Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 46,201 til 46,250 fra 55,942
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 46201 | Note(fra Bjarne Kofoed) Koefoed-stamtavle B side 34, 46, 70. Occupation: Parish Clergyman (Præst) Reference: note Johan Poulsen Kofoed and Susanne Agnethe Hess had 8 sons and 7 daughters. There were two more sons in his marriage to Anne Elisabeth von Fischer. Sognepræst til Nexø og Bodilsker. | Kofoed, Johan Poulsen (I6677)
|
| 46202 | Note(Fra dokument om Brødsgaard og Jordrupgård) Omkring 1710 afløstes Peder Hansen af Jens Pedersen, der vel har været hans søn. Ved Jens Pedersens død 1753 overtog sønnen Peder Jensen faderens gård. Samtidig blev Peder Jensen 9.8.1753 gift i Skanderup med Mette Hansdatter Ravn, der var datter af Hans Andersen Ravn og Else Hansdatter Horskier. Men Peder Jensen var knap nok fæster af Jordrupgård i to år, inden han døde. Han begravedes på Jordrup kirkegård 21.2.1755 kun 36 år gammel. Efter tidens skik giftede enken sig hurtigt igen, allerede 23.5.1755 trolovedes hun med "ungkarl Christen Pedersen af Brøsgård", og dermed kom så Brødsgårdslægten til Jordrupgård og har jo så været der siden lige til dagen i dag. | Jensen, Peder (I3967)
|
| 46203 | Note(Fra dokument om Brødsgaard og Jordrupgård) Omkring 1710 afløstes Peder Hansen af Jens Pedersen, der vel har været hans søn. Han fæstede yderligere en gårdspart jord, nemlig halvparten af den halvgård, som i 1688 tilhørte Jep Knudsen, det skete ved "sessionen" 7.9.1716 (bilag til Ryttergodsregnskabet). En tid var han således fæster af ¾ af den oprindelige helgård foruden gårdspart matrikel 1688 nr. 18, men den sidst fæstede ¼ gårdspart opgav han siden til fordel for ½ gårdspart, de øde gård matrikel 1688 nr. 8 med hartkorn 2-"-"-1. Omkring 1720 var gården samlet, vist den største i byen, bestående af de tre matrikel-numre fra 1688 nr. 6, nr. 8 og nr. 18. Og sådan forblev det i den følgende tid, ja, gennem udskiftning og andre omskiftelser kan man egentlig sige, at denne gård har eksisteret lige op til vore dage. Navnet Jordrupgård er først blevet anvendt i nyere tid. | Pedersen, Jens (I4142)
|
| 46204 | Note(Fra Henning Jensen) Jyske Regiments kasseregnskab: 4. august 1697: Er Jens Pedersens gård i Billumtarp i Billum sogn, som han for alderdom og skrøbeligheds skyld godvillig opladt og afstået har til Christen Knudsen, forundt for indfæstning 2 rdl. (Christen Knudsen var søn af Knud Boisen og født 1669. Han døde 1728) Christen Knudsen havde en datter Dorthea Christensdatter der blev gift med Christen Madsen fra Ål sogn (Se FT87 nr. 135). De må have overtaget fæstet lige før 1719 hvor de får en søn døbt Christen. Dortheas broder Knud Christensen er fadder for Christen Madsens bror Peder Madsen i Ål sogn 1726 og for Christen Madsen og Dorthea Christensdatter i 1728, samme år som faderen Christen Knudsen dør 59 år gl. | Knudsen, Christen (I40837)
|
| 46205 | Note(Fra Henning Jensens database) Adser Søfrenssøn var 1664 og tidligere fæster af en halvgård i "Schiødstrup" i Aal sogn, hvis hartkorn da sattes til 5-0-2-0, gården ejedes da af Hr. Christen Lange til Hesselmed. | Sørensen, Adser (I40215)
|
| 46206 | Note(Fra Henning Jensens database) Bertel Oluffssøn var fæster 1664 og 1681 af en halvgård i "Kieregaarde" i Aal sogn, men 1688 er han borte (antagelig død). Det er ikke bevist at Oluff Nielsen er hans far, men det er samme gård i "kiergaard" han fæster som faderen, der er død før 1662, tidligere har fæstet. | Ouffssøn, Bertel (I8639)
|
| 46207 | Note(Fra Henning Jensens database) Bonde Sørensen, søn af Søffren Nielsen og Ukendt, døde omkring 1630 (snarere 1622). Hans barn: Søfren Bundessøn (født i Broeng - døde før 1681 i Gedberg) Søffren Boedssøn Han ses i Vester Horne Herreds Tingbøger, samt i 1622 i Kronens Jordebog, hvor han fæster en halvgård i "Sckiødstrup", som "hans Fader fradøde gaf Pendinge 10 Rdlr." - Altså hans far er død tidligere, og han maatte betale 10 Rdl. - Kilder: "Jordebogehn paa Riberhus 1608" pag. 239 (Z.1-9), "Matricull och Jordebogh offuer Wester Herritt sambt Kierregaardt Birch 1664" (Z.5-8) page 314a. "Slægten Aall" ved Haagen Krogh Steffens, trykt 1908 i Kristiania. Kieregaard Birchs Tingbøger. "Hesselmed Jorde- og Fæstevæsen" i Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv i Oxbøl. | Søffrenssøn, Boed (I8591)
|
| 46208 | Note(Fra Henning Jensens database) Boye Adserssøn han fæstede 1681 og 1688 en halvgård i "Schiødstrup" i Aal sogn, hvis hartkorn 1681 var 5-0-2-0 og som i 1688 blev ændret til 3-3-0-0. Gården ejedes 1688 af sognepræsten Niels Nielssøn i Hoe. - Boye Adserssøn døde i gården 1728, da 98 år garnmel jf. Aal KB! Det viI sige han er født ca. 1630. Det er ret tvivlsom om det passer at han er så gammel. Han ses også ved skiftet i Fredericia- se note ved hans søster Anne. | Adsersen, Boye (I40216)
|
| 46209 | Note(Fra Henning Jensens database) Gårdmand Hans Tomisøn i Børsmose, der er gift med en datter af Matz Christensøn og Sidsel Briex, klager i 1622 på Kjærgaard Birketing over, at hans kone endnu ikke har fået udbetalt sin medgift på 8½ daler fra 1617, som hun havde krav på. Sagen lyder så ledes i tingbogen den 30.8.1622: "Hans Hansen i Kjærgaard vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at for fem år siden var han til Matz Christensen på Briex, og der hørte og så det, Matz Christensen lovede at give Hans Tomisen i Børsmose 8½ daler slet penge med hans datter, og der foruden lovede han at give Hans Tomisen en hæderlig medgift med forne hans datter. Peder Christensen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at ved fem år siden da hørte og så han det, Sidsel Matzkoune i Børsmose lovede Hans Tomisen 8½ daler med hendes datter, men Matz Christensen på Briex var ikke hos den tid, dog var det med Matz Christensens samtykke tilforn, at hvad Sidsel Matzkoune i de måder lovede ud , ville han fuldkomme. Thøger