Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 46,151 til 46,200 fra 55,942
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 46151 | Note fra Skrædderbogen. Rasmus Rasmussen Skuster står i Kalø Amts matrikel 1665 opført som fæster af en gård i Attrup under Rugård Gods af hartkorn 5 tdr. 11/2 skp. 1 1/3 fjdk. og i matriklen 1688 som fæster af et bol under samme gods af hartkorn 4 skp. | Skuster, Rasmus Rasmussen (I1005)
|
| 46152 | Note fra Steen Thomsen. | nn, Bertel (I36435)
|
| 46153 | Note Henning Jensens database) Søren Bachensen er født i Ho, men det vides ikke hvornår, og heller ikke hvornår han døde. I Kjærgaard Birketings tingbog kan læses følgende for den 5.2.1641: Niels Gundesen i Bredmose stod idag for dom eftersom han i to ting og idag den tredie på Anne Bachen's, Ho hendes vegne undsagde al arv og gæld efter hendes salig husbond Bachen Gundesen af Ho, så at hun aldeles intet vil arve eller betale af forne Bachen Gundesens god eller gæld i nogen måde udi lige måde på Knud Bachensen, Søren Bachensen, Christen Bachensen, Gunde Bachensen, Niels Bachensen og Johanne Bachensdatter, forbemeldte salig Bachen Gundesens hans børn deres vegne undsagde også al arv og gæld. | Bachensen, Søren (I40008)
|
| 46154 | Note kopieret fra Lars Jørgensen (norsk slægtsforsker) baseret på Wibergs Præstehistorie og Personalhistorisk Tidskrift 11. Række Bind I (1950) side 57: ** Peder Jensen Gjerding ble født i 1601 i Danmark. Han var sønn av Jens Andersen. Peder Jensen Gjerding giftet seg med Ida Nielsdatter, datter av Niels Hansen Kraemer og Maren Henriksdatter Kampmann, den 11 november 1627. Peder Jensen Gjerding døde i 1641 i Danmark. Både Peder Jensen Gjerding og hans kone Ide Nielsdatter døde kort efter Mikkelsdag 1641 efterladende sig et meget rigt bo til fordeling mellem børnene: Henrik, Ide, Dorte, Christen, Sidsel, Jens og Maren. Skiftet holdtes 7. februar 1642, og børnene, der alle var mindreårige, fordeltes rundt til præster og andre. Han havde 1640 for en rdl. fæstet to sammenbyggede gadehuse i Skibsted af fru Dorte Juul, sal. Iver Krabbes til Albæk. Da de ved hans død var meget forfaldne, dømtes arvingerne til at betale bygfælden. (Dkifte i Hellum herreds tingbøger 1642, 3/5, 14/6, 21/6. 1643, 20/6, 26/6.) Ifølge Wiberg døde han i 1640 og havde kun 2 sønner og 1 datter. *** Jyske skiftereferater på nettet. Kampmann-efterkommere før ca.1800 https://www.brejl.dk/flkampmann.pdf | Gjerding, Peder Jensen (I16023)
|
| 46155 | Note Ole Thyge Plannthin) Der findes oplysninger på nettet, der kan føre denne gren løngere tilbage, men jeg kan ikke verificere dette tilstrækkeligt. Derfor gengiver jeg det ikke. Jeg kan heller ikke umiddelbart finde forbindelse til andre personer med slægtsnavnet Ravn, som jeg har registreret. | Ravn, Maren Nielsdatter (I33793)
|
| 46156 | Note om Bengt Hafridssons ätt: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Bengt_Hafridssons_%C3%A4tt#TAB_1 En okänd man (möjligen med namnet Gustav). Var gift med Hafrid Sigtryggsdotter, som levde ännu 21.10 1286 och var dotter till Sigtrygg Bengtsson (Boberg) troligen i äktenskap med en halvsyster till Birger jarl. Hafrids dotter Ramfrid är tydligen identisk med Ramfrid Gustavsdotter, som blev gift först med en Ulvase och sedan med lagmannen i Tiundaland Israel Andersson (And), och det är tänkbart, att Ramfrid Gustavsdotter var helsyster till Hafrids nedan nämnde son, men de båda syskonens användande av patronymikon respektive matronymikon tyder kanske snarast på att de voro halvsyskon. Antagandet att Hafrid varit gift först med västgötalagmannen Gustav och sedan med dennes efterträdare Peter Näf, är obestyrkt. Son till Hafrid Sigtryggsdotter: | Lejon, Bengt Hafridsson (I43997)
|
| 46157 | Note om Bengt Hafridssons ätt: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Bengt_Hafridssons_%C3%A4tt#TAB_2 Kristina. Nämnes som levande endast 1346 och kallas då »domina» och var alltså då gift med eller änka efter en riddare. Hon torde vara mor till Johan Knutsson (Tre rosor) eftersom denne och hans syster Märta nämna Ramfrid Bengtsdotter som sin moster och Johan Knutssons son sedermera västgötalagmannen Knut Jonsson 1432 nämner sin farmor såsom fru Kristina i Hanaström, nu Haneström, i Fuxerna sn i Flundre hd i Västergötland. | Bengtsdotter, Kristina (I43996)
|
| 46158 | Note om Bengt Hafridssons ätt: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Bengt_Hafridssons_%C3%A4tt#TAB_2 Ramfrid Bengtsdotter. Uppträder tidigast 1315. Fick morgongåva 25.1 1320 av Birger Rörilcsson (Rörik Birgerssons ätt), som dog något av åren 13291332 och begravdes i Julita kloster, samt 4.4 1334 av riksrådet och riddaren Karl Tukason (Läma), som dog något av åren 13531355, och valde gravplats i Nydala kloster. Fru Ramfrid levde ännu 1360, dog senast 1366 och blev liksom sin förste man begraven i Julita kloster. Ägde gods i Gäsene, Vadsbo och Vartofta hd i Västergötland, Nordals hd i Dalsland, Norrvidinge och Östra hd i Småland, Göstrings och Hammarkinds hd i Östergötland, Villåttinge hd i Södermanland och Åkerbo hd i Västmanland. | Bengtsdotter, Ramfrid (I44027)
