bachen Jensen af Ho og deres moder Aplone Bachens der sammesteds ligervis som de begge to ved døden var afgangen. Bachen Jensen og Ablone Bachens børn er: Anne bachensdatter, Jens bachensen og Hans Bachensen | Bachensen, Jens (I39557)
|
| 46258 | Note(Henning Jensens database): Fød ca. 1672 Gift 11/2 1700 Oksby/ Ho 1700-56 opsl 210 med Anne Nielsdatter. Anne Nielsdatter dør åbenbart, for Bachen gifter sig igen 12/12 1707 Oksby/Ho 1700-56 opsl 217. Død 27/1 1755 I nørreballe Oksby 1700-56 opsl 293 Han døde 83 år gammel og blev begravet den 27.1.1755. Han må altså være født omkring 1672. Den 11.2.1700 blev han i Ho kirke viet til Anne Nielsdatter af Nørballe, der blev begravet 3.6.1706. Derefter blev han den 12.12.1706 i Ho kirke viet til Maren Hansdatter af Nørballe. De måtte have kongebrev på grund af nært slægtskab ?(kusine)?.: Bachen Sørensen af Nørballe i Ho sogn i Riberhus amt, bevilling på ægteskab i 3die led. Bevilger og tillader, at Bachen Sørensen og Maren Hansdatter af Nørballe i Ho sogn udi Riberhus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hinanden udi tredie led ere beslægtede. Hafnia 26 oktober 1706. | Sørensen, Bachen (I39485)
|
| 46259 | Note(Henning Jensens slægtsbase) Født Ca. 1510 Død Ca. 1593 Hyllerslev, Janderup sogn, Vester Horne herred, Ribe amt Han var selvejer og embedsmand. Han nævnes i gården Hyllerslev så sent som 1562. I en sag i "Varde Raadsstuearkiv", der nu ligger i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Dokumentet er dateret 8/5 1529 og er angående en trætte imellem borgmester Christijan Nielsen og Hyllerslev Grander. den 23/7 1541 ses han som tingvidne, der nu ligger i Nørreholms Godsarkiv. Det næste bevarede dokument stammer fra 1554, og ligger i Janderup Præstearkiv, under dette dokument ses hans laksegl. Kilde: Gert Ravn Nørgaard. Madz var i 1545 med til at udstede et tingsvidne og sætte markskel, han boede da i Hyllerslev. Han beboede i 1562 en gård under kronen i Hillerslev, hvoraf han iflg Riberhus lensregnskaber skal give gæsteri for 8 heste samt betale 1 fjd. smør, 1 svin og til helmis og volmis 10 skilling. Han dør muligvis 1581, idet der i lensregnskaberne 1581-1614 anføres på samme gård Jens Rask : "Af 8 heste 6 mk,10 sk, 2 alb gæsteri, helmis og volmis 13 sk 1 alb". 1600-01 anføres Jens Rask i Hillerslev som delefoged med Peder Barfod i Vestre Herred, og har sin gård fri. I 1608 anføres han fri for landgilde, fordi han er delefoged. Jens Rask i Hyllerslev er også på en anden? krongård i Janderup sogn 1593-1612. Det er sandsynligvis samme person. På denne krongård anføres i lensregnskaberne 1615-37 en "ny" Mads Rask, men muligvis fæster han kun den ½ gård, idet der i 1622-23 anføres: "Matz Rasch i Hillersleff fæstede en Gaard ibid., som hans Fader fradøde, gav 35 Daler" ; han er sandsynligvis en søn af Jens Rask Kilde: "Janderup og Billum sogne" | Rasch, Mads (I40135)
|
| 46260 | Note(Henning Jørgensen database) Børn fremgår af tb 10/6 1663 samt tb 1639 sag 22. | Andersen, Hans (I4701)
|
| 46261 | Note(Henning Jørgensen) Der henvises til Skads Herreds tingbog, 23/7 1678. Skast Herredsfoged, Justitsprotokol AOL 132 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20146054#282020,54847626 Brønsmølle den 23 Julli Anno 1678 | Nielsen, Knud (I42276)
|
| 46262 | Note(Henning Jørgensen) Nævnt 1616 i Viborg Landstings dombog C f 67b som bosat i Hygum. Nævnt 1621 i tingsvidne som bosat i Hygum. | Nielsen, Søren (I42286)
|
| 46263 | Note(Henning Jørgensens database) * Formentlig giftede han sig først med Benned Jensens enke og overtog hans gårdpart af Christen Jensens gård i Gjesing. Ca. 1620 (1620 skatteregnskab, er fra 1632 i jordebog, men ingen indfæstning) overtog Benned Jensen Niels Sørensens gård i Gjesing. Jørgen Nielsen i skatteregnskabet 1630 i stedet for Benned Jensen. * Bror til Anders Nielsen i Gjesing - far: Niels Jørgensen i Gjesing (tb 1652 s 77b). Denne Niels Jørgensen (hans far sikkert Jørgen Pedersen Krog) var rimeligvis en bror til Poul Jørgensen i Gjesing, idet Benned Jørgensen senere blev værge på fædrene side for et barnebarns barn (Morten Christensen) til Poul Jørgensen. | Nielsen, Jørgen (I42322)
|
| 46264 | Note(Holger Hertzum Larsen) Han registrerer Niels Christensen Brick og Kirsten Jensdatter. Hendes forældre registreres her som Jens Hansen og Kitsren Hansdatter med følgende anmærkning om hendes navn: Det har ikke været muligt at fastslå om Kirstens efternavn var Hansdatter, men der boede en med dette efternavn på den partgård, som Jens også boede på, ved familie- og folkeskat 1/1 1681, og hun har da en datter. Samme dato nævnes Jens ikke, men han har måske været på fiskeri. I anden registrering fra Henning Jensen er hun anført som Kirsten Adsersdatter, jf. skifte efter søsteren Anneke Adsersdatter 1707 i Fredericia. Hun døde uden livsarvinger og skiftet angiver derfor hendes søskende. | Adsersdatter, Kirsten (I40724)
|
| 46265 | Note(Holger Lissner) Han var en bedrøvet Præst i mange Aar, og man takkede døden, som tog ham Aar 1602. Der er mange måder at glæde sin menighed på. Han huskes ikke for sin indsats som præst, men for, at han som så mange andre præster var utilfreds med sine indkomster, der dog ikke var anderledes end på hans forgængers tid, og han søgte naturligt nok at øge dem. Det førte til retssager, hvorved han pådrog sig menighedens uvilje. Der er bevaret en fortegnelse over hans indkomster i 1565. Når det kneb for bønderne, har der også været smalhans for præsten. Præsten var afhængig af menighedens velvilje, da en del af hans løn bestod af offergaver. Tønne Hugger var gift med Tyre eller Tyra, og hun hjalp til, at Tønne på sine gamle dage, i 1600, fik en kapellan, som skulle betale for halvdelen af det hus, som var ved at blive bygget, så godt som han det selv bebo vilde. Det blev bestemt, at kapellanen skulle holde den søndre og østlige lade i stand, men bryggershuset skulle de være fælles om. Desuden skulle svigersønnen gifte sig med datteren Christine og betale 400 mark af Tønne Huggers gæld, hvordan han så klarede det. Så var pensionen i hus. | Hugger, Thøger (I36036)
|
| 46266 | Note(Horsens Leksikon) Stephen Rasmussen Hofgaard, Borgmester fra 1697 1716. Født i Gylling i Hads Herred 1652, død 1716. Havde en omfattende købmandsforretning i sine unge dage, men senere fik han offentlige embeder. I 1682 blev han rådstueskriver, i 1695 blev han rådmand, og efter borgmester Jørgen Christoffersen Blimesters død blev han d. 7/8 1697 valgt til borgmester. Hofgaard var en meget velhavende mand som skænkede store summer til kirkerne og byens fattige. Derudover arbejdede han bl.a. for at lave ordentlige gader og et ordentligt torv. | Hofgaard, Stephen Rasmussen (I36190)