Ericsen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at han og forne tid hørte det, forne Sidsel Matzkoune lovede at give Hans Tomisen til medgift med hendes datter 8½ sletdaler. Fremdeles vidnede Thøger Ericsen og Peder Christensen, at forne Sidsel Matzkoune samme tid begærede af Peder Christensen, at han ville love til Hans Tomisen for forne penge. Anders Nielsen i Grerup og Søren Bertelsen ibid. vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at de i dag 8 dage gav Matz Christensen på Bricx, Sidsel Matzkoune ibid. og hendes laugværge varsel for deres dør og bopæl for dette vidne i dag her til tinget at svare til. Hans Tomisen tog vidnet, Matz Christensen genpart; og berettede med oprakte fingre, at han ikke lovede Hans Tomisen så mange penge med hans datter til medgift, som i dag er om vidner; og sagde han lovede Hans Tomisen, når han fæstede sig en væring, da vil han give ham penge efter Matz Christensens egen vilje og minde. Stod Hans Tomisen, Hans Hansen i Kjærgaard, Peder Christensen og Thøger Ericxen i Børsmose til vedermålsting, der dette vidne blev taget. Søren Jensen i Børsmose dommer. Matz Christensen tog vidnet". | Thomsen, Hans (I40676)
|
| 46210 | Note(fra Henning Jensens database) Kjærgaard-1. I 1562 var Oluf Nielsen alene om, at fæste denne gårdspart i Kjærgaard, hvoraf han betalte af 4 hestes gæsteri: 1 svin og 1 mark til helmis og volmis(terminsdage). I 1581 ser det ud til, at Oluf Nielsen har overdraget halvdelen fæstet til sine to sønner Chresten Olufsen og Niels Olufsen, der da måtte betale af 4 hestes gæsteri: 3 mark 5 skilling 1 albus i stedet for tidligere 1 svin, samt 10 skilling og 2 albus til helmis og volmis; mens Christen Knudsen er blevet medfæster og betalte til husbondhold 6 daler. Fra 1583-98 deles gården mellem de to fæstere Niels Olufsen og Christen Knudsen, sidstnævnte overdrager den 12. juni 1610 fæstet af sin halvgård til Store Hans Hansen i Kjærgaard-2 der betaler 10 daler i fæsteafgift. | Nielsen, Oluf (I40675)
|
| 46211 | Note(Fra Henning Jensens database) Matz Christensøn var fæster i "Brichgaard", hvor han ses sidste gang i tingbogen 30.8.1622. Han var gift med Sidsel Briex eller Sidsel Matzkoune. Matz er nævnt i Lensregnskaberne 1581, hvor han fisker fra Vesterside (Vejers) fiskerleje med et skib, som tilhørte Mogens Jull til Juellingholm, hvis fæster han også var. Den 3. april 1612 bliver Matz forligt med sin nabo Søren Jensøn, efter at de har tildelt hinanden eder i drukkenskab: "Matz Christensøn Brick i Børstmose og Søren Jensen sammested, de stod i dag for tingdom og berettede, at eftersom de udi drukkenskab og hastmodighed er kommet nogle ord imellem, hvilket dog ikke har været deres ære eller lempe anliggende udi nogen måde. Så er de nu derom venlig og vel forligt, og ikke de på nogen sider vidste hverandre at beskylde uden ære og godt i alle måder. Og tilforpligtede forne Matz Christensøn og Søren Jensøn dem på begge sider efter denne dag at gøre og bevise hverandre godt naboskab og venskab, som det sig gode grander og naboer egner og bør ... ". Sagen slutter med, at de lover hinanden, at hvis de igen kommer op at slås, så skal den der starter slagsmålet have sin "hals og liv forbrudt" (altså dødsdømmes). Gårdmand Hans Tomisøn i Børsmose, der er gift med en datter af Matz Christensøn og Sidsel Briex, klager i 1622 på Kjærgaard Birketing over, at hans kone endnu ikke har fået udbetalt sin medgift på 8½ daler fra 1617, som hun havde krav på. Sagen lyder så ledes i tingbogen den 30.8.1622: "Hans Hansen i Kjærgaard vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at for fem år siden var han til Matz Christensen på Briex, og der hørte og så det, Matz Christensen lovede at give Hans Tomisen i Børsmose 8½ daler slet penge med hans datter, og der foruden lovede han at give Hans Tomisen en hæderlig medgift med forne hans datter. Peder Christensen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at ved fem år siden da hørte og så han det, Sidsel Matzkoune i Børsmose lovede Hans Tomisen 8½ daler med hendes datter, men Matz Christensen på Briex var ikke hos den tid, dog var det med Matz Christensens samtykke tilforn, at hvad Sidsel Matzkoune i de måder lovede ud , ville han fuldkomme. Thøger Ericsen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at han og forne tid hørte det, forne Sidsel Matzkoune lovede at give Hans Tomisen til medgift med hendes datter 8½ sletdaler. Fremdeles vidnede Thøger Ericsen og Peder Christensen, at forne Sidsel Matzkoune samme tid begærede af Peder Christensen, at han ville love til Hans Tomisen for forne penge. Anders Nielsen i Grerup og Søren Bertelsen ibid. vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at de i dag 8 dage gav Matz Christensen på Bricx, Sidsel Matzkoune ibid. og hendes laugværge varsel for deres dør og bopæl for dette vidne i dag her til tinget at svare til. Hans Tomisen tog vidnet, Matz Christensen genpart; og berettede med oprakte fingre, at han ikke lovede Hans Tomisen så mange penge med hans datter til medgift, som i dag er om vidner; og sagde han lovede Hans Tomisen, når han fæstede sig en væring, da vil han give ham penge efter Matz Christensens egen vilje og minde. Stod Hans Tomisen, Hans Hansen i Kjærgaard, Peder Christensen og Thøger Ericxen i Børsmose til vedermålsting, der dette vidne blev taget. Søren Jensen i Børsmose dommer. Matz Christensen tog vidnet". I tingbøgerne ses flere sager, hvori Matz Christensen var indvolveret, hvilket vil fremgå af mine senere udgivne tingbogsekstrakter. I ægteskabet var der børn, men kun kendes i øjeblikket ovennævnte datter og en søn ved navn Christen, som efterfulgte faderen i Brichgaard. Kilde: Gert Ravn "Brichgaard i Børsmose" | Brich, Mads Christensen (I40679)
|