|
| 46159 | Note om børn(Ole Thyge Plannthin) Oplysningerne er dels baseret på fæste- og skifteprotokol fra Lerchenborg Gods, dels på registreringer i kirkebøger. I skiftet efter Eggert Jacobsen Smeds hustru Mette Pedersdatter 1767 er der nævn 4 børn, nemlig Peder i Melbye (Årby Sogn), Jacob i Ulstrup (Røsnæs Sogn), Ane Cathrine gift med Christian Pedersen i Melby (Årby Sogn) og Mette tjenende skipper Lars Thurøe i Kalundborg. I skiftet Eggert Eggertsen 1795 er 7 børn nævnt. Blandt dem Maren Eggertsdatter hos smeden farbroder Jacob Eggertsen smed i Lyngby. Der er tvetydige oplysninger om Jacob Eggertsen. Jeg har derfor i første omgang valgt at registrere 2 sønner med dette navn. Det fremgår af fæsteprotokollen, at Peder Eggertsen som ældste søn overtager faderens fæste på smedestedet i Melby 1754. Der udfærdiges ikke nyt fæstebrev, men Peder Eggertsen overtager forpligtelserne og lover at sætte huset i stand. *** Folketællinger Kilde: OE-1771 Mandens navn: Eggert Smed Mandens erhverv: HuusMand og Grov Smed Mandens alder: 67 Mandens civilstand: Gift Mandens nr. ægteskab: 2 Hustrus alder: 41 Hustrus civilstand: Gift Hustrus nr. ægteskab: 1 Sogn: Raklev Herred: Ars Amt: Holbæk | Familie: Eggert Jacobsen / Mette Pedersdatter (F11990)
|
| 46160 | Note om forbindelse (Ole Thyge Plannthin): Registreringen af forbindelsen mellem Olof Thomassen og Mathilde Marie Hansen er ikke baseret på en ægteskabelig forbindelse. Registreringen tager udgangspunkt i en forbindelse mellem Olof Thomassen og Mathilde Marie Hansens uægte datter Vera Hansen, 1905 bliver adopteret af Niels Pedersen Danielsen og hermed får navnet Vera Danielsen. Overvejelser om, at Olof Thomassen skulle være biologisk far til Vera kan med sikkerhed afvises. Der er dog ingen tvivl om, at Olof Thomassen har haft et meget nært forhold til Vera, som sandsynligvis har opfattet ham som en bedstefader skikkelse og har haft slægtslignende relationer til familien i Norge. | Familie: Olof Thomasson / Mathilde Marie Hansen (F8078)
|
| 46161 | Note om Gjertrud Olsdatter (Ole Thyge Plannthin) Trods gennemsøgning i relevante sogne er det ikke lykkedes for mig at finde oplysning om fødsel og død for Gjertrud Olsdatter, der blev copuleret med Frands Andersen november 1802 i Tjæreborg Kirke. Hun er oktober 1809 registreret som mor til Bodil Frandsdatter, der blev født i Lille Lyngby Sogn. Dette stemmer med, at Frands Andersen i lægdsrullerne er registreret som flyttet fra Tjæreby til Lille Lyngby 1806. I folketællingen 1801 findes nedenstående registrering af Gjertrud Olsdatter gift med Niels Larsen. Jeg har ikke fundet nogen registreringer, der kan sandsynliggøre, at hun er identisk med Gjertrud Olsdatter gift med Frands Andersen. Frands Andersen bliver gift 2. gang oktober 1821 i Alsønderup Kirke med Sidse Larsdatter. Gjertrud Olsdatter må således være død senest 1821. Frederiksborg, Strø, Tjæreby, Harløse Bye, , 5te Familie, FT 1801, A4494 Niels Larsen 26 gift Husbonde Gaardmand Gjertrud Olsdatter 34 gift hans Kone Ole Jensen 10 ugift hendes Børn Anders Jensen 5 ugift hendes Børn Catrine Jensdatter 3 ugift hendes Børn Jens Nielsen 1 ugift Deres Søn Jørgen Sørensen 18 ugift Tjenestefolk Peder Willumsen 24 ugift Tjenestefolk Magrete Sørensdatter 24 ugift Tjenestefolk Magrete Sørensdatter 12 ugift Tjenestefolk | Olsdatter, Giertrud (I28787)
|
| 46162 | Note om Hans Christensens første hustru Karen: Hans Christensen og Kirsten Mortensdatter bliver gift maj 1669. Han er født ca. 1610 og hun ca. 1643. Den store aldersforskel gør det sandsynligt, at han var enkemand, da han blev gift 1669. Dette bliver måske bekræftet af en registrering i kirkebogen 1663, hvor der for 6 søndage er en "Fortegnelse paa dem som gaar til Gudsbord" dvs. communion eller nadvergang. Her er det registreret, at Hans Christensen og Karen Hans Christensen deltog ved altergang 6. søndag efter trinitatis, den 19. juli. Det kan betyde, at Hans Christensen på det tidspunkt var gift med Karen, der i så fald må være død inden ægteskabet med Kirsten Mortensdatter maj 1669. Begravelsen er ikke registreret i kirkebogen for Drejø Sogn. En yderligere indikation af et tidligere ægteskab med Karen er, at Hans Christensen og Kirsten Mortensdatter lader deres datter døbe Karen. Det var sædvane, at opkalde en datter efter en afdød ægtefælle. Der findes endvidere en registrering ved en dåb november 1665, hvor Rasmus Andersens datter Karen bliver døbt. Blandt fadderne optræder Hans Christensen oc hans Søn Christen. Det tyder på, at Hans Christensen havde en søn med navnet Christen Hansen fra første ægteskab. Dette bekræftes ved skiftet efter datteren Karen Hansdatter, der er registreret i Egeskov skifteprotokol 4. juli 1715. Her er hendes bror Christen Hansen værge for børnene. Han var ganske vist halvbror, men den slags detaljer overså man ofte i skifterne, hvis det ikke havde betydning for arveforholdene. Som konklusion på dette antages, at Hans Christensen bliver gift 1. gang med Karen, der dør i perioden 1663-1668 samt, at han får sønnen Christen Hansen i dette ægteskab. Det fremgår af andre registreringer, at Christen blev født ca. 1641 og døde 1724. | Familie: Hans Christensen / Karen (F6524)