|
| 46267 | Note(Jan Løve Østerbye): født i Faaborg. | Knudsen, Hans (I41496)
|
| 46268 | Note(Jan-Olov Ånskog) Marit Påvelsdotter nämns i testamentet som boende i Jangshöjden. Denna by ligger strax söder om Lövåsen. Marit var där gift med Israel Mickelsson. Israel var son till Mickel Larsson, en av de allra första finnar som bosatte sig i Fryksdalen. Mickel var född 1592. Jangshöjden var det ursprungliga namnet på Arnstorp. Genom ett bevarat skötselbrev kan vi exakt datera Mickels födelseår till l592. Marits och Israels många ättlingar har fortsatt brukningen av Arnstorp. Även i senare generationer har det ofta förekommit äktenskapförbindelser mellan Lövåsen och Arnstorp. Barn: Pål Israelsson Parkkoinen (1655? - ) Elin Israelsdotter Parkkoinen (1655? - 1735) Karin Israelsdotter Parkkoinen (1658 - 1742) Mats Israelsson Parkkoinen (1660? - 1713?) Mikael Israelsson Parkkoinen (- 1708?) Ref http://www.guggez.se/suhoinen/s.htm http://www.kenalexis.se/pa6363feb.html | Parkkoinen, Israel Mickelsson (I33171)
|
| 46269 | Note(Janet Henriksen på Myheritage) Født ca. 1545 Råø i Sverige 1565: His brother was Gullbrand Olssen herredsfoged. for Daniel Rantzau bailiff in Fjäre township. Fell in the Battle of Varberg fortress 1565 1600: Took over Ølmenæs (called Ulmenæs) i Halland from brother Gulbrand's childess son Olof Gullbrandssen 1610: He was mentioend in records until 1610 | Krabbe, Erik Olufsøn (I36387)
|
| 46270 | Note(Kaj Schmidt) Efter en jordebog 1788 er gården blevet delt mellem Hans Christensens søn Christen Hansen og stedsøn Hans Christensen, så hver har halvdelen i fæste, nemlig 2-5-1-1 tdr. hartkorn. Iflg . skøde dateret 4.juli 1800 køber Christen Hansen sin del af Ravnsbjerggården for 370 rdl. af Morten Sørensen Spangsberg i Uglvig, der har arvet den efter sin far. Kort efter - den 27.november 1804 sælger Christen Hansen ejendommen for 598 rdl. til sin søn Hans Christensen, født 1776, der i folketællingen 1801 omtales som livgarde til fods, så det er nok fra ham, tilnavnet Garder stammer. | Christensen, Hans (I42393)
|
| 46271 | Note(Kaj Schmidts slægtsbase indeholder denne note) Indskriften på Chresten Hansen Spangsbergs gravsten: Paa denne Sten findes udhugen og derunder er nedsat til hvile Den salige mand Den salige Kone døde Ao. 1747 døde Ao.1766 3. Aug. 19. Juli. Det som var dødelig af den i Livet ærbare og nu ved Døden salige meget agtbare og velfornemme Mand Chresten Hansen Spangsberg af Uglvig; Ejer og Petron til Bryndum Kirke og en Del Jorder, født udi Strandby Ao. 1697, 5. Januar. Kom udi Ægteskab Ao. 1717 den 15. December med den dydige og gudsfrygtige Kone og nu efterladte Enke Ingeborg Christensdatter, født udi Velbeck 1685 den 16. December, levede tilsammen udi Ægteskab i 30 Aar og imidlertid af Gud velsignet med 4 Børn, nemlig 2 Døtre og 2 Sønner, som og paa denne Sten tillige med deres kære Forældre findes udhugen. Den salige Mand med sin kære Hustru paakaldte altid Gud med Bøn og Sang og ellers brugte de ideligen efterfølgende Vers, som rettelig kan . . . . . . . deres Symbolium. O søde Gud, o gid jeg maa mit Hjærte ved dig dannet faa, at du kan helliges i mig, til jeg dig ser i Himmerig Hvor hellig, hellig, da jeg synger med Halleluja. Gud give ham med sin kære Hustru og Børn og alle Guds Udvalgte en glædelig og ærefuld Opstandelse paa den yderste Dag. Lig her de hugen Sten og vis hvo de bedækker, Til dommens store dag de Døde Gud opvækker, Da skal du lade ude de Ben her hvile sig Til livet de udgaar, naar Ild fortærer dig. Søren Christensen født 24. Novbr. 1722 Niels Christensen født 13. Marts 1727 Mette Christensdatter født 29. Marts 1719 død 10. Marts 1732 Edel Christensdatter født 23. Febr. 1726 død 2. Febr. 1732 Anno 1751 er denne Sten udhugen Gud alene til Lov, Pris og Ære. *** Noter fra Per Kejlberg: Uddrag af Hans Nielsens bog om Spangsberg slægten. citat - start "Christen Hansen Spangsberg, var den ældste af Hans Chr. Spangsbergs Sønner; hans Gravsten, der er den prægtiske af dem alle, giver os fuld Klarhed om hans Fødsel. I Kirkebogen findes et Hul, der hvor hans Daab har staaet, og man kan lige se, at der blandt Fadderne har været en Søren. Han er født i Strandby d. 5. Januar 1697. Den 5. December 1717 blev han viet til Ingeborg Christensdatter, f. 16. December 1685, Datter af Christen Christensen, Veldbæk. I Ægteskabet var 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre. Han ejede og beboede Uglviggaard i Jerne Sogn. Den 16. 4. 1738 købte han Lykkegaard af H. H. Kragh, Ribe, men afhændede Gaarden til dens Fæster Thomas Madsen. - Paa hans Gravsten har hans Efterladte anført, at han var Ejer og Patron til Bryndum Kirke og en Del Jorder. Om hans Køb af Bryndum Kirke fortælles følgende: Der var Auktion over Kirken, og blandt de købelystne var Chr. H. Spangsberg ogsaa mødt. Da han var bleven den højstbydende, spurgte Auktionsholderen ham i en noget barsk tone, om han kunne stille Kaution. Hertil skal Chr. H. Spangsberg have svaret, at hvis Auktionsholderen vilde vente, saa skulde han stille Christian og Frederik. Spangsberg drog saa hjem, og noget efter kom han ridende tilbage med en Tværsæk, fyldt med Pengene hvilende paa Hestens Ryg. Auktionsholderen skal have gjort store Øjne, da den tarveligt klædte Bonde kunde udbetale Kirkens Købesum i klingende Mønt. Chr. H. Spangsberg døde i en tidelig Alder i Aaret 1747, og hans Enke levede derefter hos Sønnen Søren i 20 Aar. Den ældste af hans Sønner, Niels Christensen Spangsberg, fødes i Uglvig d. 24. 11. 1722. Den 10. December 1749 købte han paa Auktionen i Varde Sønderris Gaard og Mølle for 732 Rdl. 2 Mk. og 13 Sk. Hartkorn 14 Tdr. 7. Skp. 3 Fdk. og 2 Alb. Sælgeren var A. Barckmann. - Sønderris nævnes allerede i 1547. Ved et Syn over Gaarden i 1667 fandtes den at have følgende Bygninger: 13 Fag Salshus Nør i Gaarden, deraf var kun Vesterenden af Mur, ellers Lervægge, 3 Fag Bryggers Øst i Gaarden, Staldhuset Øst i Gaarden 14 Fag, Vesterhuset 10 Fag, Laden Syd i Gaarden 7 Gulv, det hele vurderet til 227 Sletdaler. Gaarden er altså steget betydelig i Værdi til 1749. Sammen med sin Broder Søren var Niels Chr. Spangsberg Ejer af Bryndum Kirke. Efter Reformationen holdtes der i over hundrede Aar Landemoder i Kirken, hvorfor den blev prydet med Biskoppernes Billeder, men allerede i 1760 var en Del af disse Billeder bleven overkalkede, og Resten skal være bleven det paa Foranledning af de to Brødre. Paa Alterkalken findes anført følgende: Denne Kalk og Disk tilhører Bryndum Kirke. Er omgjort af Kirkens Ejere, Niels SpangsBerg paa Synder-Riis og Søren