| 46212 | Note(Fra Henning Jensens database) Niels Olluffsenn ses i krongodsets jordebog 1608-09 (Z.1-19 pag. 231), som enefæster af en gård i Kjærgaard, hvis langildeydelse var sat til 10 skilling og 2 albus til helmis og volmis, 1 svin og af 4 hestes gæsteri skulle der betales 3 mark 5 skilling og 1 albus. Denne landgildeydelse svarer i jordebøgerne 1662, 1664 og 1681 til et hartkorn på 1-1-1-1 Niels Olufsen, der også var sandemand ved Kjærgaard Birketing overdrager først i 1618 sin gårdspart til sønnen Olluff Nielsen der betaler 9 daler i fæsteafgift, og året efter bliver han dømt for, at have overtrådt det 6'te bud og betaler herfor 4 daler og 6 skilling i bøde. Kort efter 1630 døde faderen Niels Olufsen i Kjærgaard, mens sønnen fortsætter driften af hans gårdspart til 1644. Kilde: Vardesyssel | Nielsen, Oluff (I40673)
|
| 46213 | Note(Fra Henning Jensens database) Søffren Nielssøn Søffren eller Severin er født cirka år 1500 og døde senest 1582, hvor hans iboende helgaard i "Schiødstrup" deles i to halvgårde, en til hver af Sønnerne Boed og Willadz. Han nævnes første gang 1562 i Kronens gård i Schiødstrup (Riberhus Lehnsregnskabers Jordebøger). Det skal også nævnes: * at: Søffren Nielssøn i Schiødstrup's Søn Willadz SøffrensSøn, havde en Søn Niels Willadzsøn som før 1612 blev gift med en datter af sogneprovsten i Aal Hr. Niels Phillipssøn! * at Søffren Nielssøn's far i Schiødstrup, antagelig havde deltaget i "Skipper Clements-fejden 1534" som "fri" mand, måske af lavadel siger Haagen Krog Steffens i sin bog Slægten Aall. Men på grund af sin deltagelse i fejden på den tabende side, måtte han med sin slægt betale en stor bod i såvel penge som i status, hvilket vil sige, at denne "Niels i Schiødstrup" og hans efterkommere fremover var en ufri familie - uden nogen særstilling i forhold til andre fæstebønder, som måtte slide og slæbe for herremanden. Søffren Nielsen, søn af Niels og Ukendt, blev født omkring 1500 og døde omkring 1581 i en alder af ca. 81 år. Hans børn: i. Bonde Sørensen (døde omkring 1630) ii. Willadz Søffrenssøn (døde omkring 1611 i Skjødstrup, Ål, Ribe Amt) | Nielsen, Søffren (I8592)
|
| 46214 | Note(Fra Henning Jensens database) Thomas Christenssøn Bricher født i "Søehuuse" i Aal sogn 1680, døde der som aftægtsmand og blev begravet i Aal 15.11.1767. Han afstår 23.8. 1738 fæstet af sin halvgård i Soehuuse til Hans Simonsen fra Børsmose, imod at denne giver ham og hustruen den fornødne aftægt så længe de lever (Hesselmed Fæsteprotokol 1738, side l5a-15b). Men så sent som 28.4.1753 fæster han på Hesselmed en kvartgård i Wester Wrøgum. | Christensen, Thomas (I39714)
|
| 46215 | Note(Fra Henning Jensens database) Thomas: Han nævnes ikke, men derimod ses i Kjærgaard Birks Tingbog 7.7 1609, at der havde været "en minde" imellem sønnen Hans Thomsen og hans søster om noget arv hun var ham skyldig efter faderen, nemlig: "30 fuldgørendes daler, en eng i Brich Bæk til 6 læs hø, agerjord hvert år til 4 skæpper sæd at udbruge og det skulle han have så længe han var ugift. Desligeste skulle han have hans salige broders klæder og kiste". Kilder: "Kjærgaard Birks Tingbøger bind 1.1 ekstrakter 1592-1609" udgivet Aal 1990 s.139. | Thomas (I40678)
|
| 46216 | Note(fra Henning Jensens database) Født en datter 7/10 1692 i Børsmose (Aal kirke 1691-1726 opsl 6 nederst) "Leene". Mange slægtssider mener at den datter der fødes 7/10 1692 hedder "Anne",- det er ikke rigtig. Mette Simonsdatter dør 1695. sandsynligvis efter endnu en fødsel, men indførsel i Aal kirkebog mangler for 1695/97. | Simonsdatter, Mette (I8571)
|
| 46217 | Note(Fra Henning Jensens database) Gårdfæster krongård halvdel gl HK 11.1.3.2.: Maade, Jerne sogn Overtog gården efter svigerfaderen Peder Fadersen 1642. | Jessen, Mads (I41771)
|
| 46218 | Note(Fra Henning Jensens database) Gårdfæster krongård halvdel gl HK 11.1.3.2.: Maade, Jerne sogn Overtog gården i Måde efter Mads Jessen. Jens Eskildsen var den anden fæster på gården. | Jepsen, Peder (I41768)
|
| 46219 | Note(Fra Henning Jensens database) Kjærgaard Birks Tingbog den 16.5.1679 pag. 69b: "For retten fremkom Niels Nielsen Friis og Christen Hansen i Børsmose , og afhjemlede med opholdne fingre og ed, at de på lørdag forgangen var 14 dage, gav Jes Christensen i Søhuse og sin hustru Zidsel Christensdatter og Søren Nielsen i Troldholm og sin hustru Kirsten Christensdatter lovlig varsel for deres dør...... | Christensen, Jes (I40822)
|
| 46220 | Note(Fra Henning Jensens database) Ribe Hospitalsgård i Nourup, Jerne sogn, HK 4.2.2.1 Overtog fæstet af gården 11/12 1712 efter faderen samt Hans Nielsens part deraf. | Mortensen, Jørgen (I41309)
|
| 46221 | Note(Fra Henning Jensens database) og Note(Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter i Janderup af Holger Hertzum-Larsen) 60(MMMFF) CHRISTEN CHRISTENSEN BRICH født på Brich i Aal sogn, V.Horne herred, hvornår vides ikke, da kirkebogen ikke er bevaret. Død ca. 1704 i Søhuse Aal sogn. Han var gift med 61(MMMFM) ? THOMASDATTER født i Oksbøl, Aal sogn, V.Horne herred, hvornår vides ikke, da kirkebogen ikke er bevaret. Død efter 1692 og før 17.juni 1705. Født i Brichgaard i Børsmose. Han var medfæster af en ryttergård i Søhuse "Søehuuse" Christen Brich var omkring 1647 kommet i skrædderlære ved en mand i Nørhebo i Janderup sogn, men blev aldrig uddannet, måske på grund af læremesteren Palle Jepsen. Lørdag den 19.november 1648 stævner Palle Jepsen, Christens mor, Karen på Brich for 6 sletdaler hun er ham skyldig, fordi han havde lært hendes søn. Det benægter Karen, og ved et nyt retsmøde den 22/12 1648 på V. Horne herredsting findes følgende nedskrevet: Mads Christensen og Hans Christensen (Christens brødre) født på Brich, med oprakte fingre og ed, at det er dem fuldt vitterligt udi Guds sandhed, at Palle Jepsen skrædder i Nørheboe har bekommet og fanget af deres moder Karen Christens på Brich, i løn for hendes søn Christen Christensen han skulle have lært skræderhåndværk, først to bukkeskind for 3 1/2 mark, nok to "buch" for 1 sletdaler 3 mark, "tør geider" for 10 skilling, en "kuhall" for 10 skilling, to snese skuller for 12 skilling, rede