|
| 46163 | Note om Jep Knudsen Buch (Buch-puslespillet 2-Jep Knudsen Buch (nævnt i Rigens Forfølgningsbog som lejer efter sine forældre af en otting Kirkejord 9.10.1543) Nagbølgård 1543 Note (John Helt Green) Jep Knudsen Buch, ejer af Nagbølgaard, livgedingstjener hos dronning Dorothea, herredsfoged f. omk. 1500. Tingsvidne på Anst herredsting i 1531 og 1538 som herredsfoged. 9/10 1543 fik han kongelig stadfæstelse på to breve udgivet af Skanderup sognestævne og Anst herredsting lydende, at nogle mænd havde vidnet, at den otting jord, som Jep Buch har af Skanderup kirke, den har hans forældre haft før ham og givet 8 skilling for i årlig leje. Den 5/7 1560 fik han og hustruen og deres to børn et såkaldt benådningsbrev fra dronning Dorothea. Af dette fremgik, at de også ejede en gård i Dollerup. De blev fritaget for ægt og arbejde m.m. fra disse gårde. | Buch, Jep Knudsen (I24355)
|
| 46164 | Note om Mads Buch (Buch-puslespillet) Mads (Knudsen) Buch (ca.1505-1584) ~ Ursula (Caspersdatter), præst i (sandsynligvis 4. søn af Knud Jepsen Buch) Egtved 1531 Note (John Helt Green, Side 205) s. 205-207, 227-230 Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl, Skanderup, d. 1584 i Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe. Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: Egtved Mandag efter Kong Oles Dag. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554. Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen. Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård. Mads Buch blev ordineret til præst af gamle Iver Munk biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift. Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: Når Vorherre på dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg: Herre her er jeg! Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg: Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!. Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt ved reformationen. Skødet er udfærdiget af Christian III på Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders gunst og naade ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på hertug Hanss forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst. Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem. 15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev: Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af anneks- præstegaarden udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.. M.p.p. betyder med påholden pen. Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd. I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet. | Buch, Mads Knudsen (I24264)
|
| 46165 | Note om Sidse Larsdatter (Ole Thyge Plannthin) Trods gennemsøgning i relevante sogne er det ikke lykkedes for mig at finde oplysning om død og begravelse. Datteren Lone bliver døbt august 1829 i Græse Sogn. Ved folketællingen 1834 er Frands Andersen enkemand i Sonostrup Sogn. | Larsdatter, Cidse (I28790)
|
| 46166 | Note om ægteskab (Ole Thyge Plannthin): Det fremgår af folketællingen 1835, at Hans Jørgen Appel er enkemand. Ved folketællingen 1803 er han ugift. Han er derfor blevet gift efter 1803, og hans hustru er død inden 1835. Uden adgang til kirkebøger for Heiligenhafen er det ikke muligt at finde oplysninger om hustruen. Det fremgår af "Bekanntmachung" oktober 1838 i "Schleswig-Holsteinische Anzeigen", at Christoph Jürgen Friederich Appel er Universal-arving efter hans onkel Hans Jürgen Appel, der således må være død uden livsarvinger. *************************** | Appel, Hans Jørgen (I22699)
|
| 46167 | Note redigeret august 2016 (Ole Thyge Plannthin) Han er ved vielsen 1719, ved dåbsregistreringer og i skiftet registreret med navnet Oluf, men børnene får patronymnavne Olsen eller Olsdatter. Dette er ikke usædvanligt, idet navnet Oluf ofte anvendes som en tidlig form af navnet Ole. Oluf Mogensen Sommer er født i Povlsker, men hans dåb findes ikke registreret i kirkebogen. Det fremgår af skiftet ved faderens død i 1695, at han er født 1690. Det fremgår af andre registreringer 1689 og 1691 i kirkebogen, at faderen "Mons Sommer" boede i Povlsker i den periode. I 1695 bor faderen på 33. sgd. Sommergård, hvor han muligvis også boede ved Oluf Mogensen Sommers fødsel 1690, men dette er dog usikkert, idet "Laurids Mounsen" ejede gården 