SpangsBerg i Ugelvig. Den er forbedret med en Lod 1752. - Deres Forbedring af Alterkalken med 1 Lod Sølv kunne nu alligevel ikke opveje den Skade, der skete ved at berøve Kirken de Prydelser, som de gamle Kalkmalerier har været. Niels Chr. Spangsberg var gift med Anne Christensdatter, f. 1716. I Ægteskabet var 4 Børn, 2 Drenge og 2 Piger. Den Ældste af Sønnerne, Christen Nielsen Spangsberg, flyttede til Alslev, medens den anden Søn, Christen Lykke Spangsberg, overtog Sønderris. Ved sidstnævntes Død, der indtraf allerede 1790, døde Spangsbergnavnet ud i denne Linie; thi af de 4 Børn i Hans Ægteskab med Maren Hansdatter fra Spangsberg Mølle, 3 Sønner og 1 Datter, døde alle Sønnerne som smaa, og Datteren Anne skal i 1803 være bleven gift med Hans Vinfeld fra Ølufgaard. Efter Chr. Lykke Spangsbergs Død giftede Enken sig med Thomas Garner, Sønderris gik over paa andre Hænder, og Familien Spangsberg ophørte dermed at residere paa Gaarden. Af Sønderris er der jo kun lidt tilbage, men at der har hersket Velstand, da Spangsbergerne boede der, er sikkert. Sagnet fortæller da ogsaa, at da der var Bryllup, og Bruden - det har vel nok været Ingeborg Nielsdatter, der blev gift med Hans Hansen, Spangsberg Mølle - skulde forlade sit Hjem, løb Brudens Moder op paa Loftet og fyldte sit Forklæde med Sølvpenge, som hun gav til den unge Brud." citat - slut. Om kirkekøbet findes også en beretning fra bogen Bryndum / Vester Nebel af Holger Willadsen. citat - start "Bryndum Kirke ejedes 1697 af Amtmand over Bøvling Amt Jørgen Gubbe Kaas, og Hustru Birgitte Sofie Sehested, arvede saavel Ølufgaard og Bryndum og Nebel Kirke ved Skifte. Hans Søn, Admiral Kaas, bliver 1720 Ejer af saavel Ølufgaard som Bryndum og Vester Nebel Kirker og laaner samme Aar en sum penge af Søhelten Tordenskjold, som efter 20 Aars Forløb har nået den anselige Sum af 10537 Rdl. Admiral Kaas var kommen i stor gæld, og dennes Arvinger fik en Udlægsdom for ovenfornævnte Beløb og lod 1741 sælge Bryndum og V. Nebel Kirker ved Auktion. Ved nævnte Auktion var mange til Stede, og blandt disse var ogsaa mødt Kristen H. Spangsberg, som ejede den nordligste af Uglviggaarden ved Esbjerg, og som var Søn af Hans Kr. Spangsbjerg, Strandby Kro. Nævnte Spangsbjerg var yderst tarvelig klædt og havde et Halmbaand om Livet for at faa Kjolen til at slutte om Kroppen. Da han blev den højstbydende, spurgte Auktionsholderen, der ikke kunne tro, at denne Mand kunne betale en Kirke, om han kunne stille Kaution, hvortil Spangsbjerg svarede at hvis han vilde vente lidt, saa kunne han stille med Kristian og Frederik. Han tog hjem, og det varede ikke længe, inden han kom tilbage og udbetalte Købesummen i klingende Mønt, som var præget med Kristians og Frederiks Billede. Auktionsholderen blev forbavset og kunne næppe tro sine egne Øjne, da han saa, at den lurvede klædte Bonde kunne udbetale saa store Beløb. Kirken gaar i Arv og ejedes 1810 af Chr. Lykke Spangsbjerg, Sønderris, hvis Enke gifter sig med Thomas Garner, som overtager Sønderris og Bryndum Kirke. Thomas Garner overdrager Bryndum Kirke til Boghandler Kloster, Varde, hvis Enke 1875 sælger Kirken til en Del Mænd i Sognet." citat - slut Kilde Jerne-Skads kirkebog | Spangsberg, Christen Hansen (I8800)
|
| 46272 | Note(Kenneth Alexia Bergman) Finns med sonen i Blindhanstorp: Dalby (S) AI:3 (1757-1766) Bild 122 / sid 116 -- Mackartjärn i Södra Finnskoga: Mackaretjärn ¼ skatte; finskt namn Nikkarila. Snickar Lars är den förste omnämnde på denna plats. I tiondelängden 1651 och 1655 är upptagna Lars och Mattes. 1657 är första året, då någon är upptagen i mantalslängden: Mattes, tillsammans 3 personer, 1658, 1661 med 2 egna och 6 husfolk. 1659 är 3 personer mantalsskrivna: hustru, son och dotter. 1660 är Mackartjärn antecknat öde. I mantalslängden 1673 står 10 och 1676 står 2 i mantal. 1676 och 1677 låg gården spolierad av fienden. Redan från början bor i Mackartjärn släkterna Snickar Lasse och Mattes av släkten Hyttian, som hade anhöriga i Mulltjärn och ägde hälften var i Mackartjärn. Mackartjärn, som varit ett nybygge, skattlades 1656 till ¼ hemman, beläget på Södra Transtrands utägor. Snickar Lasse hade tre kända barn: sonen Mattes och döttrarna Lisbet och Kerstin, Mattes hade sonen Henrik Mattson. | Hyttiänen, Annika Eriksdotter (I37390)
|
| 46273 | Note(Kenneth Alexis Bergman) Fryksdals hd domb 1, 1663ht 23 Mårten Höffners änka Karin Svensdotter testamenterar allt lösöre till mågen Anders Olofsson i Långerud och dottern Katarina Höffner. | Svensdotter, Katarina (I35043)
|
| 46274 | Note(Kenneth Alexis Bergman) Annika Steffensdatter Mullikka f 1641 i Sandsjö, Orsa, d 1695 i Risberget, Våler. Hon växte upp i Vålberget, Grue finnskog, endast några kilometer från Röjdoset i Östmark, där hennes andra make, Anders Eriksson Purainen bodde. | Mulikka, Annikka Steffensdatter (I27685)
|
| 46275 | Note(Kenneth Alexis Bergman) Her er registreret børn og afskrifter fra domböcker. | Porkka, Lars Klemetsson (I34821)
|
| 46276 | Note(Kenneth Alexis Bergman) I note knyttet til Daniel Johansson Veteläinen er bl.a. anført: Lisbet Danielsdotter Veteläinen, gift med Henrik Matsson Kymöinen 1730-31 Dalby (S) AI:1 (1716-1743) Bild: 160 Sida: 19 (v10574a.b160.s19) Dieknliden Påhl Carlsson Huusf: Per Andersson frå Hiereld H: Lispet Carlsdr m.fl. Henrik Mattsson Huusf: Per Tommasson frå Påhl Carlsson H: Karin Carlsdr | Familie: Henrik Mattsson Kymöinen / Lisbeth Danielsdotter Veteläinen (F11126)
|
| 46277 | Note(Kenneth Alexis Bergman) Kom från Stöde i Medelpad. Bosatte sig i Ulvsjön där det ni fanns två bosatta finnar, han skattade för sammanlagt 36 mål. 1621 hade Klemet två ston, fem kor, tre kvigor, en tjur, 13 får, en get, fyra svin samt en tunna utsäde på åker. Därtill hade han inte mindre än fyra tunnor utsäde i svedjeråg. De två finnarna blev ofta bötfällda för hysande av lösfinnar, 40 mark styck. | Porkka, Klemet Persson (I34819)
|
| 46278 | Note(Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Bosatt i Lemhola, anlade gården Lemhola 1559 | Lehmoinen, Paavali Pekanpoika (I36871)
|
| 46279 | Note(Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Bosatt i Lukaa, Rautalampi, nämnd 1552 "skall bygge och bo i Finni i Lukaa,Rautalampi" | Lehmoinen, Pekka (I30404)
|
| 46280 | Note(Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Nämnd 1561-1589, anlade gården Kärkkälä. | Lehmoinen, Heikki Pekanpoika (I36872)
|