penge 1 rigsdaler, en ost for 8 skilling og to "Rochel" for 6 skilling. Hjemlede Christen Christensen og Søren Christensen på Brich med oprakte fingre og ed, at de på lørdag var 8 dage gav forne Palle Jepsen varsel for hans dør og bopæl for dette vidne forne Karen Christens i dag til forne ting agtede at tage beskrevet. (Se B82C -18, s ide 5a). Nu gik der et halvt års tid, hvor der nok er blevet snakket om dette, uden man dog er nået til enighed. Palle har nok ikke været særlig god ved Christen, som det kan ses af følgende retsmøde om samme sag, lørdag den 9.juni 1649: Tomis Hansen i Strudvad vidnede med oprakte fingre og ed, at han ved Set. Ibsdags tider sidst forleden, da kom Palle Jepsen gående til hans i hans gård, og da stod hans drengen Christen Christensen der, og da sagde Palle Jepsen, at forne hans dreng Christen måtte gå hjem indtil han sendte ham bud, så ville de skære. Ydermere vidnede forne Tomis Hansen, at det var ham fuldt vitterligt, at forne dreng Christen, imidlertid han var hos Palle Jepsen, gik undertiden ledig, og havde intet arbejde at sy i en 14 dags tid, ej heller kost, som det sig burde. Da måtte drengen gå andet steds om natten i knag og kulde, at høre sig en seng at ligge på. Og stod forne Christen Christensen i dag for dom, og med hans oprakte fingre bekræftede det at være i sandhed, som forskrevet står i alle måder. Og stod Palle Jepsen til vedermålsting, da dette vidne blev taget. Mads Christensen tog vidne. Niels Knudsen dommer. (Se B82B-13 side 79a). Efter dette har Christen Brich nok slået sig på landbrug, for næste gang vi hører noget om ham, er han fæster på en halvgård i Søhuse under ryttergodset, det er ved kop- og kvægskattens udskrivninq 1678, hvor hans hustru også nævnes, men uden navn. Han betaler da for sig og hustru l rigsdaler, for en ko, tre får og en bistok l mark 14 skilling ialt l rigsdaler l mark 14 skilling.(Se M-37610 i Rigsarkivet). Christen og hans kone havde børnene Niels, der var hjemme da familie- og folkeskatten blev opkrævet 1/1 1698, datteren Karen var hjemme 1/1 1699, datteren Anne var hjemme Sct.Hansdag 1699, begge ved familie- og folkeskattens opkrævning. Desuden havde de sønnen Thomas, der overtager fæstet på gården 1705. Ved matriklen 1688 er indført: Aal sogn, Søhuse, ryttergods, et boel, Bachen Jensen og Christen Christensen, gammelt hartkorn 4-5-0-0, nyt hartkorn 3-1-2-1. Christen havde en medfæster, og de fik deres hartkorn nedsat, sikkert på grund af sandflugt og jordens slette tilstand, som det også ses, da sønnen overtager halvgården. I 1686 blev samtlige ryttergårde synet, og her nævnes det, at markerne undertiden af sandflugt fordærves. Det nævnes også, at de har lånt korn i 1685, som de ikke endnu har betalt.(Syn på Ryttergods 1686). 7.april 1688 får Christen bevilget et plovbæst.(Se M-44494). Ved kop- og udskiftningsskatten 31/12 1699 er Christen "ældgammel og forarmet formedelst alderdom og skrøbelighed, og kan intet fortjene", og har en datter hjemme. Hans kone nævnes ikke, så hun må være død. Den 17. juni 1705 nævnes det i regimentets kasseregnskab, at Christen er død, og sønnen Thomas får fæstebrev på stedet. | Christensen, Christen (I40683)
|
| 46222 | Note(Fra Henning Jørgensens database) Han er ikke 100% sikkert far til nævnte, og muligvis er der forskellige mødre. Men sammenhængende er næsten sikker, og de 4 yngste af de anførte børn er helt sikkert søskende (fremgår bl. a. af tb 1733 f 742). Men også ved Maren Nielsdatters mands død - jf. http://www.vnsa.dk/jrgensenweb/502.htm Note(Ole): Jeg har ikke registreret alle de nævnte børn. *** Note(Kopieret fra En sydvestjysk slægt ... af Ingolf Mogensen) Han er født i Hygum i tiden omkring 1640. Efter matriklen 1688 var han fæster af 2 halvgårde i Hygum, en på 3-5-1-0 tdr. hartkorn, som sønnen Lambert Nielsen overtog 1698, og en anden på 3-1-1-1 tdr. hartkorn, som Hans Nielsen (ane 64) blev fæster af. Efter matriklen 1681 var begge gårde på 3-2-0-0 tdr. hartkorn, og fæsteren var også da Niels Lambertsen. De 2 halvgårde udgjorde oprindelig en af Hygum bys 5 helgårde. ... Når jeg tror, at Lambert Nielsen og Hans Nielsen er brødre, skyldes det ikke bare det fælles efternavn - Nielsen hører jo ikke til de mest sjældne navne - men det forekommer sandsynligt, at Niels Lambertsen overlader sine 2 gårde til 2 sønner, hvis han altså havde 2 sønner. Mere tungt vejer det måske, at både Lambert og Hans i 1708 var blandt fadderne i Darum, da Hans Nielsens søster Maren fik en datter døbt. Fadderne var jo oftest slægtninge. | Lambertsen, Niels (I41818)
|
| 46223 | Note(Fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- Lars Isaksson och Lars Jacobsson på det östra torpet i Kymmen skall själva svara för den skatt som utgår därför, och Johan Håtack och Henrik Larsson på västra torpet skall betala skatt för detta, eftersom torpen är skattelagda var för sig. Däremot har de samhävd i skogen tills denna skiftas. 1714 ht 99 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750" Gunnar Almqvist -- 1/16 i Humsjön, som Lars Jakobsson från Kymmen jämte mellangift 50 rd fått i byte 1743 10/1 av löjtnanten Mattias Gyllenspets mot 1/8 i Ö. Kymmen. 1743 ht 220 -- Fasta för löjnanten Mattias Gyllenspets på 1/8 hemman i Kymmen, som han tillbytt sig av Lars Jakobsson. Han har lovat att betala 270 rd för hemmanet, men då Lars inte kunnat få sin utkomst i Finland som han förväntat, har han istället fått 1/2 Humsjön och 50 rd mellangift. 1745Nvt 169 -- Jakob och Mats Isaksöner i Kymmen (Lars kusiner) samt Lars Jakobsson i Humsjön har 1745 15/9 intygat att sal. Henrik Larsson i Kymmen batalat 1/7 av 1/3 av Kymmen när skattebrevet därå skrevs 1712 12/8, fastän hans namn ej antecknats. Hans arvingar äger därför rätt till 1/7 av 1/3 i Kymmen. 1745 Nht 83 -- | Kailainen, Lars Jakobsson (I35063)
|