1689 i henhold til jordebogen fra det år og også 1682, hvor han er nævnt som ejer af 33. sgd. i hustruens skifte. Oluf Mogensen Sommer arver 33. sgd Sommergård ved faderens død. Han er kun 6 år gammel og havde ved skiftet efter faderen fået Peder Ibsen (31. sgd. Jomfrugård i Povlsker) som værge. Moderen Karen Mortensdatter gifter sig med Niels Hansen, der således bliver opsidder på gården. I jordebogen 1696 er Mogens Hansen Sommer ganske vist registreret som ejer af gården uaktet han døde året før, men det skyldes sandsynligvis en vis træghed med registrering af nye ejere. I jordebog 1719 er Olle Monsen registreret som ejer af gården. Karen Mortensdatter dør 1719 og det må formodes, at Oluf Mogensen Sommer herefter overtager Sommergård. Oluf Mogensen Sommer bliver efteråret 1717 gift med Lisabeth Mouritsdatter Marchmann, der i maj måned samme år var blevet enke efter at have været gift i 3 måneder med Peder Madsen på 29. sgd. Sandegård i Bodilsker Sogn. De var blevet trolovet i januar måned 1717 efter at Peder Madsen var blevet enkemand 3 måneder tidligere, hvor hans første kone Ingeborg Mogensdatter Sommer døde. Hun var storesøster til Oluf Mogensen Sommer og mor til Povl Pedersen Sommer der ved faderens død 1717 som yngste søn havde arvet Sandegård. Han var da 4 år gammel og havde fået Oluf Mogensen Sommer som formynder. Oluf Mogensen Sommer var således ved ægteskabet med Lisabeth Mouritsdatter Marchmann blevet opsidder for nevøen og myndlingen på Sandegård. Oluf Mogensen Sommer bor i Bodilsker ved de 2 første børns dåb 1718 og 1719. Herefter flytter han formodentlig til Povlsker og overtager Sommergård efter moderens død i 1719. Den næste søn Ødber Olsen Sommer der er født 1723, må derfor være født i Povlsker. Da kirkebogen for Povlsker mangler for perioden 1707-1732 kan dette ikke bekræftes via kirkebogen. De næste børn er 1733-1736 registreret i kirkebogen i Povlsker. I henhold til Kures gårdregister er Jørgen Larsen forpagter/bestyrer på 29. Sandegård i Bodilsker indtil myndlingen Poul Pedersen Sommer kunne overtage gården. Det er derfor sandsynligt, at han er flyttet ind på gården samtidig med, at Oluf Mogensen Sommer er flyttet til Sommergård i Povlsker. Jørgen Larsen bliver gift marts 1720. Han dør 1727, hvor Poul Pedersen Sommer er 13 år gammel, og derfor fortsat for ung til at overtage Sandegård i Bodilsker. Det fremgår ikke af gårdregisteret, hvem der bestyrer gården efter 1727. Oluf Mogensen Sommer sælger Sommergård til sønnen Ødber Olsen Sommer juli 1757 i forbindelse med generationsskiftet på gården efter at han var blevet enkemand få måneder tidligere. Den anden søn Willum Olsen Sommer bliver samtidig gift med Signe Clausdatter Kofoed fra 15. vgd. Frigård i Vestermarie. Det er nærliggende at antage, at Oluf Mogensen Sommer i forbindelse med generationsskiftet får undentag hos sønnen på Sommergård. Han findes ikke registreret som begravet i kirkebogen for Povlsker. Årsagen kan være, at han som undentagsmand er flyttet med sønnen, da denne i 1766 overtager 10. vgd. Brændesgård i Ibsker. Han kan være død i Ibsker i perioden 1766-68, hvor der er en lakune i registreringen af begravelser, men her er jeg måske ved at være lidt langt ude på gætteriernes overdrev. | Sommer, Oluf Mogensen (I2524)
|
| 46168 | Note( Danmarks krker, Nationalmuseet) 1718 købte Bodil Jørgensdatter Høgsbro plads til datteren Maren og sig selv i sin fader, Jørgen Hansen Høgsbros, begravelse. Hun blev altså ikke begravet hos sin afdøde ægtemand i Vor Frelsers Kirke ( | Høgsbroe, Bodil Jørgensdatter (I36194)
|
| 46169 | Note( Den Store Danske) Erik den Hellige, d. 1160, konge af Sverige og Sveriges nationalhelgen. Erik var konge med basis i Västergötland. I kamp med fætteren kong Sverker 1. beherskede Erik Uppland og forsvarede det kristne kongedømme. Det er sandsynligt, at Erik foretog missionskorstog til Finland, og at han indsatte munke som domkapitel i Uppsala. Her blev han dræbt af Magnus Henriksen (d. 1161). Efter sønnen Knut Erikssons magtovertagelse i 1167 blev Erik æret som martyr, og hans jordiske rester var senest i 1198 skrinlagt i Uppsala Domkirke. | Hellige, Erik den (I44021)
|
| 46170 | Note(Adelsslægter) Til Ølmenæs i Halland (Vaaben: et Hjerte); Ölmenes (nu Ölmanäs by i Ölmevalla socken). | Krabbe, Laurids Eriksen (I36320)
|