| 46281 | Note(Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) Registrering for Matti Heikinpoika Lehmoinen (p82322cea) Enligt Sääksmäki härads jordebok, Tavastlands fogderäkenskaper finns en Matts Lehmoinen nämnd i byn Petruma, Laukaa socken, Finland exempelvis åren 1590, 1597 och 1601. År 1604 är skattegården öde. De två andra husbönderna Anders och Pål Lehmoinen omnämns på var sin landbohemman utan bynamn dock under ett frälsegods. Byn Petruma ligger vid en insjö med samma namn inom Heinävesi kommun. *** Note(Bjarne Persson) Omtalt i Bjarne Perssons bog Oluff Koo den förste nybyggaren i Dalby finnskog. Uplysningerne er baseret på og delvist afskrevet fra andre slægtsforskere, der ligeledes omtaler Olof Matsson Lehmoinen. | Lehmoinen, Matti Heikkinpoika (I30403)
|
| 46282 | Note(Kirsti April Fønhus) Hun er nævnt i skiftet efter faderen i 1707; da nævnt som Stine Hendrichsdatter. I 1720 var hun - "Barnemoderens Daatter Anna Chirstine Hr. Friderichs af Lundforlune" - gudmor til halvsøsteren Bente Chathrine datter af Hans Henrich Korn og Inger Bertelsdatter i Skælskør. Ved hendes mands død i 1737 er anført, at han var i ægteskab med hende i 7 år, og at de havde én søn. Hun blev begravet i Hobroefamiliens åbne gravsted i Lundforlund kirke. I skiftet efter fasteren Marie Christensdatter Pram i 1726 er nævnt, at en datter af Henrich Pram hvis navn "ej vides" boede på Sjælland. Det må være Anne Kirstine, der da havde været død i 2-3 år. Sønnen Henrich er ikke nævnt. Der må ikke have været den store kontakt familiemedlemmerne imellem, når man ikke vidste at hun - niecen og præstekonen - var død. | Pram, Anne Kirstine Hendrichsdatter (I16181)
|
| 46283 | Note(Kopieret fra anetavle Vester Nebel Sognearkiv) Begivenheder i hans liv: Beskæftigelse: Gårdfæster Ribe Hospitalsgård HK 4.2.2.1.: Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt. Thomas blev gift med Ellen Pedersdatter, datter af Peder Jepsen og Kirsten Olufsdatter. (Ellen Pedersdatter blev født i 1664 i Maade, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt og døde i 5-1727 i Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt..) | Hansen, Thomas (I4648)
|
| 46284 | Note(kopieret fra Anetavle, Vester Nebel Sognearkiv) ** Notater: Var 1637 bosat (fæster/forpagter??) på Sønderriis. Men hans søn Hans Nielsen står ved skiftet 1654 anført som født i Esbjerg - men han må være født på Sønderriis eller andet sted. Vistnok først bosat på Esbjerggård ca. 1649. 1648 var Niels Hansen stadig bosat på Sønderriis, idet der blev foretaget taksationsforretning (tingbog 1648 s 17). 1649 nævnes han bosat på Esbjerggård, hvor der var taksationsforretning (tingbog 1649 s 28). Under alle omstændigheder er Niels Hansens børn af første ægteskabs fødselssted uklar. Iflg tingbogen vidnede hans enke 6/8 1694, at det var over 40 år siden, at hun havde boet på Sønderriis, og at det dengang var en almindelig bondegård. Den hørte dengang ind under Endrupholm. Afkald tingbog 1654 s79b. Skifte i tb 1654 f 82b (i dette skifte står, at Joen Hansen var børnenes farbror). ** Begivenheder i hans liv: Beskæftigelse: Fæster/forpagter: Sønderriis, Guldager sogn, Skast herred i Ribe amt. Niels blev gift med Maren Christensdatter, datter af Christen NN og Ukendt, omkring 1624. (Maren Christensdatter blev født omkring 1600, døde i 1637 i Sønderriis, Guldager sogn, Skast herred i Ribe amt. og blev begravet i Guldager, Guldager sogn, Skast herred i Ribe amt..) Niels blev derefter gift med Dorthe Christensdatter, datter af Christen Pedersen og Maren Thomasdatter, omkring 1624. (Dorthe Christensdatter blev født omkring 1620 i Sjælborg, Hostrup sogn, Skast herred i Ribe amt, dåb i Hostrup sogn, Skast herred i Ribe amt, døde omkring 1700 i Esbjerg, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt og blev begravet i Jerne, Jerne sogn i Skast herred, Ribe amt.) | Hansen, Niels (I41290)
|
| 46285 | Note(Kopieret fra Anetavle, Vester Nebel Sognearkiv) Dorthe blev gift med Niels Hansen, søn af Hans Sørensen og Ukendt, omkring 1624. (Niels Hansen blev født omkring 1595, døde i 1654 i Esbjerggård, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt (Skast herreds tingbog, Tingbog 1654 s 79b.) og blev begravet i Jerne, Jerne sogn i Skast herred, Ribe amt.) Dorthe blev derefter gift med Peder Sørensen, søn af Søren Hansen og Use, omkring 1658. (Peder Sørensen blev født omkring 1625 i Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt, døde efter 1701 i Esbjerggård, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt og blev begravet i Jerne, Jerne sogn i Skast herred, Ribe amt) | Christensdatter, Dorthe (I41289)
|
| 46286 | Note(kopieret fra Anetavle, Vester Nebel Sognearkiv) Familieforhold fremgår af tingbog 10/2 1686. Tjente i Tjæreborg omkr. 1656 (iflg. tingbog 2/11 1686 tjente han for 30 år siden i Tjæreborg). 21/7 1691 vidnede han, at han tjente i Tjæreborg for ca. 37 år siden tjente ca. 2 år i Tjæreborg (dvs. 1654 - 56). Ejede et hus i Gjesing. | Sørensen, Peder (I41288)
|
| 46287 | Note(kopieret fra Anetavle, Vester Nebel Sognearkiv) ** Notater: At hun var datter af Jørgen Pedersen og Bodel Enevoldsdatter, ses ved arveafkald 4/2 1690 til Morten Jørgensen ses, at Jørgen Pedersen og hustru havde en datter ved navn Anne Jørgensdatter, som var ugift på dette tidspunkt. (om dette afkald ses mere nedenfor). I sag 1709 (bl. . tingbog s 94b) vedr. Knud Sørensen i Nourup, står at hans kone Anne Jørgensdatter var søster til Morten Jørgensen i Nourup. Anne blev gift med Knud Sørensen, søn af Søren Lauridsen og Maren Knudsdatter, før 1686. (Knud Sørensen blev født omkring 1659 i Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt. og døde i 7-1738 i Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt. 2.) *** Mortensens Sedler nr. LXXIV282 Skast herreds tingbog - nr. 28 - 1688 - 1692 - side 79, 1690 Morten Jørgensen i Nourup et afkald: Peder Mortensen i Årre, Mads Jørgensen i Nourup og Jens Sørensen i Årre ... at vores kære søster og hustruers søster Anne Jørgensdatter i Nourup har fået af hendes kære bror Morten Jørgensen i Nourup al arv efter hendes kære far salige Jørgen Pedersen i Nourup og mor Boeld Enevoldsdatter, når Gud hende ved døden bortkalder. Note(Ole Thyge Plannthin) Af denne note kan udledes. 1. Anne Jørgensdatter er datter af Jørgen Pedersen og Boeld Enevoldsdatter. 2. Peder Mortensen er søster til Anne Jørgensdatter reelt halvsøster, idet han er søn af Morten Nissen fra Boeld Enevoldsdatters første ægteskab. 3. Mads (skal være Morten) Jørgensen i Nourup er gift med søster til Anne Jørgensdatters nemlig Ellen Mortensdatter. 4. Jens Sørensen i Årre er gift med søster til Anne Jørgensdatter nemlig halvsøsteren Maren Mortensdatter. | Jørgensdatter, Anne (I4658)
|