| 46224 | Note(Fra Kennth Alexis Bergmans hjemmeside) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- Kronohemmanen Kymmen och Långenäs utbjudes till högstbjudande köpare. Kymmens åbor Jakob, Lars och Isak Isakssöner betalar 100 d smt för Kymmen, och för långenäs har dessa åbor bjudit 80 d smt. Ingen bjuder över, och hemmanen anses ej heller vara mera värda. 1712 vt 73 -- Johan Håtack i Kymmen (Olofssob) bötar... (Gift med Lars Larsson i Långenäs syster Annika Larsdotter, Pål Kristofferssons i Långenäs sondotter ) 1713 ht 26,49 -- | Kailainen, Jakob Isaksson (I27861)
|
| 46225 | Note(fra Myheritage) Bodil Kirstine Petersen opdrog sit barnebarn Bente Petersen efter sønnen Aages skandaløse skilsmisse i 1930, hvor Aage fik tillagt forældremyndigheden. Ville ikke have, at naboer og kommune vidste at Bente boede hos hende, så det skulle holdes hemmeligt. | Petersen, Bente Hedevig (I37969)
|
| 46226 | Note(fra Norman Lee Madsen) From the Svaneke kirkebog: October 26, 1708: Nr. 5, dend 26 (October) viedis uden forre-gaaendetrolovelse, efter Kongelig tilladelse, Capitain Morten Kofod og CatharineKofod. November 11, 1709: Nr. 9, den 11 (November) begravedis Capitain Morten Kofods kiæriste Karen Kofod, gl. 40 aar, 5 maaneder, samme dag begravedis hendis dødfødde søn. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. *** Note(fra Bjarne Kofoed) Stadskaptajn i Svaneke. Side 188. Nr. 8. 1750. Tirsdag, 27. Okt. Morten Kofoed, capitain, Svaneke. Chatrine Susana Hjort. Laugv: Jens Hansen stadsløjtnant, Svaneke. Ved 1. Ægt. M/ Elisabeth Augustha Müller. 1 dat. A: Elisabeth Marie Kofoed, var gm. Afg. Christian Mossin, Rønne. Ved 2. Ægt. M/ Ane Chatrine Poulsdatter Krigch. 1 dat. B: Anna Barbara Mortensdatter Kofoed, gm. Niels Christensen, capitain, Ibsker. Ved sidste ægt. M/ enken. 4 søn. 3 døt. C: Poul Mortensen Kofoed, egen værge, Kong. Tj. Vordingborg. Tilsynsv: Søsk.barn, Jørgen Peter Kofoed, Købmand, Svaneke. D: Hans Jørgen Kofoed, f. 1728, København. Tilsynsv: Poul Ancher Hermansen Kofoed, degn, Svaneke / Ibsker. E: Marcus Christian Kofoed, f. 1731., København. Tilsynsv: Søsk.barn, David Friderich Kofoed, Svaneke. F: Hans Henrich Kofoed, f. 1734. Tilsynsv: Søsk.barn, Allexander Jagenreuter Kofoed, Svaneke. G: Anna Catrine Kofoed, gm. Allexander Schiønning, Chr. Ø. H: Anne Marie Kofoed, gm. Mads Clausen Desin, Svaneke. I: Catrine Magdalena Kofoed, gm. Poul Anthonie Müller, købmand, Svaneke. | Kofoed, Morten Poulsen (I6552)
|
| 46227 | Note(fra Poul Lindholm) Denne gård må Jochum Ram have solgt omkring 1700 til en lieutnant Homen, der dog allerede 1704 solgte den til Rasmus Knudsen, der var en svigersøn af Hans Jensen på gård nr. Ic i Møsvrå. Efter Rasmus Knudsens død 1718 giftede enken, Maren Hansdatter, sig med Peder Nielsen fra Tolstrup, efter hvem stedsønnen Hans Rasmussen fik gården 1732. Han købte den til rigtig selveje 1765, og i begyndelsen af 1770erne afstod han gården til sønnen Rasmus Hansen, efter hvem sønnen Hans Rasmussen fik den sidst i 1790erne. Han solgte den umiddelbart efter til Christen Laugesen Ravn, af hvem Jens Henrichsen købte 1804. Jeg antager det er ham, der har flyttet gården ud, hvor den nu ligger. Ved udskiftningen 1774 havde gården fået alt, hvad nu har matr. nr. 4. | Knudsen, Rasmus (I36754)
|
| 46228 | Note(fra registrering på Geni udarbejdet af Arnfred Nilsen) Skattemanntall 1687 Møre og Romsdal, Kvernes prestegjeld, Ramsøy: Peder Ramsøy leilending leietaker boplass Ramsøy https://media.digitalarkivet.no/view/47831/161 | Ramsøy, Peder (I41700)
|
| 46229 | Note(fra registrering på Geni udarbejdet af Arnfred nn) Er nævnt sammen med broderen Christopher Pedersen Ramsøy: Jens Ramsø boplass Faarvig i Kvernes prestegjeld, fogderegnskap 1714 Møre og Romsdal, Brimnæs tinglag https://media.digitalarkivet.no/view/47846/42 | Ramsøy, Jens Pedersen (I41699)
|
| 46230 | Note(Fra Skogfinnska Nybyggare, side 355) Enligt Broberg 1988 : Skräckarberget 1/4 sk. (fl. Vilhula) är det sist upptagna finnhemmanet i Södra Finnskoga. Olof Vilhuinen upptog Skräckeberget (ifr Nordmann sid. 26). Enligt domboken 15/6 1663 är Skräckeberget oskattlagt æh beläget på Uggenäs ägor och 26/9 1665 skattlades Skråckeberget på Tutstads ägor, som var frälse Wälb. H. Hamiltons, för 1/4 hemman och i jordeboken 1665 meddelas att Skråckeberget varit ett nybygge æh nu är skattlagt till 1/4 hemman, upptaget efter befallningsmannen Gilius Giliussons byggningssedel den 30/10 1656, som framteddes vid häradssyn 1735, given till Olof Henriksson, fader till dåvarande skråckebergsbor. 1654 betalte Olof i Skråckeberg kronotionde för första gangen, således två år innan han fick byggnadssedeln och elva år innan hemmanet skattlades. Om detta var tionde av den första skörden hade han fällt sved första gången år 1652, eftersom tiondet betaltes med råg; 1655 hade han kornskörd. 1654 hade Olof Henriksson 2 egna och 2 husfolk mantalsskrivna, och han står i Skråckeberg upptagen till 1667. Hans son Anders står sedan skriven 1675-93, Nils står 1671 ensam och 1681 tillsammans med Anders. 1676-79 var Skråckeberget skövlat av fienderna. Ang. namnet Vilhula, jfr Mägiste, Värmlandsfinska ortnamn, sid. 775. | Vilhuinen, Olof Henriksson (I37473)
|
| 46231 | Note(FT87 Guldager Folketælling, Henning Jensen afskrift) 72. Tobøl Hans Andersen (Træden) 33 Gift 1. Mand Huus og Tømmermand (fra Træden i Hostrup, død 12/3 1830) Anne Sørensdatter 32 Gift 1. Kone (født ca. 1755, død 1806, datter af nr. 61 Søren Jensen) (gift 29 nov. 1782, hun døde 23 maj 1806, han gift 2. 1807 med Ane Marie Tostensdatter fra Kokspang) Kiersten Marie Hansdatter 4 Datter (født 23 juli 1783) Maren Hansdatter 2 Datter (født 23 oct. 1785) (1788 bruger Hans Andersen 0-1-2-1 Ejer er Tolder Muller) | Andersen, Hans (I8462)
|