| 46171 | Note(afskrifter fra Kenneth Alexia Bergman) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Erik Eriksson och Annika Eriksdotter i Multtjärn har 1732 29/9 förklarat som sin yttersta vilja beträffande arvet till sina fem barn, att äldsta sonen Erik, skall vara nöjd med vad han redan utfått i fast och löst och att den andra sonen Mats ska jämte den tredje sonen Olof ge de övriga tvenne syskon lösen för deras andelar av den fasta egendomen. Mats sitter redan på hemmanet, och Olof har de tagit till hjälp under ålderdomen, varför han skall efter deras död erhålla 1/3 av deras lösegendom och två tunnor strid säd i bröllopskost. 1736 ht 74 -- Inskrives avtal mellan bröderna Mats, Olof och Johan Erikssöner i Multtjärn. Deras föräldrar har bestämt att Mats och Olof ska utlösa bröderna Johan och Per. Johan har fått av Per i Norge hans andel, och torpet kan besittas av tre åbor ska Johan få besitta det nya torpet i Multtjärn. Modern Annika ska få sin försörjning hos Johan. 1738 vt 199 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750" Gunnar Almqvist -- Mats Eriksson och Jan Eriksson i Multtjärn, båda förmyndare för Olof Erikssons ibidem efterlämnade barn, begär att barnens mor Annika Mickelsdotter skall beediga bouppteckningen efter sin man. De finner den bristfällig, eftersom det bland annat inte upptar den fasta egendomen. Annika ålägges att göra om uppteckningen och vara beredd att syrka det med ed. 1743 vt 27 -- Erik Eriksson i Tväråna har instämt Mats och Johan Erikssöner i Multtjärn och Olof Erikssons barn ibidem med yrkande att de skall utlämna hans fädernearv i Multtjärn efter avlidne Erik Eriksson Ojen i säväl lös och fast egendom. Det bestrides, i synnerhet av Olof Erikssons arvingars styvfar Johan Eriksson d.y. på barnens mors Annika Mickelsdotters vägnar, vilken uppvisar faderns Erik Eriksons förordnande av 1732 29/9, som utesluter sonen Erik Eriksson från allt arv i Multtjärn, emedan han tidigare utfått sitt arv. 1747 Öt 115 | Oinoinen, Johan Eriksson (I37002)
|
| 46172 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå | Nissen, Poul (I13805)
|
| 46173 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. * 1634 har Hans Nielsen gården i fæste, og han har den endnu 1653, men 1662 har hans søn Iver Hansen den, og 1688 er den delt imellem Iver Hansen og Peder Iversen. * 1689 til 1718: Her mangler der sikre kilder om fæstere på gården, idet fæsteprotokol for St. Jørgens hospital i Kolding først eksisterer fra 1719. Måske har Christen Andersen (gift med Iver Hansens datter Maren Iversdatter) været fæster på gården i denne periode frem til 1715. Se yderligere oplysning om dette i note knyttet til Christen Andersen. * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå. Ved udskiftningen 1783 fik gården tildelt næsten alt, hvad der nu har matr. nr. 4 samt nr. 42. | Hansen, Iver (I33716)
|
| 46174 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. * 1634 har Hans Nielsen gården i fæste, og han har den endnu 1653, men 1662 har hans søn Iver Hansen den, og 1688 er den delt imellem Iver Hansen og Peder Iversen. * 1689 til 1718: Her mangler der sikre kilder om fæstere på gården, idet fæsteprotokol for St. Jørgens hospital i Kolding først eksisterer fra 1719. Måske har Christen Andersen (gift med Iver Hansens datter Maren Iversdatter) været fæster på gården i denne periode frem til 1715. Se yderligere oplysning om dette i note knyttet til Christen Andersen. * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå. Ved udskiftningen 1783 fik gården tildelt næsten alt, hvad der nu har matr. nr. 4 samt nr. 42. | Nielsen, Hans (I36757)
|
| 46175 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. *** * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå. Ved udskiftningen 1783 fik gården tildelt næsten alt, hvad der nu har matr. nr. 4 samt nr. 42. | Iversen, Christen (I13792)
|
| 46176 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. *** * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. | Christensen, Iver (I4140)
|
| 46177 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) kort efter 1700 fik Peder Jensen Amhede fæstet. Han døde 1734, og sønnen Jens Pedersen Amhede fik da gården, som han forøvrigt havde haft halvparten af det sidste par år, faderen levede. 1762 fæster sønnen Peder Jensen Amhede halvdelen af gården, men da han 7 år senere overtog sin svigerfaders selvejergård i Almind (nr. I), havde Jens Amhede igen den hele gård, indtil sønnen Christen Jensen Amhede fæstede den 1773. | Amhede, Jens Pedersen (I33713)
|
| 46178 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) kort efter 1700 fik Peder Jensen Amhede fæstet. Han døde 1734, og sønnen Jens Pedersen Amhede fik da gården, som han forøvrigt havde haft halvparten af det sidste par år, faderen levede. 1762 fæster sønnen Peder Jensen Amhede halvdelen af gården, men da han 7 år senere overtog sin svigerfaders selvejergård i Almind (nr. I), havde Jens Amhede igen den hele gård, indtil sønnen Christen Jensen Amhede fæstede den 1773. | Amhede, Peder Jensen (I33715)
|
| 46179 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Overtog gård IX 1703 fra svigerfaderen Jørgen Madsen ved ægteskab med hans datter Maren Jørgensdatter. Gården fik senere matr.nr. 8 og navnet Stagebjerggård efter udflytning. Sønnen Christen Christensen overtog gården 1756. | Rasmussen, Christen (I13799)
|