| 46288 | Note(kopieret fra Claus Rønlev) https://www.andersaner.dk/getperson.php?personID=I1964&tree=Tree1 Jens Nielsen Bang, Købmand, Borgmester, Ca. 1465 1531 Assens, 66 år Første gang nævnt i 1496. Han deltager dette år og frem til 1515 i Assens kirkes administration. 1514-1526 er der bevaret et stort antal breve med hans segl: et skjold med en lodret pil forsynet med en tværstreg. Hans efterkommere anvender som våben tre stjerner over en halvmåne. I et regnskab over Kronens indtægter 1523-24 omfattende en række adelige personer, byen Odense og et par kirkelige institutioner findes Jens Bang anført for 6 mark og 6 skilling. Dette tyder på, at han havde adelig status. I 1511 betegnes han rådmand, og han får Kancelliets tilladelse til at udføre 200 øxne. Det følgende år får han brev på at måtte udføre 100 øxne. Fra omkring 1514 og til sin død 1531 var han borgmester, afbrudt kun af en kort periode som »skultus« i Christian II's sidste regeringsår. Fik 1530 livsbrev på det gods, som lå til Sanct Gertruds alter i Assens, og det følgende år (uden dato) fik »Elsze Bangs«, Jens Bangs efterleverske, forleningsbrev på tre haver i Assens, som hendes husbond havde haft. | Bang, Jens Nielsen (I36246)
|
| 46289 | Note(kopieret fra Dansk Biografisk Leksikon) Christopher Heerfordt, 1609-29.6.1679, apoteker. Født i Schlossdorff, Ungarn, død i Kbh., begravet i Nykøbing F. H. nævnes første gang her i landet 1634 da han fik overladt en gård i Nykøbing F.; sikkert har han allerede dengang været hofapoteker hos prins Christian, en stilling han indtog til hoffets opløsning 1652. 1656 fik han kgl. bevilling på at holde apotek i Nykøbing, og n.å. blev han desuden indehaver af apoteket i Nakskov; 1663 afstod han disse til to svigersønner da han fik privilegium på at anlægge et nyt apotek i Kbh., Svaneapoteket i det daværende Højbrostræde. H. har været en dygtig og virksom mand der var med til at udarbejde apotekertaksten fra 1672. -Mest kendt er H. blevet som botaniker; endnu opbevares på Botanisk museum et herbarium på 343 ualmindelig godt bestemte planter som han selv havde indsamlet. Desuden findes i Det kgl. bibliotek et Herbarium Danicum sempervivum, en samling smukt malede afbildninger af 140 planter som han har ladet to udenlandske kunstnere udføre. Begge disse herbarier samt et tredje, bestående af planter fra Brasilien, var gaver fra ham til Frederik III ca. 1656. Tillige har han været behjælpelig med at indsamle materiale til den kendte plantefortegnelse, Viridarium Danicum, af P. Kylling fra 1688. 1670 bekostede han udgivelsen af Anders Arrebos efterladte prædikensamling, Torcular Christi. Svaneapoteket overdrog han 1673 til en søn af samme navn (164291). Familie: Forældre: præst i Schlossdorff Johannes H. (15821624). Gift 1. gang ca. 1650 med Dorthea Dobsin, født i Kappeln, Holsten, død ca. 1658. Gift 2. gang 26.6.1660 med Margarethe Bentzen, født 15.6.1617 i Husum (?), død 24.2.1681 (el. 87?) (gift 1 . gang med gehejmesekretær og kanonikus i Lübeck Daniel Friedenreich, død 1645). Bibliografi: E. Wiedemann i Pers.hist. t. 8.r. II, 1923 21924 (om slægten). J. Lind i Bot. t. XXXVI, 1919 119. E. Dam og Aa. Schæffer: Danske apotekers hist. I, 1925 56366. J. Anker i Fund og forskning IV, 1957 8697. | Heerfordt, Christopher Johannessen (I36456)
|
| 46290 | Note(Kopieret fra E. Johansson på GENI) Att barnen kallar sig Gravander kommer sig i av att deras far var född i Grava socken (okänt om de dessutom är besläktade med övriga Gravander i Värmland) Algot Olofsson i Filipstad sålde omkring år 1700 sin arvedel i gården Botorp, Grava. Karlstads häradsrätt AIa:3 (1694-1702) Bild 120 (AID: v66243.b120, NAD: SE/VA/11167) | Olofsson, Algot (I35270)
|
| 46291 | Note(Kopieret fra Hennenin Jensens side med slægtsdata) Anna er født på Bandsbjerg som den ene af Mads Raschs fire (kendte) døtre. Hun bliver først gift med enkemanden Niels Bacchensen og flytter ind som kone på Jegumgård. Fem børn bliver det til i de godt otte år, der går inden Niels dør. Derefter har Anna ansvaret for den store gård gennem hele 10 år, inden hun finder sig en ny ægtefælle i Peder Nielssøn Borch. Med ham får hun i hvert fald to børn, det sidste i 1712, hvor hun er 44, så det er nok af naturlige årsager, at der ikke kommer flere. Peder dør efter 17 års ægteskab, og Anna må tilbringe næsten 20 år som enke. Kilde: Kathrine Tobiasen | Nielsdatter, Anna (I8586)
|
| 46292 | Note(kopieret fra Henning Jensen afskrift) Chr.5. matrikel opmålt august 1683: 3. Rasmus Knudsen. Ryttergods Janderup og Billum sogne bind 2: X (0002) MAT. NR. 19 (HANNEVANGVEJ 21). * 1636 havde kronen et gadehus, der var beboet af Dynes Jepsen, som svarede 5 sk. 1 alb. deraf. 1642 fæstede Jep Dynesen huset og gav 2 dl. i indfæstning. * 1661 Hans Skrædder, * 1664 Rasmus Knudsen. Stedet har fået tillagt lidt jord og bliver ryttergods, og da har Rasmus en ko og en kalv og har sået 2 skp. korn. Han har 15 fag hus og er smed. * 1708 er Jens Smed her. Han oplader til smeden Knud Hansen (Markskel), der er her i * 1719, da Krabbe køber huset for 15 rdl. * 1723 sælger han til proprietær Rasmus Bundesen, hvorefter X kommer under Hesselmed. Anders Jensen, åbenbart Jens Smeds søn, fortsætter både som smed og husmand. * 1742 dør hans kone Dorthe Nielsdatter, og det er interessant at se, hvad skiftet oplyser om landsbyhåndværkerens hjem........ Formuen blev 47 rdl., gælden 53. Der blev ingen arv at udbetale, afdødes søskende var arvinger. * Senere har Christen Bloch fæstet X. * Anders Smed døde 1762, han var da gift med Johanne Thuesdatter. Imidlertid havde Christen Gregersen fra Kær fæstet X allerede 1755. Ca. * 1775 Hans Lauridsen, der var bødker. * 1796 Morten Thomsen Falk, der da blev gift med Ellen Frederiksdatter fra VIII. Han købte huset fra Hesselmed omkring 1810 for 40 rdl. Han døde 1816, og Ellen Frederiksdatter solgte til Peder Jepsen, f. 1784, søn af Jep Smed i Kjelst. *** Folkeskat forfalden til l. januar 1696: Billum bye: Rasmus Knudsen har to døtre Mette Rasmusdatter og Maren Rasmusdatter. Hesselmed fæsteprotokol: 12. jan. 1755 fæster Christen Gregersen af Billum Kieren den gadehuus med tilliggende grund udi Billum bye som Christen Bloch sidst paaboede og fradøde. (Christen Gregersen havde tidligere boet på FT87 nr. 158) 22. nov. 1770 fæster Hans Lausten af Varde, som med friheds pas af dato 16. dec. 1769 fra føde staufnen Nørholms gods er kommet, det gade huus med tilliggende grund udi Billum bye, som Christen Gregersen sidst beboede og er fradød, hvis enke han ægter. | Smed, Rasmus Knudsen (I43391)
|