| 46232 | Note(Geni tree) * Grueboka 2 1: Gården Voll https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2017052207353?page=249 * Sør-Odal Bygdebok, gården Vestre Os, nevnt på side 267 https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2017081648035?page=269 I Norsk Slektshistorisk Tidsskrift Hefte nr. 4 fra 1994 finnes info om "HOLTER-SLEKTEN" på side 102 til side 110. Stub 9 (15.4.1572) --'Kom y Rette Doritte Haluordzdotter och beklagitt sig att hindis broder wid naffnn Hans Haluorszønn forholtt hinder huis arff som hinder wor tilfalden epther hindis fader widt naffnn Haluor Simensen och hindis moder Anne Hansdotter war thèr for begierendis att hun maatte wederfaris huis lough och Rett war (...)' '(...) som hand her straxst beuiste med thuene orpff wid naffnn Amundt Schandtzgaard och Oluff Arneszønn och bekiende att the haffde werit huos Haluord Simensøn och tilspurdt hanom om handt icke wille giffue sin dotter till det mistycke hun haffde giort y hans gaard (...)' Stub 44 (25.6.1573) ---'Annund Aasz paa sin quindis Gunild Halstensdotters vegne schall bewise om Haluord Semings(en) som vor Doretis fader giorde hindis festerøll, och tillgiffuit hinde thet mystecke at hun vor belegen i faders gordt, och sidenn at møde her igen om vinther naten' Stub 51 (17.6.1574) -'Anno 1574, Sanct Botuulphi, schulle Amund Aass Suend Reersenn Ammund Skandzghaard, Olluff Arnnesenn, olluff Halluordsenn, møde paa Eitzuold, vnnder viij ørtig och xiij marc sag eller thieris ombudtzmenndt, Och tha Ammund Aas skelligenn adt bewijsse, adt Halluordt Semingsen och hustru Anne, forlod thieris dotther Dorrethe Halluordzdotther, huis mystycke hun haffde brugit i thierisgaard, medt skellige widtnne, aff thennom som wore medt i brullepit eller giffterøllit. --- I den svenske slektstavlen over Tore Bytings etterslekt er han kalt "Halvard Sæfringson i Solør". I et brev utstedt 17. mars 1537 er han nevnt som "Halwardh Sømwnndssonn", altså Halvard Sæmundson, men bosted er ikke nevnt. "Peder Herlogssön, Lagmand i Oslo, og Halvard Sæmundssön med Samtykke af sine Hustruer Gyrid og Anne Olafsdötre samt Sæbjörn Throndssön paa egne og Broder Eyvind Throndssöns Vegne erkjende at have solgt den dem tilhörende Gaard Fonnes i Svennes Sogn i Valdres til Eystein Thorgeirssön for 40 Lod Sölv." mv. | Voll, Halvor Semingson (I43977)
|
| 46233 | Note(Geni tree) * Romedalboka 1, s. 214 (Jønsberg) https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 * Romedalboka 1, s. 826-27 (Skøien)?? Nevnt som Åse Olsdatter Jønsberg i sitt andre gifte https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=827 Åste (Åsta Morthoff (født Jønsberg) Ollufsdatter Jønsberg (født Andersdatter Mågård) Født: 1580 I: Romedal, Hedmark, Norge Død: 1635 (i en alder av ?~55?) | Jønsberg, Aaste Olsdatter (I43972)
|
| 46234 | NOTE(Geni tree) * Romedalboka: Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 | Jønsberg, Haagen (I43973)
|
| 46235 | Note(Geni tree) * Vangsboka Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=517 I 1635 skattet han av 18 huder, 4 og 1/2 skinn og ett skippund jord. | Gile, Helge Arnesson (I44054)
|
| 46236 | Note(Geni tree) Datter av Amund Skansgården som nevnes 1572-1574 (artikkel av Lars Løberg i Slektshistorisk Tidsskrift 1998 s. 209). Løberg antyder at Amund kan ha vært sønn av Halvor Sæmundson (nevnt Solør 1518 og Brandval 1523) og Anna Olsdotter, Oluf Kalips moster, som iflg. Løberg og Weiding (Slektshistorisk Tidsskrift 1989, tavle s. 109) var datter av Olav Amundson Holter (nevnt 1491-99), sønn av Gyrid og Amund Jonsson, sønn av Jon Holteson, sønn av Rønnaug og Holte Gunnarson, nevnt 1353-1371) og Bothild Svensdotter, datter av Sven Jonson på Dingevik og Ingeborg, datter av Holmfrid Jonsdotter (nevnt 1478) og Tore Byting (nevnt 1416-1439). Berger Skansgården var den sentrale blant innløserene av kalipsgodset. I en lengre periode skattet han av mer en halvparten av kalipsgodset som ble innløst av folk fra Solør og Eidskogen. Det viser seg nå at han skattet av dette godset på vegne av kone og stebarn, noe som bevises av kombinasjon av to dokumenter som belyser skifteoppgjøret blandt stebarna. Jon Åsmundson (Amundsen) Utgården stevnet medarvingene sine for tinget på Breen 11/10 1639 til et riktig skifte etter Peder og Sigrid Gjøsegården. Av saken fremgår at Peder og Sigri hadde to sønner og 10 døttre, hvorav Jon var sønn av eldste sønn mens de øvrige 11 søsken fortsatt var i live. Jordegodset besto av 2 huder i Gjøsegården med bygsel over ytterlige 2 huder, 2 huder med byksel i Botner , 8 skinn med bygsel i Lyssand og 7 skinn med bygsel i Korsengen. Alle tre i Berger sogn i Brandval.1 hud med bygsel over ytterligere 1 hud i Fenstad i Nes og 9 skinn i Haug i Grue. Samtidig ble det også mellom de 11 gjenlevende søsken skiftet godset efter farsøsteren Åse Mørdre, som var 1/2 hud i Gjøsegården, 3 skinn i Fenstad og 3 1/2 lispund og 1 remål i Spikset i Sør-Odal. Av skiftet kommer ellers fram at Berger Skansgården som barnas stefar hadde betalt førstebygsel for Gjøsegården samt 20 daler for Botner. Det andre dokumentet er dom avsagt på Nor tingstue 1/7 1625 i en sak hvor Erland Fenstad (Finstad) i Nes saksøker Berger Skansgården og Tørjer Stemsrud for et makeskifte de hadde foretatt i 1614 hvor Berger hadde gitt Torgeir 2 pund rente i Fenstad mot 2 pund rente i Røtnes. Berger hevder i saken at makeskiftet var skjedd i hustruens levende live og med hennes samtykke og at Erland på sin hustrus vegne hadde fått like godt gods med de andre hennes søsken sonm var i Farset 1 1/2 pund årlig landskyld og bygsel, 1/2 pund i Fenstad foruten det han fulgte av kaklipsgods. Når kalipsgodset er skiftet på barna, innebærer det at det var dem og ikke Berger som var innløsningsberettigede. | Amundsdatter, Sigrid (I44043)
|
| 46237 | Note(Geni tree) Gift to ganger. * Romedalsboka: Garder og slekter 1. Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 * Vangsboka 1. Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=517 | Jønsberg, Maren Simensdatter (I43970)
|