| 46180 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Poul Lindolm skriver: "1634 har Hans Nielsen gården i fæste, og han har den endnu 1653, men 1662 har hans søn Iver Hansen den, og 1688 er den delt imellem Iver Hansen og Peder Iversen." Det sidste er lidt overraskende, idet Peder Iversen bliver gift 1687 og dør 1689 i Eltang. Forklaringen kan være, oplysningerne i matriklen 1688 er baseret på tidligere registreringer. I modelbogen (1684) er gård nr 3 således også registreret som delt mellem Iver Hansen og Peder Iversen. I markbogen (1682) er Iver Hansen registreret på nr. 2. Dette kan betyde, at Peder Iversen har delt gården med faderen indtil han blev gift 1687 og flyttede til Eltang. At oplysningerne i matriklen 1688 kan være baseret på tidligere registreringer illustreres også at oplysninger om gården i Eltang, hvor Peder Iversen blev gift med Maren Pedersdatter 1687. Hendes far Peder Pedersen Grunnet døde 1684, men optræder trods dette på gården i matriklen 1688. | Iversen, Peder (I33719)
|
| 46181 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Jørgen Pedersen og hans 2 sønner Jens og Peder Jørgensen havde Gaardparter i Harreskov 1848, en tredie Broder Trouls, boede ogsaa derude og var gift. | Harreschou, Peder Jørgensen (I3858)
|
| 46182 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Jørgen Pedersen og hans 2 sønner Jens og Peder Jørgensen havde Gaardparter i Harreskov 1848, en tredie Broder Trouls, boede ogsaa derude og var gift. | Harreschou, Jens Jørgensen (I33351)
|
| 46183 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Senere tilhørte Harreskov Peder Madsen Lillelund til Rydbjerg, som 1729 solgte en Gaardpart til Jens Jørgensen i Harreskov, medens senere hans Enke Ellen Lund solgte en Gaardpart af samme Hartkorn Anders Pedersen i Uhre. | Harreschou, Jens Jørgensen (I33351)
|
| 46184 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Senere tilhørte Harreskov Peder Madsen Lillelund til Rydbjerg, som 1729 solgte en Gaardpart til Jens Jørgensen i Harreskov, medens senere hans Enke Ellen Lund solgte en Gaardpart af samme Hartkorn Anders Pedersen i Uhre. | Uhre, Anders Pedersen (I34283)
|
| 46185 | Note(Besked på Myheritage) hej Jonna er halv søster til min far Charles George Pedersen hilsen Richardt Pedersen | Pedersen, Richardt (I41340)
|
| 46186 | Note(Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse og Historie) Hr. Anders Jensen Gjerding, Søn af Provst Jeus Andersen i Gjerding, blev Præst efter Hr. Esbjørn 1638. Han var gift med Kirsten Kristensdatter Resen, der overlevede hans Død 1657 og blev gift med hans Eftermand. De havde 4 Børn, Jørgen Andersen Brøndum, der blev Kapellan hos sin Stiffader, Kristen Andersen Resen, født 1646, Præst i Laastrup, Margrethe Andersdatter Resen, født 1654, g. m. Hr. Jens Pedersen Blok i Kongerslev, og Dorthe Andersdatter Resen, g. m. Hr. Isak Jensen, Præst i Hersom, og derefter med hans Eftermand Jesper Rønnebjerg. I Brøndum Præstegaards nuværende Raalliug findes indmuret en Bjælke, hvorpaa har staaet en latiusk Indskrift, der fandtes stærkt forhugget og ulæselig, og tilbage staar kun A. J. G. 1646, K. G. R. Dette Tømmer fandtes paa det vestre Hus før Præstegaardens Ombygning. | Gjerding, Anders Jensen (I31288)
|
| 46187 | Note(Bjarne Persson) Bjarne Persson har skrevet om Johan Jönsson Veteläinen og hans efterkommere i bøgerne: 1. Skarp-Jon, och hans ättlingar i Dalby finnskog, hans nærmeste familie på side 46-48 og mere omfattende på side 51-57. 2. Skogsfinska nygyggare, 63. Skarp-Jon i Medskogen 1648 side 298-300 | Veteläinen, Erik Johansson (I36573)
|
| 46188 | Note(Bjarne Persson) Denne familie og den efterslægt er registreret på side 294-315 i afsnittet "Skarp-Jon (Jo Vedlan) upptog Medskogen 1648" i Bjarne Perssons bog Skogfinnska Nybyggare, 2021. Skarp-Jon er ligeledes omtalt i Bjarne Perssons bog Skarp-Jon och hans ättlingar i Dalby finnskog, 2021. | Veteläinen, Johan Jönsson (I30379)
|
| 46189 | Note(Bjarne Persson) Omtalt side 283-284 i afsnit "Olof Matsson Koo upptog Skallbäcken 1645" i bogen Skogfinska nybyggare af Bjarne Persson, 2021. *** Husförhörslängder Dalby (S) AI:1 (1716-1743) Bild: 243 Sida: 17 (år 1734-1736) Skallebäcken Henrick Påhlsson | Raatikainen, Henrik Påhlsson (I37437)
|
| 46190 | Note(Bjarne Persson) Skarp-Jon, och hans ättlingar i Dalby finnskog side 56-57 Skogsfinska nygyggare, 63. Skarp-Jon i Medskogen 1648 side 298-300 | Veteläinen, Daniel Johansson (I30370)
|
| 46191 | Note(Dansk Biografisk Leksikon) Bjørn Jernside, d. 1134, kongesøn. Harald Kesja havde tolv sønner hvoraf Bjørn Jernside var en af de ældste. Efter mordet på Knud Lavard sluttede han sig til sin farbror Erik Emune og støttede aktivt dennes oprør mod kong Niels. Til trods herfor blev såvel Bjørn Jernside som hans brødre ryddet af vejen da Erik havde fået magten efter Niels' død fordi de måtte anses for potentielle tronkrævere. Sven Aggesen beretter begejstret i sin Danmarkshistorie om sin fars og Bjørn Jernsides indsats i kampen for Erik ved Onsild bro 1132 hvor Bjørn Jernsides tapperhed skaffede ham tilnavnet Jernside. Roskildekrøniken beskriver Bjørn Jernside og hans bror Eriks fængsling og drukning i Slien. Knytlingasaga betegner også Bjørn Jernside med tilnavnet der bringer Regnar Lodbrogs søn, Bjørn Jernside, i erindring. | Haraldsen, Bjørn Jernside (I44007)