| 46293 | Note(Kopieret fra Henning Jensen database) Christen Hansen Lykke er født den 15.aug.1673 i Veldbæk, og her døde han den 15.sept.1740 i en alder af 67 år og 4 uger og blev begravet i Jerne . Han var gift med Dorthe Christensdatter, der fødtes 1692 i Esbjerg og døde 1766 i Veldbæk. Den 20. april 1705 fik Christen Hansen og hans bror Hans Hansen arveafkald af deres 3 søstre, der erklærede, at de havde fået al den arv efter deres forældre, de kunne tilkomme. Anledningen har sikkert været brødrenes overtagelse og deling af hjemmet, idet de hver fæstede halvdelen, 5-0-3-1 tdr.hartkorn, af faderens gård i Veldbæk. Den var først i en lang årrække ryttergård under kronen, men blev så i 1720 solgt til godset Krogsgård i Tjæreborg. Det ser ud til, at Christen Hansen har været om sig. I 1706 fulgte han således en bisværm på dens flugt ind i en have i nabobyen Måde, vel for at sikre sig retten til honningen. Han udnyttede også i lighed med sognets andre bønder muligheden for at drive fiskeri i farvandet mellem Esbjerg og Fanø og fangede derved mere, end gården selv kunne forbruge. 1707 solgte han 5.500 skuller til en opkøber på Fanø og tjente derved 7 rdl. 2 mark. Men levevilkårene kunne også være barske. 1709 var der misvækst i Jerne sogn, og der blev foretaget syn over rytterbøndernes rugvange i anledning af det meget dårlige høstudbytte, vel sagtens med henblik på lempelse af skatter og afgifter, der selv under normale forhold var tyngende nok. Mange år efter Christen Hansens død stod enken stadig selv for gården, men 1755 blev der givet arveafkald fra børnene efter deres forældre, sikkert i forbindelse med en af sønnernes overtagelse af gården. Der var 6 børn i dette ægteskab: . 1. Anne Christensdatter f.1716, d .1784 på Sønderris , g.1751 m.Niels Christensen Spangsberg f.1722 i Uglvig, d .1783 på Sønderris. 2. Christen Christensen f.1721, d .1801 i Ve1dbæk. 3. Hans Christensen f.1724, d.1811 i Novrup . 4. Søren Christensen f.1727, d .1811 i Ve1dbæk. 5. Kirsten Christensdatter f .1730, d .1820 i Sædding . 6. Dorthe Christensdatter f . 1732 , d . 1742 i Ve1dbæk. Christen Hansen Lykke var næsten 20 år ældre end Dorthe, så han har sandsynligvis været gift før. I hvert fald fremgår det af en retssag mod svigersønnen Niels Christensen Spangsberg på Sønderris 1753, at dennes kone, Anne Christensdatter, havde en halvbror ved navn Hans Christensen bosiddende i Ravnsbjerg. Han er født omkring 1706 og er altså ca.10 år ældre end halvsøsteren, men Jerne kirkebog giver desværre ingen oplysninger, da den er meget mangelfuldt ført de første 10-15 år af 1700-tallet. Endelig kan Hans Christensen jo også være født uden for ægteskab. Det er tvivlsomt, om der kommer en løsning på dette spørgsmål. Men jeg kan ikke se rettere, end at Hans Christensen må være søn af Christen Hansen Lykke, og at han er opnævnt efter sin farfar, Hans Hansen Lykke. Det vil altså sige, at hans første kone ikke kendes, men de har en søn: Hans Christensen f.ca.1706 i Veldbæk d.1769 i Ravnsbjerg, g.ca .1746 m. Maren Madsdatter f.ca .1709 i Tobøl, d .1780 i Ravnsbjerg. Kilde: Ingolf Mortensen | Lykke, Christen Hansen (I8949)
|
| 46294 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) * Hans Simonssøn er født i "Børstrnose" i Aal sogn, var 1688 medfæster af en halvgård i "Kiærgaard" tilhørende Kgl. Majestret. * Han døde i gården og begravedes uden alder i Aal den 1.1.1737. * Gift 2'den gang i Ho kirke 27.2.1701 med Maren Simonsdatter af Westerballe i Ho sogn, hun døde i Kiærgaard og begravedes i Aal 10.11.1737 uden alder. | Simonsen, Hans (I8637)
|
| 46295 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Backen Jensen. Han var rytterbonde i Bandsbierg 1686. I 1719 blev gården solgt til Lydumgaard. Backen døde der 1731 uden alder. Begravet i Janderup. Sønnen Jens overtog 1707 fæstet af halvgården. Kilder: "Janderup og Billum Sogne" bd. III + "Syn på ryttergods 1686 + Janderup KB + Matriklen 1688. I år1678/79 overtager Bachen den ene halvgård på Bandsbjerg. Den tidligere fæster var Simon Madsen, der har været rytter og er faldet ved Vismar (blev for Vismar, som det hedder i kasseregnskabet for 1. jyske nationale regiment). Enken sidder forarmet tilbage på gården, og jeg formoder at Bachen også må overtage hende; senere i skattelisterne optræder der en datter, Elle Simensdatter, og en søn, Peder Simensen, som boende hjemme på gården. Det må være konens barn af første ægteskab. På det tidspunkt Bachen starter sit virke, er gården "så godt som øde". Og der fortsætter med at være problemer. 4. marts 1691 hedder det: "Bachen Jensen i Bandsbjerg andrager at være kommet i armod, at han tid efter anden har mistet heste og kreaturer og haft stor misvækst, beder om hjælp til 1 plovbæst og en ko og 1 td. sædekorn. Bevilges 1 hest og 1 ko." Han er rytterbonde sammen med Niels Madsen. Ved synet i 1686 får gården, der har et hartkorn på tdr. 8-2-0-0 følgende vurdering : Kan så 4 td. rug, 1 1/2 td. byg, 2 skp. boghvede. Avl befundet : 10 trv. rug, 8 trv. byg, 10 læs hø. Har 2 bæster, 1 plag, 2 køer, 1 ungnød, 3 får, 1 svin. Bygninger 39 fag. Mangler 6 bjælker , 12 spær, 10 stolper. 1685 bekommet lånekorn, som i år ej kan betales 1 1/2 td. rug, 10 skp. byg, 10 skp. havre. Bruget temmelig, manden ikun af slet tilstand. Også dengang måtte man lide under skatter, bl.a. kopskatten som betales af alle medlemmer af husstande over 15 år, husbonden undtagen. Derfor kan man i skattelister læse, hvor mange voksne børn eller tjenestefolk, man har haft på ryttergårdene. Omkring 1699 noteres det at Bachen har sin søn Simon boende "som af ungdommen op, har været svag og skrøbelig." Det er sådanne tilfælde , der fra præsten Hans Sørensen Vinter (der fører kasseregnskabet) til at skrive følgende klage: "Anlangende fornævnte udi Janderup og Billum sogne, så har jeg og ikke vidst eller forstået, at de udi mandtallet burde opføres til karleskattes betaling som ikke tjente for karls løn. Der foruden har her i sognene været sådan idelig (afvikling?) fra og til sognet med tjenestefolkene, indtil forordningens publication om pass og skudsmål, at man ikke lettelig kunnet have nogen visse underretning om tjenestenes beskaffenhed, videre end efter sognefolkenes relation, som de tjente. Lever i det øvrige De høje og velb. herrers ydmyg ærbødigste tjener Janderup den 16. august 1703, Hans Sørensen Vinter." Nævnte Simon begraves i øvrigt den 1. januar 1705. 23. maj 1707 oplader Bachen, "formedelst han er en aldrende og brusten mand" gården til sønnen Jens. Der var da en besætning på 4 heste, 3 køer 1 kvie, 2 stude, 1 kalv og 10 får. Kilde: Katrine Tobiasen | Jensen, Bachen (I39902)
|