| 46238 | Note(Geni tree) Kilder * Vinger bygdebok 1 Skansgården https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012022308180?page=111 * Løtenboka: Garder og slekter 3. Stor-Finstad https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011112808108?page=67 * Hof Bygdebok bind 3. Arneberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012050924011?page=467 | Arneberg, Birgitte Amundsdatter (I44047)
|
| 46239 | NOTE(Geni tree) Lensmann i Romedal, deltok på hyllingen av Kristian IV i 1591. * Romedalboka: Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 Simen Haagensen Haagensen Jønsberg Født: 1550 I: Jønsberg, Romedal, Stange, Hedmark, Norge Død: 1629 (i en alder av ?~79?) I: Jönsberg Romedal Stange Hedmark * Odelsjordebok 1624-1626 Romedal sogn https://media.digitalarkivet.no/view/39896/117 | Jønsberg, Simen Haagensen (I43971)
|
| 46240 | Note(Geni tree) Märta Bonde är en historisk person vars existens är omtvistad. Märta Bonde är nämnd av kung Karl Knutsson (Bonde) i Karlskrönikan som syster till kung Erik den läspe och halte och gift med Nils till Tofta. Detta skulle innebära att hon var dotter till kung Erik Knutsson. Historikern Dick Harrison skriver i boken Karl Knutsson - En biografi: Karl Knutsson (Bonde) var en stor propagandist. Han påstod sig ha kungliga anor och sade, att anfadern Nils av Tofta skulle varit gift med Märta, en påstådd syster till Erik Eriksson "läspe och halte". Historiker känner dock endast till två systrar till Erik Eriksson: Ingeborg Eriksdotter, som var gift med Birger jarl och Sofia, gift med Henrik III av Rostock. Karl Knutssons uppgifter är därför troligtvis falska, men hade uppgifterna varit sanna, skulle Karl Knutsson härstammat från Erik den helige. | Eriksdotter, Märta (I43987)
|
| 46241 | Note(Geni tree) Romedalboka : garder og slekter. Bind 1 side 214, 228 Iflg. Romedalboka var Oles kone først gift med Peder Sifuordson Bretten og deretter med Lennert Bretten. Forøvrig er nacvnet ukjent. Navn som var angitt her (Lisbeth Eriksdatter og Birte Sørensdatter) er fjernet siden de mangler kilde. GEDCOM Source 7 SEP 2018 11:21:22 GMT -0500 Steffen Skjaeveland Engman Engman Web Site MyHeritage family tree Family site: Engman Web Site Family tree: 548260851-1 Smart Matching 548260851-1 https://www.myheritage.com/person-1501269_294479411_294479411/ole-s... 3 Added by confirming a Smart Match Smart Matching 1:294479411-1-501269:0 | Jønsberg, Ole Simensen (I44049)
|
| 46242 | Note(Geni tree) Se oplysninger via dette link: https://www.geni.com/people/Arne-Finstad/6000000009170634837?through=6000000007963995207 Her findes bl.a. oplysninger noteret af Johan Gardner. | Finstad, Arne Alfsen (I44048)
|
| 46243 | Note(Geni tree) Sixtens maka var Ingrid Abjörnsdotter av Våxtorp i likanämnda socken i Östbo härad, Småland. Hon levde ännu 1310 och förde i sigillet sparre jämte tre liljor, två ovan och en nedan. Barn: Abjörn Sixtensson (Sparre av Tofta) (död 1310), riddare, riksråd, drots Ingrid (död före 14 september 1301, förmäld i ett barnlöst äktenskap med fogden på Stockholms slott Röd Keldorsson Kristina (levde 1310), troligen mor till den Ingrid som var gift med riddaren Magnus Nilsson (Ivar Nilssons ätt) Kilde: Äldre svenska frälsesläkter, Band 1, Häfte 1, s. 84, Stockholm 1957 Den här artikeln är hämtad från http://sv.wikipedia.org/wiki/Sixten_%28Sparre%29 ******** SDHK-nr: 1950 Utfärdat: 13010914 Innehåll: Ingrid i Voxtorp kungör att hon mot full ersättning till sin son Abjörn Sixtensson med fri disponsionsrätt överlåtit den del i Forsby som hon ärvt efter sin dotter Ingrids död och som dottern fått i morgongåva av herr Röd Keldorsson samt den till detta arv hörande lösa och fasta egendomen. Sigillanter är utfärdaren, herr Gudserk, Knut Svantepolksson, Arvid Gustavsson och Bengt Algotsson. | Våxtorp, Ingrid Abjörnsdotter, till (I43989)
|
| 46244 | Note(Geni tree) Sparre av Tofta: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Sparre_av_Tofta | Tofta, Sixten Nilsson Sparre av (I43986)
|
| 46245 | NOTE(Geni tree) Stub 51 (17.6.1574) -'Anno 1574, Sanct Botuulphi, schulle Amund Aass Suend Reersenn Ammund Skandzghaard, Olluff Arnnesenn, olluff Halluordsenn, møde paa Eitzuold, vnnder viij ørtig och xiij marc sag eller thieris ombudtzmenndt, Och tha Ammund Aas skelligenn adt bewijsse, adt Halluordt Semingsen och hustru Anne, forlod thieris dotther Dorrethe Halluordzdotther, huis mystycke hun haffde brugit i thierisgaard, medt skellige widtnne, aff thennom som wore medt i brullepit eller giffterøllit. * Kilde: https://:forum.arkivverket.no Gjest Frank Johansen etterlyser 25 januar 2005 i [#27453] Holter-Halstein-Os (Romerike og Solør)-Arkiv... debattanter som har betenkeligheter med å akseptere tidligere slektsforskeres nedtegnelser om Holterslekta på Romerike og Solør. Det eneste svaret på henvendelsen kommer 22 August 2007 fra Tore H Vigerust der han skriver at han ikke forstår problemstillingen. I ovenstående "Stub 51 (17.6.1574), er Halvor Semingsen og Anne Olavsdatter nevnt som ektefeller, og fordi ingen nye sikre forskningsresultater har sett dagens lys i løpet av de siste 14 år, bør profilen være uforandret inntil videre. Finn C. Marthinsen. Hun var gift med Halvor Semingson Voll i Grue. | (Holter), Anne Olavsdatter Voll (I43976)
|
| 46246 | Note(Gunnar Zetterlund) Olof Påhlsson blev den som stannade kvar i Lövåsen. I mantalslängderna står han kvar till 1684 men vi möter honom i senare handlingar ett flertal gånger. Ar 1696 får Olof fasta (= lagfart) på Lövåsen, som då anges skattat som 1/4 hemman. Men i mantalslängderna står dock Lövåsen även senare som 1/8 hemman. Själva uppbudsbrevet från 1695 finns i original i Lövåsen. Egendomligt nog har Olof redan vid två tidigare tillfällen, 1665 och 1669, fått lagfart. Sista gången Olof nämns i domboken är 1706. Han är dock inte med i Sunnes första husförhörslängd som börjar 1708, vilket däremot hustrun Annika är. Detta skulle tyda på att Olof dog någon gång 17061708. Men 1711 är ett år då sönerna gör upp om hemmansdelarna, vilket skulle kunna innebära att Olof levde såpass länge som till runt 1710. Annika nämns senare. Eftersom Olof ej är med i mantalslängden efter 1684 men bevisligen levde senare bör han ha varit född c:a 1621. Det finns indicier på att Olofs hustru, Annika Larsdotter, kom från Laggåsen i Gustaf Adolfs socken och tillhörde släkten Karjalainen. | Suhoinen, Olof Pålsson (I33173)