|
| 46192 | Note(En sydvestjysk slægt ...) Morten Hansen levede i Rørkær, Jerne sogn, og her døde han omkring 1652. Dette år gav tre af hans børn deres bror Niels Mortensen arveafkald efter deres salig far Morten Hansen i Rørkær og efter deres mor Maren Mortens. Det skete vel i forbindelse med, at Niels overtog forældrenes fæstegård. Morten Hansen var altså gift med Maren. 1636 skylder Morten Hansen boet efter salig Hans Jensen i Gammelby 6 sletdaler. 1638 var han som synsmand med til at afgøre, om et hus i Strandby var bygget for tæt på naboen. Og samme år havde han en søndag overværet et skænderi uden for Jerne kirke, hvorfor han var stævnet som vidne. Senere kræves han for et lån på 10 sldl., som han skyldte en mand i Kvaglund, mens han havde 6 sldl. til gode hos en anden i Tobøl. I en ekstraskatteliste for Riberhus len 1649-50 står Morten Hansen sammen med en Jes Pedersen som fæster af gården i Rørkær. I matriklen 1664, da Niels Mortensen har overtaget sin fars part af ejendommen, står den til 7-4-0-0 tdr. hartkorn, og den er da udlagt fra Riberhus til Ribe hospital. Der kendes 4 børn, her nævnt i tilfældig rækkefølge : l) Niels Mortensen, Rørkær, g.m. Birthe Sørensdatter, d.1720 i Rørkær. 2) Hans Mortensen, d.1679 i Novrup, g.ca. 1637 m. Mette Hansdatter. 3) Kirsten Mortensdatter g.m. Hans Nissen, d.1659 i Sædding. 4) Mette Mortensdatter g.m. Adser Pedersen, Strandby . | Hansen, Morten (I41753)
|
| 46193 | Note(Finn Holbeks hjemmeside) Var fra 1513 katolsk sognepræst i Resen og Humlum, hvilket embede han beholdt efter reformationen, tog 1543 paa Skodborg herredsting lovhævd paa Resen præstegaard, 1545 kgl. bevilling paa at beholde Dalgaard, Stabeldal og et bol i Alstrup, Navr sogn (måske hustruens gods?) for den landgilde, som var svaret før grevefejden, 1558 fik han paa Skodborg herredsting vidne paa, at kirketoften i Resen by laa under præstegaarden. (dødsår anslås i anetavler for berømte danskere s. 211 til ca. 1576). Om slægten Resen: Den lærde slægt Resen føres tilbage til nedenanførte præst i Resen i Skodborg herred, hvoraf navnet, HANS ANDERSEN VEDEL (d. 1560), som sikkert stammer fra Vejle. Slægten er en udpræget præsteslægt og har en linje i Norge, som udspringer fra tolder i Flekkerø ANDERS HANSEN RESEN (d. 1665), der var broder til den med Vaabenbrev benaadede Peter Hansen Resen; andre brødre var sognepræst i Ystad HANS HANSEN RESEN (d. 1676) og sognepræst i Viborg PEDER HANSEN RESEN (d. 1675) og en søster var ANNE HANSDATTER RESEN (d. 1691), gift med landsdommer, professor WILLUM LANGE (1624-1682). | Wedel, Hans Andersen (I31321)
|
| 46194 | Note(Finnar i Väst af Jarl Ericson, side 109) Grells Olovsson Kavalainen kom inte, som många forskara-kåsörer till leda upprepat, under 1600-talets första årtionde til Gunnarskog. Sanningen var at Grells enligt sin egen dödsruna föddes 1610 i Finland och ej antecknad i mantalslängd för Bogen förrän 1674, för at sedan fremstå fram til 1688. Från 1679 finns hans söner i mantalslängd långt in på 1700-talet. För år 1674 och 1675 var Grells antecknad som änkling med två söner och en sonhustru. 1676 var Grells åter antecknad som gift man och hade altså gift om sig någon gång 1675. Vid den tiden utskrevs mantalslängd de första veckorna i januari resp år, varför det som står i mantalslängd gällde förhållandet vid tidspunkt resp år. *** Note fra GENI(Jan-Olov Ånskog m.fl.) Greger Olofsson finns med i Prestens Manntall 1664 då han står skriven som oppsitter i Varaldsskogen i Vinger: Akershus fylke, Øvre Romerike prosti, Manntall 4 (RA/EA-4070/J/Ja/Jab/L0004), 1664-1666, oppb: Riksarkivet. Sogneprestenes manntall, sidan 319. http://arkivverket.no/URN:db_read/ft/35500/160/ Bildlänk: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ft10051005102161.jpg Han återfinns senare i Bogen i Gunnarskog mellan åren 1674-1688: Mantalslängder 1642-1820 Örebro län, SE/RA55203.19/33 (1674) Bildid: A0003155_00128 Mantalslängder 1642-1820 Örebro län, SE/RA55203.19/46 (1688) Bildid: A0003168_00313 1701 "d 19 October afled Salligen Grells Olufs i Bogen födder i Finland af ehrlige föräldrar. m: Hustru Ilin. 27 ejusdem begrafen hans åhlder 90 åhr". 1674 och 1675 var Grells antecknad solm änkling med två söner och en sonhustru. 