| 46296 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Historien om Morten Nielsen kan høres på museet i Oksby: http://vardemuseerne.dk/museum/tirpitz/ I bogen "Gamle sydvest jyske fiskerlejer" af H.K.Kristensen kan læses, at Morten Nielsen har været en af de mest omtalte personer på fiskerlejet Sønderside i Ho sogn. I 1581 og 1585 ejer hans fader Niels Mortensen ved Sønderside et skib. Da han døde, efterlod han en gæld til en Ribeborger, som Morten Nielsen betalte. I 1598 findes Morten selv i lensregnskabets lister. Han ejer da både et hvillingskib og 6 skullerskibe, så han var den største reder på lejet. Selv var han ikke styresmand, han drev handel, både med fisk, tømmer, hamp, tjære o.s.v. Han ejede endog tre huse i Sønderside. Han må have taget borgerskab i Varde, hvor han sagsøges af sin egen broder Mikkel Nielsen, Sønderside, først for 21 daler, Mikkel havde købt tømmer for i Norge til ham og ladet sit skib med; dernæst for en gæld på 18 daler, og for Mikkels tønde, som Morten havde slået i stykker i Mikkels eget hus, hvor han også havde taget en pung med penge og regnskabet "over samme skibshandel" og sluttelig jaget ham ud af sit eget hus. (Varde tingbog 1596) I 1605 måtte Morten, Svend og Niels Nielsen bøde for forprang. I 1607 har Morten endnu 6 skibe, hvillingskibet nævnes ikke, måske bruges det udelukkende til handel. Senere fik han endnu en stor mulkt (bøde på 80 daler) for forprang, så han har ikke stoppet den åbenbart givtige forretning. (Forprang = opkøb af varer med salg for øje.) Begribelig var han. Engang købte han fisk af to fiskere, der i forvejen havde solgt til Anders Nielsen, Hebo, hvilket denne havde kvitteringer for. (Kærgård tingbog 1599) At han jævnlig inddriver tilgodehavender ved rettens hjælp er der næppe noget at sige til; det gjorde så mange, og det var nok nødvendigt. Værre var det, at hans kniv sad temmelig løs i skeden. 1599 brugte han den mod J. Jessen i Rejsby og fik en mulkt på 5 rigsdaler. Kort efter stak han præsten hr. Knud i Ho. Fornøjelsen kostede ham en mulkt på 30 daler. Hr. Knud led forresten mere overlast; en mand fra Bredmose både slog og huggede ham på hans ben, men han slap med 5 rigsdaler til lensmanden - han har næppe ejet flere. Præsten kunne i øvrigt nok slå fra sig. 1605 måtte han "tinge" 25 rigsdaler, fordi han slog Th. Jørgensen ved Sønderside. En langvarig sag havde Morten om bordag med Hans Munks bonde Jep Pedersens bonde på "kongens fiskerleje". sandemændene gjorde "tov" to gange, det ene tvært imod det andet, og da det sidste frikendte Morten og det andet var forældet, måtte lensmanden Albret Skeel til kongen om et oprejsningsbrev, og så endte det da med, at Morten dømtes, og lenet kunne indkassere en bøde. (Kancelliets Brevbøger) I 1611 brugte Morten atter kniv, nu mod Jep Jensen fra Bredmose, og han rykkede Mads Jensens krave i sønder. Selv når han på sine handelstogter kom til Hamborg, kunne han ikke dy sig. Engang rykkede han noget skæg af en Vardeborger, som også var dernede. (Kærgård tingbog 18.12.1612) På et tidspunkt sker der det frygtelige, at Maren Sørens i Oxby, der var dømt som troldkvinde, udlagde ham som medskyldig, og kort efter gjorde den stakkels Bodil Harchis i Ribe det samme. Da staklen slap løs, tilbagekaldte hun ganske vist udlæggelserne, men da hun atter kom under bødlens tortur, måtte hun gentage dem. Flere andre pinte udlagde ham også. Der rejstes sag mod ham, der afsagdes nogle "uendelige" domme, som udsatte eller frikendte ham. Da udlægges han 7. gang, og lensmanden rejser sagen påny. Forinden lykkedes det Morten at flygte, hvorpå nævningene 3. februar 1615 svor ham som skyldig. (Kjærgård tingbog 1615) Senere gør hans broder i Ribe et mislykket forsøg på at få dommen omstødt. Kunne man ikke få fat i Morten selv, kastede man sig over godset, hvoraf konen dog måtte beholde en part. Mads diønesen ved Sønderside stævnes, fordi han ved mikkelsdagstid havde indskibet 13 tønder sild til Hamborg på en krogbåd, og af dem var 7 tønder borte. Ligeledes gøres han ansvarlig for noget hør og hamp, der ligeledes var indskibet i Hamborg. Albret Skeel mente, han som Mortens betroede mand måtte føre det tilstede eller stande til rette. Mads Diønesen mødte ikke. Et halvt års tid efter måtte han på tinget love at oplyse forholdet. Morten Nielsens bo var forlængst forseglet, og i oktober blev det vurderet. Der var 3 store egetræer, 102 egefjælde, nogle fyrreballinger. Hans hus, 6 fag, på Storlejet sattes til 9 rigsdaler, det vesterste hus på Føinæring med 2 nagelfaste senge 50 rigsdaler, et på Sønderside, som hans kone beboede, var 8 fag og havde 5 fag kvist 64 rigsdaler, endvidere en fiskerevert, Jak Madsen i Hjerting førte, der var også garn og tilbehør, men værdien anføres ikke, "en liden afsat skude" lå på landet og sattes til 9 rigsdaler, en gammel båd med tov, anker og årer, Knud Jensen i Ho førte, 5 rigsdaler, endnu en evert, Mikkel Adsersen i Ho førte, 20 rigsdaler, 1 liden kreger på 23 læster med 2 ankere, tov og sejl 24 rigsdaler, "deraf udi kgl.Majestæts lod 7 snese rigsdaler". så var der fiskegarn, vod og kroqe, tønder oa kabler. en hel del indbo og desuden en tjærekedel, skethamp og 4 tønder "ebelle" (æbler?), "som udi forgangen år kom fra Hamborg", 1 rigsdaler, en ko og en kalv. Desuden blev der udlagt til fogedpenge (svarende til 1/10 af værdien), bl.a. 4 stk. kroget egetræ, 28 vrange og endnu 12 egetræer, 4 lange årer 6 mark, 24 små 2 1/2 daler, 10 fyrresparrer m.m., tømmer, 3 tønder år gammel, forgemt sild, dog sat for 4 1/2 daler, 2 tønder tjære, 10 alen farvet klæde og 3 1/2 kvarter rødt klæde samt 450 favne gamle liner.(Kærgård tingbog 1615) Sidste gang Morten Nielsen nævnes, er i Riiberhuus lensregnskaber 1622-23, hvor der under rubrikken: Annammet oc Opboridt for forbrøtt oc Rømnings Guods aff Kiergaards Birk: Morten Nielsen ved Sønderside hans hovedlod var forfalden til kgl. majst. for trolddomskunster, som han havde brugt. Siden er hans bo registreret, hvorudaf er annammet holdt, og derfor opbåret, som jeg her fører til indtægt 200 daler. Hvad videre af forne bo er at bekomme, skal udi næste efterfølgende års regnskab blive ført til indtægt, og tingsvidne, om behov gøres, såfremt senere penge ellers kunne komme imidlertid. Hvad blev der af Morten, hvor opholdt han sig efter 1615? Tog han ved lære af den beskyldning, der blev rettet mod ham? Hans kone fortsatte forretningen, og hun nævnes i Riiberhuus lens toldregnskaber med et eller flere skibe, der fisker fra Sønderside. Hun har sikkert sendt ham forsyninger hvor han opholdt sig. Kilde: Karsten Hjort Sørensen | Nielsen, Morten (I40612)
|