|
| 46247 | Note(Hammerum Herred hjemmeside) https://www.hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=2666 De to personer Oluf Sørensen og Christen Nielsen er fætre. Deres mødre var stedsøskende. (Se nederst) Erik Brejl: Lundenæs og Bøvling amter 875a Personarkiver no.531 Friedenreich, Christian Linde (1742-1786) godsejer, Sønder Vosborg, Ulfborg sogn, Ringkøbing amt, 1784-1784 Heri: Testamente. Testamente af 8.6.1784, efter Testamente kodicil af 29.11.1782, fremlagt på Sønder Vosborg 2.2.1786 for Christian Linde Friedenreich, ugift ejer af Sønder Vosborg i Bøvling amt. Følgende tilgodeses: 1) Peder Lund til Skivehus, Kyø og Sebberkloster for at føre sagen mod magistraten i Viborg vedrørende Kærsholm bønder: 12.000 rdl 2) Marie Kirstine Mikkelsdatter, datter af Mikkel Jensen i Engesvang, for at passe afdødes far til hans dødsdag: 4000 rdl 3) Niels [Henriksen] de Leth, præst i Karlby [og Voldby] skal have 4000 rdl 4) Seidelin i Tørring skal have 1000 rdl 5) Madam Rosborg på Vester Teglgård ved Viborg skal have 1000 rdl 6) Christen Eschou skal have 1000 rdl 7) Kammerherred Schinkels døtre skal have 1000 rdl 8) Afdøde justitsråd de Leths børn skal have: sønnen 1000 rdl og hver af døtrene 500 rdl 9) Mikkel Jensen i Engesvang skal have 76 rdl 10) Mikkel Jensen i Store Kistrup skal have 48 rdl 11) Ritmester [C. Christian V.] Irminger til Palstrup eftergives gæld på 12000 rdl foræres 6000 12) dennes bror major Janus Irminger i Rendsborg skal have 6000 rdl 13) Madam Krog på Brunbjerg skal have 600 rdl, og hun og min gamle amme Johanne på Pallisbjerg skal have fri føde og klæde deres livstid og deres begravelse bekostet 14) Laurids Knudsen Hjelsborg, der har tjent mig og min afdøde farfar på Pallisbjerg, skal nyde fri bolig sin livstid samt have 200 rdl 15) Laurids Lauridsen Lange, der har tjent mig på Kærsholm [i Torning sogn] skal have 2000 rdl 16) Nikolaj Vissing, fuldmægtig hos afdøde, for eksekutor at være: 1000 rdl 17) Holm, forvalter i Tvilum skal have 1500 rdl 18) Fri pas leveres til: Niels Bach og Jens Raunvad samt de mænd, der tjener testator ved hans død. Desuden skal hver af dem have 600 rdl og nedad efter deres tjenestes længde 19) Følgende kan købe deres iboende gårde: a Peder Jensen i Ulfborg for 800 rdl b Jens Jensen i Lægård i Måbjerg sogn for 800 rdl c Niels Jensen Nygaard i Øster Dellerup i Måbjerg sogn for 400 rdl d Christen Jensen og Peder Lauridsen i Stavlund i Haderup sogn for 120rdl ==> e Oluf Sørensen og Christen Nielsen Agerslev (Agerskov) i Bording sogn for 50 rdl 20) Degneenken i Ulfborg skal konservere ved kaldet 21) Til de fattige, der uddeles af a [Jens Christiansen] Vendelin præst i Staby: 2000 rdl b [Jens] Stendorff, præst i Gørding, [Vemb og Bur]: 1000 rdl c [Peder] Randrup, præst i Nørre Felding [og Tvis]: 600 rdl. | Mortensdatter, Kirsten (I34393)
|
| 46248 | Note(Henning Jensen database) Han var mølleejer i Varde og døde der den 16.11.1724. Nogle kilder mener, at familien stammede fra gården Brinch på grænsen mellem Daler og Møgeltønder sogne; men da det var en fæstegård under Schackenborg Gods betød det, at bondesønner derfra generelt var stavnsbundet og ikke kunne forlade gården uden Lensgreve Schack´s samtykke, hvilket han sjældent gjorde, for så mistede han jo en veluddannet og god arbejdskraft. Dog ved vi fra Matriklerne, at Hans Schack også ejede bøndergods i Ribe amt, så man ved jo aldrig, om de trods alt har fået "fripas" se i øvrigt denne artikels første sider, hvor denne problemstilling er indgående behandlet! Anders Hansen Brinch kom sammen med sine to brødre til Varde-egnen. Således broderen Laust Hansen Brinch til Alslev Mølle, og den anden bror Peder Hansen Brinch, blev kromand på Fanø. Noter : Fra Ribe amt , bind X, side 617. Af Varde Vejrmølles historie, af N.M.Kromann. "Møllen bestyres i mange år af Anders Hansen Brink, som var fra Ballumegnen, han er død omkring 1724. Dennes søn Jens Andersen Brink, døbt i Varde 13 marts 1716 og død der 15 januar 1790, er senere ejer af møllen i forening med Søren Ølgaard." I Anders Hansen Brinch´s tid som møller i Varde Vejrmølle, lå møllen på Arnbjerg. Han solgte møllen 6.7.1724 til skipper Søren Jessen i Hjerting, Guldager sogn. Salgssummen var på 500 Rigs- daler Courant. Skifteforretningen var ikke afsluttet med kreditorerne på Varde Rådstue så sent som den 14.2. 1725, idet der havde meldt sig flere kreditorer til boets midler! Kilder: Brevveksling 1976-82 med købmand Abild i Daler. Besøg hos afdøde godsforvalter Davidsens datter i Møgeltønder, hvor jeg gennemgik hendes fars privatarkiv. Brinch Slægten fra Varde Landsogn af Sydjydsk Slægtsforsk-ning, Kolding 1976. "Brink Slægten fra Varde Landsogn om Mads Hansen Brink og hustru, deres forfædre og efterkommere" af Sydjydsk Slægtsforskning. Vejlevej 57. 6000 Kolding. Varde Byfogedarkiv (kopi i Varde Lokalhistoriske Arkiv, Torvet 7. 6800 Varde). Varde Bys Historie ved Carl Lindberg Nielsen, udgivet Varde 1942. Se side 169. | Brinck, Anders Hansen (I43299)
|
| 46249 | Note(Henning Jensen database) Man må formode, at han overtog fæstet af en fjerdedel af Bennedsgården i 1621 efter sin far. Ved indfæstning står der dog Hans Jensen, men det må være en skrivefejl, da han jo havde haft fæstet mange år forud. I jordebogen er Søren Hansen først nævnt 1629. *** I matriklen 1688 er sønnen Morten Sørensen registreret som fæster på gården. | Hansen, Søren (I41751)
|
| 46250 | Note(Henning Jensen) Johan Sørensen blev gift 3. gang 15 feb 1711 i Ho kirke med Anne Jensdatter, datter af Jens Jessen og Maren Christensdatter døbt i Ho kirke. | Jensdatter, Anne (I40212)
|