1676 är han åter antecknad som gift. Grell var gift minst två gånger. Den första hustrun hette Anna och den andra hustrun Marit Henriksdotter. Lämning finns efter hans hus i Bogen. Det ligger norr om fastigheten Grillsmon. Källa: Ragnar Nyström, Staffan Eriksson och Larry Eriksson "Skogsfinnar, eller svedjefinnar, var en grupp finnar främst från Savolax i dåvarande östra rikshalvan av Sverige som flyttade till delar av Norrland, Bergslagen och Värmland samt Norge (Hedmark) från 1590-talet till omkring 1640. Begreppet svedjefinnar var tidigare det vanliga, men har numera oftast för gruppen i Sverige ersatts av begreppet skogsfinnar, eftersom deras näringsfång var vida större än enbart svedjebruk, inte minst konventionellt åkerbruk och boskapsskötsel.[1] Skogsfinnarna försörjde sig till en början på svedjebruk, men omkring 1640 begränsades svedjebruk i lag för att skog behövdes för bergsbruk. Savolaxarna blev då torpare, i Bergslagen med skyldighet att arbeta som kolare knutna till bergsbruken. De finnar som arbetade inom svenskt hyttbruk sedan mitten av 1500-talet kunde troligen även komma från andra delar av östra rikshalvan.[2] Dessutom var fiske och jakt av betydelse." | Kavalainen, Grell Olofsson (I27828)
|
| 46195 | Note(Finneslekter III, familie 4) I mandtall for 1697 for ungt mannskap som ikke har flagt militærtjeneste er Lars Andersen 33 år nævnt under Løvhaugen. | Räisäinen, Lars Andersen (I33237)
|
| 46196 | Note(Finneslekter III, ægteskab nr. 8) Solor og Osterdalen Sorenskriverembete. I skifteprotokoll nr 2 (1712-1716) Fol.82b. finner vi hvem Karen Persdatter eller Pedersdatter, gift med Daniel Pedersen (Pälläinen) Sikkainen var. I skiftet etter Daniel som ble holt 24. november 1713, levde Karen og 8 barn. Setningen som viser sammenhengen med Peder Larsen Räisäinen lyder; "Ofuerværende Arfuingernes Nermeste PaaRørende Olle Pedersen Tuvingsberget og Olle Thommesen Løefhauen." Dette skulle vise en klar sammenheng. Ole Pedersen var Karens bror og Ole Thommesen eldste sønn til Thommes Olsen som også var Karnes bror. Et lengere utdrag av dette skiftet finnes i Helge Øyerens bok: "Brandval Finnskog, fra kongsallmenning til privateie. Spesielt garden Øyern, dens eiere og brukere.", SAH, Solør og Østerdalen sorenskriveri, J/Ja/L0002: Skifteprotokoll, 1712-1716, s. 82b-83a | Räisäinen, Karin Persdatter (I33201)
|
| 46197 | Note(Finneslekter VI) Da Maritt gifter seg blir det oppgitt Vittjärn som opholdssted, så trolig er hun datter af Johan Sigfridsson Hämäläinen. *** Note(Ole Thyge Plannthin) Ved vielsen er hun anført med fornavn Maritt, men senere i husförhör og ved bravelsn som Britta. Jeg antager, at der er tale med en forveksling med den ældre søster med navn Britta. *** Husförhörslängder Fryksände (S) AI:5 (1750-1752) Bild: 42 Sida: 73 (v10895.b42.s73) Gransiön Per Sifridsson 1684 Hustru Brita 1682 Sonen Olof 1716 Hust Anicka 1728 Son Anders 1728 Dott Kerstin 1726 Son Hindrik 1747 Dott Brita 1749 Enka Lisa | Familie: Per Sigfridsson Hotakka / Maritt Johansdotter Hämäläinen (F13478)
|
| 46198 | Note(Finneslekter VI) Erik: opptog Multtjärn i 1643. solgte seg ut allerede 1645. I 1649 frem til 1664 er han å finne i skattelengder i Sandsjö i Orsa, hvor han overtar svigerfarens torp. I 1661 er Erik nevnt i skattemanntall i Grue, 2 år etter i 1663 for første gang nevnt i skattemanntallet for Brandval. Her er han fram til 1676 da han må ta seg over til Sverige igien. Fra ca 1684 er han å finne i Multtjärn hvor han gifter seg på nytt. Ut fra dette ser det ut som Erik må ha flyttet tidligere fra Sandsjö en det som kommer frem der. Han kan jo ha fungert i skattelistene som bruker etter at han flyttet til Grue. Dette gir vel svaret på Porkala i Vålberget. Trolig er det Erik Porka som er opphavet til den plassen. I Domboka 1680 vt 9 Erik Klemetsson i Multtjärn bötar 40 mk for lönskeläge med Marit Johansdotter. Marit holder seg undan. I Domboka 1687 ht 78 Henrik och Staffan Erikssönner vid Arnsjön och Vittjärn bötar for klander mot Abraham Sigridsson i Mulltjärn fastebrev från 1684 vt (nr47) på hemmanet Multtjärn. I Domboka 1690 ht 41 Överbyborna besvärer sig över att de ej fått ersättning av finnarna i Multtjärn på deras utskog. Bolbyn tillerkekännes nu 20 d kmt att betalas med 2/3 av hustrun Karin Matsdotter och hennes man Erik Klemetsson, som upptagit hemmanet, samt 1/3 av Abraham Sigfridssøh, som kjöpt sin lott av hustru Karin. I Domboka 1713 vt29 Abraham Sigridsson i Multtjärn har nu enligt utslag vid förra tinget (12ht98) med sig sina vittnen, Henrik Eriksson Burk i Arnsjön jävas för nära svågerskap med Abraham Nevnt i Tingboka SØ 1671 s 43. 1672 s 17b. 1673. s 2 sak 3 | Porkka, Erik Klemetsson (I27684)
|
| 46199 | Note(Finneslekter VI, familie 1) Nevnt i Fryksände tingbog Ht1662/29. Ingrid Matsdotter i V. Berga bötar 10 mk för lönskaläge med Erik Staffansson i Rygden (dvs. Norge). Denne ämnar gifta sig med henne. | Matsdotter, Ingrid (I38122)
|
| 46200 | Note(Finneslekter VI, Mulikka) Tjente hos Per Persson Per Larsson Pennainen i Mangen 1648. | Mulikka, Pål Steffensen (I32981)
|