| 46297 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Niels Jensen Rasch er født ca. 1679, han boede "Sønderballe" i Ho sogn, hvor han også døde, begravet i Ho 21.1.1746. Hans Søn: juni 1705: Som hæderlig hr. Hans Sørensen Vinter, sognepræst til Janderup og Billum menigheder, har haft i fæste og brug en halv ryttergård i Sønderhebo af 3 tdr. 3½ skp., og nu formedelst det falder ham besværligt at drive, og gårdmanden Niels Jensen, som derved har den halve part, gerne forlanger at have det til sin part, så foredrages sådant til de gode herres koncens. Og manden, til den ende sig udi ses-sionen om fæstens betingelse, indstiller i formodning samme bevilges, helst det er gavnligt at gården samles. Hvilken bonden eragtes sufficant for at forestå. Ikke des mindre til forsikring forestiller velbemeldte hr. Hans Sørensen Vinter og sin sviger-fader Niels Andersen skipper i Ho, som lover at være god for stedets forsvarlig vedligeholdelse, og i så måde nyder den fæstesøgende ved gården både vinter- og vårsæden, item 2 gode arbejdsbæster og plov og vogn. giver til fæste 3 rd. 4 mk. 1715: Janderup sogn, Sønderhebo. Siden Niels Jensen, der beboede denne gård, Sønder Heboe kaldet, skyldende med noget aparte dertil liggende stufjord efter landmaa-lingens matricul 7 tdr., 3 skpr., 3 fkr., 1 album, og reduceret til rytterhold at svare af 6 tdr., 4 skpr., 3 fkr. hartkorn, ikke befandt sig god for samme forsvarlig længere at kunne forestå og udgifterne deraf udrede, idet både han og hustru er svag, så og at de har mange børn, afstod han den afvigte år 1714 til en vederhæftig mand, Niels Gjødsen fra Guldager, som og derfor til fæste derpå under min i sessionen i Varde 6. maj sidst indleverede fæstespecifications 7. post blev andraget og af de høje herrer commit-terede bifaldet, at Niels Gjødsen gården blev forundt og til indfæstning gav 10 rigs-daler, endog selv har anskaffet sig, siden Niels Jensen flyttede derfra med hvad han havde, den besætning, der til stedets drift og conservation udkræves, nemlig 4 bæster, 1 plag, 1 føl, 6 køer, 6 stude, 2 ungnød, 3 kalve, 20 faar, plov og vognredskab, hvor-efter den fæstende på gården og har bekommet fæstebrev. Kilde: Jyske nationale regimets kasseregnskaber for rytterbønderne i V. Horne herred. | Rasch, Niels Jensen (I40068)
|
| 46298 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Niels Mortensen: Hvornår han er født eller død vides ikke, men han er død før 8/2 1600. Han var købmand og skibsejer i Sønderside i Ho sogn. I bogen "Gamle sydvest jyske fiskerlejer" nævnes, at Niels Mortensen ved Sønderside i 1581 og 1585 ejer et skib, og at skibet i 1585 var et skullerskib, der førtes af Jørgen Nielsen, Bredmose. Simon Nielsen i Ho tager sandtolden (en afgift) som strandfoged. Da han døde, efterlod han sig en gæld til en Ribeborger, som sønnen Morten Nielsen betalte. Kjærgaard Birks tingbog beretter for den 8.2.1600 følgende: Regell EskeIsen i Ribe stod for tingdom og bekendte det, Morten Nielsen ved Sønderside havde betalt ham al den gæld som hans fader Niels Mortensen var Jens Poulsen i Ribe pligtig. Regell EskeIsen til vedermålsting. Morten tog vidne. Sønderside: Fiskerlejet ved Sønderside Fiskerlejet Sønderside havde sin storhedstid i 1400- og 1500-tallet og bestod af tre mindre bebyggelser: Sønderside Storleje, Alt Sønderside og Føje Næringen. Dertil kommer Skt. Enders Kapel, hvor ilanddrevne søfolk blev begravet. I fiskesæsonen boede her omkring 1000 mennesker, og lokalbefolkningen levede af landbrug, fiskeri og handel. Efter Reformationen faldt efterspørgslen på fisk, og dermed forsvandt eksistensgrundlaget for Søndersides handel. Samtidig var området udsat for stormfloder, og en af de voldsomste ramte Vadehavskysten i den 11.-12. oktober 1634. Flere steder måtte befolkningen opgive at vende tilbage til deres hjem. I perioden 1995-1997 har Museet for Varde By og Omegn foretaget arkæologiske udgravninger i området. Fundene kan dateres til slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. I dag er der stort set ingen synlige spor tilbage af fiskerlejet. Resterne ligger under klitterne. | Mortensen, Niels (I40614)
|
| 46299 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Niels Nielsen kaldet "Sorte Niels" - vel på. gnund af hans mørke hudfarve? - Han er sandsynligvis født i Ho Sogn omkring 1640 og døde før 1700 hvor Ho Sogns KB begynder. - Omkring 1668 har han giftet sig til afdøde Jens Jensens boel i Nørreballe, Ho By hvis hartkorn 1662-64 var: 1-6-2-2 og ejedes af Kgl. Mayst. I 1681 er Niels Nielsen her fortsat med samme hartkorn og ejer. Men ved matriklen 1688 ændres hartkornet til: 1-6-1-1. Afdøde Jens Jensen havde været skipper, hvilken bestilling Niels Nielsen overtog. Af hans børn kendes kun tre børn: 1) Niels Nielsen Joncher født ca. 1669 og død i Sønderballe begravet i Ho den 16.10.1748, 79 å.r 2 mdr. og nogle dage gammel. Han var skipper og boede i Sønderballe. Gift i Ho Kirke ca. 1696 med Kirsten Lauritzdatter der døde i Sønderballe og begravedes i Ho (uden alder) den 19.5.1757. 2) Mette Nielsdatter er død i Sønderballe, Ho Sogn før 1700, hvor KB først begynder. - Hun var gift med: Bertel Pedersen, der var født ca. 1655 og døde i Sønderballe, begravet i Ho den 24.6.1713, da 58 år og 4 mdr. gammel. Han var gift 2. gang ved kgl. bevilling af København den 4.12.1700 og i Ho Kirke den 23.1.1701 med Kirsten Madzdatter af Nørreballe født ca. 1670 og begravet i Ho den 16.11.1728, som enkekone 58 år ringere 7 uger. - I ægteskabet var der tre børn. 3) Maren Nielsdatter er født ca. 1673 og begravet i Aal "1763 Dominica Octava Trinitatis Niels Madsens Moder af Børsmose 90 Aar". - Hun var gift ca. 1698 med enkemand i Børsmose Madz Christensen, der døde der og begravedesi Aal den 13.3.1729. Han var gift 1. gangmed Mette Simonsdatter. (Hun er søster til Sidsel Simonsdatter i Mosevraa og Karen Simonsdatter i Børsmose , der begge ses som faddere ved dåben i Aal Kirke 7.10.1692. barnet var "Leene Madsdatter" | Nielsen, Niels (I39931)
|
| 46300 | Note(Kopieret fra Henning Jensens database) Niels Olluffsenn ses i krongodsets jordebog 1608-09 (Z.1-19 pag. 231), som enefæster af en gård i Kjærgaard, hvis langildeydelse var sat til 10 skilling og 2 albus til helmis og volmis, 1 svin og af 4 hestes gæsteri skulle der betales 3 mark 5 skilling og 1 albus. Denne landgildeydelse svarer i jordebøgerne 1662, 1664 og 1681 til et hartkorn på 1-1-1-1 Niels Olufsen, der også var sandemand ved Kjærgaard Birketing overdrager først i 1618 sin gårdspart til sønnen Olluff Nielsen der betaler 9 daler i fæsteafgift, og året efter bliver han dømt for, at have overtrådt det 6'te bud og betaler herfor 4 daler og 6 skilling i bøde. Kort efter 1630 døde faderen Niels Olufsen i Kjærgaard, mens sønnen fortsætter driften af hans gårdspart til 1644. Kilde: Vardesyssel | Oluffsen, Niels (I40674)
|